Peter Eriksen blev i december smittet med coronavirus. Efter tolv uger ville han se, om hans coronapas stadig var gyldigt. Men det skulle vise sig at være svært.

Akkurat som han plejede, gik han ind på Region Nordjyllands hjemmeside for at hente sine corona-oplysninger. Her blev han mødt af en overraskende besked: Coronapasset var udløbet.

Eftersom det kun var tolv uger siden, han blev smittet, besluttede han sig for at tjekke efter en ekstra gang. Han gik derfor ind på hjemmesiden sundhed.dk, og her var svaret et helt andet.

- Jeg blev jo noget forvirret. Det burde ikke være sådan, at man skulle rundt og kigge på forskellige offentlige instansers hjemmesider for selv at tolke sit svar, siger Peter Eriksen.

Sundhedsministeriet meldte 12. april ud, at et coronapas for en tidligere smittet ville gælde i 180 dage. Tidligere var det 12 uger. Men på trods af Sundhedsministeriets nye udmelding om de 180 dage, var det stadig de gamle oplysninger, der var at finde på Region Nordjyllands hjemmeside. Altså de 12 uger.

Unødige coronatests

I Region Nordjylland er retningslinjerne fra Sundhedsstyrelsen blevet overført automatisk. Men da de nye retningslinjer om coronapassets varighed i stedet kom fra Sundhedsministeriet, så skete det ikke.

Og det beklager Region Nordjylland nu:

- Vi kan kun beklage, at der har ligget fejlagtige oplysninger på regionens hjemmeside. Der er rigtig mange informationer om Covid-19 og øvrige ting på regionens hjemmeside, og det er meget sjældent, at vi oplever de her fejl, siger Jacob Bertramsen, der er kontorchef i Region Nordjylland.

Fejlen har resulteret i, at Peter Eriksen har fået taget fire coronatests, selvom han egentlig var immun. Det ærgrer ham.

- Vi har brugt af vores fælles ressourcer på nogle i teorien ligegyldige tests, siger Peter Eriksen.

Fejlen skal undgås fremover

Region Nordjylland rettede mandag fejlen på hjemmesiden. Der blev samtidig afholdt et møde med staten om, hvordan udmeldingerne i fremtiden automatisk vil blive overført til regionen.

- Jeg håber selvfølgelig, det betyder, at det bliver lettere for os at få det indarbejdet på hjemmesiden. Og at det samtidig bliver lettere for borgerne at finde informationer, siger Jacob Bertramsen.

Region Nordjylland henviser til, at man som borger i fremtiden kigger på coronasmitte.dk, hvis der er oplysninger, man er i tvivl om.

Hvis man har været testet positiv for coronavirus, er det fremover muligt at få et coronapas for immunitet.

Det oplyser sundhed.dk, der står bag appen MinSundhed.

På hjemmesiden og i appen er der nu tilføjet en funktion, så personer med en positiv coronatest, der er mellem 14 og 180 dage gammel, kan få et coronapas for coronaimmunitet.

Det er kun muligt at hente coronapasset for coronaimmunitet på baggrund af en positiv PCR-test, der er de test, hvor man bliver podet i halsen.

Det vil sige, at det ikke tæller at have fået foretaget en positiv lyntest. Det er de test, hvor man podes i næsen.

Funktion holder styr på det

Hidtil har det været sådan, at hvis man har været testet positiv for corona, så har man skullet dokumentere, hvornår man har fået det positive resultat.

Derefter har man så selv skullet regne ud, hvor langt man har været i de 14 til 180 dage, hvor man betragtes som værende immun over for corona.

Men det slipper man altså for nu, hvor den nye funktion selv holder styr på det.

Coronapasset fungerer som en slags adgangsbillet til en række af ting. Blandt andet giver det adgang til at komme på restaurant, på bar eller til koncert.

Foruden coronaimmunitet kan passet også give adgang til diverse ting, hvis man er færdigvaccineret mod corona eller er testet negativ inden for 72 timer.

Alle mundbindskrav skal være sløjfet senest, når danskerne er vaccineret. Sådan lyder det fra samtlige partier i Folketinget uden om regeringen i en rundspørge, som TV 2 har foretaget.

Ifølge de Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, bør det udslagsgivende punkt være, hvornår vi er nået til bunds i vaccinekalenderen.

- Nu er vi jo helt henne sidst i august eller først i september, inden alle er færdigvaccinerede. Men derefter er der jo ingen grund til at opretholde restriktionerne.

