En fælles erklæring om få hele verden vaccineret inden slutningen af 2022.

Det bør ifølge Boris Johnson være målet, når den britiske premierminister i næste uge er vært for det første fysiske møde mellem G7-landene i næsten to år.

- Jeg opfordrer G7-lederne til at være med til at gøre en ende på denne forfærdelige pandemi og forpligte sig til aldrig igen at tillade den form for ødelæggelse, siger Boris Johnson i en meddelelse.

G7 er et forum, der består af syv af verdens største økonomiske magter.

Her skal lederne af Frankrig, Tyskland, USA, Italien, EU, Japan og Canada mødes fra fredag til søndag med Boris Johnson.

G7 har dobbelt så mange vacciner som nødvendigt

Ifølge en opgørelse fra amerikanske Duke Global Health Innovation Center har de syv lande tilsammen bestilt dobbelt så mange coronavacciner, som de har brug for til at vaccinere deres samlede befolkninger.

Derfor bør de ifølge Johnson lægge en fælles indsats i at nå et ambitiøst globalt vaccinemål.

- At vaccinere hele verden inden slutningen af næste år ville være den største enkeltstående bedrift i medicinsk historie, siger Boris Johnson

Storbritannien, som har bestilt mere end 500 millioner doser covid-19-vacciner – hvilket svarer til 7,7 doser per brite - har allerede oplyst, at de overskydende vacciner vil blive doneret til andre lande.

Vesten halter efter Rusland og Kina

Udover Storbritannien har flere lande dog allerede lovet at dele ud af deres overskydende vacciner.

Blandt andet blev det i denne uge besluttet, at Danmark vil sende 358.000 doser af AstraZenecas vaccine, som er blevet taget ud af det danske vaccineprogram, til Kenya.

Og ifølge USA's finansminister Janet Yellen, som er i London til et møde for finansministre, er det afgørende, at de rige lande hjælper med vaccineindsatsen i fattigere lande, som ikke har råd til vacciner.

Europa og Nordamerika har dog generelt været sent ude, når det kommer til at dele vacciner med fattigere lande.

Derimod har både Rusland og Kina sendt store mængder vacciner til udviklingslande i eksempelvis Sydamerika og Afrika.

Tidligere fremgik det af artiklens overskrift, at de unge fik det dårligt efter vaccinen. Det var ikke korrekt. Der er tale om anfald FØR vaccinen.

Region Hovedstaden er godt i gang med at vaccinere unge borgere, men det sker ikke helt uden problemer.

Således fik omkring 30 unge mennesker det dårligt, da de fredag skulle vaccineres i vaccinationscentret i Ballerup. Det oplyser centrets chef, Svend Hartling, der er tidligere koncerndirektør i Region Hovedstaden.

- Vi oplever det, der lægefagligt hedder vasovagalt anfald. Blodet løber fra hovedet, og man får det skidt. Det kan komme, inden man skal have sin vaccine og en nål i armen. Nogle er helt blege og angste, når de kommer ind. I værste fald besvimer man, siger Svend Hartling.

- Når vi siger: "Nu kommer stikket", er der nogle, der mister bevidstheden og glider lidt ned i stolen, siger han.

Svend Hartling oplyser, at anfaldene bliver forstærket, hvis man ikke har spist og drukket. Derfor anbefaler han, at man spiser og drikker, inden man skal vaccineres. Det kan også være en god idé at droppe alkoholen aftenen før.

Ikke bivirkninger

Fredag blev omkring 1200 unge mennesker i alderen 16 til 24 år vaccineret i Ballerup.

I omkring 30 tilfælde skulle personalet altså træde til med hjælp. Det er ifølge Svend Hartling “mange”.

- De kan komme ned at ligge. Vi giver dem småkager, juice og vand, og så kommer de til sig selv igen. Det er ærgerligt, for det bliver lidt en dårlig oplevelse for dem, og det kan smitte af på andre unge. Så er der måske nogle, der tænker, at det er farligt, siger Svend Hartling.

Hvordan kan I vide, at anfaldene ikke er bivirkninger fra vacciner eller allergiske reaktioner?

- Det har ingenting med det at gøre, det er helt andre symptomer. Det her er helt klassisk, ligesom når nogle ser blod og så forsvinder et øjeblik. Man får det skidt og kaster også tit op, siger Svend Hartling.

Hvordan er det gået lørdag?

