Ayo Hansen er vant til at bo småt og også lidt alternativt.

Hun har i flere år boet i en lille lejlighed i København, derefter et par år i telt, og nu bor hun i en van på otte kvadratmeter.

- Jeg kan godt lide den lidt mere nomadiske tilværelse end at stå stille. Jeg elsker friheden i, at jeg kan køre hvor hen, jeg vil, og kigge på en ny solopgang hver dag. Hvis det regner, kan jeg bare køre videre, siger hun.

Hun ledte egentlig efter et lille hus til at begynde med, men kunne ikke finde noget. Så hun endte med at købe en faldefærdig rønne ved Hampen Sø, hvor hun har adresse, men altså ikke bor permanent.

Det var her, hun først slog sig ned i telt, som så blev udskiftet med en lille van på fire kvadratmeter. Nu er hun lige flyttet ind i en helt ny og lidt mere luksuriøs van end før.

- Jeg startede i en noget mindre bil, som ikke havde toilet, køkken eller noget. Så jeg er vant til mindre. Det her er meget mere luksus, og der er alt, hvad jeg har brug for.

Sygdom holdt hende inde

For 12 år siden blev hun ramt af en lungesygdom, som gjorde, at hun i flere år ikke havde helbred og kræfter til at komme ud af lejligheden.

Så da hun var nogenlunde ovenpå igen, var længslen for at komme ud og opleve stor.

- Jeg blev låst fast i en lejlighed og brugte fem år på at sidde og glo ind i en væg, fordi jeg ikke kunne noget. Så jeg måtte finde en måde at kombinere bolig og frihed, forklarer Ayo Hansen, som er forfatter og influencer.

Hun har altid alle sine ting med sig og kører gerne et nyt sted hen hver dag.

- Nu har jeg altid min seng og mit hjem med mig, til når jeg bliver træt, og det betyder alt. Mit hjem er, hvor jeg parkerer. Jeg elsker at rejse og møde nye folk, og det er muligt på denne måde.

Hun har dog været nødt til at gå på kompromis på nogle punkter. Hun har været nødt til at skære sine 500 bøger ned til 30, og hun har heller ikke så mange sko, som før.

Fire måneder i Østeuropa

Det er ikke kun Danmark, hun kører tyndt i sit rullende hjem.

Lige nu er hun på vej på en større rundtur i Østeuropa, hvor hun blandt andet lægger vejen forbi Polen, Ukraine og Rumænien. En tur, hun forventer tager cirka fire måneder.

- Jeg kan godt lide at rejse steder hen, hvor der ikke er så turistet, og jeg kan godt lide at møde mennesker, som lever lidt uden for normen. Mennesker, som ikke har en masse, som lever fattige liv, men rige liv på andre måder, fortæller hun.

Hun har samlet legetøj ind til turen, som hun skal dele ud på et børnehjem, og hun skal også forbi en skole. I tre uger skal hun også have sine to teenagebørn med på turen.

- Det bliver rigtig spændende. Jeg glæder mig helt vildt.

Du kan komme med ind i Ayo Hansens van i videoen nedenfor, hvor vi også besøger et tiny house på hjul.

Medicinalvirksomheden Biogen har fået en fremskyndet godkendelse af lægemidlet Aduhelm til behandling af Alzheimers i USA.

Det skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Godkendelsen kommer fra den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA. Det på trods af at en uafhængig ekspertgruppe nedsat af FDA i november konkluderede, at forsøgene med midlet ikke kan bevise, at medicinen virker.

Alligevel skriver FDA i en pressemeddelelse, at data indikerer, at midlet kan behandle Alzheimers.

- Som det ofte er tilfældet, når man skal fortolke videnskabelig data, har eksperterne forskellige syn på tingene, siger afdelingsleder Patrizia Cavazzoni i pressemeddelelsen.

Historisk begivenhed

Ifølge FDA reducerer medicinen et protein, amyloide plaques, der dannes mellem hjernens nerveceller og forårsager Alzheimers.

