Indimellem går kunder igennem ved kasse 1 i Meny i Harlev. Ikke fordi de har handlet. Men fordi de vil hilse på 62-årige Jørgen Sørensen, der står bag kassen.

Han startede egentlig med at gøre rent i supermarkedet i 2019, men i et år har han nu gjort en dyd ud af at give hver enkelt kunde en oplevelse, når de betaler for deres varer eller skal have hjælp med at finde det, de leder efter.

Og nu er Jørgen Sørensen kåret som Danmarks sødeste "kassedame" 2021.

- Jeg vidste ikke engang, at der var den her konkurrence, så det er ikke noget med, at jeg har forstillet mig på nogen måde. Man er sådan, som man er. Og så er jeg også bare en people's person (en der godt kan lide at snakke med andre mennesker, red.).

Solgte vitaminer i Indonesien

Det lå ikke ligefrem i kortene for Jørgen Sørensen, at han skulle være kassemedarbejder i Harlev. Han har gennem årene været forretningsmand i forskellige firmaer, og i 1998 nåede han et punkt i sit liv, hvor han ville ud i verden.

Da jeg kom hjem og hverken havde en master eller ph.d., var der ikke andet for end at smøge ærmerne op og ud og præsentere mig selv

Jørgen Sørensen

- Jeg havde det sådan, at "nu skal vi ud og baske med vingerne", siger Jørgen Sørensen.

Og før han fik set sig om, befandt han sig med en kammerat i Florida. Der mødte han en mand, som ejede fire vitaminfabrikker, og Jørgen Sørensen foreslog, at han kunne tage produktet med til Indonesien.

Produktet endte med at blive solgt i over 4000 butikker i Indonesien, og Jørgen Sørensen blev i udlandet i de følgende 20 år.

Startede som rengøringsmand

Indtil han en dag i 2019 atter stod i Danmark.

- Og da jeg kom hjem og hverken havde en master eller ph.d., var der ikke andet for end at smøge ærmerne op og komme ud og præsentere mig selv.

Og det gjorde han. Så Jørgen Sørensen startede som rengøringsmand i Meny og rykkede derefter til kassen.

- Jeg kunne godt lide stemningen og menneskerne i butikken, fortæller han om dengang, han startede i Meny.

Han gør en dyd ud af at betjente hver enkelt kunde, selvom han aldrig har været kassemedarbejder før.

- Jeg har det sådan med mine kunder, at "nu går du igennem kassen, så jeg har opmærksomhed på dig. Det er dig, der bliver betjent, og det er dine varer, det gælder".

- Og så er det fuldstændig underordnet, hvor mange kunder der har været inden. For hvis man behandler hver kunde som en individuel person, glider det hele meget nemmere, siger Jørgen Sørensen.

Ting varer ikke evigt

Han beskriver sig selv som en, der aldrig har gået efter de lavthængende frugter, for det "synes han er lidt mærkeligt". Og han har absolut ingen intentioner om at lade sig pensionere.

- Jeg vil hellere dø i kamp end siddende i en sofa med en fjernbetjening i hånden, siger han.

Og nu sidder der måske nogen og tænker, hvorfor en tidligere forretningsmand, der har boet i udlandet i 20 år, vil arbejde i Meny i Harlev.

Til det svarer Jørgen Sørensen:

- Man må bare indse, at ting varer ikke evigt. Og man skal være villig til at møde livet på den måde, at alt kan ske. Det betyder selvfølgelig ikke, at det eventyrlystne gen er væk.

For han skulle have haft gang i nogle projekter ude i verden, men rejserne satte corona en stopper for.

Og så må man bare få det bedste ud af det, mener han.

To måneder før Karoline Oreskov skulle føde, blev hun testet positiv for corona.

Hun blev meget syg, og mens hun lå i sygesengen, mærkede hun pludselig, at der var mindre aktivitet fra hendes ufødte søn i maven.

- Jeg ringer til hospitalet søndag. De siger, at jeg skal lægge mig på siden og koncentrere mig om at snakke med ham. Men det hjælper ikke. Der kommer ikke mere tegn på liv, fortæller hun.