- I morges var vi opmærksomme på at spørge de unge, om de havde spist morgenmad. Og der var ti, der sagde, at de bare lige var væltet ud af sengen.

Svend Hartling oplyser, at tilfældene af anfald har betydet et langsommere flow i centret, og fredag var alle sengepladser en overgang optaget.

Lørdag blev 3000 mennesker vaccineret i Ballerup. Omkring halvdelen af dem var unge mellem 16 og 24 år.

En kræftpatient, der sendes hjem efter seks strålebehandlinger, selv om der var brug for 24, fordi der kom en endnu mere syg patient ind.

Den slags sker ikke i behandlingen af alvorlig fysisk sygdom i Danmark. Men det tilsvarende ses jævnligt i psykiatrien.

Derfor skal den underfinansierede psykiatri i de næste ti år tilføres 450 millioner kroner årligt - samlet 4,5 milliarder - bare for at komme lidt på niveau med behandlingen af fysisk syge.

Sådan lyder et nyt udspil fra Lægeforeningen.

Forsinket politisk plan

Udspillet kommer, mens der fortsat ventes på en længe varslet, forsinket politisk 10-års plan for psykiatrien.

- Det er et politisk svigt af dimensioner, at mens antallet af psykiatriske patienter steg med 30 procent over et tiår, så er udgifterne ikke fulgt med opgaverne, og at mange børn og voksne bliver udskrevet fra psykiatrien, før de er færdigbehandlede, siger formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke.

Otte ud af ti læger i psykiatrien har i en undersøgelse sagt, at de må afvise behandlingskrævende patienter på grund af manglende sengeplads.

- Psykiatrien har i årtier været underprioriteret. Ved sidste års finanslov fik området 600 millioner kroner årligt. Det bør blive startskuddet til en investeringsplan, der gør op med den markante ulighed for psykisk syge, siger hun.

Samtidig peger hun på, at det fulde omfang af de psykiske konsekvenser af corona fortsat er ukendte. Det gør det endnu mere nødvendigt med en langsigtet plan for psykiatrien.

- Psykiatrien er udsultet

Vicedirektør Annette Wandel fra paraplyorganisationen Danske Patienter støtter udspillet.

- Psykiatrien er udsultet og mangler penge på alle hylder. Alt for mange får utilstrækkelig hjælp. Når de udskrives, er der kæmpe, udækkede behov og forskellighed i, hvordan de hjælpes lokalt, siger hun.

- Det har voldsomme omkostninger for både den enkelte og for en hel familie omkring patienten.

Gitte Ahle er overlæge og formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. Hun bakker op om Lægeforeningen.

- Der er brug for en langsigtet plan. Et løft på fem procent årligt i en årrække lyder fornuftigt. For det vil tage år at rette psykiatrien op, og alle de lavthængende frugter er plukket for længst, siger hun.

Hun peger på, at vanrøgten af området har medført flere drab, vold i samfundet og på bosteder, stigning i selvmord, misbrug og brugen af tvang samt masser af arbejde for politiet.

- I stedet er mange penge til psykiatrien de senere år overvejende gået til mindre tunge lidelser som angst og depression.

G7-landene nåede lørdag til enighed om en global minimums-selskabsskat på 15 procent.

Aftalen betegnes som epokegørende, da den har til formål at lukke forskelle i beskatninger, som udnyttes i nogle af verdens største selskaber.

De store lande i G7 siger, at de vil støtte en global minimums-selskabsskat på mindst 15 procent, og at der samtidig skal træffes foranstaltninger, så der bliver sikret erhvervsbeskatninger i de lande, hvor selskaber opererer.

- Efter mange års diskussioner er finansministrene i G7 enedes om en historisk aftale, som vil reformere det globale skattesystem, så det bliver tilpasset den globale digitale tid, siger den britiske finansminister, Rishi Sunak.

Gennembruddet er et vigtigt nyt fundament for yderligere aftaler for de vigtigste industrilande i G20-gruppen.

Undgå kapløb mod bunden

Finansministrene i G7 mødtes i London lørdag som en del af forberedelserne til et møde i Cornwall i det sydvestlige England om en uge.

Finansministrene havde på forhånd udtrykt håb om, at de kunne nå til enighed om en global minimumsskat på grundlag af udspil fra USA.

– Det står stadig mere klart, at vi i en kompleks global, digitaliseret økonomi ikke fortsat kan forlade os på et skattesystem, som i det store og hele blev skabt i 1920'erne, sagde Sunak ved åbningen af lørdagens møde.

