Nye amerikanske efterretningsoplysninger har styrket teorien om, at coronavirus ved et uheld blev spredt fra et forskningslaboratorium i den kinesiske by Wuhan.

Amerikanske efterretningskilder siger til avisen Wall Street Journal, at tre kinesiske forskere fra Wuhan Institut for Virologi blev indlagt på hospitalet allerede i november 2019 – uger før det første officielle tilfælde af coronavirus blev registreret 8. december.

Ifølge Wall Street Journal havde de tre forskere symptomer, der kunne passe ”både med Covid-19 og med almindelige, sæsonbetonede sygdomme”.

Det er endnu ikke fastslået med sikkerhed, hvordan coronavirussen opstod i Wuhan.

De fleste forskere hælder til den teori, at virus har spredt sig naturligt fra flagermus via et andet pattedyr til mennesker. Men den alternative teori er, at virus ved et uheld er sluppet ud fra Wuhan Institut for Virologi, hvor man netop forsker i flagermus og forskellige former for coronavirus.

Den teori vil stå markant stærkere, hvis forskerne på instituttet faktisk var de første i Wuhan til at blive smittet.

Det skal undersøges nærmere

Den amerikanske regerings ledende sundhedsrådgiver Anthony Fauci siger i en kommentar til de nye oplysninger, at de fortjener at blive undersøgt til bunds. Han understreger samtidigt, at han selv tror mest på teorien om naturlig spredning:

- De folk, der har undersøgt sagen, siger, at det mest sandsynlige er, at det stammer fra dyr og har smittet videre til mennesker. Men det kan være noget andet, og det bliver vi nødt til at finde ud af. Derfor siger jeg, at jeg er fuld tilhænger af enhver efterforskning af virussens oprindelse, siger Anthony Fauci til tv-stationen CBS.

I Kina har de amerikanske efterretningsoplysninger vakt vrede:

- Det er en fuldstændig løgn. Disse påstande er helt grundløse. Laboratoriet kender ikke noget til disse påstande og ved ikke, hvor ideen kommer fra, siger Yuan Zhiming, der er divisionsdirektør på Wuhan Institut for Virologi, til den kinesiske avis Global Times.

Forskere afviste teori

De forskellige teorier om, hvor og hvordan coronavirus er opstået, har floreret lige siden sygdommen blev kendt omkring nytår 2019/2020.

Allerede i februar skrev en kinesisk forsker, Botao Xiao, at ”coronavirus sandsynligvis stammede fra et laboratorium i Wuhan”. Han trak dog senere sin forskningsartikel tilbage, efter de kinesiske myndigheder havde slået fast, at der ikke var sket noget uheld på Wuhan Institut for Virologi.

Det havde dog langt større gennemslagskraft, da en gruppe af internationale topforskere skrev i videnskabsmagasinet Lancet, at de var enige om at fastslå, at coronavirus var opstået i naturen.

- Vi står sammen om en stærk fordømmelse af alle konspirationsteorier om, at coronavirus ikke skulle have en naturlig oprindelse, skrev de 27 forskere i artiklen.

Den konklusion blev senere bakket op af Verdenssundhedsorganisation WHO, der – ganske vist i tæt samarbejde med kinesiske forskere - havde foretaget undersøgelser i Wuhan.

WHO konkluderede, at teorien om ”en hændelse i et laboratorium er ekstremt usandsynlig”.

Mike Pompeo holdt fast

Den amerikanske regering holdt dog fast på teorien om, at pandemien udsprang fra et kinesisk laboratorium.

- Det er overvældende beviser for, at det begyndte der. Husk, at Kina har en historik med at smitte hele verden, og en historik med at drive laboratorier, der ikke lever op til internationale standarder. Det er ikke første gang, verden bliver udsat for virus på grund af fejl begået i kinesiske laboratorier, sagde den amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo i maj 2020 til tv-stationen ABC.

