Arrangørerne bag Smukfest i Skanderborg havde indtil meget tidligt tirsdag morgen stadig et håb om, at festivalen kunne gennemføres i den første weekend i august.

Men med den nye aftale om en yderligere genåbning af Danmark må festivalen kaste håndklædet i ringen og "aflyse årets Smukfest, som vi kender den".

Det oplyser Søren Eskildsen, der er talsperson for Smukfest, til TV 2.

Om der kommer et mindre alternativ, er endnu uvist.

- Vi skal i maskinrummet nu i forhold til at se, hvilke alternativer der ligger i forhold til de restriktioner, der nu er meldt ud. Og hvad vi så kan gøre for at bevæge armene, siger Søren Eskilden.

- Jeg er enormt ærgerlig

Af den aftaletekst, som Folketingets partier natten til tirsdag er blevet enige om i forbindelse med den yderligere genåbning af Danmark, fremgår det, at sommeren bliver inddelt i to faser, når det gælder festivaler, større koncerter og sportsarrangementer.

Første fase løber fra 21. maj til 1. august, og her må festivaler, større koncerter og sportsarrangementer have op til 2000 deltagere opdelt i zoner med 200 i hver.

Anden fase løber fra 1. august, og den betyder, at blandt andet festivaler må have op til 5000 deltagere, der skal opdeles i sektioner med 500.

Smukfest falder ind under anden fase, og selvom der i aftaleteksten også står, at loftet for deltagere kan hæves til 10.000 deltagere, når det vurderes "sundhedsmæssigt forsvarligt", er det udelukket, at festivalen kan gennemføres som normalt, siger Søren Eskildsen.

- Jeg er selvfølgelig enormt ærgerlig over, at de (politikerne, red.) afskriver festivalerne nu. Vi mener, det er for tidligt i forhold til den dato (1. august, red.), hvor de generelle restriktioner er sat til at bortfalde.

Flere festivaler har tirsdag morgen helt aflyst sommeren 2021. Skanderborg Festival ligger altid i august, hvor alle danskere ifølge tidligere vaccineplaner stod til at være færdigvaccineret.

Mandag besluttede Sundhedsstyrelsen imidlertid af droppe vaccinen fra Johnson & Johnson, og det er nu uvist, hvordan den endelige vaccineplan nu kommer til at se ud.

Der ser ud til at være godt nyt på vej til de ansatte, der er trætte af at arbejde hjemmefra, og som savner at møde fysisk på arbejde.

21. maj begynder en gradvis normalisering af det fysiske fremmøde på landets arbejdspladser. Det fremgår af nattens genåbningsaftale.

Hvordan det skal ske, skal der nu udarbejdes en plan for blandt partierne bag aftalen.

Nødråb om offentligt ansatte på hjemmearbejde

Partierne havde tidligere besluttet at overveje anbefalingen om hjemmearbejde i forbindelse med genåbningen 6. maj.

Det ser altså ud til at begynde i næste fase af genåbningen - 21. maj.

- Der udarbejdes en plan for gradvis normalisering af fysisk fremmøde på arbejdspladser begyndende fra 21. maj 2021, som drøftes med aftalepartierne, lyder det i nattens aftale.

Fagforeningen Djøf, der organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere, sendte i sidste uge et brev til tre af regeringens ministre med et nødråb om ikke at glemme de mange offentligt ansatte, der i øjeblikket arbejder hjemme.

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, glæder sig over, at der nu er blevet lyttet til nødråbet.

- Vi har forståelse for den prioritering, der har været hidtil. Men der var akut behov for en melding fra regeringen om, at de hjemsendte medarbejdere i stat, regioner og kommuner ikke er glemt, skriver hun i en kommentar.

Vide rammer til gavn for medarbejdere

Sara Vergo ser frem til den kommende aftale om den gradvise retur til hverdagen, hvor hun mener, der skal trækkes på erfaringer fra nedlukningen.

