- Da jeg stod på Rigshospitalet, sagde jeg bare til personalet: "Jeg skal bare vide – kan han dø af det her?"

Sådan lyder det fra Violetta Hemmingsen, hvis 15-årige søn tog et alvorligt styrt, da han var ude for at stå på longboard, der er et længere skateboard, i Greve.

Den dag befandt Violetta Hemmingsen sig hjemme på sin vej i færd med at lege med sine børn i det gode vejr, da hendes søn, Marcus Hemmingsen, pludselig var i den anden ende af røret.

Han havde været ude for en ulykke med sit longboard, fordi hjulene på boardet var kørt fast i et hul i vejen, hvor der egentligt skulle have ligget en rist, forklarede han.

Marcus havde slået sig så voldsomt, at han havde brug for, at Violetta tog hen til ham med det samme, fordi han frygtede, at han havde brækket noget.

Men da Violetta Hemmingsen dukkede op, så hendes søn ud til at være kommet så alvorligt til skade, at hun med det samme vurderede, at det var bedst at ringe til alarmcentralen.

Her lød anbefalingen, at Marcus skulle køres til akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Straks efter ankomsten til hospitalet blev Marcus overført til traumecentret og scannet.

- På traumecentret kom alle styrtende, og efter en scanning kunne de med det samme se, at der var noget galt med hans nyrer, og at han havde nogle indre blødninger, siger Violetta Hemmingsen.

Scanningens resultater talte sit klare sprog, og meldingen fra akutmodtagelsen i Køge var, at Marcus' skader var alvorlige. Derefter blev han i al hast transporteret til Rigshospitalet i en ambulance, hvor han skulle scannes på ny og siden opereres.

Ulykken har medført, at der er kommet en flænge i Marcus Hemmingsens nyre. Han har desuden fået et hul i urinrøret, og han har indre blødninger. Han er fortsat indlagt, mens han venter på, at det kateter, som lægerne har givet ham, bliver taget ud om et par uger.

Man vil jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen

Rikke Hvelplund, Centerchef i Greve Kommune

Nu står Violetta Hemmingsen tilbage stadig i chok over ulykken og med en lang række ubesvarede spørgsmål til Greve Kommune.

Det hul i vejen, der ifølge Marcus Hemmingsen forårsagede ulykken, har nemlig været der i flere år, mener hun, og fordi hullet ligger tæt ved Greve Midtby Center, formoder hun, at flere hundrede mennesker hver dag passerer det og dermed er i fare for at komme til skade.

Violetta Hemmingsen oplyser til TV 2 LORRY, at hun endnu ikke har kontaktet Greve Kommune, men agter at gøre det, når hendes advokat er færdig med at kigge på sagen.

Kommune kan ikke love, at det ikke sker igen

Greve Kommune anvender et værktøj, de kalder "Giv et praj," hvor borgere kan meddele kommunen om huller og lignende.

Hvis kommunen modtager anmeldelser om noget, der kan være farligt, så "prioriterer kommunen at reparere stedet hurtigt," forklarer Rikke Hvelplund, der er Centerchef for kommunens Center for Teknik og Miljø, da TV 2 LORRY forelægger hende sagen.

Greve Kommune oplyser, at de har modtaget en anmeldelse af hullet ved risten fredag 21. maj.

Marcus Hemmingsens ulykke fandt sted tre dage senere, mandag 24. maj, hvor hullet, som kommunen selv anerkender er placeret et meget befærdet sted i Greve, altså stadig ikke er blevet lavet.

Adspurgt, om kommunen har gjort nok for at forhindre, at der skulle ske en ulykke ved hullet, svarer Rikke Hvelplund:

- Når der så kommer sådan en henvendelse, hvor man kan se, hvor galt nogen er kommet til skade, så vil man jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen:

- Det er vigtigt at få kigget på, hvad der er kommunens ansvar, og hvad man kan gøre fremadrettet for at undgå, at lignende sker igen.

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager.

Begge vacciner er ude af det brede danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Men på trods af udelukkelsen, stiger antallet af hætteglas på Amager, for Danmark modtager stadig leverancer fra de to producenter. Det bekræfter SSI over for TV 2.

- Man har bundet sig på nogle store kontrakter, og uanset hvad man så efterfølgende beslutter sig for, står de jo ved magt, lyder det fra SSI.

En problematisk omvej

Præcis hvor mange doser det drejer sig om, kan styrelsen ikke uddybe.

Men uanset størrelsesordenen er den fortsatte strøm af droppede vacciner ind over den danske grænse problematisk, mener Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han.

For omvejen skaber problemer. Først og fremmest umuliggør den, at vaccinerne kan blive en del af vaccinationsprogrammet COVAX, der skal sikre vacciner til fattigere lande.

- Når først de har været i Danmark, så vil COVAX ikke have dem, siger Christian Wejse, der er lektor i global sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

En af årsagerne til, at de danske vacciner bliver dømt ude af COVAX, er logistikken.

En glat vaccineudrulning kræver nemlig en kæde af alt fra sundhedspersonale over køleskabe til IT-systemer - og jo mindre vaccineportioner, landene modtager, jo sværere bliver det at administrere.

- Det er simpelthen nemmere at koordinere store klumper, som kommer fra ét centralt sted på ét aftalt tidspunkt og efter én godkendt plan for udrulning, siger Flemming Konradsen.

