Da et bredt flertal på Christiansborg med alle partier minus Nye Borgerlige 22. marts indgik en rammeaftale for genåbning af Danmark, var aftalens allerførste element en fælles enighed om en særlig milepæl i genåbningen.

- Når de ældste og sårbare borgere samt borgere over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik, vil det være en milepæl i epidemihåndteringen i Danmark, stod der i aftalen.

Her stod også, at efter den milepæl må forventes restriktioner på natteliv, store arrangementer og rejseaktivitet, mens ellers kan samfundet genåbnes.

Frygter glemt milepæl

Erhvervsorganisationen Dansk Industri (DI) frygter, at politikerne har glemt den milepæl. Den håber derfor, at en genåbningsaftale onsdag vil bekræfte, at det stadig er planen.

- I tidligere politiske aftaler om genåbning af Danmark blev det omtalt som en milepæl, når sårbare og ældre - altså borgere over 50 år - var vaccinerede. Så kunne man genåbne samfundet, siger DI's politiske direktør, Emil Fannikke Kiær.

- Så var der ikke nogen grund til at have restriktioner længere. Vores appel er, at man fastholder den milepæl, så vi kan komme tilbage i normalt gænge og ikke have restriktioner længere end absolut nødvendigt.

Ifølge en anden erhvervsorganisation, Dansk Erhverv, lider mange af deres medlemsvirksomheder stadig under restriktioner. Erhvervsorganisationen oplyser, at fire ud af fem af medlemmerne i Dansk Erhverv taber deres virksomhed stadig omsætning som følge af restriktioner.

- Det er særligt forsamlingsforbud, begrænsede åbningstider og krav om mundbind og coronapas, som rammer, siger Dansk Erhvervs chef for turisme og oplevelser, Lars Ramme Nielsen.

Derudover efterlyser erhvervslivet at slippe for arealkrav.

Et krav står øverst på genåbningsønskelisten

I rammeaftalen fra marts blev det besluttet, at partierne bag aftalen hver 14. dag ville mødes og diskutere, om en yderligere genåbning er mulig. Det gør de onsdag.

Her står ét ønske øverst på ønskelisten for DI's medlemsvirksomheder:

- Det, der betyder allermest for dansk erhvervsliv, er, at man kan komme ud at rejse igen, og at isolationskravet, når man kommer tilbage til Danmark fra rejser, bortfalder, siger Emil Fannikke Kiær.

- Det er afgørende for danske virksomheder, at de kan rejse ud. Både sælgere, men også montører. Vi er en lille åben økonomi, der lever af at sælge varer i udlandet. Det er helt afgørende for erhvervslivet, at man kan rejse ud.

Stigende smitte med den indiske coronavariant, B16172, i Storbritannien får nu Danmark til at stramme rejserestriktionerne til og fra Storbritannien.

Det oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

En af ændringerne er, at der fra 11. juni kræves en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test før ombordstigning på et fly fra Storbritannien mod Danmark.

Det skyldes, at Storbritannien i øjeblikket oplever en øget smittestigning med covid-19. Halvdelen af de nye tilfælde er med den indiske virusvariant, der nu er blevet den dominerende variant blandt de nye tilfælde i Storbritannien.

Udlændinge, der er bosat i Storbritannien, som indrejser i Danmark med fly eller over sø eller landegrænsen skal også fra 11. juni kunne fremvise en maksimalt 48 timer gammel negativ PCR-test.

Fire områder bliver røde

Desuden fraråder Udenrigsministeriet nu alle rejser til de fire byområder Bedford, Blackburn with Darwen, Bolton og Rossendale. Det gælder også erhvervsrejser.

Dermed bliver de områder nu røde i rejsevejledningen. Rejsevejledningen for det øvrige Storbritannien er fortsat orange, hvor alle ikke-nødvendige rejser frarådes.

Personer, der rejser ind i Danmark fra de fire byområder, vil således blive omfattet af de skærpede restriktioner om test og isolation, som gælder for indrejsende fra alle røde lande.

Beslutningen om de endnu strammere indrejseregler er truffet "for at være på forkant med udviklingen i Storbritannien og begrænse risikoen for import" af den indiske coronavariant til Danmark, oplyser ministeriet.

Gælder til 11. juni

De skærpede rejserestriktioner træder i kraft natten til fredag 11. juni.

