Mindst 78 mennesker er allerede bekræftet døde, efter at en båd med migranter onsdag sank i Middelhavet i det sydlige Grækenland.

Men mange flere savnes. Nogle beretninger antyder, at op mod 750 mennesker var om bord på fartøjet, da det sank på vej fra Libyen til Italien.

Det rapporterer BBC.

Det britiske medie har talt med en række læger, som har tilset nogle af de overlevende, der primært er mænd.

Stort antal kvinder og børn

Og de fortæller om et stort antal kvinder og børn, som var under dæk, da skibet gik ned.

En overlæge på Kalamata General Hospital på den græske halvø Peloponnes fortæller, at op mod 100 børn var om bord på skibet.

- De overlevende har fortalt os, at der var børn under dækket. Børn og kvinder, siger overlæge Manolis Makaris til BBC.

To af hans patienter har givet ham et estimeret antal.

- Den ene fortalte mig, at der var omkring 100 børn, den anden sagde omkring 50. Så jeg kender ikke sandheden, men det er mange, siger han.

600 kan have mistet livet

Efter at have talt med flere overlevende vurderer Manolis Makaris, at omkring 600 mennesker kan have mistet livet i ulykken.

- Det nøjagtige antal af alle de mennesker, som var på båden, er 750. Det er det nøjagtige tal, som alle, jeg har talt med, har opgivet, siger han.

Om bord på båden var der folk fra blandt andet Afghanistan, Pakistan, Egypten, Syrien og Palæstina.

Familier til nogle af de savnede egyptiske børn har sendt billeder af børnene til Manolis Makaris i håb om, at han genkender dem, fortæller han.

- Det er en tragedie. Vi må i Europa ikke acceptere denne situation. Vi er nødt til at gøre noget, siger lægen til BBC.

Sank på 15 minutter

Flere af de familier, der leder efter deres pårørende, ankom torsdag til Kalamata.

- Min familie var på båden, siger pakistanske Aftab, som er kommet fra Storbritannien.

Mindst fire af hans familiemedlemmer fra Pakistan er fortsat savnet.

En syrisk mand fra Holland bryder sammen, da han fortæller til BBC, at hans hustru og svoger er blandt de savnede.

- Myndighederne leder efter deres lig i havet og på hospitaler, siger den syriske mand ved navn Kassam Abozeed.

Flere overlevende har fortalt, at båden sank på blot 15 minutter.

Der er igen problemer med for lange ventetider for et stort antal kvinder med brystkræft i Region Hovedstaden.

Det skriver Berlingske. Avisen har fået indsigt i fem regionale rapporter om kræftbehandlingen i Danmark, der offentliggøres fredag.

Tre ud af fire kvinder med brystkræft i regionen er de sidste to måneder blevet opereret for sent i forhold til tidsfristerne i kræftpakkerne.

Regionen begynder at tilbyde nogle kvinder, at de kan blive opereret på Sydvestjysk Sygehus Esbjerg.

Forventes at fortsætte over sommeren

De lange ventetider forventes at fortsætte over sommeren. Regionen frygter, at man ikke vil være i stand til at overholde reglerne for maksimale ventetider.

Det fremgår i en redegørelse til politikerne i regionen, skriver Berlingske.

Ifølge mediet, er det ikke kun kvinder med brystkræft, der risikerer, at få overskredet behandlingsgarantien.

I redegørelsen, der udkommer samtidigt med de fem regionale rapporter, fremgår det, at der også er betydelige udfordringer med indsatsen for patienter med flere andre kræftsygdomme.

Det gælder patienter med mave- og tarmkræft, prostatakræft, gynækologisk kræft og lungekræft.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at der specifikt er problemer med behandlingen af brystkræft i Region Hovedstaden.

Lovgivningen siger, at der skal være to år mellem screeninger for brystkræft - og maksimalt to år og tre måneder.

I marts skrev Berlingske, at gennemsnittet gennem en lang periode har været på to år og seks måneder.

Ifølge mediet fremgår det af redegørelsen til politikerne, at screeningsprogrammet er på vej op i omdrejninger, men at programmet har opsporet et stort antal kvinder, som nu skal behandles for brystkræft.

Medlem af Region Hovedstadens forretningsudvalg Leila Lindén (S) erkender, at brystkræftpatienterne står i en "trist situation".

- Det er dårlige, kedelige tal, vi ser her. Vi vil jo helst kunne leve op til alt, hvad vi skal. Men vi mangler folk, og der kommer langt flere kvinder ind i systemet, og det presser kapaciteten, siger hun til Berlingske.

