Én ulykke kommer sjældent alene.

Heller ikke i Gazastriben, hvor indbyggerne og internationale organisationer siden fredag har arbejdet på at danne sig et overblik efter de seneste ugers konflikt mellem Israel og den militante bevægelse Hamas.

11 dages bombardementer har nemlig ikke bare betydet travlhed med behandling af de mange sårede indbyggere i Gaza. Hospitalerne mærker nu også presset fra en ny bølge af coronapatienter.

For mens Israel og Hamas bekrigede hinanden, søgte titusindvis af palæstinensere tilflugt i underjordiske kamre, skoler, medborgerhuse og andre steder i Gaza for at undgå de israelske luftangreb.

De mange mennesker samlet på begrænset plads har skabt optimale betingelser for, at coronasmitten har kunnet sprede sig.

- Det er blevet en dobbelt byrde. Vi står over for mange flere covid-19-tilfælde og et stort antal tilskadekomne på én og samme tid, siger Abdel-Latif al-Hajj, chef for internationalt samarbejde i Gazas sundhedsministerium, til Washington Post.

I alt anslås op mod 100.000 mennesker at have været drevet på flugt i Gaza, inden Israel og Hamas indgik våbenhvile.

Testfaciliteter er ødelagt

Allerede for en uge siden advarede FN om, at krigshandlingerne kunne få store konsekvenser for coronasituationen i Gazastriben.

- Det er en dyster situation, sagde Matthias Schmale fra FN's Hjælpeorganisation for Palæstina-flygtninge i Mellemøsten (UNRWA) til The New York Times.

Ikke bare fordi der var risiko for superspredning. Men også fordi luftangrebene over Gaza havde medført stop for alle vaccinationer og tests.

Bombardementerne er også gået ud over en af Gazas primære sundhedsfaciliteter, der husede enklavens eneste laboratorium til at benytte PCR-tests.

I dag er bygningen totalskadet og uden vinduer, mens der over alt ligger murbrokker fra en bygning på den anden side af gaden, som var mål for et af de israelske angreb.

Udstyr og vacciner på vej

Efter våbenhvilen mellem Israel og Hamas, der trådte i kraft fredag, har organisationer som WHO og Røde Kors arbejdet på at få medicin, respiratorer, testudstyr og andre forsyninger fragtet ind i Gaza.

For at afhjælpe situationen planlægger det internationale vaccineprogram, Covax, desuden nye leverancer til Gaza inden for de kommende dage. Det oplyser FN's humanitære koordinator for de palæstinensiske territorier, Lynn Hastings.

- Med mange folk, der har søgt tilflugt sammen, kommer det åbenlyst til at være et meget stort behov. Selv før krisen var de overvældet af covid-situationen, siger hun ifølge Washington Post .

På nuværende tidspunkt er kun knap 2 procent af de cirka to millioner indbyggere i Gazastriben blevet vaccineret mod covid-19.

Smitteniveau var bekymrende

På grund af konflikten mellem Israel og Hamas findes der ikke et aktuelt overblik over smittesituation i Gaza.

De seneste opdateringer er dateret i begyndelsen af maj. Altså kort før krigshandlingerne begyndte 10. maj.

Læger uden Grænser skrev 3. maj, at Gaza stod over for "en bekymrende stigning" i antallet af nye smittetilfælde, da man i løbet af april var gået fra mindre end 1000 tilfælde om ugen til flere end 1000 nye tilfælde om dagen.

I WHO's seneste situationsrapport fra de palæstinensiske territorier fra 6. maj er risikovurderingen stadig høj, og det fremgår, at i alt 103.583 af Gazas indbyggere på daværende tidspunkt havde været smittet med covid-19.

En artikel i det videnskabelige tidsskrift The Lancet fra 8. maj beskrev, at stigende smitte havde medført mangel på intensivpladser og ilt.

- Med denne anden bølge er der en dramatisk stigning i smittetilfælde med øget belægning på hospitalernes sengepladser, selvom antallet af senge fortsat øges. Alle aspekter af livet i Gaza er påvirket, udtalte Ghada Al-Jadba fra UNRWA.

