Dansk Selskab for Almen Medicin advarer mod, at man tilslutter sig den frivillige ordning for de skrottede vacciner AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Fra 20. maj er det ellers meningen, at man kan lade sig stikke med de to vacciner, selvom de er taget ud af det danske vaccineprogram.

Meldingen kommer, fordi der er risiko for utilsigtede blodpladeforstyrrelser for modtagere af AstraZeneca-vaccinen. Det viser foreløbige resultater af et dansk forskningsprojekt, skriver Politiken.

- Vi fraråder det, fordi udover den viden vi har om de meget alvorlige bivirkninger, mangler der viden om, hvordan vaccinen virker i kroppen. Vi kan se, at der er tegn på utilsigtede virkninger, som ikke har noget med beskyttelse mod covid-sygdomme at gøre, siger Anders Beich, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til TV 2.

Han peger på, at en af de utilsigtede bivirkninger blandt andet lader til at være påvirkning af de vaccineredes blodplader. I bedste tilfælde har det ingen konsekvenser, men det er under alle omstændigheder en af de utilsigtede effekter ved vaccinen.

Blodpladernes funktion er blandt andet at få blodet til at størkne og er dermed kroppens forsvar mod blødninger.

Dertil kommer, at vaccinen er en forstyrrelse af immunforsvaret. Og det kan ikke klare at blive unødvendigt forstyrret, lyder det i avisen. Det kan give autoimmune sygdomme såsom psoriasis eller lavt stofskifte, siger Anders Beich til Politiken.

- Stille og roligt kommer der nye resultater til, og forskerne er endnu ikke færdige, men det rejser tvivl om, hvorvidt denne vaccine fungerer efter hensigterne. Er de alvorlige blodpropper bare toppen af et isbjerg?, siger Anders Beich.

PLO fraråder medlemmer at være med

Praktiserende Lægers Organisation er enig med Dansk Selskab for Almen Medicin og fraråder medlemmerne, der er landets praktiserende læger, mod at deltage i frivilligordningen. Der lægges ellers op til i den frivillige ordning, at patient og læge gennem samtale skal vurdere, om den enkelte patient skal lade sig stikke med en af de droppede vacciner.

Studiet, som endnu ikke har fremlagt resultaterne af forskningen, går under navnet Enforce og har taget blodprøver på 10.000 borgere før og efter vaccination. Det har kun kigget på AstraZenecas vaccine.

Forskningen er endnu ikke blevet lagt frem, men har undervejs præsenteret fund for Sundhedsstyrelsens styregruppe, der rådgiver om vacciner.

Brugen af AstraZeneca blev sat på pause 11. marts i Danmark efter indberetninger af alvorlige tilfælde med blodpropper hos personer, der var blevet vaccineret med coronavaccinen fra AstraZeneca i flere europæiske lande. Danmark oplyste 14. april, at man ville droppe vaccinen.

Godt 150.000 danskere har fået ét stik med AstraZenecas vaccine, viser Statens Serum Instituts opgørelse. 820 har fået to stik med vaccinen.

Den formentligt mere smitsomme variant af coronavirus, der først blev opdaget i Indien, er fundet i mindst 44 lande.

Det oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der tidligere i denne uge betegnede coronavarianten som "bekymrende".

WHO oplyser, at varianten er blevet påvist i flere end 4500 prøver, der er blevet delt på en global database, fra 44 lande i alle seks WHO-regioner.

Dertil har WHO modtaget meldinger om, at yderligere fem lande har opdaget tilfælde af varianten.

Uden for Indien er det Storbritannien, der har registreret flest tilfælde af varianten.

Tegn på øget smittespredning

WHO oplyste tidligere i denne uge, at det var tegn på en øget smittespredning, der gjorde varianten bekymrende.

Varianten går under betegnelsen B1617 og blev første gang identificeret i december i Indien. Den er siden fundet i prøver tilbage fra oktober.

Varianten er kommet i fokus, efter at Indien i april og maj har oplevet en stor smittestigning og på det seneste har registreret omkring 400.000 smittetilfælde om dagen.

I Danmark er der indtil videre registreret 67 smittetilfælde med varianten. Det viser en opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Statens Serum Institut har sat varianten i kassen "Variant of interest".

