Om under to døgn skifter kalenderen til sommer, men allerede i pinsen fik vi forsmag på, hvad der venter os, da de første lokale badedage blev registreret med over 20 graders varmt vand flere steder i landet.

Pinsen sluttede dog brat for en konservativ politiker, der tirsdag kom på dybt vand. Mere om det i dagens overblik.

Velkommen til.

Regeringen vil afsætte trecifret milliardbeløb til Forsvaret

Regeringen vil investere 143 milliarder kroner i det danske forsvar over de næste 10 år.

Sådan lød det tirsdag morgen fra fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde i forbindelse med regeringens udspil til et kommende forsvarsforlig.

Forsvarsforliget, der er Danmarkshistoriens største, skal sikre, at Danmark når op på at bruge 2 procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar i 2030 i henhold til NATO's målsætning for sine medlemslande.

Hver femte unge angiver at være blevet udsat for drugging

Drugging er ikke et fremmed fænomen for unge, når de bevæger sig ud i det danske natteliv.

Knap hver femte dansker mellem 15 og 35 år angiver, at de enten "har prøvet" at få stoffer ufrivilligt puttet i deres drink eller "har mistanke om det".

Det viser en ny Megafon-måling lavet af TV 2 i forbindelse med dokumentarserien 'Drugged i nattelivet'.

En af dem er 31-årige Michelle Frederiksen, der blev drugged med bedøvelsesmidlet ketamin.

K skrotter EU-profil efter anklager om mobning

Et enigt forretningsudvalg i Det Konservative Folkeparti har besluttet, at Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet, ikke skal genopstille.

Det sker på baggrund af en intern undersøgelse, hvor flere tidligere medarbejdere fortæller samstemmende om et stærkt belastet psykisk arbejdsmiljø.

Pernille Weiss skriver på Twitter, at hun ikke kan genkende sig selv i beskrivelserne, og at hun er "ked af den beslutning, som mit parti har truffet".

Dansk soldat ramt af stenkast under uroligheder i Kosovo

En dansk soldat i Kosovo er blevet ramt af stenkast under uroligheder i den nordlige del af landet. Det oplyser Forsvarskommandoen i en mail til TV 2.

NATO har indsat soldater i det nordlige Kosovo for at holde utilfredse serbere væk fra rådhuse i området, hvor der er indsat kosovoalbanske borgmestre.

Det mundede mandag ud i sammenstød, og i alt 25 soldater blev såret. Den danske soldat fremgår ikke af listen over sårede. Han blev ramt på skinnebenet uden særlig effekt, oplyser Forsvaret.

Folketinget fjerner partistøtte med ny lov

Et bredt flertal i Folketinget har tirsdag vedtaget et lovforslag, der fra næste år gør det sværere at modtage partistøtte fra staten.

I dag har et parti blandt andet ret til partistøtte, hvis det opnår 1000 stemmer ved folketingsvalg.

Fremover vil det nu kræve, hvad der svarer til 3,2 mandater at få offentlig partistøtte. Med ændringen vil hverken Frie Grønne eller Kristendemokraterne være berettiget til partistøtte fra næste år.

Asocial, mærkelig og kedelig.

Det er nogle af de prædikater, som den 16-årige folkeskoleelev Laurits Monefeldt oplever, at han har fået sat på sig alene af den årsag, at han ikke drikker.

Og han er træt af, at der hersker en ungdomskultur, hvor alkohol har fået en alt for central rolle, og hvor der ikke er plads til at sige nej til alkohol.

Han mener, at ansvaret ligger hos de unges forældre.

- Jeg synes, at mange forældre er naive. De har en forventning om, at deres børn er nogle vidunderbørn, som ikke laver skidt en gang imellem, siger han i ‘Go’ morgen Danmark’.

I et debatindlæg i Politiken kommer han derfor med et opråb:

- Der er simpelthen alt for mange forældre, som ikke har styr på deres børn, lyder det i debatindlægget.

