Det lille danske biotekselskab Orphazyme skaber store bølger og overskrifter på aktiemarkedet.

I løbet af få timer torsdag blev det danske selskabs amerikanske aktie 14-doblet i værdi, da prisen på én aktie gik fra 5 til 70 dollars hen over en eftermiddag.

Men lige så pludselig stigningen var, lige så brat var det efterfølgende fald.

Vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien

Anders Vadsholt, finansdirektør i Orphazyme

Halvanden time efter at man skulle betale 70 dollars for én Orphazyme-aktie, blev de solgt for omkring 22 dollars stykket.

Fredag ser dramaet ud til at udspille sig på samme måde på børsen i Danmark.

En GameStop-situation

Orphazyme er ikke, hvad man normalt ville kalde en stor virksomhed.

På få år er antallet af medarbejdere i virksomheden ganske vist vokset fra 17 til omkring 120, men hvert år har bundlinjen været mere blodrød end det forrige.

Ifølge Per Hansen, der er investeringsøkonom for aktieplatformen Nordnet, bliver der på en almindelig dag købt og solgt omkring 62.000 Orphazyme-aktier.

Men torsdag var der 7,2 millioner handler med aktien, oplyser investeringsøkonomen i en mail.

Den voldsomme aktivitet og de enorme prisudsving fik flere gange de amerikanske børsmyndigheder til torsdag at suspendere aktien, så man ikke kunne købe eller sælge. Tanken bag at pause handlen er, at alle kan slå koldt vand i blodet og tænke sig om en ekstra gang.

Men de 20 handelspauser til trods kørte kursrutsjebanen videre med fuld fart hver gang.

I en analyse skriver Per Hansen, at de store prisudsving ikke har nogen naturlig eller logisk forklaring, men at man tidligere har set lignende, mere eller mindre uforklarlige prishop i eksempelvis GameStop-aktien.

Også Orphazymes egen finansdirektør, Anders Vadsholt, har svært ved at pege på en årsag:

- Vi er ikke kommet med nogle meddelelser, så vi formoder, at der er tale om spekulation i aktien, udtalte Anders Vadsholt torsdag til mediet Finans.

Et lignende budskab har virksomheden også udsendt i en officiel børsmeddelelse.

Stor prisstigning i Danmark

Det danske biotekselskab er både børsnoteret i USA og Danmark.

Da handlen i USA lukkede i aftes, var aktiekursen cirka fire gange højere, end da dagen begyndte. Ved lukketid lå prisen på omtrent 21,5 dollars per aktie.

I princippet burde kursen i Danmark og USA være forholdsvis ens, hvilket efterlod muligheden for, at den danske udgave af aktien kunne skyde i vejret fredag morgen.

Og det var netop, hvad der skete.

Efter at være lukket torsdag med en pris på 34 kroner per Orphazyme-aktie i Danmark, stod prisen pludselig i 60 kroner for hver aktie, da handlen åbnede klokken 9.

I løbet af det efterfølgende kvarter dykkede den til 46 kroner per aktie, men hen over formiddagen har den stabiliseret sig på omkring 50 kroner.

Hvad den pludselig interesse – eller spekulation – i aktien skyldes, synes ikke afgjort.

På sociale medier som Facebook og Reddit, der tidligere har spillet en hovedrolle i aktiedramaer om GameStop og lignende, findes der grupper, opslag og tråde om Orphazyme. Men det er vanskeligt at pege entydigt på én rygende pistol.

Ifølge mediet MarketWatch var Orphazyme dog den aktie, der med afstand steg mest på børsen i USA torsdag, og det er tidligere set, at store stigninger medfører en selvforstærkende effekt, der presser prisen yderligere op.

Desuden er der en potentiel stor nyhed på vej fra Orphazyme, der kan have haft en betydning. 17. juni ventes de amerikanske myndigheder at tage stilling til lægemidlet arimoclomol fra Orphazyme, der skal bruges til behandlingen af en sjælden stofskiftesygdom.