Gamle, ødelæggende vacciner

Et andet problem ved vaccinestrømmene er, at doserne kommer med en udløbsdato.

Særligt for AstraZeneca-vaccinen er det en udfordring: I køleskabene på Amager er der lige nu 59.300 AstraZeneca-doser med udløb 30. juni, 358.700 doser med udløb 31. juli og 110.400 doser, der kan holde sig til 31. august.

Altså har Danmark nu over en halv million vaccinedoser, der udløber inden for tre måneder. Tidsbegrænsningen kan gøre det svært at nå at få distribueret vaccinerne til de mest trængende lande, vurderer Flemming Konradsen.

Oveni det er tilliden til vaccineprogrammerne lav i nogle lande, som modtager COVAX-doser, og hvis de uheldigvis modtog en sending for gamle vacciner, ville det være ødelæggende - både for sundheden og tilliden.

- Det tør FN-systemet simpelthen ikke lægge navn til. Det her er jo ikke en brugtvognsforretning, siger Flemming Konradsen.

Politisk flertal for enkeltlandsmodel

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har fået flere politikere til at reagere.

I Jyllands-Posten kalder Enhedslistens Peder Hveplund det for et "skrækscenarie", hvis vaccinerne skal kasseres.

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden, skriver avisen. Den model møder opbakning fra et politisk flertal bestående af SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, siger Per Larsen fra Konservative.

Over for TV 2 siger Sundhedsministeriet, at "regeringen løbende vurderer muligheden for at donere vacciner til udlandet" og henviser til en melding fra i mandags om, at Danmark donerer 59.300 AstraZeneca-doser med udløbsdato 30. juni til tyske Slesvig-Holsten.

Den næstbedste løsning

Den vurdering kan kun gå for langsomt, mener Flemming Konradsen og Christian Wejse.

Selv om der sandsynligvis er mest brug for vaccinerne længst væk, kan det godt være, at de danske myndigheder bør se kortere efter arvtagere til vaccinedoserne.

- Når vi nu er kommet lidt sent ud af vagten eller ikke har vist fuld rettidig omhu, så kan den næstbedste løsning blive, at vi giver vaccinerne til lande indenfor EU, siger Flemming Konradsen.

Ellers mener han, at man bør i dette særlige tilfælde bør satse på en mere "håndholdt model", hvor Danmark sammen med vaccinerne leverer støtte til de lande, der modtager vaccinerne, så forsyningskæden kommer op at køre.

- Alternativet er jo, at vi kan hælde dem ud i Vest-forbrændingen, og det giver jo ingen mening, siger han.

Coronaudbruddet har skabt usikkerhed over hele verden, men i Danmark er vi i højere grad fyldt med håb end i andre EU-lande.

Det viser undersøgelsen Eurobarometer, der har taget temperaturen på sindstilstanden blandt knap 27.000 borgere i unionen.

De er blandt andet blevet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste af muligheder der bedst beskriver deres situation.

Deltagerne kunne vælge op mod fire følelser, og usikkerhed var i de fleste lande den følelse, flest var ramt af.

I hele EU valgte 45 procent den følelse. I Danmark var det dog kun 26 procent.

Her var håb derimod den mest dominerende følelse. Den valgte knap hver anden, mens det for EU som helhed var tæt på fire ud af ti.

Positive følelser er vigtige

At danskerne er håbefulde under corona, stemmer godt overens med det, der er set i Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under corona.

Det fortæller professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.

- I vores data kan vi se, at den almindelige dansker i bund og grund er optimistisk omkring situationen og oplever, at selv om krisen måske ikke er overstået, så har vi set det værste, siger han.

I slutningen af maj viste den seneste udgave af Hope, at borgernes bekymring for corona var på det laveste under epidemien.

Michael Bang Petersen fortæller, at data fra projektet viser, at positive følelser er vigtige for håndteringen af corona.

- Oplevelsen af, at man ved, hvad man skal gøre, og at det gør en forskel - netop at man har håb - er noget af det vigtigste, i forhold til om man holder fast i retningslinjerne og støtter myndighedernes håndtering, siger han.

Er også frustrerede

Ud over Danmark var der kun fire andre lande, hvor håb var den mest valgte følelse. Det var i Estland, Holland, Østrig og Rumænien.

Esterne er de mest håbefulde. Her valgte 51 procent håb i undersøgelsen. I Danmark og Holland var det 48 procent.

Selv om danskerne er håbefulde, er de dog også frustrerede. Det var den næstmest valgte følelse blandt de danske deltagere.

Den valgte 35 procent, hvilket er stort set det samme som EU som helhed.

Der deltog omkring 1000 danskere i undersøgelsen, der blev foretaget fra midten af marts og en måned frem.

Undersøgelsen er udført på vegne af Europa-Parlamentet, der har fået udført sådanne undersøgelser siden 1973.

Se et udsnit af resultaterne her:

I undersøgelsen Eurobarometer er knap 27.000 personer fra alle 27 lande i EU blevet spurgt ind til flere ting om corona.

Siden 1973 er der på vegne af EU-Parlamentet hyppigt lavet undersøgelser af befolkningens holdning til forskellige ting.

Her kan du se et udsnit af undersøgelsens resultater.

* FØLELSESMÆSSIG SITUATION:

I undersøgelsen blev der blandt andet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste der bedst beskrev deltagernes situation.

