Sverige, Tyskland, Frankrig og ikke mindst Indien.

Listen er lang over lande, der de seneste uger og måneder er blevet hårdt ramt af en tredje bølge af coronavirus.

De mange smittede med covid-19 har medført skrappe restriktioner i store dele af Europa, og i Indien er landets sygehuse sendt på randen af kollaps.

I Danmark har vi – indtil videre – undgået at blive ramt af en tredje bølge i løbet af det andet forår under coronapandemien.

Ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har Danmark håndteret covid-19-situationen overordentligt godt igennem årets første måneder.

Men antallet af dagligt nye smittede med coronavirus er steget støt den seneste uge, i takt med at Danmark fra 21. april gradvist er begyndt at genåbne store dele af samfundet.

Samtidig steg kontakttallet i denne uge til 1,1, hvilket betyder, at epidemien er i vækst.

Tendensen har dog ikke været så udtalt, at vi har set en lignende smitteudvikling som under den anden coronabølge i december 2020.

Men hvad er forklaringen på, at Danmark er gået fri af en tredje bølge?

TV 2 har spurgt tre eksperter, som hver giver tre bud på, hvorfor vi i øjeblikket kan genåbne samfundet, mens andre lukker ned.

Hans Jørn Kolmos

Professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet

Sammenhængende setup for testning God hygiejne Effektiv nedlukning

Hans Jørn Kolmos er positivt overrasket over smitteudviklingen i Danmark denne vinter og forår på baggrund af, at den ekstra smitsomme coronavariant, B117, fuldstændigt har taget over herhjemme.

- Det vigtigste er, at vi har fået et sammenhængende setup for testning, hvor vi tester bredt, og hvor vi samtidig er blevet markant bedre til at opspore smittekæder, siger han og uddyber:

- Desuden er danskerne fortrinlige til at overholde vejledningerne om god hygiejne, hvilket spiller en væsentlig rolle.

Endeligt mener professoren, at den omfattende nedlukning og de mange restriktioner, som danskerne har været underlagt, har gjort, at smitten er blevet holdt nede.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Det må tiden vise, men det forventer jeg ikke, selvom vi måske har genåbnet samfundet mere, end hvad godt er, siger Hans Jørn Kolmos.

Restriktionerne virker ganske enkelt bedre her i Danmark end i andre europæiske lande

Rune Hartmann, professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet Rune Hartmann

Professor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet

Testning og smitteopsporing Afventende genåbning i foråret Danskernes høje disciplin

Rune Hartmann forsker i virus og virusinfektioner.

Danmarks massive brug af tests og en forbedret smitteopsporing har været afgørende for, at vi ikke har oplevet en eksplosion i antallet af smittetilfælde, mener professoren.

Og samtidig har regeringens strategi om at holde store dele af samfundet lukket gennem vinteren og det tidlige forår været afgørende.

- I Danmark var vi sene til at genåbne samfundet, og det kommer os til gode nu. Det er en belønning for den konservative strategi, som vi førte primært i marts, lyder analysen.

Desuden mener Rune Hartmann, at danskernes høje disciplin og generelle velvilje over for myndighedernes råd og anbefalinger har været af vital betydning.

- Restriktionerne virker ganske enkelt bedre her i Danmark end i andre europæiske lande. Andre lande skal stramme mere op for at opnå det samme fald i kontakttallet, siger han.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Nej, udrulningen af vaccinerne og sommervejret redder os, siger Rune Hartmann.

Jan Pravsgaard Christensen

Professor i immunologi på Københavns Universitet

Omfattede restriktioner Intensiv testning Udrulning af vacciner

Professor Jan Pravsgaard Christensen er enig med sine kollegaer i, at intensiv testning og den omfattende nedlukning af samfundet over vinteren er de primære årsager til, at Danmark for nuværende står et godt sted i forhold til smitten.

Han fremhæver desuden, at udrulningen af vaccinerne, som for nuværende er givet til godt 1,4 millioner danskere, hjælper på at holde smitten i skak.

