Fredag er det statsminister Mette Frederiksens (S) tur til at få et stik med en vaccine mod coronavirus. Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

- Danskernes tilslutning til at lade sig vaccinere er fortsat meget høj. Det er der grund til at glæde sig over, lyder det fra Mette Frederiksen.

- I morgen får jeg mit første stik. Jeg glæder mig til, at alle danskere har fået samme mulighed. For vaccinerne er og bliver vores supervåben mod COVID-19.

Statsministeren skal lægge arm til stikket i vaccinationscentret i Øksnehallen.

Flere færdigvaccinerede

I uge 21 blev der åbnet for, at gruppen af 20-24-årige og 40-44-årige ifølge Sundhedsstyrelsens plan kunne booke tid til en vaccine.

Her indgår Mette Frederiksen med sine 43 år i sidstnævnte.

2.248.842 danskere har på nuværende tidspunkt fået et stik med en vaccine mod coronavirus, mens 1.308.583 personer er færdigvaccineret. Det svarer til 22,4 procent af befolkningen.

På verdensplan har 11,7 procent af den samlede befolkning lagt arm til første vaccinestik.

Samtidig går 5,68 procent af jordens befolkning helt færdigvaccinerede rundt.

Hvis man bladrer et par uger frem i kalenderen, er der én dag, som mange familier og forretninger over hele Storbritannien har sat en stor cirkel om.

21. juni eller "frihedsdagen", som premierminister Boris Johnson har døbt den.

Den dag, hvor de sidste coronarestriktioner sløjfes, og briternes liv igen kan begynde at se ud, som før coronapandemien tvang verden i knæ.

Men flere og flere eksperter advarer nu om, at den store festdag skal sløjfes.

For de er overbeviste om, at selvom Storbritannien er det land i Vesteuropa med flest vaccinerede borgere, står briterne med tæerne i vandkanten af en tredje bølge.

Falsk tryghed

En af dem er professor Ravi Gupta, der er del af en gruppe, som rådgiver den britiske regering om truslen fra smitsomme sygdomme såsom coronavirus.

- Antallet af smittede er selvfølgelig relativt lavt i øjeblikket. Men alle bølger starter med et lavt antal sager, der brummer i baggrunden og derefter vokser eksplosivt, siger han til BBC.

Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke

Christian Wejse, lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital

Med mange vaccinerede briter vil bølgen rejse sig langsommere, end man er vant til.

- Det kan give en falsk tryghed, og dét er vores bekymring, siger professoren.

Variant udfordrer briterne

Onsdag kravlede antallet af nye smittede over 4000 for første gang siden starten af april. Det skete efter flere dage med over 3000 nye smittede, som allerede havde skabt overskrifter og forårsaget dybe furer i panden på de eksperter, der rådgiver den britiske regering.

Antallet af smittede stiger nu med op mod tre procent om dagen, selvom langt de fleste voksne i Storbritannien er godt i gang med at blive vaccineret. Knap tre ud af fire er blevet stukket første gang, mens knap hver anden voksen er færdigvaccineret.

Så hvad sker der?

Det er den indiske variant, der udfordrer briterne.

Den slap ind i Storbritannien i april, mens den britiske regering svedte over forhandlingsbordet med inderne for at lande en handelsaftale efter Brexit - og derfor ifølge flere politiske analytikere tøvede med at standse fly og mennesker fra den gamle koloni ved grænserne.

Den indiske variant er op mod 50 procent mere smitsom end den britiske variant, der spredte sig som en steppebrand i løbet af vinteren, og er nu den dominerende coronavirusvariant i Storbritannien.

Den kan spores i tre ud af fire smittede og finder vej til selv vaccinerede briter – dog mest dem, der kun har modtaget første stik.

Antallet af smittede er stadig lavt sammenlignet med de to store bølger, der er skyllet ind over Storbritannien.

Men stigningen er stor. Alene i England steg antallet af smittede den seneste uge med den indiske variant fra 3060 til 6959 personer ifølge tal fra Public Health England.

Forventer stor bølge af dødsfald

Det stigende antal smittede har endnu ikke sat spor på hospitalerne.

Men det er de britiske regeringsrådgiveres frygt, at det bare er et spørgsmål om tid.

- Hvis det går, som jeg tror (...), vil der komme en stor bølge af infektioner med dødsfald og alvorlig sygdom, siger professor Ravi Gupta til The Guardian.

