Dyrehandlen Bonnie Dyrecenter i Lyngby måtte torsdag sætte alle deres undulater, dværgpapegøjer og andre fugle i karantæne.

Det skete efter, at Statens Serum Institut havde fundet smitte med ornistose, der også kaldes papegøjesyge, i prøver fra dyrehandelen.

Erica Mindegaard, der er mor til to og bor i Virum, nåede sammen med sin familie at købe to undulater i dyrehandlen, inden den lukkede ned på grund udbredelsen af sygdommen.

Den ene nåede de kun at have i en lille uge, før den faldt død om.

- Vi kunne godt se, at den ikke havde det godt. Vi troede, at den var overstimuleret, men pludselig lå den helt stille og var død, siger hun til TV 2.

Familien blev efterfølgende kontaktet af Fødevarestyrelsen, der nu har opfordret familien til at holde deres anden undulat isoleret fra mennesker – og kun tilgå den med beskyttelsesdragt, handsker og mundbind, når den skal fodres eller buret skal renses.

Situationen har gjort familien utryg. Dels er de kede af at have mistet deres ene undulat og muligvis den anden, og dels kan ornistose smitte fra dyr til mennesker.

- Vi er bange for at blive smittet selv. I forgårs oplevede vi, at fuglen ikke kunne flyve, så vi er også bange for, at den er smittet, siger Erica Mindegaard, der bliver kontaktet af Fødevarestyrelsen på tirsdag, og bliver vejledt om, hvordan hun skal forholde sig videre i forløbet.

Kan være alvorligt i sjældne tilfælde

Ifølge Søren Uldum, der er fagchef i Statens Serum Institut, kan papegøjesyge i sjældne tilfælde være alvorligt for mennesker.

- Langt de fleste tilfælde er milde forløb. Men det kan udvikle sig til lungebetændelse og symptomer på flere organer, siger han til TV 2.

Han siger, at Statens Serum Institut er bekendt med et enkelt smittetilfælde efter smitten i Lyngby, hvor en person har været på hospitalet med feber og luftvejssymptomer.

TV 2 har været i kontakt med den smittede, der fortalte om et hårdt sygdomsforløb på cirka to uger med 41 i feber og en sammenklappet lunge.

Oplevede symptomer

Erica Mindegaard oplyser, at hun selv oplevede symptomer for tre dage siden, men at hun ikke er blevet undersøgt for ornistose endnu, men vil blive undersøgt.

Fødevarestyrelsen opfordrer i en pressemeddelelse kunder, der har købt fugle i Bonnie Dyrecenter efter 1. april 2021 til at kontakte dem og isolere fugle købt i butikken efter 1. april.

- Hvis din fugl testes positiv for papegøjesyge, vil Fødevarestyrelsen vejlede om det videre forløb, står der i pressemeddelelsen.

Kom bag på ejer

Bo Overgaard Pedersen, der er indehaver af Bonnie Dyrecenter i Lyngby, siger til TV 2, at det kom meget bag på ham, at der var smitte blandt fuglene i butikken.

- Der var en kunde, der ringede og sagde, at hun muligvis havde en fugl med papegøjesyge, siger han.

Han fortæller, at han ikke havde nogen mistanke om, at der var smitte blandt hans fugle, da både han og butikkens dyrlæge mente, at de så raske og fine ud.

Men da det viste sig, at kundens fugl var testet positiv, blev fuglene i Bonnie Dyrecenter ligeledes testet. Og her kunne det konstateres, at der var smitte i butikken.

Den blev derfor lukket ned midlertidigt af Fødevarestyrelsen, indtil det kan påvises, at der ikke længere er smitte.

Bo Overgaard Pedersen siger til TV 2, at man har valgt ikke at tage nogen chancer og har aflivet de over 50 fugle, man havde i butikken.

Mellem 10 og 30 smittede i Danmark om året

På Statens Serum Instituts hjemmeside kan man læse, at ornistose er en sygdom, der forekommer over hele verden.

Der anmeldes mellem 10 og 30 tilfælde om året, men der kan være endnu flere smittede, da mange kun oplever meget milde symptomer.

Symptomerne hos mennesker er influenza-symptomer, feber, muskelsmerter og hovedpine. Ifølge Statens Serum Institut kan nogle udvikle alvorlig lungebetændelse.

Hos dyr er symptomerne forskellig betændelse, nedsat appetit, flåd fra næsebor og øjne samt diarre. Nogle fugle dør, som det var tilfældet med Erica Mindegaards families ene undulat.

Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke længere at aflyse sociale og faglige arrangementer i dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Det betyder, at det nu igen bliver muligt at tage på lejrtur, studietur og holde børnefødselsdage.

