USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har godkendt Novo Nordisks nyeste fedmebehandling.

Det skriver FDA på sin hjemmeside.

Der er tale om midlet Semaglutid, som i dag bruges i behandlingen af diabetes. Det har også vist en effekt i forhold til vægttab.

Produktet, som får navnet Wegovy, lanceres senere i juni på det amerikanske marked.

Et lille marked

I forsøgsstudier har midlet reduceret vægten med 15-17 procent sammenlignet med en gruppe, der har fået placebo - altså snydemedicin.

I forvejen har Novo Nordisk fedmemidlet Saxenda på markedet, men her er vægttabet nede på 5-8 procent.

Markedet for medicinsk behandling af fedme er i dag relativt småt, lød det fra Søren Løntoft Hansen, senioranalytiker hos Sydbank, torsdag.

Ifølge ham er der 650 millioner personer på verdensplan, som har et BMI over 30. Selve markedet for medicinsk fedmebehandling vurderes at være ti milliarder kroner årligt, hvoraf mere end halvdelen er i USA.

Til sammenligning er der 450 millioner diabetikere på verdensplan. Men her har markedet en værdi af 600 milliarder kroner om året.

- Der har historisk ikke været tradition for medicinsk behandling til fedme - blandt andet fordi de midler, der har været, har ikke haft en særlig stor effekt og har haft markante bivirkninger.

- Men nu står man med et middel med god effekt og beskedne bivirkninger, som kan være med til at åbne markedet, sagde Søren Løntoft Hansen torsdag.

Har også søgt om godkendelse hos EMA

Han forventer, at Novos nye fedmemiddel, der gives via et stik, på sigt vil kunne sælge for op mod 18 milliarder kroner årligt.

Det skal ses i forhold til, at Novo i øjeblikket har en årlig omsætning i underkanten af 130 milliarder kroner.

Ifølge MedWatch opnåede produktet Saxenda et samlet salg på 5,6 milliarder kroner sidste år, mens det i dette års første tre måneder blev til 1,6 milliarder kroner.

Novo Nordisk har også ansøgt om at få en godkendelse af midlet til fedmebehandling hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, men det ventes først omkring årsskiftet.

Den frygtede fiskesygdom IHN har nu bredt sig til flere steder i Jylland. Det oplyser Fødevarestyrelsen til TV2 ØSTJYLLAND.

- Det er meget alvorligt for dambrugserhvervet, som lever af at sælge fisk til udlandet, der er fri for IHN, siger Tim Petersen, som er souschef hos Fødevarestyrelsen.

Pinds Mølle Put & Take ved Hørning nord for Skanderborg har som det første sted i Østjylland fået konstateret IHN-virus.

- Man må ikke fiske der. For når man putter fiskegrej ud i vandet, risikerer man, det spreder sig til andre steder, man bruger det, siger Tim Petersen.

Smitten stammer fra det dambrug, søerne har fået deres fisk fra. Foruden 'put and take'-søerne har i alt seks dambrug ved Hedensted, Tønder, Esbjerg og Støvring fået konstateret IHN-virus.

Derudover er Fødevarestyrelsen i gang med at undersøge mere end 20 steder i Jylland for den frygtede fiskesygdom.

- Der kan sagtens komme flere, siger han.

En forfærdelig situation

Styrelsen arbejder lige nu med at spore, hvor smitten er, tage prøver hos steder, der har kontakt til smittede steder, og sørge for at inddæmme den. De ramte steder har fået besked på, at de overhovedet ikke må flytte fiskene, medmindre det er med henblik på at få dem slagtet.

- Det er en forfærdelig situation. Danmark er et af de få lande, som aldrig før har haft sygdommen. Derfor har det også været en kvalitet, som vi kunne sælge vores varer på, for ikke ret mange lande har kunnet sælge fisk, der er fri for IHN, siger Tim Petersen.

Han fortæller, at man har undersøgt for IHN-virus i Danmark i 40-50 år uden at konstatere det.

- Det eneste opløftende, jeg kan sige, er, at det ikke smitter til mennesker. Det er fuldstændig ufarligt for mennesker. Hvis man spiste en syg fisk, ville der ikke ske spor ved det, siger han.

100 procent dødelighed for fisk

Til gengæld er sygdommen meget dødelig for laks og ørreder.

- For unge fisk og yngel er der 100 procent dødelighed. For voksne fisk er den ikke så dødelig, siger han.

Selvom en fisk bliver rask, vil den fortsat bære smitten og kunne give den videre til andre fisk. Man regner altså ikke med, at fisken kommer af med infektionen igen.

