Regeringen vil have Sundhedsstyrelsen til at genoverveje de to vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, som er droppet fra det danske vaccinationsprogram.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Man har langt bedre data nu og langt mere viden om bivirkninger, lyder begrundelsen fra sundhedsministeren.

Professor i vaccinedesign er 'chokeret'

Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, er meget uforstående over for, at de to vacciner nu bliver bragt i spil igen.

- Jeg er faktisk chokeret over, at man foreslår det. Der er jo ikke noget i smittetallene eller indlæggelsestallene, som de er nu, der giver anledning til bekymring, siger hun til TV 2.

Camilla Foged er bekymret for, at en genoptagelse af vaccinerne kan få konsekvenser for vaccinetilslutningen herhjemme.

- Tilslutningen er jo høj, men det her kan skabe usikkerhed og utryghed og slække vaccinetilslutningen. Der er jo rigtig, rigtig mange, der er lettede over, at de blev taget ud, siger hun.

Ja til den ene, nej til den anden

Når det kommer til AstraZeneca-vaccinen er Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, enig med sin kollega.

Han mener dog i modsætning til Camilla Foged, at Johnson & Johnson-vaccinen er god nok til at kommet tilbage i vaccineprogrammet.

- Jeg synes, det er en god vaccine. Vi er et af de eneste lande, der har taget den ud af vores vaccinationsprogram, og jeg tænker, at frygten for AstraZeneca kan have spillet ind på den beslutning, siger han.

Søren Riis Paludan mener, at det er en fejl, at man har ladet de to vacciner være en del af samme diskussion.

Han peger på, at der er forskel i frekvensen af bivirkninger mellem de to vacciner og hyppigheden af blodpropper hos de vaccinerede.

Han understreger, at selvom der er ligheder mellem de to vacciner, kan de ikke sammenlignes, og at der er 10 gange større risiko forbundet ved at blive vaccineret med AstraZeneca.

Vaccinekalender udskydes igen

Et af regeringens øvrige argumenter for at bede Sundhedsstyrelsen om at genoverveje vaccinerne er, at slutningen på vaccinationskalenderen endnu engang må udskydes.

Det er dog ikke et stærkt argument, mener Camilla Foged.

- Fagligt er det den helt rigtige beslutning at tage dem ud – også selvom vaccinekalenderen bliver forsinket nogle uger, siger hun.

Både AstraZeneca og Johnson & Johnson er tilgængelige på frivillig basis i Danmark. Det kræver konsultation med en læge at få lov til at få en af dem.

Regeringen har bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere, om vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca skal tilbage i det danske vaccinationsprogram.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke til TV 2.

- Beslutningen om især at hive Johnson & Johnson ud af vores vaccinationsprogram blev truffet for en måned siden på baggrund af nogle foreløbige data.

- Siden da er der blevet vaccineret mange mennesker globalt set med den her vaccine. Det vil sige, at man har langt bedre data nu og langt mere viden om bivirkninger, lyder begrundelsen fra sundhedsministeren.

Meldingen kommer samtidig med nyheden om, at vaccinationsprogrammet atter forsinkes. Derfor mener Magnus Heunicke også, at det er "relevant" at genoverveje beslutningen om at skrinlægge de to vacciner.

Det samme mener sundhedsmyndighederne, siger Heunicke.

- Hvad de kommer frem til, kan jeg jo ikke forudsige.

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen, der ikke ønsker at kommentere sagen mandag.

Både Johnson & Johnsons og AstraZenecas vacciner er begge blevet taget i brug i den frivillige vaccineordning, der begyndte 23. maj.

Skrottede AstraZeneca af to årsager

Efter at have været sat på pause siden 11. marts blev vaccinen fra AstraZeneca pillet helt ud af det danske vaccinationsprogram 14. april.

Dengang blev beslutningen truffet af to årsager, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Den ene årsag lød, at man kunne konstatere en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

- Vi ved, at det her er noget, der skyldes vaccinen, sagde Brostrøm.