Larsen mener også, at et lavt smittetal skal kunne udløse et farvel til mundbindet.

- Jeg ser da for mig, at vi får en sommer, hvor smittetallene kommer væsentligt længere ned. At vi ligesom sidste sommer vil have masser af kommuner, hvor der ikke er nogen smittede. Og så skal vi selvfølgelig også af med restriktionerne.

Radikale: To parametre man skal kigge på

Stinus Lindgren, som er sundhedsordfører hos de Radikale, vil ikke sætte en konkret dato på, hvornår mundbindet skal lægges på hylden. Han peger dog på to parametre, man kan arbejde efter.

- For det første bliver man nødt til at følge epidemiens udvikling og se på, hvor mange der er vaccinerede. Det er jo klart, at når vi har vaccineret en stor andel af befolkningen, så får vi ikke den spredning af sygdommen, som vi har set tidligere. Og det er jo derfor, vi bruger mundbind.

Venstre: Vi skal lægge forudsætninger ind

Hos Venstre er holdningen, at man skal passe på, at coronarestriktionerne ikke bliver en ny normal.

- Derfor skal vi have lagt nogle forudsætninger ind, så vi siger, at når det og det sker, så er det væk med restriktionerne. Og der siger vi, at når danskerne er vaccinerede, så må vi altså af med de mundbind, fastslår Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen.

Sundhedsstyrelsen anbefalede første gang mundbind i juli sidste år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at udtale sig om en eventuel afskaffelse af kravet om mundbind.

TV 2 forsøger fortsat at få en kommentar.

Hvis du ser en mand med en salonriffel i skydeposition på taget af Panum Instituttet i København, så er der ingen grund til panik - medmindre du er en due.

I så fald har du god grund til at gå i panik.

I den forgangne weekend har en jæger skudt duer ved universitetsbygningen, og i den kommende er der igen gang i riflens skudsalver.

I forbindelse med et renoveringsprojekt i en fløj af den store bygning har duer nemlig vist sig at udgøre et problem for håndværkerne og generet projektet i en sådan grad, at de skal fjernes.

- Håndværkerne kan simpelthen ikke komme til, for duerne har nærmest stået i kø for at komme ind i bygningen og bygge reder. De klatter over det hele, og det er i øvrigt sundhedsskadeligt at arbejde i, forklarer Inge Feigh Jensen, der er servicemanager på Campus Service Sund, som Panum er en del af.

Bygger rede på betonbjælker

Duerne sætter sig ifølge Panum Instituttet i stort omfang på betonbjælkerne over de vinduer, der er ved at blive renoveret. Her bygger de reder og ”generer betonprojektet meget”, som fakultetet udtrykker det i en note på intranettet.

Foruden skydning bliver duerne også udsat for såkaldt duebeskyttelse, som navnet til trods i virkeligheden gør det modsatte af at beskytte duerne. Der er i stedet tale om skråplader, net eller bånd af pigge, som monteres oven på de bjælker, hvor duerne har bygget reder.

Duerne vil blive skudt fra taget, hvorfor man som forbipasserende vil kunne se en mand med en salonriffel.

- Vi har selvfølgelig adviseret politiet om det, så i tilfælde af at nogle skulle ringe ind og melde om skud, så ved de, hvad det handler om. Desuden forsøger jægeren at holde sig så usynlig som muligt, så folk i området ikke skulle blive bekymrede, siger Inge Feigh Jensen.

Naturligt for duer at søge mod byggepladser

I DOF, Dansk Ornitologisk Forening, forklarer biolog Knud Flensted, at duerne, som er af arten klippeduer, naturligt søger mod store og høje bygninger i byen.

- Hvis der er hylder og sådan noget, hvor de kan bygge rede, så er det helt perfekt for dem. De yngler på bjergsider, og for dem ligner sådan en bygning her en klippe. Så det er helt naturligt for dem at søge derhen, siger Knud Flensted.

Ifølge biologen er regulering af duebestand ved for eksempel nybyggeri eller renoveringsprojekter ikke helt ualmindeligt. Derfor burde problemet ikke komme bag på Københavns Universitet, mener han.

- Men man kan godt kritisere, at de ikke har tænkt at afspærre for duer, inden de gik i gang med projektet, siger Knud Flensted.

Herhjemme yngler klippeduen blandt andet på Møns Klint, Stevns Klint og i en lang række byer med høje bygninger. Men den danske bestand er dog i tilbagegang, viste en større undersøgelse af den danske fuglefauna i 2017.

