Godt nyt er på vej til børn med alvorlige kroniske sygdomme.

De kan sandsynligvis se frem til at blive vaccineret mod corona, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag eftermiddag har besluttet at godkende vaccinen fra Pfizer/BioNTech til børn ned til 12 år.

Og derfor glæder formanden for danske børnelæger, overlæge Klaus Birkelund Johansen, sig på børnenes vegne.

- Nu kan vi komme i gang med at vaccinere de børn, der er i risiko for at få et alvorligt forløb af covid-19, siger han.

Kun de sygeste børn skal vaccineres

Hvor mange børn, det drejer sig om, er uvist. Men står det til børnelægernes selskab, Dansk Pædiatrisk Selskab, skal det være meget få.

- Det kan være børn med en alvorlig lungesygdom med svær nedsat lungefunktion eller børn med gigtsygdomme, der involverer lungerne, siger Klaus Birkelund Johansen.

Mens det i Tyskland er planen at tilbyde vaccinen til alle børn fra 12 år fra 7. juni, anbefaler de danske børnelæger indtil videre kun at vaccinere de mest syge.

Det skyldes, at børn mellem 12 og 15 år ikke driver smitten, at de yderst sjældent bliver alvorligt syge, hvis de smittes, og at deres risiko for senfølger er minimal.

- Samtidig har vi god kontrol med pandemien. Vi står ikke på nogen brændende platform, og derfor er vores anbefaling at afvente efteråret, siger Klaus Birkelund Johansen.

Bivirkninger skal indgå i overvejelser

På det tidspunkt står det klart, hvor mange voksne der har taget imod vaccinen, og om der er varianter, som vaccinerne ikke dækker.

- Lad os være tålmodige og se, hvordan det går med at vaccinere den voksne del af befolkningen, inden vi beslutter os for, om børnene også skal vaccineres, siger Klaus Birkelund Johansen.

Pfizer-vaccinen blev tidligere i denne måned godkendt til børn ned til 12 år i USA og Canada, hvor mange allerede har fået den.

Erfaringerne fra de to lande bør indgå i overvejelser om, hvorvidt den skal tilbydes danske børn.

- Viser der sig nogle bivirkninger, som vi indtil videre ikke er bekendt med, så bør det selvfølgelig indgå i overvejelserne, siger Klaus Birkelund Johansen.

Indtil nu har vaccinen kun været anbefalet til personer ned til 16 år. Sundhedsstyrelsen har endnu ikke taget stilling til, om aldersgruppen også skal udvides herhjemme.

Sagen om en femårig pige, der blev kørt ihjel i Valby, ryddede sidste år avisforsiderne. Men der er ikke beviser for, at trafikdrabet skete under særligt skærpende omstændighederne, som anklagemyndigheden påstår.

Det mener advokat Christian Bjerrehuus, som forsvarer den 21-årige mand, som er tiltalt for dødsulykken, der fandt sted 28. oktober sidste år.

På Peter Bangs Vej kørte den unge bilist lige over i et T-kryds, ramte den femårige pige og hendes mor, der var på fortovet, og kørte ind i en mur. Pigen blev dræbt på stedet, mens moren slog hovedet.

Den 21-årige er tiltalt for at have kørt påvirket af kokain og lattergas ved ulykken, som han flygtede fra og blev anholdt dagen efter.

- Vi kan ikke sige, hvilket tilstand han befandt sig i

Ifølge forsvareren er det dog hverken bevist, at den 21-årige var påvirket af kokain eller lattergas. For kokainen er først målt, efter at den 21-årige havde været på flugt, og han har fortalt, at han har taget det i mellemtiden.

Desuden kan man ikke måle, hvor meget lattergas han har taget, og hvordan det har påvirket ham.

- De her kliniske dokumenter er uden bevis, siger Christian Bjerrehuus.

- Lad os bare sige, at han var påvirket af lattergas. Kan vi så sige, hvilken tilstand han befandt sig i? Det kan de ikke sige noget om. Vi må forholde os til det, vi ved noget om.

Sagens anklagere, Kristian Kirk og Emilie Jønsson, har omvendt malet et alvorligt billede af sagen, hvor de kræver en straf på op til otte års fængsel.

Det er den maksimale straf for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder. Trafikdrabet skal i sig selv give mindst fire års fængsel, mener anklageren, og dertil kommer andre anklagepunkter i sagen.

