Det canadiske sundhedsministerium siger onsdag, at advarsler om risikoen ved rygning fremover vil være printet på selve cigaretterne i stedet for på pakkerne.

Canadiske rygere vil derfor fremover kunne læse advarsler som "cigaretter forårsager kræft" og "gift i hvert eneste sug" lige under deres næser, hver gang de tager et drag af en cigaret.

Det skriver det canadiske medie Canadian Broadcasting Corporation (CBC).

Canada vil dermed være det første land i verden til at indføre advarsler på enkelte cigaretter.

Man vil fremover også kunne læse advarsler som "cigaretter skader dine organer" og "tobaksrøg skader børn", når den føderale lov træder i kraft i august.

Cigaretfabrikanter har frem til 31. juli 2024 til at få printet advarsler på hver enkelt cigaret.

Canadas minister for sundhed, mental sundhed og afhængighed, Carolyn Bennett, siger onsdag, at individuelle advarsler på cigaretter kombineret med "opdaterede livagtige billeder" på cigaretpakker markerer en ny, skrap tilgang til at redde liv.

- Tobaksforbrug dræber fortsat 48.000 canadiere hvert år, siger Bennett.

- Vi handler ved at være det første land i verden, der mærker hvert enkelt cigaret med sundhedsadvarsler.

Ros til regeringens indsats

Direktøren for Heart and Stroke Foundation Canada, Doug Roth, roser regeringens indsats for at advare rygere mod risikoen.

- Tobak er fortsat den største årsag til undgåelig sygdom og død i Canada, og disse vigtige nye tiltag vil beskytte ungdommen og støtte nuværende rygere i deres forsøg på at stoppe, siger han.

Canada håber, at få andelen af rygere under fem procent i 2035. Nu ryger 13 procent af canadierne ifølge CBC.

En antirygningsforkæmper siger til CBC, at hun også mener, at der skal ske ændringer i pakker på de såkaldte vapes eller puff bars. Et nyt canadisk studie viser, at teenagere i Canada er blandt dem i verden, hvor flest bruger vapes.

Salling Group, der ejer dagligvarekæderne Føtex, Bilka og Netto, vil fra omkring midten af juni påbegynde at sælge læskedrikken Prime.

Det oplyser Salling Groups pressechef, Jacob Nielsen, til Ritzau.

Fødevarestyrelsen meldte i starten af maj, at der var opstået et ulovligt salg af flere produkter fra Prime i Danmark.

Produkterne, der kunne være tilsat stoffer, som ikke var forhåndsgodkendt, var ikke blevet sundhedsfagligt godkendt til at kunne sælges.

Men Jacob Nielsen forsikrer, at Salling Group nu har "alting på det rene".

- Vi kommer ikke til at sælge de energidrikke, der har været en masse palaver omkring, siger Jacob Nielsen.

- Vi kunne aldrig drømme om at entrere med noget, som ikke er blåstemplet og godkendt af myndighederne.

De fire smagsvarianter, der kommer i udbud, vil hverken indeholde A-vitamin eller koffein. Af den grund vil det være en "hydreringsdrik", lyder det.

- Vi sender altid ingredienslister for nye produkter forbi Fødevarestyrelsen, siger Jacob Nielsen

- Såfremt styrelsen finder, at produktet indeholder ingredienser, der overskrider den lovlige grænseværdi, vil de række ud til os. Det er ikke sket.

Læskedrikken kommer også til salg i Circle K's butikker fra midten af juni, skriver tankstationskæden i en pressemeddelelse.

Kører man en tur langs markerne i Jylland, er det svært ikke at spotte en vandingsmaskine.

Tørken har gjort sit indtog i den danske natur, som ikke har mærket til regnen den sidste uges tid. På landsplan ligger tørkeindekset på 8,8, som er det højeste indtil videre i 2023.

Der er ikke meget hjælp at hente fra vejret, som fortsat ser tørt ud i prognoserne.

Torsdag er store dele af landet oppe på det meget høje niveau i forhold til brandfare.

Velkommen til dagens overblik.