Siden er oplysninger om de syge laboratorie-forskere i Wuhan piblet frem i forskellige, vestlige medier, og er med oplysningerne i Wall Street Journal blevet mere konkrete end nogensinde.

Nu har en ny gruppe på 18 forskere offentliggjort et læserbrev i videnskabsmagasinet Science, hvor de når frem til en anden konklusion end deres 27 kolleger i Lancet.

- Teorierne om et uheld, der gav et udslip fra et laboratorium, og teorien om smitte fra dyr til mennesker er begge levedygtige, konkluderer de.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer de mange Brøndby-fans, der mandag deltog i fejringen af klubbens mesterskab, til at blive testet for coronavirus.

Det skriver styrelsen på Twitter.

Og det er med god grund. Til TV 2 oplyser styrelsen tirsdag eftermiddag, at der er fundet smitte efter festlighederne.

Indtil videre er en person blevet testet positiv. En person, som har været inde på stadion.

- Vi har i dag fået det første smittetilfælde fra en tilskuer, som blev testet positiv hertil morgen, og det betyder, at personen var smitsom under kampen, siger Anette Lykke Petri, der er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun siger, at personer, der har været på stadion, bør "lade sig teste et par gange i løbet af ugen", og første gang skal være på torsdag eller fredag.

Fans, der har været til stede, bliver dog ikke opfordret til at lade sig isolere, indtil der kommer testsvar. Og hun håber, at man lader sig teste.

- Hvis ikke folk lader sig teste, vil vi have en masse ukendte smittekæder, og så vil vi komme på bagkant i forhold til smitteopsporing, siger Anette Lykke Petri.

Ekspert kalder det "bekymrende"

Billeder fra mandagens festlighederne i og omkring stadion viser, at det foregik i tætte flokke, og at langtfra alle bar mundbind.

Blandt andre epidemiforsker Viggo Andreasen kaldte det "bekymrende".

- Det er ikke så smart. Der er grund til, at vi skal prøve at forhindre, at epidemien løber for stærkt på nuværende tidspunkt, sagde han til TV 2 Lorry mandag.

- Det havde for det første pyntet med mundbind og lidt bedre afstand. Supersprederbegivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et supersprederevent ud af det, sagde Viggo Andreasen.

Høje smittetal på Vestegnen

I selve Brøndby Kommune er smitten ikke så høj, at man er tæt på at lukke ned.

Brøndby har et testkorrigeret incidenstal på 146 smittede per 100.000 borgere. Dermed er kommunen stadig et stykke fra nedlukning, som kræver et incidenstal på 250.

Men i flere af de omkringliggende områder er incidenstallet på et kritisk niveau.

I nabokommunen Vallensbæk er incidenstallet eksempelvis på 289,9, mens det i Ishøj er på 275,6. Også Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune har et tal over 200.

Der er det seneste døgn registreret 794 smittede med coronavirus. Det viser tal fra SSI. Dermed er det fjerde dag i træk, at der er registreret under 1000 smittede på et døgn.

De 794 smittetilfælde er fundet blandt 139.159 prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,57, som er nogenlunde på niveau med de seneste uger.

Samtidig ligger kontakttallet for fjerde uge i træk på 1,1, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Det er fjerde uge i træk, vi holder os omkring samme niveau, og det giver os en fortsat let stigende epidemi, skriver ministeren.

Når et kontakttal er 1,1, indikerer det, at 10 smittede i gennemsnit vil bringe smitten videre til 11 andre. Det betyder, at epidemien tiltager.

Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, ser alligevel den generelle udvikling som et tegn på, at epidemien er under kontrol.

- Der har inden for de seneste ti dage været enkelte dage, hvor smittetallet har oversteget 1000. Men nu har vi haft fire dage, hvor det ser ud til at have stabiliseret sig omkring 800 smittede dagligt.

