I USA har lægemiddelstyrelsen FDA godkendt brugen af coronavaccinen fra Pfizer/BioNTech til børn i aldersgruppen 12-15 år. Tidligere måtte teenagere ned til 16 år få et stik med vaccinen.

Men er det en god ide at vaccinere 12-15 årige i Danmark, hvis myndighederne godkender det? Hvad vil det betyde for smittespredningen i samfundet? Og er vaccinering af børn en forudsætning for at genåbne skoler fuldt?

TV 2 har stillet spørgsmålene til en række eksperter.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi ved Københavns Universitet

Jan Pravsgaard Christensen er positivt stemt overfor at give den yngre målgruppe et stik, hvis vaccinen bliver godkendt til det.

- Jeg tænker, at det på sigt godt kan gå hen og blive en gevinst, at de også bliver vaccineret. Vi har jo alle skoler åbne nu, og vi ser ind i et efterår, hvor vi nok skal regne med, at der stadig sker nogen smittespredning, siger han.

Selvom de unge formentlig ikke vil opleve et slemt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet med virussen, kan de stadig give den videre til både hinanden og folk i risikogruppen. Der kan eksempelvis være personer, som ikke kan tåle vaccinen eller ikke har en effekt fra den.

Derfor vil det give en bedre kontrol over epidemien, hvis også børnene inddrages i vaccinationsprogrammet, lyder det.

Søren Riis Paludan

Professor i immunologi, Aarhus Universitet

Set fra Søren Riis Paludans perspektiv er der ikke meget fornuft i at lade børn i aldersgruppen vaccinere:

- Covid-19 er ikke en alvorlig infektion for 12-15 årige, og hvis alle i reel risiko er vaccinerede, kan de ikke smitte videre til sårbare. Der kan være politiske argumenter for at vaccinere de yngre, men ikke sundhedsfaglige, siger han.

I sig selv udgør covid-19 ikke en trussel mod samfundet, når dem i risiko for at udvikle alvorlig sygdom er beskyttede

Søren Riis Paludan

Ifølge Søren Riis Paludan kan børn i aldersgruppen godt bidrage til smittespredning, men ikke i en grad, der har indflydelse på genåbningen af samfundet, når alle over 16 år er vaccineret.

Han opfordrer desuden til, at politikere og beslutningstagere begynder at ændre fokus på covid-19 som sygdom i det hele taget. I stedet for at fokusere på smitte, bør man i stedet fokusere på, hvem der har risiko for at udvikle alvorlig sygdom:

- I sig selv udgør covid-19 ikke en trussel mod samfundet, når dem i risiko for at udvikle alvorlig sygdom er beskyttede, siger Søren Riis Paludan.

Viggo Andreasen

Lektor, Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitet

Beslutningen om at vaccinere skal altid træffes på baggrund af fordele og ulemper for det individ, der skal vaccineres. Ikke ud fra et samfundshensyn, mener Viggo Andreasen.

- Det er også sådan EU's lægemiddelstyrelse, EMA, vurderer vaccinationer. For unge i 12-15 års alderen er der en meget lille risiko for alvorlig sygdom, siger han.

Lektoren vurderer, at EMA vil anbefale vaccinen, og at anbefalingen også vil gælde for lande med lav smitte som i Danmark. Ifølge ham vil vaccination af børn i 12-15 års alderen være en fordel, når den vaccinerede senere i livet møder coronavirussen igen i en anden form.

- Denne effekt er antageligt ikke med i EMAs vurdering , og den er jo også lidt hypotetisk, men kan vise sig at være ret stor, lyder det.

I forhold til smittespredningen vil vaccination ifølge Viggo Andreasen også være en fordel, da det vil stille et mindre krav til, hvordan den ældre del af befolkningen skal beskytte sig i de kommende 1-5 år.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Set ud fra et samlet samfundsperspektiv vil Allan Randrup Thomsen støtte, at man vaccinerer 12-15 årige. Det skyldes, at flokimmuniteten i så fald vil stige, og at denne aldersgruppe stadig bidrager til smittespredning.