For daginstitutionerne kan arrangementer, hvis de sker udendørs, afholdes på tværs af to-tre stuer, skriver Sundhedsstyrelsen.

Retningslinjer for afvikling

Samtidig bliver det også muligt at afholde blandt andet personalemøder, forældremøder og skole-hjem-samtaler.

Der vil dog stadig være bestemte retningslinjer, som skal overholdes.

De mere detaljerede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen for afviklingen af arrangementer over flere dage med overnatning er gældende fra 25. maj.

Det gælder for eksempel kolonier, lejrskoler og studieture.

De generelle retningslinjer på dagtilbuds-, grundskole- samt ungdoms- og voksenuddannelsesområderne er blevet opdateret individuelt, men er i store træk identiske.

De nye retningslinjer kommer dagen efter, at Danmark tog endnu et skridt mod en hverdag, der ligner den, vi havde, inden coronakrisen holdt sit indtog.

Den yderligere genåbning betyder blandt andet, at langt flere nu kan møde fysisk på arbejde, og at studerende på videregående uddannelser kan vende tilbage til fysisk fremmøde på fuld tid.

Samtidig udvides forsamlingsloftet. Det er nu lovligt at samles 50 personer indenfor og 100 personer udenfor.

Store, skarpe sten og over syv centimeter lange søm. Beskidte plasticposer og brugte kondomer.

Det er noget af det, lægerne har fundet i unge etiopiske kvinders underliv, efter at de er blevet voldtaget af soldater i Tigray-provinsen i det nordlige Etiopien.

Der er praktisk talt tale om folkedrab

Etiopisk læge til CNN

Voldtægterne bliver anvendt helt systematisk i den borgerkrig, der præger Etiopien lige nu, hvor soldaterne forsøger at "ændre på kvindernes blodlinje" for at "rense dem".

Det fortæller den etiopiske læge Tedros Tefera til CNN:

- Der er praktisk talt tale om folkedrab, siger han.

En række kvinder fortæller nu anonymt i flere internationale medier om soldaternes seksuelle overgreb, der har efterladt dem både gravide og skræmte på livet.

- De tog mit barn

En af kvinderne har blødt uafbrudt i en måned. Blødningen vil ikke stoppe.

Hun er blevet voldtaget af fem soldater, som bandt hende fast til et træ, selvom hun forsøgte at flygte ud i de etiopiske marker. Efter tre dage måtte hun kravle derfra, ude af stand til at gå et eneste skridt selv.

En anden ung kvinde fortæller, at hun sammen med sin bedstemor blev voldtaget af flere soldater:

- De tog mit barn fra mig. Jeg bad ham og sagde, han kunne gøre, hvad han ville med mig, men han skulle lade mit barn være.

En tredje kvinde er ikke længere i stand til at kontrollere sin blære, efter at hun blev voldtaget af fem soldater fra henholdsvis Etiopien og Eritrea.

Det er det britiske medie Sky News, der har fået adgang til at besøge kvinderne på et hospital, der behandler voldtægtsofre, i den etiopiske by Adigrat i den nordlige Tigray-provins.

Provinsen har ellers været lukket land for journalister, og internettet har været slukket, siden konflikten mellem den etiopiske centralregering og oprørsbevægelsen i Tigray, TPLF, for alvor brød ud i begyndelsen af november.

Langt størstedelen af de over 200 voldtægtsofre, der har henvendt sig på hospitalet i Adigrat i løbet af bare to måneder, er nu efterladt gravide, ligesom mange af dem er blevet smittet med HIV.

Men hospitalet har hverken kapacitet til at behandle kvindernes brækkede knogler eller tilbyde dem den abort, de ønsker:

- Sundhedssystemet er fuldstændigt kollapset, lyder det fra en af hospitalets læger, der erkender, at kvindernes behov for hjælp for længst har oversteget kapaciteten i provinsen.

- Voldtægter begås af mænd i uniform

Der er dog intet, der tyder på, at de seksuelle overgreb vil blive færre, mens den blodige konflikt fortsætter.

Ofte sker voldtægterne ikke bare systematisk, men også offentligt

Johannes Lang, seniorforsker ved DIIS

Der er nemlig ingen tvivl om, at voldtægterne bliver brugt som et krigsvåben i den etiopiske borgerkrig – og størstedelen af dem bliver begået af mænd i uniform fra begge sider af konflikten.

Sådan sagde FN-talsperson Mark Lowcock ved en briefing i FN ifølge Reuters.

Der er tale om kvinder og piger helt ned til 8 år og op til 70, siger han.

Selvom FN fastslår, at soldaterne voldtager ganske systematisk, er det svært at fastslå omfanget af sager, blandt andet fordi mange af kvinderne er for traumatiserede og for utrygge til at stå frem.