Lægemidlet blev testet i to store fase 3-forsøg.

I det ene viste data, at der var en stor reduktion i nedsættelsen af kognitive evner. Det gjorde data fra det andet studie dog ikke.

Til gengæld viser begge studier en nedsat mængde af beta-amyloid. Det er en del af det protein, der er med til at nedbryde hjerneceller.

Den amerikanske alzheimerforening skriver på Twitter, at godkendelsen er en historisk begivenhed.

- På vegne af alle med Alzheimers og demens generelt fejrer vi i dag denne historiske afgørelse.

Lægemidlet er det første mod Alzheimers, der er blevet godkendt i USA siden 2003.

Sygdommen er den mest udbredte form for demens og rammer typisk personer over 65 år. Det menes, at cirka 50 millioner mennesker lider af den på verdensplan.

Sygdommen ødelægger med tiden hjernens cellevæv, hvilket kan føre til hukommelsestab og forvirring.

Lige godt 40 procent af den danske befolkning har fået første vaccinestik, og det har fået Søren Brostrøm til at komme med en - nok for de fleste - længe ventet udmelding.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør er tiden nemlig inde til at overveje coronarestriktionerne.

- Vi har den store vaccinationsdækning, lave smittetal og lave indlæggelsestal. Det gør, at det er relevant at diskutere, om man kan skrue en smule ned på restriktioner, brug af mundbind og coronapas i forskellige sammenhænge, siger han til TV 2.

Søren Brostrøm forventer, at det vil blive en del af de politiske drøftelser i den kommende uge. Men hvad siger eksperterne?

TV 2 har bedt seks af dem vurdere, hvornår det vil være forsvarligt at smide mundbindet og lempe den omfattende teststrategi.

Hans Jørgen Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Mundbind:

Mundbindene synger på sidste vers, og det vil være klogt at begynde en exit-strategi. Vi kan måske godt fortsætte med at bruge dem i offentlige transportmidler, fordi der er evidens for smitterisiko, når man i lang tid sidder tæt. Men alle andre steder bør vi droppe mundbindene fra 1. juli.

Teststrategi:

Jeg var selv en af dem, der var skeptisk over, at forebyggelsesstrategien blev bygget så meget på testning. Men jeg må erkende, at det har virket. Udbredt brug af test og opsporing af smittekæder har betydet ganske meget, og det skal man fortsætte med. Vi er nok omkring midten eller slutningen af august, før vi kan begynde at kigge på kravet om en negativ test, der maksimalt er 72 timer gammel.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet

Mundbind:

Det giver først mening at droppe, når alle i vaccinationskalenderen er blevet vaccineret. For selv når det er tilfældet, vil der stadig være omkring 20 procent af befolkningen – dem under 16 – der ikke er vaccineret. Og vi skal undgå, at smitten spreder sig i den gruppe. Derudover vil der også stadig være sårbare, som enten ikke vil eller kan vaccineres. Eksempelvis dem, der er i medicinsk behandling for cancer.

Teststrategi:

Den skal vi også beholde, indtil alle er vaccineret. Vi skal holde fast i, at folk ikke skal udsættes for potentiel smitte ved at gå ind på en restaurant. Men de vaccinerede og tidligere smittede kan jo bruge coronapasset, så stille og roligt vil der være færre og færre, der skal lade sig teste.

Niels Høiby

Professor og overlæge på Rigshospitalet og Københavns Universitet

Mundbind:

Der er ingen infektionsmæssig grund til, at vaccinerede eller tidligere smittede render rundt med mundbind. 1. juli bør vi have vaccineret så mange, at vi kan droppe dem. Der starter sommerferien, der er ikke mange på arbejde, og der er mindre gang i den kollektive trafik. I Israel fjernede de eksempelvis alle restriktionerne, da de havde omkring 60 procent af befolkningen vaccineret, og det er gået så fint.

Teststrategi:

Testkravene bør droppes på samme tidspunkt. Indlæggelsestallene er stabile, og de daglige dødstal ligger oftest mellem nul og to. Og folk er jo begyndt at blive så træt af coronpas, at de snyder.