Der kunne vælges fire, og flest danskere valgte håb (48 procent), frustration (35 procent), ro (32 procent) og tillid (28 procent).

For EU som helhed valgte flest usikkerhed (45 procent), håb (37 procent), frustration (34 procent) og hjælpeløshed (30 procent).

* PERSONLIG INDTÆGT:

Deltagerne er også blevet spurgt ind til, hvilke af tre udsagn som kommer tættest på den aktuelle situation for deres personlige indtægt.

Her svarer flest danskere (76 procent), at virusudbruddet ikke vil påvirke deres indtægt. Det gælder også for EU som helhed (42 procent).

En større andel forventer dog, at det vil ske, selv om det endnu ikke har været tilfælde, i EU (26 procent) end i Danmark (13 procent).

For EU som helhed angiver flere, at virusudbruddet har påvirket deres indtægt (31 procent) end i Danmark (11 procent).

* KONSEKVENS AF RESTRIKTIONER:

Undersøgelsen har også spurgt ind til synet på konsekvenserne af restriktionerne i deltagernes eget land.

Det vurderes på en skala fra 1 til 6, hvor 1 betyder, at de sundhedsmæssige fordele er større end de økonomiske tab.

Her svarer flere danskere 1 til 3, og at de hældte til, at de sundhedsmæssige fordele var større end de økonomiske tab (67 procent) end gennemsnittet for hele EU (58 procent).

Kilde: Eurobarometer.

Køreturen fra Boston til Ithaca, New York, havde taget seks timer.

Nu stod den unge Benjamin Netanyahu foran forældrenes hjem og samlede mod til at gå op og banke på døren.

Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs

Benjamin Netanyahu

Gennem det store vinduesparti kunne han se sin far gå frem og tilbage inde i stuen med hænderne på ryggen – langt væk i sine tanker, som han ofte var.

Pludseligt afbrød noget farens koncentration og fik ham til at kigge op. Gennem ruden fik han øje på sin mellemste søn.

Uden at sige et ord ændrede farens ansigtsudtryk sig med ét.

Benjamin Netanyahu gik op til døren og trådte ind i huset.

Få timer tidligere var han selv blevet ringet op af sin lillebror i Israel og informeret om deres ældste brors død. Det var Benjamin Netanyahus opgave at overbringe nyheden til forældrene.

- Så længe jeg lever, vil jeg aldrig glemme min fars skrig eller min mors, har Netanyahu fortalt om sit livs værste øjeblik.

En ny kurs

I dag er 71-årige Benjamin Netanyahu den længst siddende premierminister i Israels historie.

Af sine tilhængere bliver han kaldt 'Kong Bibi'.

Blandt modstandere bruges tilnavnet 'kriminalitetsministeren' med henvisning til de alvorlige korruptionsanklager, der hænger over hovedet på ham.

Men Netanyahu har klynget sig til magten, og efter valget i marts – det fjerde i Israel på bare to år – erklærede han igen sig selv som sejrherre.

De politiske rivaler ville det dog anderledes, og efter to måneders forhandlinger har en række partier nu samlet sig i en koalition for at fravriste Netanyahu hans greb om magten.

En magt der engang slet ikke var hans plan at række ud efter.

For hvis ikke det havde været for den personlige tragedie med brorens død i 1976, var han måske aldrig gået ind i politik.

På det tidspunkt havde Benjamin Netanyahu netop færdiggjort sin uddannelse på Massachusetts Institute of Technology og forestillede sig en fremtid inden for den akademiske verden eller i forretningsverdenen, har han fortalt til Newsweek:

- Min brors død forandrede mit liv og styrede det mod dets nuværende kurs.

- Det forandrede ikke mit verdenssyn. Det bekræftede det.

Heltedød i Afrika

Benjamin Netanyahu er opvokset i både USA og Israel, og inden han i 1973 flyttede til Boston for at læse på universitetet, tjente han i en periode i det israelske forsvar under specialstyrken Sayeret Matkal.

Det gjorde hans storebror, Jonathan, fortsat i 1976.

27. juni det år kaprede palæstinensiske og tyske terrorister et passagerfly på vej fra Tel Aviv til den franske hovedstad Paris med 248 passagerer ombord.

Fire år tidligere var Benjamin Netanyahu selv blevet såret, da han som soldat deltog i en befrielsesaktion af et kapret fly i Israel.

Men terroristerne havde lært af den episode, og i 1976 havde de derfor tvunget flyet så langt væk, at de formodede, at israelerne ikke kunne komme det til undsætning.

Flyet var landet i lufthavnen i Entebbe i Uganda, hvor diktatoren Idi Amin på dette tidspunkt sad brutalt på magten.

Selvom det virkede umuligt, søsatte israelerne en storstilet redningsplan for at befri gidslerne. Men israelerne blev opdaget, og aktionen endte i ildkamp mellem soldaterne og terroristerne.

Da røgen lettede, var 102 gidsler reddet væk i live, mens tre havde mistet livet.

Uden for lufthavnsbygningen i Entebbe lå også en af de israelske soldater livløs. Jonathan Netanyahu var blevet skudt i brystet.

Død i en alder af 30 år.

I dag er der stadig uenighed om, hvem der affyrede det dræbende skud: en tysker, en palæstinenser eller en ugandisk soldat?

Sexbånd i valgkampen

For Benjamin Netanyahu var brorens død en stor sorg, og i 1978 vendte han hjem til Israel.