- Vaccinerne har taget toppen af presset på hospitalsvæsenet. De forhindrer ikke epidemien i at sprede sig, men alvoren er blevet mindre, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Bliver Danmark ramt af en tredje bølge?

- Det vil jeg ikke afvise. Smitten kan godt for alvor ramme os igen, men vi skal ikke være så bekymrede som tidligere, for det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at hospitalerne bliver lagt ned.

- Men der er stadig mange – primært unge – der kan blive smittet og alvorligt syge. Og samtidig bør vi være opmærksomme på de senfølger, som sygdommen medfører, forklarer Jan Pravsgaard Christensen.

Om få sekunder ville 15 mennesker komme stormende ind på hendes stue.

Alarmen var gået, og Mie Andersen vidste godt, hvad det betød.

I øjeblikket tænkte hun ikke rationelt, men var desperat, voldelig og til fare for sig selv og andre. Hun ledte efter hvad som helst på væggen, gulvet eller i rummet, som hun kunne hamre sit hoved ind i. Det var den faste vagt, som døgnet rundt holdt øje med Mie Andersen, der kontaktede det øvrige personale.

Vagten kunne fornemme på Mie Andersen, at hun ville gøre skade på sig selv ved at hamre hovedet ind i glasdøren til værelset.

Den aften på psykiatrisk afdeling på Frederiksberg Hospital blev Mie Andersen igen udsat for tvang.

Holdt fast af 15 mennesker

De 15 mennesker i rummet kæmpede med at få hende lagt ned på sengen. Mie Andersen reagerede voldsomt og blev lagt ned på gulvet, hvor hun var fanget i sin egen verden.

Fire personer holdt hendes arme fast. En person holdt hendes hoved fast. Og to til tre personer holdt hendes ben fast, mens en sidste person lå over hende.

Hun forsøgte at slå hovedet ned i gulvet og forsøgte at vride sig fri.

Personalet holdt fast med alle kræfter, og Mie Andersen sprællede for at undgå det. Det kunne hun ikke.

På et tidspunkt gik døren op igen, og her fik Mie Andersen øje på sprøjten, som indeholdt stesolid, der skulle få hende til at falde til ro.

I øjeblikket var sprøjten et nederlag for hende. Hun vred sig endnu en gang i håbet om, at hun kunne komme fri.

Før hun vidste af det, var bukserne trukket en smule ned, og sprøjtens lille nål sad i kroppen.

Sidder stadig i kroppen

Hun kunne intet gøre. Hun følte sig krænket. Hun havde fået medicin med tvang. Den virkede ikke med det samme, så først efter 45 minutter faldt Mie Andersen til ro af ren udmattelse.

- Det har givet mig mén i dag. Jeg kan stadig mærke, hvordan de holder om mine arme og trykker til. Det faste greb, de holder mig med, kan jeg stadig få en fornemmelse af. Og når jeg hører en alarm nu, får jeg et lille spjæt. Jeg drømmer også stadig om episoden, siger hun.

Det er Mie Andersen selv, der over for TV 2 beskriver sine oplevelser med indlæggelse og tvang på grund af den omfattende selvskade, hun inden indlæggelsen havde udsat sig selv for.

Derudover havde tanker om at forsvinde fra verden også groet sig fast i hendes sind. Over en periode på 2,5 år førte det til mellem seks og syv indlæggelser. Både på en lukket og åben afdeling.

I dag er hun udskrevet siden 2017 og er diagnosticeret med posttraumatisk stressforstyrrelse, borderline og ængstelig evasiv personlighedsforstyrrelse. Hun vil gerne bruge sine oplevelser til at kaste lys over, hvordan tvang og indlæggelser foregår og påvirker de personer, det rammer.

- Det er voldsomt grænseoverskridende. Når man bliver udsat for tvang, bestemmer man ikke over sin egen krop, og man bestemmer ikke, hvad der skal ske med en, siger Mie Andersen, som i dag bor på et socialt botilbud og stadig får hjælp fra en privat psykolog til at tøjle sine tanker.

