Smitten med coronavirus er fortsat nedadgående i Danmark.

Tirsdag er der registreret 222 smittetilfælde, hvilket er det laveste siden 6. september 2020. Det oplyser Statens Serum Institut (SSI).

De seneste smittetilfælde er fundet via 81.080 PCR-test, som tages i halsen. Det er et lavere antal test end de seneste mange måneder.

Andelen af smittede - kendt som positivprocenten - er 0,27 procent, hvilket er blandt de laveste, der er registreret siden sidste sommer.

Ud over PCR-test er der det seneste døgn foretaget 424.430 lyntest, som tages via næsen.

Positive prøvesvar herfra indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene. Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

På landets sygehuse er status tirsdag, at antallet af indlagte er faldet med en til 101. Her skal man også helt tilbage til september for at finde et tilsvarende antal indlagte.

Indlæggelserne med coronasmittede er dykket med 90 procent sammenlignet med januar, hvor der var mest pres på landets hospitaler.

Vaccinationerne er også fortsat i fremdrift.

1,52 millioner personer er færdigvaccinerede, hvilket svarer til 26,1 procent af befolkningen.

Derudover har 1,25 millioner fået første stik og venter på det sidste. Det svarer til 21,4 procent af befolkningen. Dermed er knap halvdelen enten i gang med eller færdige med at blive vaccineret.

Der er det seneste døgn registreret et nyt coronadødsfald. Samlet har Danmark registreret 2527 dødsfald siden marts 2020.

Enkelte personer sad med for meget ansvar, og derfor skal ledelsen i Veganerpartiet fremover i højere grad uddelegere ansvaret.

Sådan lyder det fra det opstillingsberettigede parti, der i weekenden holdt landsmøde i Nyborg og nu har konstitueret ny forperson og næstforperson i landsledelsen.

Ulla Koch er ny forperson, mens Jill Wortziger er blevet valgt som ny næstforperson.

- Der var stor opbakning til, at det skulle være hende. Hun har været med i dyrerettighedsbevægelsen i mange år og siden Veganerpartiets begyndelse, siger Lars Corvinius Olesen, der er pressechef og medlem af landsledelsen i partiet.

Fredag lige op til landsmødet valgte Henrik Vindfeldt at trække sig som partileder med øjeblikkelig virkning.

Partiet oplyser, at det fremover skal have en politisk ordfører som frontfigur i stedet for en partileder. I lighed med eksempelvis Enhedslisten, hvor det er den politiske ordfører, der er partiets ansigt udadtil.

Processen med at finde Vindfeldts erstatning er begyndt. Inden for otte uger skal der afholdes et ekstraordinært landsmøde. Datoen er endnu ukendt.

Veganerpartiet har tidligere fået kritik for, at der har været skiftet ud i ledelsen flere gange i partiets korte levetid.

Henrik Vindfeldt sad på posten siden september sidste år, hvor han erstattede Michael Monberg. De to var begge med til at stifte partiet i 2018.

Michael Monberg trak sig den måned, Veganerpartiet blev opstillingsberettiget til folketingsvalget.

- Henrik Vindfeldt gik af personlige årsager. Han har været med i to et halvt år og givet alt, hvad han har. Nu vælger han at lade andre gode kræfter komme til, siger Lars Corvinius Olesen.

Han fortæller, at strukturen fremover bliver ændret, så ansvaret bliver delt ud til flere personer.

- Med den tidligere struktur havde få personer stort ansvar. I en frivillig organisation, som vi stadig er, hvor ingen er lønnede, er det vigtigt at uddelegere og sørge for, at der ikke er nogen, der bærer for meget, siger Lars Corvinius Olesen.

- Der skal en bedre struktur og organisering til, og der er sket rigtigt mange ting oveni hinanden. Det viser, at der er brug for, at vi løfter i flok. Men det skal vi nok klare.

Englændernes store åbningsfest er blevet udskudt i fire uger.

De sidste coronarestriktioner skulle efter planen være blevet ophævet 21. juni, men frygten for den indiske variant har fået premierminister Boris Johnson til at forlænge den nu delvise nedlukning til 19. juli.

Det meddeler han mandag på et pressemøde.

- Det giver mening at vente bare lidt længere, siger Johnson fra podiet i Downing Street.

Her oplyser han også, at den indiske variant i dag er skyld i 96 procent af smittetilfældene i England, og at antallet af smittetilfælde den seneste uge er steget 64 procent.

