100 år gammel vaccine ser ud til have en effekt mod coronavirus, viser studie

En ny vaccine ser nu ud til at have meldt sig på banen i kampen mod covid-19. I et nyt studie viser den sig nemlig at have en effekt på 68 procent mod SARS-CoV-2 – en højere beskyttelse end den nu tilsidesatte vaccine fra AstraZeneca.

Men faktisk er ordet "ny" en forkert beskrivelse. For i virkeligheden er der tale om en 100 år gammel vaccine, Calmette-vaccinen, som er udviklet til at beskytte mod tuberkulose.

Det bliver ikke sidste gang, vi bliver ramt af en verdensomspændende virus

Anne Marie Rosendahl Madsen, læge og videnskabelig assistent på Syddansk Universitet

Det bliver den forsat brugt til. Men da vaccinen allerede er kendt for at have gavnlige effekter på kroppens medfødte immunforsvar, kastede forskere sig ved coronapandemiens start ud i forsøg på at finde ud af, om den også ville have en effekt mod coronavirussen.

Og det tyder det altså nu på, at Calmette-vaccinen har – når den vel at mærke er blevet givet mere end én gang.

Tydelig forskel på antal indlagte efter vaccine

Studiet – der er græsk og endnu ikke er blevet bedømt af fagfæller – har udover at være et meget lille studie en lang række svagheder.

Det er blandt andet ikke undersøgt, hvilke virusvarianter de smittede har haft.

Samtidig er der i nogle tilfælde på grund af manglende kapacitet kun konstateret coronavirus hos de hospitalsindlagte patienter, der alle havde underliggende sygdom, ud fra symptomer og ikke testning.

Alligevel giver studiet grund til den optimisme, som mange forskere håbede: At vaccinen kan have en effekt mod covid-19, siger Anne Marie Rosendahl Madsen, der er læge og videnskabelig assistent på Syddansk Universitet.

- De græske forskere har fundet en tydelig forskel på, hvor mange der blevet syge med covid-19 i forhold til, om patienterne har fået placebo (saltvandsindsprøjtning, red.) eller Calmette-vaccinen, siger hun.

Hun undersøger sammen med blandt andet professor og vaccineforsker Christine Stabell Benn i et dansk studie Calmette-vaccinens brede effekt på immunforsvaret. Men efter coronavirussens udbrud undersøger studiet nu også, om vaccinen har en effekt, når det gælder covid-19.

Hollandsk studie viste ingen forskel efter et stik, men...

I Holland, Australien og Sydafrika er der også studier af vaccinens effekt på SARS-CoV-2.

Mens det australske studie kæmper med for få deltagere på grund af generel lav smitte i samfundet, har de hollandske forskere i deres studie ikke kunnet se en effekt af Calmette-vaccinen, når det gælder antallet af smittetilfælde.

Det er mere effektivt, jo flere gange man får vaccinen

Anne Marie Rosendahl Madsen

Det kan dog skyldes den simple forklaring, at de hollandske forsøgspersoner kun har fået et og ikke to vaccinestik.

I Holland bliver befolkningen nemlig ikke vaccineret mod tuberkulose fra barns ben. Det er derimod tilfældet i blandt andet Grækenland og i Sydafrika, hvor der derfor er tale om revaccination, når forsøgspersonerne bliver vaccineret i forbindelse med landenes studier.

- Meget tyder på, at der vil være større effekt på immunforsvaret ved revaccination. Det peger flere studier også på. Det er mere effektivt, jo flere gange man får vaccinen, siger Anne Marie Rosendahl Madsen.

Også i Danmark har langt de fleste voksne, der er født før 1977, fået Calmette-vaccinen. Derfor er der også hovedsageligt tale om revaccination, når danske forsøgspersoner bliver vaccineret i forbindelse med det danske Calmette-studie.

I Sydafrika holder komité øje med "spektakulær beskyttelse"

Ingen af studierne når formentligt at få betydning for den verdensomspændende vaccineudrulning, der er i gang lige nu.

Det skyldes blandt andet, at nogle af de store studier er blevet sat tilbage af den hurtige udrulning af de specifikke vacciner som Pfizers og Modernas.

