Onsdag aften - eller natten til torsdag - kan danskerne få svar på, hvordan sommeren kommer til at se ud.

Netop nu er partierne samlet til genåbningsforhandlinger på Christiansborg uden bagkant, og flere partier er mødt op med krav om at løsne eller skrotte de restriktioner, der er vedtaget for at coronavirussen i skak.

Argumentet, der har vundet genklang, er, at 2,5 millioner danskere nu har fået første vaccinestik.

Og noget tyder på, at der kommer til at ske noget. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde nemlig før forhandlingerne til TV 2, at politikerne kommer til at "lempe meget, meget, meget betragteligt".

Denne sommer har været underlagt langt flere restriktioner end sommeren 2020. Hvad skyldes det?

TV 2 har taget coronatemperaturen denne junidag og sammenlignet med samme dag sidste år.

9. juni 2020 vs. 9. juni 2021 Antal nye smittede: 28 - 904 Positivprocent: 0,25 % - 0,50 % Antal indlagte: 73 - 122 Antal danskere med påbegyndt vaccination: 0 - 2.497.930

- Der er mere smitte i samfundet end for et år siden, siger Jan Pravsgaard, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, til TV 2.

Mens der i slutningen af maj og starten af juni sidste år var langt under 100 nye smittede om dagen, er tallene - bortset fra de seneste dages tekniske problemer på seruminstituttet - omkring 1000 nye smittede hver dag.

Og de markant højere tal kan ikke bare forklares med, at vi tester langt flere, for positivprocenten er også højere end på samme tid sidste år, forklarer immunologen.

Det samme mener Niels Strandberg, der er læge og tidligere direktør for Statens Serum Institut. Selv om Danmark er godt i gang med at vaccinere, kan vi ikke bare ryste restriktionerne af os og kaste os ud i sommeren.

- Det er de unge, der spreder smitten allermest, og de er ikke blevet vaccineret, siger Niels Strandberg til TV 2.

- Samtidig er den britiske variant den langt mest udbredte i Danmark, og den er op mod 50 procent mere smitsom, end den variant, vi havde sidste sommer. Derfor skal der mere til, at smitten holdes i ave, siger han.

Men hvor meget skal vi holde fast i de mest centrale restriktioner, der er til forhandling i dag?

Vi har herunder kigget nærmere på tre af de mest markante restriktioner:

Coronapas Restauranter og barer Mundbind 1) Coronapas Regler 9. juni 2020: Intet krav om coronapas Regler 9. juni 2021: Krav om coronapas ved en række aktiviteter, som du kan se her.

Da Danmark langsomt genåbnede sidste sommer, var coronapasset knap nok strøtanker på regeringens tegnebræt.

Denne sommer er det adgangsbilletten til meget af det, som mange danskere har savnet.

Man skal bruge et coronapas til restaurantbesøg, koncerter og fodboldkampe, og man skal have det med i bagagen for at rejse udenlands eller tage i sommerland for at boltre sig i vandrutsjebanerne.

Flere partier møder op til dagens genåbningsforhandlinger med et ønske om at udfase coronapasset.

Men coronapasset er et af de afgørende redskaber i kampen mod, at coronavirussen løber løbsk i Danmark, mener de to eksperter, TV 2 har snakket med.

- Det er coronapasset, der gør, at vi tester så meget i Danmark, og netop test er det bedste værktøj til at overvåge smitten i samfundet, siger Niels Strandberg.

Det samme mener professoren i immunologi Jan Pravsgaard.

- Der kan stadig komme en variant fra udlandet, og det skal vi holde skarpt øje med. Storbritannien er et godt eksempel på et land, hvor der er mange flere vaccinerede end herhjemme, men hvor en ny variant spreder sig alligevel, siger han.

Derfor kan coronapasset stadig spille en afgørende rolle i Danmark, mener de to.

Det samme mener Statens Serum Institut, som i et notat forud for dagens forhandlinger skriver, at coronapasset og den høje testaktivitet er afgørende for at holde snor i epidemien.

2) Restauranter og barer Regler 9. juni 2020: Skal lukke klokken 24 med seneste udskænkning kokken 24. Regler 9. juni 2021: Skal lukke klokken 23 med seneste udskænkning klokken 22.

