Det seneste døgn er yderligere 927 personer i Danmark blevet testet positive for coronavirus.

Det viser de daglige tal fra Statens Serum Institut (SSI) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De 927 nye smittetilfælde er fundet i 161.161 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man med en pind bliver podet i svælget.

Andelen af positive testsvar i forhold til antallet af prøver svarer til, at 0,58 procent af prøverne har vist et positivt svar. Det er det, man ynder at kalde for positivprocenten.

Det seneste døgns positivprocent er lavere end det foregående døgns positivprocent, der lå på 0,81. Det var samtidig den højeste positivprocent siden januar.

Ligger på et stabilt niveau

På landets hospitaler er status fredag, at 145 patienter er indlagt med coronavirus. 32 af de indlagte er på en intensivafdeling, og af dem får 22 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Med de seneste dages smittetal in mente vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, at Danmark er på et stabilt niveau med coronasmitten.

- Det går den rigtige vej med smittetallene, hvis vi skal være meget venlige. Summen af det hele er, at vi er inde i en stabil fase med pandemien på nationalt niveau, siger Hans Jørn Kolmos.

Han peger dog på, at det ikke kan undgås at der opstår lokale smitteudbrud som eksempelvis i Dragør Kommune, der har været tæt på automatisk nedlukning.

- Det vil der gøre. Det gode ved det er, at vi har mulighed for at handle og intervenere lokalt.

- Betingelsen for, at vi har det stabile niveau på landsplan, er, at vi slukker alle småbrandene lokalt. Det er det, som er så afgørende, siger han.

39,1 procent har påbegyndt vaccination

At den store genåbning ikke har påvirket smittetallene mere negativt, overrasker Hans Jørn Kolmos en smule.

- Jeg vil sige, at jeg godt kunne have haft nogle bange anelser om, hvad der skete. Men vi er også i en fase, hvor vejret bliver bedre, og vi får flere og flere vaccineret, siger professoren.

Ud over PCR-testene er der også foretaget 501.585 lyntest det seneste døgn. Det er de tests, hvor man bliver podet i næsen og får et hurtigere svar end ved PCR-test.

Positive prøvesvar fra lyntests indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten en positiv.

Samlet anslås den massive testindsats ifølge Justitsministeriet at koste to milliarder kroner om måneden.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Dermed er der fortsat registreret 2517 dødsfald blandt coronasmittede i Danmark under pandemien.

Fredag har 39,1 procent af befolkningen nu påbegyndt vaccination, mens 22,8 procent er færdigvaccineret.

Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fredag morgen blevet vaccineret mod coronavirus i Øksnehallen i det centrale København.

På billeder kan man se, at Mette Frederiksen rækker armene jublende i vejret, efter at hun har fået stikket i venstre overarm.

Mette Frederiksen (S) glæder sig over, at hun fredag har fået først stik med en vaccine.

- Det er så dejligt. Det er så fantastisk. Jeg havde heldigvis lejlighed til at sige tak til alle de medarbejdere, der får det her til at fungere.

- Det er rigtig mange mennesker. Det er rørende, at så mange er trådt til for at få det til at fungere, siger hun på et pressemøde efter vaccinationen.

Fredagens vaccination er den første af to, da det kræver to stik for at være færdigvaccineret.

Havde overvejet tilvalgsordning

Mette Frederiksen er 43 år og er i vaccinerækkefølgen placeret i gruppe 10d, 2.

Det er den tredjesidste gruppe i befolkningen, der bliver vaccineret, og den gruppe er begyndt at blive vaccineret i Region Hovedstaden, hvor Mette Frederiksen bor.

Hun mener ikke, at toppolitikere skal foran i vaccinekøen.

- Jeg har ventet på, at det er min tur og er blevet indkaldt på lige fod med andre. Jeg kunne have fået en vaccine før, men jeg kan godt lide, at man venter på, at det bliver ens tur, siger hun.

Mette Frederiksen bliver spurgt til, om hun har overvejet at vælge at få Johnson & Johnson-vaccinen under fritvalgsordningen, som 43.000 i Danmark indtil videre har skrevet sig op til.

- På det personlige plan mener jeg, at vaccination er det noget af det vigtigste i den her pandemi - også i forhold til at komme af med restriktionerne.

- Selvfølgelig har jeg også overvejet tilvalgsordningen, men nu har jeg været så heldig, at jeg alligevel stod for tur, siger hun.

Danskerne forventes færdigvaccineret til september

Samlet har 2,25 millioner mennesker i Danmark fået mindst et stik. 1,3 millioner er blevet færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år vil have fået første stik i ugen, der slutter 22. august.