Statens Serum Institut fortalte 9. juni i en risikovurdering, at der på det tidspunkt var registreret 114 tilfælde af den indiske variant i Danmark. I samme omgang blev det beskrevet, at den i England vurderes til at være 50 procent mere smitsom end B117 – den britiske variant, som er blevet den dominerende variant i Danmark.

Men Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet, og som er initiativtager til den danske sekventering af virusvarianterne, vurderer, at den indiske udgave højst sandsynligt bliver den dominerende her i landet.

- Spørgsmålet er bare, hvor lang tid det tager, som han siger.

Han fortæller, at vi de sidste par uger har set en rigtig god udvikling i smitten, og at vi i Danmark har et særligt setup, som både tester meget og samtidig overvåger de bekymrende varianter ved hurtigt at screene og sekventere over 90 procent af alle positive prøver.

- På den måde har vi en hurtig identifikation af smittekæder med den indiske variant. Og dermed kan vi forhåbentlig udskyde tidspunktet for, at den bliver bliver dominerende, til størstedelen af populationen er vaccineret, samtidig med at vi kan holde samfundet åbent, siger Mads Albertsen.

- Lige nu er det en kamp mod tiden.

Lige nu er det en kamp mod tiden

England har været et af de steder i verden, der har været længst fremme og hurtigst til at vaccinere sin befolkning, og derfor kan det undre, at man nu bliver nødt til at udskyde genåbningen. Men det skyldes ifølge Mads Albertsen, at England har en relativt stor rejseaktivitet til og fra Indien.

- På den måde fik man importeret mange tilfælde, før man anerkendte, at smittetrykket i Indien kunne påvirke situationen i England. Så man fik ikke lukket ned for rejseruterne i tide. Og derfor startede England fra et højt udgangspunkt med den indiske variant, siger han.

Det høje udgangspunkt betyder, at englænderne hurtigt fik samfundssmitte med varianten, og at den tog over for de andre mutationer.

- Den indiske variant nåede at udvikle sig til samfundssmitte, inden englænderne kom i mål med vaccinerne. Og det ser ud til, at den er svær at slå den ned uden generelle restriktioner i samfundet, fortæller Mads Albertsen.

I sidste uge antydede premierminister Boris Johnson, at den planlagte ophævelse af alle restriktioner for det sociale liv nok ville blive udsat. Og det blev den så.

På pressemødet mandag siger Boris Johnson, at valget står mellem at fortsætte genåbningen, som kan føre til tusindvis af flere dødsfald på den ene side, og på den anden at give sundhedsvæsnet flere uger til at få vaccineret flere mennesker.

Frem til 19. juli bør det være muligt at "opbygge en betragtelig mur af immunitet", lyder hans vurdering.

- Vi har chancen for at redde tusindvis af liv ved at vaccinere millioner flere, siger Johnson.

Lørdag vil hver tiende sygeplejerske med stor sandsynlighed strejke, og det vil ramme en lang række hospitalsafdelinger landet over.

Men hvad betyder det for de danske patienter?

Svaret skal findes hos de fem danske regioner, der dog endnu ikke alle har udarbejdet en færdig løsning.

Ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd (DSR) Grete Christensen vil strejken kun ramme områder, der ikke er omfattet af det akutte arbejde.

- Det vil betyde udsættelse af behandlinger og operationer, som kan vente til et senere tidspunkt, uden det har sundhedsmæssige risici, sagde hun mandag på et pressemøde.

Hvis strejken bliver en realitet, vil et nødberedskab skulle træde til. Samtidig vil afdelinger for livstruende sygdomme være undtaget fra strejken - eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger, psykiatriske afdelinger og behandling af coronapatienter.

TV 2 har lavet en rundringring til de fem regioner for at høre, hvordan patienter skal forholde sig til den kommende strejke. Se her, hvilke konkrete afdelinger der kan blive ramt af strejken.

Region Syddanmark har endnu ikke fuldt overblik over konsekvenserne, men vil i løbet af mandag og tirsdag morgen udsende pressemeddelelser med yderligere oplysninger.

Udgangspunktet for regionens patienter er, at de skal gøre det, de er blevet bedt om indtil nu, hvis ikke de får en ny besked.

Det vil være planlagte operationer og behandlinger, som kan udsættes, der udskydes. Akut aktivitet vil ikke blive berørt, lyder det fra presseafdelingen.

25 afsnit på Aalborg Universitetshospital og Regionshospital Nordjylland er blevet udtaget til strejke.