Læge: - De har ikke haft noget valg

Størstedelen af de fordrevne indbyggere i Gaza er de seneste dage begyndt at vende hjem.

Men mange har fået ødelagt deres huse, hvorfor de kan blive nødt til at vende tilbage til de fælles tilflugtssteder eller at flytte ind hos familiemedlemmer.

- Folk er stoppet med at holde social afstand. De har ikke haft noget valg, påpeger Shadi Awad, der er leder af respirationsafdelingen på Shifa-hospitalet, til Washington Post.

Han fortæller, at de på hospitalet med bekymring har taget imod de lokale, der nu tør forlade deres hjem og søge behandling.

Ud af 50 patienter, der blev testet på hospitalet fredag, var 40 positive med covid-19.

En person er død med coronavirus det seneste døgn. 835 er registreret smittet, og antallet af indlæggelser er faldet med syv til 139.

Vi skal tilbage til oktober for at finde et tilsvarende lavt antal indlagte coronapatienter.

Antallet af smittede er fundet blandt 162.639 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,51 procent.

Se coronatal fra Danmark og resten af verden her.

Ingen nedlukkede kommuner

En kommune lukkes automatisk ned, hvis smittetrykket overskrider 250 smittede per 100.000 indbyggere om ugen, når der justeres for antallet af testede. Den såkaldte testkorrigerede incidens.

Ingen kommuner overskrider grænsen, men Vallensbæk indtager nu den knap så eftertragtede førsteplads på listen over kommuner med højst incidenstal.

I alt er 221 her smittede per 100.000 indbyggere. Alt over 150 betragtes som højt.

Se overblikket over nedlukkede sogne og kommuner her.

Hver femte er færdigvaccineret

Tal fra Statens Serum Institut viser, at Danmark nu har rundet en milepæl i vaccineudrulningen.

Hver femte - 20,1 procent - er nemlig færdigvaccineret.

Det sker samme dag, som de første danskere har fået stik med Johnson-vaccinen, der ellers af myndighederne er blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Der er almindelige bivirkninger. Og så er der farlige bivirkninger.

Men selv for en praktiserende læge kan det være svært at finde ud af, hvad der er hvad. Og det risikerer at skabe ekstraarbejde på landets sygehuse, når mange tusinde danskere vælger at lade sig vaccinere frivilligt med de tilsidesatte vacciner fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Det siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), til TV 2.

Vaccinerne er ellers blevet valgt fra af myndighederne på baggrund af få, sjældne tilfælde af komplikationer. Det er dem, som Anders Beich advarer imod at overlade til alment praktiserende læger at detektere.

Blandt meget banale bivirkninger skal vi som læger finde en alvorlig tilstand som meget sjældne blodpropper, der skal opdages i tide, siger Anders Beich.

Han mener, at det kan føre til, at en strøm af danskere henvises til yderligere undersøgelser, selvom de reelt blot oplever almindelige og/eller forventelige bivirkninger.

- Så skal vi skrive henvisning, og hospitalet skal til at tage en masse blodprøver og hjernescanninger for at sikre sig, at der ikke er tale om en blodprop. Dermed risikerer landets akutafdelinger at blive belastet af borgere, der måske kun har almindelig hovedpine efter en vaccination, siger han.

Meget få syge blandt mange raske

Derfor står de alment praktiserende læger med et tungt ansvar.

- Vi skal finde meget få syge blandt mange raske, og her er det lægen, som bliver filteret. Det drejer sig om én ud af 40.000 vaccinerede (med de pågældende vacciner, red.), og det er rigtig ærgerligt, at vi på den måde belaster vores sundhedsvæsen, siger DSAM-formanden.

Allerede inden Sundhedsministeriet onsdag åbnede mulighed for, at man frivilligt kan melde sig til vaccine med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson, advarede DSAM mod eventuelle konsekvenser.

Udover den meget sjældne risiko for blodpropper, er der også andre ikke fuldt udforskede bivirkninger, mener Anders Beich.