En storjury i den amerikanske storby New York har onsdag besluttet at tiltale en tidligere marinesoldat for drabet på en hjemløs mand i New Yorks subway i begyndelsen af maj.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Reuters henviser til lokale medier, som har oplysningen fra unavngivne kilder i politi- og retsvæsnet.

Den forhenværende sergent i flåden, 24-årige Daniel Penny, tiltales for at have kvalt 30-årige Jordan Neely om bord på et undergrundstog på Manhattan.

Råbte at han ville i fængsel eller dø

Selve drabet blev optaget på video af flere togpassagerer, skriver Reuters.

Inden han blev overfaldet, råbte Jordan Neely, at han var sulten, og at han enten ville i fængsel eller dø, har vidner forklaret.

Daniel Penny har forklaret, at han ikke havde til hensigt at dræbe Jordan Neely, og at han handlede i selvforsvar. Vidner har dog sagt, at den hjemløse mand ikke optrådte fysisk truende, inden han blev overfaldet.

Jordan Neely var psykisk syg, og drabet har antændt en debat i New York om, hvorvidt der er tilstrækkelig hjælp i den amerikanske storby til hjemløse og mennesker med psykiske lidelser.

I dagene efter drabet gik hundredvis af demonstranter på gaden i New York med skilte og bannere med ordene "Retfærdighed for Jordan Neely" og "Det er ikke ulovligt at være fattig".

En særskilt demonstration fandt sted ved distriktsadvokatens kontor. Her udtrykte demonstranterne deres utilfredshed med, at Daniel Penny på det tidspunkt endnu ikke var blevet sigtet i sagen.

Desuden krævede de fremmødte newyorkere, at der blev iværksat en undersøgelse af, hvorfor den tidligere marinesoldat var blevet løsladt kort tid efter sin anholdelse.

Jordan Neely var sort, mens Daniel Penny er hvid.

Arrangørerne bag nogle af demonstrationerne har ifølge Reuters omtalt drabet som "lynchning" og har sagt, at det er et eksempel på "hvid selvtægt" begået over for sorte.

11 kommuner er i skrivende stund helt eller delvist underlagt et afbrændingsforbud.

Det sker efter dage og uger, hvor solen har stået højt, og vådt vejr har lange udsigter.

Onsdag blev Holbæk, Kalundborg og Odsherred Kommune tilføjet til listen over kommuner, der har et afbrændingsforbud. Kortet kan ses nedenfor.

Flere steder i landet – især i Midt- og Vestjylland, Nordjylland og størstedelen af Sjælland – befinder sig på brandfareindeksets næsthøjeste trin, der indikerer "meget høj" brandfare.

Det bemærkes ved, at antændelser ved glød eller mindre flamme sker meget nemt.

Sådan skal man forholde sig

Det er kommunerne, der implementerer et afbrændingsforbud, og der kan være lokale forskelle på, hvordan man skal forholde sig til det, og hvad man ikke må gøre.

Det fortæller Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber.

Det er dog ikke tilfældet i øjeblikket, hvor alle områder er underlagt samme forbud.

- De betyder, at det er slut med at bruge kulgrill. Det her med, at kullene måske gnistrer, og der kommer små stikflammer, er årsagen til, at man tager kulgrillen ud af ligningen, siger han.

Gasgrill er stadig tilladt på privat område, hvis den står på et ikke-brandbart underlag.

Apparater, der fungerer ved "gnist og flamme" såsom ukrudtsbrandere og trangiasæt er ulovligt at benytte.

Det samme gælder for bål i haver og stearinlys.

Og ligeledes, hvis man tænder en cigaret, pibe eller lignende i områder underlagt forbud, er det ulovligt.

- Rygning i naturområder eller med meget vegetation er også ulovligt. Og det gælder faktisk også parker og grønne områder, hvor forbuddet gælder, for de er også medregnet som natur, siger Bjarne Nigaard.

På Bornholm er straffen for at overtræde afbrændingsforbuddet lig med en bøde på minimum 5000 kroner.

Den kan altså godt blive større – afhængig af vurderingen af det eventuelle skadesomfang – skriver TV 2 Bornholm.

Flere forbud "ikke mindre sandsynligt"

23. juni er der sankthans, og dagen er på nuværende tidspunkt i risiko for ikke at kunne forløbe, som den plejer med traditionsrige bål.

Bjarne Nigaard, tegner det til, at der kommer flere afbrændingsforbud?

