Spanien vil ikke tilbageholde Brahim Ghali, der er leder af befrielsesbevægelsen Polisario i Vestsahara.

Det afgjorde den spanske Højesteret i dag.

Dermed er Brahim Ghali, der i øjeblikket behandles for covid-19 på et spansk hospital, fri til at forlade Spanien, når hans helbred tillader det.

Afgørelsen kom efter en dramatisk dag, hvor både marokkanske migranter og et mystisk fly - måske - har spillet en rolle.

Marokko er Polisarios hovedfjende i Vestsahara, og Polisario-lederens månedlange hospitalsophold i Spanien har skabt et anspændt forhold mellem Spanien og Marokko.

I april lod Marokko omkring 8.000 migranter trænge ind i den lille spanske koloni Ceuta på den marokkanske kyst, hvilket blev set som et forsøg på at lægge pres på Spanien. På dagen for den spanske Højesterets afgørelse er strømmen nu begyndt igen.

- Strømmen af migranter er begyndt igen i dag, og det er underforstået, at det hænger sammen med Brahim Ghalis hospitalsophold i Spanien, siger TV 2’s korrespondent i Spanien Jeppe Krogager.

Marokkos regering havde på forhånd advaret Spanien om, at hvis Brahim Ghali får lov til ”at vende hjem, undvige det spanske retssystem og ignorere sin ofre”, så vil det yderligere forværre forholdet mellem de to lande, oplyser tv-stationen RFI.

Fly vendte om

I løbet af tirsdagen vakte det samtidigt opsigt, at et fly var på vej fra Algeriet (Polisarios nærmeste allierede) til den spanske by Logrono, hvor Brahim Ghali er indlagt. Flyet måtte vende om, fordi det blev nægtet flyvetilladelse i spansk luftrum.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters forklarer de spanske luftfartsmyndigheder, at man gav flyet besked om at vende om på ordre fra militæret.

- Der var tale om et fly, der betegnes som enten et diplomat- eller et militærfly, og derfor var et en sag for forsvarsministeriet at tage sig af. Nu spekuleres der i, om flyet var på vej for at hente Brahim Ghali. Men det er ikke sikkert, at der er den sammenhæng, understreger Jeppe Krogager.

Spansk koloni

Vestsahara var en spansk koloni indtil 70’erne, hvor Spanien trak sig ud.

Polisario har lige siden set sig selv som den naturlige repræsentant for det selvstændige landet, nu med Brahim Ghali som landets legitime præsident. Det er anerkendt af op mod 70 af verdens lande og af Den Afrikanske Union.

Nabolandet Marokko anser til gengæld Vestsahara for at være en del af sit territorium og tog hurtigt kontrol med hovedparten af det øde ørkenland.

Holdningen i FN og mange af verdens lande er at Vestsaharas status skal afgøres af en folkeafstemning, som det aldrig er lykkedes at få gennemført.

Siden har Polisario kæmpet for Vestsaharas selvstændighed med støtte fra nabolandet Algeriet.

I mange år har fronten mellem parterne været frosset fast. Marokko har rejst en 2700 kilometer lang mur og jordvold ned gennem ørkenen. Volden er bemandet med militærposter, og Marokko kontrollerer alt land vest for den.

Polisario har til gengæld kontrol med et mindre område øst for volden, ind mod grænsen til Algeriet.

Brahim Ghali, som Polisario anser for at være den retmæssige præsident for hele Vestsahara, anklages for at have ansvaret for de forbrydelser, som Polisario hævdes at stå bag. Det er blandt andet anklager om tortur, mord, folkedrab og terrorisme.

Men afgørelsen fra den spanske Højesteret afviser altså, at han kan gøres ansvarlig.

Vaccinationskalenderne er endnu engang blevet rykket, så man nu forventer, at alle i Danmark, der ønsker det, er færdigvaccinerede 12. september.

Ifølge et notat, som Sundhedsstyrelsen har offentliggjort i forbindelse med den nye vaccinekalender, kommer CureVac-doserne til at spille en nøglerolle i de næste måneders vaccineudrulning.

