Vietnam har opdaget en ny variant af coronavirus.

Varianten er en blanding af de to mest udbredte varianter i landet, nemlig den britiske og den indiske variant.

- Specifikt er der på den indiske variant fundet mutationer, der oprindeligt kommer fra den britiske variant, siger Vietnams sundhedsminister, Nguyen Thanh Long, lørdag på en konference om coronasituationen i landet ifølge onlineavisen VnExpress.

- Vi vil snarest dele denne opdagelse med resten af verden, tilføjede han.

- Vi behøver ikke lade panikken brede sig

Uden at kende til detaljerne om den vietnamesiske variant siger en dansk ekspert dog, at varianten næppe behøver gøre os herhjemme bekymrede:

- Der er nye varianter alle vegne, og de viser sig ofte at være mere smitsomme. Men det afgørende er, at vi endnu ikke har set et dokumenteret eksempel på en ny variant, som de kendte vacciner ikke bider på. Og så længe vi ikke har set sådan en variant, behøver vi ikke lade panikken brede sig, hver gang vi hører om en ny variant, siger overlæge Christian Wamberg fra Bispebjerg Hospital til TV 2.

Og beskeden fra Vietnam er netop, som Christian Wamberg beskriver det:

Nemlig at den nye variant er yderst smitsom, mens der til gengæld ikke er meldinger om, at den skulle være mere dødelig eller mindre modtagelig over for vacciner.

Ifølge sundhedsminister Nguyen Thanh Long har laboratorieundersøgelser vist, at den nye variant er væsentligt mere smitsom end andre kendte coronavarianter, og at den er i stand til at reproducere sig selv meget hurtigt.

Det kan forklare, hvorfor der på kort tid er blevet registreret mange tilfælde af den nye variant forskellige steder i Vietnam.

I gang med fjerde bølge

Vietnam kæmper i øjeblikket med en fjerde bølge af coronavirus efter at have holdt pandemien for døren det meste af sidste år. Den nye bølge er karakteriseret ved, at smitten spreder sig hurtigere end tidligere.

Siden april er over 3600 personer således blevet smittet med coronavirus. Det er over halvdelen af landets totale antal smittede på 6396.

I alt 47 personer er døde med covid-19 i landet.

Hvis man plejer at samle muslinger i områderne Risgårde Bredning og Hvalpsund i Limfjorden, bør man holde sig fra det i øjeblikket, oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Advarslen kommer efter fundet af en potentielt dødelig algegift.

Desuden opfordres østers- og muslingesamlere til at orientere sig på Fødevarestyrelsen hjemmeside, inden de indsamler andre steder i Limfjorden.

Det er fortsat sikkert at købe muslinger og østers i butikker og på restauranter, da de bliver overvåget for algegift.

Prikkende fornemmelse og følelsesløshed

Algegiften, der er fundet i muslingerne, kaldes paralyserende skaldyrsforgiftning (PSP). Symptomerne på giften er en prikkende og brændende fornemmelse i mund og i hud samt følelsesløshed. Herefter følger typisk svimmelhed og feber.

I tilfælde af kraftig forgiftning medfører generelt tab af muskelkoordinering, åndedrætsbesvær og død ved åndedrætssvigt i meget uheldige tilfælde. Inkubationstiden for forgiftningen varer fra 30 minutter til få timer, og forgiftningstilstanden kan vare i flere uger.

Læs mere på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

En 65-årig mand mistede natten til lørdag livet, da der udbrød brand i hans rækkehus i Hanstholm.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet fik anmeldelsen klokken 00.20. I forbindelse med branden blev naboerne til den 65-årige evakueret. Ingen andre er dog kommet til skade.

Teknikere skal nu undersøge huset for at finde frem til brandårsagen.

- Intet tyder på, at der ligger en forbrydelse bag. Om branden så skyldes for eksempel rygning eller noget andet, må de tekniske undersøgelser vise, siger politiets vagtchef Simon Skelkjær.

De pårørende er blevet underrettet om ulykken.

Da Donald Trumps tidligere chefstrateg, Steve Bannon, sidste år blev anholdt og sigtet for bedrageri, trak det overskrifter.

