For andet døgn i træk er det mindst 1 ud af 200 foretagne PCR-tests, der har vist et positivt svar for coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Instituts (SSI) daglige opgørelse mandag.

Tallene viser, at der er foretaget 151.115 PCR-tests, og at de har bekræftet smitte hos 761 personer. Det giver en positivprocent på 0,50.

Det er dermed andet døgn i træk, hvor positivprocenten har været minimum 0,50.

Søndagens opgørelse viste en positivprocent på 0,53. Det var første gang siden slutningen af januar, at den lå over 0,50 procent.

Mandagens opgørelse viser, at antallet af indlagte patienter indlagt med corona er steget med 5 til 184.

Af de 184 indlagte er 42 på intensiv, og 21 af dem får hjælp af en respirator.

Med til historien om det stigende antal indlagte hører, at der ofte udskrives færre patienter omkring weekenden. Det skyldes, at der er mindre personale i kommunerne til at tage imod borgerne.

Da epidemien kulminerede op mod jul og nytår, var det især de allerældste, som blev så syge, at de blev indlagt på intensivafdelingerne.

Det billede har ændret sig, i takt med at mange af de ældste nu er blevet vaccineret, forklarer overlæge Christian Wamberg, intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital.

- Den typiske patient på intensivafdeling hos os er en mand på mellem 40 og 70 år med en eller to underliggende kroniske sygdomme.

- Billedet har ændret sig, i takt med at vi har fået vaccineret flere fra den ældre generation. Så bliver patienterne hos os færre, men desværre også yngre, siger han.

Den gennemsnitlige tid for indlæggelsen på intensiv er omkring 12 til 14 dage.

Coronapatienter udgør ifølge overlægen cirka en tredjedel af afdelingens patienter.

Det seneste døgn er der ikke registreret nye dødsfald hos coronasmittede. Det vil sige, at der fortsat er 2490 coronarelaterede dødsfald herhjemme.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 258.642 lyntests det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntests. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

I vaccinationsprogrammet er der nu 1.367.495 borgere, der har fået mindst ét stik med coronavaccine. Det vil sige, at de har påbegyndt vaccination. Andelen svarer til 23,4 procent af befolkningen.

669.970 borgere har fået begge stik og er færdigvaccinerede. Det svarer til 11,5 procent af befolkningen.

Det kan lade sig gøre at lave en model, hvor de danskere, der ønsker det, kan få to stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Det viser et notat fra Sundhedsstyrelsen, som TV 2 er i besiddelse af.

Vaccinen blev 14. april taget ud af det danske vaccinationsprogram, fordi man konstaterede en sammenhæng mellem vaccinen og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen heller ikke vaccinen, understreges det flere gange i notatet, der er lavet efter et "politisk ønske" om, at man undersøgte mulighederne for at tilbyde vaccinen gennem en separat vaccinationsindsats.

Det er en politisk beslutning, om man vil tilbyde vaccinen. Men det er altså muligt at føre ud i livet, vurderer Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen har været i kontakt med fire mulige aktører, der ville kunne påtage sig opgaven med at få vaccineret interesserede danskere.

Af dem har en enkelt, Practio, vist interesse for at indgå i samarbejdet, hvis det bliver vedtaget politisk.

Forløbet ville indeholde mere oplysning end et vaccinationsforløb med en af de vacciner, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Blandt andet vil man 24 timer før vaccinationen have konsultation med en læge over video eller telefon for at give samtykke til vaccinationen.

I løbet af den samtale skal det fremgå, at vaccinen ikke bliver anbefalet af SST, og at der er alternativer.

Af notatet fremgår det, at Practio regner med, at en del vil falde fra i løbet af de 24 timers betænkningstid.

Vaccinationerne regner man med vil foregå i 20-30 vaccinationscentre spredt rundt i landet, men placeret omkring de større byer.

Practio har i forvejen vundet udbuddet med massevaccinationen i Region Sjælland og Region Syddanmark.

De andre aktører, som Sundhedsstyrelsen har været i dialog med, er Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) samt Danske Lægers Vaccinationsservice (DLVS).

PLO og DSAM ser det ikke som en "attraktiv lægelig opgave" at vaccinere med AstraZeneca-vaccinen, fordi folk primært ville få den for at få mere frihed fremfor af sundhedsfaglige årsager.

Det skal ses i lyset af, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at særligt én gruppe vil have størst interesse i at få en vaccine, som ikke er en del af massevaccinationsprogrammet. Det er de unge, der ellers skal vente længst på et vaccinetilbud i deres E-boks.