Tim Petersen fortæller, at det er dambrug og ’put and take’-søen, der selv skal beslutte, om de vil bekæmpe sygdommen. Fordi det ikke er det offentlige, der driver det, er der ingen erstatning til erhvervet, og det påhviler også erhvervet selv at finansiere en bekæmpelse.

- Jeg hælder til at tro, at man rigtig gerne vil bekæmpe det, siger han.

Det er dog kun en foreløbig vurdering.

- Hvis det bliver fuldstændig udbredt, bliver det meget omkostningstungt, og så kan jeg godt forstå, hvis man ikke vil, siger han.

Bekæmpelse er dyrt

Ifølge souschefen er bekæmpelse meget omkostningsfuldt. Fødevarestyrelsen kan hjælpe med blandt andet prøvetagning, overvågning og med at lave bekæmpelsesprogrammer.

- Hvis de beslutter, de vil bekæmpe det, vil vi godt hjælpe dem, siger Tim Petersen.

Men det er en flerårig proces. Der kan godt gå tre måneder, fra en fisk bliver smittet, til den bliver syg. Derudover skal der rigtig mange kontroller til, før man kan være helt sikker på, den er væk.

- Det at have status som fri for sygdommen er svært. Det tager flere år at komme af med en fiskesygdom. Sidst der var en lignende fiskesygdom i Danmark var VHS-virus i 70’erne. Man bekæmpede den, men det tog omkring 50 år, fordi det simpelthen er så dyrt, siger han.

Brugere kan opleve fejl i coronapasappen fredag aften, oplyser Sundhedsdatastyrelsen.

Ifølge styrelsen arbejdes der på højtryk for at løse problemerne, men den kan ikke give en tidshorisont for, hvornår de er løst.

Det drejer sig om periodevise fejl, hvor borgere, der har et gyldigt coronapas, ikke kan få det frem i appen.

Problemerne startede omkring klokken 15.20 fredag eftermiddag.

Det digitale coronapas blev lanceret på et pressemøde 28. maj.

Digitalt coronapas

Inden da har man kunnet bruge et digitalt coronapas via appen MinSundhed, men det har indeholdt personfølsomme oplysninger såsom navn og CPR-nummer.

Og det har været muligt at se, om man tidligere har været smittet.

I den nye app er der bare en QR-kode eller et grønt skærmbillede, der aflæses.

Det digitale coronapas samler oplysninger om vaccinationsstatus, testsvar og tidligere smitte i én løsning og kan bruges i forbindelse med blandt andet rejser, restaurantbesøg og kulturbegivenheder.

Det er it-virksomhederne Netcompany og Trifork, der er leverandører af det digitale coronapas.

I appen er det muligt at skifte mellem to indstillinger til brug i henholdsvis Danmark og udlandet, så kun de nødvendige oplysninger vises.

Appen vil derfor kunne benyttes til at dokumentere et gyldigt coronapas i Danmark og fra 1. juli også ved rejser i EU.

Det skriver Finansministeriet om appen.

Rejserestriktionerne til flere lande i Europa bliver nu lempet, så danskerne kan rejse til flere lande og områder uden at skulle i karantæne.

En af de store feriefavoritter, Italien, bliver nu gul. Der var i forvejen flere regioner i landet, som var gule.

Derudover bliver Østrig, Tyskland, Slovakiet og Rwanda farvet gule i stedet for orange. Rwanda er det første land uden for EU og Schengenområdet, der bliver farvet gult.

Udenrigsministeriet oplyser, at Danmark indtil nu i lighed med Tyskland ikke har haft åbnet for indrejse fra Rwanda, men da Tyskland vil tillade det nu, har taskforcen besluttet også at åbne for Rwanda.

- Vi skal stadig være forsigtige, for covid-19 er stadig iblandt os, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et doorstep fredag.

- Det er en glædelig dag. Verden åbner op for os igen.

Ministeren kalder det samtidig "glædeligt", at tyske turister fra i morgen klokken 16 kan rejse ind i Danmark uden at skulle i karantæne.

Hvis et land eller en region er gult, betyder det, at man skal være ekstra forsigtig, hvis man rejser afsted.

Hvis det er orange, betyder det, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Derudover fraråder Udenrigsministeriet alle ikke-nødvendige rejser til lande med betydelige indrejserestriktioner for rejsende fra Danmark, selvom landene opfylder kriterierne for lave smittetal. Med andre ord bliver et land ikke farvet gult, hvis der er omfattende restriktioner for danske turister.