I notatet kan man læse, at vaccinen skal bruges 13 uger over juli, august og september. Styrelsen vurderer, at der vil komme mellem 40.000 og 70.000 doser per uge, og at den derfor skal bruges til at vaccinere mindst 260.000 mennesker i perioden.

Ikke klar til brug

Der er bare et problem. CureVac-vaccinen er ikke godkendt af det europæiske lægemiddelagentur (EMA) endnu, og dermed er den ikke klar til brug. Det ventes dog, at de søger godkendelsen i løbet af juni.

Ifølge Helene Probst, der er vicedirektør i sundhedsstyrelsen, er CureVac-vaccinen ikke sendt til godkendelse endnu. En proces, der tager tre-fire uger, fra når ansøgningen er sendt.

- Jeg kan ikke sige på nuværende tidspunkt, hvornår den kan komme i brug. Men det er hele tiden noget, vi løbende får ny information om, siger hun til TV 2.

- Der kan blive tale om, at den kommer i juli måned, men det er stadig usikkert.

I forhold til den forrige vaccinationskalender har man i den nye justeret prognosen for CureVac-vaccinen, så man ikke længere forventer, at den kan tages i brug i juni.

Regner med at vaccinere minimum 260.000 danskere

Prognosen for de tre næste måneder – juli, august og september – er ligeledes blevet justeret ned, så den nu hedder mellem 40.000 og 70.000 doser om måneden i stedet for de 95.000 doser om ugen, som man hidtil har regnet med.

Tager man minimummet af forventede doser i den netop opdaterede vaccinationskalender, betyder det, at 260.000 personer står til at skulle vaccineres med en vaccine, der ikke er godkendt endnu.

Helene Probst siger, at der er forsinkelser på både Moderna og CureVac, men at man modtager flere Pfizer-vacciner i juni måned end hidtil antaget, og at man kan trække flere vacciner ud af glassene, end der er kalkuleret med.

- Vi er superærgerlige over den her forsinkelse, der er i vaccinationskalenderen, og det er jo ikke den første, og det kan også godt være, der kommer yderligere forsinkelser. Vi forsøger at være så åbne som muligt og lægge den viden frem, vi har, siger hun til TV 2.

Analysefirma: 12. september er urealistisk

Ifølge Rasmus Bech Hansen, direktør i analysevirksomheden Airfinity, som formidler fakta og analyser om coronavacciner, rykker de 40.000 doser om ugen ikke det store i forhold til vaccinationskalenderen.

Han er dog mindre optimistisk end sundhedsstyrelsen, når det drejer sig om den forventede dato for, hvornår alle danskere, der ønsker det, er færdigvaccineret.

- Hvis man regner AstraZeneca og Johnson & Johnson fra, så er det mere realistisk, at alle har fået deres vacciner i midt oktober, siger han til TV 2.

Ifølge Rasmus Bech Hansen er Sundhedsstyrelsens prognose, der senest hedder 12. september, realistisk, hvis man inddrager de to droppede vacciner, som regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om at genoverveje.

Han mener ikke, at det er realistisk, at CureVac bliver klar og godkendt af EMA i juli – men regner med, at den begynder at rulle ud i august eller september.

- Det kan tage længere tid at opnå godkendelse, end de tre-fire uger, der hidtil er blevet talt om. De skal først have al data klar, og så skal myndighederne godkende det.

Han fortæller desuden, at produktionsdelen skal være helt oppe at køre, før vaccinerne kan blive godkendt.

Ingen garantier

Helene Probst afviser, at Sundhedsstyrelsen har været for optimistisk med sin kalender. Og hun kan heller ikke levere garanti for, at den sidste forsinkelse har ramt det danske vaccinationsprogram.

- Der kan komme yderligere forsinkelser, det kan jeg ikke afvise. Sådan er det med vaccineproduktion, siger Helene Probst, der sammen med Sundhedsstyrelsen er blevet anmodet af regeringen om at revurdere de droppede vacciner fra henholdsvis Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at 75 procent af befolkningen er vaccineret i udgangen af juli.

Tirsdag skete det igen-igen. Vaccinationskalenderen rykkede sig, så slutdatoen for, hvornår de sidste danskere er færdigvaccineret, nu ligger i september.

Ifølge Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, er det "superærgerligt", at vaccinationskalenderen er skredet.