Viggo Andreasen

Lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet

Mundbind:

I starten af juli bør vi kunne løfte næsten alle restriktioner. Det vil også sige mundbind alle steder – dog måske i nogle etaper. Det hænger ikke mindst sammen med, at mange af os på det tidspunkt har fået i hvert fald første vaccinestik. Jeg stemmer for at lempe mundbindene først og testindsatsen senere. Men vi skal holde øje med, om de udenlandske varianter giver større problemer for smittetrykket de næste tre uger.

Teststrategi:

Den bør vi også kunne udfase i starten af juli. Men vi skal implementere nogle alternative metoder for testopsporing. Det kan eksempelvis være test af coronavirus gennem spildevand.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Mundbind:

Vi skal holde fast i de gældende restriktioner frem til i hvert fald slutningen af juli. Men jeg kan sådan set godt følge de amerikanske anbefalinger om, at man ikke behøver at have mundbind på, når man er færdigvaccineret. Mundbind er ikke noget stærkt smitteforsvar i sig selv, og derudover ved vi jo, at færdigvaccinerede smitter relativt lidt.

Teststrategi

Med tiden skal vi jo teste mindre. Men præcis hvordan det skal udformes, har jeg ingen færdig plan til. På den ene side skal vi have så meget testkapacitet, at vi kan reagere, hvis der sker noget uforudset. Og så skal vi også have hånd i hanke med smitteudviklingen - men det kan muligvis løses ved eksempelvis at tage spildevandsprøver.

Christian Wejse

Lektor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og speciallæge i infektionssygdomme

Mundbind:

Jeg tror ikke, det varer længe, før de udfases. Men det kræver, at de daglige smittetal falder. Antallet har ligget stabilt de seneste måneder omkring 1000 om dagen. Det betyder, at der hele tiden er en pulje på omkring 7000 smittede i samfundet, fordi man er smitsom i en uges tid. Det tal skal længere ned, før vi skal droppe mundbindene.

Teststrategi:

Jo fere vaccinerede, jo færre har brug for test for at få et gyldigt coronapas. Antallet af test vil derfor falde væsentligt. Men jeg ser ikke for mig, at man lige foreløbig ændrer i kravet for negative tests for at deltage i arrangementer.

29-årige Anna Nordman var lige blevet gravid, da de første danskere fik tilbudt en vaccination. Og hun var glad for ikke at være blandt dem, der fik en vaccineinvitation i e-Boksen.

- Der synes jeg, at det var rart ikke at skulle være forsøgskanin. Jeg ville jo ikke udsætte mit ufødte barn for fare, siger hun.

I dag ser hun anderledes på det.

- Nu kan jeg se, at folk omkring mig bliver vaccineret på stribe. Der kan jeg godt få følelsen af, at jeg bliver ved med at stå tilbage i den anden, lidt mere udsatte bås, siger Anna Nordman, der har termin om seks uger.

De danske myndigheder anbefaler nemlig, at gravide og ammende med lav risiko for et alvorligt forløb med coronavirus venter med at blive vaccineret mod coronavirus.

Men måske er det ved at ændre sig.

Data fra virkeligheden

Det fortæller Hanne Brix Westergaard. Hun er fødselslæge på Nordsjællands Hospital og tovholder i den gruppe hos Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, der laver vejledninger omkring covid-vaccination af gravide og ammende kvinder og løbende er i dialog med SST.

- Som med alt andet med coronavirus går det her virkelig stærkt. Og der, hvor vi er nu, mener vi, at det er fornuftigt, at man som minimum anbefaler, at ammende kvinder bliver tilbudt vaccinen, men også at man som i andre lande tilbyder gravide kvinder vaccination, siger hun.

Da vaccinerne mod coronavirus blev rullet ud ved årsskiftet, var det baseret på testgrupper, hvoriblandt der stort set ikke var gravide. Det er almindelig praksis, at man som forsigtighedsprincip ikke har gravide med i de første tests af medicin.

