Malta har opnået såkaldt flokimmunitet i kampen mod corona.

Det sker, når 70 procent af befolkningen har fået mindst et stik med en vaccine mod covid-19. Og det er nu tilfældet for alle over 18 år på den populære ferie-ø.

Landet er dermed det første land i EU til at opnå flokimmunitet.

Det siger landets sundhedsminister, Chris Fearne, ifølge Reuters.

- Vaccinerne administreres med en hastighed på én hvert femte sekund. 42 procent af den voksne befolkning har fået to vaccinestik, siger Fearne på et pressemøde.

Kan se fremad mod normal hverdag

Flokimmunitet er en generel beskyttelse mod en sygdom, der opnås, når en tilstrækkelig stor del af befolkningen har antistoffer mod sygdommen.

Der bor omkring 500.000 personer på Malta, der den seneste uge har registreret tre smittede om dagen i gennemsnit.

Med den nyvundne status kan Malta også begynde at se fremad mod en hverdag tæt på det normale.

Mandag blev alle restriktioner på fitnesscentre og swimmingpools fjernet.

Restauranter og barer kan nu holde åbent til midnat mod - som hidtil - klokken 17. Og 1. juli er det slut med ansigtsmaske og mundbind, hvis ellers smittetallene holder sig på nuværende niveau.

Danmark er stadig et stykke fra at ramme en form for flokimmunitet.

2. pinsedag klokken 14 er 1.870.409 danskere påbegyndt vaccination, hvilket svarer til 42 procent af befolkningen over 18 år.

Den italienske sanger Damiano David, der lørdag vandt Eurovision i Holland med sit band Måneskin, er testet negativ i en narkotest.

Der er altså ikke fundet spor af narkotika i hans blod.

Det oplyser European Broadcasting Union (EBU) ifølge nyhedsbureauet AFP.

22-årige Damiano David valgte selv at tage en narkotest, efter at der i weekenden begyndte at florere en video på sociale medier, som har fået folk til at spekulere på, om han tog kokain under Eurovision-showet.

På videoen bliver der filmet ved det bord, som det festglade band sidder ved under musikkonkurrencen. Blandt dem er Damiano David, som hviler sin venstre hånd på bordet, da han kortvarigt læner sig fremad.

På grund af drikkevarer på bordet er det ikke muligt at se præcist, hvad der sker. Men nogle af de op mod 200 millioner, der så showet, mente, at det så ud som om, at videoklippet afslørede ham i at sniffe kokain.

Afviste blankt

Det afviste den italienske sanger med det samme, og bandet skrev efterfølgende på det sociale medie Instagram, at det var virkelig chokeret over påstanden.

Gruppen skrev også, at de var klar til at blive testet, "for vi har ingenting at skjule". Og mandag er testen kommet tilbage med et negativt resultat, der altså bekræfter den 22-årige Eurovision-vinders ord.

Måneskin tog lørdag aften sejren ved Eurovision med sangen "Zitti E Buoni". Det er første gang siden 1990, at Italien vinder musikkonkurrencen.

I alt 39 lande var med i konkurrencen, der i år blev afholdt for 65. gang.

Danmark, der blev repræsenteret af Fyr Og Flamme, klarede ikke skærene til finalen.

Flere tusinde fans af fodboldklubben Brøndby IF er mandag samlet – helt lovligt, vel at mærke – for at støtte deres fodboldklub før, under og efter den kamp, der med en 2-0-sejr over FC Nordsjælland har sent Superliga-mesterskabet til klubben for første gang i 16 år.

Billeder og video fra fanmarchen, kampen og guldfesten dokumenterer højt humør og festlig stemning, men også at en stor del af de mange tusinde fans går og står meget tæt samlet og gjalder slagsange uden at være iført mundbind.

Og det giver anledning til bekymring.

Det påpeger Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi og forsker spredning af infektionssygdomme på Roskilde Universitetscenter.

- Det er ikke så smart. Der er grund til, at vi skal prøve at forhindre, at epidemien løber for stærkt på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2 Lorry.

- Det havde for det første pyntet med mundbind og lidt bedre afstand. Superspreder-begivenheder er tit, når man synger og råber højt. Så man kan sagtens være bekymret for, om der kommer et superspreder-event ud af det, siger Viggo Andreasen.