Beslutningen gælder indtil videre frem til 26. juni. Inden da vil den blive genvurderet.

Blandt andet vil Danmark holde øje med smittesituationen i Storbritannien og vaccineudrulningen i både Danmark og Storbritannien.

Udenrigsministeriet understreger, at danske rejsende i Storbritannien ikke behøver at rejse hjem på grund af de nye rejserestriktioner.

Storbritannien er kategoriseret som orange tredjeland. Det betyder, at der som udgangspunkt gælder krav om anerkendelsesværdigt formål samt test og efterfølgende isolation i ti dage ved indrejse til Danmark.

Bedsted Dyrehandel, der ligger nær Thy, har været nødt til at sætte sine fugle i karantæne, efter at der er blevet konstateret ornitose - også kendt som papegøjesyge - iblandt flokken.

Det påbud har dyrehandlen fået fra Fødevarestyrelsen, der i en pressemeddelelse oplyser om tilfældene af papegøjesyge.

De første udbrud af papegøjesyge kan være sket for flere måneder siden, skriver styrelsen.

Derfor anbefaler styrelsen også, at personer, der har købt fugle ved Bedsted Dyrehandel efter den 1. marts, sætter dyrene i karantæne.

Fuglene skal stå i et rum, hvor der ikke opholder sig mennesker. Og så skal man huske ansigtsmaske og handsker, når man håndterer buret, skriver styrelsen.

Kan smitte mennesker også

Sygdommen kan smitte både fugle og mennesker og bliver hvert år konstateret i Danmark.

Fugle kan få forskellige former for betændelser, nedsat ædelyst, flåd fra næsebor og øjne samt diarré. Nogle fugle dør sågar af sygdommen.

For mennesker er symptomerne oftest influenzalignende som feber, muskelsmerter og hovedpine. Det kan dog også udvikle sig til alvorlig lungebetændelse, og man bedes kontakte sin læge, hvis man får symptomer på papegøjesyge, skriver styrelsen.

Det er hverken muligt for mennesker eller dyr at blive vaccineret mod papegøjesyge.

Fødevarestyrelsen beder i pressemeddelelsen personer, der mistænker deres fugleflok for at være inficeret, om at henvende sig.

Solgt fugle siden april

Bedsted Dyrehandels fugle kan få lov at komme ud af karantæne, når butikken er erklæret fri for papegøjesyge.

Siden april har dyrehandlen solgt fugle til Bonnie Dyrecenter, der ligger i Kongens Lyngby.

Her er der også blevet konstateret papegøjesyge. Det fremgår ikke klart af pressemeddelelsen, om Bonnie Dyrecenter også har fået besked på at sende sine fugle i karantæne.

Tirsdag er der faldet dom i en sag mod en yngre mand, der 10. april 2021 kørte mod færdselsretningen på Storebæltsbroen.

Episoden fandt sted blot 10 dage efter en ny lov om vanvidsbilisme trådte i kraft, og sagen er en af de første af sin slags.

Den 26-årige var blandt andet tiltalt for at have bragt andres liv i fare ved sin kørsel, og netop på dette område er straffen blevet skærpet i den nye lov. Derfor gik anklager Laura Rahbek også efter en skærpet straf.

Politiet modtog 10. april klokken 05.13 en anmeldelse fra en ansat på Storebæltsbroen om, at en bil, der var på vej mod Fyn, var vendt om på broen.

De kører omkring 150-160 kilometer i timen

Betjent fra Sydsjællands og Lolland-falsters politi

Videomateriale, som blev afspillet i retten, viste en bil, der kørte under en bom i den forkerte side af betalingsanlægget og fortsatte ud på Vestmotorvejen i retning mod øst i det forkerte spor.

De to betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der forestod anholdelsen af den 26-årige og en passager i bilen, fortalte i retten, at bilen kørte omkring 10 kilometer på motorvejen mod færdselsretningen.

Kunne havde ramt patruljevogn

Betjentene forklarede i retten, at de signalerede med både udrykning, horn og det lange lys, for at få bilen til at standse.

Men selvom der var fare for at ramme politibilen, som kom kørende med udrykning, ændrede den 26-årige ikke sin kørsel.

Den politimand, der kørte patruljevognen, fortalte, at den dømte kørte med to hjul inde i det spor, hvor politibilen kørte.

