En ny undersøgelse blandt sundhedspersonalet i Region Hovedstaden og Region Sjælland viser, at utilfredsheden med Sundhedsplatformen er faldende, men et flertal af lægerne er stadigvæk utilfreds med platformen.

Der er registreret 1073 nye smittetilfælde med coronavirus i det seneste døgn, oplyser SSI.

Antallet af nye smittetilfælde på et døgn er dermed over 1000 igen, efter at have ligget under fire dage i træk.

Men det skaber ikke bekymring hos Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdeling på Bispebjerg Hospital.

- Smittetallene er lave og konstante. Der er vel altid grund til bekymring, men ikke som smittetallene er nu, siger han.

De nye smittetilfælde kommer på baggrund af 161.240 PCR-test, som er dem, hvor der bliver podet i halsen.

Det betyder, at andelen af smittede blandt PCR-test - den såkaldte positivprocent - ligger på 0,67 procent.

Positivprocenten ligger på sit højeste niveau siden slutningen af januar.

Stadig 148 indlagte

Antallet af indlagte er uændret 148. 36 af dem ligger på intensiv, mens 22 ligger i respirator.

- Som det er nu, er vi ikke bekymrede over situationen på intensiv afdelingerne, og vi glæder os over, at dem der oftest bliver indlagt, er ved at blive vaccineret.

- Jeg synes helt klart, at der er grund til at se positivt på tingene. For hver dag, der går, åbner vi samfundet mere og mere, og der sker ikke noget. 148 indlagte er vel acceptabelt, siger Christian Wamberg.

Der er desuden et nyt dødsfald, hvilket bringer det samlede antal coronarelaterede dødsfald op på 2511.

Næsten to millioner vaccineret

Det seneste døgn er der også registreret 550.154 antigenprøver - eller lyntest - hvor man podes i næsen.

Disse inkluderes dog ikke i de det officielle antal nysmittede, da der er for stor usikkerhed forbundet med dette tal.

Mere end 65.000 har fået enten første eller andet stik mod covid-19 siden tirsdag.

I alt har 1.936.959 fået mindst et vaccinestik mod covid-19. Af dem er 1.205.541 blevet færdigvaccineret.

Overlægen så gerne, at man kiggede mere overordnet på smittetallene.

- Det giver ikke mening, at kigge på smittetallene dag for dag. Man skulle kigge på det på ugentlig basis. Der er jo en risiko for, at man misser det store billede, hvis man er for tæt på, siger Christian Wamberg.

De indiske sundhedsmyndigheder går nu til modangreb på en af landets mest kendte guruer Baba Ramdev som har udtalt sig kritisk om myndighedernes brug af "moderne" medicin i kampen mod covid-19.

Det skriver Business Today.

Balladen startede tidligere på måneden, da en video gik viralt på de sociale medier.

Her gjorde Baba Ramdev grin med de mange patienter og pårørende, som må kæmpe for at skaffe ilt, der er en stor mangelvare under epidemien i Indien. Mange indere er tyet til det sorte marked, hvor de har betalt overpris for iltcylindere.

- Gud har givet os gratis ilt. Hvorfor indånder I ikke bare den? Hvordan kan der være mangel på ilt, når Gud har fyldt atmosfæren med ilt? Kun fjolser køber iltcylindere, bare indånd den frie ilt, siger Baba Ramdev blandt andet i videoen.

Læger kræver guru anholdt

Udtalelsen blev straks mødt med skarp kritik på de sociale medier.

To uger senere dukkede en video op, hvor guruen kritiserede lægerne for det høje antal coronaofre i Indien. Det fik mange læger til at reagere vredt på Twitter, hvor flere krævede, at Baba Ramdev blev anholdt.

Skader tilliden til vacciner

Kritikken og presset fra det etablerede sundhedssystem fik sundhedsminister Harsh Vardhan, som selv er læge, til at kræve, at guruen trak sine kontroversielle udtalelser tilbage.

Det gjorde Baba Ramdev så søndag, men allerede mandag var den gal igen, da guruen satte spørgsmålstegn ved, hvorfor videnskabsbaseret medicin ikke kan kurere for eksempel diabetes og forhøjet blodtryk.

