I USA kan vaccinerede droppe mundbind, og det er der to årsager til

Det kom bag på både eksperter, almindelige amerikanere og selv folkene i Det Hvide Hus, da de amerikanske sundhedsmyndigheder, CDC, i sidste uge kom med nye anbefalinger.

Nu kan alle amerikanere, der er blevet vaccineret mod coronavirus, smide mundbindet, når de opholder sig de fleste steder både indendørs og udendørs.

Vaccinerne er vejen tilbage til normalen, og derfor er det logisk, at der skal følge en frihed med at få dem

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Flere eksperter havde ellers forudsagt, at mundbindene ville være en del af vores epidemibekæmpelse et godt stykke tid endnu.

Så hvad ligger bag den overraskende beslutning?

Ifølge CDC er det særligt to ting, der har vejet tungt.

1) En mindre smitterisiko end frygtet

Først og fremmest tyder en del studier på, at vaccinerede personer ikke har en særlig stor risiko for at bære smitte videre til andre.

Senest har CDC offentliggjort et nyt, stort studie, der viser, at vaccinerede er godt beskyttet: Vaccinerne fra Moderna og Pfizers effekt lå på 94 procent efter to stik og 82 procent efter et enkelt stik.

Et andet studie fra Israel fulgte omkring 5500 vaccinerede hospitalsansatte over to måneder. Af dem udviklede otte symptomer på covid-19, mens 19 testede positive for virussen uden at have symptomer.

Generelt ser det altså ud til, at vaccinerede sjældent bliver smittet, og hvis de gør, er sygdomsforløbet mildere - i visse tilfælde er der tale om så små mængder af virus, at det kan være svært at måle. Og den lavere virusmængde begrænser risikoen for at smitte andre.

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet, kalder det at stoppe smitten "et af mundbindets primære funktioner". Så de nye studier fra virkeligheden er et godt argument for CDCs anbefalinger.

- Hvis ikke vi har tillid til, at vaccinerede ikke kan smitte andre, så kommer vi aldrig tilbage til normalen, siger han.

2) Virker bedre mod varianter end frygtet

Det andet ben i CDCs nye retningslinjer er vaccinernes effekt mod varianter.

Bekymringen har været, at nye varianter af virussen ville svække vaccinerne, men ifølge CDC ser det ikke ud til at være tilfældet med hverken den britiske variant B117 eller sydafrikanske B1351, der er mest udbredt i USA.

Selv om vaccinerne indtil videre har en dokumenteret beskyttelse mod virusvarianterne, kan det dog ændre sig.

For eksempel viste AstraZenecas vaccine sig at have en nedsat effekt mod den sydafrikanske variant, og på samme måde kan der dukke nye, vaccinesvækkende varianter op.

Men hvis det sker, er der ikke andet at gøre end at tage nogle af de midler, vi ved virker på smitten - om det så er mundbind, nedlukninger eller afstandskrav - i brug, mener Jan Pravsgaard Christensen.

- Så må man tage det til den tid og skrue på de forskellige knapper, vi har - det er jo sådan, man forholder sig til alting i den her pandemi, siger han.

Hvad så med Danmark?

De danske retningslinjer er, at vaccinerede skal opføre sig stort set, som de gjorde, inden de fik to vaccinestik.

- Selvom du er blevet vaccineret, skal du fortsat følge Sundhedsstyrelsens generelle, gode råd om smitteforebyggelse, står der i Sundhedsstyrelsens pjece til vaccinerede danskere. Det indebærer blandt andet mundbind på restauranter, i butikker og i offentlig transport.

Spørgsmålet er så, om den amerikanske anbefaling kan ændre på det?

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen er der desværre længere udsigter til, at vaccinerede danskere kan smide mundbindene.

- Jeg har ikke de store bekymringer ved den amerikanske beslutning, men det er stadig for tidligt at udfase herhjemme, fordi situationen er anderledes, siger han.

Det er særligt forskellen i antallet af vaccinerede, der gør, at en lignende dansk anbefaling ligger et stykke væk: I USA er 37 procent af befolkningen færdigvaccineret, mens det herhjemme drejer sig om knap hver femte indbygger.

Fordi det endnu er et fåtal af danskerne, der er færdigvaccineret, kan det skabe forvirring, hvis de tager mundbindene af, forudser Jan Pravsgaard Christensen.

Det er særligt større arrangementer, Jan Pravsgaard Christensen har svært ved at se for sig i en delvis mundbindsfri version.

- På for eksempel et stadion kan det hurtigt blive et rod, siger han.