- Jeg må trække ud, og de fortsætter med uændret hastighed, forklarede han og understregede, at han er overbevist om, at de var kørt frontalt sammen, hvis ikke politibilen havde undveget.

Lastbil måtte også undvige

Da patruljevognen passerede bilen, besluttede betjentene at køre af motorvejen og ned på den anden side af motorvejen. Der indhentede de den 26-årige, og kørte ved siden af ham på den modsatte side af midterrabatten.

De signalerede igen, at den 26-årige skulle stoppe bilen, men han satte i stedet hastigheden op.

- De kører omkring 150-160 kilometer i timen, fortalte den ene betjent i retten.

Der var ikke meget trafik på vejbanen, forklarede føreren af patruljevognen.

Men kort efter, bilen med den 26-årige bag rattet var kørt over de sømmåtter, som en anden patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi havde lagt ud for at standse bilen, kom der en lastbil kørende i retning mod vest.

Bilen med den 26-årige slingede, og lastbilen var nødt til at køre ud i nødsporet, fortalte den ene betjent.

Blev meget chokeret

I retten aflagde en yngre mand, der var ude at køre på Vestmotorvejen, da episoden fandt sted, også vidneforklaring.

Hvis jeg ikke havde undveget, så havde han taget siden på mig

Vidne, retten i Næstved

Han var på vej mod Jylland, og han måtte undvige en bil, som kørte i den forkerte retning.

- Det var en spøgelsesbilist i en meget stor bil, for mig lignede det en Mercedes.

- Han var næsten inde på min kørebane, fortalte vidnet, der er sikker på, at han var blevet ramt af bilen, hvis ikke han var trukket ind.

- Hvis jeg ikke havde undveget, så havde han taget siden på mig.

Vidnet fortalte i retten, at han måtte holde ind ved den efterfølgende rasteplads for at få ro på nerverne efter den voldsomme forskrækkelse.

Var påvirket af stoffer

Blodprøver foretaget efter anholdelsen viste, at den 26-årige havde flere typer af euforiserende stoffer i blodet.

Og den ene betjent fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi forklarede også, at han virkede meget påvirket, da anholdelsen fandt sted.

- Jeg har fat i føreren, og min kollega har fat i passageren, og så kommer der endnu en patrulje og hjælper med anholdelsen, fortalte han.

- Jeg finder dem meget påvirket af stofferne, og føreren har ikke bukser på, sagde politibetjenten.

Den dømte aflagde også forklaring i retten. Han talte meget hurtigt, og både dommer og anklager måtte bede ham om at gentage dele af forklaringen, så det stod helt klart, hvad han mente.

Den 26-årige fortalte, at han ikke kunne huske, hvad der var foregået.

- Jeg har været meget påvirket, sagde han, og fortalte, at han sammen med en kammerat havde kørt sin ekskæreste til en adresse på Fyn, og at han derefter ikke kan huske noget.

- Hvad der skete derfra, kan jeg ikke huske, fordi jeg spiste de dér benzodiazepiner (receptpligtige stoffer, der anvendes som medicin mod angst og søvnforstyrrelser, red.), og så vågner jeg op i Storstrøms Fængsel, fortalte han.

Definition af vanvidsbilisme: Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 241, 2. pkt.). Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder (straffelovens § 249, 2. pkt.). Forsætlig forvoldelse af nærliggende fare for nogens liv eller førlighed (straffelovens § 252, stk. 1). Særlig hensynsløs kørsel (færdselslovens § 118, stk. 10). Kørsel med en hastighedsoverskridelse på mere end 100 pct. ved kørsel med over 100 km i timen. Kørsel med en hastighed på 200 km i timen eller der over. Spirituskørsel med en promille over 2,00.

Kilde: Transportministeriet

Den 26-årige nægtede sig skyldig i at have kørt mod færdselsretningen, men efter at have set optagelserne fra bomanlægget ved Storebæltsbroen, sagde han:

- Ja, det er godt nok dumt, det er jeg også ked af. Hvis jeg havde været ved mig selv, så havde jeg aldrig gjort det.

- Jeg kan jo godt se, at det er mig på billederne. Jeg kan ikke huske, at jeg er blevet stoppet af politiet, og jeg kan ikke engang huske, at jeg havde min hund med i bilen, sagde den 26-årige.

Bragte andres liv i fare

Noget af det, anklager Laura Rahbek lagde vægt på i sagen, var, at den 26-årige havde bragt andres liv i fare ved sin kørsel.