- Konklusionen må være, at der ser ud til at være kontrol over epidemien, fordi folk faktisk gør, hvad de bliver bedt om, siger Eskild Petersen til Ritzau.

Tre sogne lukket ned

Antallet af indlagte stiger med 5, så der i alt er 148 indlagte. Af dem ligger 36 på en intensiv afdeling og 20 ligger i respirator.

Én er død med coronavirus siden i går.

Desuden er i alt tre sogne lukket ned. Der er tale om Frederiks sogn i København, Vor Frelsers sogn i Aalborg og Brovst sogn i Jammerbugt.

Derudover har følgende kommuner et så højt testkorrigeret incidenstal, at de er i fare for at blive lukket ned:

Vallensbæk (incidens 208) Frederiksberg (incidens 192) Ishøj (incidens 184) Solrød (incidens 179) Albertslund (incidens 166) København (incidens 159) Aalborg (incidens 152)

En kommune bliver automatisk lukket ned, hvis den testkorrigerede incidens kommer over 250. Alt over 150 betragtes som højt.

Lars Bo Nielsen er ansat som ny direktør i Lægemiddelstyrelsen.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Siden 9. marts har Lægemiddelstyrelsen søgt en ny direktør, efter at Thomas Senderovitz valgte at skifte til et job i Novo Nordisk.

Valget er faldet på Lars Bo Nielsen, der er uddannet læge og de seneste fire år har været dekan og professor ved Aarhus Universitet.

Her har han blandt andet bidraget til udvikling af personlig medicin, sikker brug af sundhedsdata i forskningen og udvikling af life science-området.

Sundhedsminister ser frem til samarbejdet

Lars Bo Nielsens erfaring kan komme ham til gavn i Lægemiddelstyrelsen, der fører tilsyn med lægemidler på det danske marked. Under coronapandemien har styrelsen eksempelvis været med til at give grønt lys til brugen af de coronavacciner, der i dag bliver anvendt til at vaccinere befolkningen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har mange roser til den nye direktør i Lægemiddelstyrelsen. Ministeren kalder ham for "en dedikeret og dygtig topleder med stor erfaring fra forskningsverdenen og sundhedsvæsenet".

- At sikre danskernes adgang til effektive og sikre lægemidler og medicinsk udstyr er en kerneopgave i det danske sundhedsvæsen, og det har godkendelserne af covid-19-vaccinerne under coronaepidemien helt aktuelt tydeliggjort.

- Lars Bo Nielsen har med sin brede erfaring og integritet den rette faglige kapacitet til at løfte dette afgørende arbejde for sundhedsvæsenet og borgernes sundhed, og jeg ser meget frem til samarbejdet, siger Heunicke.

Lars Bo Nielsen tiltræder sin nye stilling 15. august.

Brian Nielsen var på vej i seng, da hans telefon pludselig ringede 1. februar i 2019.

Selvom det var kort før midnat, blev familiefaren lysvågen, da han genkendte stemmen i den anden ende af røret. Den tilhørte hans 15-årige søns kammerat.

- Magnus er kørt galt. Han har slået sig, lød det.

Det var kun få timer siden, at Brian Nielsens søn tog sin sorte knallert ud i den kolde februaraften for at ses med en ven i nabobyen.

Nu var han på vej mod Kolding Sygehus hårdt kvæstet efter en kollision med et vejskilt.

Nærmest i trance greb Brian Nielsen bilnøglerne, og sammen med sin kone, Kira Nielsen, satte han kursen mod sygehuset, hvor deres søn skulle på operationsbordet.

15-årige ud på vejene

Omtrent to og et halvt år tidligere – i 2016 – trådte en ny lovændring i kraft.

I Folketinget vedtog et flertal at sænke aldersgrænsen, så unge ned til 15 år lovligt kunne tage kørekort til lille knallert.

Et tungtvejende argument for den nye ændring stod klart:

Det skulle være lettere for unge i især udkantsområder at komme rundt til uddannelse, job og andre foretagender.

