Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste mandag, at han har bedt Sundhedsstyrelsen revurdere beslutningen om at tage vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ud af massevaccinationsprogrammet.

Men det vil sandsynligvis være nyttesløst at gøre brug af de to droppede vacciner igen.

Sådan lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Mikrobiologi og Immunologi på Københavns Universitet.

Hvis Sundhedsstyrelsen beslutter at tage en eller begge vacciner tilbage, vil de ifølge ham formentlig komme frem til samme konklusion som en række andre europæiske lande, nemlig at Johnson & Johnson og AstraZeneca-vaccinen kun kan anbefales til den ældre del af befolkningen. Og den gruppe er allerede vaccineret i Danmark.

- Så vil man have en vaccine, som er godkendt og en del af programmet, men som ingen kan få glæde af. Det er til ingen nytte, siger han til TV 2.

Aldersrestriktioner i Europæiske lande

Det er knap en måned siden, at Sundhedsstyrelsen besluttede at fjerne Johnson & Johnson-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af blodpropper.

En række andre lande er fortsat med at vaccinere deres befolkning med vaccinen, og Magnus Heunicke vil nu have Sundhedsstyrelsen til at bruge den data til at vurdere, om Danmarks beslutning fortsat er korrekt.

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen vil konklusionen formentlig være, at der er lavere risiko for blodpropper end først antaget, men at det fortsat er den yngre befolkning, som er i risikogruppen.

Han anser det derfor som sandsynligt, at der vil blive indført aldersrestriktioner, ligesom tilfældet er i en række andre europæiske lande.

I Italien gives vaccinen eksempelvis kun til personer over 60 år, i Frankrig til personer over 55 år og i Portugal og Irland er grænsen 50 år. Det skyldes, at det primært er yngre kvinder, som har været ramt af blodpropper efter stik med Johnson & Johnson-vaccinen.

I USA var vaccinen på pause i en periode, men siden 24. april er den igen blevet udrullet til alle over 18 år, ligesom EMA, Det Europæiske Lægemiddelagentur fortsat anbefaler vaccinen til alle over 18 år.

Lille samfundsgevinst

Camilla Foged, Professor i Vaccine Design and Delivery, Institut for Farmaci ved Københavns Universitet tror ligesom Jan Pravsgaard, at der vil være aldersrestriktioner, hvis vaccinen skal benyttes igen.

Og i så fald vil den ikke være til megen nytte, da vi er begyndt at vaccinere personer under 50 år.

- Hvis vi får en aldersrestriktion på eksempelvis 40 år, så er der ikke mange tilbage at vaccinere. Derfor er samfundsgevinsten ikke særlig stor, siger Camilla Foged til TV 2.

Jan Pravsgaard Christensen er enig og argumenterer med, at alle over 50 år alligevel er færdigvaccineret i starten af juli ifølge vaccinationskalenderen.

Han mener, at Sundhedsstyrelsen skal gå helt ned i detaljer og vurdere risikoen både på køn og i aldersintervaller af maksimalt fem-ti år, hvis det skal være brugbart.

Det vil i så fald være en meget anderledes løsning end andre europæiske lande, der ikke skelner mellem mænd og kvinder.

- Det ærgrer mig grænseløst

Stinus Lindgreen, sundhedsordfører for de radikale tror heller ikke, at det vil få den store effekt at tage Johnson & Johnson-vaccinen med i det officielle program igen, hvis der skal være aldersrestriktioner.

- Jeg har svært ved at se, at det får nogen praktisk betydning. Vi har vaccineret stort set alle over 50 år, og jo længere tid, der går, desto mindre relevant bliver det at genintroducere den i vaccinationsprogrammet, siger han til TV 2.

Samme holdning har Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti, men det ærgrer ham.

- Det er jo ikke sikkert, at det får den store effekt, og det er ærgerligt. For det er klart og tydeligt, at Danmark er et af de lande, hvor vi bliver sidst færdigvaccineret i hele Europa, og det ærgrer mig grænseløst, siger han.