Ifølge The Guardian er lidt over 500 voldtægter officielt blevet anmeldt i Etiopien siden november, men det reelle antal forventes at være betydeligt højere.

Kvindernes adgang til hjælp er dog begrænset, for soldaterne har også kastet sig over de fleste af provinsens hospitaler, som ifølge Læger Uden Grænser enten er vandaliserede, plyndrede eller brændt helt ned til grunden.

Medarbejdere fra nødhjælpsorganisationen har fundet hospitalerne tomme med knuste ruder, smadrede iltapparater og ultralydsscannere og patientjournaler spredt ud over gulvene. I marts var konklusionen, at kun 13 procent af cirka 100 klinikker i Tigray fungerer, som de skal.

Derfor har både Læger Uden Grænser og FN nu opfordret alle soldater til at respektere nødvendigheden af at holde hospitalerne åbne.

Familien tvunget til at være vidner

Mange af voldtægterne sker i fuld offentlighed "foran familien, foran kvindens mand, foran alle", som en kvinde i Tigray-regionen beskriver det over for The Guardian.

Og det gør voldtægter ekstremt effektive i krigssituationer, fordi de spreder store mængder frygt og angst hos fjenden, fortæller seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Johannes Lang til TV 2:

- Ofte sker det ikke bare systematisk, men også offentligt, og så er det ikke kun kvinden, men også familien, der er tvunget til at være vidne til det.

- Bagefter skal de leve med den skam, at de ikke kunne forhindre det, og det ødelægger både relationer og sætter dybe, dybe spor i samfundet, siger han.

Desuden er mange af kvinderne nu efterladt gravide efter voldtægterne.

En måde at føre krig på

Voldtægter som et redskab i krig har vi set eksempler på i årtusinder, men det var folkedrabet i Rwanda i 1994, der for alvor fik verdens øjne op for, at det også sker systematisk og bruges aktivt som et militært redskab i vores tid, fortæller Johannes Lang.

- Indtil krigene i det tidligere Jugoslavien og Rwanda var voldtægt i højere grad anset som en del af krigens brutalitet, men ikke som en kerne i krig, siger han og fortsætter:

- Men med de etniske konflikter i 90’erne fik verden forståelsen af, at voldtægter ikke bare er en sidekonsekvens, men faktisk en hel måde at føre krig på.

Ifølge seniorforskeren handler det både om at ødelægge fjendens samfund, men også om vrede og hævntørst – og så handler det helt basalt om at forhindre fjenden i at få flere børn.

- Kvinden er den livgivende krop. Derfor har man også tidligere brugt voldtægter ved etniske udrensninger. Man forsøger at blokere kvinden fra at føde børn med sine egne, siger Johannes Lang.

Til CNN fortæller en kvinde, der nu er blevet gravid, også om, hvordan hendes voldtægtsmand skubbede hende og sagde, at hun som kvinde fra Tigray ingen nævneværdig kultur eller historie har.

- Han sagde: "Jeg kan gøre, hvad jeg vil med dig, og ingen vil gå op i det".

Den etiopiske regering fastholder selv, at den har nultolerance over for seksuel vold, og at sagerne vil blive undersøgt.

International bekymring

Allerede i november, da konflikten brød ud, slog flere internationale organisationer alarm.

I løbet af foråret har bekymringen taget til, og beretningerne om stigende seksuel vold mod kvinder har både fået Amnesty International, FN og Læger Uden Grænser til at udtrykke stor bekymring.

Den danske udviklingsminister, Flemming Møller Mortensen (S), har tidligere på måneden udtalt, at han er "fuldstændigt rystet" over historierne fra Tigray, der "tyder på, at voldtægt og seksuelle overgreb anvendes systematisk som våben".

Derfor har Danmark nu besluttet at bidrage til FN’s arbejde med at forhindre seksuel vold mod kvinder og piger i Etiopien med ti millioner kroner.

De jubler i Australien, mens de britiske landmænd græder, efter at premierminister Boris Johnson har lovet Australien en aftale om frihandel.

Det betyder billige bøffer og billig vin på bordet i Storbritannien, skriver The Sun.

“Burger and wine bonanza” er fremtiden, hedder det. Bladet skriver, at der er tale om en kamp om selve ”sjælen i Brexit”.

Lækagerne til The Sun og Financial Times blev fulgt af vrede læserbreve fra miljøforkæmpere og klimaaktivister, der så britiske værdier forsvinde i regeringens nye strategi.

Bønderne må vige for Brexit

For Boris Johnson er beslutningen et resultatet af måneders tovtrækkerier, hvor britiske bønder måtte vige en fremtid, hvor Brexit åbner Storbritannien for global konkurrence.