Og efter eksperternes advarsler er der ingen ministre – selv ikke premierminister Boris Johnson – der tør garantere på tv-skærmen, at frihedsdagen ikke skal fjernes fra kalenderen.

Hvis velvaccinerede Storbritannien i disse dage oplever de første skumsprøjt fra en tredje bølge, kan det samme så ske i Danmark?

Lille risiko i Danmark

Den tanke skal man ikke ligge søvnløs over i danske hjem, siger to eksperter.

Men samtidig skal vi passe på, for selvom smitten er lav, er faren langtfra drevet over.

- Jeg tror ikke, vi kommer til at se en smittestigning af betydning før engang i efteråret, siger Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Men det kan meget hurtigt ændre sig, hvis den indiske variant får fat herhjemme.

Det samme mener Christian Wejse, der er lektor og speciallæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitetshospital, der dog kalder risikoen for "mest teoretisk".

- Men der er en risiko. Der er mange, der har travlt med at fejre, at coronapandemien snart er ovre. Men der er den altså ikke, siger han.

Afgørende vaccineforskel til Danmarks fordel

Den indiske variant er af den farligste slags, der både er mere smitsom og bedre til at undvige vaccinerne end andre varianter.

Men udover at der kun er sporet 28 smittede herhjemme mod tusindvis på de britiske øer, er der et andet og afgørende punkt, hvor Danmark adskiller sig fra Storbritannien i kampen mod den farligere coronacocktail.

I Danmark vaccinerer vi med Pfizer og Moderna, der begge er mere effektive i kampen mod coronavirus end AstraZeneca, som over halvdelen af briterne er blevet stukket med. Og det er vores held.

- De har en meget stor del af befolkningen, der har fået en vaccine med en lavere beskyttelsesgrad. Derudover er der stadig millioner af briter, der ikke er vaccineret, og nu har de en ekstra smitsom virus, der er løbet løbsk. Så har du balladen, siger Christian Wejse.

Men trods de bedre vaccinevåben i det danske arsenal, som allerede er blevet brugt til at give over to millioner borgere deres første stik, skal vi passe på med at slappe for meget af.

- De fleste har en meget firkantet opfattelse af, at når man er vaccineret, er man beskyttet mod coronavirus. Men vaccinerne er jo ikke 100 procent effektive, siger Allan Randrup Thomsen.

Det bedste er derfor at holde fast i at have restriktioner – og respektere dem, siger de begge.

- Vi har en fornemmelse af, at der kommer en smittestigning i efteråret. Men hvor stor og hvor meget, den kommer til at belaste sundhedsvæsenet, har vi meget svært ved at forudsige, siger Allan Randrup Thomsen.

De røde advarselslamper blinker i Dragør, hvor smittetallene nærmer sig et kritisk højt niveau.

Borgmester Helle Barth (V) er dybt bekymret over udviklingen.

- Vi er en mindre kommune, så der skal ikke så meget til. Vi er snublende tæt på automatisk nedlukning, siger hun.

Dragør Kommune har torsdag 289 smittede per 100.000 indbyggere over de seneste syv dage, når der er justeret for, hvor mange der er blevet testet.

Konkret er der konstateret 57 nye smittetilfælde blandt borgere i kommunen over den seneste uge.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage. Dermed er kommunen meget tæt på automatisk nedlukning.

Opfordring til kommunens borgere

På et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde onsdag aften besluttede man at sætte ind med særlige restriktioner for kommunen, allerede inden en potentiel automatisk nedlukning træder i kraft.

Derfor har Dragør Kommune torsdag morgen udsendt en sms, hvor alle borgerne opfordres til at tage den nuværende situation "meget alvorligt".

Borgerne har blandt andet fået besked om, at de offentlige biblioteker lukker, at kommunale medarbejdere sendes hjem, og desuden opfordres forældre til at holde små børn hjemme fra daginstitutioner.

- Det er enormt vigtigt for mig, at borgerne forstår alvoren. Vi er gået fra, at der var fred og fordragelighed til at være faretruende tæt på automatisk nedlukning på meget kort tid. Derfor er vi nødt til at handle, siger Helle Barth.

Ikke tilhænger af lokale nedlukninger

I den anden ende af landet kæmper man også med høje smittetal, hvor særligt den yngre målgruppe driver smitten frem.

Derfor har man i Aalborg Kommune fået tilladelse fra Folketingets Epidemiudvalg til at lukke alle værtshuse og barer i Jomfru Ane Gade i 14 dage i et forsøg på at bremse udviklingen.

