Da coronakrisen rasede på sit højeste i USA valgte ansatte hos Microsoft at tilbringe nætterne i it-virksomhedens datacentre, idet de udgjorde en yderst vigtig rolle. Mens de fleste virksomheder opfordrede deres ansatte til at arbejde hjemmefra, da pandemien hærgede i USA, var det af afgørende betydning, at Microsoft-ansatte med ansvar for virksomhedens serverrum blev hængende […]

Covid-19-vaccinen fra tyske CureVac har i et studie vist en effektivitet på blot 47 procent og opfylder dermed ikke de statistiske succeskriterier. Det skriver biotekselskabet i en pressemeddelelse.

Studiet omfatter omkring 40.000 forsøgspersoner, og vaccinen kaldet CVnCoV blev testet i sammenhæng med mindst 13 varianter af coronavirus.

Resultaterne er dog foreløbige, og undersøgelsen af vaccinen fortsætter. CureVac er i øjeblikket ved at afslutte de afgørende studier af sin vaccine og har endnu ikke ansøgt om at få den godkendt.

Vaccinationskalenderen skal opdateres

10. juni meddelte Sundhedsstyrelsens Søren Brostrøm på et pressemøde, at vaccinen fra den tyske virksomhed CureVac var forsinket og derfor næppe kom til at spille en rolle i det danske vaccinationsprogram.

- Vi må se i øjnene, at vi må udrulle vores vaccineprogram med de to vacciner, vi har, lød meldingen fra Søren Brostrøm med henvisning til vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

CureVac er langt fra dømt ude

Ifølge Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, får den seneste udmelding fra CureVac ingen betydning for det danske vaccinationsprogram.

Ganske enkelt fordi vaccinen ikke er medregnet i vaccineplanen.

- Det er, som det er. Det korte af det lange er, at vores plan bygger på Pfizer og Moderna og ikke CureVac, siger han.

En effekt på 47 procent er i underkanten af det acceptable, vurderer Hans Jørn Kolmos - ikke mindst i betragtning af, at Pfizer og Moderna har vist sig at være over 90 procent effektive.

- Det er da nedslående, at den ikke virker som håbet, siger Hans Jørn Kolmos.

For selvom CureVac ikke får nogen betydning for Danmark, kan dens effekt - eller mangel på samme - få konsekvenser for vaccineudrulningen på verdensplan.

- Men i de lande, hvor der i øjeblikket er meget coronavirus, er en dækning på 47 procent bedre end ingenting, lyder det fra Hans Jørn Kolmos, som sammenligner CureVacs dækning med influenzavaccinens virkning blandt den ældre danske befolkning.

- Så vaccinen er ikke dømt ude på verdensplan. Slet ikke, siger han.

Plan skal opdateres

Oprindeligt regnede Sundhedsstyrelsen med, at de første CureVac-doser kunne komme i juni, men siden er tidspunktet blevet rykket, ligesom mængden af forventede doser er blevet nedjusteret.

I Sundhedsstyrelsens nuværende vaccinekalender forventes 40.000-70.000 CureVac-doser om ugen i juli. Men den plan skal ifølge Søren Brostrøm opdateres.

Sundhedsstyrelsen er derudover ved at overveje, om de skrottede Johnson & Johnson- og AstraZeneca-vaccinet skal tilbage i vaccinationsprogrammet og supplere Pfizer/BioNTech og Moderna.

Medlemmer af Statens Serum Instituts ekspertgruppe har fået nok.

Gruppen har gennem coronakrisen regnet på pandemiens udvikling og forsøgt at forudsige smittetal og indlæggelser, og løbende har der været kritik af estimaterne.

Men en artikel i Politiken fra 10. juni har fået bægeret til at flyde over. Her udtaler flere politikere fra blå blok, at tilliden til SSI er nedadgående, fordi instituttets beregninger for mange gange har ramt ved siden af.

I selvsamme avis har fem eksterne medlemmer af ekspertgruppen i SSI derfor onsdag svaret igen. I et debatindlæg skriver de, at det er ”trist”, når politikere gerne vil have eksperter til at regne på coronakrisens udvikling, når de derefter kritiserer beregningerne, ”når de ikke passer ind i deres egen politik”.

- Et skridt mod brasilianske tilstande

Troels Christian Petersen er lektor i eksperimentel partikelfysik og blandt afsenderne af debatindlægget. Han mener, at politikernes kritik virker politisk motiveret fremfor fagligt funderet.

- Det underminerer det at have og stole på eksperter. Når vi ser på lande som Brasilien og USA, der ikke har villet stole på eksperter, er coronakrisen jo gået virkelig dårligt. Det her er et skridt mod brasilianske tilstande, siger han til TV 2.

