Et dilemma har spredt sig hos en særlig befolkningsgruppe i Danmark.

En vaccine, der kan have konsekvenser for helbredet eller endnu en sommer i isolationens jerngreb med frygt for coronasmitte, mens samfundet genåbner.

Jeg føler, at jeg står helt alene med det

Emma Holten

Sådan beskriver 30-årige Emma Holten det dilemma, hun og tusindvis af andre unge og voksne med kroniske sygdomme står over for.

Hun lider af sygdommen colitis ulcerosa, en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, der kræver immundæmpende medicin, som gør hende særligt sårbar for covid-19.

- Jeg er virkelig bange for at få corona. Det har jeg virkelig ikke lyst til, og derfor har jeg nu et svært valg at træffe, siger hun til TV 2.

I halvlandet år har hun levet med frygten for et alvorligt sygdomsforløb, hvis hun får covid-19, og med den forestående genåbning føler hun ikke længere, at hun kan vente på sin plads bagerst i vaccinationskøen.

Derfor har hun set skrevet sig op til den frivillige vaccinationsordning med Johnson & Johnson-vaccinen, som hun er "alt andet end tryg ved".

- Jeg er en kvinde under 50 og er derfor muligvis i risikogruppen for de alvorlige bivirkninger. Samtidig ved jeg ikke, om min medicin har indflydelse på, hvordan jeg reagerer på vaccinen, siger hun.

Et Danmark med markant færre restriktioner kan presse kronisk syge til at lade sig vaccinere via den frivillige vaccinationsordning, lyder det fra patientforeningen Danske Patienter.

- Situationen er den, at mange med kroniske sygdomme føler sig presset til at udsætte sig for risikoen for de alvorlige bivirkninger, som vaccinerne kan have. Det er ulighedsskabende, og det er kritisabelt, siger direktør Morten Freil.

Mangler faglig viden

Emma Holten har ladet sig visitere, så hun kan få et stik med Johnson & Johnson-vaccinen.

Lige siden hun blev godkendt til den, har hun været i tvivl om beslutningen.

Vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram grundet risiko for blodpropper – særligt hos kvinder under 50.

Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't

Emma Holten

- Jeg er formentlig i højere risiko ved corona, men det er jeg også ved vaccinen. Jeg føler ikke, at jeg har kompetencerne til at træffe det rette valg for mig, siger hun om dilemmaet.

Emma Holten har efter eget udsagn forsøgt at få råd og vejledning både fra egen læge og sundhedsmyndighederne.

- Der er ikke nogen, der vil tage ansvar for den beslutning, for hvad nu hvis det går galt. Jeg føler, at jeg står helt alene med det, siger hun.

Heller ikke hos Danske Patienter vil man vejlede sine medlemmer i deres beslutning.

- Vi vil hverken anbefale eller fraråde den beslutning. Det skal være op til den enkelte. Men faktum er, at det er et urimeligt valg at stille dem, siger Morten Freil.

Bagerst i vaccinekøen

Tilbage i marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en opdateret version af vaccinekalenderen, der samlede flere vaccinegrupper under én fane.

Derfor er de 200.000 unge danskere, der lider af en sygdom, der sætter dem i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb, røget langt tilbage i køen.

I takt med at samfundet gradvist åbner, modtager Danske Patienter "massevis af henvendelser" fra både patienter og pårørende, der mener, at genåbningen går alt for hurtigt.

- Vi forstår ganske udmærket, at det er en glædens dag for rigtig mange mennesker, men det, man bare skal være opmærksom på, er, at det ikke er alle, der kan tage del i den glæde, siger Morten Freil.

Han mener, at det er et urimeligt valg, man stiller de unge over for med muligheden for vaccination med Johnson & Johnson.

- Unge mennesker med kronisk sygdomme kan grundet genåbningens udvikling føle sig presset til at løbe en større risiko ved en vaccine, end den almindelige borger gør, siger han.

En glemt gruppe

Selv for de kronisk syge danskere, der har fået coronavaccinen, er der fortsat usikkerhed at spore.

