Det blev ikke en supersprederbegivenhed, da tusindvis af euforiske fodboldfans i sidste uge fejrede fodboldklubben Brøndby IF's første mesterskab siden 2005. Alligevel giver det ikke anledning til at tillade andre begivenheder med tusindvis af deltagere.

Sådan lød konklusionen fra Styrelsen for Patientsikkerhed onsdag. Og det undrer flere festivaler, der har måtte aflyse denne sommer. Festivalerne må samle 2000 deltagere opdelt i zoner med 200, eller fra 1. august op til 5000 deltagere i sektioner med 500.

- Jeg synes ærlig talt, at det er grotesk, at andre kan samle sig i så store ”demonstrationer”, når vi ikke kan få lov at fortsætte vores planlægning af en festival i august, siger Søren Eskildsen, der er talsmand for Smukfest, med henvisning til at fejringen var anmeldt som demonstration.

I Nordsjælland deler formand for Musik i Lejet, Peter Maarbjerg, samme holdning.

- Det er med stor ærgrelse, at vi ser, hvordan andre kan få lov til at forsamle sig i store grupper, når vi ikke kan få mulighed for at afholde vores festival, siger han.

Flere eksperter frygtede, at fejringen i Brøndby ville føre til stor smittespredning, men onsdag gjorde Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) klart, at det ikke var tilfældet. 96 personer var blevet smittet.

- Vi kan se, at antallet af smittede falder dag for dag, og det er vi naturligvis både lettede over og glade for, sagde direktør Anette Lykke Petri til TV 2.

Samtidig gjorde hun klart, at der var tale om en begivenhed, som ellers havde stort potentiale for smittespredning.

Og det får kun festivalarrangørerne til at undre sig endnu mere. For på festivalerne ville der ovenikøbet være en bedre kontrol med gæsterne.

- Hos os kan vi afholde et arrangement i gennemregulerede rammer, hvor deltagerne skal købe billet, ind bag et hegn og eksempelvis vise coronapas. Det er ikke i orden, og det er skammeligt, at politikerne har ladet alle store arrangementer blive aflyst, siger Søren Eskildsen.

Fordi styrelsen ikke kender det nøjagtige deltagertal til mesterskabsfejringen 24. maj eller ved, hvor mange der var testet, immune eller vaccineret på forhånd, så vil det ifølge Anette Lykke Petri ”være alt for vidtgående at træffe beslutninger om fremtidige begivenheder med udgangspunkt i dette forløb.

Men det betyder heller ikke noget for afviklingen af hverken Smukfest eller Musik i Lejet.

- Det er alt for sent for os. Selv hvis politikerne ændrede reglerne, så vil vi ikke kunne afholde en festival nu. I stedet arbejder vi på en anden løsning med nogle mindre koncerter i opdelte sektioner, siger Peter Maabjerg.

Han udelukker dog ikke, at man ville kunne skalere en smule op, hvis restriktionerne tillader det. Nogen festival bliver det dog ikke.

I Skanderborg arbejder man ligeledes på at stable noget andet på benene, og samtidigt kalder de det for en ”misforståelse”, hvis man tror, at festivaler bare kan starte og stoppe med få ugers varsel.

I en række europæiske lande er der afholdt koncerter og fester med flere tusinde mennesker for at undersøge i hvilken grad, det ville føre til stigende smitte i samfundet. Og selvom Styrelsen for Patientsikkerhed ikke mener, at Brøndby-fejringen kan bruges som et eksperiment, så er en af landets førende coronaeksperter uenig.

- Selvom det teknisk set ikke var efter bogen, det Brøndbyfansene gjorde, må vi alle anerkende, at vi har brug for erfaringer som disse til at blive klogere på, hvor store forsamlinger vi kan acceptere, siger Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet.

I takt med at flere og flere vaccineres, er det ifølge professoren vigtigt, at man definerer grænsen for forsamlinger ud fra den reelle risiko og ikke vores forestilling om, hvad grænsen skal være.