- Det står desværre ikke i granit, at planen ikke kan blive yderligere forsinket. Vaccineproduktion er ikke så let at forudsige, siger hun.

Men hvor meget er der egentlig sket, siden den første version af vaccinationskalenderen blev lagt frem for et halvt år siden?

Her kan du få et overblik over udviklingen målgruppe for målgruppe:

Præcis hvor stor forandringen er, kan du se i skemaet her:

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) anbefaler at give Pfizer tilladelse til at udvide vaccineproduktionen på selskabets fabrik i den belgiske by Puurs.

Det ventes at få en "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU, oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Det er både produktionsfaciliteterne til at skabe vaccinen og til at fylde den på glas, der anbefales at blive udvidet.

Vaccinen er udviklet af Pfizer og BioNTech.

- EMA's beslutning bekræfter, at Puurs-fabrikken er i stand til vedvarende produktion af højkvalitetsvacciner, og det gør det muligt for Pfizer/BioNTech at øge antallet af vacciner, der bliver produceret i Belgien, skriver EMA.

Danmark er afhængig af Pfizer

Den danske vaccinationsindsats er ganske afhængig af Pfizer-vaccinen.

Det er især set i lyset af, at vaccinationskalenderen tirsdag blev opdateret med information om, at der ikke kommer så mange Moderna-vacciner som ventet.

Moderna forventes at levere over 150.000 færre vaccinedoser om ugen i juli og august i forhold til den hidtidige forventning fra de danske sundhedsmyndigheder.

Ser man på den danske vaccinationskalender, er der flere gange blevet rykket rundt på tingene, blandt andet på grund af svigtende Pfizer-leverancer.

I marts blev kalenderen eksempelvis ændret mærkbart, da Pfizer meddelte, at der kunne leveres langt færre vacciner end ventet. Leverancerne er dog de seneste måneder kommet op i tempo.

Tirsdagens opdaterede vaccinationskalender viser, at Sundhedsstyrelsen nu tror, at alle i Danmark er færdigvaccineret 12. september. Det er to uger senere end tidligere ventet.

Fødevarestyrelsen konstaterede i weekenden, at en fiskesygdom er brudt ud i et dambruget med ørreder i Holsted i Sønderjylland.

Det er det tredje udbrud i Danmark inden for et par uger.

Første tilfælde blev konstateret i et dambrug ved Stouby i Hedensted Kommune efterfulgt af et udbrud i et dambrug med 400.000 regnbue-ørreder ved Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune.

- Desværre viser vores undersøgelser, at et tredje dambrug er smittet med IHN. Vi har oprettet en restriktionszone i afvandingsområdet omkring dambruget for at hindre yderligere smittespredning, siger souschef i Fødevarestyrelsen Tim Petersen.

Restriktioner for lystfiskere

Dambruget i Holsted producerer flere slags ørreder, og der er cirka 150 tons fisk i dambruget. Virksomheden er nu under offentligt tilsyn, og dermed må der ikke flyttes fisk, produkter eller udstyr til eller fra dambruget.

Desuden opretter Fødevarestyrelsen en restriktionszone i åer og vandløb, der er forbundet med dambruget. Andre dambrug i zonen kommer under offentligt tilsyn, og lystfiskere skal blandt andet desinficere deres udstyr efter brug, hvis de fisker i zonen.

Fødevarestyrelsen kender endnu ikke kilden til udbruddet, men dambruget i Holsted kom under mistanke, fordi det har leveret fisk til en sø i Tyskland, hvor der er fundet smitte med IHN. For at begrænse smittespredningen sporer Fødevarestyrelsen kontakter til de smittede dambrug og de forsendelser af fisk, der er sendt til og fra dambrugene. Eventuelle andre dambrug i Danmark, der har haft smittefarlig kontakt til dambrugene, bliver sat under offentligt tilsyn, til de er undersøgt for IHN.

Kan ramme eksporten

Fiskesygdommen IHN er dødelig for fisk, men smitter ikke til mennesker.

Forrige uges udbrud af sygdommen i et dambrug med ørreder i Stouby var første gang, der blev konstateret smitte med IHN i Danmark.