Her skal positive erfaringer med hjemmearbejdet bruges til at tilrettelægge arbejdet, mener hun.

- Vi opfordrer derfor til vide rammer for at indrette sig lokalt til gavn for medarbejdere og arbejdsplads – både på vejen tilbage fra corona og i fremtiden, når epidemien er ovre.

- Ikke mindst i forhold til det hjemmearbejde, der kan give ro og fleksibilitet. Vi indgår meget gerne i yderligere dialog herom, lyder det fra Djøf.

Et flertal i Folketinget åbnede mandag for, at borgere i Danmark frivilligt kan blive vaccineret med AstraZenecas eller Johnson & Johnsons vaccine, selvom Sundhedsstyrelsen har droppet begge vacciner.

Kasper Trojlsgaard, der er rejsearrangør, er ikke i tvivl om, hvad han ville gøre, hvis han blev tilbudt en af de to vacciner mod covid-19.

- Havde du en med i dag, var jeg klar til at rulle ærmet op og tage en med det samme, siger han til TV 2.

Han ser det dels som en samfundspligt og dels for en mulighed for at komme ud i verden igen og passe sit arbejde som rejsearrangør.

Sundhedsstyrelsen valgte mandag at droppe Johnson & Johnson fra vaccineprogrammet, ligesom styrelsen gjorde for cirka to uger siden med AstraZeneca.

Vurderingen er, at risikoen ved de to vacciner overstiger de fordele, der er forbundet med dem.

Formand for etisk råd kalder det problematisk

Anne-Marie Gerdes, der er overlæge og formand for Det Etiske Råd, mener at det er problematisk, at man tilbyder en vaccine, der er valgt fra af sundhedsmyndighederne.

- Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om det er et reelt frivilligt valg. Der er jo en gulerod forbundet med det her coronapas, hvor man får mere frihed, og det er jo noget, som vi alle sammen tørster efter, siger hun.

Sundhedsstyrelsen opdaterede mandag sin vaccinekalender, så unge mellem 25-39 år nu skal vente op til fire uger ekstra, før de kan blive vaccineret. Det kommer til at betyde, at de unge skal vente længere tid på et coronapas.

Nils Strandberg, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut, mener, at det er uforsvarligt at give frivillige danskere de to vacciner. Især de yngre årgange.

- Det er i modstrid med al sund logik. Nu står vi tilbage med de yngre, og de får flere bivirkninger af vaccinen, end de ville gøre af covid-infektion. Derfor er det nærmest uetisk at give vaccinen, siger han.

Professor: Danmark er verdens mest forsigtige på vaccine-fronten

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, at det er et udtryk for et "ekstremt forsigtighedsprincip", at Johnson & Johnsons vaccine er dømt ude på baggrund af en risiko for alvorlige bivirkninger i ét tilfælde ud af 500.000 vaccinerede.

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu. Med en risiko på én ud af en halv million synes jeg absolut, at man skulle have rullet vaccinen ud. Den her beslutning cementerer Danmark som verdens mest forsigtige på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige, siger han til TV 2.

Kasper Trojlsgaard er ikke afskrækket af, at Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der er en risiko forbundet med at tage vaccinen.

- Jeg vurderer, at risikoen er så uendeligt lille, så den vil jeg gerne tage, hvis det betyder, at vi kan komme i gang igen og vende tilbage til en normal hverdag.

Som ventet fjernes en 30-minutters-regel om bordbestilling på barer og restauranter torsdag.

Det fremgår af en aftale om yderligere genåbning af Danmark, som Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige er blevet enige om natten til tirsdag.

Reservationskravet har hidtil betydet, at gæster skal bestille bord på en restaurant eller et værtshus mindst 30 minutter inden ankomst.

Reglen har fået kritik af især værtshuse og barer, der ikke er vant til at operere med et reservationssystem.

Kravet om tidsbestilling, der kun gælder indendørs, stod i forvejen til at udløbe torsdag 6. maj.