Også den aarhusianske SPOT-festival har tidligere udtalt, at fejringen sendte et "underligt signal" til dem, der forsøger at overholde restriktionerne.

358.000 doser af Astrazenecas vaccine mod coronavirus er snart på vej fra Danmark til Kenya.

I et samarbejde mellem Statens Serum Institut og Unicef vil regeringen sende nogle af de vacciner, som lige nu står og samler støv herhjemme, mod det østafrikanske land.

Det fremgår af en aftale, som Danmark netop har indgået med Kenya, skriver Jyllands-Posten.

Og det glæder udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S).

- Det er en rigtig god dag, fordi nu har vi mulighed for gennem det tætte samarbejde, Danmark og Kenya har haft gennem årtier, at hjælpe dem – og de har brug for dem, siger han til avisen.

Vaccinen fra AstraZeneca er blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give den er større end fordelene.

Og lige nu står der over en halv million AstraZeneca-vaccinedoser i et køleskab på Amager, der udløber inden for tre måneder.

Doser, hvoraf nogle nu skal på en lang rejse mod Kenya, så de kan bruges, før de bliver for gamle.

Egentlig er det normalt den internationale alliance COVAX under verdenssundhedsorganisationen WHO, der står for at fordele vaccinerne til tredjeverdenslande.

Men når først doserne har nået Danmark, er de dømt ude af det program. COVAX vil - for at sikre sikkerhed og logistik - kun levere direkte fra den enkelte producent til modtagerlandet.

Derfor har det været nødvendigt for regeringen at gå alternative veje for at få tømt ud i køleskabene i landet.

Der kan dog hurtigt blive fyldt op på de kølige hylder igen. Der er nemlig fortsat en strøm af droppede vacciner, som sendes ind over den danske grænse.

Danmark modtager stadig leverancer fra både Johnson & Johnson og AstraZeneca, selvom begge vacciner er taget ud af vaccinationsprogrammet.

Og det er problematisk, lød det tidligere torsdag fra Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han med henvisning til blandt andet COVAX-samarbejdet.

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har da også tidligere fået flere politikere til at reagere.

Derfor bad et politisk flertal bestående af SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten tirsdag regeringen om at “finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden”.

Et tiltag, som regeringen nu har taget første skridt imod.

Ved årets udgang kan op mod 17.000 kvinder i Region Sjælland have fået en forsinket screening for brystkræft.

Det skriver Jyllands-Posten.

Regionen har haft svært ved at leve op til den nationale frist for forebyggende og rutinemæssige screeninger for brystkræft for raske kvinder mellem 50 og 69 år.

De skal undersøges med et maksimalt interval på to år og tre måneder. Men i Region Sjælland har intervallet været op til to år og seks måneder i gennemsnit. Dermed overskrider regionen den nationale frist med op til tre måneder.

Det fremgår ifølge avisen af en redegørelse fra regionen til Sundhedsstyrelsen.

11.000 kvinder har fået besked om, at de ikke kan blive undersøgt inden for fristen som følge af mangel på personale.

Regionen vurderede desuden i april, at omkring 1000 kvinder hver måned fremover vil blive undersøgt senere end efter planen. Holder det stik, kan op mod 17.000 kvinder i regionen altså være blevet undersøgt senere end anbefalet, når året er omme.

For de cirka 100 kvinder, som statistisk set vil få stillet diagnosen brystkræft ved den forsinkede screening, kan det ifølge Kræftens Bekæmpelse betyde, at deres chance for at overleve sygdommen vil være forringet.

Det siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til avisen.

- For dem vil forsinkelsen af diagnosen betyde noget, for det udsætter også deres operation med det antal måneder, de er forsinket i diagnosticeringen.

Et borgerforslag om at stille statsminister Mette Frederiksen (S) for en rigsret efter beslutningen om at slå alle mink i Danmark ned blev torsdag endeligt nedstemt i Folketinget.