Spansk region bliver orange

I Kroatien, som er orange på kortet, bliver en enkelt region farvet gul. Der er tale om regionen Jadranska Hrvatska.

Det samme sker i Peloponnes i den sydlige del af Grækenland samt i Zug og Ticino, som ligger i Schweiz.

Der er ingen lande, som ændres til orange eller rød, men den spanske region Ceuta bliver ændret fra gul til orange.

Se det fulde overblik over, hvor du må rejse hen her.

Holder øje med den indiske mutation

Selvom danskerne nu kan rejse ud til flere steder i verden, er alt langt fra fryd og gammen, siger direktør i Udenrigsministeriet Erik Brøgger.

- Smitten begynder at gå op herhjemme, og vi skal se at få styr på vores egen smittesituation. Derudover holder vi øje med den indiske mutation i Storbritannien.

Han fortæller desuden, at nogle regioner i Norge bliver farvet orange i morgen, men at det ikke rigtigt har nogen betydning, da man ikke har kunnet rejse ind i Norge i lang tid.

Desuden bliver vaccinerede fra OECD-lande, herunder Storbritannien og USA, samt vaccinerede fra gule tredjelande fra lørdag 5. juni klokken 16 sidestillet med færdigvaccinerede borgere fra EU- og Schengenlande.

Det betyder, at de kan rejse ind i Danmark, hvis de kan dokumentere, at de er færdigvaccineret med en EMA-godkendt vaccine, samt at der er gået 14 dage siden sidste stik.

Udenrigsministeriet oplyser, at en ny hjemmeside netop er gået i luften, hvor turister, der skal rejse ind i Danmark, kan orientere sig.

Rejser rundt i Danmark skal gøres billigere, kulturtilbud skal styrkes, og de sektorer, der er særligt hårdt ramt af pandemien, skal have en hjælpende hånd.

Samtidig skal det gøres mere attraktivt for danskerne at tage på ferie i landets fire største byer.

Det er regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, der står bag aftalen.

Her er flere af tiltagene i aftalen:

Hjælp til turismen - 295 millioner kroner

Virksomheder, der er hårdt ramt på grund af corona, kan søge tilskud i en såkaldt omstillingspulje. Det kan blandt andet være med ønsket om at investere i nye digitale løsninger eller kompetenceudvikling af medarbejdere. Her er afsat 125 millioner kroner. Restauranter i hele landet kan søge om et tilskud på 35.000 kroner, som skal bruges på tiltag og events målrettet turister. Her afsættes der i alt 70 millioner kroner til en såkaldt restaurantpulje. Genopretningsplan for hovedstadens turisme på 50 millioner kroner til perioden 2021-2023 i forlængelse af den allerede eksisterende genopretningsplan. Styrket markedsføring af kyst- og naturturismen på 25 millioner kroner

Billigere indenrigsrejser - 110 millioner kroner

Der genindføres gratis færgebilletter på indenrigsrejser samt Rønne-Ystad både for gående, cyklister og biler med handicapparkeringskort, som det også var tilfældet sidste år. Ligesom sidste sommer genoplives rejsepasset. Det er en otte dages fri-rejse-billet med kollektiv transport, der gælder skolernes sommerferie. Prisen bliver 399 kroner for voksne og 199 kroner for børn mellem 12 og 15 år.

Kultur og idræt - 330 millioner kroner

Foreninger og aftenskoler får midler til at lave arrangementer for blandt andet børn og unge i løbet af sommeren og frem til efterårsferien. Det kan være sommerlejre eller undervisningsforløb. Aktivitetspulje til kulturliv bliver forøget. Der bliver afsat 180 millioner kroner yderligere til kulturinstitutioner, der opererer med reduceret publikum. Det gælder blandt andet koncertsteder, biografter og teatre. Museer, kunsthaller, zoologiske haver med mere, der normalt ikke afholder kulturelle arrangementer, kan søge en pulje på 20 millioner kroner til arrangementer, der kan skaffe flere besøgende. En pulje på 40 millioner kroner skal kunne søges af kunstnere med et maksimum på 50.000 per ansøger.

Hjælp til særligt udsatte borgere - 165 millioner kroner

Der afsættes 80 millioner kroner til kommuner, som skal tage hånd blandt andre sårbare ældre, borgere på botilbud og mennesker med handicap. Der kan blandt andet ske gennem særlige kulturelle arrangementer på plejehjem målrettet demente. For SFO, fritids- og klubtilbud til børn og unge bliver det også muligt for kommuner at søge tilskud til trivselsfremmende projekter for i alt 41 millioner kroner. Gennem frivillige organisationer skal der laves målrettede tilbud til udsatte børn og unge. Det kan blandt andet bestå af naturoplevelser, heldagsudflugter og fastholdelse i langvarige fællesskaber. Der bliver samtidig afsat penge til ferielejre for udsatte børn.