Den vil måske kunne ruste personer bedre, og hvis den kan booste kroppens immunforsvar, kan vi vinde noget tid

Anne Marie Rosendahl Madsen

Det danske studie er stadig i gang med at inkludere deltagere og er – ligesom det sydafrikanske – et dobbeltblindet studie. Det betyder, at hverken forsøgspersonen eller forskerne ved, om deltagerne har fået Calmette-vaccinen eller placebo, før studierne bliver afsluttet i slutningen af i år.

I en mail til TV 2 oplyser den sydafrikanske professor Andreas Diacon ved Stellenbosch University i Cape Town i Sydafrika, at en uafhængig komite holder øje med resultaterne fra det sydafrikanske studie.

Han skriver desuden, at hvis forsøgene viser, at Calmette-vaccinen har en "spektakulær beskyttelse" mod covid-19, vil forsøgene med vaccinen blive stoppet for at kunne blive rullet bredt ud.

Det er endnu ikke sket.

- Men det kan også skyldes, at vi – ligesom grækerne – har relativt få "covid-relaterede hospitalsindlæggelser", som er slutformålet (for studiet, red.), skriver han og fremhæver, at der bliver indsamlet mange andre data, der kan vise, om vaccinen har en anden effekt end at hindre indlæggelser.

Vaccinen kan måske noget, som coronavaccinerne ikke kan

Når de græske resultater alligevel gør indtryk på flere forsker, skyldes det den 100 år gamle vaccines potentiale, når det gælder kroppens immunforsvar. Eller sagt med Anne Marie Rosendahl Madsens ord:

- Det bliver ikke sidste gang, vi bliver ramt af en verdensomspændende virus, og det er vigtigt at lære så meget som muligt, til når det sker igen.

Det sidste års rekordhurtige udvikling af flere coronavacciner betyder heller ikke, at Calmette-vaccinen – hvis den viser sig at have en effekt mod SARS-CoV-2 – ikke har sin berettigelse.

Tværtimod.

For Calmette-vaccinen er nemlig ikke specifikt rettet mod SARS-CoV-2 som de nyudviklede coronavacciner. Den stimulerer derimod kroppens brede immunforsvar.

Det betyder, at de virusmutationer, som allerede er sket flere gange, ikke vil være en udfordring for Calmette-vaccinen, sådan som eksperterne frygter er tilfældet med de specifikke vacciner.

- Vi forventer ikke, at Calmette-vaccinen i den brede befolkning vil have en beskyttelse, som er i nærheden af den, specifikke vacciner giver. Men den vil måske kunne ruste personer bedre, og hvis den kan booste kroppens immunforsvar, kan vi vinde noget tid, siger Anne Marie Rosendahl Madsen.

Vaccinen er godkendt og gennemtestet, og man ved, at der er få bivirkninger. Hvis der bare er antydningen af, at den har en effekt mod covid-19, hvorfor revaccinerer man så ikke bare nu i alle de lande, hvor befolkningen har fået første stik?

- Som videnskabsfolk er vi ikke så vilde med bare at gøre noget uden gennemtestede og videnskabelige beviser. Vi skal kun vaccinere, hvis det giver mening. Samtidig skal der også være nok vacciner til at beskytte de små børn i verden mod tuberkulose, siger hun.

Coronapresset Nordkorea sender hær af forældreløse på arbejde

Hundredvis af unge, forældreløse nordkoreanere har angiveligt meldt sig frivilligt til at arbejde i landets mine-, landbrugs- og byggesektor.

Det skriver Nordkoreas statslige nyhedsbureau KCNA lørdag.

Ifølge KCNA har mere end 700 forældreløse "med visdom og mod i deres bedste unge alder" valgt at arbejde på kollektive landbrug på et stort jern- og stålkompleks og med skovdrift.

Torsdag meldte bureauet, at cirka 150 dimittender fra tre skoler for forældreløse havde meldt sig til at arbejde frivilligt i landets kulminer.

KCNA oplyser ikke noget om de forældreløses alder. Men billeder i statslige aviser viser unge mennesker, der ser ud til at være i deres teenageår.

Trods meldingerne er der næppe tale om frivilligt arbejde. Flere menneskerettighedsorganisationer har længe beskyldt Nordkorea for at udnytte børn til tvangsarbejde. Noget som landet benægter.