DLVS var "overordnet ikke interesseret i at vaccinere med en vaccine, som ikke er anbefalet af SST" og råder lige nu heller ikke over nok personale til at udføre opgaven, lyder det i notatet.

Hvis modellen skal føres ud i livet, vil Sundhedsstyrelsens rolle være begrænset.

- En vaccinationsindsats med Vaxzevria vil ikke være reguleret af Sundhedsstyrelsen retningslinjer og vil dermed ikke indgå som en del af den organisering, som er etableret i den generelle vaccinationsindsats mod covid-19, skriver styrelsen.

Sundhedsstyrelsen vil dog stå for at sætte de faglige rammer og formulere de skærpede informationskrav, men uden at give anbefalinger om de enkelte vacciner.

Om modellen bliver en realitet for en - eller flere - vacciner mod coronavirus, kan der måske allerede komme klarhed senere mandag, hvor politikerne mødes på Christiansborg for at diskutere vacciner.

Lige nu står 243.500 doser af AstraZeneca-vaccinen på lager, og i denne uge bliver der yderligere leveret 199.000 doser, oplyser Statens Serum Institut.

Der er både vacciner, coronapas og skoledage på programmet, når de danske politikere mandag samles til to møder, som får afgørende betydning for, hvordan de næste uger kommer til at se ud.

Få overblikket over, hvad der skal ske - og hvad det kan betyde - her:

Hvad skal der ske?

Folketingets partier er indkaldt til møde i Sundhedsministeriet klokken 14.00 for at diskutere vacciner. Ifølge Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil det blandt andet dreje sig om vaccinationskalenderen, som ikke er blevet opdateret siden 14. april.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, er det især vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca, der fylder på dagsordenen.

- Vi står med to vacciner på lager, men hvad skal der ske med dem? Det er det store spørgsmål, siger han.

AstraZenecas vaccine er droppet fra det danske vaccinationsprogram, fordi den blev kædet sammen med sjældne blodpropper. Men der har været tale om, at de, der selv ønskede det, kunne få vaccinen.

Og selvom Danmark har modtaget tusindvis af doser af Johnson & Johnson-vaccinen, er ingen kommet videre fra køleskabene, fordi de amerikanske og europæiske myndigheder har påvist en sandsynlig sammenhæng mellem vaccinen og sjældne blodpropper.

Hvad vaccinens skæbne efter mødet kan blive, kan du læse mere om i artiklen her.

Derfor er det vigtigt:

Magnus Heunicke har erkendt, at den uvisse fremtid for vaccinerne gør det vanskeligt at opdatere vaccinationskalenderen.

Særligt Johnson & Johnsons vaccine er en vigtig brik i den danske vaccinekalender, fordi den kun kræver et enkelt stik for fuld effekt.

Så hvis den bliver droppet, kan det få stor betydning for vaccinationstempoet, som igen spiller en afgørende rolle for genåbningen.

Hvad skal der ske?

Partilederne mødes fysisk og virtuelt for at diskutere næste fase af genåbningen, der er sat til at træde i kraft 6. maj.

Her er planen, at forsamlingsloftet blandt andet vil blive hævet til 25 indendørs og 75 udendørs. Der bliver også åbnet for konferencer, spillesteder, teatre og biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter og for indendørsidræt for voksne over 18 år. Alt sammen med krav om coronapas.

Men noget tyder på, at der kan være flere ting på tegnebrættet, når politikerne mødes klokken fem.

Derfor er det vigtigt:

Danmarks ret stabile smitte- og indlæggelsestal gør, at der er et pres på for at fremrykke genåbningen, så flere ting kan åbne, end det ellers var planen.

Blandt andet ønsker et flertal i Folketinget, at danske børn kan vende tilbage til den ægte skolebænk på fuld tid fremfor at mødes virtuelt.

Der har også været pres på, for at børn og unge kan komme på idræts- og spejderlejr i sommerferien. Samtidig har Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen ytret et ønske om at skrotte reglen om, at bryllupper senest skal slutte klokken 23. Også fitnesscentrenes fremtid skal vendes.

Mens coronasmitten stadig breder sig hastigt i Indien, har landets premierminister Narendra Modis parti tabt et vigtigt delstatsvalg i Vestbengalen.

Jeg vil fortsætte arbejdet med at forbedre coronasituationen i hele delstaten

Modis hinduistiske nationalistparti BJP har aldrig haft flertal i Indiens fjerdestørste stat, Vestbengalen, og Modi førte derfor en intensiv valgkamp op til søndagens valg.

Det har fået flere til at kritisere ham for at fokusere mere på valget end den verserende coronakrise. Det skriver BBC.