Udbruddet kan få alvorlige konsekvenser for dambrugserhvervet i Danmark og give anledning til, at eksportmarkeder og samhandelslande vil begrænse handel med levende fisk og fiskeprodukter fra Danmark i en periode.

Regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere, om vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skal tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Den udmelding undrer formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich.

- Det svarer til, at regeringen går ud og beder politiet om at holde øje med, at bilisterne i Danmark ikke kører for hurtigt, siger han.

Sundhedsstyrelsen vurderer ifølge formanden helt af sig selv, hvilke vacciner der passer til de omstændigheder og den kontekst, Danmark befinder sig i.

Det er helt naturligt, at Sundhedsstyrelsen genovervejer den her vurdering i den situation, vi befinder os i

Rasmus Horn Langhoff (S), sundhedsordfører

Udmeldingen lægger ifølge Anders Beich et unødigt politisk pres på Sundhedsstyrelsen og de øvrige rådgivende organer, der traf beslutningen om at tage de to vacciner ud af vaccinationsprogrammet.

- Der sker en magtkamp mellem politikere og styrelse, og man skal lade styrelsen om at lave sig arbejde uden indblanding, siger Anders Beich.

De to vacciner blev fjernet fra det danske vaccinationsprogram af frygt for de alvorlige bivirkninger, der i sjældne tilfælde kan føre til sygdommen VITT, der giver blodpropper.

Forudsætning ikke på plads

Sundhedsstyrelsens beslutning om at tilsidesætte de to vacciner i vaccinationsprogrammet er ikke mejslet i sten.

Det er ellers et indtryk, man ifølge Anders Beich nemt kan få, når regeringen går ud og beder styrelsen om at genoverveje sin beslutning.

Hvis Danmark kommer ind ind i en kritisk periode og ser frem til en ny bølge af smittede, så er det en helt anden snak, men der er vi slet ikke, mener han.

- Den dag, at nytten overstiger den potentielle skadevirkning ved vacciner, så skal man selvfølgelig bruge dem. Det er den afvejning, der skal til, men den sker helt af sig selv, siger han.

Skulle det ske, har han fuld tiltro til, at Sundhedsstyrelsen laver de vurderinger og anbefalinger, der skal til uden politisk indblanding.

Socialdemokratiet: - Helt naturlig udvikling

Socialdemokratiets sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff mener, at kritikken skyder forbi målet.

Ønsket om at få Sundhedsstyrelsen til at genoverveje vaccine-brugen kommer ifølge sundhedsordføreren på baggrund af, at man har fået et markant større datagrundlag for særligt Johnson & Johnson-vaccinen.

Samtidig er vaccinekalenderen blevet udskudt med 14 dage grundet forsinkelse på vaccineleverancer fra Moderna.

- Det er helt naturligt, at vi genbesøger den her beslutning i takt med, at vi får mere data og med vaccinekalenderens udskydning in mente, siger han til TV 2.

- Vi ønsker blot, at man genbesøger mulighederne, og det er jo i sidste ende ene og alene Sundhedsstyrelsen, der træffer en beslutning. Der er ikke noget politisk pres forbundet med det her.

Anders Beich er dog uforstående for den begrundelse.

Han mener, at Danmark befinder sig i fordelagtig situation, og at en forskydning i vaccinationskalenderen på 14 dage og en "endnu uklar ny mængde data" ikke bør ændre på tilgangen og risikovurderingen af de to vacciner.

- Der sidder jo en ekspertgruppe, som jeg i øvrigt selv deltager i, som med jævne mellemrum bliver indkaldt lige så snart, der kommer nyt om både bivirkninger, virkninger og ændrede forudsætninger, siger han.

Lægeforening afventer ny vurdering

På trods af regeringens udmelding, har Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, svært ved at forestille sig AstraZeneca-vaccinen blive en del af det danske vaccinationsprogram.

- Der foreligger allerede en del data, der taler imod denne vaccine, så jeg har meget svært ved at se den blive en del af det danske vaccinationsprogram, siger formand Camilla Rathcke til TV 2.