Det betyder, at det en variant, man holder ekstra godt øje med, fordi den mistænkes at være enten mere smitsom, eller at vacciner ikke er så effektive over for den.

Men den er ikke i kategorien "Variant of concern" - altså bekymrende. Her er den britiske variant (B117), den sydafrikanske (B1351) og den brasilianske (P1).

De danske sundhedsmyndigheder har dog intensiveret smitteopsporingen, hvis man er smittet med den indiske variant.

Det betyder blandt andet, at en bredere kreds af kontakter bliver opfordret til at lade sig teste og isolere.

Da Hans Dalgaard fik sit andet stik med Moderna-vaccinen i februar, så han sin verden åbne sig op igen.

Med sine 82 år og en igangværende kræftbehandling er han i risikogruppen for et svært forløb med coronavirus, og han havde derfor været varsom for at undgå sygdommen.

Men den nye frihed forsvandt hurtigt igen, da han efter to uger ved en tilfældighed fandt ud af, at han var blevet fejlvaccineret. Der var nemlig gået for kort tid mellem de to stik, han havde fået – og vaccinen var derfor ugyldig.

- Jeg er vred og frustreret. Det er noget rigtig skuddermudder, siger han til TV 2.

Og Hans Dalgaard er langtfra den eneste, som har oplevet problemer.

Jeg ved stadig ikke, hvor lang tid der går, før jeg får noget at vide

Hans Dalgaard 1150 fejl

Hos Statens Serum Institut har de registreret omkring 1150 tilfælde med fejl i vaccinationerne eller registreringerne. Det viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

Der er sket flest fejl i forbindelse med Pfizer-vaccinen, som også er den mest anvendte vaccine. Her er 450 personer blevet registreret med to vacciner på én dag. En udfordring, som ifølge Statens Serum Institut formentlig betyder, at de pågældende kun har modtaget et stik med vaccinen.

110 af fejlvaccinationerne skyldes, at der er gået for kort tid mellem stikkene med Moderna-vaccinen. Ligesom det er tilfældet for Hans Dalgaard.

Ofte er vaccinen blevet givet med 21 dages mellemrum i stedet for 28. Det skyldes ifølge instituttet sandsynligvis, at de tre uger er minimumsintervallet for en anden vaccine – nemlig Pfizer. Og derfor kan der være opstået forvirring.

Fejlene er sket på tværs af landet, og Statens Serum Institut har oplyst de forskellige regioner om problemerne. Derfor ligger det nu på deres bord at finde ud af, om der er tale om fejlregistrering. Hvis ikke, skal regionerne finde en løsning på, hvad der skal ske med de borgere, som har lagt arm til de fejlagtige stik.

Hvad skal der ske?

Hans Dalgaard har ikke et NemID og kontaktede derfor Region Syddanmarks vaccinecenter, da han fik en invitationen til vaccination i sin postkasse. Her hjalp de ham med at booke tider til de to stik, som vaccinen kræver for at virke optimalt.

Men der var kun 24 dage mellem tiderne i stedet for de 28 dage, som Moderna-vaccinen foreskriver. Og det betyder, at Hans Dalgaard ikke kan anses for at være færdigvaccineret.

Det var dog først to måneder efter sidste stik, at den sandhed gik op for den 82-årige, da han igen kontaktede regionens vaccinecenter, fordi han endnu ikke havde modtaget sit coronapas.

Det værste er nu, at jeg ikke kan få en afklaring

Hans Dalgaard Venter på afklaring

Men selvom fejlen med hans vaccination var blevet opdaget, kunne den 82-årige ikke få svar på, hvad næste skridt for ham skulle være.

På trods af at han gennem flere måneder ringede til regionen for at blive klogere, endte han med forskellige forklaringer og endnu større forvirring. Indtil han slutteligt fik at vide, at regionen vil kontakte ham, når de er blevet klogere på, hvornår han kan tilbydes en ny tid til vaccination.

- Jeg er ærgerlig og ked af det. Jeg ved stadig ikke, hvor lang tid der går, før jeg får noget at vide. Der kan jo gå uger eller måneder, siger Hans Dalgaard.