Statsministeren slipper altså med den allerede bredt vedtagne granskning, der skal undersøge sagen om minkaflivningerne til bunds.

Men der er ikke kun godt nyt for regeringen i dag. EU og FN er nemlig ikke imponerede over Danmark.

Velkommen til dagens overblik.

EU-Kommissionen kritiserer i meget skarpe vendinger, at Folketinget netop har vedtaget en lov, der på sigt skal muliggøre modtagecentre for asylansøgere i tredjelande. Og kommissionen afviser blankt, at det skulle kunne lade sig gøre under de nuværende EU-regler.

Foruden politiske modstandere og EU-Kommissionen har også FN kritiseret forslaget i skarpe vendinger og opfordret Danmark til at droppe det.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere oplyst, at regeringen taler med fem til ti lande om, hvorvidt de vil huse et sådan center og afviser, at Danmark ville bryde sine internationale forpligtelser. Det lader både EU og FN dog til at være stærkt uenige i.

Det europæiske fodboldforbund, UEFA, har givet byrådspolitikerne i Københavns Borgerrepræsentation omkring 90 billetter fordelt til Danmarks tre landskampe i Parken samt den ottendedelsfinale, der spilles på nationalstadionet.

Det sker, samtidig med at tusindvis af danske roligans har fået revet deres EM-billetter itu og misser de historiske landskampe på grund af coronarestriktioner.

Men ikke alt er sort for de danske fans, for Venstre vil undersøge muligheden for at få endnu flere færdigvaccinerede danskere i nationalarenaen. Med den nuværende genåbningsaftale må 15.900 tage plads til de fire kampe. Der er plads til 38.000 i Parken.

For første gang fik en kommune beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og coronahotspots, da Aalborg Kommune onsdag lukkede Jomfru Ane Gade ned de næste to uger.

Men det bør ikke være sidste gang, mener flere eksperter, der konstaterer, at det vil være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

I Københavns Kommune ønsker politikerne sig de samme beføjelser, så de fremover kan skride ind, hvor behovet er og slippe for de store nedlukninger.

I Israel er premierminister Benjamin Netanyahu færdig som regeringsleder, efter at en række partier udenom Netanyahus Likud-parti har indgået en regeringsaftale. Premierministerposten går i første omgang til Naftali Bennett fra det lille højrefløjsparti Yamina.

Otte partier fra højre til venstre og ovenikøbet et arabisk parti er gået sammen i en skrøbelig koalition. De er uenige om stort set alt, hvad der vedrører israelsk politik. Det eneste, de er enige om, er, at Netanyahu skal gå af efter 12 år ved magten

Ifølge mellemøstkorrespondent Allan Sørensen er det både Benjamin Netanyahus måde at styre landet på, hans personlighed og så det faktum, at han er hovedperson i tre retssager om korruption, der har bragt dem sammen.

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager. Begge vacciner er ude af det danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Alligevel stiger antallet af vaccinerne stødt, fordi Danmark fortsat modtager leverancer fra de to producenter. Og de mange ubrugte vacciner kan ikke sendes videre til Covax-programmet, der sikrer vacciner til fattige lande.

Det skyldes både logistiske udfordringer og tillid, men også at vaccinerne kommer med en udløbsdato. For de mange danske vacciner gælder det eksempelvis, at næsten 420.000 AstraZeneca-doser bliver for gamle i juli, og ved udgangen af august er antallet næsten 530.000.

***

Det var dagens overblik på en solskinsdag fyldt med positive følelser. I hvert fald viser en europæisk undersøgelse, at danskerne er de mest håbefulde borgere i Europa. Og det er vel ikke så dårligt.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Når Petter Stordalen taler, slår han gerne sine arme helt ud, så han nærmest får form som et fly. Ellers lader han sine hænder fare rundt i samme høje tempo som strømmen af de ord, der kommer ud af hans mund.

Og det er ikke kun bogstaveligt talt, at han har store armbevægelser.