Forslaget fra præsident Joe Biden, som kommer til G7-mødet som en del af sin første udenlandsrejse som USA's leder, har fået bred støtte i mange lande og i Den Internationale Valutafond, IMF.

De, som forsvarer planen, siger, at en fælles en fælles mindstesats er nødvendig for at undgå et såkaldt kapløb mod bunden.

Der har i mange år været en konkurrence om at have et lavt skatteniveau for at tiltrække investorer.

Udspillet er kommer på et tidspunkt, hvor pandemien har ført til mindre økonomisk aktivitet og dermed mindre skatteindtægter samtidig med at mange lande har måttet øge de offentlige udgifter og været nødt til at optage store lån.

Det seneste døgn er 592 personer registreret smittet med coronavirus. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er første gang siden slutningen af april, at det daglige antal registrerede nysmittede ligger under 600.

De nye smittede er fundet blandt 171.834 PCR-prøver. Det er dem, der tester ved podning i svælget.

Andelen af prøverne, som har fundet positive testsvar - også kaldet positivprocenten - svarer til 0,34.

Vejret skyld i positiv udvikling

Lektor og ph.d. Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet har speciale i matematisk epidemiologi. Han er positivt overrasket over lørdagens smittetal og påpeger, at det relativt lave antal smittede er fundet i et ellers højt antal prøver.

Det varmere vejr, som medfører, at vi opholder os mere udendørs, ser ud til at have en væsentlig effekt på smitten, bemærker Viggo Andreasen.

Fænomenet kendes som "sæsoneffekten".

- Coronavirus har vist sig at have langt sværere ved at sprede sig om sommeren end om vinteren.

- Sæsoneffekt, vaccinationer og intensiv testning holder tilsammen coronavirus stangen, og måske driver det endda smitten ned, siger Viggo Andreasen.

Antallet af indlagte på landets hospitaler er faldet med 11 til 134. Det er det laveste antal indlagte siden 25. oktober sidste år.

Af de 134 ligger 30 personer på intensiv, mens 22 af dem får hjælp af en respirator til at trække vejret.

Indisk variant har ikke fået fat

Ifølge Viggo Andreasen er det værd at nævne, at den indiske coronavariant ikke har fået sit tag i Danmark, som det for eksempel er tilfældet i Storbritannien.

Varianten er mere smitsom end det oprindelige coronavirus og har altså betydning for den samlede smitteudvikling.

- En kombination af udbredt testning, sekventering og intensiv smitteopsporing er vores bedste bud på, at vi ikke har problemer med den indiske variant i Danmark, siger Viggo Andreasen.

Ved sekventering analyseres coronaprøver for at fastlægge, hvilken type virus der eventuelt er fundet.

Ud over de PCR-testede er der det seneste døgn foretaget 487.903 lyntest. De positive svar herfra indgår ikke i det samlede antal smittede grundet usikkerhed om testsvaret.

Der er det seneste døgn sket et dødsfald.

For at bekæmpe smitten med corona har Danmark siden december sidste år været i gang med at vaccinere borgerne. Og det arbejde går fremad.

Siden december har 2.326.333 personer fået mindst et stik med en coronavaccine. Det svarer til næsten 40 procent af befolkningen - nærmere bestemt 39,8 procent.

Efter et nedbrud er det igen muligt at hente oplysninger om coronapas og vaccinationer.

Det er sket efter at det lørdag formiddag i et par timer ikke muligt at fremvise sit coronapas på sundhed.dk og app'en MinSundhed, men omkring middagstid virker det igen.

Det oplyser Sundhedsministeriet.

Det var helt konkret ikke muligt at fremvise coronapasset, hvis man skulle vise negativ test eller bevis for immunitet, mens det var muligt at fremvise det, hvis man vaccineret.

Nu er problemerne altså løst, og man kan tilgå coronapasset på både sundhed.dk og i app'en.

Bornholm har været ramt af et smitteudbrud med en særlig variant af coronavirus.

Der er tale om varianten B1621. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en mail. Varianten udspringer fra Colombia.

- Statens Serums Instituts undersøgelse viser, at det er den særlige variant B1621, der også tidligere er set tilfælde af i Danmark, skriver styrelsen.

Onsdag oplyste styrelsen, at omkring 20 personer var smittet med en særlig variant, men ikke hvilken der var tale om. Ifølge styrelsen er udbruddet under kontrol og smitten inddæmmet.