I dag er det tre måneder siden, at han fik sit andet stik. Men på grund af uvisheden har han indrettet sit liv som før vaccinen. Med afstand, forbehold og risikogrupperestriktioner.

Et vilkår, der betyder, at han endnu ikke ved, om det bliver muligt at fejre sit forestående diamantbryllup.

- Hvis vaccinationen var gået efter planen, ville vi være i fuld gang med planlægningen, siger han og fortsætter:

- Men det værste er nu, at jeg ikke kan få en afklaring. Jeg står bare i stampe.

It-fejl er rod til problem

Region Syddanmark har ikke haft mulighed for stille op til interview, men har sendt et skriftligt svar til TV 2 på baggrund af sagen. Her kalder koncerndirektør i regionen, Kurt Espersen, det for “ikke tilfredsstillende”, at Hans Dalgaard har søgt svar så længe uden at få en afklaring om sin vaccination.

- Der kan selvfølgelig være tilfælde, hvor det kan være svært at svare så kort og præcist, som vi gerne vil. Der skal vi sikre os, at borgeren får god hjælp til trods, siger han.

Det er ifølge koncerndirektøren en it-fejl, som ligger til grund for, at nogle borgere har oplevet at få vaccinationstider med for kort tid imellem. En fejl, som nu er rettet, så det ikke længere er muligt for regionens bookere at lægge aftalerne ind i et forkert tidsrum.

Regionen afventer nu navnene på de fejlvaccinerede. Herefter vil de kontakte de pågældende personer og tage stilling til de næste skridt, lyder det fra Kurt Espersen.

Over en million mennesker på det sydlige Madagaskar trues af hungersnød, da deres region er ramt af den værste tørke i fire årtier, siger FN tirsdag ifølge AFP.

Fem år i træk uden ret meget regn har gjort det af med høst og lagt områder øde med hensyn til madvarer. Tørken har også ført til erosion af jorden og dermed afskovning og altødelæggende sandstorme.

- Omkring 1,14 million mennesker på det sydlige Madagaskar står over en periode med en høj grad af usikkerhed, når det gælder fødevarer, siger FN-organisationerne Verdens Fødevareprogram (WFP) og FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) i en fælles erklæring.

Næsten 14.000 af de berørte er i kategori fem, hvilket vil sige den mest udsatte gruppe overhovedet.

- For hver dag, der går, blive der bragt flere og flere liv i fare, fordi sulten tager til og strammer sit greb, hedder det i en erklæring fra de to FN-organisationer.

"Børn sulter, børn dør"

Øen Madagaskar, som ligger øst for det sydlige Afrika, har haft dens grænser lukket siden coronapandemiens begyndelse. Det har vanskeliggjort den internationale nødhjælpsindsats.

Der er en akut fejlernæring i gang i det værst ramte område, Amboasary Atsimo-distriktet, hvor op mod tre fjerdedele af befolkningen er hårdt ramte af blandingen af tørke, sandstorme, pest og følgerne af covid-19.

- Det er ekstremt dårligt. Børn sulter, børn dør, siger WFP's direktør for operationer, Amer Daoudi. Han siger, at han mødte en mor med et otte måneder gammelt barn, der kun så ud til at være to måneder.- Sulten har udløst en udvandring fra hele landsbyer, der lukkes nu ned, sige Daoudi.

Det meste af befolkningen i det sydlige Madagaskar har traditionelt overlevet ved hjælp af landbrug, kreaturer og fiskeri.

Reaktor fire i det nedsmeltede atomkraftværk Tjernobyl er løbet med opmærksomhed, efter ukrainske videnskabsfolk har opdaget, at strålingen stiger dybt inde i reaktoren. Et sted, hvor det ikke er muligt for folk at nå ind.

Der er dog ingen grund til, at du kaster tankerne i retning af masseødelæggelse og paddehatteskyer. For selv i det værst tænkelige tilfælde, vil skaden være begrænset, siger en dansk professor i kernefysik og radioaktivitet.

Således beroliget vil jeg byde velkommen til dagens overblik.

Farvel til mundbind?

Det er efterhånden blevet en vane at række hånden ned i lommen og finde et mundbind frem i alverdens hverdagssituationer. I bussen. På restauranten. I supermarkedet.