Gråt af hagl over byen

Duerne er ikke den eneste art i fugleriget, der må stå for skud.

Råger kan vi heller ikke lide, og derfor bliver de også skudt for et godt ord. Blandt andet i Greve i 2018, hvor en større indsats med at regulere bestanden blev sat i gang med argumentet om, at rågerne sked børn i hovedet.

Panum Instituttet i København er heller ikke eneste megabyggeri, der lider den tort at være tilholdssted for fugle i en sådan grad, at våben må rekvireres.

Også landets næststørste by, Aarhus, har døjet med et indtog af uønskede fugle, navnlig måger, på tagene af de nybyggede højhuse omkring havnen.

Den amerikanske vaccineproducent Novavax udskyder sin vaccineproduktion, og det betyder, at Europa først har udsigt til at modtage vaccinen i slutningen af 2021, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meddelelsen om forsinkelsen kom mandag, hvor Novavax oplyste, at tidsrammen for en covid-19-vaccine er blevet udskudt, og at virksomheden først forventer at søge om godkendelse i Europa, Storbritannien og USA i tredje kvartal af 2021.

Det betyder, at vaccineproduktionen først bliver sat i gang i fjerde kvartal i år.

Tidligere forventede Novavax at søge godkendelse i maj med udsigt til en foreløbig produktionsmængde på 150 millioner vacciner, men manglen på råmaterialer og udstyr til vaccineudviklingen har forsinket processen, lyder det.

Lys for enden af tunnelen

Alligevel er Novavax' administrerende direktør Stanley Erck optimistisk. I en kommentar til årets første kvartal, siger han, at alle store produktionsforhindringer er ryddet af vejen, og at den Maryland-baserede virksomhed nu kan producere i stor skala.

- Vi ved, at vi er forsinket i forhold til, hvor vi troede, vi ville være på nuværende tidspunkt. Nu meddeler vi, at næsten alle store udfordringer er blevet løst og at vi tydeligt kan se lyset for enden af tunnelen, siger han.

Samtidig oplyser Erck, at Novavax indtil videre har mellem 30 og 40 millioner vaccinedoser på hylderne, og at virksomhedens fabrikker producerer flere for hver uge, der går.

Efterspørgsel i resten af verden

Mens op mod 50 procent af amerikanerne nu har modtaget første stik, aftager efterspørgslen på vacciner i landet.

Men resten af verden hungrer stadig efter vacciner, og mandag blev den danske vaccinekalender igen rykket. Nu forventer Sundhedsstyrelsen, at alle borgere vil være færdigvaccineret ved udgangen af august.

Imens stiger smitten fortsat i flere lande. Ikke mindst i Indien, hvor over 22,6 millioner smittetilfælde og 246.116 dødsfald indtil videre er blevet registreret.

Novavax har lovet at levere 200 millioner doser globalt oven i de 1,1 milliarder doser, som vaccineproducenten har forpligtet sig til at levere til det internationale vaccinedelingssystem COVAX, oplyser Novavax kommercielle direktør John Trizzino.

Selvom den amerikanske vaccine endnu ikke er godkendt til brug i noget land, så oplyser Novavax, at data fra prøver i Storbritannien har vist, at vaccinen er meget effektiv mod den oprindelige coronavirus samt den mere smitsomme britiske variant.

Novavax afventer nu data fra lignende prøver i USA og Mexico, som menes at være klar i løbet af det nuværende kvartal.

EU og Danmark har en aftale om op til 200 millioner doser Novavax, men vaccinen er for nuværende ikke indregnet i den danske vaccinekalender.

Konsulenthuset 7N formåede at drive vækst sidste år på trods af pandemien. Omsætningen bevæger sig minimalt, mens overskuddet når rekordniveau. "Vi så ind i mørke og uvished, men vores forretningsmodel har endnu engang bevist sin styrke," siger CEO Jeppe Hedaa.

Læger i Indien er begyndt at advare landets borgere mod at bruge kolort som en alternativ behandlingsform mod covid-19.

Det sker, efter at flere troende i den vestlige stat Gujarat er begyndt at besøge såkaldte gaushalas en gang om ugen for at dække deres kroppe i kolort og urin, i håb om at det vil beskytte dem mod eller kurere dem for coronavirus.

Gaushalas er en form for ko-herberg, hvor hjemløse køer kan få ly og mad.

Koen er et helligt symbol på livet i den primært hinduistiske nation. Hinduer har i århundrede brugt kolort til at rense deres hjem og til hellige ritualer i troen på, at det har terapeutiske og antiseptiske egenskaber.