En af dem af Mathilde Langballe, der er 28 år og arbejder som jurist i Aarhus.

Hun har rygsøjlegigt og flere andre inflammatoriske sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv, og hun tager derfor immundæmpende medicin, der gør hende ekstra sårbar over for coronavirus.

Mathilde Langballe fik sit sidste stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech-vaccinen i maj måned, fordi patienter med hendes sygdom ifølge Sundhedsstyrelsens definition er "særligt udsatte".

- Jeg frygter for anden runde af vaccination. Der er et kæmpe kaos, der skal rettes op på, inden vi når dertil. Jeg føler ikke, at Sundhedsstyrelsen har taget hånd om den her befolkningsgruppe i tilstrækkelig grad, siger hun.

Hun mener ligesom patientforeningen Danske Patienter ikke, at det er rimeligt, at de kronisk syge står i en situation, hvor de har følelsen af at skulle vælge mellem deres sociale behov og deres fysiske helbred.

- Det er en gråzone

Men der er fokus på de særligt udsatte. Sådan lød meldingen fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på torsdagens pressemøde i forbindelse med den genåbningsplanen.

Han henviser specifikt til de unge mennesker i alderen 30 til 34, som står bagerst i vaccinekøen.

- Sådan som vi har skruet vaccinekalenderen sammen, så er der nogen, der kommer til sidst. Det er de 30-34-årige. De kan efter lægefaglig ordination få en hurtig vaccine, hvis man er i særlig stor risiko for alvorligt forløb med covid-19, siger han.

Men det klinger hult hos Emma Holten, der er blevet afvist i sit forsøg på netop det.

- Det er hårdt at se helt raske 16-årige få en Pfizer-vaccine. Mens jeg, som er syg, må nøjes med Johnson & Johnson, som er usikker og bærer større risiko for mig, siger hun.

Også hos Danske Patienter er man uforstående over, hvor grænsen for særligt udsatte er sat.

- Det er en gråzone, og det har været et uskønt forløb med ændringen og udskydelsen af vaccinekalenderen, siger Morten Frei.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Har endnu ikke truffet en beslutning

Emma Holten har fået tid til at blive vaccineret fredag.

- Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't, siger hun.

De seneste mange dage har hun ændret holdning fra det ene øjeblik til det andet.

- Det er frustrerende, at det er her, den ender, og jeg kan stadig ikke fortælle, om jeg gør det eller ej.

Emma Holten vil gerne have sin frihed tilbage, som vaccinen kan give hende, men spørgsmålet er, om hun tør risikere sin sundhed for den. Det har hun endnu ikke svaret på.

Først mente de danske sundhedsmyndigheder, at der ikke var grund til at bruge mundbind. Senere blev det alligevel et krav, og siden 22. august har det været en fast del af danskernes hverdag.

Men fra på mandag skal det med enkelte undtagelser være slut med mundbind, efter et flertal af Folketingets partier blev enige om en genåbningsaftale tidligt torsdag morgen.

Og med sommerens komme er der en god grund til at smide mundbindet lyder det fra flere eksperter, som TV 2 har talt med.

Alligevel venter både Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm og direktør i Statens Serum Institut (SSI) Henrik Ullum med at pakke mundbindene helt væk, lød det fra begge på et pressemøde torsdag.

Spørgsmålet er så, om danskerne skal gøre det samme, eller om de kan tillade sig at smide mundbindene i skraldespanden med en forventning om, at det ikke kommer til at være et "på gensyn"?

Det spørgsmål har TV 2 stillet tre eksperter, som hver især giver deres bud på, hvad de mener er klogest at gøre.

Jeg gemmer i hvert fald min pakke i den øverste kommodeskuffe

Hans Jørn Kolmos, Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Hans Jørn Kolmos vurderer, at danskerne gør klogt i at gemme den rest, de har tilbage i pakkerne til et senere tidspunkt.

- Jeg gemmer i hvert fald min pakke i den øverste kommodeskuffe, for det kan godt være, at vi bliver nødt til at tage den frem i ny og næ, siger han til TV 2.