Men det skal snart være slut. I hvert fald hvis man spørger samtlige partier i Folketinget uden om regeringen.

I en rundspørge svarer de over en bred kam, at alle mundbindskrav bør være sløjfet, senest når danskerne er vaccineret.

Om regeringen er enig, melder historien dog ikke noget om. Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har nemlig ikke ønsket at udtale sig om en eventuel afskaffelse af kravet om mundbind.

Uroligheder i Israel

Efter en nat med voldsomme uroligheder i Jerusalem, hvor mindst 100 mennesker er blevet såret, er konflikten mellem israelere og palæstinensere nu i gang på tre forskellige fronter.

Den palæstinensiske organisation Hamas, der har magten i Gazastriben, har natten igennem sendt raketter ind over Israel, mens Israel til gengæld har bombet Gaza.

Den tiltagende konflikt er nu så tilspidset, at israelsk militær overvejer at gå ind i Gaza-striben, som de ellers trak sig ud fra i 2005.

Sagen er kompleks, men min gode kollega er dykket ned i de tre punkter, hvor konflikten lige nu ulmer. Det kan du læse meget mere om her.

Aftale om anbragte børn

Der skal sikres bedre forhold og flere rettigheder til anbragte børn og unge. Det er hovedtemaerne i den aftale, som et bredt politisk flertal bestående af alle Folketingets partier på nær Nye Borgerlige har indgået tirsdag.

Forhandlingerne har taget udgangspunkt i regeringsudspillet 'Børnene Først', der blandt andet lagde op til flere anbringelser og bortadoptioner med tvang.

Det er dog ikke helt lige så skarpe vendinger, der står tilbage i aftaleteksten. I stedet er partierne bag blevet enige om at styrke den forebyggende indsats og sætte penge af til flere sagsbehandlinger.

Få danskere får senfølger

Der er gode nyheder, hvis du er én af de tusindvis af danskere, der har været smittet med coronavirus, men ikke har været så hårdt ramt, at du blev indlagt.

Så er du nemlig en del af en gruppe, som har lav risiko for at få alvorlige senfølger, som i længden vil kræve behandling med medicin eller indlæggelse på sygehuset.

Det viser et videnskabeligt studie, som danske forskere fra landets fire største universiteter har fået udgivet i det førende medicinske tidsskrift - britiske The Lancet.

Tom Cruise i protest

Tirsdag blev også dagen, hvor skuespiller Tom Cruise trak overskrifter med et helt særligt statement.

I protest har han nemlig valgt at aflevere de tre Golden Globe-statuetter, han har fået i løbet af sin karriere, tilbage.

Det sker i kølvandet på at store dele af Hollywood har kritiseret den gruppe af journalister, der uddeler de årlige tv- og filmpriser. Blandt andet bliver der langet ud efter deres etik og mangel på diversitet.

Mens vi i Danmark mangler vacciner i kampen mod corona, er situationen lige nu en helt anden i USA.

Her er der rigeligt med vacciner, men til gengæld kniber det med at få amerikanerne til at tage imod dem.

Derfor bliver der nu taget alternative metoder i brug for at få sparket gang i det det amerikanske vaccinationsprogram.

I flere delstater tilbydes amerikanerne en gratis øl, joint eller donut, hvis de lader sig vaccinere mod covid-19. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Forventet forhindring

En af dem, som har taget imod tilbuddet om et stik for en gratis joint, er Josh Miller fra Washington D.C.

- Jeg er her af flere grunde. For det første fik jeg en vaccine, og for det andet fik jeg en joint. Marihuana er godt for mine rygsmerter, siger Josh Miller, efter han har fået udleveret en joint ved den lille interimistiske bod foran vaccinationsstedet i centrum af USA’s hovedstad.

Over halvdelen af alle voksne amerikanere har modtaget mindst et vaccinestik mod covid-19, men efterspørgslen efter vacciner er på det seneste faldet drastisk.

Sundhedsmyndighederne havde forudset, at luften ville gå ud af vaccinationsprogrammet i takt med at de mest sårbare og vaccinevillige fik deres stik.

Men nu frygter eksperter, at det kan gå ud over det ultimative mål – at opnå flokimmunitet i USA. Det skriver New York Times.