Kan godt se, at tvang var nødvendig

Og tvang er udbredt i dansk psykiatri.

En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen konstaterer, at der trods ambitioner om at nedbringe tvang i psykiatrien er sket det modsatte: Mængden af tvang er faktisk steget.

Også den form for tvang, som Mie Andersen blev udsat for. I rapporten konstateres det, at antallet af personer, der får akut beroligende medicin med tvang, er steget i alle danske regioner siden 2014.

Men ifølge Mie Andersen er det ikke nødvendigvis målet i sig selv, at tvang bare skal nedbringes. I hendes eget tilfælde kan hun i dag godt se, at tvang var nødvendigt, fordi hun var til fare for sig selv og andre.

Men selv om det var nødvendigt, har de 45 minutter sat sig i hende fysisk. De er ikke lige så synlige som arrene på armene fra selvskaden, men ligger på lur under overfladen.

- For hver gang man udsættes for tvang, sætter det sig, og det sætter sig dybt i kroppen på en. Jeg kan huske hver en tvangsepisode, jeg har haft, og det er hårdt. Det er noget, jeg lever med nu. Det kan godt være, at jeg forstår det nu, men jeg skal stadigvæk leve med det, og det er hårdt, siger hun.

Brug for ressourcer

I stedet for mål om at nedbringe tvang, så er der ifølge Mie Andersen brug for flere ressourcer.

- Når der ikke er nogen hænder, bliver man nødt til at gøre det, man kender: Tvang er det, man ikke vil gøre, men man måske bliver nødt til at gøre. Så det overrasker mig ikke, at det er steget, siger hun.

I en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen kunne man torsdag læse, at selvom parterne var klar over, at der var tale om en ambitiøs aftale om at nedbringe tvangen, var der en tro på, at det kunne lade sig gøre:

- At vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014, det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende, siger vicedirektør Helene Probst i Sundhedsstyrelsen i meddelelsen.

Mie Andersen krydser fingre for, at man kan mindske tvangen, men det er mindst lige så vigtigt for hende, at man overvejer, hvordan det kan ske. Her vil hun gerne have, at politikere og beslutningstagere i psykiatrien lytter mere til de ansatte i psykiatrien og tidligere patienter. Ifølge Mie Andersen står de nemlig med en helt konkret viden om, hvad der skal til:

- Man lytter mere til politikerne, og det er ærgerligt, at dem, der faktisk er i psykiatrien, ikke bliver hørt, for det er dem, der har nøglen til at løse det her, siger hun.

TV 2 har forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om tvang i psykiatrien, men det har ikke været muligt for ministeren at stille op. I stedet har ministeriet sendt et skriftligt citat fra ministeren, som siger, at man fra politisk hold vil fortsætte monitorering og opfølgning på tvang i psykiatrien:

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at vi ikke har nået målene for at nedbringe brugen af tvang i psykiatrien. For nogle tvangsformer er vi faktisk meget langt fra mål. Bag hver eneste registrering gemmer der sig et sårbart menneske af kød og blod, som udsættes for et voldsomt indgreb, lyder det i det skriftlige citat.

Fredag begyndte et todages topmøde i Porto – det første fysiske møde mellem EU's stats- og regeringschefer i et halvt år.

Målet er at hjælpe Europa ud af krisen på bagkant af pandemien – og en af de helt store diskussioner på mødet bliver rettighederne til at producere vacciner.

EU-lederne forventes nemlig at tage temperaturen på et opsigtsvækkende forslag fra den amerikanske præsident, Joe Biden, om en midlertidig ophævelse af patenter på covid-19-vacciner og -medicin.

Det ville gøre det muligt for alle verdens lande at producere covid-19-vacciner og dermed sætte skub i vaccinationerne på verdensplan. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har forud for mødet kaldt forslaget "en utrolig spændende melding".