Kritikken fra blå blok i Politikens artikel lød især, at SSI's beregninger har været for pessimistiske. Som eksempel nævnes det, at instituttet i februar forudsagde, at der i midten af april ville være omkring 870 coronaindlæggelser.

Et estimat, SSI senere gik bort fra, da indlæggelsestallene landede på omkring en fjerdedel.

Ser blot vurderinger som indspark

I Politikens artikel udtalte Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, at det kunne ses som ”et afgørende brud på”, hvor meget vægt politikerne skal give vurderinger fra Statens Serum Institut.

- Efter de 870 ses det, de siger, måske mere blot som et indspark. Og nu skræller jeg det væk, når de giver udtryk for bekymring med alle de superlativer, der kommer i medierne, sagde han.

Fra Det Konservative Folkepartis sundhedsordfører, Per Larsen, lød det, at SSI bør være bedre til at justere sine modeller.

- Man plejer jo at sige, at hvis der i et orienteringsløb er uoverensstemmelser mellem terræn og kort, så skal man skal følge terrænet. Det, synes jeg ikke, SSI har været gode nok til, sagde han til Politiken.

Vanskeligt at forudsige virus

Til TV 2 uddyber Per Larsen onsdag, at han mener, SSI burde lave have lavet en ny prognose, da den gamle ikke holdt stik. Hvilket han mener, man hurtigt kunne konkludere.

Han køber ikke Troels Christian Petersens bekymring om, at kritikken skulle være politisk motiveret, eller at politikerne underminerer eksperterne.

- Men prognoserne skal jo være så valide som muligt. I og med det handler om biologi og virus, er det jo vanskeligt at forudsige, men når tingene ændrer sig, så skylder man også at rette til, siger den konservative sundhedsordfører.

DMI har også svært ved månedlange forudsigelser

Troels Christian Petersen fra ekspertgruppen medgiver, at nogle af SSI's estimater har ”været mere præcise end andre”.

Men han minder om, at estimater på en pandemis udvikling indeholder uforudsigelige parametre som eksempelvis adfærd, politikernes indgriben, testniveau og nedlukninger.

- Vores forudsigelser har jo både en lav og høj margen på grund af store usikkerheder. Og i tilfældet med indlæggelserne tog politikerne nogle forholdsregler, der gjorde, at tallet heldigvis endte lavt, siger han.

Derudover hæfter han sig også ved, at forudsigelserne ofte strækker sig over flere måneder.

- I foråret blev vi bedt om at komme med forudsigelser to måneder frem. Det har DMI også problemer med, og så kommer de med noget større usikkerhed. Man spørger heller ikke Finansministeriet, hvad der er i statskassen om ti år.

Blandt de kritiske politiske røster i Politikens artikel var også Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og Liberal Alliances Ole Birk Olesen. TV 2 har forgæves forsøgt også at få en kommentar fra dem og Martin Geertsen fra Venstre.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik på en dag, hvor Statens Serum Institut offentliggjorde tal, der viser, at 2.838.236 personer i Danmark har fået minimum ét vaccinestik.

Det svarer til 48,5 procent af befolkningen. Senere i overblikket skal det handle om to steder, hvor man er noget højere oppe.

Men vi begynder ved den verserende EM-slutrunde.

DBU-formand støtter landsholdet efter flere dages tavshed

DBU’s formand, Jesper Møller, mener nemlig, at landskampen mellem Danmark og Finland i lørdags ikke skulle være spillet færdig, efter Christian Eriksen var faldet om med hjertestop i slutningen af første halvleg.

Han siger til dbu.dk, at det ikke burde have været op til spillerne i en sådan situation at skulle forholde sig til, hvornår kampen kunne genoptages.

Jesper Møller er udover sin rolle i DBU også medlem af den magtfulde eksekutivkomité i UEFA. Her vil han nu have kigget på regelændringer, og han er klar til at stille et beslutningsforslag i UEFA, så en lignende situation ikke kommer til at ske igen.

Biden og Putin mødtes og gav historisk håndtryk

Der blev givet et historisk håndtryk onsdag eftermiddag. På en fortrappe til slottet Villa La Grange i Geneve mødtes USA’s præsident, Joe Biden, med Ruslands ditto, Vladimir Putin, og hilste høfligt på hinanden, inden de gik ind ad porten til et timelangt møde.

Det er første gang, at de to statsledere mødes, efter Biden tiltrådte posten i januar. Og mødet har været ventet med spænding, og på forhånd har stemningen mellem de to præsidenter og lande været så elendig, at begivenheden både er blevet kaldt for akavet og særdeles højspændt.

TV 2s korrespondent i USA vurderer, at forholdet mellem amerikanerne og russerne er på et absolut lavpunkt, og at det ikke er set værre siden Den Kolde Krig.