Torsdag åbner Stordalen sin nyeste milliardsatsning, et konference- og kongreshotel med 600 værelser og udsigt over Københavns Lufthavn.

Åbningen kommer midt i den dyreste tid nogensinde for rejse- og hotelbranchen, og for få har pandemien haft så direkte indvirkning som for Petter Stordalen.

Jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig

Han købte rejseselskabet Spies, lige inden hele verden lukkede ned. Hans prestigehotel, Villa Copenhagen ved Københavns Hovedbanegård, åbnede midt i pandemien. Og når den samlede regning skal gøres op, lander den på omkring tre milliarder norske kroner.

Indtil videre.

Alligevel smiler Petter Stordalen fra øre til øre, da TV 2 møder ham:

- Hvem tæller de tabte slag på sejrens dag?

Historien om norske Petter Anker Stordalen kan begynde mange steder.

Nogle vil nok starte med hans uofficielle titel som Norge bedste jordbær-sælger, da han var 12 år. Andre vil måske indlede med, at han som 19-årig sagde nej til at gå i sin fars fodspor og overtage det supermarked, der ellers bare lå og ventede på ham.

I Norge er han kendt som excentrisk milliardær og hotelmagnat, der forsøgte at få folk til at spise mere klimavenligt, mens han selv fløj rundt i sit privatfly til 200 millioner kroner. Og i Danmark hænger hans navn uvægerligt sammen med det dannebrogs-jakkesæt, han havde iklædt sig på et pressemøde i 2016.

Når Petter Stordalen selv skal fortælle om Comfort Hotel Copenhagen Airport, som det nye hotel ved lufthavnen hedder, har han svært ved at komme uden om 2011.

Efter succes i både Sverige og Norge brændte han sig gevaldigt på hotelmarkedet i Danmark, og gennem en årrække og finanskrise blødte Stordalens hoteller store summer. Til sidst måtte Stordalen opgive, æde sine tab og forlade Danmark.

- Jeg trak mig ud af Danmark, fordi jeg havde haft store tab. Men samme dag, som jeg tog til lufthavnen, tænkte jeg, at jeg skulle tilbage. Min drøm var hele tiden lufthavnen. Og nu står vi her!, siger Petter Stordalen, da TV 2 møder ham i skybaren på det nye hotel.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at der var rekordfå hotelovernatninger i Danmark sidste år.

Og sammenligner man de tre første måneder af 2021 med de samme måneder året inden, står problemet lysende klart: For hver hotelovernatning, der blev booket i 2021, blev der booket tre sidste år.

For samtlige luftfartsselskaber har coronakrisen været en historisk dyr omgang, og for Københavns Lufthavn er et milliardoverskud blevet erstattet af et dundrende underskud.

Også for Stordalen, der har bygget et helt imperium op om rejser og hoteller, har krisen kunnet mærkes.

I 2018 opgjorde erhvervsmagasinet Forbes hans formue til at være omkring 1,8 milliarder dollars – cirka 12 milliarder danske kroner. I dag vurderer Forbes, at Stordalen er god for cirka 8 milliarder danske kroner.

Alligevel beskriver Stordalen sig selv som optimist:

- Krisen er blevet meget dybere og meget længere, end nogen havde troet. Vi fik nærmest forbud mod at drive vores forretning. Men jeg var meget stærk økonomisk før krisen, så jeg kan nok godt tabe nogle milliarder til, før det bliver et alvorligt problem for mig.

I 2017 underholdt og chokerede Petter Stordalen 3000 af sine ansatte til et medarbejdermøde med et trick, der var taget direkte ud af Harry Houdinis manual.

”Chinese Water Torture Cell” kaldes tricket og går kort fortalt ud på, at man bindes fast på hænder og fødder og derefter bliver sænket ned i et fyldt vandkammer. Som forberedelse havde Stordalen trænet i flere måneder for at kunne holde vejret i op til fire minutter, så han kunne udføre tricket.