- For mig er det vigtigste målet – at hele verdens befolkning skal vaccineres. Vi har et stort behov for at sikre vacciner til hele verden. Der er vi langt fra at være i mål. I mine øjne er det produktionskapaciteten, der er det vigtigste spørgsmål, fordi vi mangler vacciner. Vi er villige til at diskutere, hvordan vi når derhen, siger Mette Frederiksen til TV 2.

Samtidig udtrykker hun dog bekymring for, om man ved at vælge patentvejen risikerer at spænde ben for ønsket om at sikre en tilstrækkelig vaccineproduktion.

Von der Leyen åbner for "pragmatisk løsning"

Både i Danmark og i EU-regi har ideen mødt skepsis – i hvert fald indtil nu. For med Bidens forslag lader det til, at stemningen i flere lande er vendt.

Både Italien, Frankrig og Spanien, der ikke selv er lykkedes med at producere covid-19-vacciner, bakker op om forslaget. Og samtidig er EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, som for få uger siden afviste ideen, nu villig til at diskutere forslaget.

Hun tilføjer dog, at EU’s højeste prioritet stadig er at "øge produktionen for at opnå global immunitet”.

- Vi er klar til at diskutere, hvordan det amerikanske forslag kan hjælpe med at nå dette mål, skriver hun på Twitter.

Tyskland frygter dyr patentfrigivelse

Den tyske regering er imidlertid afvisende. I en udtalelse lyder det, at det amerikanske forslag vil få store konsekvenser for vaccineproduktionen som helhed:

- De begrænsende faktorer i vaccineproduktionen er produktionskapaciteten og de høje kvalitetsstandarder og ikke patenter, lyder det. Regeringen tilføjer, at medicinalvirksomhederne allerede samarbejder med andre parter for at styrke produktionen af vacciner.

Tyskland er EU's største økonomi og hjemsted for nogle af verdens førende medicinalproducenter, blandt andet BioNTech, der i samarbejde med Pfizer har udviklet en af de få vacciner, der anvendes i EU.

Derfor er det ikke helt uventet, at Tyskland stiller sig på tværs, siger Lars Holger Ehlers, der er professor i sundhedsøkonomi på Aalborg Universitet.

- Helt generelt har Tyskland en mere liberal indstilling til området end flere af de andre EU-lande. Den tyske medicinalindustri er utroligt stor og værdifuld – og særligt eksemplificeret ved BioNTech. Her er man nok bekymret for, at en patentfrigivelse kan koste dyrt, siger Lars Holger Ehlers til TV 2.

Amerikanerne stempler ind i vaccinepolitik

Selvom det amerikanske forslag endnu ikke er konkretiseret, minder det om tidligere forslag fra Indien og Sydafrika, der har efterspurgt en mere fair fordeling af vacciner på verdensplan og frigivelse af vaccinepatenter.

Mens flere europæiske lande indtil nu er kommet med positive tilkendegivelser om det amerikanske forslag, havde den franske regering alligevel en bemærkning med henvisning til, at amerikanerne har opbygget en stor kapacitet af coronavacciner det sidste halve år.

Til mediet Politico har Frankrigs viceeuropaminister Clément Beaune sagt, at den amerikanske beslutning var ”et meget politisk træk, fordi USA indtil videre har eksporteret tæt på nul vacciner til andre lande”.

Og der er noget at komme efter i den franske melding, siger professor Lars Holger Ehlers, der peger på, at amerikanerne nu kigger ud i verden.

- Det er meget åbenlyst, at amerikanerne nu har sikret sig vacciner til deres egen befolkning. Derfor ligner det, at de har overskud til at kaste sig ind i kampen om at skaffe vacciner til lav- og mellemindkomstlande, hvor Kina og Rusland indtil videre har domineret det såkaldte vaccinediplomati.

På Københavns Universitet ser professor i global sundhed Flemming Konradsen også forslaget som et klart tegn.