Den magiske grænse

En anden af Jan Pravsgaard Christensens bekymringer er, at vaccinerede uden mundbind kan blive det, der får utålmodige uvaccinerede danskere til at droppe mundbindet.

Sker det, risikerer man højere smittetal, hvilket kan trække epidemien ud.

Men er det ikke fornuftigt, at vaccinerede får glæde af de to stiks effekt?

Det korte svar er "jo", siger Jan Pravsgaard Christensen, inden han giver et lidt længere svar:

- Vaccinerne er vejen tilbage til normalen, og derfor er det logisk, at der skal følge en frihed med at få dem. Vi skal jo heller ikke holde alle restriktioner, selv om ti procent af os ikke vil vaccineres. Men lige nu er det stadig for usikkert, siger han.

Jo flere, der er blevet vaccineret, jo bedre mening giver det at droppe mundbindene. Den magiske grænse for, hvornår udfasningen bør ligge, skyder Jan Pravsgaard Christensen til at være ved omkring 50 procent vaccinerede danskere.

- Men i sidste ende er det en politisk beslutning, siger han.

USA’s udenrigsminister til TV 2: Vi er tilbage som ledere

Den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, blev fanget af verdenspolitikken under sit besøg i København.

Et besøg på forbrændingsanlægget Amager Bakke med fokus på klimaet blev aflyst i sidste øjeblik mandag eftermiddag, da den amerikanske udenrigsminister måtte hjem på hotelværelset for at tale i telefon om konflikten i Mellemøsten.

- Israel har en ret til at forsvare sig selv. Der er ingen lighed mellem en terrorgruppe, der vilkårligt affyrer raketter mod civile, og et land, der forsvarer sin befolkning. Men når det er sagt, har Israel som et demokrati et ekstra ansvar for at undgå civile tab og især børn og også passe på, at journalister og læger ikke bliver ramt, siger Antony Blinken til TV 2’s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz, om konflikten.

Intet land kan gøre det alene

Før konflikten mellem israelerne og palæstinenserne trængte sig på, var det især klimaforandringer og det arktiske område, der havde været på dagsordenen.

Antony Blinken understregede stærkt, at USA er tilbage i sin traditionelle lederrolle, blandt andet symboliseret ved, at USA nu er genindtrådt i Parisaftalen om klimaet, som den tidligere præsident Donald Trump trak USA ud af.

- Når vi er væk, er der andre, der vil forsøge at udfylde dette vakuum. Eller endnu værre, at ingen vil gøre det, forklarede han.

- Det internationale samarbejde har aldrig været vigtigere. Når man ser på de spørgsmål, der virkeligt betyder noget for både danskere og amerikanere – klimaforandringerne, pandemien, de nye teknologier – er der ikke et af disse problemer, der kan håndteres af et land alene, siger han.

På vej til Arktisk Råd

På grund af Grønlands strategiske placering tæt på USA er Danmark en vigtig spiller i Arktisk Råd, og Antony Blinken landede netop i København på vej til møde i Arktisk Råd på Island onsdag og torsdag.

Amerikanernes interesse for Grønland skyldes to ting. For det første har Grønland strategisk militær betydning, beliggende lige mellem USA og Rusland, hvilket placeringen af Thule-radaren er et godt eksempel på. For det andet betyder klimaforandringerne, at man i løbet af nogle år kan sejle nord om Grønland, så det bliver en ny isfri hovedfærdselsåre for international handel.

Det gør Danmark - og Grønland - til en af de vigtigste allierede for amerikanerne i Arktis. Blinken påpeger særlige sammenfald af interesser mellem USA og Danmark på dette område. Han fremhævede, at Danmark som det eneste land i verden er medlem af både EU, NATO og Arktisk Råd.

- Vi har et bemærkelsesværdigt stærkt samarbejde med Danmark. Som en del af det har vi et stærkt samarbejde med Grønland inden for handel og investeringer. Turisme, grønne løsninger, ny teknologi, meget praktiske ting, siger han til TV 2.

Danmark vedtog tidligere i år at bruge 1,5 milliarder kroner på øget overvågning af Grønland og Færøerne – et tiltag, der kommer amerikanernes ønsker i møde på to områder.

Dels lukker det nogle huller i den danske overvågning af de enorme grønlandske landområder, dels bringer det Danmark et symbolsk skridt nærmere det erklærede mål at bruge to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsudgifterne.

Det løfte har USA – ikke mindst under den tidligere præsident Donald Trump – presset voldsomt på for at få de europæiske allierede lande som Danmark til at opfylde.