Støtte til ramte brancher - 400 millioner kroner

Matchfinansieringsordninger i Vækstfonden bliver forlænget til 30. september 2021. Penge til pakkerejsefondskassen, der skal sikre, at forbrugerne får deres penge tilbage for en pakkerejse i tilfælde af en rejseudbyders konkurs. Tilskud til genstart af pakkerejsebranchen. Omstillingspulje til særligt udsatte virksomheder udover de førnævnte.

Styrkelse af eksport - 305 millioner kroner

Forlængelse af den nuværende ordning for besætningsskift, der hjælper søfarende med at rejse sikkert hjem til og gennem Danmark. Små- og mellemstore virksomheder kan få rådgivning og tilskud til at genstarte deres eksportaktiviteter. En række initiativer iværksættes for at styrke markedsføringen af dansk eksport for i alt 13 millioner kroner til Dansk Erhvervs- og Mødeturisme. Grøn eksport skal styrkes med 25 millioner kroner.

Hele aftalen kan læses her.

Det seneste døgn er yderligere 927 personer i Danmark blevet testet positive for coronavirus.

Det viser de daglige tal fra Statens Serum Institut (SSI) på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De 927 nye smittetilfælde er fundet i 161.161 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man med en pind bliver podet i svælget.

Andelen af positive testsvar i forhold til antallet af prøver svarer til, at 0,58 procent af prøverne har vist et positivt svar. Det er det, man ynder at kalde for positivprocenten.

Det seneste døgns positivprocent er lavere end det foregående døgns positivprocent, der lå på 0,81. Det var samtidig den højeste positivprocent siden januar.

Ligger på et stabilt niveau

På landets hospitaler er status fredag, at 145 patienter er indlagt med coronavirus. 32 af de indlagte er på en intensivafdeling, og af dem får 22 hjælp til at trække vejret af en respirator.

Med de seneste dages smittetal in mente vurderer Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet, at Danmark er på et stabilt niveau med coronasmitten.

- Det går den rigtige vej med smittetallene, hvis vi skal være meget venlige. Summen af det hele er, at vi er inde i en stabil fase med pandemien på nationalt niveau, siger Hans Jørn Kolmos.

Han peger dog på, at det ikke kan undgås at der opstår lokale smitteudbrud som eksempelvis i Dragør Kommune, der har været tæt på automatisk nedlukning.

- Det vil der gøre. Det gode ved det er, at vi har mulighed for at handle og intervenere lokalt.

- Betingelsen for, at vi har det stabile niveau på landsplan, er, at vi slukker alle småbrandene lokalt. Det er det, som er så afgørende, siger han.

39,1 procent har påbegyndt vaccination

At den store genåbning ikke har påvirket smittetallene mere negativt, overrasker Hans Jørn Kolmos en smule.

- Jeg vil sige, at jeg godt kunne have haft nogle bange anelser om, hvad der skete. Men vi er også i en fase, hvor vejret bliver bedre, og vi får flere og flere vaccineret, siger professoren.

Ud over PCR-testene er der også foretaget 501.585 lyntest det seneste døgn. Det er de tests, hvor man bliver podet i næsen og får et hurtigere svar end ved PCR-test.

Positive prøvesvar fra lyntests indgår dog ikke i smittetallene, fordi der er usikkerhed om svarene.

Derfor anbefaler de danske sundhedsmyndigheder, at man tager en opfølgende PCR-test, hvis lyntesten en positiv.

Samlet anslås den massive testindsats ifølge Justitsministeriet at koste to milliarder kroner om måneden.

Der er ikke registreret nye dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Dermed er der fortsat registreret 2517 dødsfald blandt coronasmittede i Danmark under pandemien.

Fredag har 39,1 procent af befolkningen nu påbegyndt vaccination, mens 22,8 procent er færdigvaccineret.

Selvom en fejl for nylig fik Mars-helikopteren Ingenuity til at flyve som en vildkat, har den generelt overgået Nasas vildeste forventninger. Tre ud af fem potentielle elbilkøbere hælder mere til en plugin-hybrid. Listen over mistænkte helbredseffekter fra PFOS i brandskum er lang.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fredag morgen blevet vaccineret mod coronavirus i Øksnehallen i det centrale København.

På billeder kan man se, at Mette Frederiksen rækker armene jublende i vejret, efter at hun har fået stikket i venstre overarm.