Sådanne tiltag er Dragør Kommunes borgmester Helle Barth dog ikke tilhænger af.

- Jeg vil foretrække, at vi lykkes med at bremse smitten via dialog og samarbejde, i stedet for at der kommer flere påbud, siger hun.

Kan ikke sammenlignes

Borgmesteren mener ikke, at situationen i Aalborg kan sammenlignes med udviklingen i Dragør.

Det skyldes blandt andet, at smitten er koncentreret i aldersgruppen 40 til 59 år.

- Vi har endnu ikke kunnet spore os ind til en eventuel specifik smittekilde, og derfor er det også svært for os at pege på et sted, man ville skulle lukke ned. Det ville ikke give mening på nuværende tidspunkt, siger hun.

Smitten i Dragør kan ifølge Helle Barth blot være et udtryk for den almindelige genåbning, hvor flere mødes.

I samarbejde med Styrelsen for Patientsikkerhed har Dragør Kommune nu intensiveret smitteopsporingen for få svar på den "uforklarlige og bekymrende udvikling".

De næste to uger må festglade aalborgensere aflyse alle planer om en vild aften "i gaden".

Folketingets Epidemiudvalg har nemlig besluttet at lukke barerne i og værtshusene i og omkring Jomfru Ane Gade i 14 dage som følge af stor smittespredning i området.

Det tiltag er en optimal løsning for lokal nedlukning, som man bør tage i brug i flere kommuner fremover, mener flere eksperter.

- I Aalborg er der ingen tvivl om, hvor smitten opstår, så det er den rette strategi i det tilfælde, siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi.

Det er første gang, en kommune har fået beføjelser til at foretage en lokal nedlukning af nattelivet og andre corona-hotspots.

Københavns sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF), bakker op om metoden - hun så gerne, at Københavns Kommune får samme beføjelser som i Aalborg.

- Det er vigtigt for os, at vi får beføjelser til at lukke andet end skoler og kulturinstitutioner. Det handler for os om at undgå en større nedlukning. Hvis det skal lade sig gøre, er vi nødt til at sætte målrettet ind der, hvor smitten spreder sig, siger hun.

Ekspert: -Skånsom måde at holde epidemien i bero

I København Kommune har man tidligere været underlagt sognenedlukninger, men Sisse Marie Weller mener, at der er behov for yderligere værktøjer, hvis man skal lykkes med at undgå større nedlukninger af storbyen i løbet af sommeren.

- Vi ved, hvor smitten er drivende i København, men lige nu er det kun institutioner, skoler og kulturtilbud, der bliver ramt under en eventuel sognenedlukning, og det er ikke nok. Derfor er det vigtigt, at vi får en bredere palette til nedlukning, siger hun.

Den holdning bakkes op af lektor i matematisk epidemiologi, Viggo Andreasen, der ser en stor fidus i tiltaget, man har taget i brug i Aalborg.

- Jo mere, vi kan rette nedlukningerne mod de områder, hvor mange mennesker mødes, og i den aldersgruppe virus spreder sig i, jo bedre, siger han.

Det vil ifølge lektoren være "den mest skånsomme måde at holde epidemien i bero i løbet af de kommende måneder".

Kan blive et effektivt værktøj i sommermånederne

For nuværende er nedlukningsmodellen opdelt i to spor med automatiske regler for kommunal nedlukning og tilsvarende på sogneniveau.

Kommuner skal automatisk lukke, når de har 300 eller flere smittede per 100.000 indbyggere over syv dage. Samtidig skal der være flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage.

Københavns Kommune har i øjeblikket en testjusteret incidens på 158 og er derfor ikke umiddelbart i fare for automatisk nedlukning.

Alligevel mener sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, at man bør give kommunerne ekstra beføjelser til lokale nedlukninger frem mod sommeren.

- Det her er noget, vi skal benytte os af som sidste udvej, hvis vi ender i en situation, hvor vi er på randen af nedlukning. Hvis det kan resultere i, at man undgår en kommunal nedlukning, så synes jeg, det er værd at forsøge, siger hun.

Borgmester i Aalborg er tilfreds med lokal nedluking

Epidemiudvalgets beslutning kommer på baggrund af epidemikommissionens anbefaling om ekstraordinært at lukke kommercielle aktiviteter som en del af en automatisk nedlukning.

Thomas Kastrup-Larsen(S), der er borgmester i Aalborg, er godt tilfreds med beslutningen.