Samtidig er den nuværende prognose, at alle kan være færdigvaccineret 12. september.

For en uge siden blev der givet de første stik med en skrottet coronavaccine, og siden er antallet af personer på venteliste vokset.

Torsdag aften havde omkring 43.000 personer således skrevet sig op hos Practio til en lægekonsultation, der skal afgøre, om det er forsvarligt at vaccinere dem med en af de to vacciner.

Det oplyser Practio, som står for at vaccinere med de to vacciner - AstraZeneca og Johnson & Johnson - der er taget ud af det officielle danske vaccinationsprogram.

Ifølge læge og medstifter af Practio Jonas Nilsen er der mange årsager til, at folk tilmelder sig.

- Jeg har ikke indsigt i journalerne, så jeg kan kun give den erfaring, jeg har fra selv at sidde og stikke. Der er ret mange expats (udlandsdanskere, red.), som gerne vil hjem og besøge deres familie, som de ikke har set længe.

- Så er der også mange med mistrivsel, angst og depression. Og så ser vi kvinder, som gerne vil være gravide, og som ønsker en vaccine inden, forklarer han.

16 procent får afslag på vaccine

Vaccinerne er fjernet fra det danske vaccinationsprogram, fordi der er registreret tilfælde af meget sjældne blodpropper.

Af de personer, der har været til lægekonsultation hos Practio indtil videre, har 1108 fået afslag. Det svarer til cirka 16 procent.

Siden ordningens begyndelse den 27. maj er omkring 6000 personer blevet vaccineret med de skrottede vacciner hos Practio. Torsdag blev 1643 personer vaccineret i centret i København.

I det offentlige blev der til sammenligning givet knap 60.000 doser - både første og andet stik - i døgnet onsdag til torsdag.

500 læger skal vurdere, om vaccinen kan gives

Ifølge Jonas Nilsen fra Practio har omkring 500 læger tilmeldt sig ordningen, og det er ikke langt fra målet, siger han.

- Nu skal vi have de mange læger introduceret og trænet i at tage videokonsultationer, siger han.

Desuden skal der skrues op for personalet i centrene, lyder det.

Torsdag åbnede Practios femte og sidste vaccinationscenter i Aalborg. Der er desuden centre i København, Roskilde, Odense og Aarhus.

For at få en af vaccinerne gennem fritvalgsordningen skal man gennem en konsultation med en læge. Den foregår over computeren og varer cirka 10 minutter.

Det er helt og aldeles op til lægen at vurdere, om en vaccination kan ordineres eller ej. Der kan være forskellige sundhedsmæssige grunde til, at lægen giver et afslag.

Det blev ikke en supersprederbegivenhed, da tusindvis af euforiske fodboldfans i sidste uge fejrede fodboldklubben Brøndby IF's første mesterskab siden 2005. Alligevel giver det ikke anledning til at tillade andre begivenheder med tusindvis af deltagere.

Sådan lød konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag. Og det undrer flere festivaler, der har måtte aflyse denne sommer. Festivalerne må samle 2000 deltagere opdelt i zoner med 200, eller fra 1. august op til 5000 deltagere i sektioner med 500.

- Jeg synes ærlig talt, at det er grotesk, at andre kan samle sig i så store ”demonstrationer”, når vi ikke kan få lov at fortsætte vores planlægning af en festival i august, siger Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, med henvisning til at fejringen var anmeldt som demonstration.

I Nordsjælland deler formand for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg, samme holdning.

- Det er med stor ærgrelse, at vi ser, hvordan andre kan få lov til at forsamle sig i store grupper, når vi ikke kan få mulighed for at afholde vores festival, siger han.

Lettelsen hos styrelsen

Flere eksperter frygtede, at fejringen i Brøndby ville føre til stor smittespredning, men onsdag gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) klart, at det ikke var tilfældet. 96 personer var blevet smittet.

- Vi kan se, at antallet af smittede falder dag for dag, og det er vi naturligvis både lettede over og glade for, sagde direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Samtidig gjorde hun klart, at der var tale om en begivenhed, som ellers havde stort potentiale for smittespredning.

Og det får kun festivalarrangørerne til at undre sig endnu mere. For på festivalerne ville der ovenikøbet være en bedre kontrol med gæsterne.

- Hos os kan vi afholde et arrangement i gennemregulerede rammer, hvor deltagerne skal købe billet, ind bag et hegn og eksempelvis vise coronapas. Det er ikke i orden, og det er skammeligt, at politikerne har ladet alle store arrangementer blive aflyst, siger Søren Eskildsen.