Imod det taler dog, at vi på det tidspunkt har fået vaccineret langt de fleste sårbare i Danmark:

- Blandt 12-15 årige har man generelt en lille risiko for alvorlig covid-19, så afvejningen mod vaccinebivirkningerne bliver endnu mere kritisk i denne aldersgruppe, siger professoren.

Christian Wejse

Afdelingslæge i infektionssygdomme og lektor, Aarhus Universitet

Det er ikke de 12-15-årige, der driver epidemien frem i Danmark. Men der er en hel del smittede blandt dem, og der er også enkelte, der får senfølger, siger Christian Wejse. Derfor ser han en pointe i at give dem et stik.

- Hvis vaccinen godkendes af EMA til aldersgruppen 12-15 år, så er det min vurdering, at det godt kan give mening at vaccinere den aldersgruppe.

Selv om de unge smitter mindre end ældre, så er der næppe tvivl om, at de bidrager med noget

Christian Wejse

Ifølge ham vil vaccineringen både bidrage til at begrænse smittespredningen, men også til at opnå en sundhedseffekt hos gruppen.

- Der har jo været en del udbrud på skoler, og selv om de unge smitter mindre end ældre, så er der næppe tvivl om, at de bidrager med noget. De kan jo potentielt smitte familien og læreren. Vaccination er næppe en forudsætning for at holde skolerne åbne, men det vil formentlig være med til i højere grad at kunne sikre det, siger han.

Lone Simonsen

Professor og leder af PandemiX Centret på Roskilde Universitet

Hvis man finder ud af, at senfølgerne ikke rammer aldersgruppen 12-15 årige særlig hårdt, bør man lade være med at vaccinere, mener Lone Simonsen:

- Så er der flere doser til de andre lande. Men ja, hvis senfølgerne er hyppige og slemme, så må vi sikre dem med vaccinen, tilføjer hun.

Derudover siger Lone Simonsen, at sygdommen coronavirus i det akutte forløb ikke er så alvorligt for børn, hvilket er grunden til, at hun svarer som hun gør.

Det er vigtigt, at der er fordele ved at blive vaccineret, som langt overstiger ulemperne

Bolette Søborg, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen ser nærmere på emnet

Hos Sundhedsstyrelsen er der endnu ikke truffet en beslutning om, hvorvidt børn skal kunne vaccineres. Men de kigger lige nu nærmere på emnet. Det fortæller Bolette Søborg, der er enhedschef i styrelsen.

- Det er vigtigt, at der er fordele ved at blive vaccineret, som langt overstiger ulemperne, siger hun.

Børn oplever sjældent et alvorligt forløb med coronavirus, uddyber enhedschefen. Derfor vil fordelen ved også at vaccinere dem primært være en øget epidemikontrol.

Forskere har udviklet en genmanipuleret græsart, der kan nedbryde det sundhedsskadelige stof RDX i jorden på tre år.

Sundhedsstyrelsens beslutning om at tage Johnson & Johnson-vaccinen ud af det danske vaccineprogram er "særegen".

Sådan lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S) efter tirsdagens spørgetime i Folketinget.

Hvorvidt hun har forståelse for beslutningen, ønskede hun dog ikke at blive konkret omkring:

- Jeg sidder ikke og vurderer myndighedernes ord. Jeg kan bare understrege, at det ikke er en politisk beslutning, og at der er tale om en vaccine, der bruges i andre lande, og som er godkendt - hvad angår Johnson & Johnson - i USA, i Europa og i Danmark, lød det fra statsministeren.

Forstår ikke afvejningen

Da oppositionslederen Jakob Ellemann-Jensen (V) tog ordet og ligeledes blev spurgt, om han har forståelse for sundhedsmyndighedernes beslutning, lød der modsat statsministeren et meget direkte "nej".

Efter et kort øjebliks stilhed tilføjede V-formanden, at han ønskede at gøre det "meget klart" for den fremmødte presse, at han på ingen måde forstår afvejningen.

- Der er 15 millioner mennesker i Amerika, der er blevet vaccineret med den. Cirka lige mange mænd og kvinder. Ud af de 7,5 millioner mænd er der én, der har fået en blodprop, og nul, der har mistet livet.

