Efter en amerikansk godkendelse er der gode muligheder for, at et lægemiddel til behandling af alzheimers også kan blive godkendt i Europa.

Det vurderer senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, der igennem en årrække har fulgt medicinalindustrien tæt.

Godkendelsen er blevet givet til det amerikanske selskab Biogens lægemiddel Aduhelm, som er udviklet til at behandle alzheimers.

Det er de amerikanske sundhedsmyndigheder, der har valgt at godkende midlet til brug i USA. Det vil sige, at midlet endnu ikke er godkendt i Europa.

Der er dog gode muligheder for, at det også kan blive godkendt i Europa, lyder det fra analytikeren.

Blandt andet vil de europæiske sundhedsmyndigheder kunne argumentere for, at alzheimers nok kommer til at være en voksende sygdom i fremtiden.

- Vi vil have en stor aldrende generation, som vil få alzheimers, og vi vil leve længere.

- Derfor kan de europæiske sundhedsmyndigheder også være villige til at rykke grænserne for, hvornår man godkender de her midler, siger Søren Løntoft Hansen.

Det er første gang siden 2003, at de amerikanske myndigheder har godkendt et alzheimersmiddel.

De amerikanske sundhedsmyndigheders godkendelse til midlet er sket med en betingelse om, at der skal foretages flere studier med det.

I foreløbige studier har Biogens middel vist, at det kan reducere mængderne af plaques i hjernen. Man formoder, at det er opbygning af plaques, der kan være skyld i, at personer rammes af alzheimers.

Med andre ord vil det altså sige, at midlet potentielt kan reducere sygdommen hos en alzheimerspatient.

- Det vil selvfølgelig betyde en bedre livskvalitet for patienterne. Det vil også give en bedre livskvalitet for de pårørende, siger Søren Løntoft Hansen.

Ifølge finansmediet Bloomberg News er Aduhelm allerede ved at blive vurderet egnet til godkendelse i Europa, Japan, Canada, Australien og Brasilien.

Biogen er klar til at levere midlet til de markeder, hvis det opnår godkendelse, skriver Bloomberg News.

Onsdag aften vil danskerne efter alt at dømme blive klogere på, hvilke restriktioner der vil gælde hen over sommerferien.

En række af Folketingets partier mødes nemlig klokken 15.30 til endnu en etape af genåbningsforhandlinger.

Meldingen er, at de bliver ved, indtil de når til enighed om, hvilke restriktioner der skal gælde efter fredag 11. juni.

Med til forhandlingerne sidder alle partierne bortset fra Nye Borgerlige, der valgte at stå uden for den overordnede aftale om genåbning, og Kristendemokraterne, der først sidenhen har fået en repræsentant i Folketinget.

Med hvad ønsker partierne konkret, at næste fase af genåbningen skal indeholde?

Det forsøger TV 2 herunder at give et overblik over.

Færre tests og mindre mundbind

TV 2 har forgæves forsøgt at få et interview med partiets sundhedsordfører, Rasmus Langhoff, om de konkrete ønsker til næste fase af genåbningen.

Tirsdag lød det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at behovet for tests vil falde i takt med, at flere i løbet af juli måned får tilbudt vaccination. Derudover er det regeringens holdning, at krav om mundbind skal væk så hurtigt, det kan lade sig gøre, siger han. Men det vil være "utopi" at tro, at det forsvinder helt allerede ved denne genåbningsfase.

Krav om coronapas ved udlandsrejser vil ifølge sundhedsministeren være en realitet i "noget tid endnu", mens han langtfra er afvisende over for at slække på kravene inden for landets egne grænser.

Ministeren ønskede tirsdag ikke at komme ind på regeringens holdning til at forlænge blandt andet restauranternes åbningstider.

Udvidede åbningstider og udfasning af coronapas og mundbind

Hos sundhedsordfører Martin Geertsen (V) står længere åbningstider på barer, caféer og restauranter højt på listen. Et ønske, der tirsdag tegner sig et politisk flertal for.