Drikker man ikke, er man ikke velkommen

Laurits Monefeldt har gentagne gange oplevet, at han er blevet stemplet som asocial og kedelig, fordi han ikke gider at drikke til fester.

- Når jeg konfronterede dem, blev jeg mødt med, at det var mig, der var mærkelig, siger han.

Han fortæller, at han ofte er blevet udelukket fra fester, fordi han ikke lever op til kravet om at drikke.

- Hvis man ikke kan opfylde det krav, er man ikke velkommen, lyder det.

Derfor føler han sig tit udenfor, især fordi det sociale samvær kun handler om at drikke sig fuld hele tiden, påpeger han.

Sundhedsstyrelsen i åbent brev til forældre

Det er ikke kun Laurits Monefeldt, der mener, at alkoholen fylder for meget i skolerne.

24. maj kom Sundhedsstyrelsen med en appel til unges forældre og landets gymnasier og erhvervsskoler om, at alkohol skal fylde væsentligt mindre, end den gør i dag.

- Det er vigtigt, at vi får ændret den nuværende alkoholkultur, der har fokus på at drikke sig fuld, og i stedet får en festkultur, der har fokus på det sociale, og som kan inkludere alle elever – også de elever, der ikke har lyst til at drikke, lyder det fra Sundhedsstyrelsens enhedschef, Niels Sandø, i brevet.

Konkret foreslås det, at der overvejes alkoholfrie arrangementer, og at man i de første måneder af skoleåret indfører et forbud mod alkohol.

Forslaget har allerede mødt kritik fra forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams.

- Vi bliver nødt til at skabe nogle rammer, der viser, at vi godt kan drikke sammen, uden at alkoholen skal være centrum for festen. Der er ikke behov for et forbud, men en kulturforandring, understreger Madeleine Steenberg Williams.

Hun mener, at man bør sætte ind allerede i folkeskolen, da det er der, de unges alkoholforbrug starter.

Unge skal turde at sige fra

Laurits Monefeldt begynder på gymnasiet efter sommerferien, og han tror heller ikke på, at et forbud er vejen frem.

- Jeg tror i stedet, at det handler om at ændre drukkulturen, så der bliver mere plads til at sige fra, fortæller han.

Her mener Laurits Monefeldt, at danske forældre spiller en afgørende rolle. Han foreslår, at de tager ansvar og taler med deres børn om den fest- og drukkultur, som de er en del af.

For det er gået for vidt, mener han.

- Jeg synes, at forældre skal stoppe deres naive tilgang til deres egne børn. Det er første skridt, siger han.

Derudover opfordrer Laurits Monefeldt til, at flere unge siger fra over for alkoholpresset.

- Man skal lære at sige nej, især når man ikke har lyst. Man skal turde at være sig selv og have sine egne holdninger, slutter Laurits Monefeldt.

Laurits Monefeldts debatindlæg har affødt mange reaktioner fra folk. Langt de fleste har været positive, fortæller han.

- Folk skriver, at de bakker mig op og har respekt for min holdning, siger han.

Se hele interviewet med Laurits Monefeldt i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 Play

I Danmark blev der i 2022 konstateret et usædvanlig højt antal tilfælde med enterovirus, der kan give både milde og alvorlige infektioner hos mennesker.

Faktisk er der for en gruppe af de typer, der kan forårsage alvorlige infektioner, tale om det højeste antal i 17 år. Det fremgår af tal, som TV 2 har fået af Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge SSI er det uklart, hvad der præcis ligger bag stigningen – og hvorvidt der er tale om en reel stigning, eller om årsagen er mere testning.

- Der bliver testet langt flere luftvejsprøver nu, end det var tilfældet før pandemien med coronavirus. Vi finder nok flere af de her enterovirus, uden at den nødvendigvis er årsagen til sygdom hos den, der er blevet testet, siger SSI-seniorforsker Sofie Elisabeth Midgley til TV 2.

Ifølge instituttet er der stadig mange prøver fra 2022, som endnu ikke er blevet typeundersøgt. Det betyder desuden, at antallet kan stige yderligere – det gælder også for 2023, hvor der indtil videre er konstateret tre tilfælde.