- USA kan se det her som en politisk gevinst. Nu kan de blive en global ledestjerne og sætte sig i karakter, hvor de indtil videre har været meget fraværende i den globale vaccinepolitik, mens de har opbygget enorme lagre.

På EU-topmødet i Porto skal medlemslandende nu forsøge at finde fælles fodslag og se, om de kan forhandle som én stemme i Verdenshandelsorganisationen (WTO) eller som 27 individuelle. Det er her, at organisationens 164 medlemslande i sidste ende skal nå til enighed om en løsning.

Mens der er fundet en sammenhæng mellem vaccinationer med Johnson & Johnson og AstraZeneca og sjældne tilfælde af blodpropper, meddeler Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) fredag, at vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna ikke ser ud til at medføre de særlige blodpropper.

Det viser et sammendrag fra et møde i EMA's sikkerhetskomité PRAC fredag.

- Efter en gennemgang af meldinger om mulige bivirkninger, vurderer PRAC-komitéen det sådan på nuværende tidspunkt, at der ikke er faresignaler for mRNA-vacciner, hedder det i mødesammendraget fra PRAC.

Sikkerhedskomitéen konkluderer, at der ikke er sammenhæng mellem ganske få tilfælde af blodpropper og vaccinen.

- Samlet er der intet, der tyder på en årsagssammenhæng. Men vi vil fortsat følge denne problemstilling tæt, og vi vil komme med yderligere information, hvis det skønnes nødvendigt, skriver komitéen.

Vaccinerne fra både Pfizer/BioNTech og Moderna er de eneste på markedet baseret på mRNA-teknologi.

Vacciner taget ud af program

I Danmark er vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson taget ud af vaccineprogrammet.

De to vacciner blev droppet, efter der blev konstateret en sammenhæng mellem vaccinerne og alvorlige bivirkninger som sjældne blodpropper.

For AstraZeneca er risikoen én ud af 40.000 vaccinerede, mens den for Johnson & Johnson i første omgang lød på én ud af 500.000 vaccinerede.

Den danske sundhedsstyrelse vurderer dog, at risikoen er omtrent den samme ved de to vacciner, da Johnson & Johnson-tallene stammer fra USA, hvor der er mistanke om underrapportering.

De fleste, der er blevet ramt af blodpropper i Danmark, Norge og andre lande, er kvinder mellem 30 og 60 år.

Især yngre kvinder skal passe på

Derfor er der én gruppe, der skal passe ekstra meget på: De yngre kvinder.

- Risikoen ved AstraZeneca er meget høj for en vaccine. Specielt for en som ellers er sund og rask, siger Lone Simonsen, der er professor og leder af PandemiX Centret på RUC.

Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved SDU, har gjort sig de samme tanker.

- Jeg har døtre i 30'erne og 40'erne, som jeg har anbefalet at vente på en af de godkendte vacciner, siger han.

For anden dag i træk er der registreret over 1000 nye tilfælde af covid-19.

Yderligere 1023 personer er bekræftet smittet, viser tal fra Statens Serum Institut hos Sundhedsstyrelsen.

Man skal helt tilbage til midten af januar for at finde de seneste dage, hvor der er registreret så mange smittede.

Det kan dog være svært at sammenligne smittetallet over tid. I januar blev der for eksempel testet færre personer hver dag.

Kigges der på andelen af de daglige positive tests - også kaldet positivprocenten - er den et helt andet sted i dag.

Professor: Stigende tendens

Med over 1000 smittede for anden dag i træk står det klart, at der er en stigende tendens i Danmark.

Det vurderer Eskild Petersen, adjungeret professor i infektionssygdom ved Klinisk Institut på Aarhus Universitet.

Og det skyldes genåbningen af samfundet, lyder det.

- Det tror jeg ikke, der er nogen tvivl om. Restauranterne er fyldte. Der er godt med folk på gaden efter lukketid. Så det er ikke nogen overraskelse, siger han.

157 personer indlagt

Frem til midten af januar var positivprocenten over 1,00, men siden slutningen af januar har den dagligt været under 0,50.