Modis parti er efter valget ledende oppositionsparti i staten, mens det blev den siddende delstatsminister, som løb med sejren.

- Covid-19 vil være min førsteprioritet. Jeg vil fortsætte arbejdet med at forbedre coronasituationen i hele delstaten. Vores myndigheder arbejder allerede målrettet på det, siger Vestbengalens genvalgte delstatsminister Mamata Benerjee.

Hun lover, at indsættelsesceremonien vil blive nedtonet på grund af coronaepidemiens hærgen i Indien.

Alene i Vestbengalen, hvor millionbyen Kolkata er hovedstad, bor der cirka 90 millioner indere.

Hundredtusinder af indere har deltaget i vælgermøder op til delstatsvalgene, og sundhedsmyndighederne i landet mener, at det har spillet en markant rolle i den eksplosive stigning af smittetilfælde.

Flere politiske modstandere lykønskede søndag Mamata Benerjee med sejren.

Rahul Gandhi fra oppositionspartiet Det Nationale Kongresparti ønskede delstatsministeren tillykke med en sikker sejr over Modis hinduistiske nationalistparti BJP, der aldrig har haft magten i Vestbengalen.

Også Aaditya Thackeray fra oppositionspartiet Shiv Sena roste Mamata Benerjees overbevisende valgsejr.

Indien slog søndag en ny, kedelig rekord, da landet registrerede 3689 coronarelaterede dødsfald på ét døgn - det højeste antal i landet under epidemien.

Indien, der har omkring 1,4 milliarder indbyggere, har registreret over 300.000 daglige smittede de seneste 12 dage, hvilket har medført akut mangel på intensivpladser og ilt.

Den alvorlige situation får nu Danmark til at sende blandt andet 53 respiratorer til Indien. Samtidig gives der 7,4 millioner kroner til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien, oplyser Udenrigsministeriet.

Støtten vil blandt andet gå til informations- og kampagnearbejde, ambulanceservices samt indkøb af beskyttelsesudstyr.

Også mange andre lande både i EU og resten af verden har sendt støtte til Indien. Blandt nogle af donorlandene er Tyskland, Frankrig, Belgien, Storbritannien og USA.

Donorlandene har sendt alt fra doser af lægemidlet Remdesivir til respiratorer og mobile faciliteter til produktion af ilt.

Fra mandag risikerer australiere, som vender hjem fra Indien, store bøder og op til fem års fængsel.

Det sker, efter at alle fly fra det sydasiatiske land er blevet aflyst frem til 15. maj som følge af smitteeksplosionen i Indien.

Men reglerne bliver nu beskyldt for at være racistiske af flere kritikere, skriver BBC.

Senatoren for delstaten New South Wales, Mehreen Faruqi fra partiet The Greens, kalder på Twitter politikken for "fuldstændig forfærdelig og racistisk", mens den konservative kommentator Andrew Bolt i en klumme i Herald Sun beskriver reglerne som "så onde og irrationelle, at jeg også må give racisme skylden".

- Jeg kan ikke tro, at vi ville indføre sådan et indrejseforbud mod hvide australiere, som flygtede fra eksempelvis England, skriver han blandt andet.

Også den tidligere kommissær mod racediskrimination i Australien, Tim Soutphommasane, raser mod indrejseforbuddet, som han kalder inkonsistent i betragtning af, at en sådan lovgivning ikke tidligere er trådt i kraft ved indrejse fra andre lande, som har oplevet store udbrud med coronavirus.

Som eksempler nævner han USA, England og resten af Europa, som har oplevet høje smittetal.

- Der er åbenbart forskellige standarder på spil her, afhængig af den del af verden du kommer fra, siger han til Sydney Morning Herald.

Beskyldningerne har fået Australiens premierminister, Scott Morrison, til at gå ud og afvise, at der er tale om racisme.

Over for radiostationen 2GB påpeger han, at de samme beskyldninger blev fremført, da regeringen i starten af 2020 lukkede grænserne til Kina.

- Der er ingen politik eller ideologi i pandemien. Det har intet at gøre med politik, det er en virus, siger Scott Morrison.

Tidligere har finansminister Josh Frydenberg kaldt stramningerne for drastiske, men nødvendige.

Australiens sundhedsminister, Greg Hunt, har forklaret, at alle, der forsøger at omgås reglerne, risikerer en bøde på 66.600 australske dollars (cirka 318.500 kroner, red.) eller fem års fængsel - eller begge dele.

Rejsende fra Indien står i øjeblikket for 57 procent af de positive tilfælde opdaget i karantæne, oplyser udenrigsminister Marise Payne, ifølge BBC. I marts var det 10 procent af tilfældene.