Især AstraZeneca-vaccinen har vakt bekymring på baggrund af et dansk forskningsprojekt, som undervejs har været præsenteret for Sundhedsstyrelsens styregruppe, der rådgiver om vacciner.

Ikke nødvendigt som situationen er nu

Anders Beich anerkender Lægemiddelstyrelsens vurdering af, at man godt kan bruge AstraZeneca- og Johnson & Johnson-vaccinerne, men at man godt kan sætte spørgsmålstegn ved selve timingen.

- Lægemiddelstyrelsen har ikke sagt noget om, hvornår man skal bruge vaccinerne. Hvis vi havde et meget højt smittetryk med mange indlagte på hospitalerne, ville der være en gevinst at hente, men som situationen er i Danmark, er det ikke nødvendigt, siger Anders Beich.

Allerede i den kommende uge forventer firmaet Practio at kunne sætte vaccineringen med vacciner fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca på skinner, efter at de lørdag gav vacciner til den første lille gruppe.

Det fortæller Jonas Nilsen, som er direktør i selskabet, der står for at kunne vaccinere efter tilvalgsordningen.

- Vi har haft 13.000 skrevet op til digital forkonsultation, og de er i princippet klar til at blive vaccineret, siger han til TV 2.

Danmark havde i starten af maj rundt regnet en halv million doser af AstraZenecas vaccine og 74.400 doser fra Johnson & Johnson på lager.

Antallet svarede til, at cirka 315.000 danskere kunne blive vaccineret, hvis vaccinerne fra de to producenter ikke var taget ud af det danske vaccinationsprogram.

En gruppe forskere har fundet en ny type coronavirus, som stammer fra hunde, og som kan smitte mennesker.

Det viser et nyt studie, som er publiceret i tidsskriftet Clinical Infectious Diseases.

Der er stadig mange uvisheder forbundet med den nye coronavirus med navnet CCoV-HuPn-2018, men forskerne mener ikke, at virussen vil være årsag til en ny pandemi.

På nuværende tidspunkt kan forskerne heller ikke sige med sikkerhed, at det var en hund, der bragte smitten videre til et menneske.

Der er også den mulighed, at hunden har smittet et andet dyr, hvorfra smitten så har spredt sig til mennesker. Men ifølge forskerne er det mest sandsynligt, at en hund er smittekilden, skriver The New York Times.

Det vil i så fald være det første kendte tilfælde. Indtil nu har der nemlig ikke været nogen beviser for, at coronavirus i hunde kan overføres til mennesker.

I dag kender man kun til syv forskellige typer coronavirus, der er vandret fra dyr til mennesker. Udover SARS-CoV-2, der forårsager covid-19, er det blandt andet coronavirusserne, der forårsager SARS, MERS og almindelig forkølelse.

Mange af disse virusser menes at stamme fra flagermus, hvorfra de er blevet overført til mennesker - enten direkte fra flagermus eller gennem et andet dyr.

Opdagelse overraskede forskere

Forskerne opdagede virussen CCoV-HuPn-2018 ved et tilfælde, da de analyserede prøver fra et barn med lungebetændelse i Malaysia i 2018.

Det skete i forbindelse med udviklingen af en test til at kunne påvise mange forskellige typer af coronavirusser.

Da forskerne undersøgte prøver fra yderligere 300 patienter i Malaysia, der havde haft lungebetændelse, fandt de yderligere otte tilfælde af virussen.

- Jeg tænkte: "Der er noget galt". Man har ikke ment, at hundecoronavirusser kunne overføres til mennesker. Det er aldrig blevet rapporteret før, siger en af forskerne bag studiet, virolog Anastasia Vlasova, til NPR.

Da forskerne undersøgte virussen nærmere, opdagede de en helt særlig mutation, som man ikke før har set i coronavirusser i hunde. Den er til gengæld kendt fra coronavirusser i mennesker.

- Det er en mutation, der er meget lig den, der tidligere er fundet i SARS-coronavirus og i versioner af SARS-CoV-2, og som optrådte meget hurtigt efter dens overførsel til mennesket, siger Vlastova til NPR.