Efter TV 2-dokumentar ændrer hospital praksis

Aalborg Universitetshospital modtager flere af de ofre, som TV 2 Echo har talt med i forbindelse med dokumentaren 'Drugged i nattelivet'. Blandt andet to kvinder, der ikke fik taget en blodprøve, selvom politiet efterspurgte en.

Men nu laver Aalborg Universitetshospital om på sin praksis. Det vil lave en aftale med politiet, hvor det får en forhåndsgodkendelse af, at det på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.

Hidtil har politiet skullet give tilsagn om en blodprøve af en patient, hvis de mistænker, at der er tale om drugging. Men med en forhåndsgodkendelse er det ikke længere nødvendigt.

En cheflæge på Regionshospitalet Randers siger, at de ikke vil ændre praksis, fordi det er politiets arbejde.

Tidligere drabschef frifundet for brud på tavshedspligten

Østre Landsret har onsdag frifundet tidligere vicepolitiinspektør og drabschef ved Københavns Politi Jens Møller for alle anklager om brud på tavshedspligten og ulovlige opslag i sagssystem.

Jens Møller, der blev landskendt i forbindelse med efterforskningen af sagen om drabet på den svenske journalist Kim Wall, forklarer over for TV 2, at han er glad og lettet efter dagens dom.

Sagens omdrejningspunkt er bogen 'Opklaret' – drabschefens erindringer, som udkom i efteråret 2018. Efter anklagemyndighedens opfattelse brød Jens Møller sin tavshedspligt i forbindelse med ni passager i bogen.

Rekordhøjt antal tilfælde med virus

I Danmark blev der i 2022 konstateret et usædvanlig højt antal tilfælde med enterovirus, der kan give både milde og alvorlige infektioner hos mennesker.

Faktisk er der for en gruppe af de typer, der kan forårsage alvorlige infektioner, tale om det højeste antal i 17 år. Det fremgår af tal, som TV 2 har fået af Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er det uklart, hvad der præcis ligger bag stigningen – og hvorvidt der er tale om en reel stigning, eller om årsagen er mere testning.

De fleste infektioner med enterovirus er uden symptomer eller med mild feber. Nogle typer af virussen kan dog også forårsage alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse eller akut betændelse i hjertemusklen.

Danmark giver millioner til at redde hav fra miljøkatastrofe

En international FN-operation går nu i gang for at forhindre en potentielt ødelæggende miljøkatastrofe i Det Røde Hav.

Tankskibet FSO Safer, fyldt med mere end en million tønder råolie, har ligget forladt ved Yemens kyst siden 2015 og kan når som helst begynde at lække olie.

Udenrigsministeriet meddelte onsdag, at Danmark donerer yderligere syv en halv million kroner til redningsaktionen, da situationen ellers kan udvikle sig til en ”miljømæssig superkatastrofe” med ”massive” konsekvenser.

FN-redningsaktionen har lidt under mangel på penge, men bidrag fra en række lande, private selskaber og enkeltpersoner har nu næsten skrabet de budgetterede 129 millioner dollars sammen. Med det seneste bidrag har Danmark givet i alt 14,5 millioner kroner til aktionen.

Kinesisk jagerfly i "aggressiv" manøvre tæt på amerikansk militærfly

Et kinesisk jagerfly udførte fredag i sidste uge en "unødvendigt aggressiv" manøvre nær et amerikansk militærfly over Det Sydkinesiske Hav.

USA's militærkommando oplyser, at et kinesisk J-16-jagerfly fløj ind foran et amerikansk overvågningsfly, som dermed blev ramt af turbulens fra den kinesiske jetmotor.

Pentagon har efterfølgende frigivet en video af hændelsen, som fandt sted i internationalt luftrum. På billederne fra cockpittet ses det, at det amerikanske fly bliver påvirket af rystelserne fra det kinesiske jagerfly, der ændrer kurs i luften og passerer tæt forbi.

På trods af hændelsen vil amerikanske fly ikke opgive at operere i luftrummet omkring Kina.

Mejerikoncernen Arla varsler, at mælkeafregningen til landmændene reduceres på ny.

Det viser en opdatering fra mejerikoncernen onsdag.