Mandag aften forlader Antony Blinken Danmark og rejser til Island.

Hjemmearbejde skal fortsætte til efter sommerferien, vurderer SSI

I over et år har mange danskere arbejdet hjemmefra, og trangen til eftermiddagskage og hyggesnak med kollegerne over kaffemaskinen er for alvor ved at melde sig.

Men langt de fleste må væbne sig med tålmodighed lidt endnu.

Ifølge Statens Serum Institut (SSI) er det nemlig kun 20 procent af de omkring 600.000 hjemmearbejdende, som kan vende tilbage til arbejdspladsen 21. maj.

Det fremgår af et notat fra SSI, som TV 2 er i besiddelse af.

En plan i tre faser

Konkret foreslår SSI en plan for tilbagevenden til fysisk fremmøde på arbejdspladser i tre faser.

Ifølge prognoser kan 50 procent vende tilbage 14. juni, eller når alle borgere over 50 år har fået det første vaccinationsstik - hvis de vil.

Og efter sommerferien kan 100 procent af de hjemmearbejdende vende tilbage, hvis det vurderes forsvarligt af sundhedsmyndighederne.

I notatet fra SSI fremgår det, at det er op til den enkelte arbejdsplads at implementere planen inden for den gældende fase.

- I den forbindelse kan der for eksempel tages hensyn til medarbejdere i særlige funktioner, hvor opgaverne løses bedst ved fysisk fremmøde, hensyn til mental og fysisk trivsel, hensyn til nye medarbejdere, hensynet til de ansattes ønsker, vaccinationsstatus eller øvrig immunitet, står der.

Statens Serum Institut bemærker desuden, at der fortsat bør gælde en opfordring til test i forbindelse med fysisk fremmøde eller mindst én gang om ugen ved fuldt fremmøde.

Forhandlingerne er i gang

Anbefalingerne fra SSI er et oplæg til de politiske forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet, der er påbegyndt mandag eftermiddag.

Udover hjemmearbejde skal partierne blandt andet diskutere yderligere genåbning af de videregående uddannelser og coranapasset.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren forventer, at partilederne bliver enige om en stor genåbning, hvor blandt andet coronapasset vil ændre sig til en såkaldt "kørekortsordning".

Hvorvidt, der lander en aftale mandag, er fortsat uvist.

Kreta venter på turisterne, og imens udfordrer de lokale restriktionerne

Tre tomme shotglas hamres i bordet på en restaurant på den græske ferieø Kreta. Specialiteten raki med den høje alkoholprocent glider fint ned hos brødreparret Per og Jan Vium og deres fælles kammerat Henrik Nilsson.

Sammen sad de på det første direkte fly fra København til Kreta, siden coronakrisen slog rejsebranchen omkuld og fjernede muligheden. Til stor begejstring for de tre pensionister ser det ikke ligefrem ud til, at de skal slås om pladsen på øen med andre turister.

- Hvis vi vil se danskere, kan vi jo bare gå ned i supermarkedet derhjemme, siger Per Vium.

- Da jeg var her for 30 år siden, var der ikke særlig mange turister. Siden er det eksploderet, men nu minder det jo om dengang igen, supplerer Jan Vium.

Fredag 14. maj skød Grækenland officielt turistsæsonen i gang, da flere restriktioner blev sløjfet. Men noget tyder på, at det i højere grad er øens beboere, der udnytter de mange nye muligheder. Og måske de endda også lykkes med at løbe om hjørner med de få restriktioner, der er tilbage.

- Vi mangler turisterne

Blandt de største lempelser i de græske coronarestriktioner er muligheden for at gå på bar og restaurant til klokken 00.30. Først fra det tidspunkt starter udgangsforbuddet, som varer til klokken 05.00.

Og lørdag aften, dagen efter de lempede restriktioner trådte i kraft, viste taknemmeligheden sig tydeligt i byen Chania på Kreta. Gæsterne strømmede til restauranterne, glassene blev fyldt med lokal vin, og græske specialiteter fandt vej til tallerkenerne.

Umiddelbart lignede det en god aften for restauranternes kasseapparater, der har været faretruende tomme under coronakrisen. Men der var et problem.

- Der er kun lokale, sagde en tjener opgivende, mens han skænkede rødvin.

- Vi mangler turisterne. Det er nu om sommeren, vi skal tjene vores penge her på Kreta og i Grækenland.

Bøder op mod 10.000 euro

Tjeneren havde mundbind på, og det samme havde hans kolleger. Det skal faktisk alle, der opholder sig på offentligt tilgængelige områder i Grækenland. Men et kig rundt i byen lørdag aften afslørede en noget anden virkelighed.