Her drev han i to år en antiterror-tænketank opkaldt efter broren, og gennem sit arbejde blev Netanyahu dybt involveret i den internationale kamp mod terrorisme.

Det blev samtidig startskuddet til hans politiske karriere.

Vejen gik gennem en diplomatpost på ambassaden i USA og en periode som FN-ambassadør, inden han i 1988 blev valgt ind i det israelske parlament, Knesset, for det konservative parti Likud.

Her gjorde han lynkarriere, og fem år senere blev han overbevisende valgt som partiets nye leder.

I forbindelse med valgkampen blev det afsløret, at Netanyahu havde haft en affære med en anden kvinde.

Han indrømmede affæren og undskyldte til sin kone, Sara. Samtidigt gik han i medierne og fortalte, at han var forsøgt afpresset i affære-sagen med en sexoptagelse.

- Vi ved, hvem der står bag dette forsøg. Enhver, som benytter metoder som udspionering, optagelser og indbrud, er ikke værdig til at være leder og burde ryge i fængsel, sagde Netanyahu ifølge Jerusalem Post.

Han nævnte ikke navnet på den formodede afpresser, men i offentligheden var mange enige om, at Netanyahu hentydede til David Levy, som stillede op mod ham.

En politiefterforskning fandt dog ingen beviser for, at der eksisterede et sexbånd, eller at Netanyahu var blevet afpresset.

I stedet opstod der blandt hans modstandere en mistanke om, at Benjamin Netanyahu selv havde plantet historien i medierne for at stille Levy i et dårligt lys og fremstille sig selv som et offer frem for en utro ægtemand.

Til magten efter attentat

Som nyvalgt partiformand markerede Netanyahu sig i 1993 ved at stemme imod Osloaftalen om oprettelsen af det palæstinensiske selvstyre.

En aftale, som Israels daværende premierminister, Yitzhak Rabin, og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, havde underskrevet tidligere samme år.

Der udviklede sig en ondsindet modstand mod aftalen og personligt mod Yitzhak Rabin, og oppositionspolitikeren Benjamin Netanyahu førte an i adskillige demonstrationer, hvor Rabin blev kaldt forræder og sammenlignet med Adolf Hitler.

Netanyahu mente, at kritikken af aftalen var berettiget og ville ikke tage afstand fra den hadefulde retorik mod premierministeren.

4. november 1995 skød og dræbte en jødisk ekstremist Rabin for at have forrådt deres land, og ved valget et halvt år senere vandt Benjamin Netanyahu regeringsmagten.

Det blev hans fordel, at Israel stod i en kaotisk situation, hvor også en bølge af selvmordsangreb havde rystet landet.

- Israelerne holdt op med at tro på, at der var en partner for fred, og Netanyahu brugte deres utryghed til at mobilisere sin egen kampagne. En taktik, som han har holdt ved lige siden, siger professor og ekspert i Mellemøsten ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt.

Arven fra far

Da Netanyahu kom til magten, lagde han en meget kontant og nationalistisk linje, som af mange blev tillagt arven fra hans far.

Faderen, Benzion Netanyahu, var gennem mange år professor i jødisk historie i både USA og Israel og en stolt zionist. Han fastholdt frem til sin død i 2012 et synspunkt om, at det aldrig ville være muligt at indgå en aftale mellem jøder og arabere.

- Benzion grundlagde et hus med ren politisk zionisme uden plads til kompromiser, og hans børn har absorberet hans tanker og verdenssyn, har Israels nuværende præsident, Reuven Rivlin, tidligere udtalt ifølge The Independent.

Selvom far og søn var tætte, mente Benzion Netanyahu dog ikke, at sønnen gjorde det særligt godt i hans første periode som premierminister, og under tiden kritiserede han nogle af sønnens politiske beslutninger.

Samtidigt kæmpede Benjamin Netanyahu for at bevæge sig ud af sin afdøde storebrors skygge.

Op gennem barndommen var Jonathan med kælenavnet 'Joni' blevet forgudet af forældrene, og i et interview kort før sin død fortalte Benzion ifølge Kristeligt Dagblad, at han altid havde forestillet sig, at 'Joni' – og ikke Benjamin – en dag ville blive Israels forsvarschef eller premierminister.

Derfor var det blevet Benjamin Netanyahus livsopgave at leve op til den forgudede storebror.

Vraget efter én periode

Som premierminister måtte Netanyahu fortsætte den aftalte fredsproces, han som oppositionspolitiker ellers havde fordømt.

Da han senere gik imod aftalen, udløste det nye uroligheder i regionen, og efter mere end et års krise i fredsprocessen besluttede USA's daværende præsident, Bill Clinton, at tvinge parterne til forhandlingsbordet.

Det resulterede i 1998 i Wye River-aftalen, hvor Netanyahu og den palæstinensiske leder, Yasser Arafat, gav hinanden hånden.

Men efter pres fra højreorienterede og religiøse partier, der var imod enhver israelsk indrømmelse, valgte Netanyahu igen at gå imod aftalen.

Uroen førte ved valget i 1999 til, at han tabte magten til Ehud Barak fra Arbejderpartiet, hvorefter han forlod den politiske scene.

Men kun for en periode.

Comeback og korruption

Da Benjamin Netanyahu i 2006 vendte tilbage i israelsk politik, gik der kun tre år, før han igen blev premierminister, og han har siddet på magten lige siden.