Strejken vil betyde, at en række behandlinger bliver udskudt, skriver regionen i en pressemeddelelse.

Nødberedskaber er oprettet på de berørte afsnit, som derfor fortsat vil foretage kritiske og akutte behandlinger, siger Lisbeth Lagoni, sygeplejefaglig direktør på Aalborg Universitetshospital.

De patienter, som vil blive berørt af strejken, vil blive kontaktet direkte. Andre patienter skal møde til deres tid som planlagt, lyder det. Da regionen ikke ved, hvor længe strejken vil vare, kontakter regionen de berørte patienter så sent som muligt for at undgå unødige aflysninger.

Her vil i alt ni afdelinger på sygehusene i Næstved og Slagelse blive ramt af strejken.

På de to sygehuse vil man aflyse alle de patienter, som ikke er livs- og førlighedstruede. Det vil både gælde operationer og almindelig ambulant behandling, siger Niels Reichstein Larsen, sygehusdirektør i Region Sjælland, til TV 2.

Senest på torsdag vil regionen skrive til de patienter, der får udskudt deres behandlinger mandag, tirsdag og onsdag den kommende uge. Mandag næste uge vil patienter, der får aflyst behandlinger torsdag og fredag, modtage en meddelelse.

På den måde vil aflysningerne fortsætte, indtil man ved, hvor længe strejken vil vare.

Regionen vil udskyde omkring 500 operationer om ugen, så længe en strejke står på, vurderer koncerndirektør Ole Thomsen over for TV 2. Derudover vil en række ambulante behandlinger også blive udskudt.

De udskudte operationer vil være eksempelvis ledoperationer. Coronapatienter og patienter med livs- eller førlighedstruende operationer vil ikke få deres operationer udskudt, lyder det.

Regionen vil fredag sende et brev i e-boks til de patienter, der får udskudt deres operationer i næste uge. Hvis ikke man ikke modtager nogen meddelelse, skal man møde op som planlagt.

Regionen er endnu ikke kommet med nogen information, men siger til TV 2, at den vil komme med en udmelding om, hvordan patienter skal forholde sig.

Regionen kan dog ikke sige, hvornår udmeldingen kommer.

Lørdag aften fik Christian Eriksen hjertestop på noget nær den største danske scene, man kan forestille sig. Foran 15.900 tilskuere i Parken og millioner af tv-seere over hele verden.

Gudskelov var hjælpen nær, og lægerne var allerede ved hans side, da han fik brug for genoplivning. Det har markant øget hans muligheder for at overleve uden mén.

Men de færreste, der bliver ramt af hjertestop, er heldige at have så kompetente folk så tæt på, som Christian Eriksen havde.

Til gengæld træder langt flere danskere end tidligere til med livreddende førstehjælp. Og det er vigtigt at komme hurtigt i gang med genoplivning for at få blodomløbet i gang.

Det siger Gunnar Gislason, der er forskningschef i Hjerteforeningen, professor i kardiologi og overlæge på Gentofte Hospital:

- Når det er hjertestop, kommer der ikke noget blod rundt i kroppen. Det vigtigste organ er hjernen, som er meget følsom over for iltmangel. Og hvis der ikke kommer noget blod til hjernen, kommer der heller ikke ilt, og så kan man risikere at få varig skade på hjernen.

Sammen med ham forsøger vi her at vise, hvad chancerne er for at overleve og komme sig efter et hjertestop, afhængig af hvor lang tid der går, før nogen begynder på genoplivning. Her er der tale om patienter, som ligger med hjertestop uden cirkulation. Det vil sige, at hjertet ikke pumper blodet rundt.

Her vil de fleste have en god mulighed for at komme sig uden at få varige mén.

Der vil være noget restitution, og man kan få nogle kortvarige symptomer. Det kan være for eksempel være hukommelsesbesvær. Men man har gode muligheder for at få et normalt liv igen.

Det begynder at blive kritisk, for efter fire til seks minutter begynder hjernen at tage varig skade.

Varige skader kan vise sig på mange måder. Man kan opleve koncentrationsbesvær, man kan have svært ved at gå og udføre normale dagligdagsaktiviteter som for eksempel at tage tøj på. Man skal i så fald igennem et længere forløb med fysisk og kognitiv genoptræning, og der vil være stor risiko for, at man aldrig kommer sig helt igen. Her vil det have betydning, om man er ung og rask eller har andre sygdomme i forvejen.