Øl og donuts for et skud

Det er især i tyndt befolkede yderområder, at det kniber med at få amerikanerne til at lægge skulder til et vaccinestik. Det skriver AP.

Efterspørgslen i den nordøstlige del af staten Washington er faldet drastisk den seneste måneds tid. I Pend Oreille County har hele 78 procent ikke fået første stik, mens tallet i naboamtet Stevens County er 80 procent.

Tendensen er den samme på landsplan, og derfor forsøger både interesseorganisationer, forretningsdrivende og statslige myndigheder nu at lokke amerikanerne til at lade sig vaccinere.

I Chicago har myndighederne indrettet specialbusser, der kører rundt i byen og tilbyder vacciner. I Detroit får man 50 dollars (300 kroner), hvis man giver en medborger et lift til et vaccinationssted. Derudover opfordres byens offentligt ansatte til at besøge og hjælpe personer, som endnu ikke er vaccineret.

I mindre målestok tilbyder kæden Krispy Kreme en gratis donut, mens flere bryggerier og beværtninger samarbejder om at tilbyder en øl, hvis man har fået et vaccinestik.

Tre hovedårsager

Ifølge embedslæge Vivek Murthy er der flere grunde til, at vaccineudrulningen i USA har mistet momentum.

- Der er ingen tvivl om, at mange mennesker stadig er skeptiske i forhold til vaccinerne. Derfor vil vi også blive ved med at sikre, at folk får videnskabsbaseret information fra kanaler, de kender og har tillid til, sagde Vivek Murthy fredag under et corona-pressemøde i Det Hvide Hus.

Han mener, der er tre hovedårsager til, at det amerikanske vaccineprogram har ramt en mur: Vaccinetillid, motivation og almindelige amerikaners adgang til vaccinerne.

På dagen hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lukkede Danmark ned, gik Maria Nørgaard Nielsen fra Ejstrupholm i Ikast-Brande Kommune i isolation.

Det var 11. marts 2020, og hun havde netop fået en positiv coronaprøve.

De næste 49 dage havde Maria Nørgaard Nielsen feber. Og det var kun begyndelsen på hendes møde med coronavirus.

Det er de færreste danskere, der bliver ramt af alvorlige coronasenfølger. Det viser et nyt videnskabeligt studie.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil omkring 10 procent af de personer, som bliver smittet med coronavirus, opleve langvarige symptomer, som varer i flere end fire uger efter sygdomsstart.

Men Maria Nørgaard Nielsen er en af dem, der er blevet hårdt ramt.

Efter de mange dage med feber begyndte hendes krop at give efter.

- I løbet af april var min krop blevet træt af at være syg så længe, og min situation blev forværret i form af åndedrætsbesvær, hovedpine og generel træthed, forklarer Maria Nørgaard Nielsen til TV 2.

- Jeg blev ikke rask

Først efter 53 dage i isolation, fik hun en negativ test. På det tidspunkt var marts blevet til maj.

Maria Nørgaard Nielsen kunne begynde at håbe på en mere normal hverdag.

Hendes tilbagevenden til samfundet skulle dog ikke vise sig at være let.

- Jeg fik at vide, at jeg efter fire uger ville være tilbage på fuld styrke, men i realiteten blev jeg ikke rask. Jeg havde stadig symptomer i form af en ubeskrivelig træthed, siger hun.

Lang række af symptomer

Det seneste års tid har Maria Nørgaard Nielsen kæmpet med voldsomme efterveer på baggrund af smitten.

Hun har både fået konstateret fysiske ændringer i hjerte og hjerne samt nedsat muskelkraft.

Hendes hjerne er blevet scannet, hvor der er fundet hvide områder som tegn på hukommelsesbesvær, og hun har fået hjertehindebetændelse.

- Jeg bliver meget nemt træt og stakåndet. En gåtur på et par kilometer kan gøre mig udmattet, og det er helt anderledes end før coronaen, siger Maria Nørgaard Nielsen.

Det er svært at leve med senfølgerne, og jeg vil ikke ønske dette for nogen anden

Maria Nørgaard Nielsen, seniormanager hos Lego Sygemeldt på deltid

Den nu 38-årige er sygemeldt på deltid og er i stand til at arbejde 12 timer om ugen som seniormanager hos Lego i deres udviklingsafdeling.