Fra torsdag sænkes landmændenes – eller Arlas andelshaveres – pris for en liter mælk med yderligere 15 øre.

Ifølge mediet Finans falder prisen for sjette måned i træk, og der er nu tale om et fald på 33 procent siden årsskiftet.

Højere mælkeudbud

Det er blandt andet et højere mælkeudbud på globalt plan, som er med til at drive prisen ned, skriver Arla i opdateringen.

Derudover har stigende forbrugerpriser også fået salget af mejeriprodukter til at falde stort i detailhandlen.

Arla har derfor været nødt til at afsætte en stor del af sine varer til industrimarkederne, hvor indtjeningen ikke er lige så høj.

Det siger Thomas Christensen, direktør for råvarehandel hos Arla, til Finans.

- Salget i detailhandlen er stadig under pres, fordi den høje inflation har fået forbrugerne til at spænde livremmen ind og købe mindre mængder.

- På tværs af Europa ser vi salget af mejerivarer i detailhandlen falde med 5-10 procent målt i mængder. Samtidig flytter en større del af salget fra mærkevarer til private labels (detailkædernes egne varemærker, red.).

Højere energipriser

Mejeriprodukter er – ligesom mange andre fødevarer – steget voldsomt i pris siden begyndelsen af sidste år.

Her begyndte energipriserne deres himmelflugt, og derfor blev det dyrere at producere råvarer.

Efterfølgende begyndte mange producenter at hæve priserne for at kunne følge med de højere udgifter til eksempelvis energi, og det har givet udslag i fødevarepriserne i supermarkederne.

Nye anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, får ikke den danske fødevarestyrelse til at ændre sine anbefalinger, når det gælder brugen af både kunstige og naturlige sødestoffer i mad og drikke.

Det oplyser enhedschef i Fødevarestyrelsen, Anne Pøhl Enevoldsen, til TV 2.

I en pressemeddelelse 18. maj frarådede WHO ellers direkte brugen af alle sødestoffer som en måde at leve sundere uden at ændre sine – måske usunde – kostvaner. Eller dét, som WHO beskriver som vægtregulering.

Fødevarestyrelsen lægger sig i stedet op ad de risikovurderinger, der bliver foretaget af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet, EFSA.

Og det betyder ifølge Anne Pøhl Enevoldsen, at der ikke er noget i vejen for at drikke en lightsodavand eller spise et lightprodukt af og til.

- Og så har vi en generel tilgang, der hedder, at man ikke skal overdrive brugen af noget. Alt med måde er et godt gammeldags ordsprog – det gælder også lightdrikke og andre former for lightprodukter, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Men hun slår også fast, at Fødevarestyrelsen har samme tilgang til de naturlige sødestoffer som de kunstige.

De naturlige og kunstige bliver skåret over én kam

Sødestofferne har navne som aspartam, sakkarin, og stevia – nogle er kunstige som aspartam, mens andre er naturlige som stevia.

Mens der især har været usikkerhed om de sundhedsmæssige konsekvenser af de kunstige sødestoffer, har eksperter talt varmere for de naturlige.

Men her lægger Fødevarestyrelsen sig altså på linje med WHO, der ikke skelner mellem de to.

- De naturlige er hverken værre eller bedre end de kunstige sødestoffer, siger Anne Pøhl Enevoldsen.

Derfor går begge slags sødestoffer samlet under betegnelsen ikke-sukker sødestoffer.

Sødestoffer giver ikke carte blanche til sodavand og kage

Sødestoffer er blevet mere og mere populære som en kaloriefri erstatning for almindeligt sukker og er efterhånden i mange produkter: Læskedrikke, frugtyoghurt, is, slik, kager, marmelade, pålægschokolade, morgenmad og meget mere.

Men selvom de er kaloriefri, så giver de ikke carte blanche til eksempelvis dagligt at spise kage med sødestoffer eller at leve af lightsodavand fremfor vand.

Det forklarer projektchef for fødevarer i Forbrugerrådet Tænk Camilla Udsen over for TV 2.