Det har på ny fået indiske læger og sundhedseksperter til at kritisere Baba Ramdev. En af dem er den anerkendte lungelæge A. Fathahudeen, som har behandlet tusindvis af covid-19-patienter:

- I mere end et år har sundhedspersoner som mig kæmpet en krig. Vi har reddet tusinder af liv. Det er virkelig uheldigt, fornærmende og sårende at læse sådanne udsagn.

- Den slags udtalelser er med til at skabe en tvivl i befolkningen, når vi har brug for, at der er tillid til medicin og vacciner midt i en hærgende pandemi, lyder det fra A. Fathahudeen.

En god forretning

Moderne og videnskabsbaseret medicin er rygraden i det indiske sundhedssystem, men alternative behandlingsformer er også populære blandt mange indere.

Guruer, som Baba Ramdev, har skabt succesfulde virksomheder ved at sælge blandt andet urtemedicin og andre alternative produkter.

Efter Baba Ramdevs udtalelser har Indian Medical Association (IMA) kritiseret guruen for at være ufølsom over for de mange indere, som lige nu kæmper mod coronaepidemien.

En række læger i landet har desuden kaldt den populære gurus udtalelser ”uansvarlige” og ”demoraliserende”.

Indien, der er et af de hårdest ramte lande i verden, rundede mandag 300.000 døde med covid-19.

Epidemiologer i Brasilien advarer tirsdag om, at en ny, alvorlig coronabølge er under opsejling i landet.

Det sker, samme dag som Brasilien har passeret 450.000 coronarelaterede dødsfald. Kun USA har flere coronadøde målt i absolutte tal med over en halv million.

I øjeblikket melder Brasilien i gennemsnit om lidt færre end 2000 daglige dødsfald. Det er et fald sammenlignet med de daglige dødstal i april, hvor der blev registreret over 3000 døde om dagen.

Til gengæld har antallet af daglige smittede været stigende siden begyndelsen af maj fra et gennemsnit på omkring 55.000 smittede om dagen til 66.000 nye tilfælde om dagen. Det får epidemiologer i landet til at frygte, at antallet af døde også vil stige igen.

Ophævede restriktioner

Med 215 coronarelaterede dødsfald per 100.000 indbyggere er Brasilien det hårdest ramte land i Sydamerika og blandt de værst ramte lande i verden under pandemien.

Eksperter siger, at den seneste stigning i antallet af smittede delvist skyldes, at statslige og lokale myndigheder ophævede flere restriktioner for en måned siden, efter at smittekurven var begyndt at falde.

Den langsomme vaccineudrulning i landet hjælper heller ikke på situationen. Omkring 20 procent af Brasiliens 212 millioner mennesker har modtaget mindst ét stik med en coronavaccine, mens knap ti procent af dem har modtaget begge stik, hvilket ikke er nok til at bremse smitten.

Indisk variant i Brasilien

En anden bekymrende faktor er ifølge eksperter, at Brasilien har registreret de første tilfælde af en coronavariant først opdaget i Indien, som skulle være mere smitsom. Det skete, da smittede besætningsmedlemmer på et skib fra Hongkong gik i land i Brasilien.

Oveni det har Brasilien sin egen variant af virusset, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har betegnet som bekymrende at kæmpe imod.

Det er ikke bekræftet, hvorvidt varianten først opdaget i Indien har spredt sig i Brasilien, men ifølge forsker ved folkesundhedsinstituttet Fiocruz Margareth Dalcolmo er det "kun et spørgsmål om tid".

Udvikleren har oplevet en enorm vækst i omsætningen det sidste år.

Er vaccinerne halal? Kan jeg lade mig vaccinere under ramadanen? Og har jeg et ansvar overfor andre til at tage vaccinen?

Det er nogle af de spørgsmål, som bliver besvaret i folderen ”Spørgsmål og svar om islam og vaccination mod covid-19”, der blev udgivet tidligere på måneden af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med syv islamiske organisationer og en imam.

Formålet med folderen er at informere danske muslimer om fordelene ved at lade sig vaccinere mod covid-19.

Det er dog ikke alle, som er lige begejstret.