Ifølge Per Hansen fra Nordnet kan end ikke ”afgørende forskningsdata” de kommende uger dog forklare udviklingen i Orphazyme-aktien. Den vigtige dato har således længe været kendt, og prisen har det seneste år mest bevæget sig nedad.

I det såkaldte pre-market i USA, som er handler, der bliver gennemført, når børserne i USA åbner klokken 15.30 dansk tid, står Orphazyme-aktien til at falde med omkring 50 procent.

Det kostede over 600 millioner kroner at aflive alle danske mink i efteråret.

Det viser et notat, der torsdag blev oversendt til Folketingets Finansudvalg ifølge Landbrugsavisen.

Omkostningerne for ned- og opgravningen af minkene samt erstatningen til minkavlerne skal lægges oveni, da regningen på de godt 600 millioner kroner udelukkende dækker aflivning, rengøring, desinfektion og materiel til aflivningsopgaven.

Regeringen besluttede i november, at alle landets mink skulle aflives. Det blev blandt andet forklaret med en frygt for, at det muterede coronavirus kunne udgøre en trussel mod en kommende vaccine mod covid-19.

13.000 tons mink

Omkring 13.000 ton døde mink blev begravet på to militærområder i Midt- og Vestjylland.

Senere har det vist sig, at der ikke var lovhjemmel til føre beslutningen om aflivningen ud i livet.

Per Larsen (K), der er landbrugsordfører, kalder beløbet "exceptionelt stort" og "voldsomt".

- Det viser igen-igen, at man i regeringen overhovedet ikke havde nogen forståelse for, hvad det var, man satte i gang. Det står soleklart for mig, siger Per Larsen til Landbrugsavisen.

360 millioner kroner er gået til løn til minkavlere, der selv skulle stå for aflivning, rengøring og desinfektion.

V og K: Spild af penge

Konservative og Venstre mener begge, at regeringen førte Folketinget bag lyset, da der blev lagt vægt på, at mutationen i mink var en trussel mod vaccinen.

- Det er 610 millioner kroner, der er spildt, og som vi kunne have brugt på alt muligt andet. Dertil kommer en regning på 300 millioner kroner for minkgravene, og så er vi oppe på en milliard kroner for den operation, siger Thomas Danielsen (V), der er næstformand i Finansudvalget og medlem af Miljø- og Fødevareudvalget, til Landbrugsavisen.

Regeringen vil skabe en ny ramme for samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet ved etablering af sundhedsklynger omkring hvert af landets 21 akuthospitaler.

Det fortæller sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde fredag, hvor han kalder det "fundamentet for den kommende sundhedsreform":

- Alt for mange patienter oplever at føle sig hjemløse mellem kommunen, sygehuset og den praktiserende læge, siger han.

I praksis vil de nye klynger udbygge samarbejdet mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner, så behandlingen af borgere bliver mere sammenhængende, end hvad tilfældet er i dag. Det gælder også i psykiatrien.

80 millioner kroner til opstart

Med i aftalen følger 40 millioner kroner til henholdsvis kommunerne og regionerne det første halve år.

80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Pengene skal ifølge TV 2s oplysninger sikre, at klyngerne kommer op at køre, men når først de er etableret, lægges der ikke op til øgede udgifter.

- Afhængigt af hvor meget indhold og hvor meget substans, der kommer i det her, vil det jo også være der, hvor der kommer noget økonomi ind i det. Det er noget af det, vi skal drøfte med Folketingets partier, siger sundhedsminister Magnus Heunicke.

Venstre ville nedlægge regioner

Ovenstående er noget, som man har hørt før. Modellen er nemlig så godt som identisk med det, den forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterede i 2019 - dog med den krølle, at han ville nedlægge regionerne.

En del, som Venstre siden har trukket i land på, og som altså heller ikke er kommet med i den nye aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforeningen og Danske Regioner.

- Det bedste løsninger får man i en fælles dialog, og ved at vi udfordrer hinanden, siger formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V).

Hun kalder aftalen et "vigtigt skridt", men tilføjer, at den langt fra er nok til at sikre de danske borgere en sammenhængende behandling. Der skal en politisk aftale til, siger hun.