En talsmand i Downing Street siger til The Sun, at premierministeren ”ønsker at maksimere de massive fordele, som handel byder på efter Brexit”.

Planen er, at aftalen med Australien skal ligge klar til underskrift ved det kommende G7-topmøde i England i juni. Den nye traktat skal vise, at briterne har valgt en global fremtid efter deres farvel til EU.

Tidoblet eksport

Når det gælder pengene, ligger fordelen hos Australien.

Hugh Killen fra den australske fødevaregigant AACo siger til The Guardian, at der kan blive tale om at tidoble landets eksport af fødevarer til Storbritannien. Hans firma dyrker jord i et område, der svarer til en fjerdedel af de britiske landmænds jorder.

Siden Storbritannien kom ind i EU, har Australiens fødevareeksport til landet været ringe. Tolden på oksekød er 12 procent plus særlige afgifter på enkelte udskæringer. En mindre kvote på eksporten til EU har dog mindre told.

Men resultatet er, at oksekød kun udgør en halv procent af salget i Storbritannien, mens lammekød udgør omkring 14 procent, skriver The Guardian.

Derfor er forventningerne i Australien enorme ved tanken om at slippe for både told og for kvoter, der lægger loft over den samlede eksport, så man kan eksportere op til ti gange så meget som nu.

Plus 0,02 procent gevinst

Til gengæld har det britiske eksportministerium ikke de store forventninger umiddelbart. Ministeriet anslår, at den britiske eksport kun vil stige syv procent, mens Australiens eksport den modsatte vej vil vokse 83 procent, skriver Financial Times. Og alt i alt forudser briterne kun en økonomisk vækst på 0,02 procent, fremgår det.

Så hvorfor gå efter aftalen? Årsagen er ikke kun en ideologisk kamp for at vise, at Brexit er godt for Storbritannien. Påstanden fra handelsministeren Lis Truss er, at dette kun er starten på en glorværdig fremtid.

Ministeriet peger på, at britisk industri har gode udsigter på det australske marked. Hun taler om en stigning på omkring 20 procent eller otte milliarder kroner, skriver The Guardian. Det er ganske vist mindre end én procent af salget til EU.

Men efter Australien venter ifølge ministeren resten af Fjernøsten, Afrika og Latinamerika, når aftalen ventes annonceret ved G7 topmødet i juni. Så små tal i dag bliver til store tal i morgen.

Bønderne er vrede

Til gengæld er der vrede over både Lis Truss og premierminister Boris Johnson hjemme i Storbritannien.

Landmændenes forkvinde Minette Batters fra NFU siger, at frihandelsaftalen vil ”smide småbønderne under bussen”. De britiske bønder kan ikke klare sig over for de australske gigantiske landbrug, mener hun.

Tilsvarende er vreden stor i både Skotland, Wales og Nordirland – provinser, som alle afhænger af landbrug. Scott Walker fra NFU Scotland siger, at import fra Australien vil smadre priserne. Det vil gå ud over de små familiebrug i Skotland.

I Wales siger førsteminister Mark Drakeford fra lokalregeringen til BBC:

- Hvordan skal vore bjergbønder konkurrere med de australske klima?

Og når det gælder Nordirland, så siger ministeriet egne analyse, at det også vil gå ud over den store landbrugssektor i provinsen, hvor man i forvejen klager over, at Brexit går hårdt ud over den lokale økonomi.

Miljø og klima i fare

Endelig klager Greenpeace og andre grønne bevægelser over, at de bæredygtige landbrug i England bliver udkonkurreret af ”miljø-ødelæggende” landbrug i Australien, skriver Financial Times. Så de lægger op til uro ved FN's kommende klimakonference COP26 i Glasgow i Skotland.

Og Verdensnaturfonden WWF har også en sag. Skovfældning i Australien hænger sammen med storlandbrug, påstår WWF og tilføjer, at sukker fra australske sukkerrør kræver tre gange så meget vand som de britiske sukkerroer.

Der er lagt i ovnen, når frihandelsaftalen skal underskrives ved G7-topmødet i det sydvestlige Cornwall. Det bliver ikke bare en fest.

I en ny bog går Venstre-profilen og den mangeårige borgmester i Herning Lars Krarup i rette med sin tidligere partikollega Lars Løkke Rasmussen.

Krarup mener således, at Løkke har disket op med en lodret løgn om, hvad der egentlig skete under Venstres dramatiske hovedbestyrelsesmøde i 2014.

Det skriver Ekstra Bladet.

I bogen "Mennesker & muligheder", som Krarup udgiver i næste uge, giver han sin version af forløbet af hovedbestyrelsesmødet, hvor den daværende Venstre-næstformand, Kristian Jensen, udfordrede Løkkes formandspost.