Men det var ikke alle, der var glade.

Både Rådet for Sikker Trafik og flere eksperter havde advaret om, at den lavere aldersgrænse ville sætte alvorlige spor i ulykkesstatistikkerne.

Det var nemlig set før. Tilbage i 1971 blev aldersgrænsen ligeledes sænket fra 16 til 15 år, og efter lovændringen blev antallet af ulykker med unge trafikanter seksdoblet.

Et antal, der ni år senere begyndte at falde, da aldersgrænsen igen blev hævet.

Skæbnesvangert sygehusbesøg

På Kolding Sygehus blev Brian Nielsen placeret i skadestuens venteværelse sammen med sin kone, mens kirurgerne arbejdede på at redde Magnus.

Sønnen havde hverken kørt for stærkt, været beruset eller glemt sin hjelm. Men det store mørklagte skilt havde ramt ham uheldigt i maven og skabt alvorlige indre blødninger, fik forældrene at vide.

Alt andet var stadig uvist.

Efter et par timer besluttede personalet, at Magnus skulle overflyttes til Odense Universitetshospital i en ambulance. Her ville de færdigbehandle ham.

- Vi fik at vide, at hans tilstand var stabil. Han skulle nok klare den, siger Brian Nielsen.

Men da han og Kira Nielsen ankom til Odense kort tid efter ambulancen, var stemningen forandret.

En børnelæge hentede dem ved indgangen. Magnus’ tilstand var pludselig blevet kritisk. Lægerne kæmpede for hans liv.

Hvis man kombinerer ungdommeligt vovemod med, at de får lov til at sætte sig op på det farligste køretøj, der findes, skal det jo gå galt

Mogens Kjærgaard Møller, Rådet for Sikker Trafik

Forældrene holdt fast i håbet. Magnus var ung, og personalet kompetent. De overbeviste hinanden om, at det nok skulle gå.

Indtil en kirurg trådte ind på den hvide hospitalsstue, hvor Brian og Kira Nielsen var blevet indlogeret.

Med en tung mine og en kort besked satte han tiden i rummet i stå.

- Vi var ikke dygtige nok. Magnus er gået bort, mindes Brian Nielsen, at kirurgen sagde, før han igen forlod familien i det enorme tomrum, som de nu skulle lære at leve med.

Rådet for Sikker Trafik: - Sæt aldersgrænsen op

Den nat skrev Magnus sig ind i en kedelig og voksende statistik.

Siden 2016 har fire 15-årige og én 13-årig mistet livet i knallertulykker. Og udviklingen i antallet af ulykker er kun gået én vej, fortæller seniorforsker ved DTU Transport Mette Møller.

- Efter at man sænkede aldersgrænsen, har vi set en stigning i antallet af ulykker med unge knallertkørere. Især de yngste tegner sig for den største del af ulykkerne, siger hun.

De unge har en tilbøjelighed til at overvurdere egne evner, og det får dem ifølge forskeren til at tage chancer på køretøjet, som “ikke er fornuftige”.

Det underbygger den frygt, som Rådet for Sikker Trafik råbte op om før lovændringen.

Udviklingen i antallet af ulykker kommer ikke bag på Mogens Kjærgaard Møller, der er administrerende direktør i organisationen.

- Hvis man kombinerer ungdommeligt vovemod med, at de får lov til at sætte sig op på det farligste køretøj, der findes, skal det jo gå galt, siger han.

Derfor opfordrer Rådet for Sikker Trafik ufortrødent politikerne til igen at hæve aldersgrænsen.

Vi har ikke sat et punktum endnu. Jeg skriver dagligt sms'er til Magnus. Bare små beskeder

Brian Nielsen, far

Samtidig advarer både organisationen og Mette Møller mod et nyt politisk forslag, der vil give 16-årige lov til at køre på stor knallert. I dag skal man være 18 år for at få kørekort til sådan en.