Men i dag er der suppleret med data fra virkeligheden.

For i blandt andet USA og Storbritannien har man rullet mRNA-vaccinerne ud til gravide, og herfra kan man efterhånden danne sig et billede af, hvordan vaccinen påvirker gravide, fortæller Hanne Brix Westergaard.

- Vi har hverken viden om, at der skulle være øget risiko for spontane aborter, eller at det nyfødte barn er for lille eller fødes med misdannelser, hvis man vaccinerer gravide mod coronavirus, siger hun.

Det samme gælder ammende kvinder. Her ser det faktisk ud til, at antistofferne fra vaccinerede mødre kan gives videre til børnene via amning, fortæller Hanne Brix Westergaard.

- Det er stadig små tal, og det er ikke langtidsstudier, men ud fra de her data mener vi, at Danmark bør gå samme vej som de lande, der tilbyder vaccinen til gravide og ammende kvinder, siger hun.

Smitte kan være alvorligt for mor og barn

Langt de fleste covid-smittede gravide - omkring to tredjedele - får ingen eller meget milde symptomer.

Men for en mindre del er billedet anderledes alvorligt, og det fremhæver Hanne Brix Westergaard som det stærkeste argument for at revurdere anbefalingerne for gravide og ammende.

- Det drejer sig ikke om mange, men vi har set, at der særligt i tredje trimester kan være en risiko for at blive alvorligt syg, siger hun.

Der er nok nogle glæder ved at vente sig, som bliver begrænset.

Anna Nordman, gravid

Præcis hvorfor det er sådan, ved man endnu ikke, men det kan blandt andet skyldes et højt BMI, graviditetssukkersyge, eller at barnet fylder mere, og kroppen er mere belastet. Og i yderste konsekvens kan det betyde, at man er nødt til at forløse barnet før tid.

For tidlig fødsel kan få konsekvenser for barnet i form af livslange senfølger, der dækker over alt fra dårligt syn, indlæringsvanskeligheder og kroniske sygdomme.

- For os er det et hovedargument for at tilbyde vaccinen. Det handler om at undgå svær sygdom i graviditeten og dermed forløsning før terminen og risikoen for barnet, siger Hanne Brix Westergaard.

Tager løbende stilling

Sundhedsstyrelsen oplyser til TV 2, at man løbende vil tage stilling til, om gravide og ammende skal indgå i det generelle vaccinationsprogram.

Men lige nu "er vaccinerne ikke godkendt til gravide og ammende, da gravide og ammende ikke indgik i godkendelsesstudierne," skriver styrelsen.

De udenlandske resultater skal altså resultere i en ny indlægsseddel, før de danske myndigheder vil vurdere retningslinjerne for gravide og ammende.

En oplyst afvejning

Anna Nordman synes, at det giver god mening, at myndighederne venter, til der er dokumentation nok, før man anbefaler vaccinen.

Men hun tøver lidt, da hun får spørgsmålet, om hun ville tage imod vaccinen, hvis den var godkendt til gravide.

- Jeg ville nok sige ja. I hvert fald mens jeg ammede – når jeg har født, så er det 'kun' mig, det går ud over, hvis der sker noget. Det er jeg ikke så nervøs for. Men det er jeg, når det handler om min datter, siger Anna Nordman.

Det samme gør 37-årige Janni Knygberg, der har termin til november. For hende ville det være afgørende, at hun havde så meget information som muligt, før hun tog imod tilbuddet om de to stik.

- Jeg tror faktisk, at jeg ville sige ja, men jeg ville sætte mig godt ind i det og lave en afvejning af det hele, siger hun.

Hvis de danske anbefalinger bliver ændret, mener Hanne Brix Westergaard også, at der med tilbud om vaccination til gravide også skal komme en detaljeret information.

- Der skal være adgang til rådgivning, hvis anbefalingerne bliver ændret. Det er meget vigtigt, at folk kan tage et informeret valg om det her, siger hun.