Kan ikke træffe en beslutning

Fordi styrelsen ikke kender det nøjagtige deltagertal til mesterskabsfejringen 24. maj eller ved, hvor mange der var testet, immune eller vaccineret på forhånd, så vil det ifølge Anette Lykke Petri ”være alt for vidtgående at træffe beslutninger om fremtidige begivenheder med udgangspunkt i dette forløb.

Men det betyder heller ikke noget for afviklingen af hverken Smukfest eller Musik i Lejet.

- Det er alt for sent for os. Selv hvis politikerne ændrede reglerne, så vil vi ikke kunne afholde en festival nu. I stedet arbejder vi på en anden løsning med nogle mindre koncerter i opdelte sektioner, siger Peter Maabjerg.

Han udelukker dog ikke, at man ville kunne skalere en smule op, hvis restriktionerne tillader det. Nogen festival bliver det dog ikke.

I Skanderborg arbejder man ligeledes på at stable noget andet på benene, og samtidigt kalder de det for en ”misforståelse”, hvis man tror, at festivaler bare kan starte og stoppe med få ugers varsel.

Det falske eksperiment

I en række europæiske lande er der afholdt koncerter og fester med flere tusinde mennesker for at undersøge i hvilken grad, det ville føre til stigende smitte i samfundet. Og selvom Styrelsen for Patientsikkerhed ikke mener, at Brøndby-fejringen kan bruges som et eksperiment, så er en af landets førende coronaeksperter uenig.

- Selvom det teknisk set ikke var efter bogen, det Brøndbyfansene gjorde, må vi alle anerkende, at vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere, siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I takt med at flere og flere vaccineres, er det ifølge professoren vigtigt, at man definerer grænsen for forsamlinger ud fra den reelle risiko og ikke vores forestilling om, hvad grænsen skal være.

Også den aarhusianske SPOT-festival har tidligere udtalt, at fejringen sendte et "underligt signal" til dem, der forsøger at overholde restriktionerne.

358.000 doser af Astrazenecas vaccine mod coronavirus er snart på vej fra Danmark til Kenya.

I et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Unicef vil regeringen sende nogle af de vacciner, som lige nu står og samler støv herhjemme, mod det østafrikanske land.

Det fremgår af en aftale, som Danmark netop har indgået med Kenya, skriver Jyllands-Posten.

Og det glæder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

- Det er en rigtig god dag, fordi nu har vi mulighed for gennem det tætte samarbejde, Danmark og Kenya har haft gennem årtier, at hjælpe dem – og de har brug for dem, siger han til avisen.

Udløbsdato nærmer sig

Vaccinen fra AstraZeneca er blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give den er større end fordelene.

Og lige nu står der over en halv million AstraZeneca-vaccinedoser i et køleskab på Amager, der udløber inden for tre måneder.

Doser, hvoraf nogle nu skal på en lang rejse mod Kenya, så de kan bruges, før de bliver for gamle.

Egentlig er det normalt den internationale alliance COVAX under verdenssundhedsorganisationen WHO, der står for at fordele vaccinerne til tredjeverdenslande.

Men når først doserne har nået Danmark, er de dømt ude af det program. COVAX vil - for at sikre sikkerhed og logistik - kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet.

Derfor har det været nødvendigt for regeringen at gå alternative veje for at få tømt ud i køleskabene i landet.

Vacciner strømmer til Danmark

Der kan dog hurtigt blive fyldt op på de kølige hylder igen. Der er nemlig fortsat en strøm af droppede vacciner, som sendes ind over den danske grænse.

Danmark modtager stadig leverancer fra både Johnson & Johnson og AstraZeneca, selvom begge vacciner er taget ud af vaccinationsprogrammet.

Og det er problematisk, lød det tidligere torsdag fra Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han med henvisning til blandt andet COVAX-samarbejdet.

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har da også tidligere fået flere politikere til at reagere.

Derfor bad et politisk flertal bestående af SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tirsdag regeringen om at “finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden”.

Et tiltag, som regeringen nu har taget første skridt imod.

Ved årets udgang kan op mod 17.000 kvinder i Region Sjælland have fået en forsinket screening for brystkræft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regionen har haft svært ved at leve op til den nationale frist for forebyggende og rutinemæssige screeninger for brystkræft for raske kvinder mellem 50 og 69 år.

De skal undersøges med et maksimalt interval på to år og tre måneder. Men i Region Sjælland har intervallet været op til to år og seks måneder i gennemsnit. Dermed overskrider regionen den nationale frist med op til tre måneder.

Det fremgår ifølge avisen af en redegørelse fra regionen til Sundhedsstyrelsen.