Der er ikke krav om, at man skal have mundbind på ved udendørs forsamlinger. Sundhedsstyrelsen anbefaler dog, at man bærer mundbind, hvis man deltager i forsamlinger, hvor det kan være svært at holde afstand.

Fodboldkampe har tidligere spredt smitten

Viggo Andreasen understreger dog, at der ikke nødvendigvis er grund til at tro, at fodboldfesten i Brøndby sporenstregs vil føre til nedlukkede kommuner på stribe langs den københavnske vestegn.

Men begivenheder som dette kan være med til at sende smittetal i vejret på Vestegnen, der over en bred kam i forvejen har højere smittetal end store dele af landet, påpeger lektoren.

- Vi har eksempler på fodboldkampe, der har udløst en voldsom smittestigning som såkaldt superspreder-begivenheder. Så det er ikke grebet helt ud af den blå luft, at lige netop fodboldfans, der står tæt og synger, kan være bekymrende, siger Viggo Andreasen.

Det så man blandt andet i det nordlige Italien i foråret sidste år, hvor en gruppe fans af klubben Atalanta i Bergamo rejste til Milano til en fodboldkamp.

Her menes det, at fodboldfans tog smitte med sig fra Milano til Bergamo, som endte med at blive et af de hårdest ramte steder i Europa.

Også professor og virolog ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen er bekymret over de mange mennesker samlet til fodboldfest. Han siger til Ekstra Bladet, at det kan blive en supersprederbegivenhed.

Høje smittetal på Vestegnen

I selve Brøndby Kommune er smitten ikke så høj, at man er tæt på at lukke ned, men i flere af de omkringliggende områder er incidenstallet på et kritisk niveau.

I nabokommunen Vallensbæk er incidenstallet eksempelvis på 289,9, mens det i Ishøj er på 275,6. Også Høje-Taastrup Kommune og Albertslund Kommune har et tal over 200.

Det samme har København, og på Frederiksberg er incidenstallet oppe på 264.

Har en kommune et testkorrigeret incidenstal på 250 smittede per 100.000 borgere, udløser det automatisk en lokal nedlukning for at bremse smitteudviklingen.

Danmark har skrottet vacciner for millioner af kroner og vil nu donere tre millioner vacciner mod coronavirus til udviklingslande.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) mandag eftermiddag på vej til et møde mellem stats- og regeringscheferne i EU.

- Vi går efter at få sat et tal på, hvor mange vacciner vi forventer at donere ud af Europa i 2021.

- Vi vil fra dansk side allerede nu tilkendegive, at vi vil give tre millioner i løbet af indeværende år, siger Mette Frederiksen.

Hun uddyber, at det kan ske gennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.

WHO har iværksat Covax-samarbejdet, som skal sikre, at fattigere lande også modtager tilstrækkeligt med coronavacciner.

Forskellige partier og fagpersoner har opfordret regeringen til at donere vacciner, men det har indtil nu ikke været muligt at få svar på, hvor mange vacciner regeringen eventuelt ville donere.

Andre lande har tidligere meldt ud, at de vil donere vacciner.

Mette Frederiksen: Vi mere end udfylder vores rolle

Mette Frederiksen mener, at Danmark udfylder en humanitær rolle.

- Vi udfylder ikke alene vores rolle, men mere til. Covax er en del af svaret, og så kan der være behov for at donere vacciner til nogle af vores samarbejdspartnere herudover, siger Mette Frederiksen.

Danmark har indgået forhåndsaftaler om køb af vacciner fra AstraZeneca til at færdigvaccinere 2,6 millioner borgere og 8,2 millioner med Johnson & Johnsons vaccine.

Ritzau er ikke bekendt med, hvor mange der allerede er leveret. Vaccinerne er dog ikke en del af det officielle danske vaccinationsprogram.

Vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson er ikke en del af den danske ordning for vacciner. I stedet kan interesserede vælge at blive stukket med dem frivilligt.

Der er en meget lille risiko for alvorlige bivirkninger ved de to vacciner. De er taget ud af det danske program, fordi der er to andre vacciner tilgængelige, og fordi pandemien er under kontrol i Danmark.

Rigeligt med vacciner til danskerne

Statsministeren forventer, at stats- og regeringscheferne på topmødet bliver enige om, at EU samlet set skal donere 100 millioner vacciner.

