Coronavarianter som den indiske, brasilianske, britiske og sydafrikanske har skabt bekymring og ramt overskrifter verden over i takt med, at de er blevet opdaget.

Nu skal vi til at vænne os til at kalde varianterne nye navne.

I hvert fald hvis det står til verdenssundhedsorganisationen WHO.

Det kan man læse på organisationens hjemmeside.

Her fremgår det, at man med inspiration fra det græske alfabet har fundet nye navne til de forskellige varianter af covid-19.

Vil undgå stigmatisering

Ifølge WHO har man valgt navneskiftet for at undgå stigmatisering og gøre det simplere at kende de forskellige varianter fra hinanden.

- Ingen lande skal stigmatiseres for at opdage og rapportere om varianter, siger Maria Van Kerkhove, der er epidemiolog hos WHO ifølge BBC.

Udover at være opkaldt efter det land, som mutationerne blev opdaget i, har man hidtil også brugt navne som B.1.1.7 om den britiske, B.1.351 om den sydafrikanske og P.1 om den brasilianske variant.

Håbet med de nye navne er, at det bliver simplere at skelne de forskellige varianter fra hinanden. Desuden er der opdaget flere forskellige varianter i lande som USA og Brasilien.

WHO har delt varianterne op i ’bekymrende varianter’ og ’varianter af interesse’.

Bekymrende varianter:

Alpha: B.1.1.7. Hidtil kendt som den britiske variant. Beta: B.1.351. Hidtil kendt som den sydafrikanske variant. Gamma: P.1. Hidtil kendt som den brasilianske variant. Delta: B1.617.2. Hidtil kendt som den indiske variant.

Varianter af interesse:

Epsilon: B.1.427/B.1.429. Tidligst dokumenteret i USA. Zeta: P.2. Tidligst dokumenteret i Brasilien. Eta: B.1.525. Dokumenteret i forskellige lande. Theta: P.3. Tidligst dokumenteret i Filippinerne. Jota: B.1.526. Tidligst dokumenteret i USA. Kappa: B.1.617.1. Tidligst dokumenteret i Indien.

Hvis der bliver identificeret mere end 24 varianter, løber man tør for bogstaver i det græske alfabet, og så vil man finde noget andet at opkalde varianterne efter, siger Maria Van Kerkhove ifølge BBC.

Beordrede sociale medier til at fjerne opslag med 'indisk variant'

I forrige uge beordrede regeringen i Indien sociale medier i landet til at fjerne alle opslag, hvor der blev refereret til den 'indiske variant'.

Det skrev AFP.

Varianten, der har spredt sig til 44 lande, efter den først blev opdaget i oktober 2020, blev vidt og bredt kaldt den 'indiske variant'. Også herhjemme.

Indiens ministerium for informationsteknologi gav 23. maj sociale medier skriftlig besked om ikke længere at bruge det udbredte udtryk.

Stigmatisering har før været et tema under coronapandemien. USA's tidligere præsident, Donald Trump, omtalte eksempelvis ofte covid-19 som 'den kinesiske virus'. Et navn der vækkede vrede i Kina.

- Nogle amerikanske politikere forsøger at stigmatisere Kina, hvilket er noget, som Kina fordømmer på det stærkeste. Vi opfordrer USA til at stoppe denne afskyelige praksis. Vi er meget vrede, sagde det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Geng Shuang, i marts 2020.

Mandag eftermiddag er efterspørgslen på de droppede vacciner steget markant.

Det siger Jonas Nilsen, der er læge og medstifter af firmaet Practio, der administrerer ordningen, til TV 2.

Inden for de seneste par timer har flere tusinde danskere skrevet sig op til visitation hos virksomhedens læger, fortæller han.

- Jeg opdagede, at der nok måtte være kommet en nyhed, da jeg så vores tæller begyndte at gå noget op ad.

Og ganske rigtigt kunne Jonas Nilsen på landets medier læse nyhederne om, at vaccinationskalenderen igen skrider, og at begge de skrinlagte vacciner, AstraZeneca og Johnson & Johnson, skal revurderes.

Indtil mandag eftermiddag klokken 15.00 var 1300 danskere blevet vaccineret hos Practio, fortæller Nilsen.

Eksperter undrer sig over regeringens udmelding

Mens nyheden om, at regeringen nu har bedt myndighederne revurdere de skrottede vacciner, lokker kunder i Jonas Nilsens forretning, undrer to eksperter sig.

Professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged er meget uforstående over for, at de to vacciner nu bliver bragt i spil igen.

- Jeg er faktisk chokeret over, at man foreslår det. Der er jo ikke noget i smittetallene eller indlæggelsestallene, som de er nu, der giver anledning til bekymring, sagde hun til TV 2.