Marcus Knuth, udlændingeordfører for de konservative, mener, at myndighederne bevæger sig på et skråplan, når de inddrager religiøse ledere i sundhedsfaglige vurderinger.

- Jeg synes, det er en forfærdelig dårlig idé. Der hører ingen steder hjemme, at imamer skal bruges til at godkende, at borgere skal vaccineres, siger han til TV 2.

De konservative har tirsdag indkaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd om sagen, oplyser Marcus Knuth til TV 2.

Skal imamer også godkende andre ting såsom p-piller eller det at gå til lægen?

Marcus Knuth, udlændingeordfører for de konservative Muhammed anbefaler medicinsk behandling

Folderen er delt i to, hvoraf den første del, som er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, besvarer sundhedsfaglige spørgsmål. Den anden del er udarbejdet af islamiske organisationer, og her fremgår en række teologiske argumenter for at tage vaccinen.

- Profeten Muhammad modtog og anbefalede medicinsk behandling og sagde ’tadawu’ (søg behandling), står der blandt andet.

Og:

- Ud fra blandt andet det etablerede princip i islam om at ’udleve den mindre skade for at forhindre den større’ kan muslimer godt tage imod vaccinerne.

I folderen er der også et forord fra imamen Naveed Baig fra Dansk Islamisk Center. Han skriver, at vaccinen er sikker, men opfordrer den enkelte til at tage dialog med "egne åndelige vejledere og sundhedsprofessionelle".

Niels Sandø Pedersen, enhedschef i Sundhedsstyrelsen, oplyser, at man har lavet pjecen for at besvare de spørgsmål, man ved fylder hos borgere med muslimsk baggrund.

- Målet er at flest muligt bliver vaccineret, og derfor er det afgørende, at den nødvendige information når ud til alle grupper af samfundet, siger han til TV 2.

Enhedschefen fortæller, at faglige organisationer har oplyst til Sundhedsstyrelsen, at det er spørgsmål såsom hvorvidt, der er gelatine eller alkohol i vaccinen, der trænger sig på.

Ingen anden løsning i en pandemi

Hos Rådet for Etniske Minoriteter bakker man op om Sundhedsstyrelsens beslutning om at inddrage de islamiske organisationer i folderen.

Det fortæller Halima El Abassi, som er forkvinde i rådet, der vejleder regeringen i spørgsmål, der omhandler flygtninge, indvandrere og integration.

I udgangspunktet mener Halima El Abassi, at det er dybt problematisk, at man inddrager religiøse ledere i sundhedsfagligt materiale, når de ingen forstand har på emnet, men den nuværende situation er så kritisk, at hun ikke ser en anden løsning.

- De minoriteter, jeg taler med, er meget skeptiske i forhold til en eventuel vaccine, og det går ud over vores alles ve og vel. Derfor må vi gøre alt for at kommunikere målrettet, siger hun til TV 2.

Ifølge Halima El Abassi har mange muslimer simpelthen ikke tillid til myndighederne, men til gengæld vægter en imams ord meget højt.

Derfor tror hun også, at folderen vil gøre en positiv forskel og få flere minoriteter til at lade sig vaccinere.

- Det er tydeligt, at der er et stort arbejde forude med at få ændret indstillingen hos nogle etniske grupper. Men det må komme efter pandemien, siger hun.

Vejen til noget meget skidt

Marcus Knuth er langt fra enig i, at det er den rette løsning, Sundhedsstyrelsen har valgt.

Ifølge ham bliver imamer gjort til en legitim institution, når man på den måde "inviterer dem med til bords" med myndighederne.

- Hvad bliver det næste? Skal imamer også godkende andre ting såsom p-piller eller det at gå til lægen, siger K-politikeren, der mener, at folderen er første skridt på vejen til noget meget skidt.

Han argumenterer med, at imamerne burde oplyse muslimerne om fordelene ved vacciner til fredagsbøn og ikke i en sundhedsfaglig folder.

- Det er ikke noget, danskernes skattekroner skal gå til det her. Det er galt på så mange parametre, siger han.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S), der nu er kaldt i samråd om sagen, men han henviser til Sundhedsstyrelsen.