Karoline Oreskov, der var isoleret fra sin mand og datter, kørte selv på hospitalet, men de sendte hende hjem med sætningen om, at “alt ser fint ud”.

Gravide skal vide det, og hospitalerne skal vide det

Karoline Oreskov

To dage efter fødte hun sønnen Oscar ved akut kejsersnit.

I en time kæmpede lægerne for hans liv, men det stod ikke til at redde.

Et kvarter før lægerne erklærede ham død, nåede Karoline Oreskovs mand frem til hospitalet, og sammen tog de afsked med Oscar.

Karoline Oreskov har nu sat sig for at advare andre gravide. For hun mener, at hendes søn døde, fordi hun blev smittet med covid-19, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’.

- Gravide skal vide det, og hospitalerne skal vide det, siger hun.

Moderkagen havde fået corona

Ifølge Karoline Oreskov konkluderer lægerne i første omgang, at Oscar manglede ilt i maven, samt at overgangen fra maven til verden uden for var for stor, men to måneder senere har lægerne en anden mulig forklaring, da hun sammen med sin mand er til et møde på hospitalet.

Deres søn var ikke smittet med corona, men det var moderkagen derimod, og på baggrund af obduktionen bekræfter lægerne, at iltmangel var årsagen til sønnens død.

I meget sjældne tilfælde kan covid-19 under graviditeten føre til inflammation i moderkagen, og den inflammation kan være farlig

Mehreen Zaigham, post.doc ved Lund University samt læge på obstetrisk-gynækologisk afdeling på Skåne Universitetshospital

- Min moderkage er stået af, så han fik ikke ilt nok, forklarer Karoline Oreskov.

Lægerne i Danmark vil ikke med sikkerhed sige, at covid-19 kostede Oscar livet, men de ser det som “sandsynligt”, står der i hendes journal, som TV 2 er i besiddelse af.

- I forbindelse med et lignende tilfælde i Sverige, vurderer jeg, at det er sandsynligt, at covid har været medvirkende til forløbet, skriver lægen.

Gravide kvinder er i risikogruppen

Sundhedsstyrelsen har ikke ønsket at kommentere sagen, men i et notat fra 10. februar på deres hjemmeside står der, at “af hensyn til både den gravide kvinde og det ufødte barn, betragtes gravide som en risikogruppe i forhold til covid-19”.

Og spørger man Mehreen Zaigham, der post.doc ved Lund University samt læge på obstetrisk-gynækologisk afdeling på Skåne Universitetshospital, bør gravide kvinder uden forbehold ses som en risikogruppe.

- Gravide kvinder bliver i højere grad alvorligt syge med covid-19, og på baggrund af ny forskning og igangværende forsøg ser vi stærke indikationer på, at de er en risikogruppe, som skal passes på under pandemien, lyder det.

Mehreen Zaigham har forsket i konsekvenserne af gravide kvinders sygdomsforløb med covid-19. Både hendes første studie af 108 kinesiske kvinder, hendes nyeste svenske studie og internationale studier har vist, at det kan være risikofyldt for gravide kvinder at få corona, lyder det:

Vi bliver nødt til at acceptere, at der var nogen, der skulle være de første til at opleve det, og det blev så bare os

Karoline Oreskov

- I meget sjældne tilfælde kan covid-19 under graviditeten føre til inflammation i moderkagen, og den inflammation kan være farlig, siger hun til TV 2.

Studier viser nemlig, at gravide kvinder med corona i højere grad føder for tidligt, får akutte kejsersnit og i sjældne tilfælde bliver moderkagen inficeret og stopper med at tilføre ilt til fosteret, hvilket i få tilfælde har medført, at barnet ikke har overlevet.

Vil ikke give skylden til nogen

Det er nu snart et halvt år siden, at Karoline Oreskov og hendes mand mistede deres søn, Oscar.

Hans billede står i vindueskarmen, og i familien taler de meget om ham.