Talrige mennesker passerede de mange restauranter, der i bedste turiststil ligger på række ned til vandet. Størstedelen havde enten helt kvittet mundbindet eller sat det under hagen. Klar til at hive det op, hvis politiet skulle komme forbi.

Bærer man ikke mundbind, kan man risikere en bøde på 300 euro. Du må dog gerne tage det af, når du sidder ved et bord på restaurant, eller hvis du lægger dig på en solseng på stranden.

Bøden er også på 300 euro, hvis du overtræder udgangsforbuddet.

Kort før klokken 00.30 lørdag aften begyndte en politibil at cirkulere rundt blandt restauranterne. Lukker de ikke til tiden, kan de få en bøde på 10.000 euro.

Der var der dog ikke meget, der tydede på, at grækerne var synderligt tyngede af hverken udgangsforbud eller politibil. Som videoen herunder viser, var der stadig godt gang i den gamle bydel i Chania et kvarter efter, at udgangsforbuddet var startet.

Frustration over pandemien

Politiet har ikke været ivrige med bødeblokken den seneste tid, når det gælder brud på coronarestriktionerne. Det fortæller flere lokale. Heriblandt græske Sofia Kasselaki, der arbejder som guide på et af byens museer.

- Betjentene er begyndt at løsne op, siger hun.

Den græske museumsguide peger på, at der er en forståelse blandt både borgere og politi for, at folk er frustrerede over pandemien. Stemningen omkring coronarestriktionerne på Kreta er derfor forholdsvist afslappet, mener hun.

- Det er sådan, det er med grækere. Vi har svært ved at følge regler, siger hun og griner bag det mundbind, hun dog sørger for at have på, når hun arbejder.

En elastisk politibetjent

En lokal politimand igennem tyve år ved navn Nikos bekræfter Sofia Kasselakis tese. Han siger dog, at hans udtalelser muligvis afviger fra den officielle linje fra politiet, og derfor stiller han ikke op med efternavn og billede.

- Folk er jo så trætte af coronasituationen, så vi prøver at være mere elastiske. Vi vil alle sammen gerne tilbage til normalen, siger han.

Han medgiver, at det er politiets opgave at sikre, at befolkningen og turisterne overholder de gældende coronaregler. Derfor minder betjentene også venligt folk om at huske deres masker og om ikke at være ude efter 00.30, siger han. I sjældne tilfælde ender det med, at der udskrives bøder.

- Restriktionerne ændrer sig hele tiden, og vi får ikke noget ud af at være for restriktive og ende i slåskampe med befolkningen, siger han.

Grækenland er stadig orange

Tilbage ved de tre pensionister fra Danmark er planerne ved at blive lagt for ferien. De skal en tur forbi restauranter, de før har besøgt ved rejser til øen. De skal til stranden, de skal drikke øl, og de skal slappe af, inden turen igen går til Danmark.

Grækenland er stadig orange på Udenrigsministeriets rejsevejledning, og en rejse hertil derfor koster en tur i karantæne ved hjemkomst. Det kan undgås, hvis man som Per Vium er færdigvaccineret, eller hvis man er tidligere smittet.

De kriterier opfylder Henrik Nilsson og Jan Vium ikke. De er derfor indforståede med karantænen.

- Vi er pensionister, så det er ikke svært at være isoleret. Det er vi meget alligevel, siger Jan Vium.

12 kommuner med høj incidens: – Jeg tror, vi kommer til at lukke, siger borgmester

Ved et incidenstal på over 250, lukker man en kommune for at forhindre yderligere smittespredning. Og den grænse nærmer flere kommuner sig nu.

Ishøj Kommune topper listen over kommuner med det højeste incidenstal - altså antallet af smittede per 100.000 indbyggere. Det tal ligger nu på 191.

Tirsdag holder byrådet i Ishøj et ekstraordinært møde om situationen, og kommunen er klædt på til en nedlukning. De har jo prøvet det før, siger borgmesteren i Ishøj, Ole Bjørstorp (S):

- Jeg tror – set med dagens briller – at vi kommer til at lukke, men det håber jeg, at vi kan gøre noget ved.

I alt 12 kommuner har lige nu det, der betegnes som "høj incidens" - det vil sige over 150. Se dem herunder:

- Nu er det vores tur

Ved smittetal, der overstiger grænsen, udløses en automatisk nedlukning i syv dage af blandt andet grundskoler, klubtilbud, uddannelsesinstitutioner, kulturaktiviteter samt lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter.