- Styrelsen for Patientsikkerhed siger, at 60 procent af den nye smitte i Aalborg kan henføres til Jomfru Ane Gade, som er et særligt sted, hvor folk går fra bar til bar og kommer hinanden rigtig meget ved.

Når EM fløjtes i gang i næste uge, skal tribunerne i Parken ikke stå halvtomme. De skal fyldes med rød/hvide, hujende danskere.

I hvert fald hvis det står til Venstre.

- EM er den største sportsbegivenhed i Danmark i mange år. Vi skal have flere tilskuere, mere stemning og mere gang i den. Men selvfølgelig under kontrollerede forhold, siger partiets idrætsordfører, Stén Knuth.

Konkret vil Venstre have regeringen til at undersøge mulighederne for at hæve antallet af tilskuere. De ekstra pladser skal gives til de færdigvaccinerede danskere, lyder det fra partiet.

Den seneste genåbningsaftale giver plads til at lukke 15.900 tilskuere ind til de i alt fire fodboldkampe i Danmark. Parken kan dog huse over 38.000 tilskuere.

- Vi har tidligere foreslået at give plads til flere testede danskere ved store arrangementer, men det var der ikke opbakning til. Så nu prøver vi med de færdigvaccinerede, og så må vi se, hvad forhandlingerne bringer, siger Stén Knuth, som dog ikke vil sætte tal på, hvor mange der så skal lukkes ind til kampene.

- Det har vi ikke noget bud på. Det må være myndighederne og arrangørerne, der giver et bud på, hvordan det kan lade sig gøre, og hvor mange der kan lukkes ind.

Første kamp er 12. juni. Der er jo en risiko for, at arrangørerne slet ikke kan nå at ændre opsætningen. Hvorfor er I ikke kommet med det her forslag noget før?

- Venstre har hele tiden mast på for mere genåbning inden for kultur- og fritidslivet. Så er det rigtigt, at vi måske burde have stillet det her konkrete forslag noget før. Vi har fået en masse henvendelser fra borgere og organisationer, som undrer sig over, at det ikke kan lade sig gøre, så derfor tager vi det op nu, siger Stén Knuth.

Opbakning fra flere partier

Også Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Det Konservative Folkeparti bakker op om forslaget. Ifølge sidstnævnte burde man samtidig kigge på muligheder for de udenlandske fans.

- Man bør sende samme signal til udenlandske fans, som er færdigvaccinerede, siger idrætsordfører Mai Mercado i en kort kommentar til TV 2.

Da der allerede er gode erfaringer med tilskuere til kampe under Superligaen, er der også umiddelbar opbakning fra Det Radikale Venstre. Superligaen har haft kampe med op mod 500 tilskuere per sektion.

- Vi er positive for flere tilskuere efter erfaringerne fra Supaligaordningen. Men vi vil gerne høre vurderingen fra fagfolk først, siger idrætsordfører Kristian Hegaard.

Samme melding kommer fra Dansk Folkepartis idrætsordfører, Dennis Flydtkjær:

- Jeg kommer selv fra Herning, hvor der for nylig var kamp mellem AGF og Herning under Superligaen. Her viste det sig faktisk, at en af tilskuerne var smittet, men fordi der var helt ordnede forhold og tjek på, hvem der sad hvor, fik en hurtig smitteopsporing sat en stopper for yderligere spredning. Den succes skal vi tage med os til EM-kampene, siger han.

Venstre har skrevet en beretning, som de vil overrække kulturministeren og sundhedsministeren under et møde i epidemiudvalget fredag. Beretningen vil samtidig have regeringen til at undersøge muligheden for lempelser ved andre arrangementer som koncerter og festivaler.

Forslag vækker undren hos Kulturminister

I næste uge er partierne indkaldt til et allerede planlagt møde om netop genåbningsaftalen. Derfor undrer det også kulturminister Joy Mogensen (S), at Venstre fremlægger deres forslag nu.

- Venstre er med i den aftale om afholdelse af større forsamlinger og arrangementer, som er indgået bredt mellem ni ud af ti partier i Folketinget. De har således været med at fastlægge rammerne for afholdelse af EM i København, siger Joy Mogensen i en skriftlig kommentar til TV 2.

Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere

Joy Mogensen, Kulturminister (S)

- Aftalen er blandt andet lavet på baggrund af smittesituationen og vaccineplanen, så det kan ikke komme som en overraskelse for Venstre, at der på nuværende tidspunkt er en del færdigvaccinerede. Indtil videre vil jeg glæde mig over, at der i maj var plads til at hæve antallet af tilskuere fra cirka 11-12.000 til 15.900.

