Vietnams største by, Ho Chi Minh-byen, vil teste alle sine 13 millioner indbyggere for coronavirus.

Det rapporterer nationale medier søndag.

Den omfattende indsats skal føre til omkring 100.000 daglige test, melder bylederen Nguyen Thanh Phong til avisen VnExpress.

Meldingen kommer, efter at millionbyen har oplevet en stigning i antallet af lokale smittede. Søndag har Ho Chi Minh-byen indført en periode på to uger, hvor der skal holdes afstand. Det er de første afstandskrav siden april 2020.

Der er også blevet indført forsamlingsforbud i Ho Chi Minh-byen på mere end ti personer med undtagelse af arbejdspladser og hospitaler.

Beslutningen om at teste samtlige borgere er truffet, efter at byen har fundet 100 nye smittetilfælde, der knytter sig til et udbrud i en religiøs forsamling. Smittekæden opstod den 26. maj fra en ukendt smittet person.

Vietnam er blevet rost internationalt for sin håndtering af coronapandemien og har blot registreret 7100 smittede og 47 coronadøde siden pandemiens begyndelse. Der bor omkring 96 millioner i landet.

Men efter en måned uden nogen smittede i lokalsamfundet opstod et smitteudbrud den 27. april, og siden da er der blevet fundet over 4000 tilfælde.

Sundhedsministeriet meldte lørdag, at der var blevet opdaget en ny variant af coronavirus, der er en blanding af den variant, der først er blevet opdaget i Indien, og den variant, der først er blevet opdaget i Storbritannien.

Vietnams sundhedsminister, Nguyen Thanh Long, sagde, at den nye hybridvariant er yderst smitsom, ligesom den tilsyneladende spreder sig hurtigt i luften.

Det kan forklare, hvorfor der på kort tid er blevet registreret mange tilfælde af den nye variant forskellige steder i Vietnam.

Sundhedsministeren meldte ikke noget om, hvorvidt den nye variant viser tegn på at være mere dødelig eller mindre modtagelig over for vacciner.

Byen Serrana i Brasilien har registreret et fald i antallet af coronarelaterede dødsfald på 95 procent.

Det er sket, efter at næsten alle voksne i byen er blevet vaccineret som del af et stort studie.

Det oplyser brasilianske TV Globo søndag ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Med de mange vaccinerede lever byens 45.000 borgere nu i en oase, hvor konsekvenserne af corona mærkes i mindre grad end i resten af landet, hvor smitten fortsat er høj.

Da vaccinationerne begyndte i Serrana, var der først en stigning i antallet af covid-tilfælde i byen.

Men smitten blev inddæmmet, da 75 procent af befolkningen var vaccineret, registrerede forskere ifølge Reuters.

Byen blev opdelt i fire områder for bedre at forstå, hvornår vaccinerne har effekt på smittespredningen.

Efter at tre områder havde fået anden dosis, så blev virusset for alvor inddæmmet.

Antallet af smittetilfælde, der udviste symptomer, faldt således med 80 procent.

Derudover faldt antallet af indlæggelser med 86 procent, og antallet af coronarelaterede dødsfald faldt med 95 procent.

Studiet blev foretaget af det brasilianske Butantan-institut.

Butantan-instituttet står i Brasilien bag produktionen af vaccinen Coronavac, der er udviklet af kinesiske Sinovac Biotech.

Serrana er omgivet af byer, som stadigvæk kæmper med pandemien. Den nærliggende by Ribeirao Preto er således under nedlukning.

Imens har der været demonstrationer i store dele af Brasilien i weekenden på grund af præsident Jair Bolsonaros håndtering af pandemien.

Flere mener, at vaccinationerne kunne have været rullet væsentligt hurtigere ud.

Samtidig har Bolsonaro igen og igen udtrykt modstand mod nedlukninger, på trods af at Brasilien med over 460.000 coronarelaterede dødsfald har det næsthøjeste absolutte dødstal af alle lande - kun overgået af USA.

Ifølge The New York Times er ti procent af den brasilianske befolkning fuldt vaccineret. 21 procent har fået mindst én dosis.

April var den måned med hidtil fleste døde under pandemien i Brasilien. Over de seneste uger har både døds- og smittetallet været let faldende.

På en sommerferie i Italien i 2015 fik hun ideen til bogen. Små fem år senere stod hun i Statsministeriet og så danmarkshistoren udfolde sig.