Hans politik er med årene rykket stadigt længere mod højre, og de seneste regeringer har været de mest højrenationale nogensinde.

Netanyahus fokus er i dag mindre på fredsproces og palæstinensisk stat og mere på mulig anneksion af besatte områder.

- Netanyahus politik gennem årene har betydet, at Israel er en meget velintegreret del af Vesten rent politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt, og han har fået placeret spørgsmålet om palæstinenserne fuldstændigt på sidelinjen, siger Jakob Egholm Feldt.

Samtidig har Israel indgået aftaler med en række arabiske lande – De Forenede Arabiske Emirater, Bahrain, Marokko og Sudan – om at normalisere deres indbyrdes forhold.

Indtil da var Egypten og Jordan de eneste arabiske lande, der havde diplomatiske relationer med Israel.

Senest har Israel præsteret en vaccineudrulning, der placerer dem helt i top på verdensplan og har muliggjort en hurtig genåbning af landet.

Netanyahu har også slået sig op på at have tætte forhold til udenlandske statsledere, som det var tilfældet med den amerikanske præsident Donald Trump. Som gestus flyttede USA i 2018 sin ambassade til Jerusalem og anerkendte byen som Israels hovedstad.

Resultaterne har gjort Netanyahu elsket blandt sine egne, der ser ham som en stærk og succesrig politiker.

Men sager om korruption, bestikkelse og mandatsvig har øget presset på ham fra modstanderne.

Netanyahu skal ifølge anklagerne have tilbudt politiske tjenester til gengæld for positiv pressedækning, og han beskyldes også for at have hjulpet rige forretningsforbindelser til gengæld for at modtage gaver.

- Han er en splittende figur, og han har formået at gøre den politiske opinion til et spørgsmål for eller imod ham selv, siger Jakob Egholm Feldt.

Fængsel truer

På grund af den voksende modstand fra både opposition og flere højrefløjspartier har Benjamin Netanyahu de seneste år ikke kunnet mobilisere et stabilt flertal, og derfor måtte Israel i marts ud i sit fjerde valg på bare to år.

Valget blev af mange anset som en folkeafstemning om Netanyahus evne til fortsat at lede landet, og selvom hans Likud-parti igen blev det klart største, gik partiet markant tilbage.

Derfor lykkedes det denne gang ikke at samle flertal bag en regering.

Til gengæld er en utraditionel koalition nu gået sammen på tværs af politiske skel med det eneste fælles mål at vippe Netanyahu af pinden – og at undgå det femte valg på to år.

Efter sammenlagt mere end 15 år ser Benjamin Netanyahu tid ved magten i Israel derfor ud til at være forbi.

- Netanyahu har været en del af det politiske landskab så længe, at det for nogle vil tage tid at vænne sig til det faktum, at han ikke længere træffer beslutningerne, at hans baryton-stemme ikke længere holder taler, og at han ikke længere styrer politikken, skriver Jerusalem-Post i en analyse.

Fra flere sider er det blevet spekuleret i, at Netanyahu har forsøgt at blive siddende som premierminister så længe som muligt, da en lovændring har kunnet give ham immunitet, så længe han sad på posten.

- Hans håb har været, at han kunne få korruptionsanklagerne til at gå væk. Ellers risikerer han fængselsstraf, siger Jakob Egholm Feldt.

Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu

Jotam Confino, journalist, Haaretz

Af samme grund er det tvivlsomt, at Netanyahu fortsætter i israelsk politik, når ikke han kan blive ved magten. Det eneste, der har været interessant for ham, har været premierministerposten.

- Han har nægtet at gå af, selvom han har tre korruptionsanklager imod sig. Det er første gang i Israels historie, at en siddende premierminister går ind og ud af retssalene på den her måde, siger Jotam Confino, som er journalist på den israelske avis Haaretz.

- Netanyahu er en virkelig presset mand lige nu.

Onsdag eftermiddag blev det Villads Skytte Søgaards tur.

I vaccinationscenteret ved Bella Centeret i København fik den 18-årige 3.g-elev sit første stik i overarmen.

I køen blev han ledsaget af flere jævnaldrende fra årgangene 2002-2005. Dermed står aldersgennemsnittet i den københavnske kø i stærk kontrast til køen ved vaccinationscenteret på Håndværkervej i Aalborg.

Her venter langt de fleste i målgruppen 50-54 år nemlig stadig på, at det bliver deres tur.

Og den situation får Villads Skytte Søgaard til at føle sig som en heldig mand.

- Det får én til at føle sig meget heldig og privilegeret, at vi får det her stik før andre mennesker. Det er lidt synd for dem, for de kan risikere et lidt længere sygdomsforløb, end vi kan, lyder det fra gymnasieeleven.

Men nordjyderne, som TV 2 NORD mødte ved centeret i Aalborg, tager dog situationen med ophøjet ro.

- Vi behøves ikke at følges ad. Vi er altid lidt bagud herovre alligevel, siger nordjyden Anni Jespersen og griner, da TV 2 NORD spørger, om hun synes, at det er retfærdigt, at unge mennesker i den anden ende af landet får deres stik, før mange af hendes jævnaldrende.

I gruppen af 50-54-årige i Region Hovedstaden er de fleste så småt ved at have fået deres første stik, mens det blot gælder for 17,8 procent i samme målgruppe i Region Nordjylland.