Derudover kan de enkelte kommuner vælge at lukke forretninger og serveringssteder.

Hvis smittetallet er nedbragt efter syv dage, kan kommunen åbne igen.

I Norddjurs Kommune - der ligger nummer tre på listen med et incidenstal på 175 - holdt økonomiudvalget et møde i weekenden om den tiltagende smittesituation.

Her ”noterede man sig”, at der var overblik over, hvilke klasser på hvilke skoler der er ramt og i karantæne, diskuterede den ”meget direkte og effektive” smitteopsporing, samt at kommunen har været til stede på gaden og på sociale medier for at minde om for eksempel test og isolation ved smitte. Det fortæller borgmester Jan Petersen (S).

- Landet er jo i gang med en genåbning, og så tror jeg, vi kommer til at se epidemien skifte kommune, ligesom der tidligere har været udbrud i Randers og Hørsholm. Nu er det vores tur, siger Norddjurs' borgmester.

Opfordrer borgere til at blive testet

Hverken Norddjurs eller Ishøj har besluttet, om en eventuel nedlukning også vil omfatte butikker og serveringssteder. Jan Petersen regner med at diskutere det med Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis det når til en nedlukning.

Begge borgmestre opfordrer deres borgere til at blive testet.

- Overhold de regler, som alle er fortrolige med - hold afstand, brug mundbind, lad dig teste, og er der en positiv test, så snakker vi om, hvordan du griber det klogt an, siger Jan Petersen.

Hørsholm er den kommune, der senest har været lukket ned. Incidenstallet har dog ligget under 250 syv dage i træk, og nu genåbner kommunen.

Fra tirsdag kan kommunens skoler, kultur- og fritidsaktiviteter og de liberale erhverv genåbne, oplyser Hørsholm Kommune mandag.

836 nye tilfælde af coronavirus i Danmark

Der er det seneste døgn registreret 836 nye smittetilfælde i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det laveste antal smittetilfælde de seneste ti døgn, men det skal ses i lyset af, at antallet af tests er et stykke under normalen.

Der er det seneste døgn kommet svar på 138.799 PCR-tests, som tages i halsen, og det er det laveste antal PCR-tests siden begyndelsen af april.

Det er dog eksklusive lyntest, hvor der er foretaget 343.849 det seneste døgn.

De indgår ikke i smittetallet, da svaret fra lyntest ikke vurderes at være lige så præcist som ved en PCR-test. Derfor anbefales man at tage en PCR-test, hvis lyntesten er positiv.

Forhandler om genåbning

På landets sygehuse er antallet af indlagte med coronavirus steget med 9 til 173.

Udviklingen kan skyldes, at der normalt bliver udskrevet færre patienter i weekenden.

Da tallene trækkes mandag morgen, vil eventuelle udskrivelser først ses i tirsdagens opgørelse.

Mandag er der politiske forhandlinger om den næste fase af genåbningen, der står til at træde i kraft fredag 21. maj.

Ifølge Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, kan der være grund til at afvente de næste dages tal for antallet af smittetilfælde og indlagte, før der genåbnes yderligere.

- Jeg tror, at man skal være meget forsigtig, før man har set tallene for de næste fem dage.

- Fordi hvis vi igen begynder at kravle over 1000 nye smittetilfælde dagligt, og indlæggelserne stadig stiger med 5-10 stykker hver dag, så er der noget, vi ikke har kontrol over, siger Eskild Petersen.

Ét dødsfald

Der er det seneste døgn registreret ét coronarelateret dødsfald. Samlet er Danmark oppe på 2503 dødsfald med virusset.

På vaccinationerne er der det seneste døgn givet 34.087 vaccinestik.

Status er, at 1,66 millioner i Danmark har fået første stik. Det svarer til 28,4 procent af befolkningen.

Heraf har 1,04 millioner fået begge stik. Det er 17,8 procent af befolkningen.

Indisk variant kan være mere smitsom end den britiske – og det bekymrer SSI

I Storbritannien er den indiske variant af coronavirus genstand for stigende bekymring. Senest har en britisk ekspertgruppe vurderet, at varianten er mere smitsom end den britiske variant.

Og det giver også anledning til bekymring i Danmark, lyder det fra Tyra Grove Krause, der er faglig direktør i Statens Serum Institut.

- Der har jo været en mistanke om øget smitsomhed, og det ser nu også ud til at være tilfældet i England, hvor man kan se en vækst af den indiske variant, og hvor den i nogle områder ser ud til at fordobles hver uge. Så det er selvfølgelig en variant, vi er bekymrede for kan sprede sig i Danmark, siger hun til TV 2.