Forventningens glæde i begrænset version

Janni Knygberg arbejder som SOSU-assistent i døgnplejen. Det er et job, hvor hun er i tæt kontakt med mange mennesker hver dag.

- Der mærker jeg, at jeg er udsat, og forskellen på mig og andre bliver jo tydeligere, efterhånden som flere bliver vaccineret, siger hun.

Ved siden af sin egen bekymring er det særligt for hendes syvårige søn, at hendes status som uvaccineret fylder og står i vejen for en mere almindelig hverdag.

- Min bekymring for at blive smittet begrænser min søns liv meget. Det kan være svært at forklare ham, hvorfor vi ikke kan tage i trampolinland eller ud at flyve, når han spørger til det, siger Janni Knygberg.

Statussen som uvaccineret spøger også i baghovedet hos Anna Nordman og hendes kæreste.

For eksempel har hun indstillet sig på, at der ikke er mulighed for at være med i en mødregruppe, ligesom hun og kæresten har været meget påpasselige med at tage ud og nyde den sidste tosomhed sammen. De går på arbejde og lever nogenlunde normalt, men passer mere på.

- Der er nok nogle glæder ved at vente sig, som bliver begrænset. Vi er lykkelige over at vente vores lille pige, men det kan være svært at dele den og spejle sig i andre, når smitterisikoen skal holdes til et minimum, siger hun.

At danne familie uden angst

Hanne Brix Westergaard anerkender, at der kan opstå bekymring blandt uvaccinerede gravide. Det skal man også have med i revurderingen af vaccination til gravide og ammende kvinder, mener hun.

Men de vordende forældre skal passe på ikke at lade sig begrænse for meget.

- Når man skal danne familie, er det ikke sundt at lukke ned for samværet med andre. Det er godt både i løbet af graviditeten og under barsel at kunne være sammen med andre, siger Hanne Brix Westergaard.

Derfor opfordrer hun til, at man følger myndighedernes anbefalinger og bliver ved med at være opmærksom på hygiejne, sprit og mundbind. Det samme gør Sundhedsstyrelsen.

- Det kan hjælpe at tale med andre om de glæder og bekymringer, som graviditet og rollen som forældre indebærer. Vigtigst er at tale med sin partner og netværk, men jordemoder og sundhedsplejerske står også til rådighed. Kvinden skal have støtte og ikke isolere sig, hvis bekymringer og eventuel angst fylder meget, siger hun

Flere danskere kan måske vinke farvel til mundbindet før sommerferien. Sådan lyder det optimistiske budskab fra Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mandag.

- Jeg glæder mig helt vildt til, at vi kan smide dem ud i skraldespanden og ånde frit over alt. Der går nok lidt tid, før vi kan gøre det overalt, men så mange (mundbindsrestriktioner, red.) væk så hurtigt som muligt er helt klart målet, siger han.

Kan det ske inden sommerferien?

- Det er klart vores mål. Der vil nok være nogle områder, hvor man fortsat skal bruge det, hvis man nu skal stå tæt sammen, siger Heunicke, da TV 2 fangede ham før sin vaccination.

Partier vil skal forhandle onsdag

Magnus Heunicke understregede, at der nu bliver tale om en konkret forhandling med Folketingets partier om den næste fase af genåbningen.

- Vi drøfter det med partierne onsdag, og vores styrelser er i gang med at lave alle mulige forslag til, hvordan vi kan udfase det. Målet er at få udfaset så meget, så hurtigt som muligt, selvfølgelig trygt og sikkert, men der skal være grund til, at vi har et mundbind, siger Heunicke.

Før forhandlingerne siger flere partier på tværs af Folketingssalen til TV 2, at de også er klar til at lempe kravene for brug af mundbind.

Der er dog stor forskel på, hvor partierne først ser lempelserne ske. For eksempel vil SF have fjernet kravet på plejehjem, mens Dansk Folkeparti vil prioritere detailhandlen.