- Der er ikke tvivl om, at det både er en særlig hensynsløs kørsel, og at man udsætter andre folks liv og førlighed for fare, sagde anklager Laura Rahbek.

Men forsvareren, Steen Djurtoft, fandt det ikke bevist, at der var tale om vanvidskørsel i denne sag.

Spørgsmålet om, hvorvidt der var tale om vanvidskørsel, var essentielt i sagen, fordi den nye lov, der trådte i kraft 31. marts 2021, betyder, at der lægges 50 procent oven i en fængselsstraf, hvis der er tale om vanvidskørsel.

I denne sag gør det en forskel på tre måneders fængsel.

Dømt efter ny lov

Den 26-årige blev idømt ni måneders betinget fængsel. Tidligere ville en tilsvarende sag have givet seks måneders fængsel, fortalte dommer Camilla Ljørring. Men med den nye lovgivning lægges der 50 procent oven i straffen.

Derudover frakendes han kørekortet i tre år og seks måneder, og så kan han betale en bøde på 8.000 kroner samt sagens omkostninger.

Den 26-årige var også tiltalt for at have stjålet den bil, han kørte i 10. april 2021, men han blev frikendt i dette anklagepunkt. Under retsmødet kom det nemlig frem, at han havde indgået en aftale med ejeren af bilen om at købe den på afbetaling, og dermed mente anklageren, at det var relevant at afgøre, om bilen i stedet skulle konfiskeres.

En del af den nye lov om vanvidsbilisme handler om, at de biler, der bliver kørt ulovligt i, kan blive konfiskeret.

Ejeren af bilen, som den 26-årige kørte i, var indkaldt som vidne i retten, men mødte ikke op. Og dommeren fandt, at bilen skulle konfiskeres.

Den 26-årige valgte at modtage dommen, og han blev efterfølgende løsladt.

Anklagemyndigheden har 14 dage til at anke dommen.

Kronprins Frederik stopper som aktivt medlem af Den Internationale Olympiske Komité (IOC).

Det oplyser kongehuset på sin hjemmeside.

Det er helt klart en lettelse for både ham og kongehuset, at han nu træder ud

Lars Hovbakke Sørensen, kongehusekspert

Beslutningen træder officielt i kraft ved komitéens årlige generalforsamling, der finder sted i slutningen af juli forud for OL i Tokyo, som begynder 23. juli.

Kronprinsen har været medlem af IOC siden 2009 og blev senest genvalgt for en ny otteårig periode i september 2017. Men han stopper altså halvvejs igennem perioden.

Gik med tanker om at stoppe

Det var oprindeligt hans tanke at trække sig sidste år efter OL i Tokyo, skriver kongehuset. Men da de olympiske lege blev udskudt et år på grund af coronapandemien, vælger han at offentliggøre sin beslutning nu.

Han kalder det et stort privilegie "at være med til at udbrede de olympiske idealer gennem snart 12 år".

- Selvom min tid som aktivt IOC-medlem slutter i Tokyo, vil jeg fortsat bære de olympiske værdier videre i mit fremtidige virke, siger kronprinsen i pressemeddelelsen fra kongehuset.

Selvom kronprins Frederik stopper som aktivt medlem, har han dog overfor IOC givet udtryk for, at han ønsker et passivt medlemskab som æresmedlem af komitéen.

Det er sædvanlig praksis, når mangeårige medlemmer, der har ydet en ekstraordinær indsats, stopper, skriver kongehuset.

En meget klog beslutning

Historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen kalder det en meget klog beslutning at trække sige fra IOC.

- Man kan diskutere, om han nogensinde skulle have været med – det har der været delte meninger om. Men i hvert fald er det en rigtig klog beslutning at trække sig nu og komme ud i tide, siger han til TV 2.

Kronprinsens rolle i IOC har været stærkt kritiseret, fordi han ikke har kunnet undgå at blive blandet ind i politiske diskussioner. Derfor kommer det heller ikke som en overraskelse, at han før eller siden ville trække sig, mener Lars Hovbakke Sørensen. Han peger på to hovedårsager til, at beslutningen kommer netop nu.

Det ville være virkelig kritisk, hvis han skulle sidde i den olympiske komité som dansk konge

Lars Hovbakke Sørensen, kongehusekspert

Den ene er, at det er en god ide at komme ud af komitéen, inden han en dag bliver konge.