Regel for private sløjfes

Samtidig må serveringssteder holde åbent efter klokken 23.00 for særlige private arrangementer, hvor deltagerne kender hinanden i forvejen.

Også kravet om, at private fester som eksempelvis bryllupper slutter senest klokken 23.00, droppes.

Samtidig genåbner spillesteder, teatre og biografer torsdag med et krav om coronapas og op til 2000 tilskuere i sektioner à 500.

- Danmark skal hurtigst muligt tilbage til normale tilstande, og det skal ske forsvarligt - uden at sætte epidemikontrollen over styr, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Heldigvis står vi et godt sted med fortsat lave smittetal og få indlagte. Samtidig har snart hver fjerde dansker påbegyndt vaccination, og der er masser af danskere, der lader sig teste regelmæssigt. Derfor kan vi nu åbne for flere af de aktiviteter, mange danskere savner, tilføjer han.

Også konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål genåbner med krav om coronapas og op til 1000 deltagere i sektioner à 500, hvor deltagerne hovedsageligt sidder ned.

Desuden hæves forsamlingsloftet til 25 indendørs og 75 udendørs.

Folketingets partier er ved midnat fortsat i gang med forhandlingerne om næste fase af genåbningen efter over syv timer ved forhandlingsbordet.

De enkelte partiledere har fået et aftaleudkast sendt rundt ud på aftenen. Udkastet indeholder de ting, der allerede er vedtaget. For eksempel at forsamlingsforbud hæves fra 10 til 25, og at biografer får lov at åbne fra 6. maj.

Men forhandlingerne stopper ikke der, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren, der følger med uden for forhandlingslokalet på Christiansborg.

Ifølge ham er knasten i forhandlingerne partiernes forskellige ønsker til en yderligere genåbning.

Børnene skal tilbage

Ét ønske går dog igen. Mere hverdag til børnene.

- Børnene skal tilbage i skolen. Det går heldigvis godt med smitten, og det er afgørende. At få børnene tilbage i skole er førsteprioritet for os, sagde politisk leder for De Radikale Sofie Carsten Nielsen, før hun gik ind til forhandlingerne.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, havde ligeledes børnene i fokus.

- Det vigtigste for os er fortsat at få børnene tilbage i skole fuldt og helt. De skal have deres liv tilbage.

SF's formand, Pia Olsen Dyhr, sagde, at hendes partis fokus er på at lempe restriktioner for børnenes skolegang.

- Dem, der stadig er derhjemme fra 5. – 8.-klasse, skal tilbage i skole, og vi skal sørge for, at børnene får en spændende sommer med sommerlejre og kolonier, sagde hun.

Derfor forudser Jesper Vestergren da også, at skoleeleverne godt være sikre på, at der er nyt til dem, når døren til forhandlingslokalet går op.

- Regeringen har læst skriften på væggen, fordi der er bredt flertal for normalisering af skoler. Der vil komme en aftale, og det er også i tråd med sundhedsmyndighedernes beregninger, siger han.

Aftale på de andre områder

Anderledes kompliceret forholder det sig måske med dele af idrætslivet, men her blæser der også velvillige vinde.

- Jeg tror også, vi kommer til at en politisk aftale med idræt og fitness. Folkesundheden står højt på manges liste, men så er bægeret ved at være fuldt, siger Jesper Vestergren.

Han forventer derfor ikke, at den kritiserede 30 minutters-regel for bordbestilling i restaurationsbranchen vil blive ophævet.

- Regeringen vil gerne træde varsomt på speederen og undgå en tredje bølge. Hvad restauranterne og værtshuse angår, handler det om at dæmpe aktiviteten, siger han.

Både De Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti har ellers fokus på at få fjernet flere regler i forhandlingerne - heriblandt reglen om bordbestilling 30 minutter før ankomst til en restaurant.