Brostrøm vil også se på restriktioner

Tidligere mandag sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, at han mente, tiden var moden til at diskutere, om der skal skrues ned på restriktionerne og heriblandt mundbind.

Søren Brostrøm ville ikke overfor TV 2 komme med bud på helt konkrete lempelser eller datoer, da det ifølge ham udelukkende er en politisk beslutning.

Enhedslisten siger august, Dansk Folkeparti allerede i juli.

Lempelser for brugen af mundbind står øverst på flere partiers dagsorden, når de onsdag skal mødes i Epidemiudvalget.

Mens smittetallene i øjeblikket er lave, har knap halvdelen af de danskere, som kan og vil vaccineres, fået første stik. Dermed er banen kridtet op til yderligere diskussioner om en udfasning af restriktionerne.

I sidste ende er det nemlig en politisk beslutning, slår direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm fast. Men han konkluderer samtidig, at den nuværende coronaepidemi er under kontrol, og at diskussionen derfor er værd at tage nu.

Samme melding kommer fra regeringen. På vej ind til sit første, eget vaccinestik siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han ser frem til at drøfte mulighederne for at få mundbindet afskaffet med de resterende partier.

- Inden for den kommende, korte tid er det vores mål at få mundbindet fjernet fra så mange dele af samfundet, som overhovedet muligt, siger han, men ønsker ikke at uddybe det nærmere.

Måske lempelser allerede fra juli

Flere partier er allerede ved at udforme konkrete krav til onsdagens forhandlinger.

- Vi kigger på at lave en samlet pakke, hvor vi begynder at skrue ned for både coronapas og mundbind, lyder det fra Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

For Enhedslisten er målet at slippe af med mundbindet i august.

- Når stort set alle, der kan tilbydes vacciner, har fået tilbuddet, kan vi begynde at kigge på restriktioner som mundbind. Det, forventer jeg, kan ske i august. Selve udfasningen kan forhåbentlig blive inden da, i takt med at smittetallene falder, siger han.

I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel

Kristian Thulesen Dahl, formand i Dansk Folkeparti

Også i Dansk Folkeparti vil man have afskaffet mundbindet - og gerne så hurtigt som muligt.

- I løbet af den kommende måned forventer jeg, at vi godt kan fjerne mundbindet ved detailhandel og andre steder, hvor der er god afstand, og hvor det er til stor gene for dem, der har det på, siger formand Kristian Thulesen Dahl. (DF).

- For mig er det især vigtigt at kigge mod de erhverv, hvor medarbejderne løber rundt med mundbind i 7- 8 timer om dagen. Det er ved servering og ved frontpersonale, hvor både patienter og ansatte jo i høj grad er vaccineret, siger han.

Når partierne mødes onsdag, vil Dansk Folkepartis ydermere stille krav om en lempelse af coronapasset. Her går partiet ind for at indføre en stikprøveordning, så det ikke længere er nødvendigt at tjekke hver gæst på for eksempel en restaurant, men i stedet tage stikprøver. Derudover vil partiet have hævet forsamlingsloftet indendørs til 200, mens cafeer, restauranter og barer skal have lov til at holde åbent til klokken 24.

Som udfasningsplanen er nu, bliver forsamlingsforbuddet hævet til 100 indendørs på fredag, mens det helt fjernes udenfor.

SF vil fjerne mundbind på plejehjem

SF vil ligeledes have undersøgt mulighederne for at fjerne mundbindet hos frontpersonalet. Herunder særligt på landets plejehjem.

- Vi skal have det fjernet de steder, hvor man kender hinanden godt. Det gælder for eksempel på landets plejehjem. De ældre har i forvejen lidt meget under epidemien og har brug for stor daglig kontakt, siger sundhedsordfører i SF, Kirsten Normann Andersen.

Hun er mere tilbageholdende med at nævne andre, konkrete områder.