En historisk dag

Formanden for Kommunerne Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), kalder aftalen "historisk".

Der er i dag nogle borgere, der falder ned mellem to stole, siger han med reference til regionen og kommunen.

Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Det kan for eksempel være, når en patient udskrives fra sygehuset, men fortsat har brug for hjælp - for eksempel i form af genoptræning.

- Den opgave, vi løser i kommunerne, er blevet mere kompleks. Dels fordi man udskriver folk hurtigere fra sygehuset, siger han.

"Kejserens nye klæder"

Den nye aftale imponerer ikke Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi, som kalder den "kejserens nye klæder" og tom for indhold.

- Helt ærligt. Jeg kan ikke se det nye. Man har helt ignoreret en kvalitetsplan og økonomien i det her, siger han til TV 2 og tilføjer i forhold til pengene:

- 80 millioner kroner er ikke ret meget. Det er, hvad vores teststrategi koster om dagen.

Den nye aftale træder i kraft i 2022, men regeringen vil drøfte den samlede sundhedsaftale med Folketingets partier til efteråret, siger Heunicke.

Frem til etableringen fastlægges det, hvilke kommuner der deltager i de enkelte klynger.

Torsdag fik de danske koncert- og festivalarrangører langt om længe besked.

Restriktionerne for større forsamlinger lempes gradvist i løbet af sommeren, men for de helt store festivaler og koncerter ser det fortsat sort ud.

Vi skal nemlig helt frem til september, før begrænsningerne forventes at være fortid.

Men i flere lande omkring os har de gennem længere tid eksperimenteret med at samle tusindvis af mennesker til koncerter og festivaler. Målet har været at afklare, om det kan lade sig gøre uden en stor smittestigning til følge.

Og resultaterne er lovende – ja, faktisk tyder alt på, at smitterisikoen ved arrangementerne har været stort set uden betydning.

- Første gang, vi har lov at have det sjovt

Det var blandt andet i den engelske by Liverpool, at 5000 tætpakkede festivalgæster fik frit lejde til at synge med deres lungers fulde kraft i sidste måned.

Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019

Melvin Benn, festivaldirektør

Der var ingen mundbind eller små, coronainddelte grupper at spore nogen steder.

Tværtimod fik gæsterne kort sagt lov at opføre sig fuldstændig som før corona:

- De kommer til showet, de behøver ikke at bruge mundbind, og der er ingen afstandskrav. Så snart de kommer ind, kan de feste, som om det var 2019, lød beskrivelsen fra festivaldirektør Melvin Benn.

For mange af deltagerne ved festivalen var det noget helt særligt at være med i eksperimentet.

- Det er så spændende. Jeg føler, det er første gang, vi har lov at have det sjovt, bogstaveligt talt i et helt år, lød det begejstret fra en af festivalgængerne i Liverpool.

Samtidig var det for de fleste uvant at være samlet så mange uden den trofaste følgesvend gennem flere måneder: mundbindet.

- Jeg må jo faktisk gerne tage det her af nu. Uden mundbind? Uden mundbind og ready to go, lød det.

Smitten er udeblevet

For at få en bid af livemusikken, de kolde øl og en festival under åben himmel skulle hver enkelt deltager kunne fremvise en negativ coronatest, ligesom de skulle testes igen med en PCR-test fem dage senere.

Det er fantastisk nyt for både byen og branchen

Matt Ashton, direktør for folkesundhed i Liverpool

Af de 5000 deltagende gæster ved arrangementerne i Liverpool blev 11 personer testet positive for coronavirus ved den efterfølgende test.

Ifølge Liverpools direktør for folkesundhed, Matt Ashton, var eksperimentet en stor succes, og det står klart, at den frygtede smitteeffekt er udeblevet.

- Det glæder mig at kunne sige, at vi ikke har set nogen stigning i smittetrykket som resultat af festivalen, siger han.

Og resultatet giver håb for fremtiden:

- Det her viser, at det sagtens kan lade sig gøre at afholde coronasikre begivenheder i fremtiden, og det er fantastisk nyt for både byen og branchen, lyder det fra Matt Ashton.