Professoren fortæller, at han generelt set er optimistisk i forhold til den kommende tid, men han vil ikke udelukke, at coronavirus kan blive ved med at overraske.

- Vi skal være glade for, at vi kan undvære mundbindene nu, men der er ingen der ved, hvordan virussen kommer til at udvikle sig, og det kan godt være, der kommer et tilbageslag, siger han.

Han tilføjer, at mundbindene også kan være gode i det tilfælde, at der opstår andre sygdomme. Som for eksempel influenzaepidemier eller andre former for forkølelsesvirusser.

Her og nu er der ikke det store behov for mundbind

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Allan Randrup Thomsen mener, det er en personlig vurdering, hvorvidt man vil beholde sine mundbind eller ej.

Selv tror han, at han kommer til at gemme det, men ikke nødvendigvis på grund af covid-19, men i det tilfælde, at andre virusser blusser op i takt med, at dagene bliver mørkere og koldere.

- Her og nu er der ikke det store behov for mundbind. Folk vil også være mere tilbøjelige til fortsat at holde afstand. Men man kan jo overveje, om det er en god ide, når efterårets klassiske forkølelse- og influenzasæson begynder, siger han til TV 2.

Mundbind har længe delt vandene blandt flere eksperter. Nogle mener, at mundbind er en god måde at holde smitten nede, andre er mere skeptiske.

- Vi har jo altid haft et lille forbehold over for, hvor stor effektiviteten er. Det er jo ikke noget supermiddel. Men hvis man en vinterdag står i en overfyldt metro, vil det være fornuftigt at tage det på, understreger virologen.

Han er til gengæld optimistisk på coronavirussens vegne, og tror og håber ikke, at der bliver indført et nyt krav om mundbind som en udelukkende konsekvens af virussen.

- Selvfølgelig kan jeg ikke forudse, om der skulle komme en opblussen med en eller anden variant. Vi ser jo, at den indiske variant skaber ravage på trods af, at de har en rimelig velvaccineret befolkning. Men jeg vil mene, at risikoen er lille, siger han.

Så længe vi stadig har coronapasset, vejer det tungere end mundbindet for mig

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi på Københavns Universitet

Ligesom de andre to eksperter, vil Jan Pravsgaard Christensen også gemme sine mundbind til efteråret. Mere præcist vinteren faktisk, da han mener, at det først er dér, man kan begynde at se, om vaccinerne virker.

- Selv med en god vaccinedækning kan vi kigge ind i, at der kommer en ny variant. På et tidspunkt holder vaccinerne måske også op med at fungere, og så er det en god ide at have nogle mundbind liggende på lager, siger han til TV 2.

Han understreger samtidig, at fordi man gemmer dem, er det ikke ensbetydende med, at man kommer til at tage dem i brug.

Derudover synes han, at det er fornuftigt af politikerne at udfase mundbindet fra på mandag.

- Vi er så langt nede smittemæssigt, at det giver god mening ikke at have det på andet end på de steder, hvor der er mange samlet. Og så længe vi stadig har coronapasset, vejer det tungere end mundbindet for mig, afslutter han.

Hvis man vil forstå, hvor vigtig en ny afgørelse fra EU-domstolen kan blive for supermarkeder og købmænd i Syddanmark, kan man bare kigge på Flemming Rasmussens reaktion onsdag aften, da afgørelsen kom ud:

- Normalt læser jeg jo ikke ligefrem EU-domme igennem, for det er ret tungt stof. Men da jeg kom hjem i aftes, gjorde jeg det alligevel med den her, fordi det i sagens natur er så væsentligt for os, siger Flemming Rasmussen, der er direktør for Kvickly i Ribe, til TV 2.

I afgørelsen annullerer EU-domstolen i Luxembourg en gammel vurdering fra EU-Kommissionen, der har gjort det muligt for tyske butikker at sælge dåseøl og -sodavand nær den danske grænse uden pant.

