Den første dansker får erstatning for bivirkninger efter vaccination mod corona. Det skriver Politiken, der har talt med Patienterstatningens direktør, Karen-Inger Bast.

- Efter læsning af kvindens journal var der ingen tvivl, siger Karen-Inger Bast til Politiken.

Den 30-årige kvinde fra Region Hovedstaden får erstatning efter at være blevet ramt af det sjældne, men meget alvorlige syndrom vitt, efter at hun blev vaccineret med AstraZeneca.

Det oplyser Patienterstatningen til avisen.

Vitt er det kliniske navn for de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca kan give.

Kvinden blev vaccineret i januar i forbindelse med sit arbejde. Efter få dage fik hun kraftig hovedpine og senere blodpropper i hjerne og lever. Mens hun var indlagt, blev hun diagnosticeret vitt.

- Kvinden mente, at hun har fået blodpropper af vaccinen. Det har vi givet hende ret i.

- Man har konstateret vitt-syndromet og har anerkendt sagen, fordi det er et særligt sygdomsbillede, som er en sjælden og alvorlig bivirkning efter vaccination mod covid-19. Der er en klar årsagssammenhæng, siger Karen-Inger Bast.

Patienterstatningen har foreløbig kun vurderet, om kvinden er berettiget til erstatning for svie og smerte. Det betyder, at hun har fået erstatning for sygedage. I 2021 er taksten 215 kroner om dagen.

Der er en egenbetaling på cirka 8000 kroner, hvilket betyder, at kvinden indtil videre får lidt under 5000 kroner udbetalt.

Men sagen er ikke slut. Da kvinden fik vaccinationen i forbindelse med sit arbejde, har hun anmeldt det som en arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhverssikring.

Hvis kvinden får varige mén som følge af skaden og ikke kan arbejde på fuld tid, kan hun få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, méngodtgørelse og erhvervsevnetab.

- Hvis hun har varige kognitive skader efter blodpropperne, kan der være tale om en stor erstatning på flere hundrede tusinde kroner i deres regi, siger Karen-Inger Bast til Politiken.

Patienterstatningen har aktuelt 158 sager om bivirkninger efter coronavaccination.

Der er registreret yderligere 1119 smittetilfælde med covid-19 i Danmark, viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Tallet er fundet på baggrund af 160.549 test. Det svarer til, at 0,70 procent af dem har været positive for covid-19.

Tallet kendes også som positivprocenten og er på det højeste niveau siden slutningen af januar.

Fra slutningen af januar og frem til starten af maj var den dagligt under 0,50 procent. I maj er den dog steget.

Torsdagens niveau er det hidtil højeste i maj. Onsdag var den 0,67 procent.

Det kan dog også være svært at sammenligne positivprocenten direkte med perioder, hvor betingelserne for - og omfanget af - test har været anderledes.

Ifølge Åse Bengård Andersen der er ledende overlæge ved Afdeling for Infektionssygdomme på Rigshospitalet, er der ikke grund til bekymring.

- Smittetallene er lave og har været det meget længe, så længe at det er svært at sige så meget nyt om det. Jeg er meget fortrøstningsfuld.

- Jeg kan personligt undres over, at der alligevel er så mange, der bliver smittet, vi er så trænet i det her, det kan man se på gader og stræder, hvis man lige undtager en vis fodboldkamp i Brøndby mandag, siger hun.

Der er ydermere foretaget 401.717 lyntest. Svarene herfra indgår dog ikke i smittetallet på grund af usikkerhed. Man opfordres derfor til at tage en PCR-test, hvis man testes positiv ved en lyntest.

Der er sket 27 nye indlæggelser af smittede, hvilket betyder, at der torsdag morgen var 149 indlagte i Danmark med corona.

Det er én mere end onsdag. Når antallet ikke stiger med mere, skyldes det, at der også er sket udskrivelser af patienter.

36 af de smittede er indlagt på landets intensivafdelinger, og 22 af dem er tilkoblet en respirator. Det er samme antal som onsdag.