Forfatter Anne Sofie Kragh har fulgt statsminister Mette Frederiksens (S) første år på kontoret i Prins Jørgens Gård. Det har indtil videre resulteret i bogen ’Det første år’, som udkommer mandag.

- Jeg var vildt overrasket over, hvor stor adgang jeg fik, siger hun søndag til TV 2.

Som eneste journalist fik hun adgang til statsministerens maskinrum i forbindelse med den store marts-nedlukning sidste år. Og det gav hende en indsigt, der kom bag på hende.

- Dét, jeg oplevede indefra Statsministeriet, var endnu vildere, end hvad der blev beskrevet i aviserne undervejs, siger hun.

Særligt den stadig mere velbelyste strid mellem Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm nåede Anne Sofie Kragh at opleve fra nærmeste hold.

- Jeg ved, statsministeren fortryder, at der var nogle gange, hvor hun ikke satte foden ned og trumfede sin mening igennem.

Men Mette Frederiksen syntes, det var vigtigt, at myndighederne stod sammen, siger forfatteren.

- Det kan godt være, at de ikke var enige indadtil, men udadtil var de nødt til at give indtryk af, at de stod sammen for at være sikre på at få hele den danske befolkning med.

Efter Anne Sofie Kragh kom hjem fra sin italienske sommerferie i 2015, skrev hun et brev til den daværende oppositionsleder Mette Frederiksen og puttede det i hendes brevsprække.

- Og så skete der ingenting, fortæller Kragh, der derefter tog kontakt til Frederiksens daværende rådgiver Martin Rossen, hvorefter aftalen faldt på plads i 2016.

Sammen blev de enige om, at forfatteren skulle have lov at følge Mette Frederiksens første statsministerperiode, hvis hun ellers blev valgt. Statsministeren fik lov at gennemlæse afsnit fra hændelser i fortrolige rum, inden bogen blev udgivet.

Overraskende få passager bad Mette Frederiksen dog om at få fjernet, fortæller Anne Sofie Kragh.

- Det har mest været nogle sarkastiske bemærkninger. Statsministeren er lidt mere sarkastisk, når kameraerne er slukkede, end hun er, når hun er offentlig, fortæller hun.

Kun én gang bad statsministeren forfatteren om at forlade et lokale.

Det skete 6. april sidste år, hvor Mette Frederiksen var ”presset” og havde brug for et privat øjeblik efter et pressemøde, har forfatteren fortalt til B.T..

Anne Sofie Kragh har tidligere skrevet en biografi om forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V). Selvom hun oplevede Fogh som en mere lukket person end Frederiksen, ser hun mange ligheder mellem de to toppolitikere.

- De var begge ekstremt godt forberedt, da de indtog Statsministeriet. Deres udtalte behov for kontrol har de også til fælles. Og så er de begge antielitære. De kan ikke døje ekspertvældet, snobberiet og de fine fornemmelser, siger hun i interviewet med B.T.

Med bogen ’Det første år’ håber Anne Sofie Kragh at give danskerne et indblik i, hvordan en krise som coronapandemien udspiller sig i magtens maskinrum.

Her synes hun, at embedsværkets ”kæmpestore og heroiske indsats” har fået for lidt opmærksomhed i mediedækningen.

- De var simpelthen bare nødt til at improvisere og træffe vilde beslutninger, velvidende at det kunne koste dem jobbet efterfølgende, siger hun til TV 2.

- Og det er jo en helt vild ting at tænke på, hvad de har været udsat for. Mange af dem var i gang fra slutningen af januar og nærmest et helt år frem, hvor de ikke så familier og kom med til børnefødselsdag og den slags.

Selvom Anne Sofie Kragh nu har udgivet ’Det første år’, lover hun, at der kommer mere fra hendes hånd om Mette Frederiksens første statsministerperiode.

Og indtil nu har hun lært, at ”det der med at føle sig helt sikker på, hvordan tingene er”, ofte er mere nuanceret, end man umiddelbart tror.

Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at kommentere denne artikel.

Regionerne vil have praktiserende læger til at betale knap 20 millioner kroner tilbage.

Lægerne har modtaget pengene i honorarer for at sende e-mails til borgere med oplysningen om negativ coronatest.

Aftalen mellem parterne var, at det kunne ske undtagelsesvist. Men regionerne mener, at nogle læger systematisk har misbrugt ordningen.