- Det ville være virkelig kritisk, hvis han skulle sidde i den olympiske komite som dansk konge, fordi der er tradition for, at kongen overhovedet ikke blander sig i politik. Så det kunne give en masse ballade, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Den anden grund er, at der om under to måneder begynder et OL i Tokyo, der risikerer at blive meget omdiskuteret på grund af coronasituationen.

- Kronprinsen kan meget let blive viklet ind i en masse diskussioner om, hvorvidt man burde have holdt det OL eller ej. Diskussioner, der meget let kan blive forskellige lande imod hinanden, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Både ros og kritik

Hos Danmarks Idrætsforbund (DIF) ærgrer man sig over beslutningen og takker kronprinsen for hans indsats.

- I DIF har vi sat utrolig stor pris på samarbejdet med kronprinsen om udviklingen af både OL og international idræt, og det har skabt stor værdi at have ham så centralt placeret, siger formand for DIF, Niels Nygaard, i en pressemeddelelse.

Hos idrætsforbundet, der er national olympisk komité i Danmark, starter arbejdet nu med at få udpeget en ny dansker til IOC. Danmark har lige nu 2 ud af 94 medlemmer. Ud over kronprinsen er det den tidligere badmintonspiller Poul Erik Høyer.

- I DIF er det en del af vores internationale strategi at få danskere valgt til internationale topposter. Derfor skal vi i gang med et solidt arbejde, hvis vi skal lykkes med at få en ny dansker udpeget til IOC. Dét bliver ikke nemt, men vi vil gøre et helhjertet forsøg, for det er et vigtigt hverv, siger Niels Nygaard.

Kronprinsens engagement i IOC har også høstet ros fra politisk side, og det var således med den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) opbakning, at kronprins Frederik blev genvalgt til komitéen i 2017.

Til gengæld blev det kritiseret af organisationen Play the Game, der arbejder for demokrati og gennemsigtighed i sport.

- De beslutninger, som IOC træffer, sker under massiv bevågenhed fra verdens stormagter og meget ofte også under indflydelse fra politiske særinteresser, sagde Play the Games internationale chef, Jens Sejer Andersen, dengang til TV 2.

En lettelse for ham og kongehuset

Kronprinsens 12 år i IOC har i det hele taget været præget af kritik, lige fra første gang han meldte sit kandidatur.

I bogen 'Under Bjælken' beskrev han, hvordan perioden op til optagelsen i IOC var "noget af det værste", han havde "oplevet på egen krop", og at han aldrig før havde "været udsat for så hårdt et psykisk pres".

Derfor må det ifølge Lars Hovbakke Sørensen også være en lettelse, at det nu slutter efter 12 år.

- Selvfølgelig har han kunnet markere sine interesser for folkesundhed, idræt, motion og sport ved at være med. Men der har også været rigtig mange ulemper ved at være med, fordi der hele tiden er den her diskussion om, om ikke han bliver for politisk, når han nu er kronprins. Så det er helt klart en lettelse for både ham og kongehuset, at han nu træder ud, siger han.

Da Rebecca Dahl boede i Kina med sin familie, forærede hendes mor hende en kopivarepung, som skulle forestille at være af mærket Prada.

Dengang tænkte hun på ingen måde over, hvorvidt pungen var ægte eller en kopi.

- Jeg tænkte bare: "Fedt, det er der sikkert ingen, der kan se forskel på alligevel, så hvorfor ikke?", lyder det fra Rebecca Dahl i 'Go' morgen Danmark'.

Men i dag fortryder hun.

For hvad mange unge ikke ved, er, at når de handler tøj, sko og makeup på nettet, så risikerer de både at støtte organiseret kriminalitet og udsætte sig selv for fare.

Sådan lyder det fra Barbara Suhr-Jessen, der er sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen.

Tekstiler kan indeholde skadelige stoffer, om det så er en pung, mundbind eller tøj

Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen

Nye tal fra den europæiske varemærkeorganisation, EUIPO, viser, at 18 procent af de danske unge mellem 15 og 24 år har købt kopivarer uden at vide det.

Det kan få konsekvenser. Derfor advarer Patent- og Varemærkestyrelsen nu i en ny kampagne især unge mod at købe de ulovlige kopier.

