Der blev torsdag registreret det højeste smittetal i Danmark i fire måneder, men det er helt som ventet som følge af genåbningen og kan håndteres.

Sådan lyder det fra Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut (SSI).

- Man kan ikke genåbne samfundet så meget uden at se en stigning i smitten, siger han til DR.

- På nuværende tidspunkt ser vi ikke en større stigning, end vi godt kan håndtere, men det er vigtigt, at vi fremover alle sammen hjælper hinanden med at sørge for, at smitten ikke accelererer yderligere, siger han.

Torsdag blev der registreret 1012 nye smittetilfælde i Danmark. Det er det højeste siden 14. januar.

Det skal dog ses i lyset af, at der bliver foretaget langt flere test i dag sammenlignet med starten af året - blandt andet fordi der er oprettet langt flere testcentre og indført krav om coronapas mange steder.

Kan hurtigt gå den anden vej

Henrik Ullum peger på, at man lige nu kan se en effekt af, at de ældste og sårbare er blevet vaccineret.

Det kan ses på landets sygehuse, hvor antallet af indlagte lige nu er det laveste siden november.

Han understreger over for DR, at vi ikke er usårlige, og at det hurtigt vil kunne gå den anden vej.

På Roskilde Universitet er pandemiforsker Lone Simonsen ikke helt så positiv som Henrik Ullum.

Hun siger til DR, at det giver anledning til lidt sved på panden, at der har været en stigning i smitten allerede nu, hvor Danmark ikke har nået at vaccinere folk mellem i 40'erne, 50'erne og 60'erne, som kan blive ramt af alvorlige forløb med corona.

Sundhedsministeriet og Danske Regioner indgik i 2014 en aftale om at halvere brugen af bæltefikseringer og mindske den samlede brug af tvang i psykiatrien inden udgangen af 2020.

Nu har Sundhedsstyrelsen gjort status på indsatsen, man vist roligt kan konkludere har fejlet.

I en pressemeddelelse kan man læse, at selvom parterne var klar over, at der var tale om en ambitiøs aftale, var der en tro på, at det kunne lade sig gøre.

- At vi i dag står i en situation, hvor der samlet set er flere mennesker, der udsættes for tvang end i 2014, det er både trist, utilfredsstillende og bekymrende, siger vicedirektør Helene Probst i Sundhedsstyrelsen blandt andet.

Der står videre, at partnerskabet er nu udløbet, men det er besluttet, at der skal sættes nye mål for brugen af tvang. Indtil de er på plads, vil myndighederne fortsat følge anvendelsen tæt.

Af Sundhedsstyrelsens rapport 'Monitorering af tvang i psykiatrien' fremgår det, at der i 2014 var 5801 personer, som blev udsat for én eller flere tvangsforanstaltninger, mens tallet i 2020 var 5923. Antallet af bæltefikseringer er dog faldet.

Langt fra målet

I landsforeningen Bedre Psykiatri, der kæmper for bedre behandling til mennesker med psykiske sygdomme og deres pårørende, er generalsekretær Jane Alrø Sørensen ikke overrasket over, at myndighederne ikke kom i mål.

- Lige nu er vi meget langt fra målet, fordi vi gennem mere end ti år i stigende grad har udsultet psykiatriområdet. Det har tydeligvis været for ambitiøst, når det ikke er blevet fulgt op med flere ressourcer til at forbedre psykiatrien, siger hun til TV 2.

Hvis det er, at man for alvor vil ændre noget på området, så kræver det, at der er midlerne til, at personalet kan tage sig tid til at lære både patienter og de pårørende at kende. Men det er der ifølge generalsekretæren ikke tid til, som det er nu.

- Det er min klare opfattelse, at personalet ikke nyder at bruge tvang og ønsker at gøre det godt, men at de i høj grad mangler hænder. At de ikke har tiden til at sætte sig med den enkelte og man i stedet ender med fikseringer eller tvangsernæring, siger Jane Alrø Sørensen.

Alvorlige konsekvenser for patienten

Omkring hver fjerde patient, der indlægges i psykiatrien, bliver udsat for tvang, og det vidner ifølge Bedre Psykiatri om, at det er mere end bare en sidste udvej i nødsituationer.

- Langt det meste tvang kan undgås, hvis man sætter sig ordentligt ind i, hvem personen er, og hvordan de reagerer, så man kan afhjælpe de episoder, der ofte fører til tvang, siger Jane Alrø Sørensen.

Og brugen af tvang modarbejder det egentlige mål, at patienten bliver rask, for hvis ikke plejerne ved, hvordan de kan hjælpe og motivere uden brug af tvang, så vil de også få svært ved at støtte patienterne, mener hun. Når der opstår konflikter eller handlemønstre, der gør, at de får det dårligt, ikke vil spise, tage deres medicin eller bliver udadreagerende.