Et flertal af de partier, der netop nu sveder over forhandlingsbordet, vil lade restauranter, caféer og barer holde længere åbent, da branchen netop nu taber en halv milliard kroner om måneden.

Men der skal fares med lempe, advarer de to eksperter.

- Der kan godt lempes et par timer, men ikke til den lyse morgen, siger Niels Strandberg.

Blandt de blå partier er der dog et ønske om at lempe yderligere end "et par timer". For eksempel mener de konservative, at restriktionerne på åbningstiden helt bør fjernes.

Men det er Danmark slet ikke klar til ifølge eksperterne.

- Hvis barerne kan holde åbent til den lyse morgen, begynder folk at ture byen rundt, og især den hæmningsløse druk, hvor man mister al selvkontrol, er farlig i forhold til smittespredningen, siger Jan Pravsgaard.

3) Mundbind Regler 9. juni 2020: Ingen krav om mundbind Regler 9. juni 2021: Krav om mundbind i offentlig transport og alle offentligt tilgængelige steder, hvor man er indendørs.

Det er knap et år siden, at kravet om mundbind opstod de første steder i Danmark.

I midten af juni blev mundbind i første omgang et krav i lufthavne. I august kom krav om mundbind i offentlig transport og i oktober blev kravet bredt ud til forretninger og serveringssteder.

Flere eksperter har op til genåbningsforhandlingerne peget på, at der kan lempes på brugen af mundbind.

Det samme ønsker flere partier, og tirsdag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at mundbindene kan være udfaset flere steder, før vi rammer sommerferien.

Begge eksperter, TV 2 har talt med, mener, at kravet om brug af mundbind skal fjernes langsomt.

Professor Jan Pravsgaard mener, at man godt kan afskaffe dem i supermarkeder, i forretninger og på biblioteker, hvor der kun sporadisk er kontakt mellem mennesker.

Men på restauranter og i fitnesscentre, hvor man er forsamlet i længere tid af gangen, bør de bruges en rum tid endnu. Og det sidste sted, de bør afskaffes, er i offentlig transport.

- Alle danskere skal have modtaget deres første stik, før de bør fjernes, siger Jan Pravsgaard til TV 2.

14 borgere og ni medarbejdere på Nørremarken Plejehjem er konstateret smittet med covid-19.

Derfor er plejehjemmet per 9. juni blevet lukket for besøgende.

Det oplyser Køge Kommune i en pressemeddelelse.

Kommunen skriver, at nedlukningen sker på baggrund af et smitteudbrud og efter påbud fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi er i tæt dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed, som har udsted et besøgsforbud, og så overholder vi alle de arbejdsgange, der er i forbindelse med et smitteudbrud, siger Mette Olander, der er direktør for Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune, til TV 2 Lorry og uddyber:

- De smittede borgere er isoleret på deres stuer, og de medarbejderne, der er syge, er blevet sendt hjem i isolation.

Kommunen oplyser, at samtlige smittede borgere er vaccineret mod coronavirus og i øjeblikket ikke udviser symptomer på sygdommen.

Ifølge kommunen vides det endnu ikke, hvor smitten er opstået, men Mette Olander fortæller, at udbruddet blev opdaget, da en medarbejder blev testet positiv ved en rutinetest.

- Vi opdagede det, da en medarbejder blev testet. Men det behøver jo ikke at være dén medarbejder, der har bragt smitten med. Det kan være hvem som helst, der er symptomfri for eksempel en medarbejder eller en pårørende.

- Når en medarbejder bliver testet positiv og har været på arbejde, så er det standardprocedure at teste alle medarbejdere og borgere, siger hun.

Mette Olander vil ikke udelukket at antallet af smittede kommer til at stige, men hun forventer, at man er ved at have omfanget.

Flere smitteudbrud på plejehjem

Det er langt fra første gang, at plejehjem i hovedstadsområdet bliver ramt af et udbrud med coronavirus - selvom både beboere og personale som bekendt er tilbudt vaccination.

I april blev flere beboere og ansatte på plejecentret Humlehusene i Albertslund Kommune konstateret smittet med coronavirus.

Også et plejehjem i Herlev og plejehjemmet Ørbygård i Rødovre Kommune har tidligere været ramt af smitteudbrud blandt vaccinerede beboere.