Kriminelt, farligt og sundhedsskadeligt

Ifølge den nye undersøgelse køber en stigende andel produkterne helt bevist, men selvom det ikke er tilfældet, kan man stadig gå i fælden.

Barbara Suhr-Jessen forklarer, at det vurderes, at 3,3 procent af verdenshandlen er med kopivarer, og op til 6,8 procent af importen til EU er kopivarer. Derfor kan det være svært at gennemskue, om en vare er ægte eller ej, lyder det.

Salg af kopivarer i sig selv er kriminelt, og som køber kan man også komme til at støtte formål, man måske ikke havde forestillet sig.

- De her kriminelle er også involveret i andre typer kriminalitet. Det kan være handel med narkotika, ulovlig våbenbesiddelse, tvangsarbejde, dokumentfalsk, hvidvask, så den type af kriminalitet risikerer man at støtte, lyder det fra Barbara Suhr-Jessen.

Man bliver meget nemt fristet, fordi det er billigere

Rebecca Dahl, influencer

Barbara Suhr-Jessen forklarer ligeledes, at der ikke laves kontrol med kopivarer som mobilopladere, kosmetik og babylegetøj, og det kan i den grad være både sundhedsskadeligt og farligt.

- Det kan være rigtig farligt med forfalsket medicin, men mange andre typer kopivarer kan også være farlige, selvom de ser helt uskadelige ud på overfladen. Tekstiler kan indeholde skadelige stoffer, om det så er en pung, mundbind eller tøj, siger hun.

Tænkte ikke over konsekvenser

Da Rebecca Dahl fik sin pung, gjorde hun sig ingen tanker om, at pungen både kunne være sundhedsskadelig, og at indtjeningen kunne være med til at finansiere hård kriminalitet.

- Man bliver meget nemt fristet, fordi det er billigere, og det er ikke så tit, at man kan se forskel, forklarer hun.

I dag er Rebecca Dahl 27 år, og så er hun blevet klogere.

Hun tror, at mange unge, som hende selv, ikke har tænkt over, hvad de har støttet, når de har købt kopivarer.

Se interviewet med Rebecca Dahl og Barbara Suhr-Jessen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Efter en amerikansk godkendelse er der gode muligheder for, at et lægemiddel til behandling af alzheimers også kan blive godkendt i Europa.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der igennem en årrække har fulgt medicinalindustrien tæt.

Godkendelsen er blevet givet til det amerikanske selskab Biogens lægemiddel Aduhelm, som er udviklet til at behandle alzheimers.

Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har valgt at godkende midlet til brug i USA. Det vil sige, at midlet endnu ikke er godkendt i Europa.

Analytiker: Gode muligheder for godkendelse i Europa

Der er dog gode muligheder for, at det også kan blive godkendt i Europa, lyder det fra analytikeren.

Blandt andet vil de europæiske sundhedsmyndigheder kunne argumentere for, at alzheimers nok kommer til at være en voksende sygdom i fremtiden.

- Vi vil have en stor aldrende generation, som vil få alzheimers, og vi vil leve længere.

- Derfor kan de europæiske sundhedsmyndigheder også være villige til at rykke grænserne for, hvornår man godkender de her midler, siger Søren Løntoft Hansen.

Det er første gang siden 2003, at de amerikanske myndigheder har godkendt et alzheimersmiddel.

Kan potentielt reducere alzheimers

De amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til midlet er sket med en betingelse om, at der skal foretages flere studier med det.

I foreløbige studier har Biogens middel vist, at det kan reducere mængderne af plaques i hjernen. Man formoder, at det er opbygning af plaques, der kan være skyld i, at personer rammes af alzheimers.

Med andre ord vil det altså sige, at midlet potentielt kan reducere sygdommen hos en alzheimerspatient.

- Det vil selvfølgelig betyde en bedre livskvalitet for patienterne. Det vil også give en bedre livskvalitet for de pårørende, siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge finansmediet Bloomberg News er Aduhelm allerede ved at blive vurderet egnet til godkendelse i Europa, Japan, Canada, Australien og Brasilien.

Biogen er klar til at levere midlet til de markeder, hvis det opnår godkendelse, skriver Bloomberg News.

Onsdag aften vil danskerne efter alt at dømme blive klogere på, hvilke restriktioner der vil gælde hen over sommerferien.

En række af Folketingets partier mødes nemlig klokken 15.30 til endnu en etape af genåbningsforhandlinger.