Der vil dog være nok til danske borgere, understreger Mette Frederiksen.

- Vi skal hele tiden navigere i det her, så vi får vaccineret den danske befolkning.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi har købt ganske mange vacciner, så vi har plads til både at vaccinere den danske befolkning, at revaccinere hvis det er nødvendigt til efteråret og at donere vacciner, siger statsministeren.

Det kan være vacciner fra AstraZeneca, der bliver doneret.

- Det kan det godt være. Nu har vi endelig fået tilvalgsordningen op at køre i Danmark. Det er klart, vi skal se hvor stor efterspørgslen er - ikke mindst efter Johnson & Johnson-vaccinen, siger hun.

Den vaccine kræver kun et stik.

- Vi skal hele tiden navigere i det her, så vi får vaccineret den danske befolkning, det har jeg sagt hele vejen igennem, siger statsministeren.

919 coronatilfælde er det seneste døgn blevet registreret det seneste døgn.

Det oplyser Statens Serum Institut.

Antallet betyder, at der for tredje dag i træk er under 1000 tilfælde, selvom der den seneste tid har været en lille stigning i antallet af smittede med coronavirus.

Risikogruppen er blevet vaccineret

En lille stigning er det seneste døgn dog blevet registreret på landets corona-afdelinger. Her er der nu 143 patienter indlagt, mens 37 af dem ligger på intensiv. Et antal, der ikke presser hospitalerne, lyder det fra formanden for landets intensivlæger, Joachim Hoffmann-Petersen.

- Vi har ikke kasseret beredskabsplanerne, men de er lagt tilbage i skuffen. Hvis noget ændrer sig, kan vi hurtigt agere på det, siger han til Ritzau.

- Der vil givet blive flere smittede, men de bliver ikke længere indlagt, fordi risikogrupperne er blevet vaccineret.

Det eneste døgn er der blevet registreret ét nyt coronarelateret dødsfald, viser tallene fra Statens Serum Institut. Dermed er det samlede antal døde i Danmark nu på 2509 mennesker.

En lille stigning i positivprocenten

De smittede er fundet på baggrund af 144.602 PCR-prøver, hvilket er færre end normalt i forhold til den seneste uge.

Det betyder, at positivprocenten - andelen af smittede blandt de testede - nu er på 0,64. Det er en lille stigning i forhold til weekenden, men er på niveau med hverdagene i sidste uge.

Det seneste døgn er der også registreret 292.957 lyntest, hvor man bliver podet i næsesvælget.

Men resultaterne herfra indgår ikke i de daglige smittetal, fordi der er større usikkerhed ved resultatet af en lyntest end ved PCR-test.

To sogne lukker ned

To sogne i henholdsvis København og Aalborg lukker som følge af for høj smitte med coronavirus.

Det drejer sig om Frederiks Sogn i København og Vor Frelser Sogn i Aalborg. I forvejen er Brovst Sogn i Jammersbugt Kommune lukket.

- Desværre er smitten nu steget så meget i nogle dele af Aalborg, at vi må lukke midlertidigt ned, siger Jan Nielsen, der er direktør i Ældre & Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune i pressemeddelelse.

Et smitteudbrud med coronavarianten B117, der først blev opdaget i England, har den seneste uge fået smitten på Færøerne til at stige.

Søndag er der konstateret 16 nye smittede på Færøerne, og det er det højeste antal på et døgn siden marts sidste år.

I morgen mødes Danmark, USA, Grønland og Færøerne – og alle har noget på spil

Det oplyser den færøske landslæge, Lars Fodgaard Møller, til færøsk radio mandag.

- Situationen er sådan, at vi formentlig kun har en smittekæde, som er løbet lidt løbsk for os, siger han.

Relation til roklubber

De fleste tilfælde er registreret i området omkring Tórshavn. Nogle af dem har relation til en række roklubber, der i weekenden holdt et stort kaproningsarrangement.

Ifølge landslægen er det specielt unge mennesker mellem 16 og 25 år, som er blevet ramt af coronavirus i denne omgang.

Han siger, at det formentlig skyldes, at de unge endnu ikke er blevet tilbudt vaccination mod coronavirus.

Coronasmitten er blusset op efter en lang periode, hvor Færøerne ellers har haft kontrol over coronavirus, og hvor man ved nye smittetilfælde hurtigt har fået sat gang i smitteopsporing.