- Og så skal vi også have lagt en plan for festivaler og spejderlejre. Vi har lavet en plan for forsamlingsforbuddet, men vi skal også have lagt en plan for, hvornår de her større arrangementer kan finde sted, sagde Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl før forhandlingerne.

I det store vaccinebivirkningsregnestykke er Sundhedsstyrelsen kommet frem til, at vaccinen fra Johnson & Johnson skal droppes i Danmarks vaccinationsprogram.

Mandag blev det klart, at de amerikanskproducerede doser bliver droppet, blandt andet fordi Det Europæiske Lægemiddelagentur har vurderet, at vaccinen kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

Konsekvensen bliver blandt andet, at vaccinekalenderen endnu engang bliver rykket.

Ifølge vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst har man lavet en grundig vurdering af vaccinen fra Johnson & Johnson, hvor man på den ene side har kigget på risikoen for de alvorlige bivirkninger, der er kendte.

På den anden side har Sundhedsstyrelsen kigget på, hvor stor potentialet er for at forebygge og undgå den sygdom, coronavirussen vil føre med sig, hvis den spreder sig.

- De to forhold har vi vejet op mod hinanden, og det er ikke faldet ud til vaccinens fordel. Derfor går vi ikke videre med Johnson & Johnson, siger Helene Bilsted Probst til TV 2.

Eksempel med kvinder

Sundhedsstyrelsen har udgivet et notat, hvori tal, estimater og scenarier bliver gennemgået. Her bliver afvejningen, som Helene Bilsted Probst taler om, tydeliggjort.

Man bruger et eksempel med gruppen af 125.000 kvinder mellem 30 og 34 år, som forventes at blive vaccineret i juni og juli som nogle af de allersidste i Danmark.

Simpelt fortalt regner man på, at droppes Johnson & Johnson, skal gruppen vente yderligere fire uger på at blive vaccineret, og i den periode vil cirka 250 af kvinderne blive smittet med coronavirus. Otte-ni af dem vil blive indlagt på et sygehus, men ingen vil skulle på intensiv.

Det scenarie sammenligner Sundhedsstyrelsen med beregninger om risikoen for at blive ramt af VITT, hvis man bliver vaccineret med en dose fra Johnson & Johnson. VITT er den nye og sjældne sygdom, som har skabt flere af de alvorlige blodpropper.

Ifølge estimatet vil mellem en og seks af de 125.000 kvinder i gruppen blive ramt af VITT. Ifølge Det Europæiske Lægemiddelagentur har sygdommen en dødelighed på omkring 20 procent, men ud fra danske og norske erfaringer kan den være oppe på 40 procent eller højere.

Eksempel med mænd

I Sundhedsstyrelsens notat bliver der også kigget på en anden gruppe - nemlig mænd mellem 55 og 59 år, som står over for at blive vaccineret her i maj.

En droppet Johnson & Johnson-vaccine vil for de 37.500 mænd i denne gruppe betyde, at de skal vente en uge med at få deres stik med en anden vaccine.

På den uge vil cirka 19 mænd ifølge Sundhedsstyrelsens beregninger blive smittet med coronavirus, og to af dem vil blive indlagt på et sygehus. Ingen skal videre på intensiv.

Det sammenligner notatet med, at mellem 0,19 og 0,38 af de 37.500 mænd i gruppen ifølge beregningerne vil blive ramt af VITT og dermed være i risiko for at få alvorlige blodpropper.

Den gode situation i Danmark

Regnestykkerne tager udgangspunkt i den konkrete situation i Danmark. I flere andre lande vaccinerer man stadig med Johnson & Johnson, og den europæiske vurdering er, at den samlet set giver gode muligheder for at forebygge covid-19.

Men ifølge Helene Bilsted Probst betyder Danmarks nuværende situation - de lave smittetal, den snarlige sommer, befolkningens måde at følge myndighedernes anbefalinger på, den store testkapacitet, og at de ældre er blevet vaccineret - at der samlet set er en lav risiko for at blive smittet, blive syg eller alvorlig syg af coronavirussen.