FN har tidligere sagt, at lukningen af Nordkoreas grænser for at håndtere coronapandemien har forværret menneskerettighedsovertrædelser i landet og de økonomiske trængsler for de cirka 26 millioner indbyggere.

Mangler på mad

Siden pandemien brød ud, har der ifølge FN også være flere meldinger om mangel på mad.

Lukningen af grænserne har blandt andet påvirket handelsruter til Kina, der er Nordkoreas vigtigste økonomiske livline.

USA's udenrigsministerium frigav i 2020 en rapport om menneskerettigheder i Nordkorea.

Den fandt eksempler på, at børn ned til 16-årsalderen blev indskrevet i militærlignende byggebrigader i op til ti år ad gangen. Her blev de blandt andet udsat for lange arbejdsdage og farligt arbejde.

- De studerende led af fysiske og psykologiske skader, fejlernæring og udmattelse på grund af tvangsarbejde, står der blandt andet i rapporten.

Nordkoreas leder, Kim Jong-Un, skrev tirsdag i et brev til flere fagbevægelser, at landet de seneste år har stået over for sine "værste problemer nogensinde".

KCNA har på det seneste også meldt om, hvordan universitetsstuderende og soldater fra landets kæmpe hær af værnepligtige har meldt sig til frivilligt arbejde.

Mette Frederiksen havde feber og vejrtrækningsbesvær, da hun lukkede landet ned

11. marts 2020 lukkede statsminister Mette Frederiksen landet ned for at skærme befolkningen mod en sygdom, der giver feber og vejrtrækningsbesvær.

Men faktisk døjede Frederiksen med lige nøjagtig samme symptomer samme dag.

Det fremgår af en ny bog med titlen ’Det første år’ af forfatter Anne Sofie Kragh, der har fulgt landets statsminister tæt i de skæbnesvangre martsdage sidste år.

I bogen kan man læse, at statsministeren var syg, havde besvær ved at trække vejret og fik det gradvist værre på dagen, hvor hun lukkede alt fra biblioteker til skoler og sendte alle offentlige ansatte hjem.

Statsministeren lod sig dagen efter, 12. marts, teste, og prøven kom tilbage med et negativt svar.

Havde før sagt nej til test

Mens vi i dag tester flere hundrede tusinde danskere hver dag, var coronatest i pandemiens spæde start en mangelvare.

Og derfor havde statsministeren rent faktisk afvist at lade sig teste, efter at hun 5. marts 2020 fandt ud af, at hun havde været nær kontakt til skatteminister Morten Bødskov (S), der havde været i selskab med den coronasmittede fodboldspiller Thomas Kahlenberg.

Hendes nære rådgiver Martin Justesen havde ellers overtalt hende til at lade sig teste, men da han forlod lokalet, bad Mette Frederiksen straks sin ministersekretær om at aflyse testen, da hun – ifølge bogen - ikke ville hoppe foran sygeplejersker og sosu-assistenter i testkøen.

På grund af manglen på coronatests i marts 2020 var sundhedsmyndighederne nødt til at prioritere, hvem der kunne få en test. Derfor skulle man have en henvisning af egen læge, hvis man ville testes for coronavirus.

TV 2 forsøger at få en uddybende kommentar fra Statsministeriet.

Bogen ’Det første år’ afdækker også konfliktfyldte scener mellem Mette Frederiksen og Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm. Læs historien her.

Ny bog afdækker konfliktfyldte scener i striden mellem Frederiksen og Brostrøm

Flere konfliktfyldte scener udspillede sig bag kulisserne, da regeringen sidste år lukkede landet ned.

Her stødte blandt andre statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm. Det beskriver forfatter Anne Sofie Kragh i sin nye bog, ’Det første år’, som udkommer mandag.

Forfatteren har fulgt statsministerens første år på posten fra tæt hold og har ved hjælp af interviews med statsministeren selv og med ”centrale medarbejdere og politikere” forsøgt at genskabe afgørende scener i forbindelse med de historiske pressemøder i foråret 2020.

Inden pressemødet 10. marts 2020 – dagen inden den første store nedlukning – krydsede Frederiksen og Brostrøm klinger, skriver Anne Sofie Kragh.