Begge politikere mener dog, at det er en god idé, at få Sundhedsstyrelsen til at lave en revurdering, så vi kan få mere viden om vaccinen, der på nuværende tidspunkt er en del af den frivillige vaccinationsordning.

Per Larsen pointerer også, at det kan blive relevant, når danskerne på et tidspunkt skal vaccineres mod coronavirus igen.

Sundhedsstyrelsen vil lave grundig vurdering

Hos Sundhedsstyrelsen siger vicedirektør Helene Probst til TV 2, at der nu skal laves en grundig vurdering af, om bestemte aldersgrupper har større risiko for bivirkninger end andre.

Direkte adspurgt afviser hun ikke, at det kan ende med at være meningsløst at bruge eksempelvis Johnson & Johnson i massevaccinationsprogrammet, fordi vaccinen måske kun godkendes til den ældre del af befolkningen.

- Vi er jo heldigvis et sted, hvor vi er gået i gang med den yngre del af befolkningen, og hvis risikoen er højere der, indgår det klart i vores vurdering, siger Helene Probst.

Sundhedsstyrelsen forventer at være færdig med sin vurdering i løbet af uge 24.

Sundhedsstyrelsen forventer at have en ny vurdering af AstraZeneca og Johnson & Johnson-vaccinerne klar om to uger, i uge 24.

Det oplyser vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst til TV 2.

Det sker, efter sundhedsminister Magnus Heunicke mandag oplyste, at han og regeringen vil have lavet en ny vurdering af de to vacciner i det danske vaccinationsprogram.

Ifølge sundhedsministeren sker den anmodning, efter at der er kommet nye data for mængden af bivirkinger.

Og det erklærer Sundhedsstyrelsen sig nu parat til.

- Det er helt naturligt at kigge på. Nu får vi et opdateret datagrundlag på de alvorlige bivirkninger, og hvordan epidemien ser ud. Vi tager en fornyet vurdering på det grundlag, siger Helene Probst.

Færdig vaccinerede i efteråret

Tidligere tirsdag sendte Sundhedsstyrelsen den opdaterede vaccinationskalender ud.

Her kan man læse, at styrelsen nu forventer, at alle i Danmark er færdigvaccinerede 12. september. Det er omkring to uger senere end den seneste prognose.

Allerede mandag oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at vaccinekalenderen kunne forventes udskudt med et par uger.

Tyske vacciner mangler godkendelse

Den seneste udskydelse skyldes, at de danske sundhedsmyndigheder nu forventer at få de første vacciner fra den tyske producent CureVac i juli mod tidligere juni.

CureVac har endnu ikke søgt om godkendelse i Europa, men ventes at gøre det i løbet af måneden.

Derudover kommer der ikke så mange Moderna-vacciner, som først var antaget.

Der har været en række udskydelser af vaccineplanen. Oprindeligt var forventningen i januar, at alle kunne være færdigvaccinerede 27. juni, men siden er datoen blevet skubbet mange gange.

Sammenlagt udskudt 10 uger

Sammenlagt er vaccinationsudrulningen blevet udskudt med samlet ti uger siden første udmelding fra myndighederne i begyndelsen af januar.

Det skyldes, at der ikke er kommet så mange vacciner som ventet, og fordi Sundhedsstyrelsen besluttede at skrinlægge både AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinen fra vaccinationsprogrammet.

Hos Sundhedsstyrelsen ærgrer vicedirektør Helene Probst sig over, at der er kommet en ny forsinkelse i vaccineplanen.

- Når man ser på vaccinationskalenderen, kan man se, hvad der allerede er blevet leveret, og hvad der er i vente for den kommende måned. Kommer man længere ud i fremtiden, bliver det straks mere usikkert, siger hun til TV 2.

Ingen garantier

Hun afviser, at Sundhedsstyrelsen har været for optimistisk med sin kalender. Og kan heller ikke levere garanti for, at den sidste forsinkelse har ramt det danske vaccinationsprogram.