Han understregede dog samtidig, at det ikke alene var sammenhængen mellem vaccine og bivirkninger, der gjorde, at AstraZeneca-vaccinen blev droppet. Vacciner "har altid bivirkninger", sagde han, og i Danmark er vi i udgangspunktet ikke "bivirkningsforskrækkede", lød det.

Derfor var den anden årsag til at droppe vaccinen, at myndighederne ikke ønskede at løbe nogen risiko ved at bruge den, så længe smitten i Danmark var under så stor kontrol, som den var på daværende tidspunkt.

150.379 danskere nåede at få første stik med AstraZenecas vaccine, men blot 1037 blev færdigvaccineret.

Lægemiddelstyrelsen har behandlet 23 indberetninger om blodpropper med vaccinen. I 20 af tilfældene - herunder ét dødsfald - har styrelsen vurderet, at sammenhængen med vaccinen var "mindre sandsynlig". I tre tilfælde kunne det "ikke udelukkes", at vaccinen "har været en medvirkende årsag" til blodpropperne.

Kun 340 nåede at få Johnson & Johnsons vaccine

En lille måned efter AstraZeneca blev skrinlagt, blev også Johnson & Johnsons vaccine pillet ud af vaccineprogrammet 3. maj.

Dengang lød begrundelsen - som med AstraZeneca - at det gik godt med smitten, og vaccinen gav risiko for blodpropper.

- Det, vi lige nu mister i forebyggelse af alvorlig sygdom i den helt konkrete situation i Danmark, kan ikke opveje risikoen for mulige bivirkninger i form af alvorlige blodpropper hos de vaccinerede, lød det fra Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, i en pressemeddelelse.

I alt nåede blot 340 danskere at få Johnson & Johnsons vaccine, der som bekendt kun kræver et enkelt stik. Lægemiddelstyrelsen har endnu ikke modtaget nogen indberetninger om bivirkninger ved vaccinen.

Vaccineplan skubbet to uger yderligere

Tidligere mandag kom det frem, at vaccinationskalenderen skrider yderligere to uger. Det betyder, at de sidste danskere nu først kan forvente at være færdigvaccineret et stykke inde i september.

Indtil nu har planen været, at det skulle have været sidst i august.

Sundhedsminister Magnus Heuncike (S) siger til TV 2, at forsinkelsen skyldes, at Moderna er "væsentligt forsinket" med mere end en million doser, som vi ikke får som planlagt denne sommer.

Et lille lyspunkt er dog, at Pfizer har fremrykket leverancer af omkring 300.000 vacciner, som kommer til juli.

I starten af året var planen, at danskerne kunne forvente at være færdigvaccineret i slutningen af juni.

Der kommer snart nye beboere på den internationale rumstation ISS – og mange af dem.

NASA vil nemlig sende 5000 bjørnedyr og 128 små, tiarmede blæksprutter afsted mod rummet. Det skriver det amerikanske rumagentur i en pressemeddelelse.

Gennem væsnerne vil NASA undersøge nogle af de langtidseffekter, det kan have at opholde sig langt fra Jordens overflade.

- Man vil gerne være bedre til at beskytte de mennesker, der bliver sendt ud i rummet. Og de her forsøg skal gøre forskerne klogere på, hvordan det kan gøres, siger Hans Ramløv, professor i sammenlignende dyrefysiologi ved Roskilde Universitet. Han fortsætter:

- Det er ret spektakulært, at de får mulighed for at sende dem afsted.

Kan overleve ekstreme forhold

Der er da også en helt særlig grund til, at det netop er bjørnedyr, der sendes afsted mod rumstationen.

De mikroskopiske, buttede dyr er nogle hårdføre væsner, som kan overleve under de mest ekstreme forhold. Det fortæller professor på Statens Naturhistoriske Museum og bjørnedyrsforsker Reinhardt Møbjerg Kristensen.