Denne gang kender myndighederne dog ikke kilden til smitten, har landslægen tidligere oplyst.

Biskop aflyser stor gudstjeneste

Smitteudviklingen har fået den færøske biskop, Jógvan Fridriksson, til at aflyse en stor gudstjeneste, som ellers skulle være afholdt mandag.

Derudover er der også planlagt en række fodboldkampe i løbet af dagen.

Lars Fodgaard Møller mener, at mandagens offentlige arrangementer bør aflyses eller foregå uden tilskuere.

Længerevarende nedlukning i spil

Om der skal ske en længerevarende nedlukning af Færøerne, vil han ikke udtale sig om.

- Det kan nemt gøre det værre, hvis der er mange mennesker samlet, og der er nogle smittede.

- Men det må være politikerne, som beslutter, om der skal lukkes ned, indtil vi har styr på situationen, siger han til færøsk radio.

Lars Fodgaard Møller siger desuden, at myndighederne endnu ikke ved, om de 16 tilfælde fra søndag er smittede med varianten fra England.

Myndighederne har endnu ikke fået taget de ekstra prøver, der er nødvendige for at kunne sige det med sikkerhed. Men Lars Fodgaard Møller regner med, at der i mange af tilfældene er tale om B117.

I alt er der registeret 692 coronasmittede ud af omkring 50.000 færinger. En person er død med coronavirus.

Desuden er 9204 personer - svarende til 17,3 procent af den færøske befolkning - færdigvaccineret mod corona.

Over 8800 indere er de seneste måneder blevet smittet med en farlig svampeinfektion kaldet mucormycosis eller sort svamp. Det skriver BBC.

Stigningen i antallet af tilfælde kan ifølge flere læger kobles sammen med coronavirus.

Ved behandling af alvorligt syge covid-19-patienter bruges der binyrebarkhormon. Binyrebarkhormon reducerer betændelse i lungerne hos coronapatienter, men det skader samtidig immunsystemet.

Derfor ses infektion med sort svamp efter et behandlingsforløb, oftest mellem 12 til 18 dage efter patienter er kommet sig.

Sort svamp angriber normalt næsen, øjnene og til tider hjernen.

I visse tilfælde kan patienter kun reddes ved at få fjernet et øje eller deres underkæbe, inden den aggressive svampeinfektion når hjernen.

Særligt diabetikere er i risikozonen for at blive ramt af mucormycosis, fordi deres immunforsvar i forvejen er svækket.

Høj dødelighed

I delstaterne Gujarat og Maharashtra er over halvdelen af de 8800 registreret smittet. Mindst 15 andre delstater har registreret mellem otte og 900 tilfælde, og derfor har Indiens kategoriseret sort svamp som en epidemi.

På Maharaja Yeshwantrao Hospital i den centrale indiske by Indore er antallet af smittede med sort svamp steget fra otte til 185 på bare få uger.

Over 80 procent af 185 smittede er blevet akut opereret, siger VP Pandey, der er direktør på hospitalet.

- Den sorte svampeinfektion er nu blevet mere udfordrende end covid-19. Hvis patienter ikke behandles i tide og ordentligt, kan dødeligheden gå op til 94 procent, siger dr. Pandey.

1,7 ud af 1 million

Sort svamp er en sjælden infektion, der ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder rammer 1,7 ud af en million mennesker.

Imidlertid viser det sig, at infektionen er mere udbredt i Indien. Et studie viser, at sort svamp er 70 procent mere udbredt her end i resten af verden.

Der er flere forklaringer. Der er blandt andet et større antal ”ukontrollerede diabetikere” i landet og færre får regelmæssige lægetjek. Det fremgår af studiet, der er lavet af indiske mikrobiologer.

Ingen grund til bekymring, vurderer dansk læge

Ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital, Lars Østergaard, har tidligere sagt til TV 2, at mucormycosis er en meget sjælden sygdom i Danmark, og at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem den og covid-19 herhjemme.

Lars Østergaard peger også på, at de markant flere tilfælde i Indien blandt andet kan forklares med, at mange i landet i forvejen har et svagt immunforsvar på grund af dårlig ernæring.

- Hvis de samtidig er svækket af covid-19 og diabetes, er de ekstra udsat, sagde han til TV 2.