Ikke kun på grund af anklagerne mod Bannon, men også fordi anholdelsen fandt sted ombord på en stor luksusyacht.

Med sine 46 meter og imponerende ydre havde yachten vakt opsigt ud for kysten ved Westbrook, Connecticut, og blandt de lokale strandgæster havde snakken i flere dage gået på, hvem der mon ejede den enorme båd.

- Jeg har aldrig set så stor en båd. Ifølge vores udlejer var det Brad Pitt og Leonardo DiCaprio. Det måtte være et stort navn, som en af gæsterne udtalte til den lokale avis The Day.

Men der var ingen Hollywood-berømtheder ombord på yachten.

Det var i stedet Steve Bannon og bådens kinesiske ejer.

Nogle steder er han kendt som Miles Guo.

Andre gange går han under navnet Miles Kwok.

Men oftest er det Guo Wengui.

Anholdelsen og bedragerisagen havde umiddelbart intet at gøre med den kinesiske milliardær, men medierne fattede alligevel interesse for manden med de tætte bånd til Bannon.

For Guo Wengui er en kontroversiel skikkelse, der både er eftersøgt af det kinesiske styre og i søgelyset hos FBI.

Og nu er han igen kommet i fokus.

Myrenetværket

En ny rapport udpeger nemlig Guo Wengui som den centrale figur i et omfattende netværk af internetmedier og profiler på sociale medier, som spreder falske påstande om alt fra coronavacciner til valgsvindel og konspirationsteorien QAnon.

Bag rapporten står den amerikanske analysevirksomhed Graphika, der tidligere har leveret research til blandt andre Facebook og det amerikanske senats efterretningskomité.

Graphika beskriver Guo Wengui som det centrale "bindeled" i misinformationsnetværket:

- Han er den ledende personlighed, der virker til at definere mål og budskaber, og som er positioneret som en klog leder, der skal beundres og følges.

Netværket omfatter medieplatformene GTV og GNews, og Guo Wengui medvirker ofte selv i deres videoer. I april optrådte han eksempelvis i en video fra GNews, hvori han kaldte covid-19-vacciner for "falske" og "gift".

Ifølge Graphika råder netværket over tusindvis af profiler på sociale medier, som alene viderebringer Guo-relateret indhold.

Guo-støtterne i netværket kalder sig selv for "myrer" og er organiseret i mindre handlingsgrupper kaldet "Himalaya-farme", skriver Graphika.

Afviser anklager som absurde

Også virksomheden Alethea Group, der arbejder med at spore misinformation på nettet, har for nylig identificeret og beskrevet netværket.

Her hæfter man sig ved, at netværket er velbevandret i amerikansk politik, men i stand til at formidle sine budskaber på flere forskellige sprog.

Dagen inden præsidentvalget i USA 3. november sidste år sporede de for eksempel et forsøg på at sprede misinformation om valget på spansk.

- De her grupper ligger ikke bare i dvale efter et valg. De skifter fokus og emner for at bevare deres relevans, så de kan aktiveres for at opnå målene for de personer, der kontrollerer dem, siger Lisa Kaplan, der er chef for den amerikanske virksomhed, til Washington Post.

I en e-mail til Washington Post afviser en talsmand for Guo Wengui, at den kinesiske rigmand på nogen måde kontrollerer indholdet på sine medieplatforme.

- At antyde, at hr. Guo skulle være ansvarlig for alt, der bliver udgivet på platformen, vil være absurd, lyder det i svaret.

Spørgsmålet er så, om Guo Wengui taler sandt.

En tvivl der synes at opstå igen og igen.

Den mystiske milliardær

For er der én ting, der er sikkert, er det nemlig, at meget lidt er sikkert, når snakken falder på kinesiske Guo Wengui.

Han er 51 år. Eller 52. Eller måske endda 53.

Kilderne er uenige, og selvom han gennem årene er blevet beskrevet i adskillige store internationale medier, varierer detaljerne om hans liv fra gang til gang.

Som New York Times skrev i 2018, er det ikke engang sikkert, at hans navn er Guo Wengui. Udover de allerede nævnte aliasser er der ifølge avisen meldinger om, at han i Hongkong også er gået under navnet Guo Haoyun.