De vil ikke skyde skylden på nogen, selvom de selv har kæmpet med en skyldfølelse.

- Vi bliver nødt til at acceptere, at der var nogen, der skulle være de første til at opleve det, og det blev så bare os, lyder det.

Og det er netop derfor, de nu står frem med deres historie.

De håber, at myndighederne og hospitalerne vil være opmærksomme, når gravide kvinder fremover bliver smittet med corona.

- Hvis en gravid ringer ind og mærker mindre liv, så sig, at de skal komme ind med det samme, hvis de har corona, forklarer hun.

Mens Grækenland og Italien har meldt ud, at de åbner for turister i midten af maj, sætter Spanien nu trumf på.

Det sydeuropæiske land gør som det første land i EU sig klar til at modtage turister uden krav om en PCR-test. De heldige er turister fra Storbritannien.

Det meddelte den spanske minister for turisme på et pressemøde.

- Vi forudser, at omkring 20. maj vil man kunne åbne det britiske marked for Spanien. De vil være undtaget kravet om en PCR-test, lød det fra turistminister Rayes Maroto.

Fritagelse fra test kræver lave smittetal

På pressemødet gjorde den spanske minister det også klart, at aftalen afhænger af, om briterne fortsætter med et lavt smittetal, der for nuværende er på omkring 50 smittede per 100.000 indbyggere.

Og mindst lige så vigtigt er det, at den britiske regering kommer med en vurdering, hvor Spanien bliver en såkaldt grøn zone, der betyder, at indbyggere på de britiske øer ikke skal i ti dages karantæne efter et ophold i Spanien.

Men det mener den spanske turistminister ikke bliver noget problem.

- Vi er meget optimistiske omkring, at briternes næste gennemgang vil betyde, at Spanien vil komme på den grønne liste og derfor er i stand til at modtage britiske turister, hvilket er vores vigtigste marked, sagde Rayes Maroto.

Det ventes, at de britiske myndigheder kommer med en revidering af deres rejsevejledning 17. maj. Dog skal de 27 EU-lande også komme med nye anbefalinger om lande uden for EU, hvilket også inkluderer Storbritannien.

Men det venter den spanske turistminister netop vil ske her i maj.

Danskerne skal fortsat vise test

Selvom også danske turister – og i det hele taget turister fra Nordeuropa – er særdeles vigtige for den spanske turistsektor, er der endnu ikke noget nyt om undtagelse fra kravet om PCR-test eksempelvis for danskere, der vil rejse ned til sol, varme og strand.

Lige nu er det dog formentlig de danske regler, der spænder ben. Der er nemlig fortsat krav om ti dages karantæne efter ophold i det spanske. Danskerne kan uden problem rejse til Spanien på ferie med en negativ PCR-test i hånden, hvis det står til spanierne.

Men det er heller ikke tilfældigt, at danskerne kommer bag køen i forhold til briterne. De er nemlig suverænt den største samlede nationalitet, når det kommer turister i Spanien.

Inden pandemien satte en voldsom stopper for den spanske turistsektor, kom der alene fra Storbritannien over 18 millioner turister til Spanien i 2019.

1246 personer er registreret smittet med coronavirus det seneste døgn. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er det højeste antal siden midten af januar. Men antallet skal dog ses, i lyset af at der bliver foretaget flere test. I alt er der foretaget 226.660 test det seneste døgn.

Ingen er døde med coronavirus, mens antallet af indlagte er faldet med syv, så der nu i alt er 158 indlagte. Heraf er 29 indlagt på intensiv og 19 personer i respirator.

På landets hospitaler er der nu indlagt 158 personer med coronavirus. Det er et fald på syv personer i forhold til tirsdag.

- Det ser ud til, at der fortsat er en stigning i antal smittede danskere, og at den stigning er reel, men det var også forventeligt, siger Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital i Skejby og professor på Aarhus Universitet, til Ritzau.