- Der kan komme yderligere forsinkelser, det kan jeg ikke afvise. Sådan er det med vaccineproduktion, siger Hele Probst, der sammen med Sundhedsstyrelsen er blevet anmodet af regeringen om at revurdere de droppede vacciner fra henholdsvis Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Sundhedsstyrelsen forventer på nuværende tidspunkt, at 75 procent af befolkningen er vaccineret i udgangen af juli.

Derfor ventes der derfra ikke at kunne komme væsentlige forsinkelser af vaccineplanen.

Der er det seneste døgn registreret 908 smittetilfælde i Danmark, viser tal fra SSI.

De er fundet via 131.512 PCR-prøver med en positivprocenten på 0,69 procent.

Antallet af indlagte stiger med to til 155 og der er ikke registreret nogen dødsfald siden seneste opgørelse mandag.

For femte uge i træk er kontakttallet på 1,1. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Vi holder smitten i skak med vores stærke værktøjer til at bryde smittekæder: Intensiv test, sekventering, vacciner, smitteopsporing og målrettede lokale nedlukninger, skriver han.

Samlet har Danmark registreret 2516 coronadødsfald.

Alle danskere er ifølge den danske vaccinationskalender nu først vaccineret ved udgangen af uge 36 - den første uge i september.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen, der har rykket vaccinationskalenderen med to uger på grund af færre vaccineleverancer.

- Det ærgrer mig selvfølgelig, at vi ikke får alle de vacciner, vi havde forventet, så særligt de unge må vente et par uger med at modtage en invitation til vaccinationstilbuddet, oplyser Helene Bilsted Probst, der er vicedirektør for Sundhedsstyrelsen.

Forsinkelsen betyder, at målgruppe 10d/1 og 10d/2 først kan få det første vaccinestik en uge senere end ellers planlagt.

Målgruppe 10d/3 og 10d/4 kan ifølge den nuværende kalender få deres første stik to uger senere end tidligere meldt ud.

Hvis du ikke kan huske din målgruppe, kan du her se, hvornår du skal vaccineres:

10d/1: De 16-19-årige og de 45-49-årige 10d/2: De 20-24-årige og 40-44-årige 10d/3: De 25-29-årige og de 35-39-årige 10d/4: De 30-34-årige Får 1,2 millioner færre doser i juli og august

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventer Moderna ifølge den seneste leveringsplan at sende væsentlig færre doser i juli og august - faktisk er der tale om mere end 1,2 millioner færre doser, fremgår det.

Derudover er vaccinen fra Curevac endnu ikke blevet godkendt til brug i Danmark, og det er først forventningen, at den kan blive en del af vaccinationsprogrammet fra juli.

I den første vaccinationskalender fra 8. januar fremgik det, at alle danskere ville være vaccineret i slutningen af juni. Dermed har forsinkelser i leverancer, tilsidesatte vacciner og vacciner, der ikke er blevet godkendt som forventet, betydet en forsinkelse på over to måneder.

Alligevel vil cirka 75 procent af befolkningen ifølge styrelsen alligevel være blevet vaccineret efter juli måned.

- Og vi forventer derfor ikke, at der herefter kan opstå yderligere væsentlige forsinkelser til vaccinationsplanen, fremgår det i pressemeddelelsen.

Nu er der næsten syv doser i hvert glas

Der er dog også lidt gode nyheder fra de danske sundhedsmyndigheder. For selvom der er færre doser og vacciner at tage af, så får regionerne endnu mere ud af hætteglassene med vaccinen fra Pfizer.

Årsagen er en bedre metode til at trække vaccine op af hætteglassene på, og at det nu er muligt at udnytte restvaccine fra hætteglassene.

Det betyder, at der i gennemsnit er nok til næsten syv doser per hætteglas i forhold til de fem doser, som Pfizer oprindeligt meddelte, at der var i hvert glas. Det svarer til 14-17 procent flere doser, oplyser Sundhedsstyrelsen.

Interview: I oktober blev Sarah Haywood udpeget som ny CIO for Danmarks største bryggeri. Hun påtog sig opgaven midt under en global pandemi, der har ændret arbejdsgangene hos Carlsberg markant.