Hun er blandt andet bekymret for, at en genoptagelse af vaccinerne kan få konsekvenser for vaccinetilslutningen herhjemme.

Når det kommer til en genoptagning af AstraZeneca-vaccinen er immunolog Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet enig med sin kollega.

Han mener dog i modsætning til Camilla Foged, at Johnson & Johnson-vaccinen er god nok til at komme tilbage i vaccineprogrammet.

Næsten alle får Johnson & Johnson

Hos Practio er det muligt at blive vaccineret med begge vacciner. Ifølge stifteren har omkring 99,5 procent af de vaccinerede dog indtil nu modtaget netop Johnson & Johnson-vaccinen.

- Det er den, der er størst interesse for hos både borgere og læger. Den er kun ét stik, og den ser ud til at have færre bivirkninger hos mænd, siger Jonas Nilsen.

Hvilken vaccine man får ordineret, bliver til i et samspil mellem borgernes ønske og lægernes vurdering.

Practio har over 400 læger ansat, men søger fortsat flere. Ventetiden på en konsultation, vurderer Jonas Nilsen, er omkring en uge, mens stikket kan fås samme dag, man bliver godkendt. Eller dagen efter.

Omkring hver sjette person, der søger om de droppede vacciner, bliver afvist, fortæller Jonas Nilsen. Det skyldes, at lægerne vurderer, at fordelene ikke opvejer risiko for bivirkninger, lyder det.

Det kan for eksempel være yngre kvinder, hvor der generelt "skal lidt mere til", før en læge vil ordinere. Det har vist sig, at "der nok er højere risiko" for bivirkninger hos kvinder under 50 år end hos mænd, siger Jonas Nilsen.

87 procent af de vaccinerede de første to dage hos Practio var mænd, tilføjer han.

Practio er eneste udbyder

Da ordningen om at vaccination med de droppede blev vedtaget i Folketinget, meldte flere aktører ud, at de ikke ønskede at påtage sig opgaven.

Både Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) sagde i den ombæring, at de ikke så det som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed frem for af sundhedsfaglige årsager.

Practio startede sine vaccinationer 26. maj og tilbyder lige nu stik i København og Aarhus. Denne uge åbner også centre i både Aalborg, Roskilde og Odense.

Den indiske variant af coronavirus spreder sig lige nu med lynets hast i den australske delstat Victoria. Og det i en sådan grad, at delstaten med kort varsel torsdag lukkede ned i syv dage for at lægge en dæmper på smittespredningen.

Vi har set andre lande kæmpe mod de her varianter og tabe – stort

James Merlino, fungerende premierminister i Victoria

Årsagen er ifølge en pressemeddelelse fra delstatens fungerende premierminister, James Merlino, at de australske eksperter som de første i verden har observeret, hvor hurtigt den indiske variant spreder sig.

- Vores smitteopsporere identificerer og isolerer første, anden og tredje led af kontakter inden for 24 timer. Det er hurtigere end nogensinde. Og alligevel bevæger varianten sig hurtigere, står der i pressemeddelelsen.

Det betyder, at en smittet person har givet virussen videre til en anden person, som har givet den videre til en tredje person. Alt sammen inden for 24 timer.

Antallet af tilfælde er fordoblet på 24 timer

Smittede udvikler ifølge Sundhedsstyrelsen symptomer mellem 1 og 14 dage efter smitte med coronavirus, mens der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i gennemsnit går mellem fem og seks dage, når det gælder tidligere varianter.

For den indiske variant er der rapporteret et gennemsnit på fire dage.

I Australien ser eksperterne imidlertid, at der i mange tilfælde, når det gælder den indiske variant, der også bliver kaldt B1617.1, kun går lidt over en dag, før symptomerne hos den første og anden smittede viser sig.

- Og på kun 24 timer er antallet af tilfælde fordoblet. Det betyder, at selvom alle tilfældene er forbundet, gør denne virusvariant personer mere smitsomme, og det går hurtigere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Australiens indiske variant var i Danmark i marts og april

På trods af at der er fundet flere tilfælde af den indiske variant i Danmark, kalder professor ved afdeling for Global Sundhed på Københavns Universitet Troels Lillebæk et scenarie, hvor smittespredningen med den indiske variant kommer ud af kontrol i Danmark, for usandsynligt.

Det ville være uklogt at sige, at der ikke vil komme flere tilfælde i Danmark, men tingene trækker i den rigtige retning

Troels Lillebæk, professor

Professoren er afdelingschef på Statens Serum Institut (SSI) og formand for en netop udpeget risikovurderingsgruppe under SSI, der holder øje med de efterhånden mange virusvarianter.

Han forklarer, at den indiske variant er inddelt i tre undergrupper, og at den variant, der skaber problemer i den australske delstat, var i Danmark i marts og april.