Det er ikke kun i Liverpool, man har fundet frem til de gode resultater. Også i en række andre europæiske lande har det vist sig, at smitterisikoen ved de store arrangementer er lille.

Heller ikke supersprederbegivenhed i Spanien

En lørdag aften i marts blev omkring 5000 gæster lukket ind ved et koncerteksperiment i Barcelona med det eneste krav, at de skulle bære mundbind og fremvise en negativ test.

Derudover måtte de opføre sig, præcis som de havde lyst.

Men på trods af de begrænsede restriktioner var konklusionen også her, at smitten viste sig at være mindre end det generelle smittetryk i befolkningen.

- Det var ikke en supersprederbegivenhed. Der har ikke været nogle ekstra smittetilfælde på grund af koncerten, og når vi analyserer på den, er der ingen tegn på, at der fandt en smitteudveksling sted, fortæller den spanske virolog Josep Maria Llibre.

Kun seks af de 5000 deltagere blev testet positive for coronavirus i de efterfølgende dage – og fire af smittetilfældene kunne ikke spores tilbage til koncerten.

Data til den næste pandemi

I Holland har virksomheden Fieldlab Evenementen, der er et samarbejde mellem den hollandske regering og eventbranchen, afviklet større begivenheder som et eksperiment i løbet af året.

For alle begivenhederne har kravet fra arrangørerne været en negativ coronatest hos deltagerne.

Ved alt fra fodboldkampe til teaterforestillinger og større konferencer har Fieldlab Evenementen analyseret deltagernes adfærd for at blive klogere på, hvordan vi kan undgå at lukke ned i samme grad, hvis der skulle komme en pandemi mere:

- Forhåbentlig har vi data, så vi ikke behøver at befinde os i en lockdown ligesom denne, hvis det sker igen, lyder det fra en talsmand i virksomheden.

På baggrund af Fieldlab Evenementens analyser lykkedes det blandt andet at afholde det europæiske melodigrandprix, Eurovision, i slutningen af maj for 3500 gæster i Rotterdam – indendørs.

Virolog: - Det er for tidligt med forsøg

I slutningen af maj bad kulturministeren en ekspertgruppe om at vurdere, hvorvidt lignende forsøg med eksempelvis festivaler kunne ske herhjemme i løbet af sommeren.

Men forslaget er nu taget af bordet igen, da der ikke var flertal for det, oplyser Kulturministeriet til TV 2.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, ville det også være en postgang for tidligt at lave forsøg med så store menneskemængder på samme sted.

- Smittetrykket herhjemme er endnu for højt til den slags eksperimenter, siger han til TV 2 og understreger samtidig, at eksperimenterne i så fald skal ske meget kontrolleret.

Men hvorfor kan vi ikke bare bruge de resultater, sammenlignelige lande omkring os har fået?

- Vi vil formentlig gerne have vores egne data herhjemme, og det er meget naturligt. Der er mange faktorer, der spiller ind i sådan et eksperiment, og derfor vil det være godt med fuld gennemsigtighed, siger Allan Randrup Thomsen.

Ifølge den nye genåbningsaftale må festivaler og koncerter afholdes fra midten af august, hvis et maksimalt antal deltagere på 10.000 mennesker inddeles i sektioner af 2500 personer.

To gæster om bord på et af de allerførste krydstogtskibe i Nordamerika, siden coronapandemien brød ud, er torsdag blevet testet positive for covid-19.

Det oplyser krydstogtselskabet Royal Caribbean i en erklæring ifølge nyhedsbureauet AFP.

Selskabet oplyser videre, at alle passagerer og besætningsmedlemmer om bord på skibet var blevet vaccineret forud for rejsen.

- To gæster, som delte en kahyt om bord på "Celebrity Millennium", er testet positive for covid-19, skriver Royal Caribbean.

- Personerne er asymptomatiske og er i øjeblikket i isolation, tilføjes det.

De to gæster bliver overvåget af lægepersonale om bord på skibet, ligesom at personale er i færd med at opspore eventuelle kontakter til de to.