Derudover efterlyser Venstre en udfasningsplan for coronapas og mundbind, der ifølge ordføreren som minimum ikke længere bør være påkrævet for vaccinerede.

Hvilken lempelse, Venstre prioriterer højest, ønsker sundhedsordføreren ikke at løfte sløret for forud for forhandlingerne.

Ingen restriktioner på restauranters åbningstider

Også hos de konservative kollegaer er der et ønske om at slække på restriktionerne, når det gælder åbningstider på blandt andet restauranter.

Sundhedsordfører Per Larsen (K) siger til TV 2, at det koster restauranter og barer i omegnen af en halv milliard kroner i tabt omsætning om måneden.

Og så længe gæsterne kan fremvise en negativ coronatest eller er blevet vaccineret, er der ifølge Per Larsen intet problem i, at de bliver siddende noget længere. Faktisk mener partiet slet ikke, at der bør være nogen bagkant.

Derudover har partileder Søren Pape Poulsen sat spørgsmålstegn ved, om det er nødvendigt med en så massiv testindsats. Han foreslår, at man alternativt kunne lade en negativ test gælde i længere tid eller slække på kravene for, hvornår man skal anvende coronapas.

Udfasning af mundbind nogle steder og færre testkrav

SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann, er også klar til at lempe på restriktionerne.

Hun nævner specifikt at fjerne mundbind nogle steder, for eksempel på plejehjem eller på fødegangene. Men en total udfasning er ifølge ordføreren først realistisk, når alle danskere har fået tilbudt deres første stik med en coronavaccine. I skrivende stund har lidt flere end 40 procent af den danske befolkning fået tilbudt vaccinen.

Støttepartiet går også til onsdagens forhandlinger med et ønske om at slække på testkravene – måske endda fjerne det helt i dele af landet, mod at man i stedet sporer coronavirus gennem spildevand, siger Kirsten Normann.

Det vil altså betyde et dødsstød til coronapasset med undtagelse af rejser til udlandet, der kræver bevis for, at man er nytestet eller vaccineret.

Udvidet åbningstid og udfasning af mundbind

Sundhedsordfører Stinus Lindgren er ikke afvisende over for blå bloks samlede ønske om, at restauranter og barer skal kunne holde længere åben. Han fortæller til TV 2, at de radikale er klar til at udvide åbningstiden, men at de ikke har lagt sig fast på præcis hvor meget.

Det kunne være et par timer, foreslår sundhedsordføreren, for i så fald vil restauranterne kunne have to hold gæster inde på en aften.

De radikale er også klar til at se på, om ikke mundbindene kan fjernes i løbet af "et par måneder".

Stinus Lindgreen foreslår en model, hvor kravet fjernes i omvendt rækkefølge af, hvordan de i sin tid blev indført. På den måde vil kravet først blive fjernet i detailbranchen og sidst i den kollektive trafik.

Lemp alle restriktioner

Hos Liberal Alliance ønsker formanden, Alex Vanopslagh, en sommer med færre restriktioner end i 2020, siger han til TV 2.

Det vil blandt andet sige, at restauranter og barer skal have lov at holde længere åben, at krav om mundbind fjernes, og at forsamlingsloftet sættes op.

Som minimum bør vaccinerede ikke være underlagt krav om mundbund og bør heller ikke tælle med i forsamlingsloftet, siger LA-formanden.

Derudover mener LA, at det nu er tid til, at nattelivet åbner – dog med krav om brug af coronapas.

Udfasning af coronapas og mundbind

Hos Enhedslisten er coronaordfører Peder Hvelplund en anelse mere tilbageholdende – eller som han formulerer det, er han "sådan set klar på det hele, bare ikke på én gang".

Partiet går til forhandlingerne onsdag med udfasning af mundbind og coronapas øverst på deres prioriteringsliste, fortæller Peder Hvelplund til TV 2.