Hvor mange var i kælderen?

Løkke har flere gange - blandt andet i sin bog "Om de fleste og det meste" - udlagt forløbet sådan, at han på et tidspunkt beder om en pause, hvor Kristian Jensen, partisekretær Claus Richter og han selv går ned i et kælderlokale.

Døren bliver lukket for Krarup, der ellers gerne ville have været med, har Løkke forklaret.

Men den udlægning har ifølge Krarup ikke hold i virkeligheden.

I sin bog skriver han, at ud over Løkke, Jensen og Richter så var en række andre personer også til stede i begyndelsen.

Men efter ønske fra Løkke blev de fleste bedt om at gå, så der kun var Løkke, Jensen, Richter og Krarup tilbage i kælderlokalet.

- Jeg er den dag i dag fuld af forundring over Løkkes version. Og normalt er jeg af den opfattelse, at den slags ikke skal genfortælles.

- Men det vælger jeg alligevel at gøre, fordi Løkkes version er forkert, skriver Krarup i bogen, som Ekstra Bladet har fået lov til at læse uddrag af.

Her et uddrag fra bogen. Vi kommer ind, da det kun er Claus Richter, Lars Løkke Rasmussen, Kristian Jensen og Lars Krarup tilbage i kælderen:

"Løkke var rolig. Han tændte en ny cigaret og sagde henvendt til Kristian: ”Nå, skal vi ikke se at finde en løsning på den her situation?” Jeg sagde til Kristian, at jeg ikke troede, han havde stemmer nok til at få indkaldt til et ekstraordinært landsmøde. Skulle jeg tage fejl, så vurderede jeg, at han ikke ville være i stand til at slå hverken Løkke eller Gade på et nyt landsmøde. Og skulle jeg også fejle i den analyse, ville han som sejrherre stå tilbage med et splittet parti. Jeg mindede ham om Socialdemokraterne efter Nyrups og Aukens ødelæggende opgør i sin tid."

Løkke vil se fremad

Ekstra Bladet har bedt Løkke om en kommentar til Krarups påstand. Løkke har sendt følgende citat til avisen:

- Jeg er har hverken lyst eller behov for at være i ordkrig med gode Venstrefolk, som jeg har arbejdet tæt og tillidsfuldt sammen med i mange år.

- Jeg har ikke sagt eller skrevet ét ondt ord om en eneste af dem. Kunne ikke drømme om at beklikke deres motiver, selv om de øjensynlig har et andet behov hvad angår min person.

- Jeg ser fremad – og det burde de måske også begynde at gøre. Personligt bruger jeg dage, aftener og weekender på mit netværk og på at stable et parti på benene, fordi jeg simpelthen ikke kan lade være, siger Løkke til avisen.

Der er gode nyheder til danskere med hang til sydens sol.

For Udenrigsministeriet har lempet rejsevejledningen for tre italienske regioner, samt Tyskland, Østrig, Polen og Rumænien.

Dermed undgår danske turister at skulle gå i isolation ved hjemkomst til fædrelandet.

Med den gode nyhed - velkommen til dagens overblik, som fortsætter de positive takter.

Danmark åbnes mere op

Fredag er genåbningen af Danmark fortsat, så vi med små, men sikre, skridt efterhånden kan vende tilbage til en endnu mere normal hverdag som før corona.

En lang række offentligt ansatte har i mere end ét år siddet hjemme foran de digitale skærme og udført deres arbejde. Men med den yderligere genåbning kan 20 procent af arbejdsstyrken nu vende tilbage til kontorerne.

Elever på landets ungdomsuddannelser har fået grønt lys til at vende tilbage på fuld tid til den fysiske undervisning, mens studerende på de videregående uddannelser er tilbage for halv kraft.

Det er muligt igen at forsamles flere, da forsamlingsloftet er hævet til 50 personer indendørs og 100 personer under åben himmel. Samtidig er restriktionerne blevet lempet i tog og busser, så flere passagerer kan benytte den kollektive trafik.

Det har også været en god dag for folk med hang til eksempelvis swingerklubber. I Tucan Club i Kolding melder ejeren om fuldt hus til fredagens genåbning - mod fremvisning af gyldigt coronapas og tilhørende billede-id.

SSI: Grænsen for kommunal nedlukning hæves

Men med den øgede genåbning følger bagsiden af medaljen - et øget smittetryk.

Tyra Grove Krause, der er afdelingschef ved Statens Serum Institut, forudser et stigende antal smittede danskere som følge af den øgede aktivitet i samfundet.

- Det er jo forventet i forbindelse med genåbning, at smittetallene stiger. Vi får vaccineret flere og flere, og derfor kan vi acceptere højere smittetal nu, end da nedlukningen begyndte, lyder analysen.