Mette Frederiksen (S) glæder sig over, at hun fredag har fået først stik med en vaccine.

- Det er så dejligt. Det er så fantastisk. Jeg havde heldigvis lejlighed til at sige tak til alle de medarbejdere, der får det her til at fungere.

- Det er rigtig mange mennesker. Det er rørende, at så mange er trådt til for at få det til at fungere, siger hun på et pressemøde efter vaccinationen.

Fredagens vaccination er den første af to, da det kræver to stik for at være færdigvaccineret.

Havde overvejet tilvalgsordning

Mette Frederiksen er 43 år og er i vaccinerækkefølgen placeret i gruppe 10d, 2.

Det er den tredjesidste gruppe i befolkningen, der bliver vaccineret, og den gruppe er begyndt at blive vaccineret i Region Hovedstaden, hvor Mette Frederiksen bor.

Hun mener ikke, at toppolitikere skal foran i vaccinekøen.

- Jeg har ventet på, at det er min tur og er blevet indkaldt på lige fod med andre. Jeg kunne have fået en vaccine før, men jeg kan godt lide, at man venter på, at det bliver ens tur, siger hun.

Mette Frederiksen bliver spurgt til, om hun har overvejet at vælge at få Johnson & Johnson-vaccinen under fritvalgsordningen, som 43.000 i Danmark indtil videre har skrevet sig op til.

- På det personlige plan mener jeg, at vaccination er det noget af det vigtigste i den her pandemi - også i forhold til at komme af med restriktionerne.

- Selvfølgelig har jeg også overvejet tilvalgsordningen, men nu har jeg været så heldig, at jeg alligevel stod for tur, siger hun.

Danskerne forventes færdigvaccineret til september

Samlet har 2,25 millioner mennesker i Danmark fået mindst et stik. 1,3 millioner er blevet færdigvaccinerede.

Sundhedsstyrelsen forventer, at alle over 16 år vil have fået første stik i ugen, der slutter 22. august.

Samtidig er den nuværende prognose, at alle kan være færdigvaccineret 12. september.

For en uge siden blev der givet de første stik med en skrottet coronavaccine, og siden er antallet af personer på venteliste vokset.

Torsdag aften havde omkring 43.000 personer således skrevet sig op hos Practio til en lægekonsultation, der skal afgøre, om det er forsvarligt at vaccinere dem med en af de to vacciner.

Det oplyser Practio, som står for at vaccinere med de to vacciner - AstraZeneca og Johnson & Johnson - der er taget ud af det officielle danske vaccinationsprogram.

Ifølge læge og medstifter af Practio Jonas Nilsen er der mange årsager til, at folk tilmelder sig.

- Jeg har ikke indsigt i journalerne, så jeg kan kun give den erfaring, jeg har fra selv at sidde og stikke. Der er ret mange expats (udlandsdanskere, red.), som gerne vil hjem og besøge deres familie, som de ikke har set længe.

- Så er der også mange med mistrivsel, angst og depression. Og så ser vi kvinder, som gerne vil være gravide, og som ønsker en vaccine inden, forklarer han.

16 procent får afslag på vaccine

Vaccinerne er fjernet fra det danske vaccinationsprogram, fordi der er registreret tilfælde af meget sjældne blodpropper.

Af de personer, der har været til lægekonsultation hos Practio indtil videre, har 1108 fået afslag. Det svarer til cirka 16 procent.

Siden ordningens begyndelse den 27. maj er omkring 6000 personer blevet vaccineret med de skrottede vacciner hos Practio. Torsdag blev 1643 personer vaccineret i centret i København.

I det offentlige blev der til sammenligning givet knap 60.000 doser - både første og andet stik - i døgnet onsdag til torsdag.

500 læger skal vurdere, om vaccinen kan gives

Ifølge Jonas Nilsen fra Practio har omkring 500 læger tilmeldt sig ordningen, og det er ikke langt fra målet, siger han.

- Nu skal vi have de mange læger introduceret og trænet i at tage videokonsultationer, siger han.

Desuden skal der skrues op for personalet i centrene, lyder det.

Torsdag åbnede Practios femte og sidste vaccinationscenter i Aalborg. Der er desuden centre i København, Roskilde, Odense og Aarhus.

For at få en af vaccinerne gennem fritvalgsordningen skal man gennem en konsultation med en læge. Den foregår over computeren og varer cirka 10 minutter.

Det er helt og aldeles op til lægen at vurdere, om en vaccination kan ordineres eller ej. Der kan være forskellige sundhedsmæssige grunde til, at lægen giver et afslag.