Lad nedtællingen begynde.

Tirsdag aften har landstræner Kasper Hjulmand udtaget den danske trup til EM i fodbold.

Udover stjerner som Kasper Schmeichel (Leicester), Christian Eriksen (Inter) og Martin Braithwaite (Barcelona) udtog Hjulmand også mindre overraskelser som Mathias Zanka Jørgensen (FCK) og Anders Christiansen (Malmø).

Velkommen til dagens overblik, der er startet i fodboldens verden og fortsætter i genren ude på den københavnske vestegn.

Guldfest, 100 millioner kroner og coronafrygt

16 år skulle der gå, men søndag kunne Brøndby IF omsider kalde sig danske mestre i fodbold igen.

Udover æren og håneretten følger der en mulighed for europæisk fodbold med, og det får tirsdag klubben til at opjustere forventningerne til 2021-regnskabet med op mod hele 100 millioner kroner.

Læs her, hvordan klubben vil bruge pengene.

Virologer fulgte også guldfejringen fra tv-skærmene, og de opjusterede risikoen for, at fejringen bliver en supersprederbegivenhed med henvisning til de mange impulsive jubelkram og fællessang.

Deltagere i festlighederne kan dog sætte deres lid til professor Søren Riis Paludan, der "ikke mener, at den enkeltstående begivenhed vælter læsset", og så ellers lade sig teste som Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler.

Familie overfuset på åben gade - nu efterspørger flere handlingsplan

En video af en mand, der overfuser en familie med anden etnisk baggrund, har i pinsedagene vakt forargelse.

Nu efterspørger både foreninger og Radikale Venstre en handleplan, der skal kaste lys over racisme i Danmark og hjælpe med at komme problemet til livs.

Radikale Venstre foreslår at nedsætte en ekspertgruppe, som både skal komme med forslag til lovgivning på området og hjælpe med at måle på, hvordan racismen udvikler sig i Danmark.

Ifølge Rigspolitiets seneste opgørelse steg antallet af hadforbrydelsessager fra 449 sager i 2018 til 569 sager i 2019.

Statsminister Mette Frederiksen reagerede tirsdag på videoen, hvor hun roser den overfusede familie for at sige fra over for racisme, had og diskrimination.

Første EU-land har opnået flokimmunitet

Malta har opnået såkaldt flokimmunitet i kampen mod corona. Det sker, når 70 procent af befolkningen har fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Og det er nu tilfældet for alle over 18 år på den populære ferieø.

Landet er dermed det første land i EU til at opnå flokimmunitet.

Flokimmunitet er en generel beskyttelse mod en sygdom, der opnås, når en tilstrækkelig stor del af befolkningen har antistoffer mod sygdommen.

Med den nyvundne status kan Malta også begynde at se fremad mod en hverdag tæt på det normale.

Mandag blev alle restriktioner på fitnesscentre og swimmingpools fjernet. Restauranter og barer kan nu holde åbent til midnat mod - som hidtil - klokken 17. Og 1. juli er det slut med mundbind, hvis ellers smittetallene holder sig på nuværende niveau.

Far til anholdt hviderussisk journalist tror ikke på "tilståelse"

Faren til den tilbageholdte hviderussiske journalist Roman Protasevitj advarer omverdenen mod at tro på den "tilståelse", der mandag blev offentliggjort med sønnen.

Han er ikke i tvivl om, at sønnen er blevet tvunget til at udtale sig.

I videoen siger Roman Protasevitj selv, at ”politifolkene behandler mig ordentligt og i henhold til loven”.

Men faren, der selv sidder i eksil i Polen, tror, at behandlingen har været alt andet end ordentlig, og at Protasevitj blandt andet har brækket næsen, mens han har været i de hviderussiske myndigheders varetægt.

Roman Protasevitj blev anholdt under dramatiske omstændigheder, efter et rutefly på vej fra Grækenland til Litauen med ham ombord blev tvunget til landing i Hviderusland.

Kokainkongen fra Milano anholdt efter 22 år på flugt

En mafiaboss, der har være på flugt i flere år, er blevet anholdt i Brasilien. Det oplyser justitsministeriet i Brasilien mandag lokal tid.