- Sammenholdt med hvad vi hører om folk, der rammes af corona, og de lidelser, de er under, så har jeg svært ved at se den afvejning, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Vacciner for rullende kameraer

Også den konservative formand, Søren Pape Poulsen, var tirsdag uforstående overfor beslutningen om at tage Johnson & Johnson-vaccinen ud af programmet.

Under dagens spørgetime foreslog han sågar, at Folketingets partiledere burde "smøge ærmerne op" og lade sig vaccinere med Johnson & Johnson-vaccinen for rullende kameraer.

Et tilbud, som statsminister Mette Frederiksen dog ikke var klar til at stille sig i kø til.

- Regeringen har hele tiden lagt til grund, at vi venter, indtil det bliver vores tur i vaccineudrulningen. Det er stadig vores udgangspunkt, lød det efterfølgende fra statsministeren.

Ser man bort for delen om de rullende kameraer, var Jakob Ellemann-Jensen anderledes velvillig:

- Jeg ville ikke have noget problem med at tage vaccinen overhovedet.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forventer at have lovgrundlaget for en frivillig model for vaccinerne fra henholdsvis Johnson & Johnson og AstraZeneca på plads 20. maj.

Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen og resten af lederne af Folketingets partier bør stille sig op i køen, når der snart til bliver åbnet for frivillig vaccination.

Det mener De Konservatives formand Søren Pape Poulsen.

Er det ikke en god idé, at partilederne tager Johnson & Johnson-vaccinen for rullende kamera?

Søren Pape Poulsen (K), formand

Han opfordrer partilederne til at tage imod en frivillig vaccine fra Johnson & Johnson for at øge befolkningens tillid til vaccinerne.

Søren Pape Poulsen henviser til, at vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca i et tv-program blev omtalt som "skrottede vacciner". Også selv om de er godkendt af myndighederne.

Partiledere bør smøge ærmerne op

Vaccinerne er dog blevet taget ud af det danske vaccinationsprogram, efter at de er blevet sat i forbindelse med alvorlige blodpropper.

- Det er godkendte vacciner, som millioner af amerikanere og andre har taget imod. Men i Danmark bliver de betegnede som "skrottede vacciner", siger Søren Pape Poulsen og tilføjer:

- Er det ikke en god idé, at partilederne går foran, smøger ærmerne op og tager Johnson & Johnson-vaccinen for rullende kamera?, spurgte Søren Pape Poulsen statsminister Mette Frederiksen i spørgetimen tirsdag.

Ikke en regeringsbeslutning

Tidligere har den tyske forbundskansler Angela Merkel taget imod AstraZeneca-vaccinen for at øge befolkningens tillid. Det har muligvis været medvirkende til, at der var lange køer, da de tyske myndigheder åbnede for frivillig vaccination med AstraZeneca.

I tirsdagens spørgetime forpligter Mette Frederiksen sig dog ikke på at tage imod en frivillig vaccination.

Statsministeren understreger dog, at der ikke er tale om "skrottede vacciner". Og at beslutningen om at tage vaccinerne ud af det danske vaccinationsprogram ikke blevet truffet af regeringen. Den blev truffet af sundhedsmyndighederne med Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i spidsen.

- Det er godkendte vacciner. Johnson & Johnson-vaccinen er både godkendt af de amerikanske, de europæiske og de danske myndigheder, siger Mette Frederiksen.

Afventer lovgrundlag

Statsministeren håber, at danskerne snart får mulighed for at få en frivillig vaccination med de to vacciner, hvis de ønsker det.

- Vi har besluttet en tilvalgsordning, og nu arbejder sundhedsmyndighederne for at få den ordning til at virke. Det skal gå hurtigt, for det vigtige er, at vi opnår flokimmunitet, siger Mette Frederiksen.

I næste uge vil der ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) blive udstedt en bekendtgørelse om den frivillige ordning. Dermed vil lovgrundlaget være på plads.

Det betyder, at der fra 20. maj kan blive åbnet for, at interesserede kan få et stik. Det fremgår af et udkast til bekendtgørelsen.