Hvad der er enighed om er, at han som ejendomsudvikler og -investor i Kina opbyggede en formue så stor, at han på et tidspunkt rangerede som landets 73. rigeste person.

Guo havde kontakter højt oppe i systemet, hvilket hjalp ham med at lande flere lukrative projekter og få de rette byggetilladelser.

Hvis nogen trodsede ham, kom de hurtigt til at fortryde. Som i 2006 da han overdragede politiet en sexoptagelse med Beijings viceborgmester, som ifølge New York Times havde modsat sig Guos opkøb af en vigtig byggegrund.

Politikeren blev fængslet, mens Guo fik sin grund og kunne opføre sin bygning tæt ved det olympiske stadion.

I 2014 vendte lykken dog for milliardæren, da en af hans tætte forretningsforbindelser blev anholdt af de kinesiske anti-korruptionsmyndigheder.

Samarbejdspartneren hævdede senere, at han havde taget imod millioner i bestikkelse fra Guo Wengui.

Men på dette tidspunkt havde Guo allerede forladt Kina.

I krig med Kina

I 2015 flyttede milliardæren til USA, der ikke har en udleveringsaftale med Kina.

Han bosatte sig i en 830 kvadratmeter stor penthouselejlighed i New York med udsigt over Central Park, som han havde købt for rundt regnet 400 millioner kroner.

Herfra positionerede han sig som kritiker af det kinesiske styre, og på sociale medier og i store interviews fortalte han opsigtsvækkende historier om korruption, vold og sexskandaler i toppen af Kinas kommunistiske parti – oplysninger som han hævdede at have fra sin tid som insider.

Det kinesiske styre reagerede i 2017 på beskyldningerne ved at efterlyse Guo for korruption gennem Interpol.

- Han fik meget opmærksomhed både i USA og hjemme i Kina, for det var meget usædvanligt, at en så højtstående person kritiserede Kinas regering, siger TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup.

Men der kom ikke noget ud af Guos "afsløringer", der sjældent kunne dokumenteres.

- Det betyder ikke nødvendigvis, at han talte usandt. Man kan jo omvendt spørge, hvorfor kineserne gik så hårdt efter ham, hvis han ikke var en trussel, tilføjer Christina Boutrup.

Selv anser Guo Wengui sig som en whistleblower, der kæmper for menneskerettigheder, frihed og demokrati i Kina.

- Mit eneste mål er at forandre Kina, sagde han i 2017 til The Guardian.

Den perfekte partner

På omtrent samme tidspunkt havde Steve Bannon sidste arbejdsdag i Det Hvide Hus.

Gennem sin tid som chefstrateg for præsident Donald Trump havde han anbefalet en hård tilgang til Kina, som han anså som "den største eksistentielle trussel, USA nogensinde har stået overfor".

Ifølge Bannon lå USA i økonomisk krig med Kina, og udfaldet af denne konflikt ville blive afgørende for, hvem der kunne sætte sig på den globale trone i fremtiden.

Derfor gav det også god mening, at han kort efter afskeden med Det Hvide Hus fandt et samarbejde med Guo Wengui: En fælles kamp mod en fælles fjende.

I 2018 gik de to mænd sammen på scenen ved et pressemøde i New York, hvor de annoncerede deres planer om at oprette en fond på 100 millioner dollars til at undersøge korruption og til at hjælpe ofre for den kinesiske regerings forfølgelse.

- Vi har begge en naturlig foragt for Kinas kommunistiske parti. Det er derfor, vi er blevet partnere, fortalte Guo til New York Times.

Steve Bannon var som chefstrateg for Donald Trump nærmest blevet synonym med præsidentens hang til misinformation og alternative fakta.

De traditionelle medier havde været modstanderen, og måden at håndtere dem på var "at oversvømme det hele med lort", som Bannon selv har udtrykt det.

Taktikken tog han med videre, og sammen med Guo Wengui begyndte han også at sprede konspirationsteorier om Kina.

For eksempel historien om en kinesisk forretningsmand, som i 2018 døde ved en ulykke i Frankrig, men som ifølge Bannon og Guo blev dræbt efter ordrer fra Beijing.