Overlevelseschancen efter fem minutter er også reduceret. For hvert minut, der går uden livreddende førstehjælp, falder chancen for overlevelse med ti procent.

Nu bliver det meget kritisk. Hvis en person har været uden hjertefunktion i ti minutter, er der risiko for alvorlige skader på hjernen, hvis personen overhovedet overlever.

Man vil altid køre patienten på hospitalet og forsøge yderligere genoplivning. Personen kan ligge bevidstløs i respirator på en intensivafdeling i op til flere uger. Herefter vil det vise sig, hvor meget hjernen har taget skade. Om man kan vende hjem, eller om man måske skal på en institution. Det kan være, at man ikke kan klare simple daglige aktiviteter som at tage tøj på eller lave mad.

Der venter flere måneders genoptræning, før man kan sige, hvor meget funktion man kan genoprette på personen, hvis vedkommende overlever.

Kun ganske få overlever hjertestop, hvis der går 10 minutter, før genoplivningen begynder.

For de få, der overlever, er vi ude i en meget dyster prognose. Man risikerer at få en svær hjerneskade.

Det er svært at sige, hvor lang tid der må gå, før alt håb er ude. De første fem til ti minutter er de mest kritiske, og efterfølgende bliver det mere op til tilfældighederne, om man kommer sig eller ej. Her gør mange faktorer sig gældende, for eksempel kan det være en fordel at få hjertestop, hvor der er meget koldt, fordi kulde nedsætter hjernens aktivitet.

Hovedbudskabet i ovenstående er, at hurtig genoplivning er altafgørende, når en person får hjertestop.

Derfor er det vigtigt, at vidner til et hjertestop straks tilkalder hjælp og går i gang med hjertemassage, indtil hjælpen er fremme. Det viser tallene med al tydelighed.

Seks procent overlever et hjertestop uden for hospitalet, hvis ingen yder genoplivning inden ambulancens ankomst. Men 17 procent overlever, hvis de får hjertemassage inden. Det viser Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister.

- Mange af dem, som overlever langvarig genoplivning, kan faktisk genopnå god funktion og et meningsfuldt liv. Mange kan vende tilbage til arbejde. Derfor er det vigtigt at træde til, hvis man bevidner et hjertestop, da det er altafgørende for at forhindre skade på hjernen, siger Gunnar Gislason.

Og danskerne er blevet meget bedre til at træde til, hvis de oplever et hjertestop.

I dag træder 79 procent til med genoplivning, hvis de er vidne til et hjertestop, ifølge Årsrapport 2019 fra Dansk Hjertestopregister. Det var kun 19 procent i 2001.

Alle kan ifølge Dansk Råd for Genoplivning træde til med hjertelungerådgivning, også børn ned til 12-årsalderen.

Christian Eriksen er fortsat indlagt på Rigshospitalet. Meldingen fra Dansk Boldspil-Union er, at han er stabil.

England udskyder den fulde genåbning af samfundet i fire uger på grund af tiltagende smitte med Delta-varianten - den, der også er kendt som den indiske variant.

Det meddeler premierminister Boris Johnson.

Det betyder, at restriktionerne nu står til at blive hævet 19. juli - og Boris Johnson understreger, at han på nuværende tidspunkt ikke forventer yderligere udskydning.

- Jeg mener, det giver god mening at vente en smule længere. Forsigtighed nu kan redde mange tusinde liv senere, siger Boris Johnson.

En måned ekstra med restriktioner vil give Storbritannien tid til at nå meget længere med vaccineringen af befolkningen, forklarer premierministeren.

Målet er, at om en måned vil to tredjedele af befolkningen have fået to stik. Det gælder alle over 50 år, alt sundhedspersonale i forreste linje og alle over 40 år, der har fået første stik senest midt i maj.

Myndighederne har også besluttet at fremskynde vaccinationerne af folk over 40 år ved at sætte tiden mellem første og andet stik ned fra 12 til otte uger.

Samtidig sætter Boris Johnson det op som en ambition, at hele befolkningen vil have fået tilbudt første stik, når restriktionerne hæves 19. juli.

Ifølge den britiske regering står det nu klart for videnskaben, at man først er beskyttet mod den indiske Delta-variant af corona, når man har fået begge stik af vaccinen.

Den indiske variant viste sig første gang i Storbritannien i starten af april, og i løbet af maj har den mere smitsomme variant fuldstændigt overtaget.

96 procent af alle nye smittede i Storbritannien er nu ramt af den indiske variant.