Når Petter Stordalen taler, slår han gerne sine arme helt ud, så han nærmest får form som et fly. Ellers lader han sine hænder fare rundt i samme høje tempo som strømmen af de ord, der kommer ud af hans mund.

Og det er ikke kun bogstaveligt talt, at han har store armbevægelser.

Torsdag åbner Stordalen sin nyeste milliardsatsning, et konference- og kongreshotel med 600 værelser og udsigt over Københavns Lufthavn.

Åbningen kommer midt i den dyreste tid nogensinde for rejse- og hotelbranchen, og for få har pandemien haft så direkte indvirkning som for Petter Stordalen.

Jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig

Petter Stordalen

Han købte rejseselskabet Spies, lige inden hele verden lukkede ned. Hans prestigehotel, Villa Copenhagen ved Københavns Hovedbanegård, åbnede midt i pandemien. Og når den samlede regning skal gøres op, lander den på omkring tre milliarder norske kroner.

Indtil videre.

Alligevel smiler Petter Stordalen fra øre til øre, da TV 2 møder ham:

- Hvem tæller de tabte slag på sejrens dag?

Drømmehotellet

Historien om norske Petter Anker Stordalen kan begynde mange steder.

Nogle vil nok starte med hans uofficielle titel som Norge bedste jordbær-sælger, da han var 12 år. Andre vil måske indlede med, at han som 19-årig sagde nej til at gå i sin fars fodspor og overtage det supermarked, der ellers bare lå og ventede på ham.

I Norge er han kendt som excentrisk milliardær og hotelmagnat, der forsøgte at få folk til at spise mere klimavenligt, mens han selv fløj rundt i sit privatfly til 200 millioner kroner. Og i Danmark hænger hans navn uvægerligt sammen med det dannebrogs-jakkesæt, han havde iklædt sig på et pressemøde i 2016.

Når Petter Stordalen selv skal fortælle om Comfort Hotel Copenhagen Airport, som det nye hotel ved lufthavnen hedder, har han svært ved at komme uden om 2011.

Efter succes i både Sverige og Norge brændte han sig gevaldigt på hotelmarkedet i Danmark, og gennem en årrække og finanskrise blødte Stordalens hoteller store summer. Til sidst måtte Stordalen opgive, æde sine tab og forlade Danmark.

- Jeg trak mig ud af Danmark, fordi jeg havde haft store tab. Men samme dag, som jeg tog til lufthavnen, tænkte jeg, at jeg skulle tilbage. Min drøm var hele tiden lufthavnen. Og nu står vi her!, siger Petter Stordalen, da TV 2 møder ham i skybaren på det nye hotel.

En dyr krise

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var rekordfå hotelovernatninger i Danmark sidste år.

Og sammenligner man de tre første måneder af 2021 med de samme måneder året inden, står problemet lysende klart: For hver hotelovernatning, der blev booket i 2021, blev der booket tre sidste år.

For samtlige luftfartsselskaber har coronakrisen været en historisk dyr omgang, og for Københavns Lufthavn er et milliardoverskud blevet erstattet af et dundrende underskud.

Også for Stordalen, der har bygget et helt imperium op om rejser og hoteller, har krisen kunnet mærkes.

I 2018 opgjorde erhvervsmagasinet Forbes hans formue til at være omkring 1,8 milliarder dollars – cirka 12 milliarder danske kroner. I dag vurderer Forbes, at Stordalen er god for cirka 8 milliarder danske kroner.

Alligevel beskriver Stordalen sig selv som optimist:

- Krisen er blevet meget dybere og meget længere, end nogen havde troet. Vi fik nærmest forbud mod at drive vores forretning. Men jeg var meget stærk økonomisk før krisen, så jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig.

Stordalen i dilemma

I 2017 underholdt og chokerede Petter Stordalen 3000 af sine ansatte til et medarbejdermøde med et trick, der var taget direkte ud af Harry Houdinis manual.

”Chinese Water Torture Cell” kaldes tricket og går kort fortalt ud på, at man bindes fast på hænder og fødder og derefter bliver sænket ned i et fyldt vandkammer. Som forberedelse havde Stordalen trænet i flere måneder for at kunne holde vejret i op til fire minutter, så han kunne udføre tricket.