Med Guos penge og Bannons netværk virkede det på mange måder som det perfekte partnerskab, og Steve Bannon har da også ved flere lejligheder talt varmt om sin samarbejdspartner, som han mener, at USA skylder en stor tak.

- Guo har været den hårdeste modstander, som Kinas kommunistiske parti nogensinde har stået overfor. Han har været en kriger, som har afsløret Kinas løgne, infiltrering og ondskabsfuldheder, har han sagt til Washington Post.

I søgelyset hos FBI

Mellem 2018 og 2020 lancerede Guo og Bannon også to medieprojekter sammen. Først hjemmesiden GNews og siden GTV Media Group, der styrer videotjenesten GTV.

Som tidligere leder af det højreorienterede nyhedsmedie Breitbart havde Bannon allerede stort kendskab til de digitale medier, og det har i amerikanske medier været rapporteret, at Bannon i perioden var ansat af Guo Wengui som "konsulent".

Men i august sidste år kunne Wall Street Journal afsløre, at GTV Media Group blev efterforsket af det amerikanske forbundspoliti, FBI, og de amerikanske børsmyndigheder, SEC.

Ifølge avisen havde Bannons og Guos medievirksomhed modtaget flere end 300 millioner dollars i støtte fra private investorer, hvoraf flere nu krævede deres penge tilbage, fordi GTV Media ikke kunne dokumentere sine investeringer.

Som følge af anklagerne valgte flere store banker at indefryse virksomhedens bankkonti, mens efterforskningen står på.

Det var dagen efter Wall Street Journals historie om, at Steve Bannon blev anholdt i en anden sag, hvor han sammen med tre andre stod anklaget for bedrageri med indsamlingsmidler.

'Sandheden' om coronavirus

På tidspunktet for anholdelsen havde Steve Bannon i flere måneder boet ombord på Guos luksusyacht.

To uger inden anholdelsen optrådte de to mænd sammen i en video på Guos Youtube-kanal, som var optaget på båden.

Her stod kineseren med armen om Bannon, begge iført blå polotrøje og med cigar i hånden. Bag dem kunne man få et indblik i yachtens luksuriøse interiør.

I videoen rettede de sammen en skarp kritik af den kinesiske regerings coronahåndtering og argumenterede for fordelene ved at behandle covid-19-patienter med hydroxyklorokin (hvilket Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fraråder, da det ikke har nogen nævneværdig effekt).

Derudover kunne de to mænd fortælle, at Kina var "bange for sandheden om coronavirus".

- Kan I se vanviddet? Kinas kommunistiske parti sender virussen ud til hele verden, lød det fra Guo Wengui.

Påstandene var ikke nye. I månedsvis havde Guo og Bannon arbejdet på at udbrede teorien om, at den nye coronavirus stammede fra et kinesisk laboratorium.

Da en forsker fra Hongkong Li-Meng Yan i pandemiens spæde start argumenterede for, at virussen i virkeligheden var et biologisk våben udviklet af Kina, sørgede Guo og Bannon for, at hun fik en stemme.

New York Times har således tidligere beskrevet, hvordan det var de to partnere, der fik sat forskeren på et fly til USA, gav hende et sted at bo, coachede hende i at optræde i medierne og sikrede hende interviews med nogle af tv-kanalen Fox News' mest profilerede værter.

Hendes interview med værten Tucker Carlson blev på sociale medier efterfølgende markeret som indeholdende falske informationer, og andre forskere afviste hendes påstande.

Men for Guo og Bannon var missionen lykkedes – der var kommet debat om kinesernes rolle i den nye coronavirus' tilbliven.

- Dr. Yan er en lille stemme, men i det mindste er hun en stemme, har Bannon sagt til New York Times.

I en udtalelse gennem sin advokat lod Guo Wengui forstå, at han blot havde ydet "tilskyndelse" til, at dr. Yan stod frem.

- Jeg vil også med glæde assistere andre, som ønsker at fortælle sandheden til verden, sagde han.