- Psykologisk er vi som mennesker enormt modtagelige over for de nemme løsninger. Og det er dét, som industrien udnytter. Hvis man udråber et eller andet sødemiddel som vidundermiddel, så leverer man den lette løsning, som mange vil gribe, siger hun.

Nogle gange kan det faktisk alligevel give mening for en periode at skifte sukkerholdige fødevarer og drikkevarer ud med fødevarer med sødestoffer.

Fødevare med sødestoffer kan også være en god ide...

Som udgangspunkt lyder myndighedernes anbefaling, at tørst skal slukkes med vand.

Når det så alligevel for nogen giver mening at indtage både læskedrik og madvarer med sødestoffer, skyldes det den enkeltes udgangspunkt, lyder det fra både Fødevarestyrelsen og Forbrugerrådet Tænk.

- Hvis man i en periode har drukket rigtig mange sukkersødede drikkevarer som saftevand og sodavand, så kan det i en periode være en fin måde at nedskære sit forbrug ved at anvende lightprodukter, siger Anne Pøhl Enevoldsen fra Fødevarestyrelsen.

Camilla Udsen fra Forbrugerrådet Tænk siger det sådan her:

- Nogen har et ekstremt højt forbrug af for eksempel sodavand, kage eller chokolade, og så gør det en forskel for en periode at overgå til lightprodukter.

Det er dog ikke tilfældet, hvis formålet er et varigt vægttab, for her har sødestoffer ifølge både WHO og den danske ekspert Per Bendix Jeppesen ikke en effekt på længere sigt.

Anbefalingerne gælder ikke personer, der allerede har fået konstateret diabetes.

Her er produkter med ikke-sukker sødestoffer stadig det bedste alternativ til den søde tand, da de fleste sødestoffer ikke får blodsukkeret til at stige som almindeligt sukker.

Aalborg Universitetshospital modtager flere af de ofre, som TV 2 Echo har talt med i forbindelse med dokumentaren 'Drugged i nattelivet'.

I dokumentaren står blandt andet to kvinder frem, der kom på hospitalet på grund af drugging, men som ikke har fået taget en blodprøve – selvom politiet har spurgt efter den. Og uden en blodprøve mister politiet centralt bevismateriale.

Aalborg Universitetshospital laver nu om på sin praksis. Det siger Jørn Munkhof, der er cheflæge ved akut- og traumecentret, til TV2 Nord.

- Vi vil lave en aftale med politiet, hvor vi får en forhåndsgodkendelse af, at vi på politiets vegne rekvirerer nogle blodprøver til at undersøge for forskellige lægemidler.

Hospital har brug for ændring

Hidtil har politiet skullet give tilsagn om en blodprøve af en patient, hvis de mistænker, at der er tale om drugging.

Men med en forhåndgodkendelse fra politiet er det ikke længere nødvendigt at vente på. Så kan hospitalspersonalet vurdere, om der skal tages en blodprøve.

Og forhåndsgodkendelsen er nødvendig, siger Jørn Munkhof.

- Der er juridiske aspekter ved at teste folk. Vi kan kun tage blodprøver efter aftale med politiet.

Resultatet af en blodprøve kommer først efter flere dage, så de fungerer ikke som førstehjælp af ofrene, men kan være en hjælp i efterforskningsarbejdet.

- Vi laver ikke politiarbejde

På Regionshospitalet Randers fortæller Christian Skjærbæk, cheflæge på akutafdelingen, at man håndterer patienter, der kommer ind med mistanke om drugging, som en såkaldt forgiftningspatient.

Han understreger, at der ikke i behandlingsøjemed skelnes mellem, om patienten uforvarent har fået rus- eller lægemidler, eller om vedkommende frivilligt har indtaget stofferne.

- Vi laver ikke politiarbejde i den forstand. Får patienterne taget nogle blodprøver, og politiet beder om at få dem, kan det foregå, men der bliver ikke taget blodprøver i udgangspunktet, siger Christian Skjærbæk.

Han fortæller, at patienter med forgiftning ofte får symptombehandling. Det indebærer understøttende behandling med ilt og væske og tæt overvågning, fortæller cheflægen.