Den colombianske variant blev første gang opdaget i januar, og der er tegn på, at den kan være mere smitsom, og at vacciner muligvis ikke er lige så effektive over for varianten.

Det fortæller Tyra Grove Krause, der er afdelingschef hos Statens Serum Institut (SSI).

- Den deler nogle af de samme mutationer, der er set i den variant, der først blev opdaget i Sydafrika, og den, der blev opdaget Brasilien.

- Den kan være mere smitsom og have nedsat følsomhed over for antistoffer, og derfor holder vi særligt øje med den.

- Det er også grunden til, at vi prøver vi inddæmme den på en aggressiv måde som de andre varianter, siger hun.

Truer ikke vaccinerne

Hun understreger dog, at man ikke har grund til at gå og være bekymret over, at endnu en variant er opdaget i Danmark.

- Der er heldigvis ikke nogen af de varianter, som for alvor truer vaccinerne og gør, at de ikke virker. Som sundhedsmyndigheder holder vi meget øje med dem, fordi de potentielt kan true vores epidemikontrol, og derfor gør vi alt for at holde dem nede, siger Tyra Grove Krause.

Den colombianske variant er klassificeret som en variant, man holder øje med, hos SSI.

Den er til gengæld ikke i gruppen af varianter, som man er bekymret for. På den liste er den britiske, sydafrikanske, brasilianske, som alle har været registreret i Danmark.

Alle bornholmere og personer, der havde besøgt øen i pinsen, blev som følge af smitteudbruddet opfordret til at tage en PCR-test, som man tager i halsen.

Derfor var der torsdag og fredag skruet op for testindsatsen på øen med to midlertidige testcentre.

7500 er blevet PCR-testet på Bornholm i løbet af to dage. Det oplyste Helle Holm, centerleder hos Testcenter Bornholm, til TV2 Bornholm fredag.

Bornholm har været ramt af et smitteudbrud med en særlig variant af coronavirus.

Der er tale om varianten B1621. Det oplyser Styrelsen for patientsikkerhed i en mail. Varianten udspringer fra Colombia.

- Statens Serums Instituts undersøgelse viser, at det er den særlige variant B1621, der også tidligere er set tilfælde af i Danmark, skriver styrelsen.

Onsdag oplyste styrelsen, at omkring 20 personer var smittet med en særlig variant, men ikke hvilken der var tale om. Ifølge styrelsen er udbruddet under kontrol og smitten inddæmmet.

Den colombianske variant blev første gang opdaget i januar, og der er tegn på, at den kan være mere smitsom, og at vacciner muligvis ikke er lige så effektive over for varianten.

Det oplyser Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Sygdomskontrol (ECDC) på sin hjemmeside.

Ikke bekymrende variant

Den colombianske variant er klassificeret som en variant, man holder øje med, hos ECDC.

Den er til gengæld ikke i gruppen af varianter, som man er bekymret for. På den liste er den britiske, sydafrikanske, brasilianske og indiske, som alle har været registreret i Danmark.

Alle bornholmere og personer, der havde besøgt øen i pinsen, blev som følge af smitteudbruddet opfordret til at tage en PCR-test.

Derfor var der torsdag og fredag skruet op for testindsatsen på øen.

7500 er blevet PCR-testet på Bornholm i løbet af to dage. Det oplyste Helle Holm, centerleder hos Testcenter Bornholm, til TV2 Bornholm fredag.

Hvis du som ung i eller omkring Aalborg bliver smittet med coronavirus, vil dit selskab måske være i ganske høj kurs blandt nogle unge.

I håbet om selv at blive smittet søger aalborgensiske unge helt bevidst andre coronasmittede, så de kan nå på den anden side af et sygdomsforløb, inden den står på studenterkørsel, fester og sommerferie. Det viser sms'er og andre onlinebeskeder, som TV 2 Nord har set.

Lykkes det dem at opsnuse et corona-sygdomsforløb, slipper de også for de hyppige tests, da en positiv coronatest giver immunitet fra 14. til 240. dag, efter den positive test er taget. På den måde bliver det muligt at tage i fitnesscentre og på caféer uden at skulle sikre sig en frisk, negativ test inden.

Julius Wendelbo er studerende på UCN, og han har flere eksempler på online-samtaler, hvor andre unge efterlyser en smittekilde.