- Den her aftale er efter vores mening brugt i et omfang, der overstiger det, der var meningen, siger Bo Libergren (V), næstformand i Danske Regioners Lønnings- og Takstnævn.

Aftalen mellem regionerne og lægerne blev indgået sidste forår, efter at coronaepidemien havde holdt sit indtog.

- Vi aftalte med lægerne, at de undtagelsesvist kunne kræve honorar for at sende negativt svar videre til en borger, hvis der var brug for opfølgning.

- Nogle lægehuse har slet ikke gjort brug af ordningen, mens andre har gjort det mere eller mindre systematisk.

- Vi mener, at der i nogle tilfælde er tale om misbrug af ordningen, siger Bo Libergren.

Aftalen mellem parterne blev opsagt i marts i år. Da var der samlet set blevet udbetalt 24,5 millioner kroner.

Det er størsteparten af dette beløb - 19,5 millioner - som ifølge regionerne er udbetalt på et fejlagtigt grundlag og derfor kræves tilbagebetalt.

Regionerne mener, at læger, som har benyttet ordningen mere end to gange om ugen, skal betale pengene tilbage.

Formand for de praktiserende læger Jørgen Skadborg mener, at nogle læger har misforstået ordningen og eksempelvis krævet honorar for hver enkelt svar, de har videreformidlet til patienter.

- De praktiserende læger, der har udsendt alle svar til patienter og taget honorar for det, har helt klart handlet forkert.

- Dem opfordrer vi til at betale et beløb tilbage, siger Jørgen Skadborg.

Lægeformanden er bare ikke enig med regionerne i, at man kan kategorisere brug af ordningen mere end to gange om ugen for misbrug.

Han mener snarere, at man skulle lægge snittet ved to gange dagligt.

- Der har været faser i den her epidemi, hvor det i perioder har været nødvendigt, at vi kunne afgive svaret til nogle af vores borgere.

- Eksempelvis ved et smitteudbrud på et plejecenter, hvor en beboer ikke selv har kunnet tjekke svaret.

- Eller ved nedbrud på sundhed.dk, hvor patienter har efterspurgt et svar, siger Jørgen Skadborg.

Han håber, at læger og regioner kan blive enig om en fælles forståelse i de lokale samarbejdsudvalg.

Men hvis lægerne ikke betaler pengene tilbage, kan det i sidste instans ende i voldgiftsretten, lyder det fra Bo Libergren.

Der er det seneste døgn registreret 949 nye coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut søndag.

Det er sket på baggrund af 143.304 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede – den såkaldte positivprocent – er 0,66.

- Jeg tænker, at smitten er stabil. Men den falder ikke, som man godt kunne ønske.

- Både fordi vi får vaccineret flere, og fordi sommeren er kommet, der også skulle gøre, at smittetallene falder. Men det gør de altså ikke.

- Og derfor er der stadig brug for opmærksomhed på, hvad der sker omkring coronasmitten, siger formand for Lungeforeningen Torben Mogensen.

Der er stadig folk, der kommer på hospitalet hver dag.

Antallet af indlagte stiger med fire personer til 148.

Af dem er 32 indlagt på intensivafdelinger, og 21 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Sygehusvæsenet er på ingen måde belastet af det nuværende antal indlagte.

Forleden meddelte Region Sjælland, at man fra 1. juni dropper coronaberedskabet grundet et lavt antal indlagte coronapatienter.

Vaccinationsudrulningen har ifølge Torben Mogensen en stor del af æren for det.

Det seneste døgn har 29.601 påbegyndt vaccination, så det nu er 36 procent af befolkningen, har fået mindst ét vaccinestik.

Samtidig har 4989 fået andet stik. Dermed er 21,3 procent af den danske befolkning færdigvaccineret.

Situationen gør, at mange tager lidt for let på smitten, lyder vurderingen fra Torben Mogensen.

- Jeg mener, der er grund til at henstille til folk, at de følger restriktionerne og ikke tror, at den hellige grav er velforvaret.

- For det er den altså ikke endnu. Det så vi forleden, da der blev festet i Brøndby, siger Torben Mogensen med henvisning til guldfesten mandag, hvor der efterfølgende er konstateret i alt 75 smittede.

- Der er stadig folk, der kommer på hospitalet hver dag. Og der er også unge, der bliver syge af corona og får senfølger, siger han.