De seneste uger har den øgede smitte primært ramt flere kommuner i København og omegn, hvilket har fået Hørsholm til at lukke ned og Frederiksberg til at balancere på kanten.

Kommunerne har derfor opfordret til, at reglerne lempes for de automatiske nedlukninger, hvilket Statens Serum Institut har fundet forståelse for.

Det testkorrigerede incidenstal er fredag således blevet hævet fra 250 til 300 smittede per 100.000 borgere. Det bekræfter Sundhedsministeriet over for TV 2.

Vrede S-borgmestre lægger yderligere pres på Tesfaye

Kritikken mod regeringens beslutning om at placere et udrejsecenter for kriminelle, udvisningsdømte udlændinge på den sydligste del af Langeland er fredag fortsat med uformindsket styrke.

Fredag sendte tre socialdemokratiske borgmestre fra Sydfyn et protestbrev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvis ordlyd ikke var til at tage fejl af.

Borgmestrene fra Svendborg, Faaborg-Midtfyn og Ærø er "fuldstændig uforstående" overfor beslutningen, lyder det blandt andet.

Ifølge TV 2s politiske analytiker, Jesper Vestergren, er de vrede stemmer fra Sydfyn med til at øge presset på regeringen - især når den kradse kritik kommer internt i partiet.

Mattias Tesfaye har tirsdag efter pinse indkaldt til møde med partiernes ordførere om placeringen af udrejsecentret på Langeland.

Skrøbelig våbenhvile i Gaza

Mens de fleste danskere sov, trådte en våbenhvile for Gazastriben i kraft natten til fredag klokken 01.00 mellem Israel og den palæstinensiske Hamas-bevægelse.

Det sker efter 11 dage med talrige bombardementer og angreb fra begge sider, hvilket har medført tab på begge sider.

Flere end 1900 personer er siden 10. maj, hvor kampene brød ud, blevet såret i luftbombardementer.

Samtidig er mindst 230 palæstinensere blevet dræbt, mens Israel har opgjort dødstallet til 12 som følge af Hamas' raketter mod de israelske byer.

Men fredag eftermiddag er der udbrudt gadekampe mellem israelsk politi og palæstinensiske demonstranter i Jerusalem.

Våbenhvilen tegner til at være yderst skrøbelig, og derfor kræver flere lande, at der indledes reelle fredsforhandlinger mellem de notorisk stridende parter.

Danmark misser finalen i Eurovision

Dagens overblik slutter i en helt anden og langt mere kulørt boldgade.

Lørdagens finale i Eurovision bliver desværre uden Danmark, da den danske duo Fyr og Flamme ikke fik nok stemmer til at gå videre fra semifinalen.

Resultatet var ikke just, hvad Danmarks Radios Eurovision-redaktør havde drømt om.

- Det er eddermame skuffende. Det er det virkelig, siger Jan Lagermand Lundme.

Den musikalske nedtur sent i aftes betyder, at Danmark for første gang i fem år ikke er at finde i Eurovision-finalen.

I stedet må danskerne sætte deres lid til de fire øvrige nordiske lande. For både Island, Finland, Norge og Sverige er med, når kulminationen på glitter-og-glimmer-festen løber af stablen lørdag aften fra klokken 21.

Der skal gøres indhug i den danske fiskeflåde, hvor hvert femte fartøj, der bruges til såkaldt konsumfiskeri, skal fjernes og ophugges.

Sådan lyder forslaget fra Danmarks Fiskeriforening, der repræsenterer 1200 fiskere og cirka 700 fartøjer.

- Det er nødvendigt på grund af den regning, vi kommer til at betale for EU’s handelsaftale med Storbritannien, der blev indgået til jul, siger formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen, i forbindelse med foreningens generalforsamling.

Danske fiskere er utroligt hårdt ramt, og det er en træls situation

Rasmus Prehn (S), minister for landbrug, fødevare og fiskeri

Forslaget skønnes at koste i omegnen af 225 millioner kroner og er en del af et større udspil om fremtidens fiskerierhverv.

Færre fisk

Traditionelt har danske fiskere haft nem adgang til britisk farvand. Men det ændrede sig, da Storbritannien trådte ud af EU sidste år.

På forhånd var fiskerne udråbt som nogle af dem i Danmark, der ville blive ramt mest direkte af Brexit. I en rapport fra 2018 anslog forskere fra Aalborg Universitet eksempelvis, at fisk for op mod en milliard kroner og potentielt mere end 800 danske arbejdspladser kunne gå tabt.

Ifølge Svend-Erik Andersen er det netop fiskerne, der har betalt prisen, da EU og Storbritannien skulle blive enige om en ny handelsaftale som følge af det britiske farvel.