- Vi ser sågar læger komme her. De tror på, at denne terapi forbedrer deres immunitet, så de kan tilse deres patienter uden frygt, siger Gautam Manilal Borisa, der arbejder for et lægemiddelselskab.

Han hævder, at skikken hjalp ham med at komme sig fra covid-19 sidste år, og han har siden været fast besøgende på et ko-herberg i byen Ahmedabad.

Mens de deltagende i ritualet venter på, at afføringen og urinen tørrer på deres kroppe, krammer og ærer de køerne og dyrker yoga for at styrke deres energiniveau. De bliver derefter vasket rene med mælk.

- Det er taget ud af den blå luft

Læger og forskere i Indien og resten af verden har gentagne gange under pandemien advaret mod at bruge alternative behandlingsformer for at behandle covid-19, da det i værste fald kan forværre folks sundhedsproblemer.

- Der er ingen konkrete videnskabelige beviser for, at kolort eller urin forstærker immunforsvaret mod covid-19. Det er taget ud af den blå luft, siger præsident for forbundet Indian Medical Association, doktor J. A. Jayalal.

Coronapandemien har de seneste måneder hærget voldsomt i Indien, hvor over 22,6 millioner smittetilfælde og 246.116 dødsfald indtil videre er blevet registreret.

Flere sundhedseksperter mener dog, at de reelle tal kan være mellem fem og ti gange højere. Alt imens kæmper borgere desperat over hele landet med at finde hospitalspladser, ilt og medicin, hvorfor mange dør på grund af mangel på behandling.

For tidligere minkavlere bliver det endelige punktum nu sat i den danske minksaga, når flere millioner døde mink nu skal graves op og brændes.

Samtidig fortsætter produktionen ufortrødent mange steder i verden.

Vacciner til mink, prisboom i minkskind og et Danmark, der har trukket sig fra posten som verdensetter, har givet andre landes landmænd blod på tanden.

Danske aflivninger giver forretningsmuligheder

Eksperter peger særligt på lande som Kina, Rusland og Polen som kandidater til at overtage førertrøjen.

- Vi ser noget helt andet end for et år siden, hvor pandemien netop var brudt ud. Her var landmændene nervøse for at investere, og bankerne bange for at låne penge ud, siger Mark Oaten, der er administrerende for interesseorganisationen International Fur Federation.

- Nu stiger priserne på minkskind, og landmændene kan få lov til at låne penge og udvide deres forretning. Og så har Danmarks nedlukning af branchen selvfølgelig også betydet en stor forretningsmulighed for andre lande.

Vacciner til mink gør landmændene rolige

Og så er der også en anden lille detalje. Mark Oaten fortæller, at der i flere lande er vacciner på vej til at blive godkendt. Til mink.

Det sker eksempelvis i både Finland, USA og Rusland, og verdens landmænd og minkavlere er dermed blevet mere rolige, siger han.

Tidligere kunne den pludselige danske afvikling af hele erhvervet ellers godt give panderynker rundt omkring i verdens minkbesætninger.

- Det har selvfølgelig medført stor bekymring, siger han.

Kina som sejrsherre

Mark Oaten sætter især sine penge på Polen som det land, der i fremtiden vil være nummer et inden for minkproduktion.

Landet har allerede overtaget Danmarks førsteplads, og det bliver nemt for de polske landmænd at udvide deres i forvejen store gårde og besætninger, forklarer han.

Som andre kandidater nævner han Canada, USA og Grækenland.

Men spørger man Henning Otte Hansen, peger pilen i stedet mod øst. Han er seniorrådgiver og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet og forudser, at Rusland og Kina vil kappes om mink-herredømmet. Med Kina som sejrsherre.

- Der er både vilje, muligheder og historik for minkproduktion i begge lande. Og både Kina og Rusland har gennem årene været meget inspirerede af den danske minkproduktion, siger han.

- Produktionen flytter bare andre steder hen

Henning Otte Hansen peger dog på, at Kina har en mere helhedsorienteret tilgang til minkproduktionen, hvilket kan give dem fordele.

Ligesom det var tilfældet i Danmark indtil for ganske nylig, ønsker de nemlig, at hele processen foregår inden for egne landegrænser. Således skal både avl af mink, pelsning, produktion og salg af pelsbeklædning blive i Kina.

- Lægger man en plan i Kina, så gennemfører man den. Det går mere trægt i Rusland, siger han.