Fredag har 0,51 procent af 202.279 tests været positive, hvilket forlænger en let stigende tendens.

Med dagens smittetal har positivprocenten fem gange over de seneste seks dage været over 0,49 procent.

Fredag morgen var 157 personer indlagt med corona på landets hospitaler. Det er 1 mere end torsdag morgen.

Der er sket yderligere to dødsfald blandt smittede.

Det har aldrig været meningen, at en lønmodtager, som har været sendt hjem på lønkompensation, skulle tage et andet arbejde i samme periode.

Sådan lyder det fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til TV 2.

Beskæftigelsesministerens udmelding kommer i kølvandet på, at TV 2 fredag morgen kan fortælle historien om, at flere ansatte har kvittet deres job kort før genåbningen.

Men det er at se stort på fællesskabet, mener Peter Hummelgaard.

- Vi har klart sagt fra regeringens side, at vi kun har foragt over for den slags adfærd midt i en pandemi, hvor fællesskabet ellers, synes jeg, har vist sig fra sin allerbedste side, siger han til TV 2.

Han tilføjer, at det er første gang, at han er blevet bekendt med problemstillingen, men understreger, at det ikke ændrer ved, at opsigelserne er stik mod intentionen med lønkompensationsordningen.

Svært at gøre noget ved problemet

Aftalen om lønkompensation blev forhandlet på plads sidste forår mellem regeringen og arbejdsmarkedsparter, altså lønmodtagerne og arbejdsgiverne.

Det her er ikke på papiret forkert, men jeg synes, det er moralsk angribeligt

Jakob Brandt, administrerende direktør i SMV Danmark

Det var Peter Hummelgaard selv, som stod for at præsentere ordningen.

Og selvom han anerkender, at der ligger et problem i, at folk, der er sendt hjem med fuld løn, tager arbejde ved siden af, anser han det for svært at gøre noget ved.

- Det er vanskeligt at genindføre stavnsbåndet eller noget, der minder om det. Hele vores arbejdsmarked er skruet sammen på, at vi har enormt stor fleksibilitet for både virksomhederne og den enkelte lønmodtager, siger han.

Reglerne for lønkompensationsordningen tilsiger, at medarbejdere under visse betingelser godt må påtage sig andet arbejde, mens de er hjemsendt på lønkompensation.

Medarbejderen skal dog kunne stå til rådighed for den virksomhed, der betaler lønkompensation, med én dages varsel, ligesom det skal aftales med den pågældende chef.

Flere restauranter beretter dog til TV 2, at de ikke har indgået en aftale med deres medarbejdere og først har fået en opsigelsesseddel, da genåbningen var en realitet.

Tager arbejde fra jobsøgende

Hos SMV Danmark, der repræsenterer små og mellemstore virksomheder, kalder de det en streg i regningen, at nogle restauranter har været nødt til at forblive lukket eller tage færre gæster ind, fordi de lige pludselig ikke har haft nok ansatte.

- Det her er ikke på papiret forkert, men jeg synes, det er moralsk angribeligt, at man går og trækker løn fra staten og virksomhederne, men den dag man bliver bedt om at møde ind, siger man op, siger administrerende direktør Jakob Brandt til TV 2.

Ligesom beskæftigelsesministeren har han dog svært ved at se, hvordan man skal gøre op med det.

Men han mener, at det er værd at overveje at tage aftalen om dobbeltarbejde ud af ordningen.

- Hvis dem, som er sendt hjem med lønkompensation, tager et andet job, så tager de sådan set et job fra nogle af dem, der er blevet fyret og er jobsøgende. På den måde holder man de arbejdsløse uden for job. Det, synes jeg ikke, er ret sympatisk, siger Jakob Brandt.

Der er i alt udbetalt 16,5 milliarder kroner i lønkompensation. Ifølge den seneste opgørelse fra Erhvervsstyrelsen er 3,5 milliarder kroner af dem gået til hotel- og restaurationsbranchen.