26,8 millioner smittetilfælde

Coronaepidemien hærger stadig i Indien, og landet har mandag passeret 300.000 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

Det sker, efter at der i løbet af det seneste døgn er registreret yderligere 4454 dødsfald, så det samlede antal døde nu er oppe på 303.720.

Det oplyser landets sundhedsministerium.

Samtidig er der i løbet af de seneste 24 timer registreret endnu 222.315 smittetilfælde. Det bringer det samlede antal smittede i det store land med næsten 1,4 milliarder indbyggere op på knap 26,8 millioner.

Mange danske borgere vil fortsætte med at bruge mundbind i visse situationer, selv når de nuværende krav fjernes.

Det viser en Megafon-måling, som er foretaget for Politiken og TV 2.

37 procent svarer, at de vil fortsætte med mundbind, når kravet er væk. 52 procent siger, at de ikke vil bruge mundbind nogen steder, mens 11 procent er i tvivl, skriver Politiken.

30 procent oplyser, at de vil bruge mundbind eller visir i offentlig transport, når kravet er fjernet, mens 22 procent vil bruge det i butikker. 21 procent svarer, at de vil fortsætte med at bruge det i sundhedsvæsenet.

I Megafon-målingen har 1005 danske borgere svaret på spørgsmålene.

Mens andelen, der fortsat vil bruge mundbind, for nogle kan være overraskende, mener formand for Dansk Psykolog Forening Eva Secher Mathiasen dog, at det reelt ikke vil være så mange, når kravet fjernes, siger hun til Politiken.

Når julen nærmer sig, vil langtfra hver tredje bruge mundbind, hvis det ikke er et krav eller en anbefaling, siger hun til avisen.

Pessimisme eller realisme

Professor Michael Bang Petersen, som hos Aarhus Universitet står i spidsen for Hope-projektet, der undersøger borgernes adfærd under pandemien, forudser det samme.

- Jeg ser tallene som et udtryk for en vis form for pessimisme eller realisme. Der er en grundlæggende følelse af, at vi ikke er på den anden side, heller ikke når den sidste i vaccinekalenderen har fået et stik, siger han til avisen.

Han er dog overrasket over, at så mange i øjeblikket forventer, at de vil holde fast i mundbindet.

Mundbind er blevet et moralsk projekt, siger han, og det kan forklare den store tilslutning til det. Når man bruger mundbind signalerer man, at man tager smittefaren alvorligt, fortæller han til avisen.

Sundhedsstyrelsens afdelingslæge Gideon Ertner skriver til Politiken, at styrelsen endnu ikke ved, hvordan rådet om brug af mundbind vil se ud i fremtiden.

Mandag mødes statsminister Mette Frederiksen (S) med de øvrige statsledere i EU for blandt andet at drøfte Europas reaktion på covid-19-situationen.

Og netop det møde er en god anledning for statsministeren til at give lovning på, at Danmark vil sende vaccinedoser, som landet ikke selv har brug for, til fattigere lande, der i høj grad mangler vacciner.

Det mener i hvert fald Enhedslisten, der vil have statsministeren til at tage initiativ.

- Statslederne mødes i morgen, og her er det helt oplagt, at regeringen også får sat handling bag ordene om, at vi skal sikre adgang til vacciner på globalt plan.

- Vi har et stort overskud af vacciner her i landet. Vacciner, vi ikke får brug for. Og det ville være fuldstændig katastrofalt, hvis de vacciner ikke bliver brugt rundt omkring i verden, hvor vi jo ved, der er en stor mangel, siger Peder Hvelplund.

Uddelingen af vacciner til fattigere lande kan for eksempel ske igennem Verdenssundhedsorganisationens (WHO) globale vaccinesamarbejde, Covax.

Særligt de afrikanske lande mangler vacciner

Det er blandt andet en række afrikanske lande, der står og mangler vacciner. Hvelplund mener, at EU-landene nu må gå sammen om hjælpen.

Danmark kan tilbyde "et betydeligt antal vacciner".

- Vi ved, at der er indkøbt vacciner til at vaccinere 20 millioner danskere. Så der er i hvert fald et overskud. Men det er klart, det vil være en konkret vurdering fra sundhedsmyndighederne, hvor meget Danmark skal bruge.