Flere ældre mennesker i Nordjylland

I den danske vaccineplan følger de 16-19-årige lige efter de 50-54-årige. Forklaringen på, hvorfor nogle af teenagerne nu har overhalet deres forældres generation, er egentlig simpel.

De danske vaccinedoser er blevet fordelt ligeligt ud mellem de fem regioner i forhold til befolkningsstørrelsen.

Da der relativt set bor flere mennesker over 50 år i Region Nordjylland end i Region Hovedstaden, er nogle af de unge sjællændere kommet før i vaccinationsrækken end nogle af nordjyderne i 50'erne.

Det er ikke lykkedes TV 2 at få en kommentar fra de danske sundhedsmyndigheder på, om de mener, at man burde omfordele vaccinerne, så aldersforskellene blev udlignet.

Men professor og sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet mener ikke, det ville være en god idé.

- Det kan og skal Sundhedsstyrelsen ikke blande sig i. De har fordelt vaccinerne ’retfærdigt’ mellem regionerne og udsendt retningslinjer, siger han til TV 2.

Han tror dog ikke, at det ville forsinke det samlede vaccinationsprogram, hvis Sundhedsstyrelsen gik ned og detailstyrede uddelingen af vacciner.

- Men det ville være spild af administrative ressourcer. Det ville være meget, meget svært, siger sundhedsøkonomen.

Regionale forskelle

Selvom den nordjyske vaccinekø endnu ikke er nået til regionens teenagere, halter Region Nordjylland ikke efter i det samlede antal vaccinationer.

Mens en anelse flere fra Region Hovedstaden har fået første stik, er flere nordjyder færdigvaccinerede. Alle danskere over 50 har modtaget en vaccineinvitation.

I København glæder 18-årige Villads Skytte Søgaard sig over at have fået første stik, inden sommeren står for døren.

- Så bliver min studentertid lidt reddet, når jeg ikke skal testes hele tiden. Det er virkelig fedt, at alle mine klassekammerater også kan være klar til studentertiden, siger han.

Og i Aalborg er humøret også højt hos Anni Jespersen.

- Det er rigtigt dejligt, at det blev min tur. For første gang, kan man glæde sig over, at man er gammel nok. Og jeg glæder mig til den frihed, det giver.

Flest unge er smittede

Lige nu spredes smitten i Danmark primært blandt unge mennesker.

De 20-29-årige står for den største del af smittespredningen, mens de 10-19-årige tegner sig for den næststørste andel.

Ser man på, hvilke aldersgrupper, der gennem pandemien har været hårdest ramt, tipper aldersvægten dog modsat. Her har personer over 50 år haft væsentlig større sandsynlighed for at måttet indlægges, hvis de blev smittet med coronavirussen.

Centrale dele af Aalborg har været ramt af smitte blandt unge på det seneste, og mere end halvdelen af smittespredningen i Nordens Paris' fire sogne kan knyttes direkte til Jomfru Ane Gade.

Derfor har Folketingets Epidemiudvalg valgt at lukke barerne i den populære festgade fra torsdag og to uger frem.

Vi starter med en anden fra Aalborg, nemlig statsminister Mette Frederiksen, der er klar med reformer.

Velkommen til dagens overblik.

Tiårsplan og store reformer

I åbningstalen fra Folketingets afslutningsdebat gjorde statsminister Mette Frederiksen klart, at selvom Danmark har klaret sig godt gennem pandemien, så er der ikke tid til at hvile på laurbærrene, og hen over sommeren vil regeringen derfor løfte sløret for en række reformer, som skal få flere i arbejde.

Det kommer både til at handle om uddannelse, et usikkert og mindre organiseret arbejdsmarked, samt at få flere med ikke-vestlig baggrund væk fra kontanthjælp.

Mette Frederiksen understregede samtidig, at de reformer, regeringen fremlægger i løbet af sommeren, vil kræve meget af danskerne, fordi der skal ske fundamentale forandringer.

Udvidet vaccinefabrik får ingen betydning

Tirsdag fik vaccineproducenten Pfizer lov til at udvide sin europæiske produktion. Noget, der ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) ville få "betydelig og øjeblikkelig virkning" på leverancer af vaccinerne mod covid-19 i EU. Men tilsyneladende ikke for Danmark.

For udvidelsen var ikke en nyhed for Statens Serum Institut (SSI), som allerede har medregnet leverancerne i den danske vaccinationskalender, der mandag blev rykket yderligere to uger.

Den øgede produktion kan til gengæld få betydning for fremtidens europæiske vaccinationer mod coronavirus, hvor EU har underskrevet en ny kontrakt med Pfizer/BioNTech på 1,8 milliarder vaccinedoser fra 2021 til 2023.

Global propaganda

Hvis du savner en masse positive nyheder om det kommunistiske styre i Kina, så er der godt nyt. I hvert fald vil landets præsident Xi Jinping i stigende grad fortælle gode historier om Kina, der skal hjælpe udlændinge med at forstå Det Kommunistiske Parti og den måde, "det stræber efter det kinesiske folks lykke på".

Udmeldingen kommer efter en årrække, hvor Kina i stigende grad har krydset klinger med udenlandske medier.