- Der er blevet betalt med kvoter, der er blevet afleveret til britiske fiskere for at indgå frihandelsaftalen. Det hele har ikke noget med fiskeri at gøre, så det er rimeligt, at man på den måde kompenserer de danske fiskere, siger Svend-Erik Andersen.

Handelsaftalen blev indgået juleaften sidste år, og som en del af aftalen skulle EU afgive kvoteandele til britiske fiskere for en række af de fælles bestande. Ifølge Fiskeristyrelsen svarer andelen, som fiskerne i EU skulle vinke farvel til, i gennemsnit til en fjerdedel af den værdi, EU-fiskerne havde fisket i britisk farvand.

Konsekvensen blev, sagt med andre ord, at der skulle fiskes færre fisk. Og det er derfor, at Danmarks Fiskeriforening mener, at der nu skal skæres ned i den samlede fiskeflåde.

- Vi har fået mange henvendelser fra vores medlemmer, der siger, at de ikke kan overleve det her. Der er nødt til at blive gjort noget, siger Svend-Erik Andersen og spår, at alternativet vil være konkurser blandt de danske fiskere.

- Det er en træls situation

Umiddelbart efter handelsaftalen mellem EU og Storbritannien sidste år anslog ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet, at Brexit ville komme til at koste danske fiskere 200 millioner kroner om året.

Som en del af handelsaftalen lagde EU 600 millioner euro, cirka 4,5 milliarder danske kroner, til side. Pengene skal bruges på at hjælpe fiskerinationer som Danmark på bagkant af Brexit-aftalen.

Til TV 2 fortæller Rasmus Prehn, at man fra dansk side kæmper for at få så stor en del af fiskerimillionerne fra EU som muligt, fordi Danmark er et af de lande, der har fisket mest i britisk farvand.

- Jeg er parat til at give en håndsrækning. Danske fiskere er utroligt hårdt ramt, og det er en træls situation. Det er svære tider for danske fiskere, og derfor skal vi hjælpe så meget, som vi kan. Der er heldigvis en Brexit-reserve til det her, siger Rasmus Prehn og kalder forslaget fra Danmarks Fiskeriforening for en "ikke urealistisk" løsning.

Ministeren nævner dog samtidig andre muligheder – eksempelvis tilskud til ny teknologi og muligheden for at fiske efter andre arter.

Tal fra Danmarks Fiskeriforening viser, at antallet af danske fiskefartøjer er blevet halveret siden 2000. De seneste ti år har den samlede størrelse af alle fartøjerne – den såkaldte tonnage – dog været nogenlunde stabil, ligesom antallet af erhvervsfiskere har det.

Rapporten viser også, at det er i Nordsøen, de danske fiskere fanger klart størstedelen af deres fangst. Mere end halvdelen af den samlede fiskeriomsætning stammer fra Nordsøen.

Især fra havnene i Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Thyborøn blev en stor del af det såkaldte konsumfiskeri hentet ind. Det er de fisk, der typisk bliver brugt til fødevare til mennesker.

Fredag trådte den seneste genåbning af landet i kraft.

Blandt andet er forsamlingsloftet nu hævet fra 25 til 50 indendørs og fra 75 til 100 udendørs, mens elever på landets uddannelser endelig kan vende tilbage til klasselokalerne på fuld tid.

Men samtidig registrerede Danmark fredag det næsthøjeste antal smittede siden januar.

Så hvor meget kan vi forvente, at smitten kommer til at stige? Er der grund til bekymring? Og hvornår kan vi regne med at få has på coronavirussen?

Det har TV 2 her samlet tre eksperters bedste bud på.

I juni kan 2000 blive smittet om dagen

Ifølge Henrik Nielsen, overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aalborg Universitetshospital, og Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet, er det helt normalt, at smitten stiger, når restriktionerne lempes.

Derfor forventer de også begge, at smittekurven bliver ved med at kravle opad i løbet af juni.

- Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi om en måned har omkring 2000 positive test om dagen og en positivprocent på omkring 1, siger Henrik Nielsen.

Og spørger man Hans Jørn Kolmos, lyder de tal som et fornuftigt bud.

- Vi ser nu konsekvenserne af den brede genåbning af samfundet, og det er nok ikke helt ved siden af med et par tusinde daglige smittede, vurderer han.

Viggo Andreasen er dog mere optimistisk. Han er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, og regner netop nu på forskellige scenarier for, hvordan smitten kan udvikle sig fremover.

- Hvis vi holder et kontakttal på 1,3, hvilket svarer til, at vi holder afstand og bruger coronapasset en måned endnu, vil epidemien komme op på cirka 1500 smittede i løbet af juni, fortæller han.