Hørsholm Kommune lukker ned, da det testjusterede incidenstal i kommunen er oversteget 250. Det bekræfter borgmester Morten Slotved (K) over for TV 2.

Nedlukningen betyder, at skoler, institutioner og kommunale arbejdspladser lukker fra lørdag 8. maj.

Borgmester Morten Slotved siger til TV 2, at incidenstallet i kommunen er på 270. Hørsholm bliver dermed den første kommune i landet, der må lukke ned efter den opdaterede nedlukningsmodel.

- Jeg er presset. Jeg havde da ikke ønsket, at jeg skulle være den første, der skulle være med til at lukke vores kommune ned, det havde jeg håbet kunne undgås, siger borgmesteren til TV 2.

Skoler lukker

Af en pressemeddelelse, som er offentliggjort på Hørsholm Kommunes hjemmeside, står der at følgende lukker:

Grundskoler, SFO og klubtilbud samt ungdoms- og voksenuddannelsesinstitutioner lukkes. Dette omfatter både kommunale, private og selvejende tilbud. Lokaler og lokaliteter, hvor der udøves kulturaktiviteter og lokaler, hvor der udøves idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, i sognet lukkes. Det omfatter både statslige, kommunale og private tilbud på Kulturministeriets område.

Nedlukningen kan også få konsekvenser for handel og service i kommunen. Morten Slotved siger, at han ikke på nuværende tidspunkt ved, hvad der kommer til at ske med erhvervslivet i kommunen.

- Det er epidemikommissionen, der skal stå for at beslutte, om man lukker erhvervslivet, siger han.

Borgmesteren forventer, at kommunen vil få besked i løbet af fredagen om, hvorvidt butikker og restauranter må lukke ned.

Af pressemeddelelsen på Hørsholm Kommunes hjemmeside fremgår det, at ressortministeren på området anmoder epidemikommissionen og forelægger epidemiudvalget en anmodning om følgende tiltag:

Lukning af videregående uddannelser samt ikke videregående uddannelser (under Uddannelses og Forskningsministeriet) i kommunen Lukning af liberale serviceerhverv i kommunen Lukning af serveringssteder i kommunen Lukning af storcentre og indkøbscentre med videre i kommunen Lukning af udvalgsvarebutikker i kommunen Lukning af forlystelsesparker med videre i kommunen Lukning af stormagasiner, arkader, basarer i kommunen Yderligere tiltag kan forelægges Epidemikommissionen Epidemiudvalget efter en konkret vurdering Ni drenge smittet til fodboldaften

Smitten i kommunen er steget eksplosivt de seneste dage. Det er blandt andet sket efter 10 gymnasiedrenges hyggeaften med fodbold i fjernsynet onsdag i sidste uge, hvor ni drenge fra Rungsted Gymnasium blev smittet med covid-19.

Derefter har drengene bragt smitten videre til deres familier og venner – dermed er smitten i kommunen steget markant på få dage.

På Rungsted Gymnasium var eleverne sendt hjem til fjernundervisning tirsdag og onsdag.

- De første positive svar begyndte at komme i weekenden. Nu har vi bedt alle om at blive PCR-testet, før de kan komme tilbage, siger Morten Slotved.

Han understreger, at drengene har handlet inden for rammerne af, hvad der er lovligt, da de ikke var mere end 10 samlet.

Børneafdelinger flere steder i landet oplever i øjeblikket en markant stigning af indlagte med den såkaldte rotavirus.

Det skriver DR.

Virussen giver symptomer som opkast og diarre og kan i nogle tilfælde være alvorlig, fordi den smittede kan dehydrere.

Line Wilms, der er overlæge på Slagelse Sygehus, anslår, at de i øjeblikket modtager fire-fem gange så mange patienter, der er smittet med virussen, som normalt.

- Dem, der kommer ind til os, er dem, der er så dehydrerede, at de skal have hjælp, siger hun.