Men hun bliver nødt til primært at arbejde hjemmefra, da én af hendes mange senfølger er, at hun er meget lydfølsom.

- Der er langt til den Maria, som før jeg blev ramt af corona, konstaterer hun og uddyber:

- Det er svært at leve med senfølgerne, og jeg vil ikke ønske det for nogen anden. Jeg føler mig som en 80-årig dame, der skal have ro og sin faste middagslur.

Jeg er skeptisk, og jeg har indstillet mig på, at jeg skal leve med mine senfølger

Maria Nørgaard Nielsen, seniormanager hos Lego Skal leve med senfølger

Senfølgerne har haft stor betydning for hendes sociale liv, der er blevet kraftigt beskåret.

Hun genoptræner i øjeblikket på et center for hjerneskade for at forbedre sine kognitive funktioner. Men forandringerne i hjernen har både givet hende hovedpine, tinnitus og hukommelsesbesvær.

Kan du leve med senfølgerne af sygdommen?

- Ja, det skal jeg jo, men det er svært, indrømmer Maria Nørgaard Nielsen.

Ifølge hende vil det kræve stor tålmodighed, før hun – forhåbentlig – er tilbage ved sit gamle jeg.

Men hun kan ikke få nogen tidshorisont fra lægerne.

Først lød det, at der gik fire uger, før hun ville få det bedre. Så ét år, men her, 14 måneder efter at hun blev smittet, er der stadig lang vej tilbage.

- Jeg er skeptisk, og jeg har indstillet mig på, at jeg skal leve med mine senfølger, siger Maria Nørgaard Nielsen.

I USA har lægemiddelstyrelsen FDA godkendt brugen af coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech til børn i aldersgruppen 12-15 år. Tidligere måtte teenagere ned til 16 år få et stik med vaccinen.

Men er det en god ide at vaccinere 12-15 årige i Danmark, hvis myndighederne godkender det? Hvad vil det betyde for smittespredningen i samfundet? Og er vaccinering af børn en forudsætning for at genåbne skoler fuldt?

TV 2 har stillet spørgsmålene til en række eksperter.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi ved Københavns Universitet

Jan Pravsgaard Christensen er positivt stemt overfor at give den yngre målgruppe et stik, hvis vaccinen bliver godkendt til det.

- Jeg tænker, at det på sigt godt kan gå hen og blive en gevinst, at de også bliver vaccineret. Vi har jo alle skoler åbne nu, og vi ser ind i et efterår, hvor vi nok skal regne med, at der stadig sker nogen smittespredning, siger han.

Selvom de unge formentlig ikke vil opleve et slemt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med virussen, kan de stadig give den videre til både hinanden og folk i risikogruppen. Der kan eksempelvis være personer, som ikke kan tåle vaccinen eller ikke har en effekt fra den.

Derfor vil det give en bedre kontrol over epidemien, hvis også børnene inddrages i vaccinationsprogrammet, lyder det.

Søren Riis Paludan

Professor i immunologi, Aarhus Universitet

Set fra Søren Riis Paludans perspektiv er der ikke meget fornuft i at lade børn i aldersgruppen vaccinere:

- Covid-19 er ikke en alvorlig infektion for 12-15 årige, og hvis alle i reel risiko er vaccinerede, kan de ikke smitte videre til sårbare. Der kan være politiske argumenter for at vaccinere de yngre, men ikke sundhedsfaglige, siger han.

I sig selv udgør covid-19 ikke en trussel mod samfundet, når dem i risiko for at udvikle alvorlig sygdom er beskyttede

Søren Riis Paludan

Ifølge Søren Riis Paludan kan børn i aldersgruppen godt bidrage til smittespredning, men ikke i en grad, der har indflydelse på genåbningen af samfundet, når alle over 16 år er vaccineret.

Han opfordrer desuden til, at politikere og beslutningstagere begynder at ændre fokus på covid-19 som sygdom i det hele taget. I stedet for at fokusere på smitte, bør man i stedet fokusere på, hvem der har risiko for at udvikle alvorlig sygdom:

- I sig selv udgør covid-19 ikke en trussel mod samfundet, når dem i risiko for at udvikle alvorlig sygdom er beskyttede, siger Søren Riis Paludan.