Udfasningen bør gå i gang med det samme, mener han. Og når vi rammer august, skal genåbningen være total.

Fjern alle krav om mundbind

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, går til onsdagens forhandlinger med et ønske om helt at fjerne kravet om mundbind.

Han mener, at det er på tide at stille spørgsmålstegn ved, hvilken effekt det i virkeligheden har.

Ifølge DF er der dog stadig behov for en massiv testning, så myndighederne har den bedst mulige forudsætning for at spore smitten og sætte ind med lokale nedlukninger.

Partiet tilslutter sig desuden kollegaerne i blå blok med ønsket om at lempe restriktionerne, så restauranter, caféer og barer kan holde længere åben end til klokken 23. Det skal ifølge sundhedsordfører Liselott Blixt ske gradvist.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Alternativets leder, Franciska Rosenkilde, som endnu ikke er vendt tilbage.

'Hjælp os med at passe på dyrene'.

Sådan lyder overskriften i en række helsidesannoncer, som Zoologisk Have i København har indrykket i flere landsdækkende aviser. Her beder de om hjælp fra almindelige danskere til at lukke en del af hullet i deres økonomi, der bløder for tiden.

- Vi er under pres rent økonomisk. Det er ikke en sund forretning, vi har, fortæller administrerende direktør i Zoologisk Have i København, Jørgen Nielsen, til TV 2 Lorry om baggrunden for annoncerne, der indtil videre har optrådt i Politiken og som ligeledes vil kunne opleves i andre dagblade den kommende tid.

Baggrunden for den elendige økonomi skal ifølge Jørgen Nielsen findes i corona-situationen, der har ført til færre turister, færre danske gæster og højere personaleomkostninger.

- Vi har omkring 30 procent færre gæster, og vi har samtidig måtte ansætte mere personale i forbindelse med corona-test ved indgangen og til at have fokus på eksempelvis afspritning i haven.

- Derudover har vi ikke kunne hente penge ind ved møder og konferencer, så samlet set ligger vi på under halvdelen af vores indtægter sammenlignet med sidste år, siger han.

I annoncerne bliver der bedt om, at man overfører penge vi mobilepay eller man køber et Zookort for at støtte, hvilket bliver forklaret med, at løven stadig bliver sulten, isbjørnens vand stadig skal renses, og pingvinen stadig skal vaccineres.

Men Jørgen Nielsen understreger, at den nuværende økonomiske situation ikke fører til tomme maver hos dyrene.

- Det handler ikke om, at dyrene ikke får noget at spise. Men vores grundomkostninger er nu engang størst omkring dyrene, der skal passes og plejes, og fordi vi har med levende dyr at gøre, er det ikke udgifter, der bare kan skrues ned for, og det er derfor vi beder om at hjælpe os med at passe på dyrene, siger han.

Det er ikke første gang, Zoologisk Have i København beder om hjælp fra almindelige danskere. Det samme gjorde de sidste år, og det var sammen med regeringens sommerpakker med til at bringe dem gennem sæsonen med skindet på næsen.

- Sidste år fik vi mulighed for at sælge billetter til halv pris, og det gav os et enormt boost, ligesom vi fik omkring fire millioner ind i støtte fra private. Men i år er vi ikke blevet indregnet i regeringens sommer- og erhvervspakke, hvilket vi ellers havde håbet på, siger Jørgen Nielsen til TV 2 Lorry.

De daglige smittetal fra Statens Serum Institut (SSI) er fortsat ramt af tekniske problemer fra mandag. I SSI's daglige opdatering af corona-situationen tirsdag står der 377 nye smittetilfælde registreret.

Tallene skal dog tages med et forbehold, advarer SSI.

- På grund af tekniske problemer siden i går er der fortsat en del prøvesvar i kø i systemet. Det betyder, at dagens data er baseret på færre prøvesvar og dermed er underestimeret, skriver SSI.