Får ikke alarmklokkerne til at ringe

Alligevel er de tre eksperter ikke videre bekymrede.

- Det er jo på en måde en tredje bølge, men stigningen er ikke så stejl som tidligere. Så det er ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe, siger Henrik Nielsen.

Vaccinationerne af de ældste og mest sårbare betyder nemlig, at smitten lige nu først og fremmest spredes blandt unge. Og derfor forventer overlægen ikke markant flere indlagte på landets hospitaler.

Og ifølge Viggo Andreasens beregninger kommer vi slet ikke i nærheden af de indlæggelsestal, som ved årsskiftet pressede sundhedsvæsenet i bund.

- Vi forventer, at man kan komme op på omkring 60 indlæggelser om dagen. Men når det er yngre mennesker, er forventningen, at det bliver mindre alvorlige sygdomsforløb end tidligere, fortæller han.

Til efteråret er corona under kontrol

Samtidig viser de matematiske modeller, at smitten formentlig kommer til at toppe omkring 1. juli.

Men ifølge Viggo Andreasen er det estimat helt afhængigt af, hvor hurtigt landet lukker op, og om vaccinekalenderen udskydes endnu en gang.

- Der er lige nu et kapløb mellem udrulningen af vacciner, og hvor hurtigt epidemien vokser. Men omkring den dato forventer vi at nå et punkt, hvor vaccinerne begynder at vinde, forklarer han.

Både Hans Jørn Kolmos og Henrik Nielsen forventer da også, at pandemien er helt under kontrol til september.

Lige nu er planen, at alle voksne danskere skal have tilbudt en vaccine inden udgangen af august.

- Så vil bølgen være nedadgående igen, fordi der efterhånden ikke er særligt mange tilbage i Danmark, som er ubeskyttet. Og så har epidemier det med at dø ud af sig selv, fortæller Henrik Nielsen.

Mutationer kan slå os tilbage til start

Alligevel er det ifølge eksperterne for tidligt at slippe roret helt.

Det forventes nemlig, at sommerens varme vejr og udeliv ligesom sidste år vil gøre det sværere for coronavirussen at sprede sig. Men det er ingen garanti, understreger Hans Jørn Kolmos:

- Vi har med nogle mere smitsomme varianter at gøre end sidste år. Så de to effekter kan risikere at ophæve hinanden.

Samtidig hænger risikoen for endnu en ny mutation fortsat som en sort sky over de lyse fremtidsudsigter.

For bliver covid-19 pludseligt resistent over for de vacciner, som flere end en million danskere allerede er blevet stukket med, kan vi ifølge Henrik Nielsen blive slået tilbage til start.

- Både i år og de kommende år vil det nok være en blivende opgave for myndighederne at holde øje med, om en resistent virus pludseligt dukker op. For så kan vi i værste fald blive nødt til at starte forfra, siger han.

Loftet, for hvornår en kommune eller et sogn lukker ned, bliver lempet.

Det bekræfter Sundhedsministeriet til TV 2.

Indtil nu har et testkorrigeret incidenstal på 250 smittede per 100.000 borgere udløst en automatisk nedlukning af en kommune for at bremse smitteudviklingen. Men det skal nu hæves til 300.

Incidenstallet for nedlukningen af sogn hæves fra 500 til 600 smittede per 100.000 borgere.

- Det vil konkret betyde, at kommuner fortsat skal skal gøre alt, hvad de kan, for at bremse smittespredningen, men der er en lille smule mere luft, før man ser en nedlukning, siger sundhedsminister Magnus Heunicke til TV 2.

Den hævede grænsestigning skal forbi Epidemiudvalget, inden det træder i kræft. Det vil ifølge TV 2s oplysninger formentlig ske i midten af næste uge.

- Vi skal acceptere et højere smittetal

Udmeldingen om at incidenstallet skal hæves fra 250 til 300 kommer samme dag, som Statens Serum Institut (SSI) har meldt ud, at det er ved at være på tide at hæve grænsen.

Det sagde Tyra Grove Krause, afdelingschef hos Statens Serum Institut (SSI), til TV 2 tidligere fredag.

- Vi har hele tiden sagt, at det var en forudsætning, at man kunne være nødt til at justere på det hen ad vejen, og det skyldes, at man kan acceptere højere smittetal, sagde hun.

Hørsholm og Frederiksberg

Hørsholm Kommune er tidligere blevet lukket ned som følge af den automatiske nedlukning.

Hørsholm er sidenhen åbnet, men på Frederiksberg ligger incidenstallet på 216. For en uge siden var det 160, onsdag var det 200.

Dermed er kommunen også i risiko for at nedlukke, men med den nye grænsestigning, bliver det formentlig ikke aktuelt.