Vi siger vent

Per Larsen, sundhedsordfører, Konservative

- Der er stadigvæk ikke 100 procent sikkerhed for, at vi ikke kan smitte hinanden, selvom vi er vaccinerede. Derfor skal vi fortsætte brugen af mundbind. Men jeg tror samtidig, det er vigtigt, at det ikke er vaccinen alene, der afgør situationen. Det giver de vaccinerede nogle fordele og et indtryk af, at vi dermed tvinger folk til vaccine.

Men så kan vi potentielt stå over for aldrig at smide mundbindet?

- Selvfølgelig skal vi have fjernet de mundbind. Men det giver bedst mening at fjerne restriktionerne i etaper og med sundhedsmyndighederne i ryggen, siger Kirsten Normann Andersen uden at komme det nærmere.

Konservative vil vente

Både Konservative og Radikale Venstre efterlyser anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, inden de selv stiller krav til konkrete lempelser.

- Mundbind er jo et indgreb i vores personlige frihed. Men der er stadig et bredere samfundshensyn at tage. For eksempel ved vi, at tre procent af de 30- 39-årige ryger på hospitalet, når de bliver smittet. Og der er stadig et stykke tid til, at denne gruppe er blevet vaccineret. Så vi siger vent, lyder det fra Konservatives sundhedsordfører Per Larsen.

Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren

Stinus Lindgren, sundhedsordfører, Radikale Venstre

I Radikale Venstre vil sundhedsordfører Stinus Lindgren gerne være med til at kigge på mulighederne for at fjerne mundbind blandt frontpersonale og i detailhandlen. Men han savner også en sundhedsfaglig vurdering.

- Jeg forventer en gradvis udfasning over sommeren. Vi behøver ikke vente på, at alle er blevet vaccinerede. Men jeg vil gerne høre fra myndighederne, hvor de ser den mindste risiko, siger han og peger på, at august kan blive et vendepunkt for mundbindet.

- På det tidspunkt er så stor en del af befolkningen vaccineret, at det er svært at se, hvorfor vi skulle holde fast i restriktionerne, siger Stinus Lindgren.

Venstre holder kortene tæt

I Venstre vil sundhedsordfører Martin Geertsen ikke løfte sløret for partiets konkrete krav til lempelser omkring mundbind.

- Jeg kommer ikke til at vise min forhandlingshånd over for TV 2. Men jeg ridser gerne nogle af de ting op, som vi vil tage med ind til forhandlinger, siger han og nævner, at Venstre ønsker en udvidelse af åbningstiderne for landets cafeer og restauranter samt en klar plan for udfasning af coronapasset.

- Så må myndighederne jo komme og fortælle os, hvis der er steder, hvor vi skal holde lidt igen. Men det er deres opgave at løfte bevisbyrden, siger Martin Geertsen.

Der er fundet 459 nye smittede med covid-19 iblandt 64.327 PCR-prøver, skriver Statens Serum Institut (SSI).

Tallene kan dog være forbundet med en vis usikkerhed.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har der nemlig været tekniske problemer med indberetningen af prøveresultater fra private udbydere i Region Hovedstaden. De tæller derfor ikke med.

Ifølge Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdeling på Bispebjerg Hospital, er det lidt svært at kommentere dagens tal.

- Smittetallene er jo lidt anderledes i dag, men det ser ud til, at alt er ved det gamle og stabilt. Så jeg har ikke nogen specielt nyskabende kommentarer, siger han.

Antallet af PCR-prøver er også lavere end normalt. Ikke siden 16. februar har der været analyseret færre end 100.000 prøver på et døgn.

Af de indberettede prøver var 0,71 procent positive med covid-19. Det tal kaldes også positivprocenten og har siden starten af maj svinget mellem 0,34 og 0,81 procent.

Ifølge overlægen er det ikke det store problem, at folk bliver smittet, så længe de ikke bliver slemt syge.

- Om man bliver smittet er jo måske ikke ligegyldigt, men næsten ligegyldigt - så længe folk ikke bliver meget syge.

- Mig bekendt er der ikke nogen, der bliver slemt syge, når de er vaccineret, siger Christian Wamberg.