Mette Frederiksen ville melde ud, at de særligt sårbare blandt andet skulle holde sig hjemme så meget som muligt, men det mente Brostrøm ikke kunne begrundes fagligt.

Hvem skulle definere, hvem der hørte til i den sårbare gruppe, spurgte Brostrøm, hvorefter Mette Frederiksen ifølge bogen spurgte, hvordan det kunne give mening ikke at passe på de særligt sårbare.

Man sidder tilbage med det klare indtryk, at havde Brostrøm fået sin vilje, så havde Danmark håndteret coronasituationen i foråret 2020 helt anderledes

Hans Redder, politisk redaktør, TV 2

Til det svarede Brostrøm ifølge bogen:

- Det er klart, at jeg ikke kommer til at stå på et pressemøde og undsige statsministeren, men hvis du siger det der, så bliver det uden mig, sagde han, hvorefter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og departementscheferne Barbara Bertelsen og Per Okkels forsøgte at mægle mellem parterne, skriver Anne Sofie Kragh.

Søren Brostrøm endte med at deltage på pressemødet, og Mette Frederiksen endte med at udsende en besked til de særligt sårbare på pressemødet.

I bogen beskrives flere andre episoder, hvor toppen af Sundhedsstyrelsen og toppen af Statsministeriet ikke ser ens på håndteringen af coronasituationen i de afgørende martsdage i fjor.

Søren Brostrøm ønsker ikke at kommentere sagen over for TV 2.

Brostrøm ønskede at slippe for pressemøderne

Det er ikke første gang, at historier om splid mellem statsministeren og sundhedsdirektøren finder vej til offentligheden.

Tilbage i januar udkom en ekspertrapport om regeringens og myndighedernes håndtering af coronakrisen. Også her kunne man læse, at forholdet mellem de to var præget af konflikt, da Danmark lukkede ned.

Blandt andet beskrev rapporten, hvordan Søren Brostrøm flere gange forsøgte at slippe for at deltage i regeringens pressemøder – men ikke fik lov.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, tilføjer bogen nye interessante detaljer om de historiske dage i marts 2020.

- De beslutninger, der blev truffet i de dage, var nogle af de mest skelsættende og vidtgående i nyere danmarkshistorie, og det står mere og mere klart, hvor uenige de to mest betydningsfulde personer – Frederiksen og Brostrøm – var om håndteringen.

- Man sidder tilbage med det klare indtryk, at havde Brostrøm fået sin vilje, så havde Danmark håndteret coronasituationen i foråret 2020 helt anderledes. Og det kunne han meget vel have fået, hvis ikke Mette Frederiksen, og især hendes departementschef Barbara Bertelsen, konstant havde insisteret på, at der skulle handles hurtigere og mere resolut, siger Hans Redder.

Et af omdrejningspunkterne i ekspertgruppens rapport fra januar 2021 var, hvorvidt det var på baggrund af myndighedernes anbefaling, at Danmark blev lukket ned på pressemødet 11. marts.

Her sagde Mette Frederiksen – flankeret af Brostrøm – at det var ”myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned”.

Meget tydede ifølge rapporten på, at den udmelding fra statsministeren ikke var 100 procent korrekt.

- Den måde, som statsministeren kommunikerer det her på, afspejler ikke de faktiske forhold omkring rådgivningen fra sundhedsmyndighederne, sagde formand for ekspertgruppen Jørgen Grønnegård Christensen, da han i januar fremlagde rapportens konklusioner.

Grønnegård Christensens udmelding blev understøttet i rapporten, hvor ekspertgruppen ikke kunne finde skitsen til regeringens nedlukning hos sundhedsmyndighederne. Deres vurdering var i stedet, at nedlukningen "i al væsentlighed" blev udtænkt i Statsministeriet.

'Det første år' kaster dog et nyt og nuanceret lys på sagen. Af bogen fremgår det nemlig, at modstanden mod den store nedlukning primært kom fra Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm, mens seruminstituttets Kåre Mølbak forholdt sig langt mere positiv overfor den hårde nedlukning af landet.

Danske politikere klar til at hjælpe presset svensk sundhedsvæsen

Presset på intensivafdelingerne i Sverige, der håndterer coronapatienter, er blevet så stort, at de svenske læger og myndigheder har råbt vagt i gevær.