Fra tirsdag kan man få sit gule sygesikringsbevis som en app på telefonen.

Appen hedder Sundhedskortet og er både tilgængelig på styresystemerne Android og iOS. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Forældre kan automatisk se deres børns sundhedskort, når de logger ind på appen med NemID.

Selvom man downloader appen, skal man stadig beholde sit fysiske kort.

Børnene med på kortet

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler, at man i en overgangsperiode har sit fysiske kort på sig, da der kan være steder, der ikke kan aflæse appen.

Det kan for eksempel være klinikker, som bruger magnetstribelæser eller har en aflæser, som ikke kan aflæse mobilskærme.

I øjeblikket vil det for eksempel være muligt at bruge den nye app, når man skal have taget en coronatest eller vaccineres, skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det sikrer nem og sikker adgang til ens oplysninger, og forældre får også børnenes kort lige ved hånden. Og så er det en kæmpe hjælp netop nu med hyppige tests og vaccination, skriver han.

Et supplement

Den nye app er i første omgang et frivilligt supplement til det fysiske kort.

Hos Kommunernes Landsforening understreger formand for sundheds- og ældreudvalget Jette Skive (DF), at man ikke går glip af noget, selvom man ikke henter appen til sin telefon.

- Sundhedskort-appen er en smart løsning, som kan gøre adgangen til kommunernes tilbud endnu lettere for de borgere, som i forvejen har deres smartphone med sig over alt.

- Men der er jo også borgere, som har det bedst med fortsat at vise det klassiske sundhedskort, og derfor er det frivilligt, om man vil benytte sig af det. Man går ikke glip af nogen tilbud eller hjælp fra det offentlige, hvis man ikke benytter sig af appen, siger hun i en pressemeddelelsen.

På længere sigt er det planen, at man selv kan vælge, om man vil have et fysisk kort eller nøjes med appen, oplyser Sundhedsministeriet.

Knap var befolkningen blevet sendt hjem i lockdown sidste forår, før eksperter forudså en kommende stigning i fødselsraten.

De mange dage og måneder tilbragt sammen derhjemme ville betyde flere børn, lød det.

Men virkelighedens verden viste sig at se helt anderledes ud, og i mange lande kom det forventede babyboom aldrig – snarere tværtimod.

Lige på nær i vores naboland, Norge.

Her er markant flere børn nemlig kommet til verden under coronakrisen, og det har til nordmændenes glæde vendt rundt på en tendens, som landet har forsøgt at komme til livs i mere end 12 år.

Mere tid til hygge derhjemme

Stigningen i antal nyfødte har med andre ord været længe ventet.

- Norge har brug for flere børn, lød det eksempelvis fra Norges statsminister, Erna Solberg, i hendes nytårstale fra 2019.

Og med en bemærkelsesværdig stigning i antal nyfødte på 5,3 procent i årets første tre måneder sammenlignet med året før, ser det ud til, at statsministerens bøn er blevet hørt.

Måske har folk hygget sig lidt mere, når de har været hjemme i karantæne

Tina Skarbøe, mor til Sebastian på tre måneder

Nøjagtig 13.690 børn blev født i Norge i de tre første måneder af 2021 – det svarer til 700 flere fødsler end i samme periode af 2020.

Et af de nyfødte børn er lille Sebastian på tre måneder. Hans mor, Tina Skarbøe, er overbevist om, at stigningen skyldes, at nordmændene i det seneste år har tilbragt mere tid derhjemme.

Det fortæller hun til TV 2 Norge:

- Måske har folk hygget sig lidt mere, når de har været hjemme i karantæne, griner hun.

Kom som en overraskelse

For Ane Margrete Tømmerås, demograf ved Statens Statistikbureau i Norge, kommer det lidt som en overraskelse, at nordmændene er lykkes med at vende fødselsraten for første gang siden 2009:

- Det kan tyde på, at økonomisk sikkerhed og velfærdssystemer har betydet noget under pandemien, og at de faktorer har fået folk til at vælge at få børn trods alt, siger hun til TV 2 Norge.