Rocco Morabito, der har tilnavnet 'kokainkongen fra Milano', er medlem af den syditalienske mafia Ndrangheta.

Organisationen er det største forbrydersyndikat i Italien og en af Europas største importører af kokain fra Sydamerika.

I 2017 blev Morabito anholdt i Uruguay, men to år senere lykkedes det ham sammen med tre medfanger at flygte fra et fængsel i hovedstaden Montevideo.

Mandag klappede fælden så igen for Rocco Morabito, da han blev anholdt på et hotel i den nordøstlige kystby João Pessoa.

***

Det var alt fra dagens overblik, der er tilbage igen i morgen - vi læses ved.

Sejrssang, kram og velvoksne mænd i tårer.

Glæden eksploderede på og omkring Brøndby Stadion, efter fodboldklubben fra Vestegnen mandag aften sikrede sig sit første danske mesterskab i 16 år.

Banen blev ved slutfløjtet invaderet af fans fra lægterne, der trodsede sikkerhedsvagterne, mens stadion samtidig blev bestormet udefra af Brøndby-fans, der tiltvang sig adgang til guldfesten.

Inden kampen havde tusindvis af blå-gule fans marcheret fra Brøndbyøster Station til fodboldstadionet, og i timerne efter triumfen festede tusindvis af Brøndby-fans skulder ved skulder uden nærmere tanke på de gældende coronarestriktioner.

På baggrund af mandagens fejring frygter flere virologer, at den kan udvikle sig til en såkaldt superspreder-begivenhed, men nylige erfaringer fra Italien viser, at det ikke behøver at gå så galt.

Denne enkeltstående begivenhed vælter ikke læsset

Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Ingen stigning i smitte efter Inter-fest

Fodboldklubben Inter fra Milano vandt 2. maj klubbens første italienske mesterskab i 11 år, og det fik fansene til at forsamles i tusindvis i byens centrum foran byens ikoniske domkirke.

På trods af de vilde jubelscener faldt antallet af daglige coronasmittede i ugerne efter målt på borgere fra den centrale del af Milano rent faktisk. Det viser tal fra de italienske sundhedsmyndigheder.

Ifølge professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet ser man en klar nedadgående tendens, når man ser på udviklingen over et syv-dages gennemsnit for antallet af smittede.

- Det betyder, at der ikke har været en sammenhæng mellem festaktiviteten og antallet af smittede med coronavirus i Milano, siger Søren Riis Paludan til TV 2.

Selvom smittetallene fra Milano viser daglige udsving, bør man ifølge Søren Riis Paludan analysere udviklingen ved at kigge på antallet af smittede for henholdsvis 6., 13. og 20. maj.

Her ses det, at der de seneste tre uger efter fejringen af mesterskabet har været færre og færre daglige smittede.

Eksalterede Inter-fans

TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl, oplevede den vilde jubel søndag 2. maj på allernærmeste hold ved Piazza Duomo.

- Fansene gjorde alt det forbudte. De krammede, kyssede, sang, råbte og var helt overstadige. Det var som at hoppe ind i fortiden, og corona blev for en dag en by i Rusland, siger hun.

Inters mesterskab formåede at samle fans i alle afskygninger. Børn på deres fædres skuldre, familier med børn i klapvogne, mødre, bedsteforældre.

- Lykken blandt Inter-fansene var uhæmmet, og det var en fest, der fuldstændigt eksploderede, fortæller Eva Ravnbøl.

Brøndby-fans har ikke fået carte blanche

Søren Riis Paludan mener, at der formentlig vil kunne registreres en øget, målbar smitte i Brøndby-området om cirka ti dage.

- Det er klart, at en fest med så mange mennesker, der står så tæt, vil medføre en øget smitterisiko, siger han.

Men det er ikke et problem, da det formentlig ikke vil føre til et øget pres på sygehusvæsenet, da hovedparten af de sårbare allerede er vaccinerede.

- Denne enkeltstående begivenhed vælter ikke læsset, men hvis vi alle opførte os hver dag som Brøndby-fans, så er det klart, at situationen ville se anderledes ud, siger Søren Riis Paludan.