Enhver, som har været i tæt kontakt med de smittede, vil blive testet, oplyser Royal Caribbean ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Lige begyndt at sejle igen

"Celebrity Millennium" var et af de første krydstogtskibe i Nordamerika, der i sidste uge genoptog sejladsen efter at have ligget stille i mere end et år.

Det skete, efter at Royal Caribbean havde opfyldt en række krav fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC). Herunder krav om en færdigvaccineret besætning og dokumentation for vaccination af alle gæster over 16 år.

Krydstogtoperatører er blandt de sidste brancher i Nordamerika, der vender tilbage til en drift, som den var før pandemien.

Sidste år, da pandemien brød ud, blev en række krydstogtskibe arnesteder for coronavirusset.

"Celebrity Millennium" har ifølge AFP omkring 600 passagerer og 650 besætningsmedlemmer om bord. Skibet sejlede lørdag ud fra den caribiske ø St. Maarten på en syv dage lang tur med stop ved Barbados, Aruba og Curacao.

I Nordamerika blev krydstogtsejladser sidste år indstillet i midten marts, da CDC udstedte et forbud for at forsøge at forhindre spredningen af virusset.

På det tidspunkt havde flere krydstogtskibe haft dødelige smitteudbrud om bord.

Det lysner i horisonten for de danskere, som ønsker at rejse ned til sydens sol, i takt med at flere lande lemper på deres restriktioner.

Men nu kan der komme skår i glæden hos de turister, der har planer om at rejse til Spanien eller Portugal.

Onsdag lød udmeldingen fra begge populære turistrejsemål, at de ruller genåbningsplanerne tilbage i flere regioner, skriver Reuters.

Landene var ellers midt i en løbende genåbning, men det sætter stigende smittetal og utilfredse borgere nu en midlertidig stopper for.

Restauranter skal stadig lukke klokken 22.30

Efter planen var det meningen, at Portugal skulle træde ind i næste genåbningsfase på mandag. En plan, som heldigvis fortsætter for størstedelen af landet, men i hovedstaden Lissabon og tre andre kommuner må de væbne sig med tålmodighed.

Situationen i Lissabon er bekymrende

Minister Mariana Vieira da Silva

Det skyldes en stigning i antallet af smittede, hvor især Lissabon udgør en stor procentdel i smittestatistikkerne.

- Situationen i Lissabon er bekymrende. Vi har problemer med at reducere smittetilfældene, sagde statsminister Mariana Vieira da Silva, som sidder under premierminister Antonio Costa, på et pressemøde onsdag.

Resten af landet kan se frem til at gå på restaurant eller deltage i kulturelle begivenheder indtil klokken 01.00 om natten. Imens skal borgerne i Lissabon, Braga og Vale de Cambra i Nordportugal samt Odemira i den sydlige del af landet fortsat gå hjem klokken 22.30.

Myndigheder møder kritik efter fodboldfest

Opbremsningen af genåbningen i de fire portugisiske regioner kommer, kort tid efter at fodboldklubben Sporting, der har hjemme i hovedstaden, vandt mesterskabet 11. maj. En begivenhed, der fik tusinder af fans til at samle sig i gaderne.

Mange af fansene havde valgt at lade mundbindene blive hjemme, og de store menneskemængder gjorde det umuligt at holde afstand.

Den portugisiske regering og sundhedsmyndighederne i landet er efterfølgende blevet beskyldt for ikke at have udarbejdet en gennemtænkt plan, der kunne reducere risikoen for smitte under fejringen.

- Det var en nat, der gik godt for dem, der var glade, men ikke så godt med hensyn til folkesundheden, sagde præsident Marcelo Rebelo de Sousa som reaktion på kritikken og meddelte samtidig, at de vil undersøge, hvad der gik galt.

På dagen for mesterskabet blev der konstateret 158 smittede i Portugal. To uger senere var tallet næsten fordoblet, og onsdag blev der fundet 598 nye smittetilfælde.

I alt har 854.522 portugisere været smittet med coronavirus siden pandemiens start.

Op til regioner at genåbne natklubber

I Spanien er det kun én uge siden, at det spanske sundhedsministerium præsenterede en plan for genåbningen af natklubberne i landet.