- Konsekvenserne ved tvang ødelægger man relationen til patienten. Det medfører en uvilje mod behandlingen og systemet, og så ender patienten ofte i en ond cirkel, siger Jane Alrø Sørensen.

Mikkel blev ødelagt af behandlingen

En af dem, der har oplevet, hvordan tvang i psykiatrien påvirker et menneske, er Marianne Lassen. Hendes søn Mikkel var indlagt på forskellige psykiatriske afdelinger gennem tre år.

Indlæggelsen forværrede ifølge Marianne Lassen sønnens tilstand i en sådan grad, at han nu ikke engang er i stand til at klippe sine negle.

- Han er på et bosted nu og i gang med en neurologisk udredning. Han har ingen koordinering og kan ikke huske navne på bogstaverne længere. Han kan ikke engang binde sine sko, siger hun til TV 2.

Hele forløbet startede med, at han fik ordineret noget antidepressiv medicin som 18-årig, da han ikke kunne sove. Herfra fik han det kun værre, og det hele kulminerede med en tvangsindlæggelse på retspsykiatrisk afdeling to steder.

Begge steder blev han flere gange udsat for tvang, der blandt andet talte bæltefikseringer, fysiske fikseringer og tvangsmedicinering.

- Jeg har svært ved at beskrive, hvordan et menneske ser ud, når de har været udsat for sådan noget. Det var som om, han sjæl var krøbet i skjul. Han mistede tilliden til andre for altid, siger Marianne Lassen.

Samtidigt oplever hun, at brugen af psykofarmaka stiger proportionelt med brugen af tvang, og hun så gerne tvang gjort forbudt i forbindelse med psykiatrien.

Fra juni forventes det i Danmark, at den tyskbaserede coronavaccine Curevac indgår i vaccinationsudrulningen.

Anderledes forholder det sig i Norge, hvor man først forventer at modtage doser af denne vaccine fra juli.

Det er der ifølge Jasper Littmann, assisterende direktør i vaccinationsprogrammet ved Folkehelseinstituttet, som er den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, en god grund til.

- Vi har ingen bekræftelser på antallet af doser, som vi skal modtage fra Curevac på nuværende tidspunkt – kun prognoser, siger han i en skriftlig kommentar til Ritzau.

- Ud fra en dialog med Curevac har vi ingen grund til at tro, at der bliver leveret nogen doser i juni, lyder det.

Betydelig usikkerhed

Af den danske vaccinationskalender fremgår det, at man forventer at modtage 500.000 vacciner i juni. Vacciner, der ikke er specificeret, men blot nævnt under fanen ”øvrige”.

Sundhedsstyrelsen bekræfter dog, at netop Curevac-vaccinen indgår under denne fane.

Sundhedsstyrelsen oplyser derudover i et skriftligt svar til Ritzau, at der i det hele taget er en betydelig usikkerhed i prognoserne.

- De prognoser for vaccineleverancer, som sundhedsmyndighederne offentliggør, og som indgår i vaccinationskalenderen, bygger i vidt omfang på de mere løse meldinger Danmark får, skriver styrelsen.

- Det betyder også, at der er en betydelig usikkerhed i prognoserne, hvor ny viden løbende kan give anledning til ændringer.

Har ikke fremvist resultater for fase-3-studiet

Sundhedsstyrelsen oplyser, at vaccinationskalenderens estimater baserer sig på viden, som styrelsen har fra Lægemiddelstyrelsen.

Lægemiddelstyrelsen er blevet forelagt informationerne om Norges forventninger til leverancer af Cuvevac-vaccinen, men ønsker ikke at kommentere på sagen. Det samme gælder Sundhedsministeriet.

På nuværende tidspunkt forholder det sig sådan, at Curevac-vaccinen endnu ikke har fremvist resultaterne for fase-3-studiet endnu, der er afgørende for en godkendelse.

Ifølge Sundhedsstyrelsen forventer man, at dette vil ske i 2. kvartal.

Desuden har Curevacs bestyrelsesformand Franz-Werner Haas over for det tyske medie Spiegel udtrykt frustration over, at selskabet er løbet ind i produktionsproblemer.

Ifølge mediet vanskeliggøres produktionen af, at USA ikke tillader eksporten af bestemte ingredienser, der skal bruges til vaccinen, hvis og når vaccinen får sin godkendelse hos Det Europæiske Lægemiddelagentur.

Den danske regering er klar til at se på et forslag, som støttes af USA, om at ophæve patentbeskyttelsen for coronavacciner.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) til DR.

- Jeg synes, det er en utrolig spændende melding, der er kommet fra den amerikanske regering, og det skal vi selvfølgelig kigge på, siger hun.

USA meddelte onsdag, at det støtter en plan om at ophæve patenter på coronavacciner under pandemien. Det vil i så fald gøre opskriften tilgængelig for alle, mens pandemien står på.

Mette Frederiksens melding kommer, timer efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, torsdag formiddag meddelte, at også EU er klar til at diskutere forslaget. EU har tidligere været imod.