- Jeg er glad for, at der ikke er flere indlagte, og jeg er glad for, at det så er de unge, der bliver smittet, for de kan bedre tåle det.

- Vi modtager stadig patienter, der er sårbare, fordi de for eksempel har en sygdom i forvejen, der gør, at de ikke kan vaccineres. For dem er det meget kritisk at få corona, siger Åse Bengård Andersen.

Der er ikke registreret flere dødsfald blandt smittede. I alt er 2511 danskere med covid-19 afgået ved døden under pandemien.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning skrider frem, og mere end hver tredje dansker - 33,9 procent af befolkningen - har nu fået mindst ét stik med en vaccine.

Det kræver to stik, før man er færdigvaccineret med de vacciner, der bruges i Danmark. 20,8 procent af danskerne har fået begge stik.

Et nyt vaccinecenter åbnede torsdag morgen i DGI Byen i København. Her får 152 personer i løbet af dagen de første stik med de skrottede vacciner. 126 af dem er mænd, 26 er kvinder.

Gennemsnitsalderen er 33 år.

Ifølge Jonas Nilsen der er læge og medstifter af firmaet Practio, som giver de droppede vacciner, er det ikke så underligt, at det er langt flest mænd, - i de yngre aldersgrupper - der vælger at få en af de droppede vacciner.

- Det er ikke så overraskende, at der er flere mænd end kvinder, fordi der er færre bivirkninger for mænd. Og aldersfordelingen giver vel også god mening, fordi det er dem, der står længst tilbage i køen, siger han.

De droppede vacciner er dem fra AstraZeneca og Johnson & Johnson. De blev taget ud af vaccinationsprogrammet på grund af meget sjældne men alvorlige bivirkninger.

Ifølge Jonas Nilsen er det ikke muligt at vælge, hvilken vaccine man vil have, men da bivirkningerne ved Johnson & Johnson er mere sjældne end ved AstraZeneca, forventer de stort set kun at give Johnson & Johnson.

- Det er helt op til lægen at vurdere, hvilken vaccine der skal ordineres, men herude på centret har vi kun Johnson & Johnson, siger Jonas Nilsen.

Klokken seks i morges havde 295 personer været til en konsultation ved en læge, 252 fik ordineret en vaccine og 43 blev afvist, forklarer Jonas Nilsen.

Hvorfor de 43 blev afvist kan Jonas Nilsen ikke sige noget om endnu.

Vaccinationscentret åbner torsdag, men det er ikke de første stik med de skrottede vacciner, der bliver givet.

De første stik blev givet søndag, her blev 17 kølemontører vaccineret. Det gjorde de, da de skulle til Indien for at installere køleudstyr på en vaccinefabrik.

Indtil videre har cirka 28.000 skrevet sig op til en konsultation. Målet er at komme op og vaccinerer 10.00 personer om dagen.

Der åbner også centre i Aarhus, Odense, Aalborg og Roskilde. Centret i Aarhus åbner fredag.

Tallerkner med bred kant, krus og skåle har været omdrejningspunkt i en sag om ophavsret, der har stået på i fem år.

På den ene side står keramiker Kasper Würtz, mens ernæringsekspert Christian Bitz står på den anden. De strides om, hvorvidt Bitz har skelet for meget til Würtz' keramik, da han lancerede sit eget spisestel i stentøj.

Torsdag har Østre Landsret slået fast, at Christian Bitz sammen med grossisten F & H A/S har krænket den horsensianske keramikers ophavsret. Dermed har landsretten stadfæstet en afgørelse fra Sø- og Handelsretten fra sidste år.

Det er dog kun en del af stellet, der krænker den ophavsretlige beskyttelse.

Andre dele af stellet har et tilpas anderledes udtryk - for eksempel med blank glasur i stedet for mat. Derfor er denne del ikke en krænkelse, lyder det i både landsrettens og Sø- og Handelsrettens afgørelser.