Når Statens Serum Institut (SSI) hidtil har givet opdateringer på den indiske variant, B1617, har vurderingen været, at den ikke var særlig bekymrende.

Det skrev SSI i en pressemeddelelse 27. april, og 10. maj lød det, at befolkningen skulle ”overlade bekymringen til myndighederne”.

Men B1617 er en variant, som SSI er bekymret for, understreger Tyra Grove Krause, og det nye estimat fra den britiske ekspertgruppe ændrer også SSI’s foreløbige vurdering af varianten.

- Det gør selvfølgelig, at den her mulige bekymring nu er blevet reel i forhold til dens smitsomhed, siger hun.

Op til 50 procent mere smitsom

Det britiske estimat er lavet af ekspertgruppen SAGE, der rådgiver den britiske regering om coronavirus.

Estimatet vurderer, at den indiske variant ”højst sandsynlig” er mere smitsom end den britiske variant, og at den realistisk set kan være op til 50 procent mere smitsom.

Det giver grund til påpasselighed herhjemme, for det vil udfordre den danske epidemikontrol, lyder det fra Mads Albertsen, der er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

- Hvis det virkelig er rigtigt, at den er 50 procent mere smitsom, så har vi et problem. Men jeg tror, det er alt, alt, alt for tidligt at konkludere lige nu, siger han.

Kan blive den dominerende variant

Mads Albertsen står i spidsen for et projekt, der overvåger coronavirus i Danmark med henblik på at finde nye varianter. Han understreger, at det britiske estimat er meget tidligt og lavet på baggrund af relativt få tilfælde i Storbritannien og derfor skal tages med forbehold.

I Storbritannien er forventningen, at den indiske variant med tiden bliver den dominerende variant i landet. Sådan lød det i weekenden fra regeringens ledende sundhedsrådgiver, Chris Whitty.

I Danmark er den britiske variant, B117, den dominerende. Men hvis den indiske virkelig er 50 procent mere smitsom, vil den også blive den dominerende variant i Danmark – og resten af verden, fastslår Mads Albertsen.

- Medmindre vi laver en stram nedlukning igen, kan vi ikke holde den ude, siger han.

Selvom vi kan være heldige at have epidemien under kontrol, inden den indiske variant i givet fald for alvor gør sit indtog i Danmark, er det alligevel bekymrende, hvis den spreder sig i resten af verden med den hast, som det britiske estimat antyder.

- Problemet er, at hvis vi får en mere smitsom variant, får vi flere tilfælde af virus, hvilket giver virus flere muligheder for at mutere. Det skal vi generelt have stoppet, fordi den næste store udfordring er, hvis der på et tidspunkt opstår nogle varianter, der kan undgå vaccinerne, siger Mads Albertsen.

52 tilfælde i Danmark

I Danmark er der fundet 52 tilfælde af den indiske variant siden uge 13, oplyser SSI til TV 2.

Og faglig direktør Tyra Grove Krause hæfter sig også ved, at vi indtil videre ser ud til at holde den under kontrol. Blandt andet på grund af en intensiveret smitteopsporing.

- Det er ikke sådan, at vi ser en voldsom vækst i den. Den har ligget nogenlunde stabilt og er begrænset til nogle enkelte smittekæder, hvor den er blevet introduceret via rejsende, siger hun.

Men variantens tilsyneladende øgede smitsomhed understreger, at vi fortsat skal holde smittetrykket nede, da vi ellers risikerer en opblussen i den indiske variant, som vil udfordre smitteopsporingen og dermed kontrollen med virussen.

- Så vil vi klart blive udfordret, og så er der risiko for, at vi får en tredje bølge, fastslår Tyra Grove Krause.

Der er endnu ikke noget, der tyder på, at den indiske variant er mere modstandsdygtig over for vacciner, hverken ifølge SSI eller de britiske eksperter.

SSI: Massetest og lokale nedlukninger skal fortsætte, selvom epidemien er under kontrol

Coronapandemien er fortsat under kontrol, konkluderer Statens Serum Institut i et notat, som TV 2 er i besiddelse af.

- På trods af stigningen i antallet af nye tilfælde holder den observerede udvikling sig fortsat under niveauet for de tidligere prognoser for både smittetal og indlæggelser, og der vurderes at være bevaret epidemikontrol, står der i notatet.

Ifølge SSI er det på grund af modellen for automatiske nedlukninger og det massive antal tests, at vi har bevaret kontrollen.