Hun formoder derfor, at den pågældende mutation hjælper hundevirussen med at smitte eller overleve inde i mennesker. Og måske det kan være et afgørende skridt for, at coronavirusser kan klare springet fra dyr til mennesker.

Tidlig viden kan bremse pandemi

Ligesom det endnu ikke er bevist, at den nyopdagede coronavirus har smittet fra hund til menneske, er det heller ikke påvist, at den pågældende virustype kan smitte fra menneske til menneske.

Det kan heller ikke fastslås, om virussen var skyld i lungebetændelsen hos patienterne i Malaysia, eller om den har skyldtes en anden infektion.

Men selvom der stadig er en del uvisheder forbundet med studiet, mener forskerne bag, at deres opdagelser understreger behovet for, at man mere proaktivt leder efter virusser, der kan vandre fra dyr til mennesker.

- Jeg synes, at hovedbudskabet her er, at de her ting formentlig sker over hele verden, hvor mennesker kommer i kontakt med dyr, især ved intens kontakt, og at vi ikke opdager det, siger epidemiolog Gregory Gray fra Duke University til The New York Times.

Der er derfor meget at hente ved at søge efter endnu ukendte virusser, forklarer han.

- Hvis vi kan fange dem tidligt og finde ud af, at de her virusser er i stand til at overleve i mennesker, kan vi sætte ind mod dem, inden de bliver en pandemisk virus, siger Gregory Gray.

Myndighederne har sagt nej. Men mange danskere har meldt sig som frivillige til et stik med en af de to tilsidesatte vacciner.

De første frivillige kan modtage vaccinen allerede fra søndag som en del af den tilvalgsordning, der blev givet grønt lys for i sidste uge.

På den måde bliver det muligt for den enkelte at tilvælge en plads længere fremme i køen, end man vil kunne få igennem vaccinationsprogrammet.

Kølemontører de første i rækken

Og selvom vaccinen fra Johnson & Johnson er blevet tilsidesat herhjemme på grund sjældne, alvorlige bivirkninger, har det ikke skortet på interesse.

Det fortæller Jonas Nilsen, som er direktør i selskabet Practio, der står for tilvalgsordningen.

- Vi har haft 13.000 skrevet op til digital forkonsultation, og de er i princippet klar til at blive vaccineret, siger han til TV 2.

De allerførste i rækken er 20 kølemontører fra firmaet Lowenco, som står over for at skulle til Indien i forbindelse med anlæggelsen af en vaccinefabrik.

- Vi prøvede gennem tre uger at få vores medarbejdere ind i det ordinære vaccinationsprogram, men det lod sig ikke gøre, derfor takkede vi jag til at gøre det gennem Practio, siger Mikael Hoier, direktør i Lowenco, til TV 2.

Allerede i den kommende uge forventer Practio at kunne sætte vaccineringen med vacciner fra Johnson & Johnson eller AstraZeneca på skinner mere bredt.

- Vi tager masser af læger med ombord i de kommende dage, og derefter vil vi begynde at kunne give de første vacciner, siger Jonas Nilsen, som håber at kunne nå op på en kapacitet på 5000 vaccinerede om dagen.

Tilsidesatte vacciner til 315.000 danskere

Danmark havde i starten af maj rundt regnet en halv million doser af AstraZenecas vaccine og 74.400 doser fra Johnson & Johnson på lager.

Antallet svarede til, at cirka 315.000 danskere kunne blive vaccineret, hvis vaccinerne fra de to producenter ikke var taget ud af det danske vaccinationsprogram.

Selvom der ikke er tal på det endnu, forventer Jonas Nilsen størst efterspørgsel på vaccinen fra Johnson & Johnson.

- Interessen for Johnson & Johnson vil nok være klart størst, fordi den kun kræver ét stik og også har en anderledes bivirkningsprofil end AstraZeneca, mener Nilsen.

Valget af vaccine sker i samråd med den læge, der står for videokonsultationen. Og det er op til lægen at vurdere, om fordele opvejer eventuelle ulemper ved de enkelte vacciner.