Idrætsordfører i Venstre, Stén Knuth, forstår godt, at det kan vække en vis irritation hos regeringen, at Venstre vil pille ved de planer, der allerede er lavet – og som de selv har været med til at udforme.

- Jeg er med på, at det forstyrrer den aftale, som er lavet. Men omvendt så mener vi, at hver dag tæller, og at vi som politikere hele tiden har en forpligtelse for at undersøge, om vi kan rykke grænserne og få åbnet landet mere.

Stod det til Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA), burde Parken huse mindst 24.000 tilskuere under kampene. Beslutningen om at øge antallet er dog udelukkende op til Danmark.

EM begynder officielt 11. juni i Rom, som er en af de i alt 12 værtsbyer. Første kamp på dansk græsplæne er imod Finland, som gæster Parken lørdag 12. juni.

Danmark kommer meget nådigt gennem coronakrisens første år.

Trods lukkede butikker, titusinder af hjemsendte og flere arbejdsløse, ender de offentlige finanser blot med et underskud på 14 milliarder kroner for sidste år.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Finansministeriet regnede en overgang med, at underskuddet ville blive mere end ti gange så stort.

Har fejlskudt hjælpepakker og indtægter

Årsagen til, at Danmark lander på et underskud på 14 milliarder kroner trods kæmpe udbetalinger til blandt andet hjælpepakker, er, at der samtidigt er kommet kæmpebeløb ind i statskassen. Blandt andet fra pensionsafkastskat.

Det fortæller cheføkonom i Danske Bank Las Olsen til TV 2.

- Og så er der blevet betalt en masse skat af de udbetalte feriepenge, om end det er penge, som staten lånte videre til folk, som så betalte skat af dem. På den måde går det lidt i ring, men det har også været med til at forbedre saldoen, siger han.

Ifølge Las Olsen har Finansministeriet de sidste knap ti år ramt for lavt i forhold til det faktiske underskud.

- Men det hænger sammen med, at man i maj sidste år havde en forventning om, at de forskellige hjælpepakker blev brugt meget mere, end de rent faktisk blev. Man havde også undervurderet indtægtsposterne, siger han.

Har politikerne været for fedtede med hjælpen til personer, som har været ramt af krisen?

- Det er jo et politisk valg. Jeg tror, alle godt har været klar over, at det kunne lade sig gøre at gøre mere inden for rammerne af ansvarlige offentlige finanser. Men sidste år var der en bekymring omkring, at det store underskud ville give problemer på længere sigt.

Hundredetusindvis har lidt et personligt økonomisk tab

Det betyder dog ikke, at Danmark endegyldigt er ude af krisen.

- De offentlige finanser er også coronaramte i år, så det er ikke forbi endnu. Men det ser meget bedre ud end frygtet, siger Las Olsen.

Helt lavpraktisk har staten udstedt mange obligationer og gældspapirer sidste år, fordi der skulle lånes langt mere end 14 milliarder kroner til at dække virksomhedernes udskudte skat og moms.

Men selvom låntagningen har været betydelig, er der også god plads til det, lyder det fra Danske Banks cheføkonom. Den danske stat er nemlig ekstremt kreditværdig, blandt andet fordi vi har en stor nettoformue som gør, at ingen er bange for at låne penge til os.

- Men der er blevet brugt en masse penge på blandt andet dagpenge og virksomheder. Det skal man lige holde fast i, understreger Las Olsen og tilføjer, at hvis ikke pandemien var kommet, kunne pengene være brugt andre steder, såsom hospitaler eller skattelettelser.

- Og så er der hundredtusindvis af mennesker, som har lidt et personligt økonomisk tab, fordi de er blevet arbejdsløse eller deres virksomhed ikke har tjent det, den skulle. Så der er stadig en kæmpe coronaregning, som skal betales.

Mildt sagt imponerende

Cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer kalder nyheden "rigtig god".

- Det er mildt sagt imponerende, at underskuddet på de offentlige finanser ikke er steget mere under coronakrisen i 2020. Underskuddet er i den absolutte småtingsafdeling og viser med al tydelighed, at dansk økonomi generelt er kommet flot igennem coronakrisen, siger han.

Ifølge Tore Stramer, viser tallene, at de offentlige finanser ikke har lidt varig skade som følge af coronakrisen.