Valg- og vaccineskepsis

På et tidspunkt begyndte Guo Wengui og hans netværk også at interessere sig for emner, der ikke umiddelbart har en kobling til det kinesiske styre.

Ifølge analyserapporten fra Graphika blev netværket i tiden op til sidste års præsidentvalg i USA mere involveret i amerikansk politik.

I september begyndte et kinesisksproget onlinemedie, som Graphika har identificeret som en del af Guos netværk, at rapportere en potentielt skadelig historie om Joe Bidens søn, Hunter Biden.

Det var tre uger inden, at tabloidavisen New York Post som det første nyhedsmedie rapporterede om historien.

På GNews blev der også offentliggjort mange konspirationsteorier om Hunter Biden, herunder påstande om seksuelt misbrug af børn.

Efter det amerikanske præsidentvalg omfavnede netværket også Donald Trumps udokumenterede påstand om valgfusk og delte dem vidt og bredt, skriver Graphika i sin rapport.

Senere dyrkede GNews og andre dele af netværket konspirationsteorierne om, at stormløbet mod Kongressen 6. januar i virkeligheden blev udført af Antifa-sympatisører.

Derudover har Guo-netværket, ifølge Graphika-rapporten, længe forsøgt at så tvivl om covid-19-vaccinerne.

For eksempel hævder en video på GNews fra april, at vaccinerne er endnu et biokemisk våben udviklet og eksporteret af Kina.

Guo Wengui medvirker selv i videoen, hvor han kommer med følgende udsagn:

- Hvor mange mennesker vil dø? Vaccinen er den virkelige gift.

Ridser i lakken

Tilbage står et mudret billede af den kinesiske milliardær, der slår sig op på at være Kinakritiker og frihedskæmper, men som i dag mest ligner en flittig spreder af misinformation.

- Han har fået nogle ridser i lakken og mistet noget troværdighed, i takt med at han har fået et mere alternativt forhold til sandheden, siger TV 2s asienkorrespondent, Christina Boutrup.

Hun har fulgt kineserens gøren og laden, siden han første gang dukkede op i USA med sine historier om det kinesiske styre.

Men hvor det tidligere stod klart, hvad hans formål var, er det i dag langt sværere at blive klog på. Måske er det hele et spørgsmål om at holde sig relevant og tjene penge på opmærksomheden.

- Det vil altid være spekulation, men i dag fremstår Guo mest af alt som en populist og en dygtig forretningsmand, der rider med på bølgen og de ting, der er oppe i tiden, siger Christina Boutrup.

I bedragerisagen mod Guos partner, Steve Bannon, faldt der i øvrigt aldrig dom. Sagen skulle have været for retten i maj, men Bannon modtog i januar en benådning i en af Donald Trumps sidste handlinger som præsident.

En 40-årig mand med grå stænk i sit sorte hår åbner en port og går ned ad en mørk, smal trappe.

Trappen fører ned til en lavloftet kældergang, hvor han stopper op og åbner en dør.

- Det er her, jeg bor, siger manden på gebrokkent dansk, da han træder indenfor.

Bunker af foldede papkasser, cykeldele og værktøj fylder det meste af rummet. Han peger på en stor pose med skummadrasser, der ligger oven i alt det andet rod.

- Dem lægger jeg ned på gulvet, når jeg skal sove. Det er ikke et liv, siger manden.

Han kommer fra Iran, men har siden 2015 befundet sig i Danmark.

Han har gentagne gange fået afslag på asyl, fordi Danmark ikke anerkender hans påstand om, at han er forfulgt i sit hjemland, og samtidig har han fået en udvisningsdom for ikke at overholde sin melde- og opholdspligt.

Manden nægter at rejse ud af Danmark, og derfor har han de seneste fire år boet på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Bording i Midtjylland.

Men nu er han gået under jorden og befinder sig i stedet illegalt i hovedstadsområdet. Af den grund ønsker han at være anonym. Han har ikke ret til at arbejde og tjener derfor lidt penge ved at arbejde sort.

Manden er fortvivlet over sin situation.

- Jeg er træt. Jeg vil gerne møde andre mennesker. Jeg er syg… Jeg kan ikke bo på Kærshovedgård. Jeg har boet der i fire år. Det er nok, siger han.