Mark Oaten og Henning Otte Hansen er altså ikke enige om, hvem der bliver fremtidens største minkproducenter. Til gengæld peger de begge på, at verdensproduktionen af mink om cirka tre år vil nå samme niveau, som da Danmark deltog i produktionen.

- Vi får ikke færre mink i verden, fordi Danmark lukkede erhvervet ned. Produktionen flytter bare andre steder hen.

Få hundrede meter fra Per Nørgård Sognstrups mark ved Nørre Felding i Vestjylland ligger flere tusind ton døde mink begravet. Lidt endnu.

For efter et halvt år med nye naboer i “baghaven” skal de aflivede pelsdyr torsdag så småt op af jorden igen.

Og selvom landmanden beskriver sig selv som “rimelig tolerent”, har han flere bekymringer i forbindelse med den store opgravning.

Derfor havde Per Nørgård Sognstrup øjnene fast rettet mod sin skærm, da Fødevarestyrelsen mandag aften holdt borgermøde, som i bedste coronastil foregik virtuelt.

Når vi knapper op til kadavre, der har ligget i et halvt år, må vi forvente, at der kommer noget stank op

Kasper Klintø, indsatschef Konsekvenser i årevis

Her kom det frem, at der formentlig vil blive brug for nye rensningsanlæg i området, og at grundvandet alligevel kan risikere at være påvirket af forureningen fra minkene i op mod ti år fremadrettet. Det til trods for at gravene vil være tømt for den såkaldte "minkmasse" i midten af juni.

En udmelding, der bekræfter Per Nørgård Sognstrup i, at han og de andre borgere havde ret, da de tidligere på året råbte op om deres bekymringer vedrørende nedgravningen.

- Det er skræmmende, og det gør mig ked af det, at det er så stor en miljøbombe, man har lavet, siger han til TV 2.

Det blev dog understreget, at minkene på nuværende tidspunkt ikke udgør nogen risiko for hverken drikkevandet eller muligheden for at bade i den nærliggende Bovtrup sø.

Lugt fra gamle kadavere

Udover de langvarige konsekvenser var der især tre presserende temaer, som gik igen på borgermødet: Lugtgener, støj og sikkerhed. For Fødevarestyrelsen er endnu ikke klar over, præcis hvad der vil møde dem, når de tager det første spadestik ned i minkgravene.

Men lugten slipper borgerne ikke for. Sådan lød det fra Kasper Klintø, som er indsatschef på projektet.

- Når vi knapper op til kadavre, der har ligget i et halvt år, må vi forvente, at der kommer noget stank op, siger han.

Det her kan sagtens blive nogle hårde uger, for jer der bor i området

Nikolaj Veje, direktør for Fødevarestyrelsen

Der vil altså komme til at lugte i ugevis, mens de jordiske rester af minkene skal skaffes af vejen.

For at mindske lugtgener vil styrelsen dog forsøge at holde “minkmassen” i stort set konstant bevægelse på rejsen fra graven til forbrændingsanlægget. På den måde undgår man, at massen ender med at ligge et sted og sive med lugt og væsker.

Samtidig vil der under opgravningen være støj fra arbejdet, som kan risikere at stå på både nat og dag, lød det fra Fødevarestyrelsen.

- Det her kan sagtens blive nogle hårde uger, for jer der bor i området. Der kan komme lugtgener, og man må indstille sig på, det kan være generende. Der vil også komme støj, som jo i sidste ende er nødvendigt for at minkene bliver opgravet, sagde direktør for Fødevarestyrelsen Nikolaj Veje.

Et langt forløb

Mens mødet udspillede sig på skærme rundt omkring i hjemmene i Nørre Felding, var forberedelserne til arbejdet allerede gået i gang tæt ved Per Nørgård Sognstrups mark.

Store plader bliver lige nu lagt ud for at gøre klar til de køretøjer, som fra på torsdag skal grave minkene op og transportere dem til deres endeligt på forbrændingen.

- Vi er meget spændte på, hvad der kommer op, når de får taget jordlaget væk, siger landmanden.

Fødevarestyrelsen forventer at være færdig med opgravningen af minkene og den forurenede jord ved Nørre Felding i midten af juni. Herefter rykker de videre til Kølvrå i Karup, hvor den sidste opgravning forventes at være slut midt i juli.

Det seneste døgn har spanierne med eufori men også frygt og bekymring fejret, at landet er ude af undtagelsestilstanden efter den værste krise i flere årtier.