- Coronakrisen har på ingen måde efterladt en regning, der skal betales i form af stigende skatter eller et lavere offentligt forbrug, lyder det fra cheføkonomen.

- Da jeg stod på Rigshospitalet, sagde jeg bare til personalet: "Jeg skal bare vide – kan han dø af det her?"

Sådan lyder det fra Violetta Hemmingsen, hvis 15-årige søn tog et alvorligt styrt, da han var ude for at stå på longboard, der er et længere skateboard, i Greve.

Den dag befandt Violetta Hemmingsen sig hjemme på sin vej i færd med at lege med sine børn i det gode vejr, da hendes søn, Marcus Hemmingsen, pludselig var i den anden ende af røret.

Han havde været ude for en ulykke med sit longboard, fordi hjulene på boardet var kørt fast i et hul i vejen, hvor der egentligt skulle have ligget en rist, forklarede han.

Marcus havde slået sig så voldsomt, at han havde brug for, at Violetta tog hen til ham med det samme, fordi han frygtede, at han havde brækket noget.

Men da Violetta Hemmingsen dukkede op, så hendes søn ud til at være kommet så alvorligt til skade, at hun med det samme vurderede, at det var bedst at ringe til alarmcentralen.

Her lød anbefalingen, at Marcus skulle køres til akutmodtagelsen på Sjællands Universitetshospital i Køge. Straks efter ankomsten til hospitalet blev Marcus overført til traumecentret og scannet.

- På traumecentret kom alle styrtende, og efter en scanning kunne de med det samme se, at der var noget galt med hans nyrer, og at han havde nogle indre blødninger, siger Violetta Hemmingsen.

Scanningens resultater talte sit klare sprog, og meldingen fra akutmodtagelsen i Køge var, at Marcus' skader var alvorlige. Derefter blev han i al hast transporteret til Rigshospitalet i en ambulance, hvor han skulle scannes på ny og siden opereres.

Ulykken har medført, at der er kommet en flænge i Marcus Hemmingsens nyre. Han har desuden fået et hul i urinrøret, og han har indre blødninger. Han er fortsat indlagt, mens han venter på, at det kateter, som lægerne har givet ham, bliver taget ud om et par uger.

Man vil jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen

Rikke Hvelplund, Centerchef i Greve Kommune

Nu står Violetta Hemmingsen tilbage stadig i chok over ulykken og med en lang række ubesvarede spørgsmål til Greve Kommune.

Det hul i vejen, der ifølge Marcus Hemmingsen forårsagede ulykken, har nemlig været der i flere år, mener hun, og fordi hullet ligger tæt ved Greve Midtby Center, formoder hun, at flere hundrede mennesker hver dag passerer det og dermed er i fare for at komme til skade.

Violetta Hemmingsen oplyser til TV 2 LORRY, at hun endnu ikke har kontaktet Greve Kommune, men agter at gøre det, når hendes advokat er færdig med at kigge på sagen.

Kommune kan ikke love, at det ikke sker igen

Greve Kommune anvender et værktøj, de kalder "Giv et praj," hvor borgere kan meddele kommunen om huller og lignende.

Hvis kommunen modtager anmeldelser om noget, der kan være farligt, så "prioriterer kommunen at reparere stedet hurtigt," forklarer Rikke Hvelplund, der er Centerchef for kommunens Center for Teknik og Miljø, da TV 2 LORRY forelægger hende sagen.

Greve Kommune oplyser, at de har modtaget en anmeldelse af hullet ved risten fredag 21. maj.

Marcus Hemmingsens ulykke fandt sted tre dage senere, mandag 24. maj, hvor hullet, som kommunen selv anerkender er placeret et meget befærdet sted i Greve, altså stadig ikke er blevet lavet.

Adspurgt, om kommunen har gjort nok for at forhindre, at der skulle ske en ulykke ved hullet, svarer Rikke Hvelplund:

- Når der så kommer sådan en henvendelse, hvor man kan se, hvor galt nogen er kommet til skade, så vil man jo altid ønske, at man kunne have gjort det bedre for at undgå, at han var kommet så galt afsted, men jeg kan ikke love, at det kan løses, så det aldrig kan ske igen:

- Det er vigtigt at få kigget på, hvad der er kommunens ansvar, og hvad man kan gøre fremadrettet for at undgå, at lignende sker igen.

Lige nu står der 762.250 vaccinedoser fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i Statens Serum Instituts køleskabe på Amager.