- Der er jo nogen, der spørger "kan jeg ikke komme op og få en kop kaffe hos dig og få en krammer? Kan du ikke lige spytte i min vodka-Redbull?" siger Julius Wendelbo.

Kunne du selv finde på at blive smittet bevidst?

- Jeg har da tænkt tanken, men det er ikke noget, som jeg har gjort noget ved, siger Julius Wendelboe.

- Man skal ikke eksperimentere med coronavirus

På et pressemøde fredag i sidste uge i Aalborg hvor blandt andre direktør for sundhedsberedskabet i Aalborg Kommune, Jan Nielsen, deltog, bekræftede han, at han havde hørt rygter om unge i kommunen, som bevidst lader sig smitte.

- Jeg har hørt rygtet. Og jeg må komme med en opfordring: Det skal man ikke eksperimentere med. Vi ser altså også nogle alvorlige tilfælde blandt de unge mennesker, lød det fra Jan Nielsen.

Også Henrik Foget Jensen, der er indehaver af Zwei Grosse Bierbar i Jomfru Ane Gade, deltog i pressemødet. Han havde ligeledes hørt rygterne.

- Det skal man bare ikke gøre. Man leger med sit helbred. Vi skal tænke os om, så lad være med sådan noget, sagde Henrik Foget Jensen.

Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed har af flere omgange sagt, at de unge driver smitten, men kigger man på indlæggelses- og dødstallene, er det langt fra de unge, der fylder.

- Det er uforsvarligt og uanstændigt

TV2 Nord har tidligere kunnet dokumentere, at unge overtræder coronarestriktioner, når de fester i Aalborgs natteliv. Siden torsdag har alle barer i Jomfru Ane Gade været tvangslukket i et forsøg på at stoppe smittespredningen. Desuden er tre sogne i Aalborg i øjeblikket lukket ned på grund af høje smittetal.

At nogle unge i kommunen bevidst lader sig smitte, forarger Mads Duedahl (V), der er rådmand i Sundheds- og Kulturforvaltningen i Aalborg Kommune.

- Helt ærligt, så synes jeg, at det er uforsvarligt og uanstændigt over for fællesskabet. Vi har kæmpet så hårdt for at få incidenstallet ned, og hvis det er rigtigt, at nogen lader sig smitte med vilje, så synes jeg, det er helt uforståeligt for mig, siger han.

- Det kan aldrig nogensinde være en god idé

14 dage efter en positiv coronaprøve får de smittede tildelt et coronapas, og det gælder de efterfølgende seks måneder. Det er dog ikke noget, der får alle unge i Aalborg til bevidst at opsøge smittekilder. Det fortæller flere unge, som TV 2 Nord har talt med.

- Jeg synes måske, at det er lidt egoistisk faktisk, og man tænker måske ikke længere over det, end at man bare tænker på sig selv og ikke folk omkring sig, siger Simone Dahl fra Aalborg.

- Det kan aldrig nogensinde være en god idé at blive smittet med vilje. Man arbejder så hårdt på at dæmme op for den her sygdom, så jeg kan ikke se det som en god idé. Det er i hvert fald ikke noget, jeg ville gøre, siger Muhamed Ali, der er studerende ved Aalborg Universitet.

Tilbage hos Julius Wendelboe var han gerne fri for at stå i testkøer og kunne godt bruge de 240 dages coronapas, som en positiv coronaprøve ville give ham.

Hvorfor ringer du så ikke til en smittet kammerat og siger "vil du ikke lige spytte i glasset, og så kan jeg drikke det?"

- Det er nok primært, fordi jeg ville sætte mine bekendte i et etisk dilemma, og så tænker jeg selvfølgelig også på, hvad andre mennesker synes om den måde at agere på, men tanken har da strejfet mig, siger han.

Også et fænomen i Sverige

Fænomenet om at unge smitter hinanden for at blive immune har også været afdækket i svenske medier.

Sidste år mistænkte politiet i Østersund i Sverige gymnasieelever i byen for bevidst at smitte hinanden, angiveligt så de ville være immune til foråret, når de blev studenter.

Aftalerne blandt de unge foregik blandt andet ifølge politiet på det sociale medie Jodel. Efterforskningen af sagen blev dog hurtigt afsluttet, da politiet ikke havde nok materiale at gå videre med.

Efterforskningsleder Niklas Stjernlöf udtalte desuden til SVT, at det var uklart, om selve handlingen, hvor man bevidst smitter hinanden, er kriminel.