Da han havde gjort det, brød hele salen ud i klapsalver, og stuntet blev vidt og bredt omtalt i de norske medier. Petter Stordalen havde nok engang bevist sig som en alt andet end ordinær topchef.

Han har tidligere fortalt, at han bruger sin karakter og energiske fremtoning til at skabe støj i mediebilledet. Ingen gider at høre om en kedelig tale til en hotelåbning, men at han i 2012 rappellede 57 meter ned af et af sine hoteller i Stockholm er nærmest blevet brændt ind i fortællingen om Stordalen og hans vilde projekter.

På mange måder kan coronakrisen dog vise sig at blive det vildeste stunt, milliardæren endnu har udført. Hans selskaber taber penge på samtlige flanker. Han kalder det selv den perfekte storm og har nu i 15 måneder stået i et dilemma:

Skal han forsøge at holde vejret gennem krisen? Eller skal han prøve at danse i regnen?

Med åbningen af Comfort Hotel Copenhagen Airport har han vist sin hånd.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet tre indberetninger om nye bivirkninger efter vaccination med Pfizer-vaccinen.

Det oplyser styrelsen i et skriftligt svar til TV 2.

- Lægemiddelstyrelsen har – ligesom i andre lande – modtaget indberetninger om perikarditis (hjertehindebetændelse, red.) og myokarditis (hjertemuskelbetændelse, red.) efter vaccination, står der.

Ifølge sundhed.dk er begge tilstande forholdsvis ufarlige og kan gå over af sig selv, selvom symptomerne med brystsmerter og åndenød kan være ubehagelige. I nogle mere alvorlige tilfælde kan det dog kræve behandling.

Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med

Camilla Foged, professor i vaccinedesign Set i andre lande

Styrelsen har vurderet i alt to indberetninger om hjertehindebetændelse. I det ene tilfælde bliver sammenhængen med vaccinen set som “mindre sandsynlig”.

I det andet tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag, lyder det.

Vender vi blikket mod indberetningen om hjertemuskelbetændelse, oplyser Lægemiddelstyrelsen, at det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag.

Derfor holder Lægemiddelstyrelsen, i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), også fremover skarpt øje med indberetninger om de to bivirkninger.

Men sammenhængen er endnu ikke påvist, understreger de.

- Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem vaccinen og perikarditis eller myokarditis, og EMA er ved at undersøge, om der kan være en sådan årsagssammenhæng, skriver styrelsen.

Professor: - Ikke en superalvorlig bivirkning

Det er første gang, at Lægemiddelstyrelsen undersøger indberetninger om bivirkninger med hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse. Men det er tidligere set i andre lande.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det nu også er kommet til Danmark, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere

Camilla Foged, professor i vaccinedesign

Hun mener dog ikke, at der er stor grund til at være bekymret på nuværende tidspunkt.

- Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, siger hun.

De specifikke bivirkninger ses generelt oftest hos unge mænd. Og det er også her, vi skal finde grunden til, at bivirkningerne først nu viser sig herhjemme.

- Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere, siger Camilla Foged.

1.308.583 fuldt vaccinerede

På nuværende tidspunkt har 1.845.236 danskere fået første stik med Pfizer-vaccinen. Af dem er 1.135.201 fuldt vaccineret.

Hos Lægemiddelstyrelsen er der kommet 14.591 indberetninger om formodede bivirkninger med Pfizer-vaccinen. Heraf har styrelsen indtil nu nået at kigge nærmere på 4066 af sagerne, som bliver undersøgt i prioriteret rækkefølge med de alvorligste bivirkninger først.

Ser man på vaccinationer i det hele taget, har 2.248.842 danskere lagt arm til et stik, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret i landet. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.

Fredag er det statsminister Mette Frederiksens (S) tur til at få et stik med en vaccine mod coronavirus. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danskernes tilslutning til at lade sig vaccinere er fortsat meget høj. Det er der grund til at glæde sig over, lyder det fra Mette Frederiksen.

- I morgen får jeg mit første stik. Jeg glæder mig til, at alle danskere har fået samme mulighed. For vaccinerne er og bliver vores supervåben mod COVID-19.