Med et slag fra sine farverige, sarte vinger kan de danske sommerfugle tryllebinde både børn og voksne.

Et glimt af en gylden vinge bebuder, at nu er de lyser tider på vej, og vi følger ivrigt deres vej gennem haven eller skoven.

Men de seneste år har sommerfuglens rolle skiftet karakter.

I stedet er den blevet bebuder af en krise.

Da danske biologer sidste år kortlagde en meget stor del af danske planter, dyr og svampe på den såkaldte rødliste over truede arter, stod det klart: Aldrig nogensinde har så mange arter været på randen af udryddelse eller direkte uddøde i den danske natur.

Det gælder i særlig grad for sommerfuglene.

Og de mulige konsekvenser er vi kun lige begyndt at begribe.

***

I Danmark fandtes der engang 75 ynglende sommerfuglearter.

I dag er 23 af arterne truede eller tæt på at være det.

Værst ser det ud for 12 arter ud af de 75. De er helt uddøde i den danske natur.

Hvorfor er det sket?

***

Først og fremmest ligger ansvaret hos os mennesker.

Sommerfuglenes hjem forsvinder

75 sommerfuglearter er blevet til 63, fordi naturen i Danmark er blevet overudnyttet igennem årtier.

Det fortæller biolog Jesper Erenskjold Moeslund fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience, der står for udarbejdelsen af Den Danske Rødliste.

- De sommerfuglearter, som er truede i Danmark, stiller helt specielle krav til deres levesteder, siger han.

Det er arter, som er afhængige af én eller få plantearter, der fungerer som vært for sommerfuglenes larver. Det, som måske virker som ukrudt, kan være livsgrundlaget for en art.

Mange af de planter - og dermed levesteder - er indskrænket betydeligt eller direkte ødelagt af mennesker.

Et land anlagt ned til mindste detalje

Af Danmarks cirka 4,3 millioner hektar jord er 61 procent opdyrket. Det gør landet til et af de mest intensivt dyrkede i verden.

Har vi mennesker ret til at udrydde andre arter? Det, mener jeg ikke, at vi har

Carsten Rahbek, professor i biodiversitet, Københavns Universitet

Selvom der de seneste 200 år generelt er blevet plads til mere skov, så udgør denne naturtype i dag kun 15 procent af landet. Langt størstedelen er dog ikke beskyttet og anvendes til produktion af træ.

Kun cirka 1 procent af landets arealet er altså “urørt” og kan betegnes som “vild natur” ifølge Den Danske Naturfond.

Og det er her, at mange sommerfugle har det bedst.

Biodiversitetskrisen er med andre ord opstået, fordi der er blevet mindre plads til den natur, som ikke styres af mennesker.

På 99 procent af Danmarks areal har naturen måttet vige for andre interesser. Med store konsekvenser for dyre- og planteliv.

Nogle sommerfugle klarer den

De sommerfugle, som på trods af menneskeskabte ændringer i landskabet klarer sig, er generalisterne.

En af dem er dagpåfugleøje, som de fleste kender fra haven.

Det lille orange, sorte og blå vingeslag er i stand til at bære den langt efter føde, og den lægger sine æg i havens og grøftekantens brændenælder. Det gør den særlig levedygtig.

Så heldige er mange arter bare ikke...

De klarede det ikke

På Bornholm kunne man helt frem til starten af 00’erne opleve en lille hvid sommerfugl med et vingefang på bare 3-4 centimeter.

Enghvidvingen levede i fugtige skovlysninger og boltrede sig i planterne, der voksede ved væltede træer.

Den type lysninger er blevet mere sjældne.

De er i stigende grad blevet plantet til og drænet til produktionsskov, hvor lysningerne er uønskede. De kan nemlig gå ud over træernes ensartethed.

I dag er sommerfuglen uddød i Danmark.

Svalehalen var en yndling for biologer.

Dens dramatiske gule og blå farver og vingespidserne, der lignede svalehaler, gjorde den nem at spotte i den danske natur.

I dag skal man være overordentlig heldig for at nyde synet af sommerfuglen herhjemme. Kun få strejfere fra Sverige eller Tyskland lægger vejen forbi.