Det anslås, at omkring 9000 australske statsborgere i øjeblikket befinder sig i Indien. Heraf af 600 betegnet som sårbare.

Truslen om fængsel og bødestraf kommer, efter at flere rejsende har udnyttet et smuthul i reglerne til at tage til Australien fra det sydasiatiske land på trods af forbuddet.

Torsdag vendte to australske cricketspillere hjem fra Indien, selvom alle direkte fly fra landet var blevet aflyst. De omgik reglerne ved en mellemlanding i Qatar.

For 12. dag i streg har Indien mandag registreret over 300.000 nye smittetilfælde. Således er der det seneste døgn registreret 368.147 nye tilfælde og 3417 coronarelaterede dødsfald.

Det viser tal fra landets sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

I alt er der bekræftet næsten 20 millioner smittetilfælde og 218.959 dødsfald under pandemien i Indien.

Situationen har fået flere lande, heriblandt Danmark til at sende hjælp til Indien. Således bidrager Danmark med 53 respiratorer, som kan bruges til behandling af covid-19, sammen med en donation på 1 million euro til indisk Røde Kors’ arbejde med at bekæmpe pandemien.

I modsætning til Indien er Australien et af de lande, som indtil videre er kommet godt igennem coronakrisen. Således er der 910 registrerede dødsfald med covid-19 og i alt 29.824 smittetilfælde.

I Australien er det et krav, at alle indrejsende i landet går i 14 dages selvbetalt karantæne på et hotel. De australske grænser har været lukket siden pandemiens begyndelse for alle andre end australske statsborgere med få undtagelser.

I slutningen af april løftede Australien karantænereglerne til nabolandet New Zealand for første gang i 400 dage.

Australien er mandag begyndt at vaccinere personer over 50 år med AstraZeneca-vaccinen, som i Danmark er sat på pause, fordi der er en meget lille risiko for blodpropper for nogle.

I alt er det yderligere 6 millioner australiere, som nu har mulighed for at blive vaccineret. Der bor i alt 25 millioner mennesker i landet.

Der er rift om at booke sommerhuse til sommerferien.

Ved udgangen af marts var der booket 85.600 uger i sommerhuse i juli og august af danskere.

Det er 142 procent flere end på samme tidspunkt i 2020. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

De mange bookinger fra danskere mere end opvejer, at der er lejet færre sommerhuse fra tyskere, der normalt lejer størstedelen af sommerhusene i Danmark.

De færre udlejninger fra tyskere skal ses i lyset af den nuværende coronasituation og de begrænsninger i forhold til indrejse, der er i Danmark, hvilket i øjeblikket gør, at mange turister fra Tyskland ikke kan holde ferie i Danmark.

Fra 1. maj er der blevet åbnet for, at færdigvaccinerede tyskere kan rejse ind i Danmark, uden at der er krav om isolation efterfølgende.

Sidste år blev der sat rekord i antallet af udlejninger i Danmark i højsæsonen, der dækker over juli og august, men det er ifølge Danmarks Statistik for tidligt at spå om, hvor det ender i 2021.

Ved udgangen af marts var der allerede lejet, hvad der svarer til omkring en tredjedel af de sommerhuse, som blev udlejet i sommersæsonen sidste år.

- Der er på nuværende tidspunkt rift om feriehusene, men om de gode bookinger ved udgangen af marts betyder, at højsæsonen 2021 bliver bedre end 2020, det vil tiden vise.

- Mange valgte sidste år at tage i feriehus, fordi deres planlagte rejse sydpå blev forhindret af covid-19-restriktioner, hvilket gav mange sene bookinger blandt både danskere og tyskere, skriver Danmarks Statistik.

I årets første tre måneder har der været en fremgang på 31 procent i sommerhusudlejningen sammenlignet med sidste år.

Det er også her bookinger fra danskere, som trækker op i tallene, da der stort set ikke har været udlejninger fra udlændinge.

Hos Arbejdernes Landsbank vurderer økonom Anders Christian Overvad, at der er udsigt til endnu en rekordsommer for sommerhusbranchen, fordi mange vælger den sikre løsning og kaster feriepengene efter et sommerhus i Danmark.

- Lige nu er det svært at rejse ud i verden, og derfor er der flere, som planlægger ferie herhjemme.

- Jo længere tid, der er usikkerhed om muligheden for at rejse på ferie i udlandet, vil danskerne flokkes tilbage til sommerhuse og hoteller i Danmark, som vi også så det sidste år, siger han.