Særlig slem i år

Ifølge Line Wilms er virussen særlig slem i år. Ligesom influenza kommer den i forskellige varianter, der ligeledes kan variere i alvorsgrad.

Hun har flere teorier om, hvorfor den udgave, man ser af virussen i øjeblikket, er særligt slem.

- Det kan være fordi, at børnene har været hjemme i lang tid, og dermed ikke har fået boostet deres immunsystem.

En anden teori er, at folk spritter af i stedet for at vaske hænder. Rotavirus er nemlig ikke følsom overfor håndsprit. Derfor er det mere effektivt, hvis man vasker hænderne med sæbe, siger Line Wilks.

- Den er ekstremt smitsom. Der skal ikke mange partikler til for at overføre smitten.

Rammer de fleste

Rotavirus rammer de fleste på et tidspunkt – ofte flere gange. Og det er ikke alle, der får symptomer, når de bliver smittet.

I de fleste tilfælde kræver den ikke indlæggelse.

Sygdommen er mest alvorlig for børn, der risikerer at måtte indlægges med drop for at få væskebalancen tilbage i kroppen.

Børneafdelingerne i både Slagelse, Hvidovre og Nykøbing Falster har oplevet en stigning i antal indlagte med sygdommen den seneste tid.

Line Wilks fortæller, at der ikke er nogen egentlig kur mod sygdommen udover at sørge for rigeligt væske, men at der er en effektiv vaccine mod rotavirus, som kan tilkøbes.

Regeringen vil på et møde fredag formiddag blive mødt med et ønske om at lave en plan for udfasningen af coronapasset.

Ønsket kommer fra en vifte af partier fra Enhedslisten over Radikale Venstre til de fire oppositionspartier, der er med i rammeaftalen for genåbningen af Danmark.

Partierne ønsker også at se på, om man kan ændre måden, som coronapasset tjekkes på.

I dag skal man vise det som en slags adgangsbillet. Her ønsker partierne, at det fremover skal være noget, som indehaveren af passet kan fremvise, hvis myndighederne spørger til det. På samme måde som et kørekort.

- Det er relevant at få set på, hvordan vi kan lave en gradvis udfasning. Vi respekterer de aftaler, der er indgået omkring brug af coronapas, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

- Men i og med at det skal ophøre, synes jeg, at det er fornuftigt at få kigget på en gradvis udfasning.

Håber på mere smidig brug af coronapas

Også Radikale Venstres sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, der også er formand for Folketingets epidemiudvalg, håber, at brugen af coronapasset kan blive mere smidig.

- Det er jo ikke passet, der bremser smittespredning. Det er jo, at folk lader sig teste og bliver hjemme, hvis de er positive, siger han.

- Så kan man enten kontrollere det eller have tillid til, at folk rent faktisk gør det. Der vil jeg langt hellere have tillid til befolkningen, erhvervslivet og andre aktører derude end at kontrollere.

Han ønsker ikke at se coronapasset forsvinde fuldstændigt. Men i de tilfælde, hvor passet skal vises, før man kan få adgang, bør rettes mod bestemte begivenheder, hvor der er risiko for massesmitte.

Venstre vil lægge pres på

Hos Venstre håber sundhedsordfører Martin Geertsen, at de to partier vil stå sammen med oppositionen for at lægge pres på regeringen, når det kommer til coronapas.

- Jeg håber, at Radikale Venstre og Enhedslisten står ved det, de har sagt uden for forhandlingslokalet, inde i forhandlingslokalet.

- Gør de det, så vil det være muligt at presse regeringen til at indskrænke brugen af coronapas. Det ville være en rigtig god idé, siger han.

Han understreger, at Venstre er tilhænger af, at coronapasset bliver brugt i nogle situationer.

- Regeringen har gjort det alt, alt for omfangsrigt.

- Vi synes, at et coronapas giver mening til store begivenheder, rejser ind og ud af landet og når vi igen på et tidspunkt skal stå og gnide os op og ned ad hinanden i nattelivet.