I forbindelse med de to sidstnævnte udbrud udtalte Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, at der kan være flere årsager til, at plejehjemsbeboere bliver smittet, selvom de er blevet vaccineret.

- Det, der formodentligt er sket, er, at deres immunforsvar ikke har reageret optimalt på vaccinen, og det betyder, at de ikke er i stand til at afvise infektionen.

- Det er klart, at får man først virussen ind på et plejehjem, så er det et relativ tæt og nært miljø, hvor en infektion nemt spreder sig, sagde han til TV 2 Lorry.

Også tidspunktet for vaccinationen og om alle ansatte er vaccinerede, kan være medvirkende faktorer på smitten.

Ingen vacciner beskytter 100 procent mod virus, men generelt gælder det, at vaccinerne i langt de fleste tilfælde beskytter mod alvorligere sygdomsforløb, skriver Lægemiddelstyrelsen i sin vejledning om coronavacciner.

Der kom flere opsigtsvækkende meldinger fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) under dagens samråd om vaccinationsprogrammet.

Han åbnede blandt andet en dør for, at det kun er udsatte grupper, der skal vaccineres mod coronavirus igen.

- Det er slet ikke givet, at det er hele befolkningen, som skal revaccineres. Ønskescenariet er, at det kun er udsatte grupper, sagde ministeren.

Derudover oplyste han, at der er fare for, at vaccinationskalenderen kan skride igen på grund af forsinkede vaccine-leverancer. Som det fremgår af kalenderen nu, er alle danskere færdigvaccinerede i midten af september.

Worst case-scenariet er, ifølge Magnus Heunicke, at alle danskere over 16, der ønsker vaccinen, har modtaget sidste stik i slutningen af september, men "forhåbningen er før".

Nok Pfizer-doser til alle

At danskerne senest vil være færdigvaccineret i slutningen af september skyldes, at der frem mod september vil blive leveret nok doser til alle alene med Pfizer-vaccinen, lød det fra Magnus Heunicke på samrådet.

- Selv hvis vi ikke modtager flere Moderna-vacciner, og CureVax slet ikke bliver en del af programmet, vil vi være færdige slut september.

Magnus Heunicke var netop kaldt i samråd for at svare på, hvor lang tid han forventer, at vaccinationsprogrammet vil blive udskudt som følge af beslutningen om at droppe Johnson&Johnson og AstraZeneca.

Flere eksperter og politikere har nemlig kritiseret regeringen for at være alt for optimistisk. I en artikel i Politiken peger to analytikere på, at alle danskerne først er færdigvaccineret til november.

Den påstand affejede sundhedsministeren dog totalt under samrådet.

Samme model som influenza-vaccination

På samrådet understregede Magnus Heunicke, at der endnu er tale om spekulationer, når det kommer til, hvor stor en andel af danskerne, der skal revaccineres. Men han finder det "ikke usandsynligt", at det kun vil være de udsatte grupper.

Konkret håber ministeren på, at corona-vaccination i fremtiden kan blive en del af et program, der ligner det, vi kender fra influenza-vaccinen.

- Hvis corona bliver en tilbagevendende ting, kan man håbe på, at den bliver mildere hvert år, ligesom med influenza, så ikke alle skal vaccineres hvert år, sagde han.

Ifølge ministeren er det dog afgørende, at Danmark sikrer sig vacciner nok til at kunne revaccinere alle borgere, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Vi skal for alt i verden undgå en situation, hvor vi er nødt til at lukke ned igen, sagde han.

Biblioteker samt fritids- og foreningslivet bliver de første, der kan slippe for at have et coronapas.

Sådan lyder anbefalingerne fra en række eksperter i den såkaldte faglige referencegruppe, der er sendt til Folketingets partier forud for onsdagens forhandlinger om genåbning.

TV 2 er i besiddelse af anbefalingerne, der er udarbejdet af blandt andet sundhedsfaglige eksperter og økonomer. De lægger op til, at de første områder kan slippe for coronapas i juni.