Statsministeren skal lægge arm til stikket i vaccinationscentret i Øksnehallen.

Flere færdigvaccinerede

I uge 21 blev der åbnet for, at gruppen af 20-24-årige og 40-44-årige ifølge Sundhedsstyrelsens plan kunne booke tid til en vaccine.

Her indgår Mette Frederiksen med sine 43 år i sidstnævnte.

2.248.842 danskere har på nuværende tidspunkt fået et stik med en vaccine mod coronavirus, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.

På verdensplan har 11,7 procent af den samlede befolkning lagt arm til første vaccinestik.

Samtidig går 5,68 procent af jordens befolkning helt færdigvaccinerede rundt.

Hvis man bladrer et par uger frem i kalenderen, er der én dag, som mange familier og forretninger over hele Storbritannien har sat en stor cirkel om.

21. juni eller "frihedsdagen", som premierminister Boris Johnson har døbt den.

Den dag, hvor de sidste coronarestriktioner sløjfes, og briternes liv igen kan begynde at se ud, som før coronapandemien tvang verden i knæ.

Men flere og flere eksperter advarer nu om, at den store festdag skal sløjfes.

For de er overbeviste om, at selvom Storbritannien er det land i Vesteuropa med flest vaccinerede borgere, står briterne med tæerne i vandkanten af en tredje bølge.

Falsk tryghed

En af dem er professor Ravi Gupta, der er del af en gruppe, som rådgiver den britiske regering om truslen fra smitsomme sygdomme såsom coronavirus.

- Antallet af smittede er selvfølgelig relativt lavt i øjeblikket. Men alle bølger starter med et lavt antal sager, der brummer i baggrunden og derefter vokser eksplosivt, siger han til BBC.

Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke

Christian Wejse, lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital

Med mange vaccinerede briter vil bølgen rejse sig langsommere, end man er vant til.

- Det kan give en falsk tryghed, og dét er vores bekymring, siger professoren.

Variant udfordrer briterne

Onsdag kravlede antallet af nye smittede over 4000 for første gang siden starten af april. Det skete efter flere dage med over 3000 nye smittede, som allerede havde skabt overskrifter og forårsaget dybe furer i panden på de eksperter, der rådgiver den britiske regering.

Antallet af smittede stiger nu med op mod tre procent om dagen, selvom langt de fleste voksne i Storbritannien er godt i gang med at blive vaccineret. Knap tre ud af fire er blevet stukket første gang, mens knap hver anden voksen er færdigvaccineret.

Så hvad sker der?

Det er den indiske variant, der udfordrer briterne.

Den slap ind i Storbritannien i april, mens den britiske regering svedte over forhandlingsbordet med inderne for at lande en handelsaftale efter Brexit - og derfor ifølge flere politiske analytikere tøvede med at standse fly og mennesker fra den gamle koloni ved grænserne.

Den indiske variant er op mod 50 procent mere smitsom end den britiske variant, der spredte sig som en steppebrand i løbet af vinteren, og er nu den dominerende coronavirusvariant i Storbritannien.

Den kan spores i tre ud af fire smittede og finder vej til selv vaccinerede briter – dog mest dem, der kun har modtaget første stik.

Antallet af smittede er stadig lavt sammenlignet med de to store bølger, der er skyllet ind over Storbritannien.

Men stigningen er stor. Alene i England steg antallet af smittede den seneste uge med den indiske variant fra 3060 til 6959 personer ifølge tal fra Public Health England.

Forventer stor bølge af dødsfald

Det stigende antal smittede har endnu ikke sat spor på hospitalerne.

Men det er de britiske regeringsrådgiveres frygt, at det bare er et spørgsmål om tid.

- Hvis det går, som jeg tror (...), vil der komme en stor bølge af infektioner med dødsfald og alvorlig sygdom, siger professor Ravi Gupta til The Guardian.

Og efter eksperternes advarsler er der ingen ministre – selv ikke premierminister Boris Johnson – der tør garantere på tv-skærmen, at frihedsdagen ikke skal fjernes fra kalenderen.

Hvis velvaccinerede Storbritannien i disse dage oplever de første skumsprøjt fra en tredje bølge, kan det samme så ske i Danmark?