Viggo Andreasen

Lektor, Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitet

Beslutningen om at vaccinere skal altid træffes på baggrund af fordele og ulemper for det individ, der skal vaccineres. Ikke ud fra et samfundshensyn, mener Viggo Andreasen.

- Det er også sådan EU's lægemiddelstyrelse, EMA, vurderer vaccinationer. For unge i 12-15 års alderen er der en meget lille risiko for alvorlig sygdom, siger han.

Lektoren vurderer, at EMA vil anbefale vaccinen, og at anbefalingen også vil gælde for lande med lav smitte som i Danmark. Ifølge ham vil vaccination af børn i 12-15 års alderen være en fordel, når den vaccinerede senere i livet møder coronavirussen igen i en anden form.

- Denne effekt er antageligt ikke med i EMAs vurdering , og den er jo også lidt hypotetisk, men kan vise sig at være ret stor, lyder det.

I forhold til smittespredningen vil vaccination ifølge Viggo Andreasen også være en fordel, da det vil stille et mindre krav til, hvordan den ældre del af befolkningen skal beskytte sig i de kommende 1-5 år.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Set ud fra et samlet samfundsperspektiv vil Allan Randrup Thomsen støtte, at man vaccinerer 12-15 årige. Det skyldes, at flokimmuniteten i så fald vil stige, og at denne aldersgruppe stadig bidrager til smittespredning.

Imod det taler dog, at vi på det tidspunkt har fået vaccineret langt de fleste sårbare i Danmark:

- Blandt 12-15 årige har man generelt en lille risiko for alvorlig covid-19, så afvejningen mod vaccinebivirkningerne bliver endnu mere kritisk i denne aldersgruppe, siger professoren.

Christian Wejse

Afdelingslæge i infektionssygdomme og lektor, Aarhus Universitet

Det er ikke de 12-15-årige, der driver epidemien frem i Danmark. Men der er en hel del smittede blandt dem, og der er også enkelte, der får senfølger, siger Christian Wejse. Derfor ser han en pointe i at give dem et stik.

- Hvis vaccinen godkendes af EMA til aldersgruppen 12-15 år, så er det min vurdering, at det godt kan give mening at vaccinere den aldersgruppe.

Selv om de unge smitter mindre end ældre, så er der næppe tvivl om, at de bidrager med noget

Christian Wejse

Ifølge ham vil vaccineringen både bidrage til at begrænse smittespredningen, men også til at opnå en sundhedseffekt hos gruppen.

- Der har jo været en del udbrud på skoler, og selv om de unge smitter mindre end ældre, så er der næppe tvivl om, at de bidrager med noget. De kan jo potentielt smitte familien og læreren. Vaccination er næppe en forudsætning for at holde skolerne åbne, men det vil formentlig være med til i højere grad at kunne sikre det, siger han.

Lone Simonsen

Professor og leder af PandemiX Centret på Roskilde Universitet

Hvis man finder ud af, at senfølgerne ikke rammer aldersgruppen 12-15 årige særlig hårdt, bør man lade være med at vaccinere, mener Lone Simonsen:

- Så er der flere doser til de andre lande. Men ja, hvis senfølgerne er hyppige og slemme, så må vi sikre dem med vaccinen, tilføjer hun.

Derudover siger Lone Simonsen, at sygdommen coronavirus i det akutte forløb ikke er så alvorligt for børn, hvilket er grunden til, at hun svarer som hun gør.

Det er vigtigt, at der er fordele ved at blive vaccineret, som langt overstiger ulemperne

Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen ser nærmere på emnet

Hos Sundhedsstyrelsen er der endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt børn skal kunne vaccineres. Men de kigger lige nu nærmere på emnet. Det fortæller Bolette Søborg, der er enhedschef i styrelsen.

- Det er vigtigt, at der er fordele ved at blive vaccineret, som langt overstiger ulemperne, siger hun.

Børn oplever sjældent et alvorligt forløb med coronavirus, uddyber enhedschefen. Derfor vil fordelen ved også at vaccinere dem primært være en øget epidemikontrol.