Og ifølge Ane Margrete Tømmerås er det noget, som nordmændene skal være glade for:

- En stigning lige nu, midt i en pandemi, er noget, som Erna Solberg kan være godt tilfreds med, siger hun.

Norge står dog relativt alene med sin glæde, for ned gennem Europa er der ikke mange andre lande, der ser den samme tendens efter et år med corona.

Store fald i flere europæiske lande

Særligt i de lande, der har været hårdest ramt af pandemien, har der tværtimod været betydeligt længere mellem fødslerne end under normale omstændigheder.

Spanien og Italien, hvor smitten med coronavirus eksploderede i foråret sidste år, melder for eksempel om fald i fødselsraten på henholdsvis 20 og 21,6 procent.

Også lande som Frankrig, Estland, Letland og Litauen oplever ifølge BBC også det laveste antal nyfødte i mere end 20 år.

Ifølge Natalie Nitsche, demograf ved Max Planck Instituttet i Rostock, skyldes de voldsomme fald i fødselsraterne blandt andet den store usikkerhed, som coronakrisen har medført hos de unge, særligt i syd- og østeuropæiske lande:

- Det skyldes nok økonomisk usikkerhed hos parrene under den første bølge og angsten for, hvad der sker, hvis man er gravid og skulle blive syg, siger hun til DW.

For Tina Skarbøe var der ingen tvivl om, at det var det rigtige tidspunkt at blive mor – også selvom coronakrisen har gjort tilværelsen mere usikker.

- Jeg ville gerne have et barn mere, og jeg følte, at det var det rigtige tidspunkt at få barn nummer to. Det var vigtigt, at livet ikke skulle gå i stå på grund af pandemien, siger hun.

I Danmark er fødselsraten også steget en smule i årets tre første måneder. Her er 3,4 procent flere børn ifølge Danmarks Statistisk nemlig blevet født sammenlignet med sidste år. Det svarer til 498 flere fødsler end første kvartal i 2020.

Over to millioner gange er der skudt vaccinedoser mod coronavirus i danske overarme, og nu ser det ud til, at vaccinationskalenderens slutdato skrider endnu en gang.

Men hvor står Danmark vaccinemæssigt? Vi har taget temperaturen på vaccineudrulningen.

Først de store linjer: Det går fremad, og det går hurtigere, end det nogensinde har gjort. Der bliver dagligt vaccineret tusindvis af danskere, og 21,4 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Det hurtigere vaccinetempo har én altoverskyggende forklaring, mener Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Den eneste for alvor hæmmende faktor er udbud. Og nu har vi faktisk formået at forhandle os til større leverancer, siger han.

Men alligevel kunne det være bedre, vurderer sundhedsøkonomen.

- Vi er stadigvæk bag andre europæiske lande, fordi vi har stoppet to EMA-godkendte leverancer og ikke har sat en ordentlig frivilligordning op, siger Jes Søgaard med henvisning til vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Flere ældre nordjyder end københavnere

Vaccinationstallene bliver mere blandede, når man ser på landets fem regioner.

I Region Nordjylland er 17,2 procent af de 55- til 59-årige i gang med vaccinationerne, mens det gælder for 80,5 procent af samme gruppe med adresse i Region Hovedstaden.

Den markante forskel skyldes, forklarer Region Nordjylland, at man har en større andel ældre borgere end for eksempel i Region Hovedstaden.

- Vaccinerne fordeles efter det samlede befolkningstal i regionerne. Derfor vil vi også indhente eventuelle forskelle, fordi vi procentuelt modtager samme mængder vacciner – og i øvrigt bruger vi vaccinerne i takt med, at vi får dem leveret, oplyser regionen i et skriftligt svar.

Region fremrykker målgruppe

Samme forklaring lyder i den anden ende af skalaen, hos Region Hovedstaden, hvor man lige nu er foran den seneste udgave af vaccinationskalenderen.

Inden weekenden sendte man nemlig vaccinationer afsted til en målgruppe – den såkaldte målgruppe 10D2 – der efter den seneste version af kalenderen skulle blive indkaldt i midten af juni.