Fire faser

Anbefalingerne for, hvilke områder der kan fritages for at have gyldigt coronapas, er inddelt i fire faser, som ser således ud:

Fase 1 (fra juni): Biblioteker, fritids- og foreningsaktiviteter (ikke idræt) samt folkeoplysning . Fase 2 (fra 1. august): Messer, konferencer, spillesteder, teatre, biografer, museer, udendørs forlystelser, indendørs idræt, store udendørs motionsevents, større udendørsarrangementer medsiddende publikum, markeder, udendørs sportsarrangementer med over 500 deltagere. Fase 3 (ved udgangen af august, hvis nuværende vaccinationskalender holder) : Indendørs serveringssteder, fitness, større udendørs arrangementer med stående gæster samt sommerlejre og spejderlejre, større arrangementer med siddende gæster indendørs, indendørs forlystelser, legelande, liberale serviceerhverv med tæt fysisk kontakt. Fase 4 (uklart hvornår): Større indendørs arrangementer med stående gæster som eksempelvis koncerter samt nattelivet (der dog endnu ikke er genåbnet). Coronapas til diskussion

Folketingets partier mødes til genåbningsforhandlinger klokken 16, og her vil anbefalingerne til udfasning af coronapasset indgå.

Særligt de blå partier presser på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere udtalt til TV 2, at krav om coronapas ved udlandsrejser vil være en realitet i "noget tid endnu", men han er langtfra afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Flere partier går også til forhandlingerne med ønske om at få fjernet kravet om mundbind.

Det er regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det vil være en "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase, udtaler sundhedsministeren.

SSI forventer kraftigt fald i smitten

Folketingets partier har forud for forhandlingerne også fået et notat, hvor SSI forventer et kraftigt fald i antallet af smittede fra slutningen af juni.

SSI har i notatet taget udgangspunkt i de nuværende restriktioner og har ikke indregnet yderligere genåbningslempelser end den allerede aftalte, der siger, at de offentligt ansatte kan komme halvt tilbage på arbejde fra 14. juni.

Beslutter politikerne sig for at lave yderligere lempelser – det kunne være forlængede åbningstider for barer og restauranter eller lempe brugen af coronapas og mundbind – ændres forudsætningerne for SSI's vurdering om faldende smittetal altså.

Tests og coronapas er afgørende

Ifølge SSI er det afgørende, at vi fortsætter den massive testning af befolkningen, hvis vi skal bevare epidemikontrollen.

- Den omfattende testaktivitet, der blandt andet betyder, at asymptomatiske personer bliver identificeret, kombineret med smitteopsporing er afgørende for at bryde smittekæder og holde smittetrykket nede, står der i notatet.

Dog forventer SSI, at testaktivitet vil falde hen over sommeren, i takt med at det bliver sommerferie på skolerne og uddannelserne, og flere danskere får første vaccinestik.

Også brugen af coronapas er afgørende for at holde smittetrykket nede, fordi det ifølge SSI giver danskerne incitament til at blive testet, og fordi coronapasset har ”en direkte effekt på at mindske risikoen for smitte ved sociale aktiviteter”.

Kontakttallet i Danmark er faldet til 0,8. Det har i flere uger ligget på 1,1.

- Vi står et fantastisk sted. Det er den her dag, vi har ventet på gennem alle de hårde måneder, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forud for onsdagens genåbningsforhandlinger. Han sender samtidig en "kæmpe ros" afsted til danskerne.

- Vi kommer til at lempe meget, meget, meget betragteligt, lyder det fra Magnus Heunicke.

Heunicke siger samtidig, at han regner med, onsdagens forhandlinger bliver helt anderledes end de forhandlinger, partierne har haft tidligere.

Ministeren svarer ikke på, hvilke restriktioner han regner med, der vil blive løftet, men han siger, at han "kommer til at gennemgå det hele" for partierne.

- Mit mål er, at vi fortsætter med at have bred enighed, lyder det fra Magnus Heunicke, som understreger, at vi har "rigtig gode tal".

Sommer betyder mindre smitte

Kontakttallet er de seneste fem uger blevet beregnet til 1,1.

Tallet er et gennemsnit af det antal personer, som en smittet person estimeres at sende smitten videre til. Når kontakttallet er 1,0, giver én person i gennemsnit smitten videre til én anden person.

Det betyder, at epidemien er aftagende, når tallet ligger under 1.