Flere tilfælde af alvorlig sygdom hos nyfødte i Storbritannien

De fleste infektioner med enterovirus er uden symptomer eller med mild feber. Nogle typer af virussen kan dog også forårsage alvorlige infektioner som hjernehindebetændelse eller akut betændelse i hjertemusklen.

Det har blandt andet været tilfældet i Wales i Storbritannien.

Indtil juni 2022 var der kun konstateret to tidligere tilfælde i Wales, men mellem juni 2022 og april 2023 blev ti nyfødte, der var under 28 dage gamle, indlagt med betændelse i hjertemusklen på grund af enterovirus, hvoraf én baby døde efterfølgende, oplyser Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Børnene var smittet med typerne CB03 eller CB04, som netop kan give alvorlige infektioner som akut hjertebetændelse. CB04 er en af de typer, der i Danmark var i kraftig stigning sidste år.

Ét tilfælde af hjertebetændelse i Danmark

SSI har kun kendskab til ét dansk tilfælde med akut hjertebetændelse – der har ikke været dødsfald.

- Vi får fra klinikere at vide, hvis der dukker noget betydeligt op i forbindelse med påvisning af enterovirus. Vi har ikke fået et signal fra hospitalerne om, at der har været noget usædvanligt i forhold til akut betændelse i hjertemusklen, siger Sofie Elisabeth Midgley.

WHO vurderer, at sundhedsrisikoen for befolkningen generelt er lav, men oplyser samtidig, at der er risiko for, at der kan være flere uopdagede tilfælde af alvorlige infektioner med enterovirus hos nyfødte.

Der er lige nu hverken en antiviral behandling eller en vaccine tilgængelig, så behandling af alvorlig infektion fokuserer på at forebygge komplikationer som for eksempel hjerne- eller hjertebetændelse.

Derfor er hovedfokus på hygiejne, herunder håndhygiejne.

Hvis man bliver indlagt på hospitalet efter at være blevet drugged, er det ikke sikkert, at personalet tester én for stoffer.

Hospitalet tjekker nemlig ikke systematisk for stoffer hos patienter.

Dermed går bevismateriale til en eventuel politisag tabt i de afgørende timer, hvor stofferne stadig er i blodet.

For at være sikker på at blive testet skal patienten anmelde det til politiet. Og da de fleste stoffer er ude af kroppen inden for 12 timer, skal en person, der mistænker drugging, altså tage stilling til en politianmeldelse, imens de er drugged – og dermed i mange tilfælde ikke helt ved bevidsthed.

Det er en af de faktorer, der gør en allerede svær forbrydelse endnu sværere at opklare, nærmest umulig, siger Helle Hald, som er partner hos Sirius Advokater. Hun arbejder som bistandsadvokat – blandt andet med klienter, der har været udsat for drugging.

Derfor efterlyser hun nye retningslinjer på hospitalerne, som kan gøre det nemmere for drugging-ofre at anmelde.

- Vi må skabe en tilstand, der gør det lettere at bevise. Det betyder, at vi skal få åbnet øjnene for, at patienter, der bliver indlagt, ikke altid har taget stofferne af egen frie vilje, siger hun.

Hun siger, at man kan søge inspiration i behandlingen af patienter med mistanke om voldtægt.

I det tilfælde bliver man undersøgt på Center for Seksuelle Overgreb, og bevismateriale bliver sikret og gemt i seks måneder. Herefter kan patienten tage stilling til, om de vil anmelde en forbrydelse.

- Hvor ekstra forstyrrende kan det være for hospitalerne, at de for en sikkerheds skyld lige laver en urinprøve og en blodprøve og gemmer dem i måske bare en måned? Ellers havner vi i de her superkedelige situationer, hvor sagerne ikke kan føres på grund af mangel på bevismateriale, siger hun.

Første prioritet er at redde liv

Som det er i dag, tester personalet på hospitaler normalt kun for stoffer, hvis der er en grund til det i forhold til selve behandlingen af patienten.