- Man skal gå til egen læge (ved bivirkninger, red.), og man er også fuldt dækket, hvis man skulle have brug for en patienterstatning, siger Jonas Nilsen, som også planlægger at etablere centre i Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg i den kommende tid.

Fakta om tilvalgsordningen Ordningen gør det muligt for den enkelte borger at tilvælge en hurtigere vaccination. Dette kræver først en konsultation med en læge. Her skal lægen give grundig information om blandt andet: At de vacciner, der tilbydes, er godkendte af de europæiske lægemiddelmyndigheder til anvendelse i Danmark. At vaccinerne ikke generelt anbefales af Sundhedsstyrelsen, da fordelene ved vaccination i den konkrete situation i Danmark ikke opvejer ulemperne. At der har været sjældne alvorlige bivirkninger ved vaccinerne som blodpropper ledsaget af blodpladeforstyrrelser. Når lægen har givet overstående information, kan borgeren give det informerede samtykke, der giver adgang til vacciner uden for det generelle vaccinationsprogram. Vaccinerne er ligesom de øvrige vacciner gratis. Hvis den pågældende takker ja til en vaccine fra tilvalgsordningen, vil personen ikke blive tilbudt de anbefalede vacciner efterfølgende. Tilvalgsordningen gælder kun for personer over 18 år i første omgang. Hvis Sundhedsstyrelsen senere godkender tilvalgsordningen for personer under 18 år, skal forældrene til den 15-17-årige være til stede under samtalen med en læge. Hvis den vaccinerede under tilvalgsordningen efterfølgende oplever bivirkninger, skal det indberettes til Lægemiddelstyrelsen. Ved skader og bivirkninger har den vaccinerede mulighed for at søge om erstatning. Dette er også muligt, selvom personen er fuldt ud informeret om risikoen ved vaccinerne.

Regeringen i Indien har beordret sociale medier i landet til at fjerne alle indlæg, der refererer til den "indiske variant" af coronavirusset.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Varianten, som af forskere og virologer er navngivet B1617, blev i 2020 opdaget første gang i Indien.

Den har siden spredt sig til mindst 44 lande, og udtrykket "indisk variant" bruges ofte af medier og sundhedseksperter.

Den særlige udgave af coronavirusset tilskrives også meget af skylden for den nye smittebølge, der har hærget lande i det sydlige Asien de seneste uger.

- En falsk erklæring cirkulerer online

Indiens ministerium for informationsteknologi gav fredag sociale medier skriftlig besked om ikke længere at bruge det udbredte udtryk.

- Det er kommet til vores kendskab, at en falsk erklæring, der cirkulerer online, insinuerer, at en "indisk variant" spreder sig på tværs af lande. Dette er fuldstændig falsk, står der i skrivelsen, som AFP er i besiddelse af.

Ministeriet fremhæver, at det tidligere har opfordret sociale medier til at rydde ud i "falske nyheder og misinformation" om pandemien på deres platforme.

Samtidig fremhæver det, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) ikke forbinder B1617 til noget bestemt land.

WHO sagde tidligere i maj, at varianten er bekymrende på globalt plan.

Landenavne bruges til at beskrive nye varianter

Adskillige lande har forbudt eller pålagt indrejsende fra Indien skrappe restriktioner, siden varianten blev identificeret i landet i december sidste år.

Mange sundhedseksperter, regeringer og offentlige myndigheder bruger landenavne til at beskrive nye varianter, der først dukkede op i Sydafrika, Storbritannien og Brasilien.

I Danmark er der også registeret smittetilfælde med varianten fra Indien.

- Vi er bekymrede for denne her variant på grund af den udvikling, vi ser i England og i Indien. Men den ser ud til at være under kontrol i Danmark, sagde afdelingschef Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut (SSI) tidligere i denne uge.

Personalet på de svenske intensivafdelinger er hårdt presset efter en lang periode med travlhed og underbemanding under coronapandemien.

Men selvom repræsentanter fra hospitalerne gentagne gange den seneste tid har opfordret til at bede om hjælp fra for eksempel Danmark, har Sverige endnu ikke kontaktet sine nordiske nabolande.