Noget, de nu har været nødt til at trække i land.

Det er sket som en konsekvens af, at ministeriet har modtaget klager fra flere regioner, der enten stempler planen som værende for streng eller for lempelig.

Efter planen skulle regioner med færre end 50 smittede per 100.000 indbyggere blandt andet have lov til at holde åbent til klokken 03.00 om natten.

Fremadrettet vil det i stedet være op til den enkelte region at afgøre, hvorvidt en genåbning af nattelivet vil være forsvarlig.

Restriktionerne i Spanien varierer fra region til region afhængig af antallet af smittede. Danmark har til gengæld lempet rejserestriktionerne til flere spanske regioner, så man ikke længere skal gå i karantæne, når man kommer hjem derfra.

I alt tre medlemmer af en ekstern ekspertgruppe, der rådgiver USA's lægemiddelstyrelse (FDA), har sagt deres stillinger op de seneste dage.

Det sker i protest mod FDA's beslutning i begyndelsen af denne uge om at godkende lægemidlet Aduhelm fra medicinalvirksomheden Biogen til behandling af Alzheimers sygdom i USA.

Den uafhængige ekspertgruppe, der er nedsat af FDA, konkluderede i november, at forsøgene med midlet ikke kan bevise, at medicinen virker.

Det seneste medlem til at trække sig er professor Aaron Kesselheim fra Harvard Medical School. Han har været medlem af ekspertgruppen siden 2015.

- Jeg mener, at FDA bør revurdere, hvordan de bruger de rådgivende eksperter, skriver Kesselheim i en e-mail.

11 stemte imod godkendelse

Dagen efter FDA's beslutning om at godkende midlet trak det første medlem sig, og to dage efter trak det næste sig. Torsdag lokal tid blev Kesselheim så det tredje til at fratræde sin rådgiverstilling.

I alt 11 medlemmer var med til næsten enstemmigt at stemme imod, at lægemidlet skulle godkendes.

- Jeg var meget skuffet over, hvordan det rådgivende udvalgs input blev behandlet af FDA, sagde neurologen David Knopman om sin fratrædelse onsdag.

- Jeg ønsker ikke at blive sat i en position som denne igen, tilføjede han.

FDA gav mandag lægemidlet mod alzheimer en "fremskyndet godkendelse", da data ifølge styrelsen indikerede, at midlet kan behandle sygdommen.

Ifølge FDA reducerer medicinen et protein - amyloide plaques - der dannes mellem hjernens nerveceller og forårsager Alzheimers sygdom.

Ødelægger hjernen

Lægemidlet blev testet i to store fase 3-forsøg.

I det ene viste data, at der var en stor reduktion i nedsættelsen af kognitive evner. Det gjorde data fra det andet studie dog ikke.

Til gengæld viser begge studier en nedsat mængde af beta-amyloid. Det er en del af det protein, der er med til at nedbryde hjerneceller.

Lægemidlet er det første mod Alzheimers, der er blevet godkendt i USA siden 2003.

Sygdommen er den mest udbredte form for demens og rammer typisk personer over 65 år. Det menes, at cirka 50 millioner mennesker lider af den på verdensplan.

Sygdommen ødelægger med tiden hjernens cellevæv, hvilket kan føre til hukommelsestab og forvirring.

Først var den ikke særligt bekymrende. Så bekymrede det, at den så ud til at være mere smitsom. Dernæst blev der indført flere restriktioner for britisk rejsende.

Nu lyder det, at de danske myndigheder gerne vil udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende i Danmark, så længe som muligt.

Derfor vil vi gerne udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende hos os

Henrik Ullum, SSI

Der er tale om den indiske variant, som først har tvunget Indiens sundhedsvæsen i knæ og siden har skabt tvivl om Storbritanniens plan for genåbning.

Ifølge direktøren for Statens Serum Institut (SSI), Henrik Ullum, tyder det ifølge tidlige data nu på, at varianten er 50 procent mere smitsom end den allerede smitsomme britiske variant. Det har britiske eksperter advaret om siden siden miden af maj.