Der er ikke meldt om nogen coronarelaterede dødsfald søndag. Samlet set er 2516 personer afgået ved døden, efter at de har haft påvist covid-19.

Der er det seneste døgn også registreret 249.981 lyntests, hvor man bliver podet i næsesvælget.

Men de smittede herfra indgår ikke i de daglige smittetal grundet usikkerhed om testresultatet.

Derfor opfordres personer, der har fået en positiv lyntest, til at tage en PCR-test.

Med søndagens smittetal følger også oplysningen om nedlukningen af det tredje sogn.

Det er Budolfi Sogn i Aalborg, der lukkes ned.

De to øvrige er Vor Frelser Sogn i Aalborg og Høsterkøb Sogn i Rudersdal Kommune.

Der blev talt med store ord, da partilederne 20. maj 2020 var samlet for at forhandle genåbningen af Danmark.

Der var nemlig stor uenighed om, hvor mange restriktioner der skulle lempes. Og de borgerlige partier pressede på for at genåbne større og hurtigere, end Mette Frederiksen (S) var villig til.

En magtkamp, som fik statsministeren til at true med at udskrive valg midt under forhandlingerne.

Det beskriver forfatter Anne Sofie Kragh i sin nye bog, ’Det første år’, som udkommer mandag.

Forfatteren har fulgt statsministerens første år på posten fra tæt hold og har ved hjælp af interviews med statsministeren selv og med ”centrale medarbejdere og politikere” forsøgt at genskabe afgørende scener i forbindelse med de historiske pressemøder i foråret 2020.

Der blev stille. Statsministeren havde lige truet med at udskrive valg

En af de afgørende scener, som bliver beskrevet, fandt netop sted 20. maj.

Her var det ifølge bogen især tidligere politisk leder af Radikale Venstre, Morten Østergaard, der forsøgte at trykke statsministeren på maven under forhandlingerne for at gøre genåbningen mere vidtgående.

Der var et flertal imod regeringen, som alle var klar til at åbne mere, lempe forsamlingsforbuddet og lirke ved grænsekontrollen og indrejseforbuddet. Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Det Konservative Folkeparti var udover Nye Borgerlige og Radikale Venstre med om bord.

Men efter utallige forsøg på at rykke ved statsministerens mere forsigtige genåbning, satte Mette Frederiksen foden ned.

- Det kan godt være, at I gerne vil det. Så må I få en anden til at gøre det, sagde hun ifølge bogen.

Et citat, som ifølge forfatteren ikke var til at misforstå:

- Der blev stille. Statsministeren havde lige truet med at udskrive valg, skriver Anne Sofie Kragh i ’Det første år’.

Meningsmålingerne viste på det tidspunkt, at Socialdemokratiet alene med SF og Enhedslisten kunne få et flertal. Radikale Venstre ville derfor let ende med at stå uden indflydelse, hvis danskerne skulle tilbage til stemmeurnerne.

Politisk redaktør på TV 2 Hans Redder ser da også statsministerens udmelding som en tydelig måde at spille med musklerne overfor de andre partiledere.

Mette Frederiksen var bekymret for, at en hurtig genåbning ville få smittespredningen til at blusse op igen. Og det skulle ikke ske på hendes vagt, lyder det fra den politiske redaktør.

- Der sætter hun simpelthen hårdt mod hårdt. Og hun ender med at vinde den magtkamp mod især Radikale Venstre, fordi hun ikke vil tillade, at man åbner for hurtigt, siger Hans Redder.

Forud for forhandlingerne 20. maj var der stadig midlertidig grænsekontrol og indrejseforbud i Danmark. Forsamlingsforbuddet lå på 10, mens store dele af landet var lukket ned.

Den politiske redaktør kalder beskrivelsen af episoden for “endnu et interessant indblik” i, hvad der i foråret foregik bag de lukkede døre i Statsministeriet og på Christiansborg.

Bogen ’Det første år’ har da også allerede før udgivelsen skabt overskrifter i medierne.

Blandt andet fordi den afdækker flere konfliktfyldte scener, som udspillede sig bag kulisserne, da regeringen sidste år lukkede landet ned. Her bliver der især peget på uoverensstemmelser mellem Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

Men bogen beskriver også, hvordan statsministeren var syg med vejrtrækningsbesvær og feber, da hun 11. marts 2020 tonede frem og meddelte danskerne om den største nedlukning under pandemien.

’Det første år’ udkommer mandag 31. maj.