Nu går organisationen Sveriges Kommuner og Regioner (SKR) ind i sagen, og i et brev til regeringen opfordrer de til at sende en formel anmodning til de nordiske naboer om udlån af intensivpersonale hen over sommeren.

Hvis det svenske sundhedsvæsen skal have hjælp, kræver det nemlig, at regeringen eller myndighederne formelt anmoder om den.

- Sverige har haft en vældig stor belastning under pandemien, ikke mindst det seneste halve år, og vores belægning på intensivafdelingerne ligger lige nu på 140 procent af, hvad den normalt gør, siger Emma Spak, chef for sundhed og sygehusvæsen hos SKR, i et interview med TV 2.

Organisationen ønsker at låne "kvalificeret personale" fra nabolandene for at sikre, at regionerne kan levere den nødvendige pleje på intensivafdelingerne, mens det svenske sundhedspersonale får ferie.

På nuværende tidspunkt kan svenskerne ikke oplyse, hvor mange lægefaglige personer det drejer sig om.

Vil hasteanalysere situation

Tidligere i denne uge fastslog den svenske socialstyrelse over for TV 2, at myndighederne ingen planer havde om at anmode nabolandene om hjælp. Men styrelsen anerkendte, at Sverige står i en alvorlig situation.

I en skriftlig kommentar til SVT lyder det nu fra socialminister Lena Hallengren, at regeringen ikke vil tøve, hvis der skal gøres mere for at sikre bemandingen.

- Regeringen har modtaget brevet fra SKR og analyserer det nu hurtigst muligt. For regeringen er det vigtigt, at intensivplejen er sikret, og at det personale, der i mere end et år har gjort en helt utrolig indsats, kan komme sig, skriver socialministeren.

Over for TV 2 understreger Emma Spak, at der ikke er nogen tid at spilde.

- Der er behov for, at det sker hurtigt. Sommeren er her snart, siger hun.

Den svenske regering har ifølge Emma Spak undskyldt sig med, at de nordiske lande kun har en aftale om at samarbejde ved akutte katastrofesituationer, og at de betingelser ikke er opfyldt. Men en anmodning om længerevarende støtte hen over sommeren ligger uden for dette samarbejde, argumenterer hun.

Danske læger står klar

Kommer der en formel anmodning fra Sverige, står de danske læger klar med en hjælpende hånd.

Det fastslog formanden for de danske intensivlæger, Joachim Hoffmann-Petersen, tidligere på ugen over for TV 2.

- Der er afdelinger i Danmark, der har ydet en kæmpe indsats. Men ingen har været belastet i bund, og det er mit klare indtryk, at vi sagtens kan finde frivillige til at tage afsted. Vi kan have minibusser klar inden for et døgn.

Samme budskab overleverede han til sine svenske kollegaer, og her er man glad for den danske velvillighed.

- Det giver forhåbninger, og det er også det, vi har fået indikationer på. At der skulle findes et potentiale i Danmark og måske Norge, siger Emma Spak.

I december tilbød både Finland og Norge at aflaste svenske sygehuse ved at tage imod patienter med coronavirus eller sende personale til de pressede hospitaler. Men også dengang takkede Sverige nej.

Hårdt presset

Mens smitten med coronavirus falder over store dele af Europa, er den siden marts steget så voldsomt i Sverige, at det er et af de lande i Europa med den største stigning i antallet af smittede.

Og selvom antallet af coronapatienter er faldet de seneste uger, er presset på intensivafdelingerne fortsat højt.

- Vi er allerede langt ude over, hvad vi kan klare, har Anette Nyberg, overlæge på Alingsås Hospital vest for Gøteborg, udtalt til SVT.

Lige nu er 250 coronapatienter indlagt på intensivafdelinger i Sverige. Til sammenligning er der på den danske side af Øresund lørdag indlagt 32 coronapatienter på intensiv.

I alt har der været 1.058.341 smittetilfælde i Sverige siden pandemiens begyndelse, og 14.366 er døde med covid-19 i Sverige.