Det betyder, at EU-Kommissionen nu skal genoverveje de tyske butikkers ret til at sælge dåser uden pant til danskere, og det kan potentielt få stor betydning for grænsehandelen på sigt.

Konkurrencefordel for tyske butikker

Det er vigtigt at forstå, at afgørelsen fra EU-domstolen ikke er en ubetinget sejr for danske butikker, ligesom det ikke i sig selv er slutningen på billige dåsedrikke fra Tyskland.

Bolden er snarere blevet sparket tilbage til Kommissionen, og TV 2s Tyskland-analytiker Mirco Reimer-Elster kaldte onsdag afgørelse for en mellemregning.

Som reglerne har været hidtil, har tyske butikker nær den danske grænse fået lov til at sælge dåser uden pant til danskere, hvis køberne til gengæld skrev under på, at de ville tage dåserne med ud af Tyskland.

Det her er et klart signal om, at der er noget i det tyske system, som skal undersøges nærmere

Lotte Engbæk Larsen, markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv

Ordningen er en specialregel, der kun gælder i de tyske delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern. Derfor er der ifølge interesseorganisationen Dansk Erhverv (DE), der har anlagt sagen ved EU-domstolen, tale om ulovlig statsstøtte til tyske butikker.

Argumentet er, at når tyske butikker ikke skal opkræve pant fra danske kunder, får de en konkurrencefordel over danske butikker, der ifølge loven skal opkræve pant.

- Vi skal nærlæse konklusionerne, og se hvordan det stiller os, men det her er et klart signal om, at der er noget i det tyske system, som skal undersøges nærmere, og det tyder på, at der er regler, der ikke bliver overholdt, udtaler Lotte Engbæk Larsen, markedschef for detailhandel i Dansk Erhverv, i en pressemeddelelse.

Håber på afgørelse i år

Afgørelsen fra EU-domstolen har været flere år undervejs, og sagen skal nu behandles af EU-Kommissionen på ny.

Ifølge Dansk Erhverv er der ingen deadline på den kommende afgørelse fra Kommissionen, men de håber på, at der kan blive truffet en beslutningen inden udgangen af året.

I Ribe glæder Flemming Rasmussen sig over muligheden for, at vilkårene for de danske og tyske butikker kan blive lidt mere lige. Det seneste år med delvist lukkede grænser har givet et unikt indblik i, hvor store summer der egentlig er på spil i spørgsmålet om grænsehandel.

- Det er også et spørgsmål om arbejdspladser. Fordi grænserne var lukket sidste år, kunne jeg flytte vores medarbejdere fra cafeteriet og vores mad-ud-af-huset-service til andre steder i butikken. Ellers havde vi været nødt til at afskedige dem, men nu er vi kommet helskindet igennem, siger Flemming Rasmussen til TV 2.

Vi hører ofte, at det egentlig ikke handler så meget om priserne

Flemming Rasmussen, direktør for Kvickly i Ribe Et milliardspørgsmål – og pantens problem

Tidligere på året nåede konsulenthuset Boston Consulting Group frem til, at danskerne hvert år grænsehandler for omkring 5,5 milliarder kroner.

Analysen, der var bestilt af blandt andre Coop og De Samvirkende Købmænd, konkluderede, at der potentielt kunne være op mod 4800 ekstra arbejdspladser i Danmark, hvis al grænsehandel blev hjemtaget.

Ud fra tallene konkluderede Boston Consulting Group desuden, at grænsehandlen ramte forskelligt i landet.

Mens salget af såkaldte nydelsesmidler – øl, vin, spiritus, alkoholsodavand, cider, cigaretter, røgtobak, sodavand, chokolade og slik – steg med mere end 20 procent for butikkerne i Region Syddanmark, da grænserne var lukket sidste år, så Region Hovedstaden og Region Nordjylland kun en forøgelse i salget på 7-8 procent.

Af samme grund vil det også særligt være Region Syddanmark, der kan se frem til mange nye arbejdspladser, hvis det lykkedes at hjemtage danskernes handel i Tyskland, lød det i analysen.