Begge vacciner er ude af det brede danske vaccinationsprogram, fordi Sundhedsstyrelsen har vurderet, at risikoen ved at give dem er større end fordelene.

Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager

Flemming Konradsen, professor i global sundhed

Men på trods af udelukkelsen, stiger antallet af hætteglas på Amager, for Danmark modtager stadig leverancer fra de to producenter. Det bekræfter SSI over for TV 2.

- Man har bundet sig på nogle store kontrakter, og uanset hvad man så efterfølgende beslutter sig for, står de jo ved magt, lyder det fra SSI.

En problematisk omvej

Præcis hvor mange doser det drejer sig om, kan styrelsen ikke uddybe.

Men uanset størrelsesordenen er den fortsatte strøm af droppede vacciner ind over den danske grænse problematisk, mener Flemming Konradsen, der er ekspert i global sundhed på Københavns Universitet.

- Groft sagt, så giver det ingen mening, at de her vacciner skal ind over Amager, siger han.

For omvejen skaber problemer. Først og fremmest umuliggør den, at vaccinerne kan blive en del af vaccinationsprogrammet COVAX, der skal sikre vacciner til fattigere lande.

- Når først de har været i Danmark, så vil COVAX ikke have dem, siger Christian Wejse, der er lektor i global sundhed på Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet.

En af årsagerne til, at de danske vacciner bliver dømt ude af COVAX, er logistikken.

En glat vaccineudrulning kræver nemlig en kæde af alt fra sundhedspersonale over køleskabe til IT-systemer - og jo mindre vaccineportioner, landene modtager, jo sværere bliver det at administrere.

- Det er simpelthen nemmere at koordinere store klumper, som kommer fra ét centralt sted på ét aftalt tidspunkt og efter én godkendt plan for udrulning, siger Flemming Konradsen.

Gamle, ødelæggende vacciner

Et andet problem ved vaccinestrømmene er, at doserne kommer med en udløbsdato.

Særligt for AstraZeneca-vaccinen er det en udfordring: I køleskabene på Amager er der lige nu 59.300 AstraZeneca-doser med udløb 30. juni, 358.700 doser med udløb 31. juli og 110.400 doser, der kan holde sig til 31. august.

Altså har Danmark nu over en halv million vaccinedoser, der udløber inden for tre måneder. Tidsbegrænsningen kan gøre det svært at nå at få distribueret vaccinerne til de mest trængende lande, vurderer Flemming Konradsen.

Oveni det er tilliden til vaccineprogrammerne lav i nogle lande, som modtager COVAX-doser, og hvis de uheldigvis modtog en sending for gamle vacciner, ville det være ødelæggende - både for sundheden og tilliden.

- Det tør FN-systemet simpelthen ikke lægge navn til. Det her er jo ikke en brugtvognsforretning, siger Flemming Konradsen.

Politisk flertal for enkeltlandsmodel

Det bugnende og voksende danske vaccinelager har fået flere politikere til at reagere.

I Jyllands-Posten kalder Enhedslistens Peder Hveplund det for et "skrækscenarie", hvis vaccinerne skal kasseres.

Han har derfor bedt regeringen finde konkrete løsninger med enkelte lande i den tredje verden, skriver avisen. Den model møder opbakning fra et politisk flertal bestående af SF, De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.

- Ingen vacciner må gå til spilde, og hvis de er ved at blive for gamle, så skal de afsted, siger Per Larsen fra Konservative.

Over for TV 2 siger Sundhedsministeriet, at "regeringen løbende vurderer muligheden for at donere vacciner til udlandet" og henviser til en melding fra i mandags om, at Danmark donerer 59.300 AstraZeneca-doser med udløbsdato 30. juni til tyske Slesvig-Holsten.

Den næstbedste løsning

Den vurdering kan kun gå for langsomt, mener Flemming Konradsen og Christian Wejse.

Selv om der sandsynligvis er mest brug for vaccinerne længst væk, kan det godt være, at de danske myndigheder bør se kortere efter arvtagere til vaccinedoserne.

- Når vi nu er kommet lidt sent ud af vagten eller ikke har vist fuld rettidig omhu, så kan den næstbedste løsning blive, at vi giver vaccinerne til lande indenfor EU, siger Flemming Konradsen.

Ellers mener han, at man bør i dette særlige tilfælde bør satse på en mere "håndholdt model", hvor Danmark sammen med vaccinerne leverer støtte til de lande, der modtager vaccinerne, så forsyningskæden kommer op at køre.