Lille risiko i Danmark

Den tanke skal man ikke ligge søvnløs over i danske hjem, siger to eksperter.

Men samtidig skal vi passe på, for selvom smitten er lav, er faren langtfra drevet over.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at se en smittestigning af betydning før engang i efteråret, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Men det kan meget hurtigt ændre sig, hvis den indiske variant får fat herhjemme.

Det samme mener Christian Wejse, der er lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, der dog kalder risikoen for "mest teoretisk".

- Men der er en risiko. Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke, siger han.

Afgørende vaccineforskel til Danmarks fordel

Den indiske variant er af den farligste slags, der både er mere smitsom og bedre til at undvige vaccinerne end andre varianter.

Men udover at der kun er sporet 28 smittede herhjemme mod tusindvis på de britiske øer, er der et andet og afgørende punkt, hvor Danmark adskiller sig fra Storbritannien i kampen mod den farligere coronacocktail.

I Danmark vaccinerer vi med Pfizer og Moderna, der begge er mere effektive i kampen mod coronavirus end AstraZeneca, som over halvdelen af briterne er blevet stukket med. Og det er vores held.

- De har en meget stor del af befolkningen, der har fået en vaccine med en lavere beskyttelsesgrad. Derudover er der stadig millioner af briter, der ikke er vaccineret, og nu har de en ekstra smitsom virus, der er løbet løbsk. Så har du balladen, siger Christian Wejse.

Men trods de bedre vaccinevåben i det danske arsenal, som allerede er blevet brugt til at give over to millioner borgere deres første stik, skal vi passe på med at slappe for meget af.

- De fleste har en meget firkantet opfattelse af, at når man er vaccineret, er man beskyttet mod coronavirus. Men vaccinerne er jo ikke 100 procent effektive, siger Allan Randrup Thomsen.

Det bedste er derfor at holde fast i at have restriktioner – og respektere dem, siger de begge.

- Vi har en fornemmelse af, at der kommer en smittestigning i efteråret. Men hvor stor og hvor meget, den kommer til at belaste sundhedsvæsenet, har vi meget svært ved at forudsige, siger Allan Randrup Thomsen.

De røde advarselslamper blinker i Dragør, hvor smittetallene nærmer sig et kritisk højt niveau.

Borgmester Helle Barth (V) er dybt bekymret over udviklingen.

- Vi er en mindre kommune, så der skal ikke så meget til. Vi er snublende tæt på automatisk nedlukning, siger hun.

Dragør Kommune har torsdag 289 smittede per 100.000 indbyggere over de seneste syv dage, når der er justeret for, hvor mange der er blevet testet.

Konkret er der konstateret 57 nye smittetilfælde blandt borgere i kommunen over den seneste uge.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage. Dermed er kommunen meget tæt på automatisk nedlukning.

Opfordring til kommunens borgere

På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde onsdag aften besluttede man at sætte ind med særlige restriktioner for kommunen, allerede inden en potentiel automatisk nedlukning træder i kraft.

Derfor har Dragør Kommune torsdag morgen udsendt en sms, hvor alle borgerne opfordres til at tage den nuværende situation "meget alvorligt".

Borgerne har blandt andet fået besked om, at de offentlige biblioteker lukker, at kommunale medarbejdere sendes hjem, og desuden opfordres forældre til at holde små børn hjemme fra daginstitutioner.

- Det er enormt vigtigt for mig, at borgerne forstår alvoren. Vi er gået fra, at der var fred og fordragelighed til at være faretruende tæt på automatisk nedlukning på meget kort tid. Derfor er vi nødt til at handle, siger Helle Barth.

Ikke tilhænger af lokale nedlukninger

I den anden ende af landet kæmper man også med høje smittetal, hvor særligt den yngre målgruppe driver smitten frem.

Derfor har man i Aalborg Kommune fået tilladelse fra Folketingets Epidemiudvalg til at lukke alle værtshuse og barer i Jomfru Ane Gade i 14 dage i et forsøg på at bremse udviklingen.

Sådanne tiltag er Dragør Kommunes borgmester Helle Barth dog ikke tilhænger af.

- Jeg vil foretrække, at vi lykkes med at bremse smitten via dialog og samarbejde, i stedet for at der kommer flere påbud, siger hun.