Christian Skjærbæk tilføjer, at Regionshospitalet Randers har retningslinjer for behandling af forgiftede patienter, men ikke for udtagelse af biokemisk materiale såsom blodprøver.

- Vi samarbejder gerne med andre myndigheder, så hvis vi fik en forespørgsel fra politiet, kan vi sagtens lave en blodprøve, siger cheflægen, der tilføjer, at man heller ikke har krav på at få foretaget en blodprøve, hvis en patient beder om det.

Advokat efterlyser nye retningslinjer

Helle Hald, partner hos Sirius Advokater, har efterlyst nye retningslinjer på hospitalerne, som kan gøre det nemmere for drugging-ofre at anmelde.

- Vi må skabe en tilstand, der gør det lettere at bevise. Det betyder, at vi skal få åbnet øjnene for, at patienter, der bliver indlagt, ikke altid har taget stofferne af egen frie vilje, sagde hun til TV 2 onsdag.

I samme sag udtalte Poul Henning Madsen, cheflæge på Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, at den første prioritet, når en patient kommer ind med symptomer på drugging, ikke er at finde ud af, om de har fået stoffer mod deres vilje, men at tage sig af symptomerne.

TV 2 afventer en kommentar fra Region Hovedstaden og Region Sjælland.

- Nu spørger jeg bare blond. Ved du, om man kan få nogle stoffer herinde?

- Ja, okay, så er det, fordi det er din anden gang, at du er her, at du ikke ved det. Det her sted, det er kendt for, at alle tager narko.

Samtalen her foregik på den meget populære natklub Club Stygge i Aalborg og var mellem TV 2 Echos muldvarp og en af natklubbens gæster.

Fire personer tilbød TV 2s muldvarpe stoffer

Club Stygge i Aalborg har længe haft ry for at være liberale i forhold til indtagelse af ulovlige stoffer.

I forbindelse med dokumentarserien 'Drugged i nattelivet' sendte TV 2 Echo fire fra redaktionen ind på klubben med skjult kamera.

De såkaldte muldvarpe besøgte på skift natklubben i alt ni gange over en periode på to måneder i januar og februar i år.

De første aftener brugte de på at danne sig et indtryk af stedet og gæsterne. Og de fandt hurtigt ud af, at flere af gæsterne indtog andet end alkohol – og at stofferne var nemme at få fat på.

Faktisk blev TV 2 Echos journalister flere gange tilbudt stoffer, mens de var på klubben.

Har du oplevelser med drugging, så tip TV 2 Echo på: tipecho@tv2.dk

Helt nøjagtigt tilbød fire personer inde på klubben uafhængigt af hinanden TV 2 Echos medarbejdere stoffer, og det var alt lige fra kokain, speed, svampe, ketamin og mdma.

Og stofferne blev især taget på ét af toiletterne på klubben.

- Der er et toilet ude på dance floor. Alle derude tager (stoffer, red.). Selv dørmanden holder øje med, at politiet ikke kommer derud, fortæller en af natklubbens gæster til TV 2 Echos ene muldvarp.

TV 2 Echos skjulte optagelser viser, at en mand og to kvinder sniffer kokain på netop dette toilet, mens en dørmand står lige ved siden af og kigger på dem. Dørmanden gør ingenting.

For at blive klogere på, om det kun var den enkelte dørmand, der så igennem fingrene med de ulovlige stoffer, henvendte en af muldvarpene sig til den dørmand, der stod ude foran klubben.

“Ja, ja. Bare du ikke gør det åbenlyst”

TV 2s Echos ene muldvarp talte en aften med dørmanden ude foran, og her stod det klart, at dørmanden var ligeglad med, om hun tog stoffer med ind på klubben, og om hun også indtog dem derinde.

Herunder kan du se deres samtale:

- Hvad leder du så efter af sjove ting? spørger dørmanden.

- Noget til at sætte festen i gang, svarer den kvindelige muldvarp.

- En fyr? spørger dørmanden.

- Nej, noget sjovt, svarer muldvarpen.

- Det skal du ikke sige til mig. Det er ulovligt, og så er jeg nødt til at smide dig ud, siger dørmanden.