Smitten falder og for hver dag, der går, er der færre indlagte med coronavirus i Danmark.

Alligevel lemper myndighederne kun gradvist på coronarestriktionerne. Senest har man blandt andet droppet krav om mundbind og forlænget åbningstider på barer og restauranter.

Men hvorfor har vi overhovedet nogen restriktioner tilbage, når det går så godt?

Det spørgsmål stiller Christian Kanstrup Holm, der er forsker i immunologi og virologi på Aarhus Universitet.

- Det er som om, vi lidt har glemt i samfundet generelt og blandt politikerne, hvorfor vi overhovedet indførte restriktionerne, siger han til TV 2.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen.

Christian Kanstrup Holm.

Her henviser han til, at argumentet for at indføre indgribende restriktioner i starten af coronapandemien var, at man skulle undgå, at sygehusvæsenet brød sammen.

- Vi indførte restriktioner, fordi vi ville undgå, at hospitalsvæsenet skulle blive overbelastet og for at undgå, at frontpersonalet på sygehusene skulle blive smittet, så de ikke kunne varetage deres arbejde. Risikoen for, at det sker i Danmark nu, er lig nul, siger han.

Det var i den forbindelse, at sundhedsminister Magnus Heunicke fremviste sin graf.

Balanceret genåbning

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, giver Christian Kanstrup Holm ret i, at der ikke længere er nogen risiko for, at sygehusene bliver overbelastet.

Han har dog en noget mere skeptisk tilgang til genåbningen af Danmark end Christian Kanstrup Holm.

- Man har fanget balancen godt med den nye genåbningsplan. Vi har åbnet, men vi har gjort det på en kontrolleret måde og med et kontrolapparat intakt, så vi hurtigt kan gribe ind, hvis der bliver problemer, siger han til TV 2.

Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Hans Jørn Kolmos - Enhver sygdom vil have senfølger

Et andet argument for at bibeholde restriktioner i Danmark under pandemien, når sygehusvæsenets nedbrud ikke længere er en faktor, er de senfølger, som er forbundet med covid-19.

Men ifølge Christian Kanstrup Holm er der ikke noget, der tyder på, at de senfølger er værre, end de senfølger man ser i forbindelse med andre sygdomme.

- Enhver alvorlig sygdom vil have en form for senfølger, det er der selvfølgelig også med coronavirus. Men der er ikke noget, der tyder på, at det skulle være forskelligt eller værre end alle mulige andre sygdomme, siger han.

Hans Jørn Kolmos køber ikke det argument. For ham er det vigtigt, at man bevarer det, han kalder rettidig omhu, når man bekæmper coronavirus.

- Den her virus har snydt os så mange gange og overrasket os så mange gange, siger han.

Han mener stadig, der er ubekendte i forhold til, hvordan og hvor længe senfølger fra coronavirus plager dem, der bliver ramt af dem.

- Det er vi jo først lige begyndt at kigge ind i. Det er desværre ikke noget, der kun rammer ældre, hvor man har et begrænset antal år, hvor man skal leve med senfølger. Det rammer altså også unge mennesker, som skal leve et rigtig langt liv, siger han.

Nye varianter truer

Et andet argument for at beholde restriktioner er de virusvarianter, der florerer flere steder i verden, som er mere smitsomme, end dem vi kender til herhjemme.

- Vi ved, at der er nogle smitsomme virusvarianter derude, som kommer til os. Deltavarianten, som dominerer smittemønsteret i Storbritannien, vil komme til Danmark. Og den er betydelig mere smitsom. Den betyder, at vi skal have en højere vaccinationsdækning for at være sikker på, at vi får flokimmunitet. Jo mere smitsomme varianterne er, jo højere en procentdel af befolkningen skal være vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.

- Målet er at forhindre så mange som overhovedet muligt i at få coronavirus.

Christian Kanstrup Holm hæfter sig ved, at alle i risikogruppen er vaccineret, og alle i frontpersonalet er vaccineret - med undtagelse af nogle enkelte risikopersoner.