Desuden er der det seneste døgn registreret 904 nye smittede med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Tekniske problemer mandag og tirsdag betyder dog, at onsdagens opgørelse er baseret på flere prøvesvar end de sædvanlige 24 timer.

Smittetallene afspejler både sæsoneffekten og dét, at en stor del af befolkningen nu er vaccineret. Det siger Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- Sæsoneffekten viser sig igen at være stærkere, end vi nogensinde havde forestillet os. Men det er jo altså kun det andet forår, vi har med corona og så med en ny variant, siger han.

Viggo Andreasen vurderer, at der overordnet set er kontrol med epidemien - også i Aalborg, som ellers har været hårdt ramt.

Kan ikke åbne alt på én gang

Onsdag forhandler alle Folketingets partier bortset fra Nye Borgerlige om yderligere genåbning af Danmark, og her skal politikerne også have de nye tal i baghovedet, siger Viggo Andreasen.

- Vi står et sted, hvor vi godt kan tillade os at genåbne en del aktiviteter.

Lektoren mener, at politikerne godt kan diskutere, hvorvidt barerne skal have lov at holde åbent til længere end klokken 23, om krav om mundbind skal lempes, og om man eventuelt skal lade nogle af de kontoransatte komme tilbage på arbejdet.

Man kan bare ikke gøre det hele på én gang, siger han.

- Kontakttallet er under 1, fordi vi har haft de her restriktioner. Men lige nu behøver vi ikke så mange restriktioner for at holde epidemien under kontrol.

Det vigtigste er ifølge Viggo Andreasen, at vi fortsat har kontrol med epidemien, og at danskerne lader sig teste. På den måde vil myndighederne kunne holde et øje på Delta-varianten, som også går under navnet 'den indiske variant'.

Derfor er det ifølge Andreasen vigtigt, at vi fortsat holder fast i coronapasset og forsamlingsloftet.

Der er det seneste døgn ikke registreret nogen døde, og antallet af indlagte falder med to, så der nu i alt er 122 indlagte. Af dem ligger 27 på en intensiv afdeling og 17 ligger i respirator.

På trods af et notat fra SSI, som viser, at coronapandemien fortsat er i vækst, holder Venstre og Det Konservative Folkeparti fast i, at restriktionerne skal lempes.

Sådan lyder udmeldingen fra Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, og Søren Pape, formand for Det Konservative Folkeparti.

Beregningerne viser, at coronaepidemien er i vækst, men at der lige om lidt kommer et stort fald i det daglige antal af nysmittede.

Både Løhde og Pape tager SSI's beregninger med et gran salt.

- Med al respekt så ser vi mange beregninger om, hvor galt det kan gå, men det går sjældent sådan, siger Søren Pape til TV 2.

Nogenlunde samme udmelding kommer fra Venstres politiske ordfører.

Vi skal simpelthen videre. Vi er der nu, hvor medicinen er værre end sygdommen

Søren Pape (K)

- Al respekt for SSI, men jeg har stadig til gode at se, at de forudsigelser, de er kommet med forud for genåbningsforhandlingerne, faktisk har holdt stik ude i den virkelige verden. De har gang på gang sagt, at antallet af indlæggelser vil stige, og gang på gang er det faldet, siger hun.

- Giver det hele mening?

De vil begge gå ind til onsdagens genåbningsforhandlinger med krav om, at coronapasset skal udfases.

Og står det til Venstre, skal coronapasset, til det er fuldstændigt udfaset, kun bruges i tre sammenhænge: til at komme hen over den danske grænse, ved deltagelse i store arrangementer og i forbindelse med nattelivet.

- Vi skal af med coronapasset og have genåbnet og normaliseret det danske samfund, siger Sophie Løhde.

Søren Pape mener også, at det er oplagt at diskutere, hvorvidt en negativ test fortsat skal gælde i 72 timer. Han påpeger, at det danske samfund bruger to milliarder kroner om måneden på coronatests.

- Måske skulle man spørge sig selv, om det hele giver mening, lyder det fra Pape.

Grobund for at genåbne

Både Sophie Løhde og Søren Pape henviser til, at alle over 50 år så småt er ved at få det første vaccinestik.