Meldingen er, at de bliver ved, indtil de når til enighed om, hvilke restriktioner der skal gælde efter fredag 11. juni.

Med til forhandlingerne sidder alle partierne bortset fra Nye Borgerlige, der valgte at stå uden for den overordnede aftale om genåbning, og Kristendemokraterne, der først sidenhen har fået en repræsentant i Folketinget.

Med hvad ønsker partierne konkret, at næste fase af genåbningen skal indeholde?

Det forsøger TV 2 herunder at give et overblik over.

Socialdemokratiet

Færre tests og mindre mundbind

TV 2 har forgæves forsøgt at få et interview med partiets sundhedsordfører, Rasmus Langhoff, om de konkrete ønsker til næste fase af genåbningen.

Tirsdag lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at behovet for tests vil falde i takt med, at flere i løbet af juli måned får tilbudt vaccination. Derudover er det regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, det kan lade sig gøre, siger han. Men det vil være "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase.

Krav om coronapas ved udlandsrejser vil ifølge sundhedsministeren være en realitet i "noget tid endnu", mens han langtfra er afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Ministeren ønskede tirsdag ikke at komme ind på regeringens holdning til at forlænge blandt andet restauranternes åbningstider.

Venstre

Udvidede åbningstider og udfasning af coronapas og mundbind

Hos sundhedsordfører Martin Geertsen (V) står længere åbningstider på barer, caféer og restauranter højt på listen. Et ønske, der tirsdag tegner sig et politisk flertal for.

Derudover efterlyser Venstre en udfasningsplan for coronapas og mundbind, der ifølge ordføreren som minimum ikke længere bør være påkrævet for vaccinerede.

Hvilken lempelse, Venstre prioriterer højest, ønsker sundhedsordføreren ikke at løfte sløret for forud for forhandlingerne.

Det Konservative Folkeparti

Ingen restriktioner på restauranters åbningstider

Også hos de konservative kollegaer er der et ønske om at slække på restriktionerne, når det gælder åbningstider på blandt andet restauranter.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) siger til TV 2, at det koster restauranter og barer i omegnen af en halv milliard kroner i tabt omsætning om måneden.

Og så længe gæsterne kan fremvise en negativ coronatest eller er blevet vaccineret, er der ifølge Per Larsen intet problem i, at de bliver siddende noget længere. Faktisk mener partiet slet ikke, at der bør være nogen bagkant.

Derudover har partileder Søren Pape Poulsen sat spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en så massiv testindsats. Han foreslår, at man alternativt kunne lade en negativ test gælde i længere tid eller slække på kravene for, hvornår man skal anvende coronapas.

Socialistisk Folkeparti

Udfasning af mundbind nogle steder og færre testkrav

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann, er også klar til at lempe på restriktionerne.

Hun nævner specifikt at fjerne mundbind nogle steder, for eksempel på plejehjem eller på fødegangene. Men en total udfasning er ifølge ordføreren først realistisk, når alle danskere har fået tilbudt deres første stik med en coronavaccine. I skrivende stund har lidt flere end 40 procent af den danske befolkning fået tilbudt vaccinen.

Støttepartiet går også til onsdagens forhandlinger med et ønske om at slække på testkravene – måske endda fjerne det helt i dele af landet, mod at man i stedet sporer coronavirus gennem spildevand, siger Kirsten Normann.

Det vil altså betyde et dødsstød til coronapasset med undtagelse af rejser til udlandet, der kræver bevis for, at man er nytestet eller vaccineret.

Det Radikale Venstre

Udvidet åbningstid og udfasning af mundbind

Sundhedsordfører Stinus Lindgren er ikke afvisende over for blå bloks samlede ønske om, at restauranter og barer skal kunne holde længere åben. Han fortæller til TV 2, at de radikale er klar til at udvide åbningstiden, men at de ikke har lagt sig fast på præcis hvor meget.

Det kunne være et par timer, foreslår sundhedsordføreren, for i så fald vil restauranterne kunne have to hold gæster inde på en aften.

De radikale er også klar til at se på, om ikke mundbindene kan fjernes i løbet af "et par måneder".

Stinus Lindgreen foreslår en model, hvor kravet fjernes i omvendt rækkefølge af, hvordan de i sin tid blev indført. På den måde vil kravet først blive fjernet i detailbranchen og sidst i den kollektive trafik.