Derfor har Sveriges socialminister, Lena Hallengren (S), nu bedt sine skandinaviske nabolande om hjælp.

I Danmark er sundhedsordfører i Venstre Martin Geertsen ikke i tvivl om, at Danmark skal lytte og bidrage til at hjælpe Sverige ud af den situation, landet befinder sig i.

- Der er tale om et broderfolk, og hvis et broderfolk råber om hjælp, så synes jeg naturligvis, at vi skal lytte. De danske regioner og den danske regering skal kigge på, hvad vi kan bidrage med, siger han.

Martin Geertsen slår dog fast, at det ikke betyder, at man skal tilsidesætte ventelister og kritisk sygdom i det danske sundhedsvæsen.

- I udgangspunktet synes jeg, at vi skal tage positivt imod den svenske anmodning og gøre, hvad vi kan for at bidrage. Vi havde forventet det samme af svenskerne, hvis vi havde stået i en lignende situation, siger han.

Ikke nogen formel forespørgsel

I et skrifteligt svar til TV 2 bekræfter sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at han er i kontakt med sin svenske sundhedsministerkollega om situationen på de svenske intensivafdelinger.

- I samfundskriser står Danmark og Sverige altid klar til at hjælpe hinanden og vores befolkninger, og det vil vi også fra dansk side være parate til i dag, siger han.

Sverige har dog ikke sendt en formel forespørgsel, oplyser sundhedsministeren. Alligevel har man fra dansk side bekræftet, at svenske hospitaler kan ansætte dansk sundhedspersonale i kortere eller længere perioder eksempelvis henover sommeren.

- Der vil nu blive igangsat en dialog med regionerne om, hvordan de kan hjælpe medarbejdere, som har overskud til og er interesserede i at træde til og aflaste deres svenske kolleger. Det er muligt, fordi vi har god kontrol med epidemien, skriver Magnus Heunicke.

DF: Dobbeltmoralsk at bede om hjælp, mens man lemper restriktioner

Sundhedsordføreren i Dansk Folkeparti, Liselott Blixt, mener, at svenskernes råb om hjælp er et udtryk for dobbeltmoral.

For midt i bekymringerne om det stigende pres på intensivafdelingerne i Sverige præsenterede landets statsminister, Stefan Löfven (S), i torsdags en genåbningsplan.

Ifølge Ritzau er der tale om en plan med fem trin, og første trin af planen træder i kraft tirsdag 1. juni.

Her lempes forsamlingsforbuddet, og udskænkningssteder får lov til at servere alkohol frem til klokken 22.00 og holde åbent til klokken 22.30, men højst med fire personer i et selskab, skriver det svenske nyhedsbureau TT.

- Det er lidt mærkværdigt, at Sverige går ud og beder om hjælp, når man tidligere har pralet med at være et land, der har holdt igen med restriktionerne, og dermed delvist selv har skyld i, at man har det pres på sygehusene, man har, siger Liselott Blixt.

Hun mener dog, at det er vigtigt, at danskerne hjælper til i det omfang, det er muligt.

- Man skal hjælpe sine nabolande, hvis de har brug for hjælp. Men jeg mener også, at det skal være helt frivilligt for både læger og sygeplejersker.

Danske læger står klar til at hjælpe

Joachim Hoffmann-Petersen, formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin, siger til TV 2, at danske læger er klar til at hjælpe i Sverige.

- Selvfølgelig er vi det. Når et naboland spørger om hjælp, så må vi jo gøre, hvad vi kan. Vi har også ledig kapacitet, så det kan vi godt, siger han.

Hjælpen kan ifølge formanden ske i form af, at dansk sundhedspersonale tager til Sverige, eller at svenske patienter flyttes til Danmark.

Computerspil bekæmper fake news og misinformation om corona

Det kan være noget af en udfordring at navigere i mængden af opslag og nyheder på de sociale medier.

Og siden coronapandemien ramte, er antallet af opslag med tvivlsomme eller decideret falske informationer steget voldsomt.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har sågar kaldt det for en "infodemi".