- Men der er ikke nogen tvivl om, at der er et betydeligt antal vacciner i Danmark, som ville kunne doneres og gøre en betydelig forskel i lavindkomstlande, siger Peder Hvelplund.

Han mener, at regeringen har været for langsom til at reagere.

- Vi har hørt regeringen tale om det her i rigtig lang tid, og man har sagt, at alle muligheder skulle undersøges. Derfor ville det være en helt uholdbar situation, hvis det ikke lykkes regeringen i EU-regi at presse på, siger han.

De unges trivsel er på vej tilbage, og ensomhedens klamme tag begynder så småt at løsnes.

Det viser nyeste rapport fra Hope-projektet, der undersøger danskernes adfærd under coronakrisen. Andelen af de 18-34-årige, der føler sig ensomme, er nemlig nede på 28 procent.

- Det er stadig et højt tal. Men det er første gang i 2021, at antallet af ensomme unge er faldet, siger professor Michael Bang Petersen, der leder projektet.

Under pandemien har andelen af ensomhed blandt unge været højst i januar og februar i år. Her sneg den sig op over 40 procent.

Forklaringen i faldet kan findes i samfundets genåbning, der igen giver de unge mulighed for samvær. Men det er for tidligt at juble.

Flere organisationer peger på, at en tilbagevenden til den sociale og tempofyldte hverdag er forbundet med nervøsitet for mange. Især de unge og dem, der bor alene.

Nervepirrende at gå ud i verden

Rillo Snerup Rud er sekretariatsleder i organisationen Ventilen, der forebygger og afhjælper ensomhed blandt unge.

Hun fortæller, at følelsen af ensomhed ikke sådan lige forsvinder, selvom genåbning igen gør det muligt at gå på cafe, sætte sig i biografen eller vende tilbage til skolen.

- Hvis man først har følt ensomhed i noget tid, kan den begynde at sætte sig. Så kan man pludselig synes, at det er nervepirrende eller farligt at gå ud i verden igen og møde andre, siger hun.

Det kan betyde, at man begynder at passe mere på sig selv. At man er mere tilbageholdende med at åbne sig for nye mennesker.

- Man kan sagtens have brugt det meste af tiden under genåbningen på at være nervøs og ikke suge af det sociale liv, som man egentlig trænger til, siger Rillo Snerup Rud.

Flere samboer – mindre ensomhed

Selvom andelen af ensomme unge er faldet, er det stadig en af de to grupper, der er hårdest ramt af den opslidende følelse. Den anden er dem, der bor alene.

Michael Bang Petersen fortæller, at omkring 30 procent af alle, der bor for dem selv, føler sig ensomme. Og tallet falder hurtigt for hver ekstra person, du tilføjer til husstanden.

Eksempelvis er ensomhedsfølelsen gældende for 15 procent af dem, der er en del af en husstand med to personer. Bor der tre personer, er tallet nede på 5 procent.

Michael Bang Petersen kalder det ”afgørende”, hvor mange man bor sammen med.

- Børnefamilier har talt om, at pandemien har givet mulighed for mere nærvær. Men det gælder jo ikke, når du bor alene. Så den her gruppe skal vi have særligt fokus på, når vi åbner igen, siger han.

Social kontakt tærer på kræfterne

Netop de enlige er chefpsykolog i Falck Healthcare Jacob Vindbjerg Nissen særligt opmærksom på, mens genåbningen finder fodfæste.

Han peger på, at der er mange positive aspekter forbundet med, at det igen er muligt at skrue op for den sociale kontakt.

- Men det koster mere energi på grund af den isolation, man har været igennem. Så samtidig med, at det er meget befriende, tager det også på kræfterne, siger han.

Få motion og giv hverdagen struktur

Ifølge Jacob Vindbjerg Nissen kan det for mange mennesker være svært, når indgroede mønstre får sig en rusketur. Som når man for eksempel pludselig skal omstille sig til igen at kunne deltage i sociale fællesskaber igen.

- Når vi er isolerede, kan vi begynde at tænke negative tanker om os selv og vores adfærd. Derfor skal man nu ind og ændre nogle tanker og vaner, og hver gang man gør det, er det udfordrende, siger han.

Chefpsykologen foreslår, at man får motion, giver sin hverdag struktur og tager kontakt til mennesker, hvis man bøvler med følelsen af ensomhed.

- Og hvis det er svært, så skal man få noget hjælp, siger han.