Poul Henning Madsen, der er cheflæge på Akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital, fortæller, at de hver uge har patienter, der kommer ind fra nattelivet og er påvirkede af rusmidler. Nogle gange er patienterne meget dårlige og ryger ind og ud af bevidstheden.

- Første prioritet for os er ikke at finde ud af, om nogen har givet dem stoffer med vilje eller mod deres vilje. Første prioritet er at tage sig af symptomer, som nogle gange kan være livstruende, hvis for eksempel de har svært ved at trække vejret eller er bevidstløse. En del af vores behandling er at holde folk i live, indtil stofferne er ude af kroppen igen, siger han.

Herefter undersøger personalet normalt først, om det er almindelige sygdomme eller skader, der gør, at personen er bevidstløs.

- Hvis vi ikke kan finde nogen forklaring på, hvad der er galt, så kommer en drugtest ind i billedet, siger han.

Men selv hvis man bliver testet for stoffer, kan der være huller. For akutmodtagelsen gør mest brug af urinprøver med hurtigt svar, som ikke kan påvise alle stoffer, ikke viser mængden og desuden kan have usikre resultater.

Urinprøven tester for opioider, metamfetamin, amfetamin, cannabis, benzodiazepiner og kokain.

- Hvis der er nogen, der får noget, der ikke falder ind under de her kategorier, så kan man godt være blevet drugged, og så vil det ikke dukke op, oplyser cheflægen.

Det er ikke rutine at gå ud fra, at der er sket en forbrydelse

Ifølge Poul Henning Madsen ville det hverken være svært eller særligt tidskrævende for personalet at tage drugtests systematisk på patienter. Men der vil opstå en række etiske problemer, hvis man indfører det som praksis.

For det første må personalet kun lave livreddende undersøgelser – og herunder hører drugtests ikke – hvis folk er bevidstløse og ikke kan give samtykke til behandling.

For det andet risikerer man ifølge Poul Henning Madsen at blive “fartblind” som læge, hvis man tager prøver, som ikke er relevante for selve behandlingen.

- Man kan komme på vildspor, for det kan være, at det er noget helt andet, der er galt hos patienten, og så behandler man dem for stoffer og overser andre årsager til deres symptomer.

For det tredje vil man ændre fundamentalt på den måde, som sundhedsvæsenet arbejder på, mener overlægen.

- Det ville gøre op med den måde, vi normalt behandler patienter på, hvis vi rutinemæssigt går ud fra, at der er fundet en forbrydelse sted uanset omstændighederne i øvrigt.

Helle Hald mener, at man godt både kan have et behandlingsperspektiv og være opmærksom på, om der er foregået noget strafbart.

Hun henviser til, at hvis en kvinde møder op på skadestuen og er gul og blå over hele kroppen, så har personalet et behandlingsperspektiv, men så vil det ifølge bistandsadvokaten sige, at det kan ikke passe, at kvinden er faldet ned ad trappen, og at hun skal overveje at få lavet en anmeldelse til politiet.

- Derfor synes jeg ikke, at man kan sige, at man har et behandlingsperspektiv, og derfor har man lukket øjnene for eventuelle forbrydelser. Det må vi så ændre på, for det er den eneste måde, vi kan komme det til livs, fastslår Helle Hald.

Vi bliver nødt til at vide, hvor stort et problem det er

Dorte Palmqvist, der er overlæge hos Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, er enig i, at hospitalernes ansvar er behandlingen og ikke at opklare forbrydelser.

Men samtidig mener hun, at man lige nu bliver nødt til at se på, om der kan indføres nogle ens retningslinjer i hele landet for drugtests eller et forsøg, hvor man tester alle, der kommer ind.

- Det kan godt være, at en læge i en akutmodtagelse ikke har brug for helt specifikt at se, hvilke stoffer patienten har i sig, men vi finder som sundhedsvæsen aldrig ud af, hvor stort problemet drugging er, hvis vi ikke tester systematisk for det, siger hun.