- Det er ikke alle bjørnedyr, som er gode at sende afsted. De har forskellige egenskaber. Men de her er meget modstandsdygtige. De kan holde til det meste, siger professoren, som selv i 2007 var med til at sende bjørnedyr ud i rummet.

Under den nye opsendelse vil forskerne undersøge, hvordan de hårdføre væsner tilpasser sig livet i rummet.

Rumagenturet håber på, at den viden i fremtiden kan være med til at forbedre astronauternes helbred på kommende rummissioner. Blandt andet fordi det kan give et indblik i de stressfaktorer, der findes i rummet, hvordan de påvirker kroppens organer, og hvordan man bedst ruster sig mod dem.

Går i dvale

Før bjørnedyrene sendes op i rummet, bliver de lagt i dvale – en såkaldt kryptobiose.

Det er en tilstand, hvor dyrene udtørrer, så de stort set ikke indeholder vand. Faktisk kan de udtørre så meget, at der kun er 1 procent vand tilbage i dem. Samtidig sætter dvalen deres stofskifte i stå, hvilket betyder, at de ikke er afhængige af ilt.

- Det sætter alle funktioner i stå. Det kaldes latent liv. Men selvom livet er standset i dem, kan de live op igen. Det ville jo langt fra være tilfældet, hvis man tørrede mig helt ud, siger Reinhardt Møbjerg Kristensen.

I videoen kan du se udtørringsprocessen af et bjørnedyr. Videoen er fra Videnskab.dk.

Når bjørnedyrene ankommer til rumstationen, bliver de vækket til live ved hjælp af vand.

Herefter bliver de mikroskopiske dyr inddelt i to grupper. Den ene del af bjørnedyrene fryses ned efter en uge i rummet, mens den anden del får lov til at forblive vågne i to måneder ombord på stationen.

I store træk danner det et grundlag for, at forskerne kan sammenligne den korte påvirkning af dyrene i den første gruppe med langtidspåvirkningen af væsnerne i den anden gruppe, fordi deres udvikling bliver standset på forskellige stadier. Slutteligt kan resultaterne sammenlignes med bjørnedyr på Jorden.

Selvlysende blæksprutter

Blæksprutterne skal spille en anden rolle på deres rumrejse.

De tiarmede dyr skal gøre forskerne klogere på, hvordan symbiotiske forhold mellem bakterier og kroppen, der indeholder dem, fungerer.

Her er havdyrene gode, fordi de har en evne til at lyse. En funktion skabt af små bakterier i et særligt organ i blækspruttens lille krop.

Et samspil som forskerne vil se nærmere på for at undersøge, om rumrejser forandrer effekten af det.

- Både dyr og mennesker er afhængige af bakterier for at opretholde et sundt fordøjelses- og immunsystem, siger Jamie Foster, som er hovedforsker på studiet og fortsætter:

- Vi forstår endnu ikke fuldt ud, hvordan rumrejse ændrer ved det her gavnlige sammenspil.

Ikke første gang

Ifølge Hans Ramløv er det ikke hverdagskost at sende en så stor leverance af levende organismer til en rumstation. Det er svært at få tilladelse til at sende dyrene afsted, og så koster det store summer, lyder det.

- Jeg er faktisk lidt misundelig over, at de har fået lov. Det bliver spændende at følge med i, siger professoren.

De små væsner bliver sammen med andre forsyninger sendt afsted mod den internationale rumstation fra NASA’s Kennedy Space Center i Florida i USA 3. juni.

Med ombord på den SpaceX-sending er blandt andet også nye solcellepaneler til rumstationen.

En tredje bølge af coronavirus kan potentielt ramme Storbritannien, og måske befinder landet sig allerede i begyndelsen af en tredje bølge.

Sådan lyder advarslen nu fra en række eksperter, som advarer mod at ophæve landets coronarestriktioner for tidligt.

Det skriver The Guardian.

Advarslen kommer nu, fordi eksperterne ser smittetal på niveau med marts måned og derfor mener, at det er for tidligt at spekulere i, om det er muligt at ophæve de gældende nedlukningsregler i England fra 21. juni.