Liberal Alliance

Lemp alle restriktioner

Hos Liberal Alliance ønsker formanden, Alex Vanopslagh, en sommer med færre restriktioner end i 2020, siger han til TV 2.

Det vil blandt andet sige, at restauranter og barer skal have lov at holde længere åben, at krav om mundbind fjernes, og at forsamlingsloftet sættes op.

Som minimum bør vaccinerede ikke være underlagt krav om mundbund og bør heller ikke tælle med i forsamlingsloftet, siger LA-formanden.

Derudover mener LA, at det nu er tid til, at nattelivet åbner – dog med krav om brug af coronapas.

Enhedslisten

Udfasning af coronapas og mundbind

Hos Enhedslisten er coronaordfører Peder Hvelplund en anelse mere tilbageholdende – eller som han formulerer det, er han "sådan set klar på det hele, bare ikke på én gang".

Partiet går til forhandlingerne onsdag med udfasning af mundbind og coronapas øverst på deres prioriteringsliste, fortæller Peder Hvelplund til TV 2.

Udfasningen bør gå i gang med det samme, mener han. Og når vi rammer august, skal genåbningen være total.

Dansk Folkeparti

Fjern alle krav om mundbind

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, går til onsdagens forhandlinger med et ønske om helt at fjerne kravet om mundbind.

Han mener, at det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, hvilken effekt det i virkeligheden har.

Ifølge DF er der dog stadig behov for en massiv testning, så myndighederne har den bedst mulige forudsætning for at spore smitten og sætte ind med lokale nedlukninger.

Partiet tilslutter sig desuden kollegaerne i blå blok med ønsket om at lempe restriktionerne, så restauranter, caféer og barer kan holde længere åben end til klokken 23. Det skal ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt ske gradvist.

Alternativet

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, som endnu ikke er vendt tilbage.

'Hjælp os med at passe på dyrene'.

Sådan lyder overskriften i en række helsidesannoncer, som Zoologisk Have i København har indrykket i flere landsdækkende aviser. Her beder de om hjælp fra almindelige danskere til at lukke en del af hullet i deres økonomi, der bløder for tiden.

- Vi er under pres rent økonomisk. Det er ikke en sund forretning, vi har, fortæller administrerende direktør i Zoologisk Have i København, Jørgen Nielsen, til TV 2 Lorry om baggrunden for annoncerne, der indtil videre har optrådt i Politiken og som ligeledes vil kunne opleves i andre dagblade den kommende tid.

Baggrunden for den elendige økonomi skal ifølge Jørgen Nielsen findes i corona-situationen, der har ført til færre turister, færre danske gæster og højere personaleomkostninger.

Halverede indtægter

- Vi har omkring 30 procent færre gæster, og vi har samtidig måtte ansætte mere personale i forbindelse med corona-test ved indgangen og til at have fokus på eksempelvis afspritning i haven.

- Derudover har vi ikke kunne hente penge ind ved møder og konferencer, så samlet set ligger vi på under halvdelen af vores indtægter sammenlignet med sidste år, siger han.

I annoncerne bliver der bedt om, at man overfører penge vi mobilepay eller man køber et Zookort for at støtte, hvilket bliver forklaret med, at løven stadig bliver sulten, isbjørnens vand stadig skal renses, og pingvinen stadig skal vaccineres.

Men Jørgen Nielsen understreger, at den nuværende økonomiske situation ikke fører til tomme maver hos dyrene.

- Det handler ikke om, at dyrene ikke får noget at spise. Men vores grundomkostninger er nu engang størst omkring dyrene, der skal passes og plejes, og fordi vi har med levende dyr at gøre, er det ikke udgifter, der bare kan skrues ned for, og det er derfor vi beder om at hjælpe os med at passe på dyrene, siger han.

Bad også og hjælp sidste år

Det er ikke første gang, Zoologisk Have i København beder om hjælp fra almindelige danskere. Det samme gjorde de sidste år, og det var sammen med regeringens sommerpakker med til at bringe dem gennem sæsonen med skindet på næsen.

- Sidste år fik vi mulighed for at sælge billetter til halv pris, og det gav os et enormt boost, ligesom vi fik omkring fire millioner ind i støtte fra private. Men i år er vi ikke blevet indregnet i regeringens sommer- og erhvervspakke, hvilket vi ellers havde håbet på, siger Jørgen Nielsen til TV 2 Lorry.