Hos Giftlinjen har man oplevet en stor stigning i antallet af personer, der ringer ind med mistænkt forgiftning i nattelivet de seneste år. Men fælles for langt størstedelen er, at de ikke er blevet testet for stoffer, og at de først ringer ind et par dage efter hændelsen, hvor det er for sent at blive testet.

Derfor er det umuligt at kende problemets reelle omfang.

- Er det unge mennesker, der drikker for meget alkohol? Eller er det unge, der bliver drugged i nattelivet? Det bliver vi simpelthen nødt til at undersøge, understreger hun.

Ugandas præsident, Yoweri Museveni, har mandag underskrevet en lov mod homoseksualitet.

Det mødes med fordømmelse fra menneskerettighedsorganisationer og grupper, der repræsenterer seksuelle mindretal.

- Den ugandiske præsident har i dag legaliseret statsstøttet homofobi og transfobi, siger den ugandiske menneskeretsforkæmper Clare Byarugaba ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Det er en sort dag for LGBTQIA+ og deres allieredes menneskerettigheder, skriver en anden ugandisk aktivist, Kasha Jacqueline Nabagesera, på Twitter.

Kan straffes med døden

Med loven er det ikke en forbrydelse at erklære sig homoseksuel, men det er "homoseksuelle handlinger", der kan give fængsel på livstid.

Hvis der er tale om gentagelsestilfælde, kan det medføre dødsstraf, skriver Reuters.

At smitte en seksuel partner med hiv kan også udløse dødsstraf.

Og hvis man kendes skyldig i at "promovere" homoseksualitet, kan det give 20 års fængsel.

I forvejen var forhold mellem to personer af samme køn forbudt i såvel Uganda som flere andre afrikanske lande.

Men den nye lov skærper straffene og bringer nu også dødsstraf ind i billedet.

Vedtagelsen af loven kommer trods advarsler fra nogle af Ugandas vigtige internationale partnere, heriblandt USA.

En "afvigelse fra normen"

Mandag fordømmer USA's præsident, Joe Biden, den nye lov. Han siger, at USA overvejer sanktioner og nu vil se på, hvilke konsekvenser loven får for USA's engagement i Uganda, herunder udviklingsbistand.

- Dette skamfulde skridt er den seneste udvikling i en alarmerende tendens med menneskeretskrænkelser og korruption i Uganda, siger Biden ifølge Reuters.

De advarsler, der var kommet på forhånd, fik dog ikke Ugandas 78-årige præsident Museveni til at ryste på hånden, da han underskrev loven mandag.

Han har betegnet homoseksualitet som en "afvigelse fra normen" og havde opfordret landets politikere til at stemme for loven og ikke ligge under for "imperialistisk" pres.

I nabolandet Kenya er der opbakning blandt mange politikere, herunder parlamentsmedlem George Kaluma.

- Sikke en leder vi har i Afrika! Tillykke Uganda! Kenya følger jer i bestræbelserne på at redde menneskeheden, skriver han på Twitter om Ugandas nye lov.

- Perversion skal behandles, ikke normaliseres!

Loven får kritik fra store organisationer

Den nye lov møder massiv kritik fra blandt andet Amnesty International, der ser den som et "alvorligt angreb mod menneskerettigheder og Ugandas forfatning".

- Antihomoloven fra 2023 vil ikke gøre andet end at skrive diskrimination, had og fordomme mod LGBTI ugandere og deres allierede ind i loven, siger menneskeretsgruppens regionale vicedirektør, Flavia Mwangovya, i en pressemeddelelse.

- Det er samvittighedsløst, at de risikerer at miste deres liv, deres frihed, deres privatliv, deres ytringsfrihed og deres mulighed for at leve uden diskrimination.

Fire store organisationer – blandt dem FN's UNAIDS – advarer i en fælles udtalelse om, at Ugandas nye lov også kan skade arbejdet med at nå ud til personer i risikogruppen.

Det arbejde skal være med til at sikre, at hiv og aids ikke udgør en trussel mod folkesundheden.

- Ugandas fremskridt inden for hiv-indsatsen er nu i alvorlig fare, skriver de fire organisationer.