Transportminister vil se på lovgivning

En af dem, som bakker op om det nye forslag om en lavere aldersgrænse, er trafikordfører og folketingsmedlem for Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

Han støttede ligeledes tilbage i 2016 beslutningen om at sænke aldersgrænsen for lille knallert.

- Vi satte os det politiske mål, at vi gerne ville styrke de unges mobilitet – også uden for storbyen, siger trafikordføreren.

Men det ændrer vel ikke ved, at trafiksikkerheden bliver underprioriteret i forhold til mobiliteten?

- Det er altid en balance. Det er jo derfor, at vi har politikere. For at lave sådan nogle afvejninger, siger han.

Selvom det blev frarådet fra flere sider, mener han stadig i dag, at det var den rigtige afgørelse at slippe de 15-årige ud på landevejene.

Anderledes ser regeringen på det. Socialdemokratiet stemte imod den lavere aldersgrænse, og transportminister Benny Engelbrecht (S) er da også opmærksom på de unge knallertkøreres betydelige plads i ulykkesstatistikkerne.

Om der skal rykkes ved grænsen igen, har transportministeren dog ikke lagt sig fast på. Men der bliver kigget nærmere på, om der skal ske ændringer på området.

- Hvert et dødsfald er et dødsfald for meget. Vi skal gøre, hvad vi kan, for at sikre, at der så sker så få som muligt. Og vi kommer til løbende at se på spørgsmålet omkring knallerter, siger han.

Magnus tog sit kørekort som 14-årig. Der er man altså stadig et barn

Kira Nielsen, mor

Samtidig forsikrer transportministeren om, at den siddende regering ikke kommer til at sænke aldersgrænsen for adgang til stor knallert – på trods af det nye forslag.

Far: - Vi har ikke sat punktum

I familien Nielsens hus i Kolding hænger Magnus’ jakke og styrthjelm stadig urørt efter ulykken.

Fra toppen af emhætten i køkkenet vogter et billede af den blåøjede dreng over familiens spisebord, hvor Brian og Kira Nielsen har sat sig.

- Vi har ikke sat et punktum endnu. Jeg skriver dagligt sms'er til Magnus. Bare små beskeder, siger Brian Nielsen.

Forældrene er frustrerede over lovændringen fra 2016. De håber, at politikerne vil tage statistikkerne og historier som deres alvorligt og hæve aldersgrænsen igen.

Ifølge dem kan et enkelt år nemlig betyde alverden, når det sker i en alder, hvor de unge udvikler sig så meget.

- Magnus tog sit kørekort som 14-årig. Der er man altså stadig et barn, siger Kira Nielsen.

Hvad betyder det at komme hurtigere frem, hvis du slet ikke kommer frem?

Brian Nielsen, far

Alligevel gav de ham lov til at tage kørekortet. For når myndighederne giver grønt lys, er det svært at nægte et ungt menneske at gøre det, mener forældrene.

De er enige i vigtigheden af, at også den yngre befolkning skal kunne komme rundt i nærområdet.

Men de køber det ikke som et argument for den lave aldersgrænse.

- Hvad betyder det at komme hurtigere frem, hvis du slet ikke kommer frem? Det er jo grotesk, siger Brian Nielsen.

Følg Gravegruppen på TV 2 PLAYs arbejde på TV 2 PLAY.

Australiens andenstørste by, Melbourne, genindfører en række restriktioner, efter at myndigheder har problemer med at finde kilden til et nyt udbrud med coronavirus i byen.

I alt er der blevet fundet fem smittetilfælde på to dage i Melbourne, hvor der bor 5,1 million borgere - lidt mindre end Danmarks samlede befolkning.

De nye restriktioner betyder, at man ikke må have mere end fem gæster i hjemmet, offentlige forsamlinger over 30 personer forbydes, og mundbind er obligatoriske indendørs.