- Der vil altid være risiko for sygdom i vores samfund. De personer, der stadig er i risikogruppen, når corona er væk, de er stadig i risikogruppen for andre ting.

- Vi kan ikke opnå en situation, hvor nul personer i Danmark oplever risiko ved at være i live. Der når vi aldrig hen, siger han.

Fremover vil landets gymnasier være garanteret mindst 84 elever fordelt på tre klasser per årgang, og elever i landets største byer vil blive fordelt ud fra deres forældres indkomst.

Gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Garantien er en del af en ny politisk aftale indgået mellem regeringen, dens støttepartier samt Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne.

- Det, vi løser her, er, at gymnasierne i og omkring de store byer er blevet pivskæve i deres sammensætning - både socialt og i den grad også etnisk, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Tvangsopfyldningen af landets udkantsgymnasier skal sikre deres overlevelse, mens delen om forældrenes indkomst skal afhjælpe, hvad aftaleparterne beskriver som en skæv social sammensætning.

Gymnasier skal lukke for optag

Sidstnævnte vil ifølge beregninger, som TV 2 har set, føre til væsentlig færre elever med ikke-vestlig herkomst på de gymnasier, hvor der i dag går flere end 30 procent elever med ikke-vestlig herkomst.

Derudover vil seks-ni gymnasier med et højt antal ikke-vestlige elever ifølge DF's ordfører Marie Krarup blive bedt om at lukke for optag i et år. Det vil "ændre kulturen fuldstændig" og "bekæmpe islamisering af landet", siger hun til TV 2:

- Vi ønsker ikke, at danske elever skal komme i mindretal på en skole, der formelt set er dansk. Det er simpelthen ikke rimeligt over for danske børn og forældre, at man skal gå på sådan en skole, hvor man kan blive integreret ind i arabisk kultur.

Børne- og undervisningsministeren kalder det en "frisk start" for de gymnasier, der bliver bedt om at stoppe deres optag. Hvilke gymnasier, der er tale om, er dog endnu ikke navngivet. Det skal forligskredsen først nu drøfte.

På toppen af listen over gymnasier, der ifølge Børne- og Undervisningsministeriet har størst tilgang af ikke-vestlige elever, står:

Sydkysten gymnasium i Ishøj (57 procent i dag, 33 procent efter ny model) Aarhus Gymnasium i Tilst (56 procent, 33 procent efter ny model) HF & VUC København Syd i Hvidovre (55 procent, 43 procent efter ny model) H. C. Ørsted Gymnasiet på Frederiksberg (53 procent, 34 procent efter ny model) Ørestad Gymnasium, København (49 procent, 33 procent efter ny model) Mulernes Legatskole i Odense (45 procent, 30 procent efter ny model) Albertslund/Vestskoven Gymnasium i Albertslund (44 procent, 36 procent efter ny model) VUC Syd i Haderslev (43 procent, 26 procent efter ny model) Høje-Taastrup Gymnasium (43 procent, 35 procent efter ny model) Gymnasier truet på elevtal

Det er blandt andet det faktum, at flere unge gennem årene er begyndt at søge mod byerne, der har fået politikerne til at blande sig.

Ifølge en analyse lavet af Danske Regioner vil 13 procent af landets gymnasier blive udfordret på deres elevgrundlag i 2030, hvis ikke der skrides ind.

Samtidig vil der være cirka 20.000 færre unge på grund af den demografiske udvikling.

I dag får 24 gymnasier landet over et såkaldt udkantstilskud på maksimalt 2.758.323 kroner per institution. Kun 2 af dem har oplevet en tilgang i antal elever siden 2012.

Pengene følger eleverne

Ved at sætte en minimumsgrænse for antal elever per årgang sikrer aftaleparterne ikke alene, at færre klasselokaler står tomme. Det vil også give et økonomisk boost til gymnasier i tyndtbefolkede områder, da gymnasierne får et beløb per elev, det optager.