Venstre: Det er bekymrende

Den 40-årige iraner er blot én af mange udvisningsdømte udlændinge, som de danske myndigheder ikke ved, hvor er.

Nye tal fra Udlændingestyrelsen viser nemlig, at 180 ud af 459 personer på tålt ophold eller på såkaldt kriminel meldepligt er forsvundet.

De nye tal kommer på et tidspunkt, hvor der er stor politisk debat om, hvor et nyt udrejsecenter skal ligge, efter at regeringens forslag om at placere det på Langeland fik et politisk flertal mod sig.

Og det er langt fra noget nyt, at myndighederne ikke har styr på, hvor mange af de udvisningsdømte befinder sig.

I løbet af de seneste år har det flere gange været fremme, at tæt på halvdelen har været forsvundet.

Derfor kommer de nye tal heller ikke bag på Venstres udlændingeordfører, Mads Fuglede.

Men han kalder tallene for ærgerlige.

- Det er jo ikke tanken med et udrejsecenter og en udrejsepolitik, at de her mennesker skal være ude i samfundet. Derfor er de her tal meget bekymrende. Det må vi finde en løsning på, siger han til TV 2.

Mads Fuglede påpeger, at det er en svær problemstilling, fordi det ikke er muligt at frihedsberøve de udvisningsdømte, da de allerede har afsonet deres straf.

- Uanset om vi så placerer dem på en ø, vil de jo stadig kunne vælge at overtræde deres opholdspligt på udrejsecenteret og leve i det parallelunivers, der findes i Danmark og i andre lande. Det kan du ikke gøre så meget ved, når du ikke må spærre dem inde.

Men en del af de her mennesker er jo dømt for meget alvorlig kriminalitet. Kan du leve med, at de går frit rundt i samfundet, uden at myndighederne ved, hvor de er?

- Nej, det er svært at leve med. Men du kan ikke straffe folk yderligere. I de alvorligste tilfælde håber jeg, at politiet er ekstra vågne. Men jeg kan ikke forvente, at man gør det med dem alle sammen. Det har vi ikke ressourcer til, siger Mads Fuglede.

Enhedslisten foreslår fodlænke

Hos Enhedslisten mener udlændingeordfører Rosa Lund, at tallene vidner om et system, der ikke virker.

- Inger Støjberg og Venstre-regeringen har jo gjort det så utåleligt som overhovedet muligt at sidde på et udrejsecenter, men det har jo ikke fået folk til at rejse, siger hun og henviser til de "udrejsemotiverende foranstaltninger", der er indført på Kærshovedgård.

Eksempelvis at beboerne ikke selv må lave mad på udrejsecenteret.

I stedet foreslår Enhedslisten, at man indfører en ordning med fodlænker, så de udviste udlændinge ikke behøver at opholde sig på udrejsecentrene.

- Med fodlænke har man netop udstyret og teknikken til at vide, hvor folk er, så den dag, hvor det lykkes at sende dem ud, jamen så ved man også, hvor de er, siger Rosa Lund.

DF: Vi skal udfordre konventionerne

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at der er tale om høje tal og kalder dem bekymrende.

- Det er mennesker, der er i Danmark årelangt, og derfor har de sandsynligvis mange bekendtskaber, som de kan opholde sig hos. Det er folk, der skaber utryghed, og derfor skal myndighederne have styr på, hvor de er, siger han.

Ligesom Enhedslisten bakker Kristian Thulesen Dahl op om idéen om fodlænker. Men enigheden stopper der, for Dansk Folkeparti kræver trods en fodlænke fortsat, at de udviste udlændinge skal opholde sig på et udrejsecenter.

- Ellers vil de jo aldrig forlade vores land. De skal have så trælse forhold som muligt, så de ikke har lyst til at blive her, siger han.

Overordnet set mener Kristian Thulesen Dahl dog, at Danmark bør udfordre de internationale konventioner, der i dag betyder, at man ikke frihedsberøver de udvisningsdømte udlændinge, der allerede har afsonet deres straf.