Det er en gruppe af udviklingslande ledet af Indien og Sydafrika, som har skubbet på for at få ændret reglerne.

Hvis patentbeskyttelsen af coronavacciner bliver ophævet, er det et potentielt gennembrud for produktionen af flere vacciner globalt. Reglerne, som de er nu, forhindrer udviklingslande i selv at producere vaccinerne.

Mette Frederiksen har længe talt for at øge produktionen af vacciner.

Fælles mål

Hun peger på, at landene har et fælles mål om, at alle verdens borgere bliver vaccineret mod coronavirus "så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre".

- Indtil videre har der ikke været stor global konsensus om at gå af patentvejen, men for mig er det målet, der er det vigtige, og det er, at alle bliver vaccineret. Midlerne vil jeg altid være med til at diskutere, siger Mette Frederiksen.

I Tyskland, der er hjemsted for den tyske bioteknologiske virksomhed BioNTech, som står bag en af EU's godkendte coronavacciner, er der imidlertid ikke samme opbakning til idéen.

Ifølge den tyske regering vil en ophævelse af patentbeskyttelsen for coronavacciner have "betydelige konsekvenser" for vaccineproduktion generelt.

- De faktorer, der begrænser vaccineproduktionen, er produktionskapaciteten og de høje standarder til kvaliteten - og ikke patenter, siger en talskvinde fra det tyske sundhedsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

Også medicinalgiganter er imod tiltaget. De advarer mod, at det vil kunne hæmme innovationen, hvis det bliver vedtaget.

Kravet om fremvisning af coronapas kan spænde ben for, at nogle idrætsforeninger kan genåbne, og det ærgrer Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI), der torsdag har modtaget retningslinjerne fra Kulturministeriet.

Vi starter dog med de ting, der er åbnet i stedet.

Velkommen til dagens overblik.

Genåbningen fortsætter

Torsdag rykkede Danmark et skridt nærmere normaltilstand, efter blandt andet skolerne igen kunne byde alle elever velkommen, og det blev muligt at se en film i biografen. Samtidigt kunne de fitnessglade danskere igen komme indenfor.

Her kan du få det fulde overblik over, hvilke ændringer der trådte i kraft.

Det daglige antal nye smittede var torsdag 1012. Det er det højeste antal siden 14. januar. Positivprocenten ligger på 0.54.

Vil ophæve patenter

En gruppe af udviklingslande ledet af Indien og Sydafrika har skubbet på for at få ændret reglerne og få ophævet patentbeskyttelse af coronavacciner. Og nu støtter USA også op om planen.

Reglerne, som de er nu, forhindrer udviklingslande i selv at producere vaccinerne, og landene bag aftalen håber, at en ophævelse kan skabe et reelt gennembrud i produktionen globalt.

Den amerikanske repræsentant understreger, at de er for beskyttelsen af intellektuelle rettigheder. Men at de rettigheder bør frafalde under pandemien.

Coronapas som kørekort

I et fælles brev til regeringen foreslår partilederne for Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, at måden, coronapasset fungerer på, skal ændres.

Som med et kørekort skal det være indehaverens ansvar at kunne fremvise et gyldigt coronapas og ikke som nu, hvor det fungerer som en adgangsbillet, der skal kontrolleres hver gang.

Partierne vil samtidig have en plan for en trinvis udfasning af kravet om coronapas.

Asylaftale vækker bekymring

FN's flygtningeorganisation, UNHCR, er splittede, når det kommer til de danske planer om at oprette et dansk modtagecenter for asylansøgere Rwanda.

På den ene side er de positive overfor, at Danmark er klar til støtte andre landes arbejde med at opbygge et bedre asylsystem, men på den anden side er de bekymrede for, at tiltaget vil øge flygtningebyrden i landet betragteligt.

Flere andre organisationer har ligeledes udtrykt en bekymring for planerne, heriblandt Mellemfolkeligt Samvirke. Men Socialdemokratiet afviser kritikken.

OL-atleter skal vaccineres

Den Internationale Olympiske Komité (IOC) har indgået en aftale med Pfizer/BioNTech, som er klar til at donere vacciner til OL-deltagere.

Nu er det op til de nationale olympiske komitéer at samarbejde med de lokale regeringer om at føre aftalen ud i livet. Herhjemme er det Danmarks Idrætsforbund.

Den danske regering har dog indtil videre afvist, at danske atleter kan springe vaccinekøen over, men den danske OL-chef har alligevel en klar forventning om, at det kommer til at ske.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor streaminggiganten Netflix annoncerede, at den første dansksprogede film får premiere på platformen i 2022. Der er tale om filmen 'Kærlighed for voksne' med Dar Salim og Sonja Richter i hovedrollerne. Trods følelsen af valentinsdag, som titlen giver, så skulle der være tale om en film i thriller-genren.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.