- Og der mener vi jo, at samfundet fuldstændig skal genåbnes. Vi – de politiske partier på Christiansborg – har jo tidligere givet hinanden hånd på, at når alle over 50 år er vaccineret, er der grobund for at genåbne det danske samfund, siger Sophie Løhde.

Søren Pape påpeger også, at vaccinationerne af de unge nogle steder er gået i gang.

- Vi skal simpelthen videre. Vi er der nu, hvor medicinen er værre end sygdommen. Hvor det, danskerne skal finde sig i, er værre.

Er du ikke bekymret for en smittestigning, eller at nye mutationer kan udvikle sig?

- Man kan være nervøs for rigtig meget her i livet, og hvis vi skulle følge det, så skulle vi alle sammen bare blive hjemme bag lukkede døre. Hvis vi behandler alle andre sygdomme som corona, ville alt jo bryde sammen i det her samfund.

Der er meget på spil onsdag for den 31-årige kvinde, der kom på manges læber, da hun fik en dom på to års ubetinget fængsel for sin ageren ved en Men In Black-demonstration 9. januar.

Østre Landsret fælder nemlig dom i den ankesag, som blev sat i værk, efter at kvinden var blevet dømt for at opfordre til vold ved demonstrationen mod coronarestriktionerne.

Straffen blev fordoblet, da man tog den nye paragraf 81d i brug, der handler om, hvorvidt "lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark”.

En paragraf, der blev indført, fordi man ville slå hårdt ned på folk, der udnyttede coronapandemien, eksempelvis ved snyd med hjælpepakkerne eller tyveri af værnemidler.

Ifølge Karoline Normann, som er formand for Advokatrådets strafferetsudvalg, falder sagen uden for rammerne af, hvad formålet med lovgivningen var.

- Man har jo ikke udnyttet pandemien til begå forbrydelser, man har heller ikke forhindret politiet i at håndhæve coronarestriktionerne. Man har deltaget i en demonstration, der muligvis handler om corona – og den har muligvis udviklet sig til noget voldeligt. Derfor er spørgsmålet, om det alene skal betyde, at straffen skal fordobles?

"Helt hen i vejret"

Foran Østre Landsret møder TV 2 den arbejdsløse lagerarbejder Peter Madsen. Han mener, at den nye paragraf er "helt hen i vejret".

Han fortæller, at han er mødt op for at støtte grundloven og ytringsfriheden.

- Vi må ikke længere noget i Danmark. Jeg er i chok over den måde, man behandler folk ved demonstrationer. Politiet er meget grove ved anholdelser, og fængselsstraffene er alt for lange, siger han.

Har fortæller, at han støtter den 31-årige kvinde, og at han blandt andet har spillet musik for hende uden for Vestre Fængsel, når hun har haft udgang.

"Smadre byen på en ikke-voldelig måde"

Den 31-årige kvinde var den første, der i marts blev dømt efter paragraf 81d i en sag, som ikke handler om økonomisk svindel.

Hun har siddet fængslet i Vestre Fængsel i cirka fire måneder.

I byretten blev hun dømt for at have opfordret til vold under en Men In Black-demonstration 9. januar. Ud over at have opfordret demonstranterne til at "smadre byen på en ikke-voldelig måde", skulle hun have opfordret til overfald med kast af kanonslag, sten, dåser og fakler mod betjente ved demonstrationen.

Hun gik desuden forrest i demonstrationen og råbte i megafon til gruppen af demonstranter, at de skulle gå i formation, ligesom hun ikke fulgte politiets anvisninger om at bede demonstranterne om at opfordre til at ophøre demonstrationen.

Anklager vil have hævet straffen

Østre Landsret har tidligere omgjort en dom og skåret fem måneder af fængselsstraffen for en 25-årig mand, der var blevet dømt for en lovovertrædelse til den samme demonstration 9. januar.

Her fandt landsretsdommerne, at paragraf 81d ikke kunne anvendes.

Op til onsdagens afgørelse i Østre Landsret har kvinden skiftet forsvarer, så det nu er Mette Grith Stage, der repræsenter hende. I retten onsdag argumenterede Stage for, at paragraf 81d ikke kan bruges i hendes klients sag.