Tilskuddet per hhx-elev var i 2020 på 65.600 kroner om året, mens en stx-elev udløste et taxameter på 73.300 kroner per år.

De elever, der nu skal fylde de tomme stole på gymnasier i tyndtbefolkede dele af landet, vil i vid udstrækning blive taget fra gymnasier med flest ansøgere.

Det skal ske ved, at regionerne får til opgave at fastsætte et loft, for hvor mange elever hvert enkelt gymnasium må tage ind.

Ministeren fortæller på et pressemøde torsdag, at det i landets tre største byer vil betyde, at færre unge får opfyldt deres førsteprioritet. Konkret falder andelen af unge, der får deres førsteprioritet, fra omtrent 90 til 84 procent i henholdsvis København, Aarhus og Odense.

Til gengæld vil flere få deres ønsker opfyldt i resten af landet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Fordeling efter indkomst

Derudover vil den nye fordelingsmetode, hvor forældreindkomsten spiller hovedrollen, ligeledes komme til at påvirke sammensætningen af elever i de store byer.

Vi får en udjævning - både på de sociale forskelle og de etniske minoriteter.

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), børne- og undervisningsminister

Optaget af elever vil ifølge aftalen blive tilpasset ud fra, hvor mange fra hjem med henholdsvis høj, middel og lav indkomst, hver uddannelse må have.

- Det betyder, at vi får en udjævning - både på de sociale forskelle og de etniske minoriteter. Der skal være en balance i det, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Både Radikale Venstre og Enhedslisten understreger, at der under forhandlingerne ikke just har været enighed om, hvor stor en udfordring den etniske sammensætning er. Partierne er dog enige om, at en mere balanceret sammensætning er til gavn for eleverne, lyder det.

Med aftalen afskaffes desuden gymnasiernes ventelister samt den geografiske fordeling i storbyerne. Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil vil den samlede rejsetid for gymnasieeleverne ikke kommer til at stige med den nye model.

Selvom det fra på mandag med få undtagelser er slut med at bruge mundbind i Danmark, er der fortsat situationer, hvor det anbefales at tage dem i brug.

Det siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm på et pressemøde torsdag.

Han anbefaler, at man bruger mundbind i følgende tilfælde:

Hvis man har symptomer på coronavirus Hvis man er syg Hvis man er smittet med coronavirus Har været i tæt kontakt med en smittet Hvis man i forbindelse med selvisolation skal til læge eller testes Har ikke fortrudt

Søren Brostrøm understreger, at det fremover kun vil være anbefalinger, således at man ikke risikerer en bøde, hvis man ikke efterlever anbefalingerne.

Han siger, at han ikke har fortrudt, at man sidste år først anbefalede mundbind og senere gjorde det til et krav.

- Vi har hele tiden set det som et supplement og ikke en erstatning for andre tiltag. Vi har heller ikke været i tvivl om, at det har givet ekstra smittebeskyttelse, siger han på pressemødet.

Flere grunde til udfasning

Han fortæller, at der har været flere parametre, der har spillet ind på beslutningen om at udfase mundbind fra på mandag.

- Det ene er selvfølgelig smitteniveauet. Smittetrykket er faldende nu. Vi har haft et stabilt, lavt niveau i lang tid. Vi ser også noget sæsonskifteeffekt.

- Det andet er, at når over halvdelen af os er vaccineret og risikoen, for at vi er smittebærere, er meget lille, så er der potentielt mange flere af os, der skal gå med mundbind for at forebygge ét tilfælde, siger han.

De nye lempelser blev aftalt mellem samtlige partier i Folketinget på nær Nye Borgerlige og Kristendemokraterne. Aftalen betyder, at alle restriktioner frem til 1. oktober gradvist vil blive ophævet.

Se hele genåbningsaftalen her.

Der er det seneste døgn registreret 475 nye smittetilfælde i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Antallet af nye smittetilfælde er blandt de laveste de seneste måneder.

På landets sygehuse er status, at antallet af indlagte med coronavirus det seneste døgn er faldet med to til 120.