Fortsat få indlæggelser

Det seneste døgn er 21 personer blevet indlagt på hospitalet med covid-19. Tallet følger det sammen mønster i daglige indlæggelser, der har eksisteret siden februar, hvor mellem 40-20 er blevet indlagt hvert døgn. Det samlede antal indlagte har i den periode forholdt sig stabilt.

I vaccinationsindsatsen er der nu 1.560.879 personer, der som minimum har fået én vaccinedosis mod coronavirus, hvilket svarer til 26,7 procent af befolkningen.

929.200 personer fået to doser og er dermed færdigvaccinerede. Det svarer til 15,9 procent af befolkningen.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har sikret en ordentligt kontrol med landbrugstilskud.

Det fremgår af en beretning, hvor Rigsrevisionen har gransket udbetalingerne af tilskud fra Landbrugsstyrelsen, der ligger under ministeriet, til danske landbrug i perioden fra 2014 til 2019.

Sagen handler om støtte til danske landbrug, der bliver givet via EU-midler. Det er Landbrugsstyrelsen, der udbetaler pengene, men der er et loft, som siger, at hvert landbrug maksimalt kan få fem millioner kroner årligt.

Men Rigsrevisionen har opdaget en finte, hvor landmanden opsplitter sit landbrug i eksempelvis tre forskellige selskaber og får tilskud på tre gange fem millioner kroner og dermed slipper uden om loftet. Det er en kunstig opsplitning og er ikke tilladt. Landbrugsstyrelsen har slet ikke haft godt nok styr på kontrollen, mener Rigsrevisionen.

Han ville næppe være minister efter den her sag, hvis han stadigvæk havde siddet

Klaus Frandsen (R), statsrevisor

Rigsrevisionen har lavet en stikprøve i 2019, og her viser det sig, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen alene det år har fået udbetalt 888 millioner kroner i tilskud. Hvor meget der i givet fald er udbetalt uberettiget, kræver yderligere og mere konkrete undersøgelser. Men da der kun er lavet stikprøve i 2019, er der også risiko for misbrug af midlerne i en årrække op til.

Landbrugere, der har opsplittet deres bedrift i flere selskaber, kan samtidig have opnået en række andre afledte fordele i form af færre kontroller og sanktioner – fordele, som ikke kan opgøres økonomisk.

EU-tilskud skal måske betales tilbage

Den mangelfulde kontrol får hårde ord med på vejen fra Statsrevisorerne, der er politisk udpeget af Folketinget.

- Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i perioden 2014 til 2019 ikke har sikret en korrekt og tilstrækkelig kontrol af tilskud til landbrugere, lyder det i en beretning fra Statsrevisorerne, der udtaler sig oven på Rigsrevisionens rapport.

Der bliver hvert år uddelt omkring syv milliarder kroner i tilskud. Men Landbrugsstyrelsen har ikke "sikret en tilstrækkelig kontrol" med modtagernes ejerforhold og har ikke "i tilstrækkeligt omfang" sikret sig, at "væsentlige krav" er overholdt.

- Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra EU-Kommissionen, skriver Statsrevisorerne.

Statsrevisorerne skriver også, at det er en "skærpende omstændighed", at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke styrket kontrollen eller ændret administrativ praksis, selvom Landbrugsstyrelsen siden 2005 her kendt til finten.

Esben Lunde godkendte praksis

De skriver også, at det er en "skærpende faktor", at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-reglerne. I stedet fortsatte Landbrugsstyrelsen sin praksis med at administrere efter CVR-numre.

Statsrevisorerne forklarer på et pressemøde, at det var Venstres Esben Lunde Larsen, der som ansvarlig minister i 2018 godkendte administrationsgrundlaget, der ikke sikrede en ordentlig kontrol. Ifølge statsrevisor Klaus Frandsen fra Radikale Venstre burde han have været mere forsigtig.

- Vi mener, at der var advarselssignaler nok til, at han godt kunne have set, at det her var problematisk, siger Klaus Frandsen.

Så han skulle ikke have skrevet under?

- Nej.