Men samtidig tyder data nu på, at personer skal være fuldt vaccineret for at være ordentligt beskyttet mod den indiske variant.

- Og hvis man får infektionen, så tyder meget tidlige data fra både England og Skotland på, at der er risiko for flere indlæggelser, lød det torsdag fra Henrik Ullum på et pressemøde om den nye genåbningsplan.

- Derfor vil vi gerne udskyde det tidspunkt, hvor den kan blive dominerende hos os, lød det videre.

Tyskland indførte karantæne i maj

Bekymringen for den indiske variant kom også til udtryk tirsdag, hvor de danske myndigheder indførte skærpede restriktioner fra de britiske byområder Bedford, Blackburn, Darwen, Bolton og Rossendale.

Årsagen var, at spredningen med den indiske variant ser ud til at være koncentreret til disse områder.

Det betyder, at personer fra disse områder skal i ti dages isolation ved ankomst til Danmark.

Den danske udmelding kom mere end to uger efter, at Tyskland indførte to ugers karantæne for alle indrejsende fra Storbritannien til Tyskland.

Fra det tyske Robert Kock Institut lød det allerede 22. maj, at virusmutationen fra Indien spredte sig hurtigt i Storbritannien.

Et dilemma har spredt sig hos en særlig befolkningsgruppe i Danmark.

En vaccine, der kan have konsekvenser for helbredet eller endnu en sommer i isolationens jerngreb med frygt for coronasmitte, mens samfundet genåbner.

Jeg føler, at jeg står helt alene med det

Emma Holten

Sådan beskriver 30-årige Emma Holten det dilemma, hun og tusindvis af andre unge og voksne med kroniske sygdomme står over for.

Hun lider af sygdommen colitis ulcerosa, en kronisk betændelsestilstand i tyktarmen, der kræver immundæmpende medicin, som gør hende særligt sårbar for covid-19.

- Jeg er virkelig bange for at få corona. Det har jeg virkelig ikke lyst til, og derfor har jeg nu et svært valg at træffe, siger hun til TV 2.

I halvlandet år har hun levet med frygten for et alvorligt sygdomsforløb, hvis hun får covid-19, og med den forestående genåbning føler hun ikke længere, at hun kan vente på sin plads bagerst i vaccinationskøen.

Derfor har hun set skrevet sig op til den frivillige vaccinationsordning med Johnson & Johnson-vaccinen, som hun er "alt andet end tryg ved".

- Jeg er en kvinde under 50 og er derfor muligvis i risikogruppen for de alvorlige bivirkninger. Samtidig ved jeg ikke, om min medicin har indflydelse på, hvordan jeg reagerer på vaccinen, siger hun.

Et Danmark med markant færre restriktioner kan presse kronisk syge til at lade sig vaccinere via den frivillige vaccinationsordning, lyder det fra patientforeningen Danske Patienter.

- Situationen er den, at mange med kroniske sygdomme føler sig presset til at udsætte sig for risikoen for de alvorlige bivirkninger, som vaccinerne kan have. Det er ulighedsskabende, og det er kritisabelt, siger direktør Morten Freil.

Mangler faglig viden

Emma Holten har ladet sig visitere, så hun kan få et stik med Johnson & Johnson-vaccinen.

Lige siden hun blev godkendt til den, har hun været i tvivl om beslutningen.

Vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram grundet risiko for blodpropper – særligt hos kvinder under 50.

Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't

Emma Holten

- Jeg er formentlig i højere risiko ved corona, men det er jeg også ved vaccinen. Jeg føler ikke, at jeg har kompetencerne til at træffe det rette valg for mig, siger hun om dilemmaet.

Emma Holten har efter eget udsagn forsøgt at få råd og vejledning både fra egen læge og sundhedsmyndighederne.

- Der er ikke nogen, der vil tage ansvar for den beslutning, for hvad nu hvis det går galt. Jeg føler, at jeg står helt alene med det, siger hun.

Heller ikke hos Danske Patienter vil man vejlede sine medlemmer i deres beslutning.