I første omgang gælder restriktionerne frem til 4. juni.

De fem nye smittede er blevet fundet blandt familiemedlemmer fra flere forskellige hustande og kan spores tilbage til et coronatilfælde på et karantænehotel tidligere denne måned.

Dog kan myndighederne ikke finde koblingen fra den smittede på karantænehotellet til familien, hvilket bekymrer den fungerende delstatsleder i Victoria, James Merlino.

- Vi må tage nogle ansvarlige beslutninger for at komme oven på det her udbrud, siger Merlino tirsdag.

Tre måneder uden smittetilfælde

Tusindvis er blevet bedt om at isolere sig derhjemme og blive testet i forbindelse med det seneste udbrud. Samtidig har myndighederne udstedt advarsler om flere mulige coronahotspots - heriblandt et af landets største indkøbscentre.

Myndighederne forventer, at der vil komme flere tilfælde de næste par dage, da mindst en af de smittede har besøgt flere steder, mens han var i høj risiko for at give smitten videre.

Det seneste udbrud i Melbourne kommer efter knap tre måneder uden nogen smittetilfælde.

Victoria, som er den delstat, hvor Melbourne ligger i, var hårdt ramt under den anden coronabølge i landet i slutningen af sidste år.

Delstaten tegner sig således for omkring 70 procent af de samlede smittetilfælde i Australien og 90 procent af de coronarelaterede dødsfald.

Siden pandemiens begyndelse har Australien med 25 millioner indbyggere fundet 30.029 smittede, mens 910 af dem har mistet livet.

Hurtige smittesporingsredskaber, nedlukning af de internationale grænser og krav om afstand har i vid udstrækning været med til at hjælpe Australien skånsomt igennem pandemien indtil videre.

En 58-årig mand, der igennem cirka 40 år har været blind, har delvist fået sit syn tilbage igennem behandlingsmetoden genterapi.

Det fremgår af et banebrydende studie offentliggjort mandag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Manden har en øjenlidelse, der tilhører en gruppe af sygdomme, som det - hvis man først er blevet blind på grund af sygdommen - i store træk har været umuligt at gøre noget ved.

Men det er der de senere år blevet skabt håb om, at man med tiden kan, og studiet bidrager yderligere til dette.

Særlige briller

Der er dog stadig et godt stykke vej til, at behandlingen anvendt i studiet potentielt kommer i anvendelse bredt, og den 58-åriges syn er ganske begrænset, sløret og afhængigt af nogle særlige briller.

Med en teknik, der hedder optogenetik, har forskere i Europa og USA gennem et stykke tid behandlet manden. Teknikken går ind og ændrer i celler, så de producerer flere lysfølsomme proteiner. Han har kun fået behandlingen på et øje.

Samtidig er hans syn igennem flere måneder blevet stimuleret med nogle særlige briller.

Patienten var indledningsvis frustreret, da han ikke oplevede fremskridt og ikke vidste, om der var noget lige foran ham, beskriver en forsker.

- Men så pludselig begyndte han at blive helt eksalteret og fortalte, at han kunne se, samt at han var meget begejstret over det, siger Botond Roska, en af forskerne bag, til nyhedsbureauet AFP.

Med brillerne på var patienten blandt andet i stand til at finde og røre en notesbog på et bord foran sig 92 procent af gangene.

Uden brillerne var han ude af stand til udføre nogen som helst visuelle opgaver.

- Blinde patienter med forskellige former for sygdomme, der nedbryder celler i nethinden, og en fungerende optisk nerve vil potentielt kunne få behandlingen, siger en anden forsker ifølge AFP.

50 til 100 nye tilfælde om året i Danmark

Mandens lidelse hører til en gruppe af sygdomme ved navn retinitis pigmentosa, som rammer øjets nethinde.