21-årig siger, han ville undgå biler

Anklagerne mener, at den 21-årige inhalerede lattergas, mens han holdt stille i bilen på en sidevej til Peter Bangs Vej, og at han kort efter gassede op, hvorefter den fatale ulykke fandt sted.

Den 21-årige har derimod afvist, at han tog lattergas på det tidspunkt og har fortalt, at han tog det tidligere på dagen. Men han har forklaret, at han smed en tom lattergas-flaske på sidevejen kort før ulykken.

- Ingen vidner har set den tiltalte sidde med denne her gasflaske op til munden og suge i den, siger Christian Bjerrehuus.

Ifølge den 21-årige kørte han ind i muren, fordi han ville undvige biler, som han først ikke så på Peter Bangs Vej.

Og forsvareren afviser, at den unge mand kørte særlig hensynsløst.

Har tidligere kvæstet to alvorligt

Er trafikdrabet ikke særligt skærpende, kan det i sig selv maksimalt straffes med fire måneder, påpeger forsvareren. Og så skal der lægges straf til for de andre anklager i sagen.

- Samlet er det i omegnen af to et halvt til tre års fængsel, siger Bjerrehuus.

I retssagen er den 21-årige også tiltalt for at sælge mindst 215 gram kokain som hvidt bud samt andre færdselsforseelser. Det spiller også ind på anklagernes krav til straffen.

Blandt anklagepunkterne er en alvorlig ulykke fra 19. januar 2019.

Her kørte den tiltalte for hurtigt og var påvirket af alkohol, da han ramte en sort bil, der var ved at foretage en U-vending på Ingerslevsgade i København. To personer blev alvorligt kvæstet.

Dommen afsiges 11. juni.

Børn over 12 år kan nu blive tilbudt coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Sådan lyder anbefalingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) på et pressemøde fredag.

Indtil videre har vaccinen kun været godkendt til brug fra 16 år og op i EU. Beslutningen er truffet på baggrund af studier fra Pfizer/BioNTech, som EMA løbende har fulgt og sidenhen vurderet, at de kan godkende. Det undersøgte studier er baseret på mere end 2200 børn mellem 12 og 15 år.

- Det er et vigtigt skridt i kampen mod pandemien, sagde EMA's chef for vaccinestrategi, Marco Cavaleri, på et pressemøde fredag eftermiddag.

Her understregede han også, at der ikke er noget i studierne, der peger på øgede risiko for bivirkninger i aldersgruppen.

- Fra et sikkerhedsperspektiv ser vi ingen advarselstegn på nuværende tidspunkt.

Forud for pressemødet har Tyskland besluttet at vaccinere den nævnte aldersgruppe fra juni, såfremt EMA kom med en anbefaling.

Sundhedsstyrelsen skal vurdere

Om de 12-15-årige herhjemme skal tilbydes vaccinen er en afgørelse, Sundhedsstyrelsen træffer. Det sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til TV 2 tidligere i dag, fredag.

- Vi vil kigge meget, meget nøje på EMA’s beslutning, og det grundlag der ligger bag. Og så vil vi bede Sundhedsstyrelsen om så hurtigt som muligt at vurdere, om vi kan tage den målgruppe med i vaccinationsprogrammet. Hvis Sundhedsstyrelsen giver grønt lys, så gør vi selvfølgelig også det fra regeringens side, sagde sundhedsministeren til TV 2.

Og ifølge vicedirektør i sundhedsstyrelsen, Helene Bilsted Probst, er der i vurderingen blandt andet tale om et "solidaritetsspørgsmål."

Udover at forholde sig til risikoen for eksempelvis bivirkninger blandt børn, skal styrelsen nemlig også afveje værdien af at beskytte særligt udsatte danskere og få pandemien endnu bedre under kontrol.

- Vi kigger selvfølgelig på børnene i forhold til at beskytte dem og i forhold til, at der ikke er nogen sikkerhedsproblemer med vaccinen. Men samtidig kigger vi også på den samlede danske befolkning, siger hun til TV 2.

Uvist hvor mange smittede der er i aldersgruppen

Hos Statens Serum Institut (SSI) er det ikke opgjort, hvor mange smittetilfælde der har været specifikt for aldersgruppen 12-15 år. Gruppen udgør 4,7 procent af den danske befolkning.