Antallet af indlagte er faldet med 13 personer til 124. Der er ikke registreret nye dødsfald.

124 er det laveste antal indlagte siden 24. oktober.

- Det er jo ikke alvorligt, i forhold til det vi har set tidligere, siger Åse Bengård Andersen, som er ledende overlæge ved Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

De indlagte er blevet yngre, i takt med at de ældre er blevet vaccineret og ikke i lige så høj grad bliver smittet og indlægges med covid-19.

- Vi har set helt generelt, at de yngre trods alt kommer sig lettere over covid-19, siger hun.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de indlagte med covid-19 har mindre alvorlige sygdomsforløb. Underliggende sygdomme kan nemlig gøre forløbet mere alvorligt.

- Når vi ser et yngre menneske, der bliver indlagt, er det første, vi ser efter, om der er en risikofaktor, der forklarer, hvorfor denne patient er blevet så syg. Er der et eller andet alligevel, der gør, at de er blevet så medtagede af covid-19, spørger Åse Bengård Andersen.

Alt i alt går det fremad med epidemien i Danmark, mener hun. Tirsdag var Danmark halvvejs med at vaccinere landets befolkning over 16 år.

- Jeg tænker og håber, at vi er der, hvor vi skal holde ud et par uger endnu, siger Åse Bengård Andersen.

Der er registreret 80.101 PCR-test fra mandag til tirsdag. Mandag berettede sundhedsmyndighederne, at der var nogle test, der ikke var blevet optaget i systemet.

Den daglige opgørelse fra SSI indeholdt mandag mindre end halvt så mange PCR-testsvar som søndag. Hvor meget af dette, der skyldes de tekniske problemer, står dog ikke klart.

Hvor der søndag var 144.000 PCR-test, var der mandag omkring 64.000. Tirsdagens opdatering har altså cirka 80.000 svar fra PCR-test i den daglige opdatering.

SSI har desuden meldt, at der er forsinkelser i testsvar og coronapas.

Det betyder, at det ikke er muligt at beregne det kontakttal, som SSI ellers plejer af offentliggøre om tirsdagen.

Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Der er desværre problemer med indsamling af testsvar hos Statens Serum Institut. Derfor kan der ikke beregnes et kontakttal i dag.

- Det forventes, at det kan offentliggøres i morgen i stedet, skriver Heunicke.

Sidste tirsdag blev kontakttallet beregnet til 1,1. Det var femte uge i træk, at kontakttallet var 1,1.

Et flertal af de partier, der onsdag skal forhandle om yderligere genåbning, vil lade restauranter, caféer og barer holde længere åbent.

Det gælder Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti samt regeringens støtteparti Radikale Venstre.

- Det er oplagt at se på, om ikke vi kan udvide åbningstiderne. Præcis hvor meget må vi jo diskutere, men måske et par timer, siger den radikale sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, til TV 2.

I dag må restauranter og barer servere indtil klokken 22, og den sidste gæst skal have forladt stedet senest klokken 23. Forhandlingerne går på, hvilke restriktioner der skal gælde efter 11. juni.

Blandt de blå partier er der dog et ønske om at lempe yderligere end "et par timer". For eksempel mener de konservative, at restriktionerne på åbningstiden helt bør fjernes.

Der lægges altså bredt op til en sommer, der i højere grad ligner det, vi kendte før coronakrisen.

Tirsdag lød det da også fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at mundbindene kan være udfaset flere steder, før vi rammer sommerferien.

- Det er klart vores mål. Der vil nok være nogle områder, hvor man fortsat skal bruge det, hvis man nu skal stå tæt sammen, lød det fra Heunicke, da TV 2 fangede ham før sin vaccination.

Bredt blandt partierne bliver en udfasning af mundbind og coronapas også nævnt som punkter, der står højt på dagsordenen, når partierne mødes onsdag klokken 15.30 til genåbningsforhandlinger uden bagkant.