- Den stigmatisering og diskrimination, der er forbundet med vedtagelsen af loven, har allerede medført reduceret adgang til forebyggende indsatser og behandling.

Mange går måske stadig rundt med en forestilling om, at live-rollespil er for blege teenagere, der iklædt kostumer lavet af billige hundetæpper klasker løs på hinanden med skumgummisvær.

Men over pinsen gør 530 deltagere alt, hvad de kan for at modbevise den fordom.

Takket være enorme mængder forberedelser har de forvandlet sig selv og Asnæs Historisk Værksted i Nordvestsjælland til noget, der nok ville kunne få instruktørerne bag selv de dyreste fantasyfilm og -serier til at savle.

Rustninger, bannere og skjolde

Arrangementet hedder Krigslive – og her er ingen billige kostumer eller papsværd. I stedet kæmper de 530 deltagere iklædt tunge rustninger, naturtro våben og smukke, farverige og ensartede uniformer.

- Det er jo lidt nørdernes svar på Roskilde Festival, hvor vi kan komme ud og drikke nogle øl og være sammen med vores venner om noget, vi synes, der er megafedt, forklarer Tobias Ritzau, der er med til at arrangere begivenheden.

Små figurer i levende live

Rollespillet foregår i fantasyuniverset kendt fra figurspillet 'Warhammer' – nærmere bekendt i Imperiet, som er kraftigt inspireret af den sene middelalders Tyskland.

I figurspillet maler man små fantasyfigurer som riddere, orker, elvere og skeletter. Figurerne samler man i hære, der ved hjælp af komplicerede regler og terningkast kæmper mod hinanden.

Til Krigslive har de dog taget hobbyen til næste niveau. Her er de små figurer blevet til rollespillere i menneskestørrelse, der tungt bevæbnet marcherer taktfast mod hinanden i Danmarks største krigsrollespil.

En kanonkugle i skridtet

Selvom våbnene er bløde, kan man godt komme til skade, forklarer Bjarke Feldtstein fra Søborg, der i spillet er en soldat fra byen Nuln.

- Det kan godt være, at våbnene ikke er af rigtigt stål, men de kan stadig slå anstændigt hårdt, griner han.

Bjarke Feldtstein er ikke den eneste, der må lære, at man godt kan slå sig rigtigt. For under en pause i kampene udnytter deltagerne tiden til at prøveskyde en kanon for at teste dens træfsikkerhed.

De står på rad og række klar til at tage imod et kanonskud, der dog rammer én af deltagerne et sted, man helst ikke vil rammes som mand.

- Det var lige en højre klunke, der røg. Det var lige det sted, der gør allermest ondt, brøler han med et grin, der ikke er helt til at skjule.

Tusinder er rollespillere

Rollespil er ikke længere kun noget for de få. Landsforeningen Bifrost, som specialiserer sig i rollespil, anslår, at der på landsplan er mellem 10.000 og 20.000 personer, der spiller rollespil.

Det stimulerer venskab og kreativitet, mener foreningen – og for Bjarke Feldtstein giver det også mere.

- Jeg har altid været glad for motion og sport og at være aktiv. Det her er så den perfekte kombination med min kærlighed for at spille rollespil.

For odenseaneren Anders Skov er det især det sociale, der lokker.

- Man kender størstedelen af de mennesker, der er med. Det er altid en fornøjelse at komme ud med sine venner og tæve hinanden, forklarer han med et stort smil.

Krigslive er en årlig tilbagevendende begivenhed – så næste år er de kæmpende hære tilbage igen. Vil du læse mere om arrangementet, kan du følge med på Facebook-siden her.

Aldrig før har så mange danskere ønsket at deltage i motionseventet Royal Run, der mandag finder sted i en række byer i Danmark.

Men et problem nager stadig arrangørerne: Man har svært ved at tiltrække løbere i aldersgruppen 16 til 30 år.

Det fortæller Morten Mølholm, der er administrerende direktør i Danmarks Idrætsforbund og med i Royal Runs styregruppe.