Esben Lunde Larsen er ikke længere i dansk politik, og derfor har Statsrevisorerne ikke drøftet, om hans ageren gør ham uegnet som minister. Men Klaus Frandsens personlige holdning er, at den diskvalificerer ham.

- Han ville næppe være minister efter den her sag, hvis han stadigvæk havde siddet, siger Klaus Frandsen.

Pressede på for at fortsætte

Ifølge den konservative statsrevisor Mette Abildgaard pressede daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen ligefrem på for at fortsætte ordningen med at udbetale støtte til landbrugere, der har opdelt deres landbrug. Det samme gjorde interesseorganisationen Landbrug og Fødevarer, lyder det.

- Vi kan se, at ikke blot har den daværende minister, men også erhvervet presset på. Det er der telefonnotitser og andet, der indikerer. Vi risikerer nu at skulle betale penge tilbage til EU på baggrund af denne sag. Det er stærkt kritisabelt, siger Mette Abildgaard.

Hun peger på, at embedsmændene også bærer et ansvar, fordi ordningen ikke blev stoppet.

Ingen af statsrevisorerne vil give et bud på, hvad Esben Lunde Larsens og Landbrug & Fødevarers pres kan skyldes.

Adspurgt om det kan føre til politianmeldelse, svarer statsrevisor Klaus Frandsen, at der ligger en konkret sag til vurdering hos Kammeradvokaten. Det er uklart, hvad den sag indeholder.

Landbrugsstyrelsen: Meget alvorlig kritik

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Esben Lunde Larsen, men han er ikke vendt tilbage endnu. Landbrug & Fødevarers klimadirektør Niels Peter Nørring siger i en skriftlig kommentar til TV 2:

- Det er svært at være uenig i, at sagsbehandlingen i Landbrugsstyrelsen var stærkt kritisabel i den her periode. Alt gik så langsomt, behandlingen af ansøgninger blev udskudt, og vores primære dagsorden var, at hvis de her penge nogensinde skulle omsættes til grønne stalde, så skulle Landbrugsstyrelsen op i gear.

- De sager, hvor vi har presset på, er netop sager, hvor miljøgodkendelserne var ved at udløbe. Sådanne godkendelser kræver et kæmpe forarbejde, koster mange penge og er jo en forudsætning for, at et projekt overhovedet kan blive til noget.

Landbrugsstyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, hvor direktør Jette Petersen kalder kritikken "meget alvorlig" og lover en opfølgningsplan.

- Der skal være styr på forvaltningen, og der skal være styr på kontrollen. Det kan der ikke være to meninger om, siger Jette Petersen i pressemeddelelsen.

Hun tilføjer, at hun er i dialog med EU-Kommissionen om, hvordan kontrollen kan styrkes.

Der burde være blevet slået alarm af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) før, da coronavirus brød ud.

Det er konklusionen i en ny rapport, der er lavet af et uafhængigt, internationalt panel.

30. januar erklærede WHO det en international krise, men det burde være sket før, lyder det fra panelet.

Ifølge britiske The Guardian kunne man have forhindret millioner af dødsfald i relation til coronasmitte, hvis man havde reageret før. Ifølge panelet, der inkluderer tidligere premierminister for New Zealand Helen Clark og tidligere præsident af Liberia Ellen Johnson Sirleaf, var der "svage led i alle dele af kæden".

Rapporten fastslår, at forberedelserne til en pandemi blandt andet havde været underfinansieret, alarmsystemet var for langsomt, og WHO var underbemandet, skriver det britiske medie.

En måned med spildte muligheder

Helen Clark, der også er formand for panelet, beskriver februar i 2020 som en måned med spildte muligheder for at forhindre en pandemi, mens mange lande afventende lod stå til.

- For nogen (lande, red.) var det ikke før, at intensivafdelingerne på hospitalerne begyndte at blive fyldt op, at der begyndte at blive gjort mere. Og der for det for sent at afbøde pandemien, siger hun.

Over for The Guardian bakker Ellen Johnson Sirleaf op. Ifølge hende er der sket en "myriade" af fejl og forsinkelser i forberedelsen og det umiddelbare svar på udbruddet.