- Vi så ikke det samme mønster som det, der bliver beskrevet fra Australien, siger han til TV 2.

Han oplyser, at den indiske variant ifølge data fra Storbritannien er 50 procent mere smitsom end den i forvejen smitsomme britiske variant, men at ingen fagfællebedømte videnskabelige artikler endnu beskriver en situation, hvor første og andet led i en smittekæde udviser symptomer inden for 24 timer.

Ingen ukontrolleret smittespredning med den indiske variant

Også i Storbritannien skaber den indiske variant bekymring efter et stigende antal smittetilfælde. Her er der ifølge Troels Lillebæk tale om en anden variant end den, der rapporteres om i delstaten Victoria, nemlig B1617.2.

Den variant har der ifølge SSI’s seneste statusopgørelse fra 29. maj været 88 tilfælde af i Danmark.

- Vi ser et stabilt antal tilfælde, som overvejende er rejserelaterede. Der er også mindre smittekæder i Danmark, men vi ser ikke en ukontrolleret smittespredning, siger Troels Lillebæk.

En ukontrolleret smittespredning er ifølge den fungerende premierminister i delstaten Victoria imidlertid tilfældet i Taiwan, der bliver brugt til skræmmeeksempel.

- Vi har set andre lande kæmpe mod de her varianter og tabe – stort. Steder som Taiwan er gået fra at have ingen eller meget få tilfælde til skyhøje tal i løbet af kun dage og uger og kæmper nu for at få det under kontrol.

Flere forhold trækker Danmark væk fra ukontrolleret stigning

Ifølge Troels Lillebæk er der flere forhold, der trækker Danmark i den rigtige retning – væk fra en voldsom stigning i tilfælde med den indiske variant.

For det første har 20 procent af den australske befolkning modtaget første stik, mens kun 2 procent er færdigvaccineret. I Danmark er 21,3 fuldt vaccinerede, mens 36 procent af danskerne har påbegyndt vaccination.

Samtidig har Danmark – i modsætning til Australien, hvor det lige om lidt officielt er vinter – årstiden med sig, ligesom mange tusinde danskere bliver testet hver eneste dag, hvilket begrænser smittespredningen.

Også Danmarks lange nedlukning i vinter og de første måneder i foråret har betydning.

- Derudover er danskere gode til at følge de råd og anbefalinger, der bliver givet fra myndighedernes side. Det ville være uklogt at sige, at der ikke vil komme flere tilfælde i Danmark, men tingene trækker i den rigtige retning, og jeg kan ikke se, at smittespredningen vil komme ud af kontrol, siger Troels Lillebæk.

Norge har længe været bekymret for et stigende antal tilfælde af den indiske variant, og mandag er meldingen fra Norges tredjestørste kommune, Trondheim, at en nedlukning er på trapperne på grund af et stigende antal smittefælde.

- Vi har grund til at tro, at der er tale om den indiske mutation i Trondheim. Den er ikke nødvendigvis farligere, men smitter vældig, vældig let, siger kommunedirektør Morten Wolden ifølge NRK.

Konkret hvilken variant af den indiske variant, der er tale om, er uvist.

Solen har de seneste dage indhyllet landet i forårsvarme maj-stråler.

I sådan et vejr er det let at glemme, hvordan store dele af måneden har været regnsvejrsfyldt og sjaskvåd.

Men de mange regnvejrsdage skriver sig nu ind i historiebøgerne. Aldrig før har en maj måned haft så mange dage med vådt vejr som i år.

Der er dog godt nyt forude. Jeg har forhørt mig hos en af TV 2s meteorologer, og han har lovet mig, at vi går mere solrige og mindre fugtige dage i møde i næste måned.

Således opløftet vil jeg byde velkommen til dagens overblik, hvor vi både kommer ud i verden og tilbage i egen andedam.

Amerikanske ører mod danske kabler

Vi starter med en historie fra Danmark, som trækker seriøse tråde - eller kabler - til det store udland.

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA har nemlig udnyttet et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste til at spionere målrettet mod statsledere, toppolitikere og embedsmænd i Tyskland, Sverige, Norge og Frankrig. Det kunne DR søndag afsløre i samarbejde med flere internationale medier.

Spionagen er sket gennem danske internetkabler, og hele miseren er ikke faldet i god jord hos flere af de implicerede.

Men hvad foregik der? Hvordan har USA kunnet opsnappe kommunikation i Danmark? Og hvilken information er der tale om?

Det er min grundige kollega dykket ned i lige her.

Netanyahu - en presset mand

Premierminister Benjamin Netanyahus tid ved magten i Israel ser ud til at være forbi.

Hans parti blev ellers det største ved parlamentsvalget tilbage i marts, men det er ikke lykkedes ham at samle et flertal bag en regering.