Som følge af landsrettens dom skal Christian Bitz destruere det lager af keramik, som ligner Würtz' til forveksling. Han er også blevet pålagt at fjerne alle henvisninger til de krænkende produkter fra sine Instagram- og Facebook-profiler.

Bitz' spisestel blev lanceret i 2016. Siden har keramiker og designer Kasper Würtz, der har leveret tallerkner og skåle i keramik til restaurant Noma, kæmpet for at få rettens ord for, at ernæringsekspertens stel er en krænkelse af Würtz' ophavsret.

Sagen mellem de to parter er dog endnu ikke slut, da spørgsmålet om en erstatning endnu ikke er blevet behandlet.

Via sin advokat Johan Løje har Kasper Würtz tidligere bedt om at få udskudt erstatningssagen, indtil afgørelsen om krænkelser lå klar.

Keramikeren og hans advokat har ikke sat præcise tal på kravet, men har tidligere over for Horsens Folkeblad vurderet, at det "formentlig bliver ottecifferet".

I dag går der 42 dage mellem første og andet stik, men der skal gå endnu længere tid mellem stikkene.

Det anbefaler to eksperter, skriver Jyllands-Posten.

Den største smittespredning er lige nu blandt de 20 til 29 årige, og lader man lidt længere tid gå mellem stikkene i de ældre aldersgrupper, kan de sparede vaccinedoser bruges på flere i de yngre målgrupper.

Efter første stik er man cirka 80 procent beskyttet mod smitte og kan ikke blive alvorligt syg, mens man efter andet stik er cirka 95 procent beskyttet.

- Hvis man gav flere første stik hurtigere, ville det frigøre en række doser til de 20-29-årige og stoppe den smitte der kom derfra, da der efter første stik er en god beskyttelse. Det vil få os hurtigere frem mod flokimmunitet og dermed et åbent samfund, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet til TV 2.

Professor Jan Pravsgaard Christensen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Købehavns Universitet bakker sin professorkollega op i Jyllands-Posten:

- De unge risikerer at blive ramt af senfølger, og de kan faktisk være ganske alvorlige, og vi kender ikke tidshorisonten for, om langtidsvirkningerne går over eller risikerer at være varige, siger han.

Professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Susanne Dam Poulsen er lunken over for idéen.

Hun mener, man bør støtte sig op af de studier fra vaccineproducenterne Moderna og Pfizer, som indledningsvis lå til grund for godkendelsen af vaccinerne.

I studierne var der for Modernas tilfælde fire uger mellem de to vaccinestik og tre uger mellem Pfizer-vaccinerne.

- Det vigtigste er, at vi giver en behandling, vi ved virker, og på den måde vaccinen er designet. De undersøgelser vi har af, hvor gode vaccinerne er, er lavet med et ret kort interval. De viser, der er 80 procents beskyttelse efter første stik, men ikke hvor lang tid den beskyttelse varer, siger hun.

Arbejdet med at vaccinere den danske befolkning mod covid-19 skrider fortsat frem.

Antallet af danskere, der har fået mindst ét vaccinestik, er opgjort til 1.936.959.

Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) onsdag. Det betyder, at 33,1 procent af befolkningen har fået mindst ét stik.

1.205.541 personer har fået to vaccinestik og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 20,6 procent - lidt mere end hver femte dansker.

Det seneste døgn har 43.164 personer fået første stik, mens 12.495 har fået stik nummer to.

Der skal snart mere smitte til i de enkelte sogne og kommuner, før de automatisk bliver lukket ned.

Fra fredag hæves grænserne, så der skal være mere end 300 smittede per 100.000 indbyggere de seneste syv dage, før kommunerne nedlukker. I øjeblikket er grænsen 250.

Sogne skal fra fredag lukke, når der er mere end 600 smittede per 100.000 indbyggere. Grænsen for sogne bliver hævet fra 500.

Det har Epidemiudvalget godkendt på et møde onsdag, fortæller Per Larsen, der er sundhedsordfører for De Konservative.