- Og det skyldtes delvist, at man var mislykket i at lære af fortiden, siger hun.

Burde være brug på forberedelser

Februar 2020 burde have været brugt på forberedelser på at inddæmme virussen. De lande, der gjorde det, gik en mindre hård tid i møde, end dem, der undlod at forberede sig, siger Helen Clark ifølge det britiske medie.

Samtidig var det internationale samarbejde fraværende og udfordret af, at videnskaben visse steder i verden blev fornægtet, lyder det i rapporten.

Panelet foreslår, at der bliver nedsat en gruppe, der skal arbejde med globale sundhedstrusler. Den bør ledes af statsoverhoveder og skal holde fokus på fremtidige pandemier.

Samtidig bør WHO modtage yderligere finansiering, lyder opfordringen fra panelet.

Det var en sejrens dag, da 32-årige Nadia Louise Ljungberg 27. december fik sin første vaccinedosis mod corona.

Som sygeplejerske på Herlev Akutmodtagelse regnes Nadia Louise Ljungberg som frontpersonale i sundhedssektoren.

Derfor var hun blandt de første til at blive vaccineret, da man i Danmark i slutningen af december begyndte at vaccinere mod corona. Men nu knap seks måneder senere er der opstået en udfordring.

De danske sundhedsmyndigheder har nemlig fortsat ikke taget stilling til, hvor længe et coronapas er gyldigt efter vaccination, da vaccinernes varighed er ukendt.

Læs også

Sygeplejerske på vaccinationscenter i oprør: Er stadig ikke vaccineret

Dog fremgår det af udenrigsministeriets rejsevejledninger, at en vaccination på nuværende tidspunkt gælder i 180 dage i forhold til gældende rejsebestemmelser.

Derfor er Nadia Louise Ljungberg bekymret for, om hun snart står uden en gyldig vaccination og dermed også uden coronapas.

- Det giver en utryghed. Både fordi smitten stiger, og fordi jeg skal forholde mig til, hvad det gør ved mig, siger hun.

Udover at være bekymret for måske snart at kunne fange coronavirus på sit arbejde, så påvirker den daglige gang på akutmodtagelsen også livet ved siden af.

- Jeg måtte undvære min datter i tre uger sidste år, fordi min eksmands familie var bekymrede for, om jeg kunne tage corona med hjem fra arbejde. Så jeg synes, det har store konsekvenser for privatlivet.

Coronapasset er adgangsbillet til genåbningen

Med den nuværende genåbning af det danske samfund er coronapasset adgangsbillet til blandt andet en tur i biografen, et cafébesøg og en træningstime i fitness.

Men på grund af et ærgerligt sammenfald i datoer frygter Nadia også for, at sommerferien går i vasken, hvis der ikke snart kommer en udmelding om vaccinernes gyldighed.

Hun har nemlig bestilt en meget tiltrængt sommerferie med afrejse tre dage, inden der er gået 180 dage fra hendes vaccination.

- Det gør jo, at jeg ikke ved, om jeg har en ferie at se frem til, hvor jeg ved, hvad jeg skal. Og hvad så hvis jeg ikke kommer afsted, hvad kan jeg så?

Sundhedsstyrelsen ser nærmere på varighed

Men Nadia Louise Ljungberg er ikke alene med problemet.

For som reglerne er i øjeblikket er vaccinerne i coronapasset kun gyldige i 180 dage. Det betyder, at coronapasset hos de borgere, der blev vaccineret som de første i Danmark, snart udløber.

Den problemstilling er man klar over hos Sundhedsministeriet. I et skriftligt svar skriver ministeriet til TV 2 Lorry:

"Sundhedsministeriet er opmærksom på problemstillingerne vedrørende, at vaccinerne i coronapasset kun er gyldige i 180 dage og har derfor bedt Sundhedsstyrelsen om at se nærmere på vacciners varighed."