Senioranklager Henrik Plæhn vil derimod have hævet straffen til to og et halvt års fængsel. Anklagemyndigheden mener, at den 31-årige kvinde anstiftede og tilskyndede til vold mod betjente. Hun gik også forrest i demonstrationen flere gange, og derfor var hun en både central og ledende figur, lyder det.

Den 31-årige erklærer sig skyldig i ét af de andre forhold, hun er dømt for i byretten – nemlig at have overtrådt paragraf 134, idet hun ikke forlod demonstrationen, da politiet opløste den.

Der forventes dom i sagen onsdag 14.30.

Når Folketingets partier onsdag mødes til genåbningsforhandlinger, er der plads til lempelser af restriktionerne – men kun moderate.

Sådan lyder det fra Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, samt Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Allan Randrup Thomsen ser gerne så få ændringer som muligt, fordi vi ifølge ham har et højt smittetal, hvis vi sammenligner med samme tid sidste år, hvor der var langt under 100 nye smittetilfælde om dagen. Dengang lå positivprocenten på maksimalt 0,51, og i år har den været over 0,8.

- Og vi skal huske på, at vi stadig ikke har færdigvaccineret alle dem over 50, så vi er faktisk tidligt ude i forhold til de målsætninger, der blev lagt ud for nogle måneder siden af flere partier, siger Allan Randrup Thomsen.

Viggo Andreasen fremhæver en anden bekymring.

- Noget af det, vi skal holde øje med, er den indiske variant, også kaldet Delta-varianten, som lurer lidt i horisonten. Men umiddelbart er der plads til at åbne lidt, siger Viggo Andreasen med henvisning til den smitsomme variant, der blandt andet spreder sig hastigt i Storbritannien lige nu.

Lempelser på mundbind og coronapas

En af de lempelser, det ifølge Allan Randrup Thomsen giver mening at kigge nærmere på, er brugen af mundbind i eksempelvis supermarkeder og detailhandlen.

- Der er i hvert fald mange steder, hvor det ikke giver mening at have påtvunget brug af mundbind, hvis folk i øvrigt husker at holde afstand. Så det er absolut en mulighed.

Mundbindets dage i store dele af det danske samfund er muligvis talte. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sagde i mandags, at det måske kan være væk flere steder inden sommerferien, og at det er regeringens mål.

Den anden mulighed for at lempe på restriktioner er også at kigge på brugen af coronapasset, mener Allan Randrup Thomsen. For der er steder, hvor det ikke giver mening fortsat at bruge passet.

- Overordnet set mener jeg, at det skal bevares især på restauranter og i fitnesscentre, hvor mange mennesker samles. Men det giver i min optik ikke mening at bruge coronapas på sådan et sted som biblioteker, siger han.

Lukketiden

Noget, som formentlig er et stort håb for mange danskere, er, at der lempes på lukketiderne for barer og restauranter inden EM i fodbold, der begynder på fredag. Med de nuværende regler skal barer og restauranter lukke klokken 23 og stoppe udskænkning af alkohol en time før.

Og netop lukketiderne er der også et politisk flertal, som vil lempe på. Men lukketiderne står i Allan Randrup Thomsen og Viggo Andreasens optik ikke øverst på listen.

- Det, man skal holde øje med her, er, at de sene timer er der, hvor der bliver indtaget mest alkohol. Det er der, hvor man har sværest ved at overholde restriktionerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Desuden er de grupper, der fylder på barerne, ofte unge mennesker, som stadig ikke er vaccineret.

- Og når man så står i sådan en overfyldt bar, kan der nemt opbygges virus, jo længere tid du står der. Så der er mange gode argumenter for at holde besøgstiden så kort som muligt, lyder meldingen fra Allan Randrup Thomsen.

Mulighed med flere deltagere til EM

Et andet sted, hvor man ifølge eksperterne også skal holde fast, er forsamlingsforbuddet.

- Det er centralt for os, at vi holder os fra alt for store forsamlinger, festivaler og kæmpestore fodboldkampe, siger Viggo Andreasen.

Det er Allan Randrup Thomsen enig i. Det kan dog måske være en mulighed, at flere mennesker end først meldt ud kan samles på stadion, når EM går i gang, mener han.

Men ikke uden krav.