Lyntests tæller ikke med

Siden søndag er antallet af indlagte desuden faldet med én. Dermed er der nu 137 indlagte covid-19-patienter.

Af dem er 27 i øjeblikket indlagt på intensivafdeling. Af de 27 er 19 forbundet til en respirator, der kan hjælpe dem med at trække vejret.

I SSI's opdatering fremgår det desuden, at der er sket 2 dødsfald iblandt personer, der har været smittet med coronavirus.

Siden søndag er der desuden indberettet 79.760 resultater fra lyntests. De tæller dog ikke med i opgørelsen, da der er en for høj usikkerhed forbundet med prøvesvaret fra en lyntest.

Derfor får mange foretaget en konfirmerende PCR-test, hvis de bliver testet positive for covid-19 i en lyntest.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Flere eksperter sætter nu spørgsmålstegn ved, om den videre vaccination bør inkludere de personer, som allerede har været smittet med coronavirus.

- Man får ikke noget ud af at vaccinere dem, som allerede har opnået immunitet.

Sådan lyder det fra Christian Kanstrup Holm, forsker i immunologi og virologi ved Aarhus Universitet.

For mens tidligere smittede, som ifølge deres coronapas er immune, får stukket vaccine i armene, må de sidste danskere væbne sig med tålmodighed. Flere udskydelser af vaccinationskalenderen betyder, at de sidste først forventes at være færdigvaccineret et stykke inde i september.

Virolog: Vaccine bedre brugt på andre

Ifølge Christine Stabell Benn, der er klinisk professor ved Syddansk Universitet, viser flere studier, at kroppen bliver modstandsdygtig overfor smitte med coronavirus, når man har været smittet.

- Vi har epidemiologisk data, som viser meget klart, at vi halvandet år inde i pandemien kun har meget få bekræftede reinfektioner, siger hun.

Og netop den lave risiko for at blive smittet med coronavirus på ny gør, at Christine Stabell Benn ikke kan se pointen i at tilbyde vaccinen til de tidligere smittede på nuværende tidspunkt.

Der er god dokumentation for, at man kan vaccinere dem, som har været smittede

Søren Brostrøm, direktør Sundhedsstyrelsen

På samme måde mener Christian Kanstrup Holm også, at vaccinestikkene ville være bedre brugt på de danskere, som ikke har været syge.

- Jeg følger den tradition, som vi altid har haft i Danmark. Nemlig at man ikke skal vaccinere nogen, der ikke er i risiko for at få sygdommen, siger Christian Kanstrup Holm.

Styrelse: Immuniteten kan svinge

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man immun overfor coronavirus i op til otte måneder efter, man har været smittet. Men myndighederne anbefaler alligevel, at alle, der har været smittet, bliver vaccineret på lige fod med andre danskere i vaccinationskalenderen.

Argumentet for dette er, at styrelsen på nuværende tidspunkt har begrænset viden om immunitet, efter at man er blevet rask, lyder det.

- Det er ikke alle, som bliver immune efter at have været smittede, siger direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

Når kroppen udsættes for smitte, dannes der antistoffer for virussen i blodet. Men da man på nuværende tidspunkt ikke ved, i hvor høj grad antistofferne beskytter mod ny smitte, lyder anbefalingen altså, at man fortsat bliver vaccineret.

- Vi ved, at der er god dokumentation for, at man godt kan vaccinere dem, som har været smittede med coronavirus, siger Søren Brostrøm

Ekspert: Argumentet holder ikke

Men argumentet om begrænset viden om immunitet efter endt sygdomsforløb holder ifølge Christian Kanstrup Holm ikke.

- Vi har rimelig god viden om immunitet. Coronavirus opfører sig her fuldstændigt ligesom andre virussygdomme, vi kender, siger han.

I følge de seneste tal har flere end to millioner danskere modtaget deres første stik mod cornavirus.

Hertil viser tallene, at det nu er hele 87 procent af alle danskere over 50 år samt patienter i særlig risiko og sundhedspersonale, som er vaccineret.