"Reglerne for coronapas bliver løbende vurderet i takt med ny viden om smitte, test og vaccinationer," skriver styrelsen.

TV 2 Lorry har været i kontakt med sygeplejerskernes fagforbund Dansk Sygeplejeråd og spurgt, om Nadia Louise Ljungberg situation er en problemstilling, de genkender.

Dansk Sygeplejeråd har svaret, at de endnu ikke har modtaget henvendelser fra deres medlemmer om lignende sager.

Til trods for et udbredt kendskab til, hvilken effekt coronavaccinerne har, er danskerne ikke helt klar over, i hvor høj en grad der opstår milde bivirkninger ved dem.

Faktisk undervurderer de det.

Det viser en undersøgelse, som Lægemiddelstyrelsen har lavet sammen med Epinion.

Det er blandt andet feber, rødmen ved stikstedet og hovedpine, der er nogle af de bivirkninger, som danskerne tror opstår sjældnere, end de egentlig gør.

For fire ud af ti danskere undervurderer ”kraftigt”, hvor ofte de bivirkninger opstår, konkluderer styrelsen.

Tanja Erichsen, der er chef for lægemiddelforskning i Lægemiddelstyrelsen, siger, at de kliniske forsøg har vist, at over halvdelen af alle vaccinerede kan forvente at få bivirkninger som ømhed og rødmen ved stikket, og at en tredjedel får feberlignende symptomer.

- Så det kan man altså godt forberede sig selv på, siger hun i pressemeddelelsen.

Undersøgelsen er lavet i april, hvor langt færre danskere var vaccineret.

Bivirkninger bør ikke bekymre

Tanja Erichsen understreger, at man ikke bør være bekymret, hvis man er en af de mange, der oplever milde bivirkninger. Det plejer nemlig at være overstået efter kort tid.

- Hvis man oplever almindelig utilpashed, feber og muskelsmerter, der normalt forsvinder i løbet af en til to dage, så er det et udtryk for kroppens naturlige reaktion, fordi immunforsvaret bliver aktiveret, lyder det.

Når en vaccine virker, efterligner den, hvordan en virus kommer ind i kroppen.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi ved Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet, har tidligere forklaret, at bivirkninger er tegn på, at vaccinerne virker. Groft sagt har menneskers immunsystem to "arme" til at slå udefrakommende fjender ned med.

Hvis kroppen bliver angrebet af en ukendt virus, går den første ”arm” i gang med det grove arbejde – immunforsvaret går til modangreb for at slå det ned, og blodcirkulationen øges, hvilket giver feber, muskelømhed og influenzasymptomer.

Efter et par dage får den anden ”arm” signaler om, at immunforsvaret skal alliere sig med celler, der forsøger at nedkæmpe virussen, mens andre celler danner antistoffer, og immunforsvaret lærer virussen at kende, så den ikke kan komme ind i kroppen en anden gang.

Styrelsen vil forstærke sin informationsindsats særligt på sociale medier og oplyse om, at det er helt almindeligt at få milde bivirkninger.

Kan give en halv million flere opkald til læger

Samtidig svarer knap 40 procent, at de vil kontakte lægen, hvis der opstår symptomer efterfølgende. Men det er altså ikke nødvendigt, hvis der opstår lette og influenzalignende symptomer.

Det betyder nemlig, at immunforsvaret fungerer og er i gang.

- Hvis du derimod oplever alvorlige symptomer efter vaccinationen, bør du kontakte læge. Det kan for eksempel være allergiske symptomer som vejrtrækningsbesvær eller hududslæt, siger Tanja Erichsen i en anden pressemeddelelse.

Hvis de 40 procent, der svarede, at de ville tage fat i læge ved milde symptomer efter vaccinen, gjorde det, svarer det til, at lægerne vil få op mod en halv million flere opkald.

- Det er et fingerpeg om, at det er vigtigt, at vi hjælper hinanden med at udbrede kendskabet til både vaccinernes virkning og bivirkninger, lyder det.

Undersøgelsen bliver gentaget med tre måneders mellemrum.