- Man kan måske godt finde nogle ordninger, så man kan komme igennem EM og få lidt flere deltagere ind på stadion, hvis man eksempelvis prioriterer dem, der er vaccineret frem for andre.

Flere af Folketingets partier har allerede meldt ud, at de vil have regeringen til at undersøge muligheden for at lukke flere og vaccinerede tilskuere ind på stadion under EM.

I forbindelse med at Brøndby IF i slutningen af maj blev danske mestre i fodbold, så man ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed en begrænset smittespredning. Blandt de tusindvis af deltagere, der var til stede under festligheder, blev 85 personer registreret smittet.

Coronaepidemien er i vækst, men lige om lidt kommer der er stort fald i det daglige antal af nysmittede.

Det vurderer Statens Serum Institut (SSI) i et notat dateret 4. juni, der er sendt til Folketingets partier forud for genåbningsforhandlingerne onsdag eftermiddag.

- I modelberegningerne falder antallet af daglige nye smittede kraftigt fra slut juni, står der blandt andet i notatet, som TV 2 er i besiddelse af.

Efterfølgende har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) onsdag eftermiddag meddelt, at de seneste tal fra 9. juni nu viser, at epidemien nu ser ud til at være aftagende.

Antallet af daglige nysmittede et steget i takt med den seneste tids genåbninger og nåede sidst i maj op på over 1100 personer om dagen. Der har dog været et fald i antal smittede igen den seneste tid, men Statens Serum Institut skriver i notatet, at der har været en stigende positivprocent for PCR-tests.

SSI har i notatet taget udgangspunkt i de nuværende restriktioner og har ikke indregnet yderligere genåbningslempelser end den allerede aftalte, der siger, at de offentligt ansatte kan komme halvt tilbage på arbejde fra 14. juni.

Beslutter politikerne sig for at lave yderligere lempelser – det kunne være forlængede åbningstider for barer og restauranter eller lempe brugen af coronapas og mundbind – ændres forudsætningerne for SSI's vurdering om faldende smittetal altså.

Sommerferier i skoler dæmper smitten

I notatet står der, at den stigende smitte har været drevet af dem under 40 år og især dem mellem 15 og 29 år.

Og årsagen til, at Statens Serum Institut snart forventer et kraftigt fald i antallet af daglige nysmittede, er, at skolerne snart går på sommerferie.

Vaccineudrulningen er også med til, at smitten ifølge SSI vil nå et "lavt niveau" i begyndelsen af august. SSI forventer, at antallet af nyindlæggelser vil følge den lave smitteudvikling.

- Det kan dog ikke ud fra dette konkluderes, at smitten vil forblive lav til efteråret, når aktiviteten i for eksempel i skoler øges efter sommerferien, står der i notatet.

Tests og coronapas er afgørende

Ifølge SSI er det afgørende, at vi fortsætter den massive testning af befolkningen, hvis vi skal bevare epidemikontrollen.

- Den omfattende testaktivitet, der blandt andet betyder, at asymptomatiske personer bliver identificeret, kombineret med smitteopsporing er afgørende for at bryde smittekæder og holde smittetrykket nede, står der.

Dog forventer SSI, at testaktivitet vil falde hen over sommeren, i takt med at det bliver sommerferie på skolerne og uddannelserne, og flere danskere får første vaccinestik.

Også brugen af coronapas er afgørende for at holde smittetrykket nede, fordi det ifølge SSI giver danskerne incitament til at blive testet, og fordi coronapasset har ”en direkte effekt på at mindske risikoen for smitte ved sociale aktiviteter”.

Coronapas skal diskuteres

Coronapasset er netop en af de ting, som vil blive diskuteret ved onsdagens genåbningsforhandlinger, hvor en plan for udfasningen af coronapasset skal præsenteres.

Særligt de blå partier presser på for at få coronapasset helt afskaffet på nær i nattelivet og ved store forsamlinger.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tidligere udtalt til TV 2, at krav om coronapas ved udlandsrejser vil være en realitet i "noget tid endnu", men han er langtfra afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Flere partier går også til forhandlingerne med ønske om at få fjernet kravet om mundbind.

Det er regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, som det kan lade sig gøre, men det vil være en "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase, udtaler sundhedsministeren.