Ingen af partierne nævner til gengæld genåbning af diskoteker som noget, der kan komme på tale ved den næste genåbningsfase.

Det ville være at "gå stik imod alle myndighedernes anbefalinger", siger Stinus Lindgreen.

Han håber dog, at de politiske partier kan blive enige om en plan, der giver diskotekejere såvel som -gæster noget mere vished.

Afrikanske lande kæmper desperat for at undgå en tredje bølge af nye smittetilfælde med coronavirus.

Samtidig er leveringen af vacciner til kontinentet stort set standset.

Sådan lyder advarslen fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's regionaldirektør i Afrika, Matshidiso Moeti, mandag ifølge avisen The Guardian.

WHO melder, at antallet af nye smittede i øjeblikket er stigende i 14 lande, mens otte lande i den seneste uge har oplevet en pludselig stigning på over 30 procent.

I Uganda har man for eksempelvis registreret en stigning på 131 procent fra forrige uge til sidste uge.

Særligt har smitten spredt sig på landets skoler og videre til sundhedspersonale og karantænevagter, og allerede nu advares der om, at landets intensivafdelinger kan nå bristepunktet.

- Truslen om en tredje coronabølge i Afrika stiger. Vores prioritet er klar: Det er afgørende, at vi hurtigt får vacciner i armene på afrikanere med høj risiko for at blive alvorligt syge og dø med covid-19, siger Matshidiso Moeti.

- Mens mange lande uden for Afrika har vaccineret deres mest sårbare grupper og endda er i stand til at overveje at vaccinere børn, er afrikanske lande ikke i stand til selv at give en anden dosis til højrisikogrupper, siger hun videre ifølge The Guardian.

Afrika har modtaget 50 millioner doser gennem det globale vaccinesamarbejde Covax hvoraf 31 millioner af den er blevet givet i 50 lande. Samlet har Afrika en befolkning på mere end en milliard mennesker.

Mindre end to procent af befolkningen syd for Sahara i Afrika har modtaget et stik med en vaccine.

Det er en stor frygt blandt højtstående sundhedsembedsmænd, at Afrika kan opleve en lignende eller en værre bølge, som den man så for nylig i Indien, der har et mere robust sundhedssystem end mange afrikanske lande.

Afrika har officielt registreret knap fem millioner smittetilfælde og mere end 130.000 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 2,9 procent af det globale smittetal og 3,7 procent af det samlede dødstal verden over.

Mange eksperter mener dog ifølge The Guardian, at det reelle døds- og smittetal er mange gange højere.

Søndag registrerede USA det laveste antal smittede med coronavirus, siden pandemien fik fart i landet i marts sidste år.

Således fandt amerikanske sundhedsmyndigheder 6408 nye smittetilfælde søndag. Det er mindre end halvdelen af det daglige gennemsnit i sidste uge på 13.927 smittede.

Samtidig blev der søndag meldt om 164 coronarelaterede dødsfald, hvilket er en del lavere end det daglige gennemsnit i sidste uge på 437 døde.

Californien var den delstat, der stod for flest dødsfald med 121 døde coronapatienter. Her blev der også fundet 524 smittede.

Der kan dog også være en forsinkelse i registreringen af smittede og døde i weekenden.

I alt har USA registreret 34.210.782 smittede siden pandemiens begyndelse og 612.366 coronarelaterede dødsfald. Der bor 333 millioner mennesker i landet.

I absolutte tal står USA både for verdens højeste døds- og smittetal, men tages antallet af indbyggere i betragtning, er der flere lande, som har højere dødsrater end USA, herunder Peru, Ungarn og Tjekkiet.

USA har således 184 døde per 100.000 indbyggere, mens Peru, Ungarn og Tjekkiet har henholdsvis 586, 301 og 281 døde per 100.000 indbyggere.

Omkring 63 procent af landets voksne befolkning har modtaget mindst et stik med en vaccine mod coronavirus, viser tal fra USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC).