Frygter overbelastning på sygehuse

Sundhedseksperterne frygter, at det britiske sundhedsvæsen NHS risikerer endnu en periode med overbelastning, hvis myndighederne løfter de gældende restriktioner.

Eksperterne opfordrer blandt andet til, at briterne så vidt muligt fortsætter med at arbejde hjemmefra, da det reducerer den fysiske kontakt med potentielle smittebærere.

Det er især den indiske coronavariant, der på det seneste har givet de britiske virologer dybe panderynker. Myndighederne frygter, at en ny bølge med den mere smitsomme coronavariant vil føre til nye omfattende nedlukninger i Storbritannien.

Selvom godt 60 procent af den britiske befolkning har fået mindst et stik med coronavaccine, er regeringens coronarådgivere usikre på, hvad en ny bølge af coronavirus vil betyde for indlæggelses- og dødstallene i Storbritannien.

Tredje bølge er begyndt

Landets vaccineminister, Nadhim Zahawi, vil ikke udelukke, at de nuværende restriktioner kan blive forlænget, så de kommer til at gælde efter 21. juni.

- Vi bliver nødt til at se på tallene, før vi deler vores viden med befolkningen. Det ville være meget forkert af mig at komme med spekulationer på nuværende tidspunkt, siger ministeren til BBC.

Martin McKee, professor ved London School of Hygiene and Tropical Medicine, siger, at en tredje bølge i Storbritannien allerede er en realitet:

- Vi ser allerede, at de nuværende restriktioner ikke kan forhindre et stigende smittetal i flere egne af England. Det tyder rigtig meget på, at vi er tidligt i en tredje bølge. Medmindre vi ser et mirakel, vil det være en stor risiko at åbne yderligere op sidst i juni.

Valfarter til stranden

Martin McKee tilføjer, at de seneste smittetal bør få premierminister Boris Johnsons regering til at genoverveje den seneste tids omfattende genåbning af samfundet.

Storbritannien har ligesom Danmark haft sommerlige temperaturer de seneste par dage, og det har fået millioner af solhungrende briter til at valfarte til stranden.

Susan Michie, som er en del af regeringens coronataskforce, advarer mod, at briterne glemmer deres ansvar for at holde pandemien nede.

- Vi bevæger os på en knivsæg. Det kan gå begge veje med den indiske variant. Enten løber det løbsk, som det gjorde op til jul, hvilket vil være meget alvorligt og betyde yderligere restriktioner, eller også får vi inddæmmet det. Men det betyder, at alle skal være forsigtige nu, siger Susan Michie til Sky News.

Storbritannien registrerede søndag 3114 nye smittetilfælde og 6 døde med covid-19.

Vaccinationskalenderen skrider yderligere to uger, så nu kan de sidste danskere i målgrupperne først forvente at være færdigvaccineret et stykke inde i september. Indtil nu har planen været, at det skulle have været sidst i august.

Det er Folketingets partier blevet oplyst om mandag eftermiddag, erfarer TV 2.

Partierne er blevet oplyst, at forsinkelserne blandt andet skyldes, at der kommer færre vacciner fra Moderna i den kommende tid. Godkendelsen af vaccinen fra Curevac, som Sundhedsstyrelsen havde regnet med at kunne bruge i Danmark i juni, ser også ud til trække ud, men her opvejes tabet af, at Pfizer kan levere flere.

Johnson og AZ-vaccine skal genovervejes

Ifølge TV 2s oplysninger har regeringen desuden bedt Sundhedsstyrelsen om at revurdere beslutningen om at tage vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca ud af massevaccinationsprogrammet.

De er taget ud af massevaccinationsprogrammet efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af blodpropper og kan i dag kun fås efter forudgående konsultation hos en læge.

Ifølge TV 2s oplysninger skyldes regeringens anmodning til Sundhedsstyrelsen om at genoverveje beslutningen om Johnson & Johnson-vaccinen og den fra AstraZeneca to forhold.