- Vi har rigtig godt fat i de midaldrende og en del ældre, men vi har problemer med at tiltrække unge, siger han.

- Det er noget, som vi vil kigge på frem mod næste år. Hvordan kan vi skabe Royal Run, så det i højere grad bliver en ungdomsfolkefest? De unge er vigtige for os i fremtiden.

Bliver en familiefest

Det populære motionsevent med kronprins Frederik som frontfigur er arrangeret af Bevæg sig for livet.

Organisationen har et mål om, at Danmark skal være verdens mest idrætsaktive nation.

Med over 93.000 deltagere vil Royal Run slå rekord igen i år. Sidste år havde 91.763 tilmeldt sig folkefesten i kondisko.

De fem værtsbyer er Aabenraa, Herning, København/Frederiksberg, Nyborg og Nykøbing Falster.

Morten Mølholm fortæller, at mange forældre tager deres yngre børn med, så det i højere grad bliver en familiefest.

- Men det virker til, at mange unge ikke er interesserede i at deltage i arrangementet med deres familier, siger han.

Tiltrækker nye løbere

Han glæder sig dog over, at man er i stand til at tiltrække folk, der "normalt ikke interesserer sig for sport".

- Over en tredjedel har aldrig nogensinde deltaget i et motionsløb før. Det er ret exceptionelt, hvis man sammenligner med andre løb, siger Morten Mølholm.

- Vi har skabt en atmosfære, der gør, at folk godt ved, at det er ligegyldigt, hvordan de ser ud, mens de løber, og hvor hurtigt de løber.

- Det bliver en dag, hvor der er glæde og smil på alles læber.

Den danske tronarving, 55-årige kronprins Frederik, starter dagen med at løbe i Aabenraa, inden han tager turen videre til Herning. Han slutter dagen af i København.

Spændt på, om børnene deltager

Kronprinsesse Mary snører først løbeskoene i Nyborg, hvorefter hun tager til Nykøbing Falster.

Morten Mølholm fortæller, at man ikke ikke ved, hvorvidt børnene af kongefamilien vil deltage rundt om i landet.

- Måske kommer der en overraskelse. Vi har en aftale med kongehuset om, at når det drejer sig om børnene, skal det stå dem frit for, om de vil deltage eller ej, siger han.

- Men mon ikke, at der er nogle af dem, der deltager rundt omkring. Det kan man spændt vente på.

Det er femte gang, at kronprins Frederik er vært for Royal Run. Første løb blev afviklet i 2018 i anledning af kronprinsens 50-årsfødselsdag.

En valgsejr i anden runde af det tyrkiske præsidentvalg til Tyrkiets siddende præsident Recep Tayiip Erdogan kan få Tyrkiet til at søge tættere mod Rusland.

Det vurderer Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- I forhold til den balancegang mellem Rusland og Vesten, som Erdogan har udført, skal man nok vente, at den vil gå mere i retning af Rusland end Ukraine, siger Jakob Lindgaard til TV 2.

Tyrkiets øverste valgmyndighed, YSK, oplyste søndag aften, at Erdogan har vundet præsidentvalget.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, havde inden da allerede lykønsket Erdogan og fortalt ham, at hans sejr er et klart bevis på det tyrkiske folks støtte til hans uafhængige udenrigspolitik.

- Fra bunden af mit hjerte ønsker jeg dig nye succeser i en så ansvarlig aktivitet som statsoverhovedet samt godt helbred og velvære, lyder det fra Putin i en erklæring.

Hjælp fra Putin

Jakob Lindgaard peger på, at Putin også ved flere lejligheder har hjulpet Erdogan under valgkampen.

- Mellem første og anden valgrunde gav Putin tilsyneladende Erdogan lov til at annoncere en forlængelse af kornaftalen.

- Putin har også angiveligt givet Erdogan udskydelse af gasbetalinger til næste år. Og så har det russiske Rosatom (det statslige russiske atomagentur, red.) indbetalt hård valuta til Erdogans trængte beholdning, fremhæver Jakob Lindgaard.