- Men er det ikke mellem os? spørger muldvarpen.

- Det styrer du selv. Jeg er ligeglad, svarer dørmanden.

- Og det er heller ikke noget … Hvis man nu går ind, så er det ok? spørger muldvarpen.

- Ja, ja. Bare du ikke gør det åbenlyst, svarer dørmanden.

I forbindelse med 'Drugged i nattelivet' har TV 2 Echo talt med misbrugsekspert og overlæge ved Stofrådgivningen Henrik Rindom om stoffer i nattelivet og drugging.

Og meldingen er klar:

- Jo flere stoffer, der er tilgængelige på et givent sted, jo større risiko er der jo for, at der er nogen, der bliver drugged, siger han.

Og der har i årevis gået rygter om, at særligt kvinder bliver udsat for drugging på den populære natklub.

For det er ikke kun en liberal tilgang til gæsters narkotikaforbrug, som mange i Aalborg kæder sammen med Club Stygge.

Natklubben benægter at have haft noget at gøre med disse drugging-tilfælde.

Men TV 2 Echo har talt med 52 personer i alderen 15 til 30 år, der mener, at de er blevet drugged i Aalborgs natteliv.

32 af dem mener, at det er sket på natklubben Club Stygge.

Fire af kvinderne står frem i TV 2 Echos dokumentarserie – tre af dem med navn og ansigt, mens den sidste har valgt at være anonym. TV 2 er bekendt med kvindens fulde identitet.

En af disse unge kvinder er 19-årige Caroline Møller Johansen.

- Der lå sådan noget snask i bunden af glasset

I forbindelse med sin 19-års fødselsdag inviterede hun ti veninder hjem for at få noget at spise og lidt at drikke, inden hun havde bestilt bord til dem på Club Stygge klokken 23.

Stemningen var god, og Caroline købte en stor vodkaflaske med tilbehør til hende og veninderne.

På et tidspunkt gik hun på toilettet sammen med en veninde. Da veninden holdt Carolines drink, så hun, at der lå noget i bunden af drinken.

- Hun siger, at jeg ikke skal drikke mere af den, og hælder den ud. Og der lå sådan noget snask i bunden af glasset. En form for pille, fortæller Caroline Møller Johansen.

Det sidste, hun husker fra aftenen, er, da der blev sunget fødselsdagssang for hende ved midnat.

Men hun har efterfølgende fået fortalt, at hun købte yderligere en flaske vodka til 3000 kroner, og at hun havde store humørsvingninger, hvor hun gik fra at være sur og aggressiv til at være kærlig og ked af det.

- Der var ikke nogen, der havde set mig sådan før.

Dagen efter havde hun det meget dårligt og kastede op. Hun havde desuden blå mærker på hele kroppen, og hendes mor fornemmede, at noget ikke var, som det skulle være.

Caroline Møller Johansen kom derfor på hospitalet, hvor hun fik at vide, at hun skulle lave en anmeldelse til politiet, så hun kunne undersøges for stoffer.

Prøverne påviste stoffet benzoylecgonin i Carolines blod. Det er et omdannelsesprodukt af kokain. Og hendes anmeldelse blev kategoriseret som en voldssag.

Men fire måneder efter anmeldelsen var der stadig intet nyt i sagen. Og da Caroline Møller Johansen selv kontaktede politiet, spurgte de hende, om hun ville hjælpe dem ved sammen med politiet at pege det område ud, hvor hun havde festet med sine veninder på Club Stygge.

Det ville Caroline gerne. Men to uger senere blev hendes sag henlagt.

Nordjyllands Politi: - Drugging-sager er vanskelige at opklare

I 2019 modtog Nordjyllands Politi 18 anmeldelser vedrørende drugging.

I 2022 modtog de 48 anmeldelser.

TV 2 Echo har vist optagelserne fra Club Stygge til vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Sune Myrup, og spurgt, om han er bekendt med drugging-sager fra Club Stygge.

Han giver udtryk for, at optagelserne tegner et billede af, at der foregår “noget dybt kritisabelt” på Club Stygge.