Kan ikke sammenlignes

Borgmesteren mener ikke, at situationen i Aalborg kan sammenlignes med udviklingen i Dragør.

Det skyldes blandt andet, at smitten er koncentreret i aldersgruppen 40 til 59 år.

- Vi har endnu ikke kunnet spore os ind til en eventuel specifik smittekilde, og derfor er det også svært for os at pege på et sted, man ville skulle lukke ned. Det ville ikke give mening på nuværende tidspunkt, siger hun.

Smitten i Dragør kan ifølge Helle Barth blot være et udtryk for den almindelige genåbning, hvor flere mødes.

I samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har Dragør Kommune nu intensiveret smitteopsporingen for få svar på den "uforklarlige og bekymrende udvikling".

De næste to uger må festglade aalborgensere aflyse alle planer om en vild aften "i gaden".

Folketingets Epidemiudvalg har nemlig besluttet at lukke barerne i og værtshusene i og omkring Jomfru Ane Gade i 14 dage som følge af stor smittespredning i området.

Det tiltag er en optimal løsning for lokal nedlukning, som man bør tage i brug i flere kommuner fremover, mener flere eksperter.

- I Aalborg er der ingen tvivl om, hvor smitten opstår, så det er den rette strategi i det tilfælde, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi.

Det er første gang, en kommune har fået beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og andre corona-hotspots.

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bakker op om metoden - hun så gerne, at Københavns Kommune får samme beføjelser som i Aalborg.

- Det er vigtigt for os, at vi får beføjelser til at lukke andet end skoler og kulturinstitutioner. Det handler for os om at undgå en større nedlukning. Hvis det skal lade sig gøre, er vi nødt til at sætte målrettet ind der, hvor smitten spreder sig, siger hun.

Ekspert: -Skånsom måde at holde epidemien i bero

I København Kommune har man tidligere været underlagt sognenedlukninger, men Sisse Marie Weller mener, at der er behov for yderligere værktøjer, hvis man skal lykkes med at undgå større nedlukninger af storbyen i løbet af sommeren.

- Vi ved, hvor smitten er drivende i København, men lige nu er det kun institutioner, skoler og kulturtilbud, der bliver ramt under en eventuel sognenedlukning, og det er ikke nok. Derfor er det vigtigt, at vi får en bredere palette til nedlukning, siger hun.

Den holdning bakkes op af lektor i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen, der ser en stor fidus i tiltaget, man har taget i brug i Aalborg.

- Jo mere, vi kan rette nedlukningerne mod de områder, hvor mange mennesker mødes, og i den aldersgruppe virus spreder sig i, jo bedre, siger han.

Det vil ifølge lektoren være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

Kan blive et effektivt værktøj i sommermånederne

For nuværende er nedlukningsmodellen opdelt i to spor med automatiske regler for kommunal nedlukning og tilsvarende på sogneniveau.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage.

Københavns Kommune har i øjeblikket en testjusteret incidens på 158 og er derfor ikke umiddelbart i fare for automatisk nedlukning.

Alligevel mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, at man bør give kommunerne ekstra beføjelser til lokale nedlukninger frem mod sommeren.

- Det her er noget, vi skal benytte os af som sidste udvej, hvis vi ender i en situation, hvor vi er på randen af nedlukning. Hvis det kan resultere i, at man undgår en kommunal nedlukning, så synes jeg, det er værd at forsøge, siger hun.

Borgmester i Aalborg er tilfreds med lokal nedluking

Epidemiudvalgets beslutning kommer på baggrund af epidemikommissionens anbefaling om ekstraordinært at lukke kommercielle aktiviteter som en del af en automatisk nedlukning.

Thomas Kastrup-Larsen(S), der er borgmester i Aalborg, er godt tilfreds med beslutningen.

- Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at 60 procent af den nye smitte i Aalborg kan henføres til Jomfru Ane Gade, som er et særligt sted, hvor folk går fra bar til bar og kommer hinanden rigtig meget ved.

Når EM fløjtes i gang i næste uge, skal tribunerne i Parken ikke stå halvtomme. De skal fyldes med rød/hvide, hujende danskere.