- Epidemiloven er lavet sådan, at vi skal konfirmere det. Men det er en formsag, fordi når der er bred politisk enighed, er der ikke så meget at drøfte, siger han.

Tre grænser skal være nået, før et sogn skal lukke. Foruden incidenstallet er der et kriterie, som siger, at der skal være mere end 20 smittetilfælde i sognet de seneste syv dage. Det bliver der ikke ændret ved.

Til gengæld bliver grænsen for positivprocenten forhøjet fra 2,5 til 3,0. Det betyder, at mindst 3,0 procent af de udførte test skal have påvist smitte.

I maj har der været flere dage, hvor mere end 1000 er bekræftet smittet med coronavirus. Siden januar har de daglige smittetal ellers ligget under 1000 nye smittede.

Men da hver tredje i Danmark har fået mindst et vaccinestik, og landets hospitalsafdelinger ikke længere er presset, giver det ifølge Per Larsen god mening at lempe.

- Vi er i en robust situation, hvor mange er vaccineret, mange har haft covid, og vores hospitalsvæsen er på ingen måde truet. Vi er derfor i en fase, hvor det handler om at bevare pandemikontrollen.

- Der giver det altså god mening, at man også hæver incidensgrænserne, når smittetallet vokser lidt i befolkningen også, siger han.

Grænserne gælder ifølge sundhedsordføreren som udgangspunkt i fire uger, men de kan ændres inden da.

Selvom foråret mest har budt på regn og grå dage, lysner håbet lige nu i store dele af det danske erhvervsliv.

Og gennem de seneste måneder har forårsfornemmelserne spredt sig til aktiemarkedet.

Det danske C25-indeks, der består af de mest værdifulde virksomheder på den danske børs, slog tirsdag rekord for tredje dag i træk og lukkede med en værdi på 1803, hvilket er det højeste niveau nogensinde.

I kølvandet på vinterens store nedlukning tabte det danske eliteindeks’ himmelflugt ellers højde. Men forårets genåbninger har kastet nyt brændsel på bålet, og siden årsskiftet er C25 steget med 7,5 procent.

Ifølge chefstrateg ved Quintet Henrik Drusebjerg skal forklaringen på aktieprisernes vinterdvale findes i en kortvarig frygt for generelle prisstigninger i samfundet.

- Det spøgelse, som fik aktiemarkederne til at gå i stå, er frygten for inflation. Men nu er den overvejende antagelse, at prisstigningerne kun er midlertidige, siger han.

Da verdens lande lukkede grænserne af frygt for smittespredning, satte det en prop i handlen med en række af de varer, Danmark importerer fra udlandet.

Og samtidig betød nedlukningen, at danskernes forbrug endnu en gang skiftede fra restauranter og rejser til underholdning og byggeprojekter i hjemmet.

Derfor steg priserne på blandt andet byggematerialer, teknologi, metal og olie, og det fik det danske erhvervsliv at føle.

- Så siger virksomhederne ’det går ud over vores indtjening,’ og så hælder de den ekstra udgift over på forbrugerne i form af prisstigninger, fortæller chefstrategen.

Men når priserne generelt stiger, rækker danskernes løn heller ikke så langt. Og varer det ved, bliver de til sidst nødt til at kræve mere i løn, hvilket betyder endnu større udgifter for erhvervslivet.

Derfor sneg frygten for konstant stigende priser sig i starten af 2021 ind under huden på investorerne.

- Til syvende og sidst ville det jo kunne udhule virksomhederne indtjening, og det går ud over aktiernes værdi, fortæller Henrik Drusebjerg.

Men efter både Danmark og vores nærmeste handelspartnere så småt begyndte at lempe restriktionerne, og danskernes forbrugsmønstre er begyndt at blive mere normale, har investorerne slået koldt vand i blodet.

Samtidig har C25-indekset fået en solid saltvandsindsprøjtning fra Danmarks suverænt største selskab. Det fortæller Per Hansen, investeringsstrateg ved Nordnet.