- Jeg kan jo ikke vide det definitivt, fordi de lokale beredskaber vurderer, om det er nødvendigt. Der er ingen, der vil genere nogen folk. Men vejret, varslerne og den måde, det har udviklet sig på, gør det ikke mindre sandsynligt, siger han.

At bryde med restriktionerne medføre en stor risiko i øjeblikket, fortæller Bjarne Nigaard, som opfordrer alle til at holde sig opdateret på brandfare.dk om de gældende regler og forbud.

Hvis man nu ser naboen tænde en smøg i haven i et område med forbud, hvad gør man så?

- Jeg vil helst ikke opfordre til den ene eller anden adfærd. Det er i alles interesse, at brandvæsenet har så lidt travlt som muligt, og at vi ikke risikerer skader eller liv og lemmer, siger han.

61-årige Majbritt Hansen fra Hjørring har mistet modet.

Hun har været sendt ud i mere end 34 aktiverings-og praktiktilbud igennem mere end 20 år på kontanthjælp og fem år som flexjobber.

Onsdag skulle hun så til endnu møde med Hjørring Kommune. Et møde, hun frygtede udfaldet af.

- Jeg var jo bange for, at de ville sende mig ud i job. Og de sagde også, at de var klar til at sende mig ud, og at de nok kunne finde et flexjob til mig, fortæller Majbritt Hansen kort efter mødet.

Men det kan Majbritt Hansen ikke, og derfor har hun besluttet at søge førtidspension - for tredje gang.

Hun døjer med blandt andet diabetes, knogleskørhed og slidgigt i ryg og knæ.

- Det betyder så, at næste onsdag skal jeg til møde igen. Der skal ordnes en masse papirer, fortæller Majbritt, der på sin vis er lettet over dagens møde, men også ser med bekymring på den kommende tid og den proces, det er at få tilkendt førtidspension.

Medicin for at kunne arbejde

Efter 20 år på kontanthjælp fik Majbritt Hansen i 2018 tildelt flexjob, da hun havde søgt om førtidspension.

På trods af de mange diagnoser blev det vurderet, at hun kunne arbejde i alt seks timer om ugen – typisk fordelt over tre dage.

I det sidste jobtilbud, Majbritt Hansen var ude i, skulle hun sætte varer på plads to timer ad gangen.

- Jeg var nødt til at tage smertestillende medicin, før jeg gik på arbejde. Og igen, når jeg kom hjem, siger Majbritt Hansen.

Hun var nødt til at lægge sig og sove i et par timer efter hver vagt.

Minister ser problemer

I forbindelse med TV2 Nords afdækning af sagen, har folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet stillet spørgsmål til beskæftigelsesministeren - om jobcenteret må lave indsatser, der forværrer borgernes helbred.

I svaret lyder det blandt andet:

- Kommunen må aldrig iværksætte en beskæftigelsesrettet indsats, som vurderes at kunne skade borgerens helbred, lyder det i et skriftligt svar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe (S).

Hun anerkender også, at "der er problemer med beskæftigelsessystemet, som det er skruet sammen i dag".

- Regeringen ønsker derfor at foretage en grundlæggende sanering og gentænkning af hele beskæftigelsesindsatsen, herunder ved at afskaffe jobcentrene.

TV2 Nord har tidligere talt med Bjarne Laustsen (S), formand for Folketingets Beskæftigelsesudvalg, og han erkender, at det ikke giver mening at sende en person som Majbritt Hansen i aktivering så mange gange, som hun er blevet.

- Det lyder vanvittigt, og jeg synes, det er for mange ressourcer at bruge fra Jobcenterets side på en person, der kan arbejde så lidt efterfølgende. Man skal ikke pine folk lige før de kan komme på pension, og i tilfældet her synes jeg, man skal stoppe, for det fører ikke til noget. MajBritt var langt bedre tjent med at få en førtidspension, siger Bjarne Laustsen.

Hjemme hos Maj Ingemann-Molden er der som udgangspunkt ingen skærmtid i hverdagen for børnene på to, syv og ti år.

Hendes og mandens telefoner bliver lagt i familiens bryggers efter arbejde, og de kommer kun i brug, hvis de skal bruges til noget konkret.

I weekenden får de to store derimod lov at bruge tid på deres tablets, mens den lille ser tv.

Reglerne har familien lavet ud fra, hvad, Maj Ingemann-Molden og familien selv mener, er sundt, men hun ville ønske, at myndighederne lavede nogle retningslinjer for, hvor meget skærmtid børn bør have.