Især unge mennesker har under råb om frihed fejret muligheden for igen at mødes sent om natten.

Siden oktober har det været udgangsforbud om natten, og spanierne har ikke kunnet rejse rundt i deres eget land, men fra 9. maj var alt det forbi. Og det har skabt feststemning flere steder, men også stor bekymring hos ikke mindst myndighederne.

Politiet har måtte stoppe tusindvis af ulovlige udendørsfester, hvor unge var forsamlet uden at holde afstand og bære mundbind. I Barcelona måtte politiet natten til søndag opløse flere end 30 forsamlinger med i alt langt over 6000 mennesker, hvor risikoen for smittespredning af covid-19 ikke blev respekteret.

- Det har været en meget intens nat med meget bekymrende situationer. Med forsamlinger af mennesker uden mundbind, og uden at der blev holdt afstand. En fuldstændig uansvarlig opførsel, lyder det fra Barcelonas viceborgmester, Albert Batlle.

Undtagelsestilstand slut, men virus er her stadig

Billeder af festende unge har skabt forfærdelse blandt sundhedspersonale og eksperter i Spanien. Sygeplejersken Daniel Savoini har lagt en video på det sociale medie Twitter.

Her har han filmet en gruppe unge forsamlet foran intensivafdelingen på San Carlos Hospitalet i Madrid, hvor han arbejder. De unge danser, synger og drikker alkohol lige foran nødindgangen til intensivafdelingen. I tweetet skriver han:

- Madrid. Nattevagt på en covid-intensivafdeling. Dette er, hvad jeg ser lige nu. Det er den frihed, disse vanvittige mennesker ønsker.

Flere virologer advarer om, at situationen stadig er særdeles alvorlig i Spanien, hvor smittetallet pt er 198,6 per 100.000 indbyggere per 14 dage. Gennemsnittet i de danske kommuner er 95 smittede per 100.000. Og bagagen er tung: Knap 80.000 spaniere er døde med covid-19 det seneste år.

– Vi har stadigvæk alt for mange tilfælde. Der er mange mennesker, der er smittede, og som kan transmittere smitten. Procentdelen af befolkningen, som er blevet vaccineret, er endnu lille. Denne falske sikkerhed, som ophævelsen af undtagelsestilstanden og udgangsforbuddet giver, bekymrer mig i den nuværende situation, siger Elena Vanessa Martínez, formand for den spanske forening for epidemiologi, til El Pais.

Og Martínez tilføjer, at den nye frihed med ophævelsen af undtagelsestilstanden vil øge mobiliteten i samfundet, hvilket igen vil accelerere en mulig smittespredning. Og selvom de mest udsatte (ældre og syge, red.) i stort omfang er blevet vaccineret, kan nye store smitteudbrud udgøre en alvorlige fare for folkesundheden.

Også politiet har løftet pegefingeren og i flere spanske medier gjort opmærksom på, at nok er udgangsforbud og undtagelsestilstand fortid, men virussen er fortsat en trussel, og der gælder stadig restriktioner som forbud mod store forsamlinger og brug af mundbind.

Vrede og frustration i de spanske regioner

Den spanske premierminister, Pedro Sanchez, har længe slået fast, at regeringen ville ophæve undtagelsestilstanden, men det har mødt store protester fra de regionale regeringer, som føler sig ladt i stikken.

Spaniens regioner har nemlig med undtagelsestilstanden haft let adgang til at indføre restriktioner i deres kamp mod smittespredning, men det er nu slut. Eksempelvis har de ikke umiddelbart adgang til at lukke de regionale grænser, og de kan heller ikke indføre udgangsforbud, som er et af de elementer, som har været mest brugt, men også voldsomt kritiseret.

Flere regionsregeringer frygter, at der vil komme nye store udbrud med covid-19, nu hvor spanierne igen kan bevæge sig frit rundt i landet og ikke er hæmmet af udgangsforbud.

Men det afviser den spanske regering, som fastslår, at der stadig er mange andre muligheder, som regionerne kan benytte sig af for at inddæmme smitten.

– Sundhedslovgivningen i vores land giver mere end rigelige muligheder. Alt andet end at lukke borgerne inde og forhindre deres fri bevægelighed kan lade sig gøre, siger den spanske vicepremierminister Carmen Calvo til det store catalanske dagblad La Vanguardia.

Hun peger på, at situationen er så forskellig i regionerne, at det er bedre at agere regionalt og lokalt end med lovgivning fra centralt hold.