- Alternativet er jo, at vi kan hælde dem ud i Vest-forbrændingen, og det giver jo ingen mening, siger han.

Coronaudbruddet har skabt usikkerhed over hele verden, men i Danmark er vi i højere grad fyldt med håb end i andre EU-lande.

Det viser undersøgelsen Eurobarometer, der har taget temperaturen på sindstilstanden blandt knap 27.000 borgere i unionen.

De er blandt andet blevet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste af muligheder der bedst beskriver deres situation.

Deltagerne kunne vælge op mod fire følelser, og usikkerhed var i de fleste lande den følelse, flest var ramt af.

I hele EU valgte 45 procent den følelse. I Danmark var det dog kun 26 procent.

Her var håb derimod den mest dominerende følelse. Den valgte knap hver anden, mens det for EU som helhed var tæt på fire ud af ti.

Positive følelser er vigtige

At danskerne er håbefulde under corona, stemmer godt overens med det, der er set i Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd og holdninger under corona.

Det fortæller professor Michael Bang Petersen fra Aarhus Universitet, der står i spidsen for projektet.

- I vores data kan vi se, at den almindelige dansker i bund og grund er optimistisk omkring situationen og oplever, at selv om krisen måske ikke er overstået, så har vi set det værste, siger han.

I slutningen af maj viste den seneste udgave af Hope, at borgernes bekymring for corona var på det laveste under epidemien.

Michael Bang Petersen fortæller, at data fra projektet viser, at positive følelser er vigtige for håndteringen af corona.

- Oplevelsen af, at man ved, hvad man skal gøre, og at det gør en forskel - netop at man har håb - er noget af det vigtigste, i forhold til om man holder fast i retningslinjerne og støtter myndighedernes håndtering, siger han.

Er også frustrerede

Ud over Danmark var der kun fire andre lande, hvor håb var den mest valgte følelse. Det var i Estland, Holland, Østrig og Rumænien.

Esterne er de mest håbefulde. Her valgte 51 procent håb i undersøgelsen. I Danmark og Holland var det 48 procent.

Selv om danskerne er håbefulde, er de dog også frustrerede. Det var den næstmest valgte følelse blandt de danske deltagere.

Den valgte 35 procent, hvilket er stort set det samme som EU som helhed.

Der deltog omkring 1000 danskere i undersøgelsen, der blev foretaget fra midten af marts og en måned frem.

Undersøgelsen er udført på vegne af Europa-Parlamentet, der har fået udført sådanne undersøgelser siden 1973.

Se et udsnit af resultaterne her:

I undersøgelsen Eurobarometer er knap 27.000 personer fra alle 27 lande i EU blevet spurgt ind til flere ting om corona.

Siden 1973 er der på vegne af EU-Parlamentet hyppigt lavet undersøgelser af befolkningens holdning til forskellige ting.

Her kan du se et udsnit af undersøgelsens resultater.

* FØLELSESMÆSSIG SITUATION:

I undersøgelsen blev der blandt andet spurgt ind til, hvilke følelser fra en liste der bedst beskrev deltagernes situation.

Der kunne vælges fire, og flest danskere valgte håb (48 procent), frustration (35 procent), ro (32 procent) og tillid (28 procent).

For EU som helhed valgte flest usikkerhed (45 procent), håb (37 procent), frustration (34 procent) og hjælpeløshed (30 procent).

* PERSONLIG INDTÆGT:

Deltagerne er også blevet spurgt ind til, hvilke af tre udsagn som kommer tættest på den aktuelle situation for deres personlige indtægt.

Her svarer flest danskere (76 procent), at virusudbruddet ikke vil påvirke deres indtægt. Det gælder også for EU som helhed (42 procent).

En større andel forventer dog, at det vil ske, selv om det endnu ikke har været tilfælde, i EU (26 procent) end i Danmark (13 procent).

For EU som helhed angiver flere, at virusudbruddet har påvirket deres indtægt (31 procent) end i Danmark (11 procent).

* KONSEKVENS AF RESTRIKTIONER:

Undersøgelsen har også spurgt ind til synet på konsekvenserne af restriktionerne i deltagernes eget land.

Det vurderes på en skala fra 1 til 6, hvor 1 betyder, at de sundhedsmæssige fordele er større end de økonomiske tab.

Her svarer flere danskere 1 til 3, og at de hældte til, at de sundhedsmæssige fordele var større end de økonomiske tab (67 procent) end gennemsnittet for hele EU (58 procent).

Kilde: Eurobarometer.