Det formodede dødsstød blev sat ind af højrefløjspolitikeren Naftali Bennett fra det lille parti Yamina. Politikeren meldte mandag ud, at han nu støtter oppositionslederen Yair Lapids forsøg på at danne en regering uden den nuværende premierministers mandater.

Derfor tyder det på, at Netanyahu må takke af efter 12 år i toppen af landet. Men intet er endeligt afgjort.

Fremtidens kontanthjælpssystem

Et farvel til det nuværende kontanthjælpsloft og integrationsydelsen og et goddag til et mere simpelt kontanthjælpssystem med bare to satser.

Sådan lyder hovedelementerne i de anbefalinger, som regeringens ydelseskommission mandag er kommet med.

Formålet med anbefalingerne er at skabe et mere enkelt og gennemskueligt kontanthjælpssystem og samtidig hjælpe nogle af de børnefamilier, som i dag er ramt af kontanthjælpsloftet.

Du kan få overblikket over anbefalingerne, som i den kommende tid vil indgå i forhandlinger på Christiansborg om et nyt kontanthjælpssystem, lige her.

Vaccine-skred

Et andet varmt emne på 'Borgen' har mandag været vacciner.

Her blev det meddelt til Folketingets partier, at den efterhånden evigt dynamiske vaccinationskalender skrider med yderligere to ugers tid. Det erfarer TV 2.

Det betyder ved første øjekast, at de sidste danskere først forventes at være færdigvaccineret et stykke inde i september.

Samtidig har regeringen bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere beslutningen om at tage vaccinen fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ud af massevaccinationsprogrammet.

Så måske er der igen udsigt til snarlige ændringer i kalenderens slutdato.

En abe på flugt

Til slut skal vi forbi en mystisk føljeton i den anden ende af landet. Et anonymt opkald til Randers Regnskov, en efterladt transportkasse og en sydamerikansk abe er alle delelementer i en sag, som de seneste døgn har udspillet sig i Aarhus-forstaden Skødstrup.

Her blev en lille tamarin-abe i weekenden set på fri fod, og selvom den senere blev fundet og fanget, var dyret for afkræftet til at overleve.

Hvor den underernærede abe kommer fra, vides ikke. Og det har fået Dyrenes Beskyttelse til at slå på tromme for, at der nu skal kigges nærmere på, hvilke slags dyr, danskerne må holde frit.

Samtidig er jagten gået ind på en “mand med en accent”, som mistænkes at have noget den lille abe at gøre. Mystikken lever videre.

Da Sundhedsstyrelsen fravalgte vacciner fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, understregede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at det var en beslutning, der lå hos fagkundskaben.

Derfor undrer det Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at ministeren nu har bedt styrelsen genoverveje sin beslutning.

- Meldingen fra sundhedsministeren kom som et lyn fra en klar himmel.

- Det er svært at finde ud af, hvad der konkret har udløst den genovervejelse, siger Martin Geertsen.

- Men er der kommet ny data, der viser, at det sundhedsfagligt kan betale sig at tage vaccinerne ind i programmet igen, så skal man selvfølgelig kigge på det.

Dyb undren

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, har på Twitter skrevet, at regeringens beslutning giver "dyb undren" og er udtryk for en "zig-zag-kurs".

Så langt går Martin Geertsen ikke. Han håber dog, at Sundhedsstyrelsen tager et bredere perspektiv på argumenterne for og imod at bruge vaccinerne, end da de blev droppet.

- Hvis man skal genoverveje, så kunne man tage det med i overvejelserne, hvad der er for nogle omkostninger ved ikke at have dem med.

- Der er fortsat restriktioner og mistrivsel, så længe vaccinerne ikke er fuldt udrullet, siger han.

I sin første beslutning kiggede Sundhedsstyrelsen kun på, hvad risici ved vaccinerne er i forhold til risici ved at forlænge vaccinationsprogrammet.

Mener, beslutning ligger hos styrelse

Martin Geertsen understreger, at han mener, beslutningen ligger godt hos styrelsen.

- Det er fint, at afgørelser om vacciner og vaccinationsplanen ligger hos sundhedsmyndighederne. For ellers skal vi også til at skændes om, hvem der skal have hvilke vacciner og i hvilken rækkefølge.

- Men det er jo ikke uvant for dem at tage proportionalitetshensyn og kigge bredere end bare den rene sundhedsafvejning.

Adspurgt om, hvorvidt det er politisk pres at bede styrelsen om at "genoverveje" sin beslutning, siger Martin Geertsen:

- Jamen jeg spurgte også, hvad det er, der har udløst denne her beslutning. For jeg synes ikke, det står så lysende klart.

- Men der kan være nye data, jeg ikke er bekendt med.