Varmt vejr kan give lugt ved minkopgravning

Nu skal det delvist handle om det varme vejr og delvist om coronavirus. For arbejdet med at grave døde mink op i Kølvrå ved Karup bliver måske en stinkende omgang på grund af den hedebølge, der forventes at komme torsdag. Det forklarer Fødevarestyrelsens indsatschef, Kasper Klintø.

Han fortæller, at varmen kan gøre lugten mere skarp og tydelig, og at man vil gøre, hvad man kan, for at undgå lugtgener i lokalområdet. Blandt andet vil de kun åbne et lille stykke minkgrav op ad gangen, lastbilerne bliver vasket, og containerne med de døde dyr er overdækkede, når de køres til forbrændingsanlæggene.

Gravearbejdet i Kølvrå forventes at være færdigt i midten af juli.

Danske F16-fly lavede særlig manøvre for at afvise russere ved Bornholm

Der blev udført en særlig manøvre, da to danske F16-fly eskorterede to russiske kampfly ud af dansk luftrum i sidste uge. Det har chefen for Center for Luftoperationer ved Forsvarsakademiet, Karsten Marrup, givet et indblik i.

Til TV 2 fortæller han, at det ene af F16-flyene lagde sig skævt foran de russiske fly og vippede med vingerne. Det signal betyder ”følg mig”.

Det forreste af de to danske fly, der vippede med vingerne, var i en mere udsat position under en manøvre af den slags, selvom der var en minimal risiko for, at det gik galt, forklarer Karsten Marrup. Derfor lå det andet fly bag ved for at passe på det forreste.

De russiske fly blev i første omgang fulgt cirka 20 kilometer væk fra Danmark, og billeder viste ifølge Forsvaret, at flyene ikke var bevæbnet.

New York og Californien fejrer stor genåbningsdag

De amerikanske delstater New York og Californien har fejret den store genåbningsdag. Her er de fleste af restriktionerne nu blevet ophævet, og det er blevet markeret.

I New York, hvor man nu har nået målet om, at 70 procent af alle voksne har fået mindst et vaccinestik mod coronavirus, blev genåbningen fejret med, at blandt andet Empire State Building og One World Trade Center var lyst op i farverne blå og guld, og der var arrangeret fyrværkeri flere steder i delstaten.

I Californien var der også fest. Delstatens guvernør, Gavin Newsom, sagde i den forbindelse, at nu bevægede man sig væk fra forsamlingsforbud og fysisk afstand, mens en restaurantejer begejstret sagde til New York Times, at ”jeg kan se lys, jeg kan se lys!”

Først var der én. Så kom flere til. Og så flere endnu.

Lykkejægere i hobetal strømmer i disse dage til en lille landsby i det østlige Sydafrika.

Årsagen er, at der muligvis er fundet diamanter i området, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Mindst 1000 tilrejsende fra hele landet er allerede ankommet til landsbyen KwaHlathi, hvor de lokale landsbyboere siden lørdag har gravet efter de potentielt dyrebare sten. Og der kommer stadig nye til.

Det første fund blev gjort, da en landmand gravede en sten frem på en mark. Stenen blev af flere af de lokale vurderet til at være kvartskrystal.

Da flere sten dukkede op, spredte ordet sig hurtigt, og siden er folk strømmet til marken for at lede efter sten.

- Det her vil ændre vores liv, for ingen af os havde et ordentligt arbejde. Da jeg vendte hjem med dem, var min familie virkelig overlykkelige, siger Mendo Sabelo til Reuters, mens han fremviser en håndfuld af de små sten.

Den arbejdsløse Skhumbuzo Mbhele er også kommet til i håbet om at finde ædelsten, som kan give ham et bedre liv.

- Jeg havde aldrig før set eller rørt en diamant i mit liv. Det her er første gang, jeg rører ved en. Jeg håber virkelig, at det vil gøre en forskel derhjemme, fordi vi virkelig kæmper, så forhåbentlig bliver tingene bedre nu, siger han.

Drømmer stort

Spørgsmålet er nu, om stenene er så værdifulde, som mange håber.

Det sydafrikanske ministerium for mineraler og energi sendte mandag et hold bestående af geologi- og mineeksperter til stedet for at indsamle prøver og lave en analyse af de uidentificerede sten.

De vil hurtigst muligt udforme en teknisk rapport, lyder det.

At der endnu ikke er klarhed om stenenes art eller værdi afholder dog ikke de mange lykkejægere, som målrettet arbejder sig gennem den støvede jord i håb om at finde diamanter.

- De er ægte, siger Lihle Magudulela, der er mor til tre, til nyhedsbureauet AFP.