Det mener hun ikke mindst i lyset af, at den danske epidemikontrol på nuværende tidspunkt er så velfungerende, at det ikke vil give mening, at bruge AstraZeneca igen

- I forhold til Johnson & Johnson-vaccinen er jeg spændt på, hvad det "nye datagrundlag" egentlig består af. Vi må afvente og se, hvad Sundhedsstyrelsen vurderer, og vi lytter selvfølgelig til den beslutning, når det kommer dertil, siger hun.

"Absurd døds-lotteri"

Både Johnson & Johnsons og AstraZenecas vacciner er blevet taget i brug i den frivillige vaccineordning, der begyndte 23. maj.

Formanden for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Jørgen Skadborg, har tidligere forholdt sig kritisk til den frivillige vaccinationsordning med vaccinerne.

9. maj omtalte han i et tweet ordningen som et "absurd døds-lotteri".

- Absurd døds-lotteri: det bliver svært at finde læger, som vil medvirke til at anbefale en vaccination, hvor ingen reddes fra covid-død, mens et antal kommer til at dø af bivirkning, skrev han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra PLO på, at regeringen nu beder Sundhedsstyrelsen at genoverveje vaccination med AstraZeneca og Johnson & Johnson som en del af vaccinationsprogrammet.

PLO har dog ikke ønsket at stille op til interview. Dog oplyses det, at PLO "naturligvis følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger".

Da den nye corona-app blev lanceret i fredags, blev den kritiseret for at være alt for let at snyde med. Det kræver blot et screenshot og et pokerface.

Men nu viser det sig, at nogle danskere allerede har grebet muligheden. Henover weekenden er coronapas-indehavere begyndt at sælge gyldige QR-koder på sociale medier. Det skriver ITWatch.

Koderne gælder i en time og giver adgang til alle de steder, der i dag kræver coronapas. Det kan være restauranter, barer og sportsbegivenheder.

- Det går lynhurtigt. Henover weekenden har vi allerede set de første eksempler på danskere, der sælger QR-koder i lukkede grupper på sociale medier. Det bliver misbrugt allerede, siger sikkerhedseksperten Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS.

Snyd er svært at komme udenom

Coronapas-appen giver brugerne et gyldigt coronapas i 72 timer efter en negativ test, 14 dage efter første vaccinationsstik eller otte måneder efter, man har haft sygdommen.

Rent praktisk genererer appen en QR-kode, som andre så kan scanne. Men der er hverken billede eller navn ved, så brugerne kan blot tage et screenshot af en QR-kode og sende det til en ven - eller en køber.

Herefter kan køberne i en time bruge QR-koden til at komme ind og se fodbold, eller til koncert.

For det utrænede øje er det let at overse, at der er tale om et screenshot, ikke den rigtige app. Peter Kruse fremhæver, at sikkerhedsproblemet er svært at komme udenom, for appen skal gerne kunne bruges offline, og så er det svært at lave dynamisk generering af QR-koder.

- Men man kunne jo have indbygget i appen, at den skulle trække et billede af brugerne fra for eksempel kørekort-appen. Man skulle jo gerne kunne identificere brugeren, siger han.

Styrelse er opmærksom

I Sundhedsdatastyrelsen er direktør Lisbeth Nielsen opmærksom på, at der kan snydes med appen.

- Vi er bekendte med problemstillingen, og QR-koden i coronapasset har netop derfor en kort levetid og bliver fornyet hver time for at forhindre, at den deles med andre borgere med henblik på misbrug, siger hun.

Hun minder samtidig om, at et screenshot fra en anden person ikke er et gyldigt coronapas, men derimod dokumentfalsk.

- Ved visuel inspektion af coronapas skal kontrolløren sikre sig, at der er vandmærker, der reagerer på bevægelse. Bevægelige vandmærker kender vi også fra for eksempel fysiske legitimationskort. De er netop indbygget for at sikre mod misbrug ved hjælp af screenshots, siger hun.

Der arbejdes på at videreudvikle appen, så man på Android-telefoner ikke kan tage screenshots, mens det på iPhones bliver besværliggjort, fortæller hun.

Det er Trifork og Netcompany, der har udviklet appen på ordre fra Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsministeriet og Statens Serum Institut og ventes at koste op mod 50 millioner kroner.

Appen blev fredag frigivet til Android og iOS.