Blandt andet er BBC blevet bandlyst efter utilfredshed med dækningen af Kinas behandling af Uighur-folket, og det samme er adskillige internationale journalister. Rettigheds- og demokratiforkæmpere har flere gange langet ud efter den kinesiske regering for at censurere både traditionelle og sociale medier.

Hjemme godt, ude endnu bedre

Flere rejsebureauer oplever en stigende interesse for udlandsrejser, og det går ud over danske sommerhusejere, der omvendt kan se en stor stigning i antallet af afbestillinger.

Det er særligt Mallorca, Grækenland, Gran Canaria og Madeira, der lokker, og salget af rejser er nu så stort, at det slår niveauet fra før coronakrisen.

Implementeringen af et fælles EU-coronapas og en lempelse i udrejserestriktionerne bliver set som to af hovedfaktorerne til den nyfundne rejselyst.

EU tvinger store selskaber til at dele skatteforhold

EU-Parlamentet og EU-landenes regeringer er tirsdag nået til enighed om en aftale, der vil tvinge multinationale selskaber til at offentliggøre deres skatteforhold.

Det betyder blandt andet, at selskaber med en årlig omsætning på over 750 millioner euro bliver tvunget til at oplyse, hvor meget skat de betaler i EU's 27 medlemslande, og hvor meget de betaler i lande på EU's sorte liste over skattely.

EU-parlamentet kalder det "en milepæl", men en række organisationer mener ikke, at aftalen går langt nok. Der er i øjeblikket 21 lande og territorier på EU's liste over skattely. Det betyder ifølge flere NGO'er, at over tre fjerdedele af verdens næsten 200 lande er undtaget de nye regler. Selskabers skatteunddragelse koster årligt verdens lande cirka 154 milliarder dollar.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor brandfolk efter 12 dage endelig fik slukket den enorme brand ombord på containerskibet MV X-Press Pearl ud for Sri Lankas kyst. Branden nåede dog at skabe en af de værste miljøkatastrofer i landet historie og har spredt store mængder mikroplast på en mere end 80 kilometer lang kyststrækning.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Hvis ikke man ved, de er der, kan de være svære overhovedet at få øje på.

Ikke desto mindre har en lille prik på et kort på den officielle OL-hjemmeside udløst stor vrede og krav om boykot i Sydkorea.

Sådan en handling strider imod den olympiske ånd

Kim Bo-young, pr-ansvarlig i Koreas Olympiske Komité (KSOC)

Kortet over værtsnationen Japan inkluderer nemlig en lille øgruppe, som både Japan og Sydkorea gør krav på.

De små øer beliggende midt mellem de to lande i Det Japanske Hav er internationalt kendt som Liancourt-øerne, mens de på sydkoreansk hedder Dokdo og på japansk Takeshima.

Øgruppen er de facto under sydkoreansk kontrol, og derfor er Sydkoreas regering oprørte over, at Japan afbilleder øerne som en del af sit eget territorium på det officielle OL-kort.

- Vi vil ikke tolerere uretmæssige handlinger i relation til Dokdo, sagde udenrigsminister Chung Eui-yong fredag i den sydkoreanske nationalforsamling ifølge nyhedsbureauet Yonhap.

Udenrigsministeren tilføjede, at den sydkoreanske regering ville reagere "så kraftigt som muligt" over for japanerne.

Flagafbrænding og krav om boykot

Sagen har ført til vrede i befolkningen i Sydkorea, og tirsdag blev tre unge ifølge Reuters anholdt, da de afbrændte et japansk flag med 'Den opstigende sol' foran Japans ambassade i Seoul. Det gentog sig onsdag, hvor der har været nye flagafbrændinger foran ambassaden, ifølge Yonhap.

Den tidligere sydkoreanske premierminister Chung Sye-kyn har på Facebook givet udtryk for, at Japan skal fjerne øerne fra OL-kortet, og at regeringen i Seoul er nødt til at tage "alle midler" i brug, herunder en mulig boykot af De Olympiske Lege.

Samme melding kommer fra en anden tidligere premierminister, Lee Nak-yon.

Lee, der i dag er medlem af nationalforsamlingen, kalder den japanske inkludering af øgruppen for "uacceptabel" og opfordrer til en sydkoreansk boykot, hvis ikke den japanske regering ændrer kortet.

Det er der imidlertid ikke noget, der tyder på. Japans regering har allerede flere gange afvist det sydkoreanske krav.

- Takeshima er helt klart Japans territorium, og den koreanske sides krav er fuldstændig uacceptable, har regeringens øverste talsmand, Katsunobu Kato, udtalt.

Kræver IOC på banen

Søndag rettede Sydkoreas regering ifølge South China Morning Post også kritik af Den Internationale Olympiske Komité, IOC, som har forholdt sig passiv i konflikten.

Den tilgang bliver af sydkoreanerne anset som værende dobbeltmoralsk, efter IOC aktivt blandede sig og bad Sydkorea fjerne den omstridte øgruppe fra et fælles koreansk flag under vinter-OL i Pyeongchang i 2018. Dengang efter protester fra Japan.

Seneste udvikling er, at Koreas Olympiske Komité (KSOC) sent tirsdag aften sendte et brev og bad IOC om "aktivt at mægle" i konflikten. Det bekræfter Kim Bo-young, pr-ansvarlig i KSOC, til nyhedsbureauet Reuters.