Han peger dog også på, at en hårdt presset tyrkisk økonomi kunne virke lidt til Europas fordel i balancegangen på Ukraine.

- Men de fleste tegn peger umiddelbart i den anden retning, siger Jakob Lindgaard.

Vil ikke bringe Sverige tættere på NATO

Han tror heller ikke, at en sejr til Erdogan nødvendigvis vil bringe Sverige tættere på medlemskab af NATO – selvom økonomien kunne få Erdogan til at tænke pragmatisk.

- Det er stadig for tidligt at sige noget præcist. Men den tyrkiske økonomi er presset. Der mangler 60 milliarder kroner i statskassen, siger Jakob Lindgaard.

Det kunne få Erdogan til at slå ind på en mere pragmatisk linje i forhold til Vesten, forklarer han.

- Man kunne godt forestille sig, at hvis Tyrkiet fik en aftale med F-16-fly fra USA, ville man acceptere Sveriges NATO-medlemskab, siger Jakob Lindgaard.

- Men hvis Erdogan på den anden side føler, at valgsejren bekræfter hans linje – og valgsejren er blandt andet grundlagt på stemmer fra den tyrkiske højrefløj, som er meget kritisk over for Sverige – kan man godt forestille sig, det vil blive svært at få ham til at acceptere Sveriges NATO-medlemskab, siger han.

Det sidste mest sandsynligt

Ifølge Jakob Lindgaard er det sidste mest sandsynligt.

- De første tegn peger umiddelbart mest på det sidste. Ser man på sidst, han vandt i 2018, var det lige før modtagelsen af det omdiskuterede russiske S-400-missilforsvar og invasionen mod kurderne i det nordlige Syrien i 2019, siger han.

En anden ekspert, Hetav Rojan, der har tyrkiske rødder og er journalist og adjunkt på Københavns Professionshøjskole, peger også på, at Erdogans sejr nærmest vil betyde "business as usual".

- Vi kommer til at se mere af det samme. Vi er vant til en pragmatisk, men meget idealistisk præsident, siger Hetav Rojan til TV 2.

Og valgsejren har givet Erdogan rygvind.

- Vi kommer til at se en Erdogan, der er meget mere selvsikker, siger Hetav Rojan.

Det kan være svært at sætte sig ind i, når man ikke selv har prøvet det.

Men med VR-briller kan lægefagligt personale og studerende få en smagsprøve på, hvordan det er at være i for eksempel en psykose, og dermed få nemmere ved at forstå patienterne.

En af dem, der har prøvet det, er Ida Hansen, der er nyuddannet læge.

- Patienterne kan nogle gange se ting, som er enormt uhyggelige. Og det kan være rigtig svært at sætte os ind i, hvor uhyggeligt det rent faktisk er, siger hun.

Den nyuddannede læge var efterfølgende også overrasket over oplevelsen med VR-briller.

- Jeg fik faktisk gåsehud, fordi man både ser ting, men man hører også hele tiden nogen, der siger: 'du skal dø, du skal dø', siger Ida Hansen.

Kan bruges fagligt

Med VR-brillerne får studerende og nyuddannede læger muligheden for at forstå patienterne bedre.

Meningen er nemlig, at det skal give en anden forståelse, end lægerne kan få ved at læse i en bog.

- At kunne lave de her visuelle, mere sanselige skildringer af, hvad det vil sige at arbejde i psykiatrien eller være patient. Det er det, man med VR-formatet har fået en unik mulighed for at kombinere, siger Kamilla Pedersen, der er medicinsk uddannelsesforsker på Aarhus Universitet og har været med til at udvikle konceptet.

Ida Hansen havde også en oplevelse af, at hun kom nærmere på en forståelse af patienterne efter at have forsøgt sig med VR-brillerne.

- Det bringer en anden dimension til at kunne forstå patienterne, selvom vi aldrig kommer til at forstå dem 100 procent, siger den nyuddannede læge.

Det er også muligt at opleve situationerne fra lægens side med VR-brillerne.