- Vi vil hverken anbefale eller fraråde den beslutning. Det skal være op til den enkelte. Men faktum er, at det er et urimeligt valg at stille dem, siger Morten Freil.

Bagerst i vaccinekøen

Tilbage i marts måned offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en opdateret version af vaccinekalenderen, der samlede flere vaccinegrupper under én fane.

Derfor er de 200.000 unge danskere, der lider af en sygdom, der sætter dem i særlig risiko for et alvorligt covid-19-forløb, røget langt tilbage i køen.

I takt med at samfundet gradvist åbner, modtager Danske Patienter "massevis af henvendelser" fra både patienter og pårørende, der mener, at genåbningen går alt for hurtigt.

- Vi forstår ganske udmærket, at det er en glædens dag for rigtig mange mennesker, men det, man bare skal være opmærksom på, er, at det ikke er alle, der kan tage del i den glæde, siger Morten Freil.

Han mener, at det er et urimeligt valg, man stiller de unge over for med muligheden for vaccination med Johnson & Johnson.

- Unge mennesker med kronisk sygdomme kan grundet genåbningens udvikling føle sig presset til at løbe en større risiko ved en vaccine, end den almindelige borger gør, siger han.

En glemt gruppe

Selv for de kronisk syge danskere, der har fået coronavaccinen, er der fortsat usikkerhed at spore.

En af dem af Mathilde Langballe, der er 28 år og arbejder som jurist i Aarhus.

Hun har rygsøjlegigt og flere andre inflammatoriske sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv, og hun tager derfor immundæmpende medicin, der gør hende ekstra sårbar over for coronavirus.

Mathilde Langballe fik sit sidste stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech-vaccinen i maj måned, fordi patienter med hendes sygdom ifølge Sundhedsstyrelsens definition er "særligt udsatte".

- Jeg frygter for anden runde af vaccination. Der er et kæmpe kaos, der skal rettes op på, inden vi når dertil. Jeg føler ikke, at Sundhedsstyrelsen har taget hånd om den her befolkningsgruppe i tilstrækkelig grad, siger hun.

Hun mener ligesom patientforeningen Danske Patienter ikke, at det er rimeligt, at de kronisk syge står i en situation, hvor de har følelsen af at skulle vælge mellem deres sociale behov og deres fysiske helbred.

- Det er en gråzone

Men der er fokus på de særligt udsatte. Sådan lød meldingen fra direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, på torsdagens pressemøde i forbindelse med den genåbningsplanen.

Han henviser specifikt til de unge mennesker i alderen 30 til 34, som står bagerst i vaccinekøen.

- Sådan som vi har skruet vaccinekalenderen sammen, så er der nogen, der kommer til sidst. Det er de 30-34-årige. De kan efter lægefaglig ordination få en hurtig vaccine, hvis man er i særlig stor risiko for alvorligt forløb med covid-19, siger han.

Men det klinger hult hos Emma Holten, der er blevet afvist i sit forsøg på netop det.

- Det er hårdt at se helt raske 16-årige få en Pfizer-vaccine. Mens jeg, som er syg, må nøjes med Johnson & Johnson, som er usikker og bærer større risiko for mig, siger hun.

Også hos Danske Patienter er man uforstående over, hvor grænsen for særligt udsatte er sat.

- Det er en gråzone, og det har været et uskønt forløb med ændringen og udskydelsen af vaccinekalenderen, siger Morten Frei.

TV 2 har forsøgt at få en uddybende kommentar fra Sundhedsstyrelsen.

Har endnu ikke truffet en beslutning

Emma Holten har fået tid til at blive vaccineret fredag.

- Jeg føler virkelig, at jeg er damned if I do, og damned if I don't, siger hun.

De seneste mange dage har hun ændret holdning fra det ene øjeblik til det andet.

- Det er frustrerende, at det er her, den ender, og jeg kan stadig ikke fortælle, om jeg gør det eller ej.

Emma Holten vil gerne have sin frihed tilbage, som vaccinen kan give hende, men spørgsmålet er, om hun tør risikere sin sundhed for den. Det har hun endnu ikke svaret på.