- Det kan jeg sagtens lave på mine børns vegne, men vi har også brug for, at der er en, der er voksen nok i kraft af en myndighed til at hjælpe os alle sammen på vej, så vi har fælles retningslinjer, siger hun i ’Go’ aften LIVE’.

43 procent ønsker retningslinjer

I Norge har myndighederne lavet retningslinjer for skærmtid for børn, og de fraråder blandt andet, at børn under to år bruger skærme.

I en undersøgelse fra Epinion for DR svarer 43 procent af de adspurgte, at Sundhedsstyrelsen bør sætte et konkret timetal på, hvad der er et hensigtsmæssigt for børn at se på skærm.

Lige nu har Sundhedsstyrelsen seks anbefalinger om skærme og børn, men ingen anbefalinger om tidsforbrug.

Kan du ikke bare sætte dine grænser selv?

- Det kan jeg sagtens, men vi er også meget ressourcestærke. Der er en social slagside i det her. Der er nogle, der har svært ved det.

De manglende retningslinjer, frygter Maj Ingemann-Molden også, kan være med til at ekskludere nogle børn fra det online fællesskab, fordi der ikke er en fælles konsensus omkring skærmtid blandt forældre.

Ingen evidens for anbefalinger

Stine Liv Johansen er medieforsker og har rådgivet Sundhedsstyrelsen om skærmtid til børn.

Hun forklarer, at der mangler forskning på området til, at Sundhedsstyrelsen vil sætte et timeantal på deres anbefalinger om børn og skærme.

- Skærmtid er jo så vildt mange forskellige ting, og derfor giver det ikke mening at give en tidsangivelse, lyder det fra Stine Liv Johansen.

Hun forklarer, at forskningen også peger på positive aspekter ved skærmforbrug for børn, og at børnene også har gode sociale fællesskaber på de sociale medier.

Det betyder dog ikke, at hun kun er positiv over for børns online liv.

- Der er masser af problematiske ting, men dem løser vi ikke ved at sætte et tidsforbrug op. Det løser jo ikke problemet med, at børn møder problematisk indhold, eller at der bliver samlet data ind om dem, siger medieforskeren.

Hurtige belønninger kan skade

En anden, der er opmærksom på sine børns skærmtid, er Aida Bikic, der er psykolog i børne- og ungdomspsykiatrien.

Hun har selv valgt at begrænse sin datters skærmtid via en app på datterens telefon, for hun har set, hvordan det lynhurtigt bliver til tre eller fire timer om dagen, hvis ikke hun sætter grænser.

Aida Bikic er bekymret for især helt små børns skærmtid, og hvordan det påvirker deres hjerner, forklarer hun.

- Mange spil er bygget sådan, at de giver mange hurtige små belønninger, som faktisk er meget unaturligt i forhold til børns udvikling. Hvis der er noget, børn skal kunne, så er det at udsætte deres behov, lyder det.

Det betyder ikke, at computerspil udelukkende er dårlige for børn og unge. De kan nemlig også træne funktioner i hjernen som planlægning og hukommelse, forklarer Aida Bikic.

Alligevel støtter Aida Bikic op om de mange forældres ønske om anbefalinger omkring tid.

- Jeg kan godt forstå, at Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er evidens, for der er ingen studier, der har undersøgt påvirkningen af en time, to timer og tre timer, men ud fra de studier, der er lavet, kan man godt komme med et kvalificeret gæt, siger hun.

Overvejer tidsbegrænsning

Hjemme hos Maj Ingemann-Molden har de ikke sat tidsgrænser for skærmtid, da det også handler om, hvad børnene foretager sig på deres tablets, siger hun.

Men Aida Bikics tidsbegrænsningsapp synes hun ikke er en dårlig idé, selvom det måske ikke falder i god jord på hjemmefronten.

- Forældre må altså gerne være upopulære. Vi skal turde at tage det ansvar, men det bliver lettere, hvis vi er flere, der gør det, og vi også kan referere til andre forældre, siger hun.

Ville du åbne mere op for flere skærme, hvis myndighederne sagde, det var fint?

- Jeg er absolut ikke religiøs omkring det. Jeg er ikke dogmatisk nogen veje, jeg vil bare gerne have noget hjælp, slutter hun.

Se hele interviewet om børns skærmtid fra 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Interview: Virksomheden Zoom oplevede en eksplosiv vækst under corona-årene, men nu hvor hypen så småt er drevet over, skal selskabet konsolidere sig på andre måder i det nordiske marked.