Notatet er sendt til partiledere og ordførere forud for mandagens politiske forhandlinger om yderligere genåbning af samfundet.

Smittetrykket skal holdes nede

På trods af at smittespredningen er under kontrol, vurderer SSI, at genåbningen fortsat bør ske forsigtigt og trinvis, så der kan reageres hurtigt, hvis det bliver nødvendigt.

Selvom stigningen i smitte ikke giver lige så mange indlæggelser som tidligere, fordi mange ældre nu er vaccineret, er det nemlig stadig vigtigt, at smittetrykket holdes stabilt, påpeger SSI:

- Udover at bevare epidemikontrollen i forhold til belastning af sundhedsvæsenet, kan det være hensigtsmæssigt at holde smittetrykket nede for at forebygge spredning med nye virusvarianter, der har en øget smitsomhed, øget alvorlighed, eller som er koblet til nedsat effekt af antistoffer.

Ifølge SSI har det ved det aktuelle smitteniveau været muligt at begrænse smittespredningen af nye virusvarianter med intensiv kontaktopsporing, men i takt med stigende smitte vil denne indsats blive udfordret.

- Der er i de seneste uger set flere eksempler på større udbrud med mere smittesomme virusvarianter, og det må forventes, at der ved stigende smittetal generelt vil være en øget risiko for smittespredning med nye virusvarianter, der ikke effektivt kan inddæmmes med intensiv kontaktopsporing, står der i notatet.

Nedlukninger og coronapas er afgørende

For at holde smitten nede er det ifølge SSI afgørende, at den nuværende model for lokale nedlukninger bevares.

- Den lokale nedlukningsmodel vurderes at være et vigtigt redskab til at kunne bryde smittekæderne lokalt, og derved fungere som en mekanisme til at kontrollere epidemiudvikling nationalt, skriver SSI.

Også coronapasset bliver nævnt som afgørende for at mindske smitten.

- Brugen af coronapas forventes at mindske risikoen for superspredningsbegivenheder samt bevare incitamentet for den enkelte til at blive testet, skriver SSI.

Netop coronapasset er en af de ting, som med al sandsynlighed vil blive diskuteret ved de politiske forhandlinger i eftermiddag, fordi flere politiske partier ønsker en såkaldt "kørekortsmodel".

Stor genåbning bekymrer

Som oplæg til genåbningsforhandlingerne har SSI vurderet risikoen ved 14 konkrete lempelser, der kan træde i kraft 21. maj, hvis der er politisk flertal for det.

Overordnet konkluderer SSI, at kombinationen af alle 14 lempelser vil indebære "høj risiko for væsentlig smittespredning".

- Der må forventes flere lokaliserede udbrud i det omgivende samfund herunder skoler, daginstitutioner, arbejdsplader og på tværs af husstande, står der i notatet.

De 14 tiltag er vurderet ud fra fem kategorier: lav, lav-middel, middel, middel-høj og høj.

Under tv-optagelser kom ekspert med dyster profeti – få måneder senere blev den virkelighed

Kameralinserne var rettet mod zoolog Anders Kofoed og professor i biodiversitet Carsten Rahbek, da de en overskyet efterårsdag i 2019 gik gennem naturområdet Amager Fælled.

Løfter vi blikket en smule, vil vi se de større årsager til, at pandemierne opstår

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet

Som førende ekspert inden for sit felt skulle professoren medvirke i dokumentaren 'Da insekterne forsvandt'. Nærmere bestemt skulle han fortælle om den presserende krise, som både Danmark og verden står midt i: biodiversitetskrisen.

Den måde, vi mennesker driver rovdrift på naturen, vil nemlig i værste fald få store konsekvenser, gjorde Carsten Rahbek klart for de rullende kameraer.

- Det, jeg frygter mest ved vores ødelæggelse af naturen, er, at vi får en ny global epidemi, sagde han.

Netop de ord husker professoren særligt tydeligt fra interviewet.

For bare få måneder senere kom de første rapporteringer om en ny virus, som spredte sig i Kina.

I dag – halvandet år senere – har store dele verden været lukket ned, der er rift om vacciner og mere end 3,3 millioner mennesker er døde med coronavirussen i kroppen.

Øverst i artiklen kan du se optagelserne fra 2019.

Verdens natur og dyreliv lider

Da Carsten Rahbek kom med sin profeti i 2019, vidste han intet om den ny coronavirus med det officielle navn SARS-coV-2. Men han vidste, at der var en høj risiko for, at hans frygt blev til virkelighed.