- Jeg er ikke sikker på, at vi får problemer med det. Jeg synes, vi skal prøve det af og se, hvad der sker. Jeg kan ikke se, der er en anden vej at gå.

- Vi mener, man bør spærre de her mennesker inde, siger han.

Minister: Hammeren skal falde hårdt

TV 2 ville gerne have interviewet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i sagen, men han havde ikke mulighed for at stille op.

I en mail til TV 2 skriver ministeren, at det er "helt uacceptabelt, hvis der er udlændinge, der forsvinder fra centrene og skjuler sig rundt omkring i landet".

Mattias Tesfaye forventer dog, at der formentlig også er en del af de forsvundne personer, som er rejst ud af landet.

- Og vi kræver jo ikke, at de kommer og siger farvel, inden de rejser, skriver ministeren.

Samtidig understreger han vigtigheden af, at myndighederne ved, hvor de udvisningsdømte befinder sig, når udsendelsen kan effektueres:

- Derfor skal hammeren også falde hårdt for dem, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne.

Mattias Tesfaye henviser til, at et flertal i Folketinget for nylig skærpede udlændingeloven, så personer, der ikke overholder deres kontrolpligter i to dage, fra 1. juni kan idømmes 60 dages fængsel.

TV 2 ville gerne have stillet ministeren opfølgende spørgsmål, men da det ikke var muligt, spurgte vi Socialdemokratiets udlændingeordfører, Rasmus Stoklund.

Er du tilfreds med den indsats, regeringen har gjort hidtil?

- Det er en meget vanskelig opgave, fordi det er folk, der ikke er frihedsberøvede og derfor har mulighed for at forbryde sig mod de aftaler, de burde overholde. Vi kan ikke gøre så meget andet end at sikre, at det kommer til at få konsekvenser, siger Rasmus Stoklund til TV 2.

- Jeg vil bare gerne dø

I kælderen blandt cykler og papkasser fortæller den iranske mand, at han tjener penge til mad og cigaretter ved en gang imellem at lave lidt forefaldende arbejde for en bekendt.

Han får dagene til at gå med besøg hos venner og gåture. Men han har ikke store forhåbninger for fremtiden.

Selvom nogle politikere mener, at de udviste udlændinge bør frihedsberøves, opfatter han allerede Kærshovedgård som et fængsel:

- Jeg har intet gjort. Hvorfor skal jeg bo i et fængsel? Jeg er ikke kriminel.

Men hvorfor rejser du så ikke bare til Iran?

- Jeg kan ikke rejse til Iran. Jeg har ingenting nu. Jeg har intet navn. Jeg har ikke et land. Jeg har ikke et sted at bo. Jeg har ingenting. Nu vil jeg bare gerne dø. Det er lige meget, siger han.

Midt- og Vestjyllands Politi oplyser til TV 2, at man løbende foretager efterforskning for at finde de udvisningsdømte udlændinge "i det omfang, der er relevante efterforskningsmuligheder".

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) fik i dag en næse for at have tilbageholdt sikkerhedsvurderinger om børn med dansk tilknytning i syriske fangelejre.

Og så til dagens overblik:

Poul Schlüter er død

Tidligere statsminister Poul Schlüter sov i går morges stille ind omgivet af sine nærmeste. Det oplyste hans parti, Det Konservative Folkeparti, i formiddags.

- Familien har mistet et kært medlem, og vores land har mistet en af de mest betydningsfulde mennesker i vor tid, skrev partiets formand, Søren Pape Poulsen.

Poul Schlüter regerede landet fra 1982 til 1993 og er dermed den længst siddende statsminister i Danmark siden Anden Verdenskrig. Han blev 92 år. Bisættelsen finder sted grundlovsdag.

Mindes af sine efterfølgere

Siden meddelelsen om Poul Schlüters død har det strømmet ud med reaktioner. Blandt andet fra den nuværende og flere tidligere statsministre.

- Han var en politiker og et menneske, som har sat aftryk i danskernes liv og vores fælles historie. Han var en stor politisk begavelse, skriver Mette Frederiksen (S).

Lars Løkke Rasmussen, der nu er løsgænger, kalder Poul Schlüter ”et stort ikon”, og Helle Thorning-Schmidt (S) mindes ham som ”en sand statsmand”.