Ifølge mediet Gizmodo begyndte man allerede i 2017 at kunne behandle én retinitis pigmentosa-sygdom, som forårsages af en særlig mutation. Den behandlingsform skal dog indledes, mens der fortsat er fungerende celler i nethinden.

Ifølge Dansk Blindesamfund kommer der cirka 50 til 100 nye tilfælde af retinitis pigmentosa om året i Danmark. Over en million mennesker er på verdensplan påvirket af en sygdom tilhørende gruppen.

Studiet er offentliggjort i Nature Research Journals.

Den fængslede hviderussiske oppositionsaktivist og journalist Roman Protasevitj er dukket op i en video på hviderussisk stats-tv.

Det skete mandag aften, hvor han ifølge AFP siger, at han tilstår at stå bag civile uroligheder.

- Jeg kan fortælle, at jeg ikke har nogen helbredsproblemer. Jeg fortsætter med at samarbejde med efterforskerne og tilstår at have organiseret masseoptøjer i Minsk, siger han blandt andet i videoen.

Protasevitj lægger ud med at fortælle, hvad han hedder, at han er fængslet, og at han sidder ”i fængsel nummer et”, som ifølge TV 2s internationale analytiker Frederikke Ingemann er et af Hvideruslands hårdeste fængsler, hvor man typisk placerer oppositionsfolk, og hvor der også er en dødsgang.

- Han siger, han ikke har nogen helbredsmæssige problemer. Han siger også, at myndighederne efter omstændighederne behandler ham rigtig fint. Men vi ved ikke, hvornår den her video er optaget. Der er kommet andre forlydender om, at han er på et hospital. Men det er, hvad der er blevet bragt på hviderussisk stats-tv, siger Frederikke Ingemann.

Tvunget ned med fly

Protasevitj tilbageholdes, efter han søndag var om bord på et Ryanair-fly, som blev tvunget til at lande i Hviderusland. Det var her, han blev anholdt.

Ifølge nyhedsbureauet Belta, der citerer den hviderussiske præsident Aleksandr Lukasjenkos kanal på sociale medier, var det en humanitær gestus, fordi der var meldinger om en bombetrussel.

- I sådan en situation er menneskeliv det vigtigste. Og så er Hviderusland ikke en nation, der nægter at hjælpe i et nødstilfælde (i modsætning til vores vestlige naboer), fremgår det af hans sociale medier.

Men fra flere sider lyder det, at den tvungne landing var nøje planlagt med det klare formål at få anholdt Roman Protasevitj.

Sanktioner mod Hviderusland

Episoden har mandag været øverst på dagsordenen på EU-topmødet i Bruxelles, hvor stats- og regeringslederne blev enige om at ville forbyde hviderussiske fly at komme ind i EU's luftrum og at lande i lufthavne i EU. Landene aftalte også at sætte gang i vedtagelsen af yderligere sanktioner mod ansvarlige individer og organisationer i Hviderusland.

Formanden for EU-Kommission, Ursula von der Leyen, sagde tidligere mandag, at der står tre milliarder euro på en EU-konto og venter på at blive overført til investeringer i Hviderusland.

- Men den er udskudt og indefrosset, indtil Hviderusland bliver demokratisk, sagde von der Leyen.

Faren frygter tortur

Roman Protasevitj har spillet en central rolle i de historisk store demonstrationer mod det hviderussiske styre sidste år. Det har fået Aleksandr Lukasjenkos regering til at stemple ham som "ekstremist", hvilket er en betegnelse, styret bruger om mange systemkritikere.

Derfor har Protasevitj levet i eksil i Litauen siden 2019. Han er nemlig blevet advaret om, at han risikerer dødsstraf i Hviderusland.

Til BBC siger hans far i et interview, at han frygter, at sønnen bliver udsat for tortur i fængslet i Minsk.

- Vi er bange for overhovedet at tænke på det, men det er muligt, at han kan få tæv og blive tortureret. Det er vi meget bange for, siger faren.