I Danmark er den erklæret uddød, fordi den eng- og moseplante, som den var afhængig af, er blevet mindre og mindre almindelig.

For størstedelen af de uddøde sommerfugle gælder det, at de er forsvundet i Danmark, men stadig findes uden for landets grænser.

For mnemosyne er det anderledes.

Den hvide sommerfugl trivedes i gamle skove, hvor der var plads og lys til, at der kunne vokse mange nektarrige blomster.

Den danske underart fandtes - af alle steder i hele verden - kun i Jægerspris Nordskov, da den i 1960 blev fredet.

Men allerede året efter fredningen blev dens levesteder plantet til med rødgran.

Det kostede den sidste bestand livet. Dermed er den tabt for altid.

Mennesket bestemmer dyrenes skæbne

Med de 12 regionalt uddøde sommerfugle kommer det samlede antal registrerede uddøde insekter i Danmark op på 180. Det tal kan reelt været højere, da kun en tredjedel af insekterne er blevet vurderet.

Samtidig er biomassen - altså den samlede mængde af insekter i Danmark - gået 74 procent tilbage på under tre årtier.

For de fleste sommerfuglearter kan vi formentlig stadig vende udviklingen

Jesper Erenskjold Moeslund, forsker på Institut for Bioscience, Aarhus Universitet

Hvorfor er det overhovedet bekymrende, kan man spørge. Kan vi i Danmark ikke leve fint uden 75 sommerfuglearter?

Jo, det kan vi nok, lyder svaret fra professor i biodiversitet ved Københavns Universitet Carsten Rahbek.

- Men man kan spørge sig selv: Har vi mennesker ret til at udrydde andre arter? Det, mener jeg ikke, at vi har. Sommerfuglene er et billede på, at vi får en fattigere natur, siger han.

Som det er nu, er det reelt set den menneskelige påvirkning, der er skyld i sommerfuglenes uddøen - og den masseuddøen af dyr og planter, man ser på hele jorden.

Dét er den biodiversitetskrise, som vi skal være bekymrede for, understreger professoren.

Risiko for pandemier

Globalt set kan rovdriften på naturen nemlig få store konsekvenser, mener Carsten Rahbek og flere internationale forskere.

Coronavirus, som er opstået i naturen, er et eksempel på, hvor galt det kan gå.

Dette har intet at gøre med nedgangen og uddøen af sommerfugle i Danmark, slår professoren fast.

Men i lyset af den globale biodiversitetskrise, vi befinder os i, er risikoen for, at sygdomme vandrer fra naturen til mennesker - og måske bliver en ny epidemi eller pandemi - stigende, lyder det blandt andet fra FN’s biodiversitetspanel IPBES.

- Når biodiversiteten går tilbage, så er det udtryk for et tab af levesteder og økosystemer. I et globalt perspektiv er det også nogle af risikofaktorerne for pandemier, siger Carsten Rahbek.

De fleste sygdomme kommer fra pattedyr og fugle, men insekterne spiller også en rolle i fødekæderne. De er med til at opretholde velfungerende økosystemer.

Den menneskelige ødelæggelse af naturen truer dermed både sommerfuglene og folkesundheden.

Professoren understreger, at der ingen årsagssammenhæng er mellem de to. Den eneste sammenhæng er, at nogle af de samme værktøjer, der kan redde sommerfuglen, også kan mindske risikoen for nye sygdomsudbrud globalt set.

Førstehjælp til naturen

Naturen skal have mere plads og have lov at udfolde sig frit, hvis den skal genoprettes til fordel for biodiversiteten.

Sådan lyder konklusionen fra både forsker Jesper Erenskjold Moeslund og professor Carsten Rahbek.

I den sammenhæng er Danmark og de danske sommerfugle naturligvis en uendelig lille komponent i et stort globalt system.

Men det smukke bevingede insekt viser også, at udviklingen kan vendes med de rette indsatser. Og det skaber håb.

Den sortplettede blåfugl er en kritisk truet sommerfugleart i Danmark.