Kongehuset oplyser, at dronning Margrethe i morges sendte et kondolencebrev til Poul Schlüters enke. Du kan læse mange flere reaktioner i TV 2s liveblog.

Læs også TV 2s nekrolog: De konservatives store stjerne var ikke så konservativ, at det gjorde noget.

Coronapas gælder i EU fra 1. juli

Det danske coronapas er klar til brug, og fra 1. juli kan det også benyttes til at rejse mellem EU-landene.

Regeringen præsenterede i dag på et pressemøde det nye coronapas, der skal fungere som dokumentation for, at man er vaccineret, testet negativ eller tidligere har været smittet og derfor er immun.

Coronapasset er en app, som man allerede nu kan downloade til sin telefon, men man kan også få det på et stykke papir, blev det understreget på dagens pressemøde.

Over to millioner danskere har i øvrigt påbegyndt vaccination. Fuldt overblik lige her.

Syv år mere til Assad

Internationale menneskerettighedsorganisationer omtaler Bashar al-Assads Syrien som et diktatorisk regime. Selv siger han om internationale fordømmelser, at de ”har nul værdi”.

Sent torsdag aften stod det klart, at han havde vundet præsidentvalget i det borgerkrigshærgede land med 95,1 procent af stemmerne. Dermed kan præsidenten, der kom til magten i 2000, fortsætte mindst syv år mere.

Der er dog ikke mange andre end regimet og dets støtter, der tror på, at den knusende valgsejr blev vundet på ærlig vis. Blandt andet fordi det foregik uden FN-observatører, og fordi det kun blev gennemført i de regeringskontrollerede dele af landet og på nogle syriske ambassader.

Nostalgisk, men ligegyldigt

Apropos valg. Når man laver nyhedsoverblik, hører det nu engang med til opgaven at foretage nogle til- og fravalg. Så hvad skal vi slutte med? En ny politisk aftale, der skal hjælpe langtidsledige? Eller at Lars Løkke har vidnet i Tibet-Kommission?

Nej, vel? Det er weekend, så vi slutter i den lettere afdeling: 'Venner' er tilbage.

Tv-serien, som alle, der var unge i 90’erne og 00’erne, har set – seriøst ALLE – er efter 17 år vendt tilbage med et særligt genforeningsafsnit, som kan ses på streamingtjenesten HBO.

Og anmelderne er nogenlunde enige: Det er nostalgi for alle pengene, men også lidt ligegyldigt. Eller som Berlingskes anmelder skriver: ”Det minder om forsøget på at give et stendødt forhold en ekstra chance.”

***

Det var alt fra mig. God weekend, folkens!

En potentielt dødelig algegift er fundet i muslinger i Risgårde Bredning og Hvalpsund i Limfjorden, og borgere skal derfor holde sig fra at samle eller spise dem.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen fraråder desuden, at borgere samler østers i området, da de også kan indeholde algegiften.

Desuden bør østers- og muslingesamlere orientere sig på styrelsens hjemmeside, inden de samler muslinger og andet fra steder overalt i Limfjorden.

Det er sikkert at spise købte muslinger og østers fra butikker og restauranter, da de bliver overvåget for algegift.

Prikken, følelsesløshed og åndedrætssvigt

Algegiften, der er fundet, kaldes paralyserende skaldyrsforgiftning (PSP), og spiser man muslinger eller østers med giften, kan det medføre en prikkende og brændende fornemmelse i munden og i huden. Derefter kan følelsesløshed indtræffe.

Efter 4-6 timers følelsesløshed i fingre og tæer vil svimmelhed og feber typisk opstå. En kraftig forgiftning giver typisk åndedrætsbesvær, tab af muskelkoordinering og i værste fald død ved åndedrætssvigt, oplyser Fødevarestyrelsen.

Forgiftningen kan indtræffe efter 30 minutter til få timer, mens tilstanden kan vare i flere uger.

På Fødevarestyrelsens hjemmeside, fvst.dk, er det muligt at følge med i, hvor og hvornår det igen er sikkert at samle muslinger og østers i Limfjorden.