SSI svarer, at det ikke vil specificere tallene overfor TV 2, men henviser i stedet til de aldersgrupper, seruminstituttet allerede har defineret.

Her står de 10-19-årige for 16,2 procent af de mere end 270.000 registrerede covid-19-tilfælde herhjemme. Til sammenligning udgør aldersgruppen 11,6 procent af befolkningen.

Der er ingen faglig grund til at holde fast i de hårde restriktioner, som danskerne er pålagt under coronavirus, når alle danskere, der ønsker det, er blevet vaccineret.

Det mener Theis Lange, der er professor og institutleder ved Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.

Theis Lange peger på, at det, der gjorde coronavirussen så speciel, var, at den havde potentiale til at lægge sundhedsvæsenet ned, hvis smitten kom ud af kontrol.

- Risikoen for at hele systemet kollapser, den er forsvundet med, at vaccinerne er rullet ud. Det er en ubehagelig sygdom, som vi vil have, at så få som muligt har, men det er ikke en sygdom, der lige nu har potentialet til at lægge hele vores samfund ned, siger han.

Han mener derfor godt, at man kan fjerne de restriktioner, der begrænser os i hverdagen, når alle har fået vaccinen.

- Jeg har et personligt håb om, at vi tager den her oplevelse og lige overvejer, om der er nogle af tingene – især i forhold til hygiejne – som er en god idé at holde fast i. Men de hårde krav, som er tvunget på os alle sammen, dem er der nok ikke nogen faglig grund til at holde fast i, siger han.

Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, mener også godt, at danskerne kan forvente et mere normalt liv, når alle, der ønsker det, er blevet vaccineret.

Han understreger dog, at der er for lidt viden om, hvordan coronavirussen opfører sig på længere sigt til at konkludere noget på nuværende tidspunkt.

- Vi står et sted, hvor vi måske kan sænke skuldrene, men vi kan ikke sænke paraderne. Vi kender ikke virussen godt nok til at sige, at når vi alle er vaccineret, så ved vi, at det er overstået. Det kan vi håbe på, siger han.

Mutationer er en faktor

Både Henrik Ullum og Theis Lange nævner også en anden ubekendt. Nemlig hvilken risiko der er forbundet med de nuværende mutationer, og hvilke nye mutationer der kan komme i fremtiden.

- Så om vi skal revaccineres, og om vi skal blive ved med at have testning, det ved vi ikke helt, siger Henrik Ullum.

Theis Lange mener, at man skal blive ved med at fokusere på risikoen for mutationer.

- Det ville være rigtig, rigtig dumt ikke at blive ved med at være opmærksom. Blive ved med at være klar og eksempelvis have en meget aktiv overvågning for, hvilke mutationer der flyder rundt i samfundet, siger han.

Corona bør betragtes på lige fod med andre vira, mener flertal af danskerne

Flertallet af de adspurgte i en ny Megafonmåling foretaget for TV 2 og Politiken svarer, at de er enige eller delvist enige i, at coronavirussen bør betragtes på lige fod med andre vira, når alle der ønsker det, er vaccineret.

1.984.642 borgere i Danmark har fået mindst et vaccinestik mod covid-19. Det svarer til mere end hver tredje borger, viste torsdagens tal fra Statens Serum Institut.

Lidt over 1,2 millioner har fået begge stik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til lidt mere end hver femte borger.

- Jeg synes, der er grund til stolthed over, at vi allerede nu kan præsentere det nye coronapas.

Sådan siger finansminister Nicolai Wammen på et pressemøde, hvor det nye coronapas bliver præsenteret.

Coronapasset vil udover at kunne bruges herhjemme også bruges til rejser i EU fra 1. juli.

- Passet symboliserer, hvor langt vi er i Danmark. De seneste tal viser, at 20 procent af os er færdigvaccineret, siger Nicolai Wammen.

Vil gøre hverdagen nemmere

Coronapasset vil gøre hverdagen nemmere for danskerne, siger finansministeren.

- Man vil ikke have behov for at vise både coronapas og ID, hvis man for eksempel skal ind på biblioteket, siger Nicolai Wammen.

Man vil stadig kunne få coronapasset som et stykke papir, hvis man ønsker det, understreger finansministeren.