Vi sammenligner det med, at man ødelægger en tryllekunstners trick

Rivka Otten, Projektleder, Bad News Game

Men nu er der hjælp at hente. Britiske forskere og hollandske spiludviklere har nemlig lavet computerspillet 'Go Viral!'.

- Selvom fakta-tjek er utroligt vigtigt arbejde, sker det ofte for sent, siger Sander van der Linden, der er professor på Cambridge Universitetet til Medical News Today.

- At prøve at afvise misinformation, efter det er spredt, er ofte en svær, hvis ikke umulig, opgave, siger han.

En alternativ tilgang

'Go Viral!' er gratis og ligger tilgængeligt på internettet. Det tager cirka fem minutter at gennemføre, og målet er at ruste spilleren til bedre at kunne genkende misinformation.

Men udviklerne har lavet et særligt greb, der adskiller spillet fra en almindelig informationskampagne.

- Vi beder dig om at spille som skurken, siger Rivka Otten, projektleder ved Bad News Game i Haag i Holland.

Som skurk skal man blive bedre og bedre til at sprede misinformation i spillet. Ideen er, at spilleren bliver bedre til at gennemskue misinformation, når denne selv har prøvet at lave den.

- Vi sammenligner det med, at man ødelægger en tryllekunstners trick: Hvis vi fortæller jer, hvordan tricket fungerer, så mister det sin magi, siger hun.

Spillet er en videreudvikling af computerspillet 'Bad news', der arbejdede med fake news og misinformation generelt. Det nye spil fokuserer på coronapandemien og vaccinenyheder.

- Især fordi det vedrører folks helbred, er det meget ømtåleligt. Folk er meget bange, siger Rivka Otten.

Prøv spillet her.

Målbar effekt

Projektet har opbakning fra blandt andet den britiske regering, verdenssundhedsorganisationen WHO og EU-Kommissionen.

Derudover har en gruppe forskere fra Cambridge Universitet både været med til at udvikle spillet samt at måle effekten af det løbende.

- Ved at udsætte spillerne for de metoder, personer bruger til at lave falske nyheder, kan vi skabe en slags modstandsdygtighed mod de falske nyheder, i stedet for at bekæmpe hver enkel falske påstand, siger Melisa Basol, der er hovedforfatter på forskningsprojektet, til Medical News Today.

Over 400.000 har indtil videre gennemført spillet, og forskningsprojektet fra Cambridge Universitetet viser, at det virker.

Mindst en uge efter at have spillet spillet er spillerne både bedre til at genkende misinformation og mindre tilbøjelige til at dele tvivlsomme oplysninger selv, lyder det i konklusionen.

Ifølge medforfatteren Sander van der Linden, kan man sammenligne tilgangen til bekæmpelse af falske nyheder og misinformative opslag med udrulningen af coronavacciner i hele verden for tiden.

- Hvis nok mennesker ”vaccineres”, kan informationsvirussen ikke spredes, siger han.

Indtil videre findes spillet på otte sprog. Blandt andet engelsk, tysk, fransk og spansk.

1038 nye smittede

1038 personer har det seneste døgn fået besked om, at de er smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De er fundet i 203.591 PCR-test, hvilket betyder, at 0,51 procent af prøverne påviste smitte.

Det er 11. gang i maj, at der er flere end 1000 nye smittetilfælde på et døgn.

Antallet af indlagte stiger med en, så der søndag er 144 personer indlagt med coronavirus på landets hospitaler.

Ligesom i fredagens opgørelse er der 33 af de indlagte, der er så syge, at de modtager behandling på intensivafdelinger. Heraf får 22 hjælp af en respirator til at trække vejret.

Ekspert: Stabile tal

Ifølge adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet Eskild Petersen er de danske smittetal "meget stabile", når man kigger på udviklingen over de seneste syv til ti dage.

- Når jeg ser helt overordnet på det for hele landet, så er der efter min mening kontrol over det, siger han.

Der er registreret fire nye dødsfald. Dermed har 2516, der var bekræftet smittet med coronavirus, mistet livet under pandemien.

- Vi havde i februar-marts en stor angst for den engelske variant. Men vi har vist, at vi kan kontrollere den. Folk har virkelig forstået, hvad det drejer sig om og overholder restriktionerne, siger Eskild Petersen.