/ritzau/dpa

Når alle i Danmark er vaccineret, skal man som borger kunne leve sit liv uden at skænke coronavirus en tanke. Det er regeringens ambition ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Målet er, at man som befolkning overhovedet ikke skal se, at der har været en epidemi i Danmark, siger han.

Det vil sige ingen mundbind og ingen coronapas, med mindre man skal ud og rejse. Det vil også sige, at der ikke længere skal være testcentre rundt omkring i Danmark.

I stedet vil det kræve en stor indsats af myndighederne for at fastholde epidemikontrollen.

- Men det skal være bag kulisserne. Det skal være spildevandstests og elementer, der ikke påvirker og hæmmer os i vores hverdag. Det er vores mål, og det kræver et kæmpestort og stærkt setup. Men det er det, vi er i gang med at bygge op, siger Magnus Heunicke.

Netop spildevandstest er et vigtigt værktøj, som giver myndighederne mulighed for at holde øje med coronavirussens udbredelse uden at skulle stikke en pind i næsen eller øret på borgerne.

Et lovforslag, der skal gøre det muligt for vandselskaber at overvåge smitsomme sygdomme i spildevandet, har været til førstebehandling i Folketinget og ventes at blive vedtaget 24. juni.

Derefter vil kommunerne og Statens Serum Institut kunne bestille overvågning af spildevandet hos vandselskaberne.

Det har man allerede lavet forsøg med blandt andet på Bornholm og i Ishøj Kommune. I Ishøj havde man længe haft landets højeste smittetryk, men havde held til at nedbringe det ved hjælp af spildevandstest.

Via kloaksystemet fik kommunen sporet en stor del af smitten til tre bebyggelser. På den måde kunne man opfordre kvarterets beboere til at lade sig teste.

Det er væsentligt billigere, det er klart

Metoden er desuden afprøvet i flere lande og har vist sig effektiv til at opdage udbrud. Virus udskilles også med afføringen, før en person får symptomer, og kan dermed findes i spildevandet, inden det opdages ved podning.

Ved at sprede metoden ud til hele landet, kan man nøjes med at teste i de tilfælde, hvor spildevandsprøverne viser, at der er grund til at sætte ind med persontest. Dermed kan staten også spare mange penge ved at afslutte den omfattende teststrategi.

- Det er væsentligt billigere, det er klart. Dels er det ikke så indgribende i danskerens hverdag, så det er også samfundsøkonomisk billigere, men jo også i direkte udskrift fra statens side et helt andet beløb, vi taler om her. Hvis vi kan forebygge nye udbrud og opdage dem tidligere, så er det en utrolig klog investering at have det system på plads, siger Magnus Heunicke.

TV 2 har mandag spurgt seks eksperter, hvornår danskerne efter deres mening kan vinke farvel til mundbind og test.

Her peger flere af dem også på spildevandsovervågning som et værktøj til at udfase den massive testning. En af dem er lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen. Han mener, at vi bør udfase teststrategien i starten af juli.

Så tidligt lægger Magnus Heunicke dog ikke op at lukke testcentrene. Han vil ikke give et konkret skøn på, hvornår det er helt slut med restriktioner, men forudsætningen er, at alle bliver vaccineret, understreger han.

Ifølge den seneste opdatering af vaccinationskalenderen forventer Sundhedsstyrelsen, at alle danskere kan være færdigvaccineret i den første uge af september. Mandag er 23,4 procent af befolkningen færdigvaccineret.

Sundhedsministeren tør dog ikke garantere, at vaccineplanen ikke kan forskubbe sig yderligere, som det allerede er sket flere gange.

Onsdag mødes partierne bag genåbningsaftalen for at drøfte yderligere genåbning af samfundet. Her skal de blandt andet diskutere en udfasning af mundbindskravene.

Det er regeringens mål, at de fleste krav om mundbind skal væk inden sommerferien. Det sagde Magnus Heunicke mandag.