- Dokdo er sydkoreansk territorium, og der må garanteres politisk neutralitet ved legene. Japans opførsel kan ses som en politisk handling, så vi har sendt brevet, da vi mener, at sådan en handling strider imod den olympiske ånd, forklarer han.

Næsten usynlig prik

Mens Japan afviser at fjerne den omstridte øgruppe fra det officielle OL-kort, har landet i stedet valgt en anden løsning.

De har valgt at gøre øerne mindre synlige på det omstridte kort, så de nu er svære at se med det blotte øje.

Zoomer man helt ind, kan man dog stadig se en lille, lysegrå prik, der symboliserer øgruppen. Herunder markeret med en rød cirkel:

Det japanske træk bliver i sydkoreanske medier betegnet som rene "fiksfakserier", skriver South China Morning Post.

Presset på hjemmefronten

Den diplomatiske uenighed med Sydkorea kommer på et tidspunkt, hvor Japan også kæmper mod en voksende modvilje mod det forestående OL blandt den japanske befolkning.

Store dele af Japan er nemlig ramt af endnu en smittebølge i den igangværende coronapandemi, og landets sundhedsvæsen er i øjeblikket spændt hårdt for.

I sidste uge forlængede myndigheder i Japan undtagelsestilstanden i flere regioner, herunder Tokyo, frem til foreløbig 20. juni.

De Olympiske Lege i Tokyo skulle oprindelig have været afviklet sidste sommer, men blev udskudt på grund af pandemien. Planen er nu, at legene skal afvikles fra 23. juli til 8. august.

Verdens største kødproducent, JBS, er blevet udsat for et avanceret cyberangreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Angrebet har betydet, at flere af producentens fabrikker i USA, Australien og Canada er blevet tvunget til at lukke dele af produktionen ned, mens tusindvis af ansatte midlertidigt er sendt hjem.

Cyberangrebet, der kan føre til global mangel på kød og stigende priser for forbrugerne, er et såkaldt ransomware-angreb.

Her tiltvinger hackerne sig adgang til et computernetværk og truer med at ødelægge eller slette filer – medmindre der udbetales en løsesum.

Russisk hackergruppe i søgelyset

Myndighederne mener, at hackerangrebet blev udført af en kriminel gruppe med base i Rusland. Amerikanske FBI er nu i gang med at undersøge angrebet, lyder det i en kommentar fra Det Hvide Hus.

- JBS har gjort Det Hvide Hus opmærksom på, at kravet om en løsesum kom fra en kriminel organisation – formentlig med base i Rusland, sagde Det Hvide Hus’ talskvinde, Karine Jean-Pierre, tirsdag.

- Det Hvide Hus er i direkte forbindelse med den russiske regering i den her sag, og har gjort det klart, at ansvarlige stater ikke huser hackergrupper, tilføjede talskvinden.

JBS oplyser, at man har gjort "betydelige fremskridt" i forsøget på at tilbagerulle konsekvenserne af hackerangrebet. Firmaet håber at have alle fabrikker tilbage på fuld styrke i løbet af onsdag.

Mandag oplyste JBS, at man havde suspenderet alle berørte it-systemer, så snart angrebet blev opdaget, og at backup-serverne ikke var berørt af angrebet.

JBS' fem største fabrikker ligger i USA, og hackerangrebet forventes at have påvirket en femtedel af firmaets samlede produktion af oksekød.

Energiselskab angrebet

Det er kun tre uger siden, at et andet ransomware-angreb lammede det amerikanske energiselskab Colonial Pipeline og dets 9000 kilometer lange rørledning, der forsyner store dele af den amerikanske østkyst med brændstof.

Angrebet betød, at benzinpriserne steg, bilisterne hamstrede, og flyselskaber blev tvunget til at foretage mellemlandinger på langtursflyvninger for at tanke.

Ifølge amerikanske medier blev krisen først afværget, da Colonial Pipeline betalte en løsesum til hackerne. Bloomberg, New York Times og CNN erfarede, at energiselskabet måtte betale 75 bitcoin til hackerne – svarende til 5 millioner dollars eller godt 30 millioner danske kroner.

Ifølge en meddelelse fra FBI var det den østeuropæiske hackergruppe DarkSide, der stod bag angrebet på Colonial Pipeline.

Stigende trussel – også i Danmark

Truslen fra ransomware-angreb er i hastig vækst – også i Danmark, vurderer Søren Debois, som er lektor og it-sikkerhedsforsker på IT-Universitetet i København.

- Min fornemmelse er, at det stiger, og det stiger voldsomt. Hvis jeg tager ud og taler med en dansk virksomhed, er der rimeligt gode odds for, at de har været udsat for ransomware eller forsøgt udsat for det, siger Søren Debois til TV 2.

I den seneste trusselsvurdering fra Center for Cybersikkerhed, der hører under Forsvarets Efterretningstjeneste, lyder vurderingen også, at truslen fra cyberkriminalitet er meget høj, og at der er en stigende trussel fra målrettede ransomware-angreb mod danske myndigheder og virksomheder.

Og det er ikke kun på papiret. Angreb sker nu "relativt hyppigt", fremgår det af trusselsvurderingen.

Ifølge trusselsvurderingen fra Center for Cybersikkerhed kan målrettede cyberangreb få alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.

Det har man blandt andet set i Storbritannien og USA, hvor patienter for eksempel har fået aflyst aftaler efter ransomware-angreb mod administrative systemer i sundhedssektoren.