- Folk tænker nok: "Her står der en gal forsker og siger, at han forudså det hele". Men i forskningen er der faktisk bred enighed om, at epidemier sandsynligvis i dag og fremover vil ramme os mennesker med større hyppighed end tidligere, siger han i dag.

Den samme konklusion bringer 22 internationale eksperter i FN's biodiversitetspanel IPBES' seneste rapport fra 2020.

Svaret på, hvorfor det forholder sig sådan, kan ifølge eksperterne netop findes i biodiversiteten. Eller nærmere: Tabet af biodiversitet, som de sidste 50 år er sket med en foruroligende hast.

Listen over truede dyr, planter og svampe er blevet længere og længere. Det samme gælder listen med arter, som helt er uddøde i naturen.

- Vi lever i en tid med masseuddøen. Det sker med en hastighed, som ikke er sket, siden dinosaurerne uddøde for 65 millioner år siden, siger Carsten Rahbek.

Og det gør os mennesker særligt sårbare.

Mennesker er blevet de perfekte "sygdomsværter"

I dag udgør mennesker og vores husdyr som kvæg og svin hele 96 procent af massen af alle pattedyr på jorden. Kun 4 procent af pattedyrene er altså vilde dyr.

Paradoksalt nok er det ikke en fordel at være en altdominerende art. Det gør os nemlig til eftertragtede værter for sygdomme.

- Der er hundredetusindvis af mikrober, som også skal overleve. De holder ikke strategiske topmøder om, hvor de skal være, men det er klart, at hopper de til mennesker eller vores husdyr, så er der nærmest uudtømmelige resurser og forudsigelige levevilkår år efter år. Det er et godt sted at etablere sig, forklarer Carsten Rahbek.

Uden et rigt plante- og dyreliv og store økosystemer i den vilde natur er det således nemmere for virusser at mutere og sprede sig hurtigt. Og flere gør det, viser forskningen.

Coronavirus menes eksempelvis at være vandret fra flagermus til mennesker.

Vigtigt med pandemiberedskab – men også en anden løsning

Virusser som MERS, SARS, ebola, hiv, vestnilfeber og zika deler alle samme historie som den nye coronavirus.

Jeg tror, at vi med coronapandemien har opdaget, at vi er biologiske væsner

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet

De kom også fra naturen og udviklede sig til epidemier. Og så opstod de med relativt få år imellem sig.

- Der er blevet mindre natur og mere os, fordi vi aktivt ødelægger den. Nu har vi forandret så meget, at virusser også skal finde en ny verdensorden, og det er blevet et våbenkapløb mellem os – med hygiejne og vacciner – og så naturen, siger Carsten Rahbek.

Carsten Rahbeks ord fra dokumentaroptagelserne er derfor nogle, som også hans internationale forskerkollegaer har advaret om i cirka ti år.

Men der findes et håb om en løsning på biodiversitetskrisen. Den pegede professoren allerede på tilbage på Amager Fælled i 2019:

- Giv plads til naturen, sagde han.

Kun 1 procent vild natur

I samme sætning, som vi nævner "pandemiberedskab og vaccineproduktion" som vores værn mod nye sygdomme, bør vi også sige "genoprettelse af naturen", mener Carsten Rahbek.

- Løfter vi blikket en smule, vil vi se de større årsager til, at pandemierne opstår, siger han.

Vild natur – som ikke er påvirket af sprøjtemidler, ikke er drænet til landbrug eller skovdrift og ikke er kontrolleret af mennesker – skaber de bedste forudsætninger for et velfungerende økosystem med stor biodiversitet.

Alligevel er kun omkring 1 procent af arealet i et land som Danmark kategoriseret som vild natur.

Har klippet programmet om

At give mere plads til naturen er dog hverken så nemt eller simpelt, som den måske lyder. Men Carsten Rahbek er overbevist om, at der nu er et momentum for de internationale forpligtende samarbejder, som kan begrænse overudnyttelsen af naturen.

- Jeg tror, at vi med coronapandemien har opdaget, at vi er biologiske væsner, og at vi ikke har kontrol over det hele. Vi er også en del af et økosystem, siger Carsten Rahbek.

De oprindelige optagelser fra Amager Fælled er i dag klippet ud af dokumentaren 'Da insekterne forsvandt'. Virkeligheden indhentede simpelthen professorens udtalelser.

Dokumentaren bliver sendt torsdag klokken 20.00 på TV 2 og på TV 2 PLAY.

Hele uge 20 sætter TV 2 fokus på biodiversitet med kampagnen 'Danmark redder jord'. Læs mere her.