- Jeg har tænkt mig at købe en bil, et hus og at sende mine børn på privatskole, siger hun.

Presset økonomi

Nogle er endda begyndt at sælge stenene for priser mellem 45 og 130 kroner, rapporterer Reuters.

Priserne lyder måske ikke af meget, men det kan være vigtige penge for mange i Sydafrika.

Landets økonomi har længe været præget af ekstrem høj arbejdsløshed, hvilket ifølge Reuters har sendt millioner af sydafrikanere ud i fattigdom og skabt øget ulighed i samfundet.

Coronapandemien og dens økonomiske konsekvenser har gjort situationen endnu værre.

Frygt for smittespredning

Viruspandemien er også grund til, at diamantfeberen har ført til bekymring hos myndighederne.

Ifølge den lokale regeringsleder i KwaZulu-Natal-provinsen, Sihle Zikalala, kan det blive svært at opretholde kravene om social afstand, når så mange mennesker samler sig på et lille område. Det skriver det sydafrikanske medie The Citizen.

Landet står over for en potentiel tredje smittebølge, og diamantgraverne på marken udgør sammen en potentiel superspreder-begivenhed.

Myndighederne i Ruslands hovedstad, Moskva, indfører krav om, at virksomheder skal have vaccineret mindst 60 procent af arbejdsstyrken mod covid-19.

Det skal ske inden midten af august.

Bestemmelsen kommer på et tidspunkt, hvor smitten er stigende igen.

De nye regler gælder blandt andet i almindelige virksomheder og i butikker. Desuden gælder det i offentlige og statslige institutioner.

Mange russere er tøvende

Sergej Sobjanin, Moskvas borgmester, har i forvejen beordret arbejdspladser lukket i hele denne her uge for at bremse smittespredningen. Også legepladser er lukket.

Det samme er restauranter og klubber fra klokken 23.00 til klokken 06.00.

Rusland har ellers sine egne vacciner, herunder Sputnik V. Der er blevet vaccineret i omkring et halvt år.

Men mange russere er stadig forsigtige og tøvende med at blive vaccineret med en af de russiske doser.

Borgmester Sobijanin siger, at kun 1,8 millioner indbyggere i Moskva er blevet vaccineret indtil nu.

Det svarer til omkring 15 procent af storbyens 15 millioner indbyggere.

Onsdag er arbejdet med at opgrave døde mink færdigt i Nørre Felding syd for Holstebro, og turen er nu kommet til minkgraven ved Kølvrå tæt på Karup.

Det er dog ikke sikkert, at borgerne i Kølvrå er lige så heldige som beboerne i Nørre Felding, når der kommer til lugten under arbejdet.

På grund af det varme vejr kan Fødevarestyrelsens indsatschef Kasper Klintø ikke garantere, at luftgenerne ikke bliver værre denne gang.

Ifølge DMI bliver der torsdag op mod 30 grader i Kølvrå, mens det fredag, lørdag og søndag bliver op til mellem 22 og 25 grader.

- Varmen kan forårsage, at lugten bliver mere skarp og tydelig. Vi gør alt, hvad vi kan for at undgå lugt, men kan ikke garantere, at der ikke kommer luftgener i lokalområdet, siger han.

Han fortæller, at der kun vil blive åbnet et lille stykke minkgrav ad gangen.

- Vi blotter kun den minkmasse, der skal med den enkelte transport, så vi har ikke et større lager af mink, der ligger og dunster, siger Kasper Klintø.

Lastbiler vaskes

Blandt andet bliver lastbiler vasket, hvis der er behov for det, og containerne er overdækkede, når de køres til forbrændingsanlæggene.

I slutningen af sidste år blev der begravet omkring 13.000 ton mink, efter at regeringen besluttede, at alle danske mink skulle aflives.

Cirka 15,4 millioner mink blev aflivet på grund af frygt for, at et muteret coronavirus, der blev set i mink, kunne udgøre en trussel mod coronavaccinerne, som var ved at blive udviklet.

Nogle mink blev brændt, mens andre blev begravet på grund af manglede kapacitet til afbrænding.

Det vakte dog stor modstand i nærområderne, og i december blev det besluttet, at minkene skulle graves op igen.

I maj begyndte arbejdet i Nørre Felding, og fredag begynder arbejdet ved det andet begravelsessted - den midtjyske by Kølvrå. Her forventes arbejdet at være færdigt i midten af juli.

Ifølge Kasper Klintø tages der erfaringer med videre fra alle led i arbejdet.

- Da vi startede med at opgrave mink, var det nyt for alle parter, men både med opgravning, transport og afbrænding er der opnået erfaringer.

- Den erfaring gør, at vi kommer stærkt videre herfra. Så vi er klar til at opgrave minkene i Karup, siger indsatschefen.