- På det seneste har Novo Nordisk, som har ligget en lille smule i dvale, for alvor genoptaget opturen, og det er ikke mindst derfor, de danske aktier samlet set får et comeback.

Ifølge Per Hansen kan comebacket skyldes selskabets seneste regnskab, der var langt bedre end frygtet, men også at investorerne har fået fornyet tro på Novo Nordisks planer for fremtiden.

Ifølge Henrik Drusebjerg er investorerne lige nu fortrøstningsfulde ved, at virksomhederne går lysere tider i møde.

- Mit bud er, at i og med at vi får vaccinerne rullet ud, og flere lande åbner, begynder vi at bruge vores penge, ligesom vi gjorde før corona.

Samtidig betyder de enorme summer, den danske stat har brugt på at holde hånden under både erhvervslivet og resten af samfundet, at danskernes købekraft igen er intakt.

Derfor spår chefstrategen også en lys fremtid for de danske aktiekurser.

- Så vil vi få en økonomi, som er voldsomt stimuleret. Det vil være positivt for indtjeningen i virksomhederne, og så vil vi også få stigende aktiepriser.

Det gik vildt for sig mandag, da tusinder af Brøndby-fans trods coronarestriktioner fejrede klubbens første mesterskab i 16 år.

Nu viser det sig, at mindst 10 coronasmittede har deltaget i festlighederne, der foregik både på og uden for stadion. Det bekræfter Styrelsen for Patientsikkerhed overfor TV 2.

Selvom antallet af tilskuere oprindeligt var begrænset til lidt mere end 8.000, mødte yderligere flere tusinder op foran stadion. Mange af dem endte efter slutfløjtet inde på stadion. Inden kampen var de mange samlet i optog til stadion. Og indtil videre har de smittede været bredt fordelt.

Der har været smittede alle tre steder: i den store fællesmarch, i relation til tilskuer på stadion og til festligheder efterfølgende. Derfor har det været mange muligheder for at smitte på kryds og tværs, siger direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri til TV 2.

Myndighederne kommer nu til at følge situationen nøje og opfordrer alle, der har været tilstede til og omkring kampen til at lade sig teste to gange. Først torsdag og fredag og anden gang igen efter 2 dage

- I og med, at de smittede er testet positive relativt tidligt efter kampen, er der stor sandsynlighed for, at de kan have været smittet før kampen, siger Anette Lykke Petri.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er man nu klar til udføre smitteopsporing i det, Annette Lykke Petri kalder for "det mest ekstreme tilfælde" herhjemme.

- Det er jo det mest ekstreme tilfælde, vi har set, når det kommer til muligheden for smittespredning ved en enkelt begivenhed herhjemme. Det tætteste, vi har været på noget lignende, var Black Lives Matter-demonstrationen for knap et år siden, siger Anette Lykke Petri.

Styrelsesdirektøren ser dog realistisk på situationen, som hun mener, kan udvikle sig i begge retninger.

- Vi følger smitten dag for dag, foretager smitteopsporing, og spørger de smittede, om de har deltaget i festlighederne omkring Brøndby Stadion mandag.

- Modsat BLM-demonstrationen har vi i dag en helt anden testkapacitet, og den skal benyttes i en situation som denne med mange ukendte kontakter, hvor retningslinjerne ikke er blevet overholdt. Efterfølgende står vi klar i smitteopsporingen.

Billeder fra mandagens festligheder i og omkring stadion viser, at det foregik i tætte flokke, og at langtfra alle bar mundbind.

Blandt andre kaldte epidemiforsker Viggo Andreasen det "bekymrende".

- Det er ikke så smart. Der er grund til, at vi skal prøve at forhindre, at epidemien løber for stærkt på nuværende tidspunkt, sagde han til TV 2 Lorry mandag.

- Det havde for det første pyntet med mundbind og lidt bedre afstand. Supersprederbegivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et supersprederevent ud af det, sagde Viggo Andreasen.