I hvert fald hvis det står til Venstre.

- EM er den største sportsbegivenhed i Danmark i mange år. Vi skal have flere tilskuere, mere stemning og mere gang i den. Men selvfølgelig under kontrollerede forhold, siger partiets idrætsordfører, Stén Knuth.

Konkret vil Venstre have regeringen til at undersøge mulighederne for at hæve antallet af tilskuere. De ekstra pladser skal gives til de færdigvaccinerede danskere, lyder det fra partiet.

Den seneste genåbningsaftale giver plads til at lukke 15.900 tilskuere ind til de i alt fire fodboldkampe i Danmark. Parken kan dog huse over 38.000 tilskuere.

- Vi har tidligere foreslået at give plads til flere testede danskere ved store arrangementer, men det var der ikke opbakning til. Så nu prøver vi med de færdigvaccinerede, og så må vi se, hvad forhandlingerne bringer, siger Stén Knuth, som dog ikke vil sætte tal på, hvor mange der så skal lukkes ind til kampene.

- Det har vi ikke noget bud på. Det må være myndighederne og arrangørerne, der giver et bud på, hvordan det kan lade sig gøre, og hvor mange der kan lukkes ind.

Første kamp er 12. juni. Der er jo en risiko for, at arrangørerne slet ikke kan nå at ændre opsætningen. Hvorfor er I ikke kommet med det her forslag noget før?

- Venstre har hele tiden mast på for mere genåbning inden for kultur- og fritidslivet. Så er det rigtigt, at vi måske burde have stillet det her konkrete forslag noget før. Vi har fået en masse henvendelser fra borgere og organisationer, som undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre, så derfor tager vi det op nu, siger Stén Knuth.

Opbakning fra flere partier

Også Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti bakker op om forslaget. Ifølge sidstnævnte burde man samtidig kigge på muligheder for de udenlandske fans.

- Man bør sende samme signal til udenlandske fans, som er færdigvaccinerede, siger idrætsordfører Mai Mercado i en kort kommentar til TV 2.

Da der allerede er gode erfaringer med tilskuere til kampe under Superligaen, er der også umiddelbar opbakning fra Det Radikale Venstre. Superligaen har haft kampe med op mod 500 tilskuere per sektion.

- Vi er positive for flere tilskuere efter erfaringerne fra Supaligaordningen. Men vi vil gerne høre vurderingen fra fagfolk først, siger idrætsordfører Kristian Hegaard.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis idrætsordfører, Dennis Flydtkjær:

- Jeg kommer selv fra Herning, hvor der for nylig var kamp mellem AGF og Herning under Superligaen. Her viste det sig faktisk, at en af tilskuerne var smittet, men fordi der var helt ordnede forhold og tjek på, hvem der sad hvor, fik en hurtig smitteopsporing sat en stopper for yderligere spredning. Den succes skal vi tage med os til EM-kampene, siger han.

Venstre har skrevet en beretning, som de vil overrække kulturministeren og sundhedsministeren under et møde i epidemiudvalget fredag. Beretningen vil samtidig have regeringen til at undersøge muligheden for lempelser ved andre arrangementer som koncerter og festivaler.

Forslag vækker undren hos Kulturminister

I næste uge er partierne indkaldt til et allerede planlagt møde om netop genåbningsaftalen. Derfor undrer det også kulturminister Joy Mogensen (S), at Venstre fremlægger deres forslag nu.

- Venstre er med i den aftale om afholdelse af større forsamlinger og arrangementer, som er indgået bredt mellem ni ud af ti partier i Folketinget. De har således været med at fastlægge rammerne for afholdelse af EM i København, siger Joy Mogensen i en skriftlig kommentar til TV 2.

Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere

Joy Mogensen, Kulturminister (S)

- Aftalen er blandt andet lavet på baggrund af smittesituationen og vaccineplanen, så det kan ikke komme som en overraskelse for Venstre, at der på nuværende tidspunkt er en del færdigvaccinerede. Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere fra cirka 11-12.000 til 15.900.

Idrætsordfører i Venstre, Stén Knuth, forstår godt, at det kan vække en vis irritation hos regeringen, at Venstre vil pille ved de planer, der allerede er lavet – og som de selv har været med til at udforme.