Mangel på personale

11.000 kvinder har fået besked om, at de ikke kan blive undersøgt inden for fristen som følge af mangel på personale.

Regionen vurderede desuden i april, at omkring 1000 kvinder hver måned fremover vil blive undersøgt senere end efter planen. Holder det stik, kan op mod 17.000 kvinder i regionen altså være blevet undersøgt senere end anbefalet, når året er omme.

For de cirka 100 kvinder, som statistisk set vil få stillet diagnosen brystkræft ved den forsinkede screening, kan det ifølge Kræftens Bekæmpelse betyde, at deres chance for at overleve sygdommen vil være forringet.

Det siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til avisen.

- For dem vil forsinkelsen af diagnosen betyde noget, for det udsætter også deres operation med det antal måneder, de er forsinket i diagnosticeringen.

Et borgerforslag om at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret efter beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev torsdag endeligt nedstemt i Folketinget.

Statsministeren slipper altså med den allerede bredt vedtagne granskning, der skal undersøge sagen om minkaflivningerne til bunds.

Men der er ikke kun godt nyt for regeringen i dag. EU og FN er nemlig ikke imponerede over Danmark.

Velkommen til dagens overblik.

Ingen danske asylcentre i udlandet

EU-Kommissionen kritiserer i meget skarpe vendinger, at Folketinget netop har vedtaget en lov, der på sigt skal muliggøre modtagecentre for asylansøgere i tredjelande. Og kommissionen afviser blankt, at det skulle kunne lade sig gøre under de nuværende EU-regler.

Foruden politiske modstandere og EU-Kommissionen har også FN kritiseret forslaget i skarpe vendinger og opfordret Danmark til at droppe det.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere oplyst, at regeringen taler med fem til ti lande om, hvorvidt de vil huse et sådan center og afviser, at Danmark ville bryde sine internationale forpligtelser. Det lader både EU og FN dog til at være stærkt uenige i.

Politikere til EM

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har givet byrådspolitikerne i Københavns Borgerrepræsentation omkring 90 billetter fordelt til Danmarks tre landskampe i Parken samt den ottendedelsfinale, der spilles på nationalstadionet.

Det sker, samtidig med at tusindvis af danske roligans har fået revet deres EM-billetter itu og misser de historiske landskampe på grund af coronarestriktioner.

Men ikke alt er sort for de danske fans, for Venstre vil undersøge muligheden for at få endnu flere færdigvaccinerede danskere i nationalarenaen. Med den nuværende genåbningsaftale må 15.900 tage plads til de fire kampe. Der er plads til 38.000 i Parken.

Lokal kommunal nedlukning

For første gang fik en kommune beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og coronahotspots, da Aalborg Kommune onsdag lukkede Jomfru Ane Gade ned de næste to uger.

Men det bør ikke være sidste gang, mener flere eksperter, der konstaterer, at det vil være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

I Københavns Kommune ønsker politikerne sig de samme beføjelser, så de fremover kan skride ind, hvor behovet er og slippe for de store nedlukninger.

Netanyahu færdig som regeringsleder

I Israel er premierminister Benjamin Netanyahu færdig som regeringsleder, efter at en række partier udenom Netanyahus Likud-parti har indgået en regeringsaftale. Premierministerposten går i første omgang til Naftali Bennett fra det lille højrefløjsparti Yamina.

Otte partier fra højre til venstre og ovenikøbet et arabisk parti er gået sammen i en skrøbelig koalition. De er uenige om stort set alt, hvad der vedrører israelsk politik. Det eneste, de er enige om, er, at Netanyahu skal gå af efter 12 år ved magten

Ifølge mellemøstkorrespondent Allan Sørensen er det både Benjamin Netanyahus måde at styre landet på, hans personlighed og så det faktum, at han er hovedperson i tre retssager om korruption, der har bragt dem sammen.

700.000 ubrugte vacciner på køl

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager. Begge vacciner er ude af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Alligevel stiger antallet af vaccinerne stødt, fordi Danmark fortsat modtager leverancer fra de to producenter. Og de mange ubrugte vacciner kan ikke sendes videre til Covax-programmet, der sikrer vacciner til fattige lande.

Det skyldes både logistiske udfordringer og tillid, men også at vaccinerne kommer med en udløbsdato. For de mange danske vacciner gælder det eksempelvis, at næsten 420.000 AstraZeneca-doser bliver for gamle i juli, og ved udgangen af august er antallet næsten 530.000.

***

Det var dagens overblik på en solskinsdag fyldt med positive følelser. I hvert fald viser en europæisk undersøgelse, at danskerne er de mest håbefulde borgere i Europa. Og det er vel ikke så dårligt.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.