Det er det laveste antal indlagte siden slutningen af oktober, hvor anden bølge af smitten var ved at ramme Danmark.

Antallet af indlæggelser styrtdykket

Antallet af indlagte med coronavirus er faldet med 88 procent, siden epidemien toppede i starten af januar med flest indlæggelser på landets sygehuse.

Der blev onsdag givet 75.000 vaccinestik, hvilket er tredje dag i træk med over 70.000 stik.

Dermed er mere end 2,5 millioner i gang med at blive vaccineret eller færdigvaccineret.

Overvejer at donere udstyr

Coronasituationen i Danmark får nu regeringen til at undersøge muligheden for at donere corona-udstyr til andre andre lande, oplyser Magnus Heunicke.

- Antallet af indlæggelser falder, og regionerne har nu et overskud af specialiseret udstyr til behandling af covid-19-patienter.

- Vi er i kontakt med andre lande om muligheden for donation, og vil offentliggøre det, når der er nyt, siger Magnus Heunicke.

Det seneste døgn er 475 personer blevet registreret smittet med coronavirus i Danmark.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde.

Der er desuden 120 indlagte.

- Vi forventer at antallet af nyindlagte vil blive ved med at falde med mellem fem og 10 procent den kommende uge, siger han.

Antallet af indlagte på intensiv forventes at falde mellem 10 og 20 procent i samme periode.

- Vaccinerne har ændret profilen på dem, der er indlagte med coronavirus. Det er yngre mennesker med bedre muligheder for bedre forløb og at komme sig hurtigt.

Onsdag blev der givet 75.000 vaccinestik. Det betyder, at der tre dage i træk er givet over 70.000 stik. I alt 2,5 millioner danskere har nu fået mindst et vaccinestik, oplyser Magnus Heunicke.

Fra på mandag er det med få undtagelser slut med at bruge mundbind i Danmark.

Mundbindet har været hverdag i gadebilledet, siden det i første omgang blev indført i den kollektive trafik sidste år – og senere blev bredt ud til andre steder.

Hvordan har danskerne det så med udsigten til at slippe af med det lille stykke stof, der har skulle hjælpe os med at bekæmpe coronasmitten?

Julie Sofie Nygaard, der er produktionsplanlægger, glæder sig til, at det bliver nemmere at trække vejret igen, siger hun, da TV 2 møder hende ved Odense Banegård.

- Jeg har vænnet mig til, at det er en fast del, som man skal have på. Men det bliver rart at slippe for det igen.

Skaber det ikke en tryghed?

- Ikke længere. Smitten er så lav, og der er så mange, der er vaccinerede, så det bekymrer mig ikke, siger hun.

Annette Christiansen, der er laborant, er lidt ambivalent omkring udfasningen af mundbind.

- Det er både rart, men også en smule skræmmende. For vi er jo stadigvæk midt i det. Nogle steder vil jeg stadig mene, at det er relevant med mundbind, siger hun.

Badri Mohamod, der læser til maskinmester, har det fint med, at mundbindene er på vej væk.

- Jeg synes, at det er helt fint. Jeg er ret træt af at have mundbind på for at være ærlig.

Du er ikke bekymret?

- Nej. Når man ser på tallene, så behøver vi jo ikke mundbind mere. Så det bekymrer mig ikke, siger han.

Julie Petersen, der er salgselev, synes, at det bliver mærkeligt at slippe af med, når det har været en del af hverdagen så lang tid.

- Det gør mig ikke så meget at gå med det. Jeg har ikke noget imod mundbind. Jeg synes, at det er fint, at vi passer på hinanden. Så bare at slippe det helt fra den ene dag til den anden, det er sådan lidt mærkeligt.

En af undtagelserne for udfasningen af mundbind er den kollektive trafik, hvor stående passagerer fortsat skal have dem på.

- Jeg synes, det er fint, at man stadig skal have det på i den kollektive trafik. Man står ofte tæt og længe sammen, så det gør mig ikke noget, siger Julie Petersen.