- Jeg er med på, at det forstyrrer den aftale, som er lavet. Men omvendt så mener vi, at hver dag tæller, og at vi som politikere hele tiden har en forpligtelse for at undersøge, om vi kan rykke grænserne og få åbnet landet mere.

Stod det til Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), burde Parken huse mindst 24.000 tilskuere under kampene. Beslutningen om at øge antallet er dog udelukkende op til Danmark.

EM begynder officielt 11. juni i Rom, som er en af de i alt 12 værtsbyer. Første kamp på dansk græsplæne er imod Finland, som gæster Parken lørdag 12. juni.

Danmark kommer meget nådigt gennem coronakrisens første år.

Trods lukkede butikker, titusinder af hjemsendte og flere arbejdsløse, ender de offentlige finanser blot med et underskud på 14 milliarder kroner for sidste år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Finansministeriet regnede en overgang med, at underskuddet ville blive mere end ti gange så stort.

Har fejlskudt hjælpepakker og indtægter

Årsagen til, at Danmark lander på et underskud på 14 milliarder kroner trods kæmpe udbetalinger til blandt andet hjælpepakker, er, at der samtidigt er kommet kæmpebeløb ind i statskassen. Blandt andet fra pensionsafkastskat.

Det fortæller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til TV 2.

- Og så er der blevet betalt en masse skat af de udbetalte feriepenge, om end det er penge, som staten lånte videre til folk, som så betalte skat af dem. På den måde går det lidt i ring, men det har også været med til at forbedre saldoen, siger han.

Ifølge Las Olsen har Finansministeriet de sidste knap ti år ramt for lavt i forhold til det faktiske underskud.

- Men det hænger sammen med, at man i maj sidste år havde en forventning om, at de forskellige hjælpepakker blev brugt meget mere, end de rent faktisk blev. Man havde også undervurderet indtægtsposterne, siger han.

Har politikerne været for fedtede med hjælpen til personer, som har været ramt af krisen?

- Det er jo et politisk valg. Jeg tror, alle godt har været klar over, at det kunne lade sig gøre at gøre mere inden for rammerne af ansvarlige offentlige finanser. Men sidste år var der en bekymring omkring, at det store underskud ville give problemer på længere sigt.

Hundredetusindvis har lidt et personligt økonomisk tab

Det betyder dog ikke, at Danmark endegyldigt er ude af krisen.

- De offentlige finanser er også coronaramte i år, så det er ikke forbi endnu. Men det ser meget bedre ud end frygtet, siger Las Olsen.

Helt lavpraktisk har staten udstedt mange obligationer og gældspapirer sidste år, fordi der skulle lånes langt mere end 14 milliarder kroner til at dække virksomhedernes udskudte skat og moms.

Men selvom låntagningen har været betydelig, er der også god plads til det, lyder det fra Danske Banks cheføkonom. Den danske stat er nemlig ekstremt kreditværdig, blandt andet fordi vi har en stor nettoformue som gør, at ingen er bange for at låne penge til os.

- Men der er blevet brugt en masse penge på blandt andet dagpenge og virksomheder. Det skal man lige holde fast i, understreger Las Olsen og tilføjer, at hvis ikke pandemien var kommet, kunne pengene være brugt andre steder, såsom hospitaler eller skattelettelser.

- Og så er der hundredtusindvis af mennesker, som har lidt et personligt økonomisk tab, fordi de er blevet arbejdsløse eller deres virksomhed ikke har tjent det, den skulle. Så der er stadig en kæmpe coronaregning, som skal betales.

Mildt sagt imponerende

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer kalder nyheden "rigtig god".

- Det er mildt sagt imponerende, at underskuddet på de offentlige finanser ikke er steget mere under coronakrisen i 2020. Underskuddet er i den absolutte småtingsafdeling og viser med al tydelighed, at dansk økonomi generelt er kommet flot igennem coronakrisen, siger han.

Ifølge Tore Stramer, viser tallene, at de offentlige finanser ikke har lidt varig skade som følge af coronakrisen.

- Coronakrisen har på ingen måde efterladt en regning, der skal betales i form af stigende skatter eller et lavere offentligt forbrug, lyder det fra cheføkonomen.