- I de anmeldelser vi har, kan vi se en tendens til, at vi har mange anmeldelser nede fra Club Stygge. Det er selvfølgelig også der, vi begynder at kigge nærmere i, om det er her, at de her gerningspersoner kan være blandt segmenter af gæster.

Han siger ydermere, at politikredsen ham bekendt ikke har nogen, der er dømt for drugging, og forklarer, at drugging-sager er vanskelige at opklare.

- Når vi taler Jomfru Ane Gade, så ligger der mange beværtninger på et lille, snævert geografisk område.

Derfor er det ifølge Sune Myrup vanskeligt at konkretisere, hvor og hvornår drugging-forbrydelsen er sket.

- Det er vigtigt for os at sige, at når vi får anmeldelserne, tager vi dem meget alvorligt, understreger han.

Almindeligt at tage stoffer på Club Stygge

TV 2 Echo har også talt med tre tidligere medarbejdere, der alle optræder anonymt i programmerne. TV 2 Echo er bekendt med personernes fulde identitet.

Ingen af disse personer er bekendt med, at natklubben skulle have en politik for, hvordan de skal håndtere stoffer på stedet, eller hvad de skal gøre, hvis de overværer, at gæster indtager stoffer.

I programmet optræder en af de tidligere medarbejdere under navnet ‘Camilla’. Hun arbejdede på Club Stygge i et års tid og stoppede i 2021.

- Det var en fest at være på arbejde. Man måtte drikke, så længe man kunne passe sit arbejde, fortæller hun om arbejdet.

Hun oplevede, at det var mere alment at tage stoffer på Club Stygge. Og at det var mere normalt, at hvis man er på klubben, så er stofferne der også.

En anden af de tidligere medarbejdere fortæller, at civilpolitiet tit kom ind på klubben, og at når det skete, gik dørmændene på fælleskanalen på personalets øresnegl og sagde: “Nu kommer de, nu kommer de”.

Ligesom en tidligere anonym medarbejder fortæller:

- Det var okay, at gæsterne tog stoffer. Det undrer mig ikke, hvis der er piger, der er blevet drugged derinde.

Der er dog ingen af de tre tidligere medarbejdere, som TV 2 Echo har talt med, der har haft en oplevelse af, at det skulle være personalet, der har drugged gæsterne.

Daglig leder mener, at der er tale om usandt rygte

TV 2 Echo har forsøgt at forelægge og konfrontere Mark Benzon og hans far, Bruno Benzon, der er tidligere ejer af Club Stygge, men som i dag på papiret er ansat som dørmand.

De har begge været til stede på Club Stygge alle de gange, TV 2 Echos muldvarpe har været på besøg.

Bruno Benzon siger hurtigt i telefonsamtalen, at TV 2 Echos iagttagelser og research ikke passer, og at han ikke ønsker at medvirke i noget. Herefter lægger han på.

Mark Benzon siger, at han ikke har noget at skjule, og at han er villig til at stille op til interview på live-tv.

Men dagen før interviewet oplyser Club Stygges advokat, at Mark Benzon alligevel ikke deltager i et interview.

Efterfølgende oplyser advokaten, at Club Stygges officielle holdning selvfølgelig er, at den tager afstand fra stoffer i nattelivet og samarbejder med politiet om at komme det til livs.

Advokaten oplyser også, at der er en række af oplysningerne fra programmet, som Mark og Bruno Benzon ikke kan genkende, og at de er uenige i, at der er flere problemer med stoffer på Club Stygge end andre steder i Jomfru Ane Gade.

De mener fortsat, at der er tale om et usandt rygte.

- En beklagelig udfordring i branchen

Efter at TV 2 Echo-dokumentarseriens første afsnit blev lagt på TV 2 Play, sendte Mark Benzon en pressemeddelelse til TV 2, hvor han blandt andet forklarer, hvorfor han har afvist at stille op til interview med TV 2 Echo.

Han “vurderer, at den har til hensigt at skabe sensation og dæmonisere natklubben på baggrund af løse rygter, manipulerende tal og intetsigende muldvarpe-optagelser”.