Dels at vaccinationskalenderen igen udskydes, men også at der er kommet mere data om brugen af især Johnson & Johnson-vaccinen fra en række europæiske lande, der bruger den i deres vaccinationsprogrammer.

Da beslutningen om at droppe den i det danske massevaccinationsprogram blev taget, var det amerikansk data og en antagelse om underrapportering af bivirkninger her, der lå til grund. Det skyldtes, at USA på det tidspunkt var det eneste land, der brugte vaccinenen, men siden er mange andre lande kommet til, og derfor kan der være mere retvisende data.

Forsinkelse på forsinkelse

Vaccinationskalenderen er blevet forsinket mange gange.

I starten af året var planen, at danskerne kunne forvente at være færdigvaccineret i slutningen af juni. Men siden har der været forsinkelser i leverancerne fra blandt andet Moderna, og så har Sundhedsstyrelsen besluttet at tage vaccinerne fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson ud af massevaccinationsindsatsen.

Statsminister Mette Frederiksen (S) kaldte for et par uger siden beslutningen om at tage Johnson & Johnson-vaccinen ud af massevaccinationsprogrammet for "særegen".

Stigende smitte i Gellerup Sogn i Aarhus betyder, at området bliver ramt af en nedlukning, der som udgangspunkt lukker blandt andet skoler og fritidsinstitutioner.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Et sogn bliver lukket, hvis der på en uge er over 600 smittede per 100.000 indbyggere - kendt som incidens - mindst 20 smittede personer og en positivprocent på mindst tre.

Her har Gellerup overskredet grænserne med 57 smittetilfælde, en incidens på 610,8 og en positivprocent på 6,9. Smitten er steget 40 procent i løbet af den seneste uges tid.

Har tidligere været nedlukket

Gellerup Sogn har tidligere været ramt af nedlukning i april, hvilket dengang varede to uger. Der bor 9332 mennesker i sognet.

Ifølge Aarhus Stiftstidende er der allerede iværksat en række ekstra tiltag af Aarhus Kommune og Region Midtjylland til at holde smitten nede.

Der er iværksat testmuligheder flere steder i området. I løbet af denne uge bliver der indsat en bus, der kører rundt i området og giver en lettere mulighed for test.

Samtidig med den massive testindsats bliver et forsøg med et mobilt vaccinationshold i Gellerup forlænget, hvilket skal tilskynde flere til at blive vaccineret.

Ud over Gellerup Sogn er tre andre sogn i Danmark nedlukket i øjeblikket.

Det gælder Vor Frelsers Sogn og Budolfi Sogn i Aalborg og Høsterkøb Sogn i Rudersdal Kommune i Nordsjælland.

Der er registreret 844 nye smittetilfælde det seneste døgn, oplyser Statens Serum Institut.

Det er sket på baggrund af 110.874 PCR-prøver, hvor man podes i halsen.

Det betyder, at andelen af smittede ud af alle prøver - den såkaldte positivprocent - er 0,76. Det er det højeste niveau siden midten af januar.

Mængden af PCR-prøver ligger dog i den lave ende sammenlignet med de seneste måneder, hvor antallet af daglige test ofte har været over 150.000.

Indlagte stiger med fem

Antallet af indlagte stiger med 5 til 153. Det er tredje dag i træk, at antallet af indlagte stiger.

Af dem ligger 34 på intensiv, hvoraf 22 ligger i respirator.

- Jeg synes stadig, at vi står et godt sted, hvor der er god kontrol over smitten, specielt over sygehusbelastningen.

Det siger Christian Wamberg, overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital.

Han hæfter sig ved, at antallet af indlagte den seneste måned har været stabilt omkring 150.

At positivprocenten mandag rammer det hidtil højeste niveau i maj, skal man ifølge overlægen ikke nødvendigvis lægge meget vægt på.

- Det seneste døgn er der testet væsentlig færre end tidligere på måneden. Så jeg mener, at det er usikkert at lægge for meget vægt på det, siger han.