Professoren mener, at Brøndby-fansene mandag tog sig en fridag for de gældende coronarestriktioner.

- Men de har ikke carte blanche til at opføre sig sådan hver dag, fastslår virologen.

Mulig superspreder-event

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen og Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitetscenter (RUC), er bekymrede på baggrund af mandagens begivenheder.

De frygter begge, at sejrsfesten i Brøndby kan udløse en voldsom smittestigning.

- Enhver kan se, at det ikke var coronasikkert, siger Allan Randrup til TV 2.

Viggo Andreasen er enig i den betragtning.

- Superspreder-begivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et superspreder-event ud af det, siger han.

Vi har ikke brug for lignende fejringer af et fodboldmesterskab

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitetscenter

Viggo Andreasen mener ikke, at Brøndby-fansenes sejrsfest var en katastrofe, men omvendt har danskerne i høj grad brug for at holde disciplinen i forhold til coronarestriktionerne den kommende måneds tid.

Sker det ikke, vil vi opleve øget smitte, primært blandt den yngre del af befolkningen, lyder det.

- Hvis vi ser mange af denne slags begivenheder, så får vi så meget smitte, at vi kan få noget, der ligner en lille epidemi i den yngre del af befolkningen, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Napoli i sorg over Diego Maradona

Et andet eksempel på en forsamling af tusindvis af mennesker uden smitteeffekt kan findes i slutningen af november 2020.

Her var tusindvis af italienere samlet i Napolis gader, ikke for at at fejre en fodboldtriumf, men i sorg over tabet af byens fodboldikon, Diego Maradona.

Den argentinske troldmand døde 25. november, hvilket fik tusindvis af lokale napolitanerne af huse, selvom det på daværende tidspunkt var forbudt overhovedet at gå på gaden.

De store forsamlinger, der varede flere dage, medførte dog ikke en stigning i Napoli i antallet af daglige smittede med corona i tiden efter. Det viser tal fra de italienske sundhedsmyndigheder.

Smitten har gode kår i Danmark

Viggo Andreasen mener, at man skal være varsom med at sammenligne udviklingen i antallet af coronasmittede mellem Danmark og Italien.

For landene står i forskellige situationer, da Danmark er et af de europæiske lande, der for nuværende er åbnet mest op og har færrest restriktioner.

Det gør, at smitten har gode vilkår herhjemme, og smitten har da også været i stigning i løbet af foråret, påpeger Viggo Andreasen.

- Jeg kan godt forstå behovet for at feste, men vi har ikke brug for lignende fejringer af et fodboldmesterskab, siger lektoren.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer de mange Brøndby-fans, der deltog i fejringen af klubbens mesterskab, til at blive testet for coronavirus.

Det skriver styrelsen på Twitter.

Et bredt flertal af Folketingets partier har besluttet at videreføre forsøgsordningen for medicinsk cannabis, der stod til at udløbe ved udgangen af 2021.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer, at forsøgsordningen forlænges i fire år, for så vidt angår lægers mulighed for at udskrive medicinsk cannabis til patienter.

Forsøgsordningen gøres permanent, når det gælder virksomheders mulighed for at dyrke cannabis til medicinsk brug.

Dermed bliver det ifølge aftalen muligt at "skabe afklaring og sikkerhed for de investeringer, der er foretaget i branchen".

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft 1. januar 2018.

Kritik fra flere sider

Formålet var at give smertepatienter en lovlig mulighed for at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de ikke har haft gavn af godkendt medicin.

Der har været kritik af ordningen fra flere sider. Flere patientforeninger har peget på, at der er for få godkendte cannabisprodukter, og at de er for dyre.

Lægerne har også tøvet med at udskrive produkterne, fordi de ikke tør stå på mål for effekten.

Partierne bag aftalen er enige om, at justeringer af ordningen kan foretages på "et senere tidspunkt", som det hedder i pressemeddelelsen.

Desuden vil man drøfte en videreførelse af tilskud til patienter ved køb af medicinsk cannabis til efteråret.

Aftalepartierne består af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet, Frie Grønne og Kristendemokraterne.