Derudover skriver han også:

- Indtagelse af stoffer og salg af stoffer i nattelivet har i årevis været en beklagelig udfordring for branchen overalt i Danmark – og også i Aalborgs Jomfru Ane Gade-kvarter. På natklubben Club Stygge arbejder personalet, fra bartenderne og tjenerne til sikkerhedsvagterne, hver aften venligt, men bestemt – i samarbejde med politiet – for at reducere problemet mest muligt.

Mark Benzon har ikke ønsket at komme med uddybende udtalelser.

Har du oplevelser med drugging, så tip TV 2 Echo på: tipecho@tv2.dk

Du kan se 'Drugged i nattelivet' på TV 2 Echo tirsdag klokken 20.30 eller allerede nu på TV 2 Play.

Opdateret: Efter artiklens udgivelse er TV 2 og TV 2 Fyn blevet kontaktet af Pernille Weiss' presserådgiver. Der er ifølge hende tale om fire sygemeldte, hvoraf der i to af tilfældene er tale om langtidssygemeldinger.

Det har tidligere fremgået af artiklen, at der er tale om seks langtidssygemeldinger. Ordet "langtidssygemeldinger" er erstattet af "sygemeldinger", da selve definitionen på en langtidssygemelding varierer.

Tirsdag blev Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti, droppet som kandidat og direkte opfordret til at trække sig.

Det sker, efter at flere tidligere medarbejdere samstemmende har fortalt partiet om et stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø. Ifølge partiet har de brugt ord som "mobning, ydmygelser og at føle sig truet".

Tirsdag ønskede partiformand Søren Pape Poulsen (K) ikke at fortælle, hvor mange medarbejder der er tale om. Han sagde blot, at der er tale om "mere end en håndfuld".

Nu kan TV 2 i samarbejde med TV 2/Fyn fortælle, at ni medarbejdere har forladt Pernille Weiss' kontor i Bruxelles i løbet af de seneste fire år. Heraf er seks af dem blevet sygemeldte med stress.

På Det Konservative Folkepartis hjemmeside fremgår det, at Pernille Weiss – i skrivende stund – har fire ansatte på sit kontor.

Afviser beskrivelser

TV 2 har dagen igennem forgæves forsøgt at få et interview med Pernille Weiss.

Hun skriver imidlertid på Twitter, at hun ikke kan genkende sig selv i beskrivelserne, og at hun er "ked af den beslutning, som mit parti har truffet".

- Som leder i 25 år har jeg altid gjort mig umage for at sikre trivsel for den enkelte og for fællesskabet, skriver K-politikeren blandt andet.

Hun noterer sig, at flere af de tidligere medarbejdere, der har fortalt om deres oplevelser, nu arbejder for andre partier.

- Jeg hæfter mig desuden ved, at ingen tidligere eller nuværende medarbejdere hverken under eller efter deres ansættelser officielt eller til mig har klaget over min ledelse eller deres arbejdsforhold, skriver Pernille Weiss.

Parti hørte "rygtesnak" sidste år

TV 2/Fyn har talt med en tidligere medarbejder, der fortæller, at problemerne med arbejdsmiljøet ikke kan komme som nogen overraskelse for Pernille Weiss.

Ifølge den tidligere medarbejder, som ønsker at være anonym, har der været flere forsøg på at indføre tiltag for at løse problemerne.

Det Konservative Folkeparti fik den første henvendelse fra en tidligere medarbejder i marts og traf henover pinsen beslutningen om, at Pernille Weiss ikke må genopstille.

- Det er beklageligt, men jeg synes, at enhver anden reaktion fra vores side havde været stærkt kritisabel, sagde Søren Pape Poulsen, da han tirsdag formiddag mødte pressen.

Her forklarede han samtidig, at der har været "noget rygtesnak", før partiet modtog den første henvendelse.

Partiet hørte således første gang om rygterne om Pernille Weiss' ledelse "i løbet af sidste år", sagde Pape:

- Vi hørte lidt på vandrørene, men når ikke der er nogen, der står frem, hvad gør man så? Ja, så kontakter vi selvfølgelig Pernille Weiss tidligere. Hun afviste.