Ingen nye dødsfald

Der er ingen nye dødsfald. Det samlede antal coronarelaterede dødsfald ligger derfor på 2516.

Der er det seneste døgn også registreret 290.856 antigentest - eller lyntest.

Også her er det til den lave side.

Positive svar fra lyntest indgår dog ikke i de daglige smittetal, da der er for stor usikkerhed forbundet med dem.

Derfor opfordres personer, der har fået en positiv lyntest, til at følge den op med en PCR-prøve.

Christian Wamberg mener, at coronasituationen herhjemme er så meget under kontrol, at vi bør hjælpe svenskerne, som har rakt hånden ud til nabolandene Danmark og Norge.

- Vi har været utroligt heldige og dygtige til at håndtere pandemien. Men vi aner ikke, hvor slemt de har haft det i Sverige. Så jeg synes, vi bør række dem en hjælpende hånd. Vi har overskuddet til at gøre det, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har meddelt, at han vil tage en snak med regionerne om, hvordan Danmark kan hjælpe nabolandet.

En opgørelse af vaccinationsindsatsen viser, at 25.987 personer har modtaget første stik mod corona det seneste døgn. 7115 har fået andet stik.

Flere end 2,1 millioner mennesker har nu modtaget mindst første stik. Det svarer til 36,4 procent af befolkningen. 21,4 procent er blevet færdigvaccineret.

I alt 64 vidner har ved Retten i Kolding fortalt om deres køb af hundehvalpe af racen fransk bulldog. De fleste har fundet dem i annoncer på Den Blå Avis eller Gul og Gratis.

Men ifølge specialanklager Lone Petri Kristensen har sælgerne indført dem ulovligt fra Polen for at sælge dem i Danmark.

En 59-årig mand og to 56-årige mænd skal have indført over 100 hundehvalpe over cirka et år.

Mandag er det niende dag, at de sidder på anklagebænken.

Her skal anklageren og forsvarerne komme med deres syn på sagen, og hvad de mener er en passende straf.

- Det billede, vi nok alle sammen står tilbage med, er, at der har været en omfattende handel med hundehvalpe fra de tiltaltes adresser, siger Lone Petri Kristensen under sin procedure.

Anklageren kræver fængselsstraf, og at der skal konfiskeres 666.000 kroner, som, hun mener, er udbyttet. Hun vil også frakende mændene retten til erhvervsmæssig opdræt af og handel med hunde.

To mænd nægter sig skyldige

De tre er ikke registreret som importører. De sørgede ikke for, at hundene havde sundhedscertifikat, var chippet, tilset af dyrlæge eller rabiesvaccineret, inden de forlod Polen.

Den 59-årige mand og den ene 56-årige mand nægter sig skyldige. Den anden 56-årige mand har erkendt, at de har hentet hunde i Polen, men i mindre omfang.

Anklageren vil have den 56-årige mand, som nægter sig skyldig, idømt fængsel i seks til ti måneder.

Den anden 56-årige mand bør ifølge anklageren idømmes fængsel i fire år, da han begik smugleriet under sin prøvetid, efter at han var dømt i en narkosag.

Hun mener, at den 59-årige mand bør fængsles i 60 dage. Han er tidligere straffet i samme narkosag. Hans forsvarer Nicolai Berg mener, at han skal frifindes.

Han fortæller, at den 59-årige kun udførte en "vennetjeneste" uden at vide, hvor hundene kom fra, da han solgte mindst 13 af hvalpene.

Mandag eftermiddag får de sidste to forsvarere ordet. Det er endnu uvist, om der også falder dom mandag.

Norge og Sverige kræver svar efter kabel-spionage. Preben Damgaard har lukreret på nedlukningen. Kørekort-app downloadet 1,3 millioner gange. Nordea: Tech-aktier kan få comeback. Danske startups skal markedsføres som ansvarlige. Vacciner.dk og coronaprøver.dk var lukket i nat – men er nu tilbage online