Engang fandtes den omkring 40 steder i Danmark. I dag lever er populationen begrænset til et kalkoverdrev på Møn.

Ligesom flere andre sommerfuglearter er dens levesteder blevet beplantet, opdyrket eller omlagt til sommerhusområder.

- Der skal en helhjertet indsats til for generelt at vende tilbagegangen for de truede arter. Den indsats handler om at genskabe store sammenhængende områder med de naturlige dynamikker, der ville indfinde sig, hvis naturen selv fik lov, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Han peger på, at træerne skal have lov at blive gamle og dø af sig selv og at der skal være store græssende dyr, som også tidligere i Danmarkshistorien har sikret, at skovlysningerne blev holdt åbne.

Derudover skal moser og vandløb have lov at udvikle sig naturligt uden menneskelig indblanding og dræning.

- For de fleste sommerfuglearter kan vi formentlig stadig vende udviklingen, siger Jesper Erenskjold Moeslund.

Naturen har brug for opbakning

Indsatserne er afhængige af politisk vilje og befolkningens opbakning, slår Carsten Rahbek fast.

Mere natur kræver mindre af noget andet. Det betyder, at vi skal begynde at se naturen mindre som en ressource, vi bruger, og mere som en værdi i sig selv.

Opbakningen oplever han dog, at der er blevet mere af.

- Vi er nødt til at forholde os til, om vi synes, at det er et tab, at størstedelen af vores sommerfugle er drastisk reduceret, og at der nærmest ikke er noget vild natur. Spørger man ud i den brede befolkning, så ja, det er trist, siger han.

Dermed kan Danmark være med til gå forrest mod en verden med større biodiversitet.

Se dokumentaren ‘Da insekterne forsvandt’ torsdag klokken 20.00 på TV 2 eller på TV 2 PLAY.

Hele uge 20 sætter TV 2 fokus på biodiversitet under overskriften 'Danmark redder jord'. Søndag sendes det store indsamlingsshow, hvor danskerne har mulighed for at bidrage til, at mere natur bliver fredet i Danmark.

Der er tirsdag registreret yderligere 925 coronatilfælde, oplyser Statens Serum Institut.

Det sker på baggrund af 192.141 PCR-prøver. Andelen af smittede blandt testede – den såkaldte positivprocent – er 0,48.

Mandag var der 932 bekræftede smittede, og positivprocenten lå på 0,55 procent.

De sidste tre dage har smittetallet været under 1000.

Antallet af indlagte coronapatienter stiger tirsdag med 12 til 165. 32 af de indlagte er på intensivafdeling mod 27 dagen før. Af de 32 er 19 i respirator, hvilket er en stigning på 2 personer.

Der har været to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Totalt set er 2499 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har fået påvist covid-19.

Kontakttal er fortsat 1,1

Kontakttallet er fortsat 1,1, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det viser en fortsat let stigende epidemini, skriver han på Twitter.

Det er samme niveau som sidste uge, hvor kontakttallet ligeledes var opgjort til 1,1.

Et kontakttal på 1,1 svarer til, at 10 smittede i gennemsnit smitter 11 andre. Det betyder altså, at epidemien vokser.

- Vi kan holde det her niveau, hvis vi fortsat har fokus på de gode vaner, som sammen med test, opsporing og vacciner er vores supervåben mod corona, skriver Heunicke.

Der er rigtig gode nyheder til de tusindvis af danskere, der har været smittet med coronavirus, men som ikke har været så hårdt ramt, at de har haft behov for at blive indlagt.

Denne gruppe har nemlig lav risiko for alvorlige senfølger, der kræver behandling med lægemidler eller indlæggelse på sygehuset.

Det viser et videnskabeligt studie, som danske forskere fra landets fire største universiteter har fået udgivet i det førende medicinske tidsskrift - britiske The Lancet Infectious Diseases.

- Covid er ikke en mystisk sygdom, og den fører for langt de fleste ikke til alvorlige langtidsproblemer. Det er klart et mindretal, der får alvorlige senfølger, siger medforfatter og overlæge Reimar W. Thomsen fra Aarhus Universitet til TV 2.