- Det vi får nu er en app, som gør det nemmere for både os borgere og for dem, der skal kontrollere det, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Han oplyste også, at der er 997 nye smittede med coronavirus.

SSI-direktør: En støtte til god adfærd

Henrik Ullum, direktør i Statens Serum Institut (SSI), ser frem til et nyt coronapas, der, ifølge ham, bliver mere brugervenligt.

- Coronapasset bliver en støtte til den gode adfærd vi har med at lade os teste og i øvrigt også lade os vaccinere, siger Henrik Ullum.

Han understreger, at det nye coronapas ikke betyder ændringer i reglerne.

- Det nye coronapas ændrer som sådan ikke ved reglerne, men gør det meget let at vise at ens coronapas er grønt. Og det bliver også let, for dem der skal tjekke passet at se at det er gyldigt. Der bliver mindre bøvl, siger Henrik Ullum.

Erhvervslivet glad for coronapas

Administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl, er begejstret for det nye tiltag, der vil være med til at højne mobiliteten og bringe glæde til de mange danskere, der trænger til at komme ud at rejse.

I Dansk Erhverv deler administrerende direktør Brian Mikkelsen den opfattelse, og han er imponeret af den løsning, der er fundet, der både kan få gang i erhvervslivet og sommerdanmark.

- Coronapasset er både enkelt og sikkert, og det kan fungere til koncerter eller ligende, en del af branchen, der virkelig har haft brug for løsninger længe ,siger Brian Mikkelsen.

Region Sjælland lukker 1. juni det særlige coronaberedskab og går tilbage til normal drift.

Det betyder, at coronaafdelingerne på regionens sygehuse lukker, oplyser koncerndirektør Leif Panduro Jensen til TV 2.

Vi tror ikke længere på, at der kommer en ny bølge af indlæggelser i forhold til corona

Leif Panduro Jensen, koncerndirektør Region Sjælland

Patienterne vil i stedet blive behandlet på de almindelige medicinske afdelinger, lyder det.

- Vi har gennem de seneste uger, hvor der har været en tiltagende genåbning af samfundet, ikke set en stigning i antallet af indlagte patienter.

- Det ligger på et lavt niveau, som vi godt kan håndtere som en del af den almindelige drift af sygehusene, siger koncerndirektør Leif Panduro Jensen.

Da Region Sjælland havde flest coronapatienter i januar, var flere end 180 personer indlagt.

Torsdag var der til sammenligning indlagt 23 personer med corona på regionens sygehuse ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.

Vacciner har effekt

Regionen har tidligere også haft et samarbejde med epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund om at stille sengepladser til rådighed.

Det er nu heller ikke længere nødvendigt.

Det er ifølge koncerndirektøren først og fremmest vaccinerne, der holder patienterne væk fra sygehusene.

For de langt de fleste personer på 50 år og derover har fået det første stik.

- Vi begynder at kunne se effekten af vaccinationerne, siger Leif Panduro Jensen og tilføjer:

- Vi tror ikke længere på, at der kommer en ny bølge af indlæggelser i forhold til corona. Derfor tager vi konsekvensen og går tilbage til normalt beredskab.

Kan hurtigt aktivere beredskab

Når der ikke længere skal opretholdes særlige coronaafsnit, frigør det ifølge koncerndirektøren ressourcer til at afvikle udskudte operationer.

Selv om sygehusene lukker det særlige beredskab, kan de på kort tid aktivere det igen, hvis det skulle blive nødvendigt.

- Vi kan aktivere beredskabet og etablere flere senge på 72 timer.

- Vi følger pandemien, og hvordan den udvikler sig, og vi holder øje med myndighedernes og vores egne registreringer, så vi er klar til at reagere, hvis det bliver nødvendigt, siger Leif Panduro Jensen.

Ingen ny indlæggelsesbølge

Den umiddelbare vurdering er, at regionen ikke står foran en ny bølge af indlæggelser.

- Vurderingen er, at antallet af covid-indlæggelser holder sig på et lavt niveau hen over sommeren, så sygehusene kan blive i normal drift, siger koncerndirektøren.

Landet over er antallet af coronapatienter faldet drastisk sammenlignet med toppunktet i januar.

Aktuelt er der således 149 personer indlagt med corona.

Til sammenligning var der 964 indlagte 4. januar i år.