Da han havde gjort det, brød hele salen ud i klapsalver, og stuntet blev vidt og bredt omtalt i de norske medier. Petter Stordalen havde nok engang bevist sig som en alt andet end ordinær topchef.

Han har tidligere fortalt, at han bruger sin karakter og energiske fremtoning til at skabe støj i mediebilledet. Ingen gider at høre om en kedelig tale til en hotelåbning, men at han i 2012 rappellede 57 meter ned af et af sine hoteller i Stockholm er nærmest blevet brændt ind i fortællingen om Stordalen og hans vilde projekter.

På mange måder kan coronakrisen dog vise sig at blive det vildeste stunt, milliardæren endnu har udført. Hans selskaber taber penge på samtlige flanker. Han kalder det selv den perfekte storm og har nu i 15 måneder stået i et dilemma:

Skal han forsøge at holde vejret gennem krisen? Eller skal han prøve at danse i regnen?

Med åbningen af Comfort Hotel Copenhagen Airport har han vist sin hånd.

Lægemiddelstyrelsen har vurderet tre indberetninger om nye bivirkninger efter vaccination med Pfizer-vaccinen.

Det oplyser styrelsen i et skriftligt svar til TV 2.

- Lægemiddelstyrelsen har – ligesom i andre lande – modtaget indberetninger om perikarditis (hjertehindebetændelse, red.) og myokarditis (hjertemuskelbetændelse, red.) efter vaccination, står der.

Ifølge sundhed.dk er begge tilstande forholdsvis ufarlige og kan gå over af sig selv, selvom symptomerne med brystsmerter og åndenød kan være ubehagelige. I nogle mere alvorlige tilfælde kan det dog kræve behandling.

Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med

Styrelsen har vurderet i alt to indberetninger om hjertehindebetændelse. I det ene tilfælde bliver sammenhængen med vaccinen set som “mindre sandsynlig”.

I det andet tilfælde kan det ikke udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag, lyder det.

Vender vi blikket mod indberetningen om hjertemuskelbetændelse, oplyser Lægemiddelstyrelsen, at det ikke med sikkerhed kan udelukkes, at vaccinen har været en medvirkende årsag.

Derfor holder Lægemiddelstyrelsen, i samarbejde med Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), også fremover skarpt øje med indberetninger om de to bivirkninger.

Men sammenhængen er endnu ikke påvist, understreger de.

- Der er ikke påvist en årsagssammenhæng mellem vaccinen og perikarditis eller myokarditis, og EMA er ved at undersøge, om der kan være en sådan årsagssammenhæng, skriver styrelsen.

Det er første gang, at Lægemiddelstyrelsen undersøger indberetninger om bivirkninger med hjertehindebetændelse og hjertemuskelbetændelse. Men det er tidligere set i andre lande.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det nu også er kommet til Danmark, siger Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere

Hun mener dog ikke, at der er stor grund til at være bekymret på nuværende tidspunkt.

- Det er ikke en superalvorlig bivirkning. Men det er selvfølgelig vigtigt at holde øje med, siger hun.

De specifikke bivirkninger ses generelt oftest hos unge mænd. Og det er også her, vi skal finde grunden til, at bivirkningerne først nu viser sig herhjemme.

- Det er ikke overraskende, for det er først nu her, vi er begyndt at vaccinere de unge danskere, siger Camilla Foged.

På nuværende tidspunkt har 1.845.236 danskere fået første stik med Pfizer-vaccinen. Af dem er 1.135.201 fuldt vaccineret.

Hos Lægemiddelstyrelsen er der kommet 14.591 indberetninger om formodede bivirkninger med Pfizer-vaccinen. Heraf har styrelsen indtil nu nået at kigge nærmere på 4066 af sagerne, som bliver undersøgt i prioriteret rækkefølge med de alvorligste bivirkninger først.

Ser man på vaccinationer i det hele taget, har 2.248.842 danskere lagt arm til et stik, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret i landet. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.