Samtidig oplever de fleste ikke-indlagte coronasmittede blot milde symptomer og bliver hurtigt raske igen.

Reimar W. Thomsen oplyser, at det er omkring 95 procent af de coronasmittede i Danmark, der ikke har haft behov for at blive indlagt.

Da smitten i øjeblikket herhjemme primært stiger blandt den yngre del af befolkningen, viser studiets resultater ifølge overlægen, at denne gruppe ikke behøver at være skræmt af kroniske senfølger som følge af en positiv test.

Folk kan godt opleve at være meget påvirket af generende senfølger - uden at det samtidig fører til en behandling på sygehuset

Reimar W. Thomsen, overlæge Aarhus Universitet Ikke det komplette billede

Forskernes datamateriale bygger på samtlige de danskere, der blev smittet med coronavirus fra slutningen af februar til slutningen af maj 2020 under den første bølge herhjemme.

Resultaterne fra de omkring 10.000 positive personer er blevet sammenlignet med mere end 80.000, som blev testet negativ for covid-19 i den samme periode.

Studiet er gennemført ved at behandle data fra de danske sundhedsregistre for hospitalskontakter og diagnoser, indløsning af receptpligtig medicin og besøg hos praktiserende læge.

Senfølgerne er blevet registreret i et halvt år - fra to uger efter personen blev smittet og seks måneder frem.

Reimar W. Thomsen kalder studiet "unikt", men samtidig påpeger han, at forskerne ikke har fået et komplet billede af senfølgerne efter en positiv test for covid-19.

- Vi kan kun se de alvorlige sygdomme eller symptomer, som enten har medført medicinsk behandling eller en hospitalsdiagnose. Folk kan godt opleve at være meget påvirket af generende senfølger - uden at det samtidig fører til en behandling på sygehuset, siger han.

De typiske milde, men generende, senfølger, som danskerne oplever efter coronasmitte, er ifølge overlægen længerevarende træthed, hovedpine, koncentrationsbesvær, muskelsmerter, åndenød og en påvirket lugtesans.

Typiske, milde senfølger af corona

Øget kontakt til egen læge

Studiet har også set på i hvor høj grad, at de coronasmittede har opsøgt egen læge, og der blev fundet 20 procent flere kontakter til praktiserende læger - end blandt ikke-smittede.

- Det kunne tyde på, at de milde senfølger giver kontakt til læge, men uden det fører til enten medicinsk behandling eller kontakt til et sygehus, siger Reimar W. Thomsen.

Overlægen understreger, at de milde, men generende, senfølger af coronavirus kan være yderst problematiske for den enkelte.

Men samtidig kalder han det "betryggende", at studiet ikke finder nogen høj forekomst af indlæggelser på grund af blodpropper, hjerte-lungesygdom eller andre alvorlige senfølger.

Lille risiko for alvorlig sygdom

Tidligere har de fleste videnskabelige studier undersøgt komplikationer efter coronasmitte på patienter, der har været så syge, at de har været indlagt på hospitalet.

Det oplyser hovedforfatteren bag det danske forsøg - professor Anton Pottegård fra Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.

Studierne har fundet en markant øget risiko for en række alvorlige senfølger, såsom blodpropper, betændelse i hjertemusklen, permanent nedsat lungefunktion og alvorlig psykisk sygdom.

- Vores studie viser, at hvis du har haft et mildt coronaforløb, er din risiko for alvorlige komplikationer, der medfører specifikke sygehusindlæggelser eller behandling med lægemidler, lille, siger han.

Stor dansk undersøgelse på vej

Indtil videre har næsten 260.000 danskere ifølge tal fra Statens Serum Institut været konstateret smittet med coronavirus under epidemien.

Knap 15.000 danskere har været indlagt med virussen, og næsten 2500 personer er døde med covid-19 i kroppen.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste på et pressemøde mandag, at der nu vil blive sat en stor, dansk undersøgelse i gang, der skal afdække konsekvenserne af senfølgerne.

Det vil ske ved hjælp af et spørgeskema fra Statens Serum Institut. Spørgeskemaet bliver udsendt til dem, der har været testet positiv med coronavirus siden efteråret 2020.