I alt er 83.800 personer født i 1977, 1978, 2000 og 2001 blevet inviteret til vaccination, oplyser Region Hovedstaden. Det er godt nok tidligere end planlagt, men vaccinerne skal i overarmene frem for at ligge og samle støv, lyder det.

- Vi inviterer med henblik på at udnytte al kapacitet, skriver regionen til TV 2.

Kan give problemer

Forskellen regionerne imellem skyldes altså alder og fordelingsnøgle, og den vil blive "udlignet inden for meget kort tid", skriver Region Nordjylland.

Udligningen skal helst gå ret hurtigt, mener Jes Søgaard.

Ifølge ham kan det både skabe en utryghed og usikkerhed, at borgere i en region ser jævnaldrende eller yngre personer blive vaccineret andre steder i landet, mens man selv venter på, at en invitation rammer e-boksen.

- Det kan i mange tilfælde give en irritation, i visse tilfælde en bekymring og en gang imellem få tilliden til den måde, systemet kører det her på, til at smuldre, siger han.

En milepæl, men...

I sidste uge nåede Sundhedsstyrelsen "en milepæl". Her meldte styrelsen ud, at næsten alle over 50 år var blevet inviteret til vaccination.

Men zoomer man ind på tallene, bliver billedet mere broget. For de mange invitationer er ikke lig med tilsvarende mange stik.

I gruppen af 55-59-årige er det 56,1 procent, der er blevet vaccineret en gang, mens cirka 1 procent er færdigvaccineret. Blandt de 50-54-årige har 31,1 procent fået et stik, og 0,8 procent har fået to vaccinedoser.

For den yngste målgruppe er tallene endnu lavere.

Men Jes Søgaard har ikke samme bekymring for skævvridningen mellem de invitationer og reelle vaccinationer, som for de regionale forskelle.

- Der er rigtig mange, der er blevet vaccineret den seneste måned, og der skal være en afstand mellem første og andet stik. Så der er en logisk forklaring her, siger han.

Malaysias knap 33 millioner indbyggere er tirsdag vågnet op til en fuldkommen nedlukning af landet.

Nedlukningen betyder blandt andet, at folk maksimalt må rejse ti kilometer væk fra deres bopæl, mens kun essentielle forretninger må holde åbent.

Det sker for at inddæmme en kraftig smittestigning med coronavirus.

Premierminister Muhyiddin Yassin lovede på et pressemøde sent mandag lokal tid, at hans regering vil bruge, hvad der svarer til godt 7,3 milliarder kroner på at holde hånden under økonomien de kommende uger.

Forsamlingsforbud genoptaget

Malaysia var senest lukket ned fra marts til maj sidste år. Modsat dengang må folk det næste stykke tid godt dyrke visse former for udendørs motion som for eksempel løb.

Op til 12 personer ad gangen må også gerne samle sig til bøn i moskéer i det overvejende muslimske land, hvilket heller ikke var tilladt sidste år.

Den "totale nedlukning", som premierministeren har kaldt den, blev annonceret i sidste uge. Det skete, efter at Malaysia de seneste uger har registreret rekordmange smittede og døde med covid-19.

I de 24 timer op til mandag registrerede sundhedsministeriet 67 coronarelaterede dødsfald og over 7000 nye smittede. Det var et lille fald i forhold til lørdagens rekord på 98 døde og over 9000 smittetilfælde.

De seneste syv dage har Malaysia i gennemsnit registreret 143,2 smittede per 100.000 indbyggere.

Bruttonationalprodukt skrumpede

Muhyiddin har ellers tidligere lovet, at det var slut med nedlukninger i Malaysia, efter at sidste års nedlukning var med til at få landets bruttonationalprodukt (bnp) til at skrumpe med 17 procent i andet kvartal af 2020.

Den nuværende situation bliver ikke hjulpet af, at landets vaccineprogram er kommet langsomt fra start. Sundhedsminister Adham Baba oplyste mandag, at kun lige over en million er færdigvaccinerede.