- Og det kan ikke opveje den risiko, der er for de her alvorlige bivirkninger, siger Helene Bilsted Probst.

Verdens mest forsigtige

Men det er ikke alle, som synes, det giver mening at droppe Johnson & Johnson.

Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet, mener, det er et udtryk for "ekstremt forsigtighedsprincip".

- Jeg mener, at man har sat barren for højt nu, sagde han tidligere mandag til TV 2.

- Den her beslutning cementerer Danmark som verdens forsigtigste på coronavaccinefronten, kan man vist roligt sige.

Danmark er nu det eneste land, der har droppet to vacciner mod coronavirus. I april blev også AstraZeneca-vaccinen fjernet fra vaccinationsprogrammet.

Ifølge flere studier tyder det nu på, at tidligere smittede kun har brug for ét stik med enten vaccinen fra Pfizer eller Moderna for at opnå den samme beskyttelse mod coronavirus, som to vaccinestik giver.

Vi behøver ikke gå i panik

Anton Pottegård, professor

Studierne giver ifølge en britisk professor - Danny Altmann ved Imperial College London - anledning til en diskussion om, hvorvidt de tilgængelige vacciner kan strækkes endnu længere ved kun at tilbyde personer, der indenfor de sidste tre måneder har været testet positiv for coronavirus, ét stik.

Det gør sig ikke mindst gældende i Danmark, hvor det lige nu kun er muligt at blive vaccineret med enten vaccinen fra Pfizer og Moderna, fordi vaccinen fra både AstraZeneca og Johnson & Johnson er sat på pause.

Alligevel giver det ifølge to eksperter, som TV 2 har talt med, ikke mening at anbefale kun én vaccinedosis til personer, der allerede har været smittet.

Hvad ved vi, og hvad tror vi?

Årsagen er blandt andet, at Danmark ikke er i en situation, hvor det kan betale sig at træffe det, som Anton Pottegård, der er professor i brug af lægemidler ved Syddansk Universitet, kalder en ”akutbeslutning” baseret på, hvad studier tyder på.

Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres

Anton Pottegård

- Vi har faktisk rigtig godt styr på det. Og vi er i en situation, hvor vi kan tillade os at vente med at træffe beslutninger, til vi er sikre. Vi behøver ikke gå i panik, siger han til TV 2.

Han fremhæver, at situationen ville være en anden, hvis smittetallene buldrer derudaf, som det er tilfældet i flere andre lande, herunder vores naboland Sverige.

Samme argumentation lød i øvrigt fra Sundhedsstyrelsen i forbindelse med beslutningen om fortsat at lade vaccinen fra AstraZeneca blive i fryseren.

Hvorfor kan det ikke også være en strategi at forhindre, at så mange som muligt bliver syge ved at give ét stik til personer, der allerede har været smittet?

- Det er altid fornuftigt at se på, om vaccineplanen kan optimeres. Men vi skal huske på forskellen mellem ting, vi ved og ting, vi tror. Det er spændende og måske også ganske nyttigt, men indtil videre baseret på ret små studier, siger han.

Covid-19 i mild eller svær grad har betydning

Anton Pottegård bliver bakket op af Jan Pravsgaard Christensen, der er professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet.

Han fremhæver, at det hos smittede i de fleste tilfælde vil være nok med ét vaccinestik, men at personer bliver ramt af covid-19 i forskellige grader. Det har betydning for udvikling af antistoffer, hvilket igen har betydning for virkningen af et stik fra en vaccine.

Og så er der hele tidshorisonten, og om det overhovedet kan svare sig.

- Hvis myndighederne administrativt skal håndplukke de personer, der har været smittet, går en masse tid tabt, hvor man i stedet bare kunne vaccinere alle, som om de ikke havde været smittet, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Første stik virker som booster hos smittede

I et af studierne, der blev foretaget blandt sundhedspersonale i Storbritannien, viser det sig, at personer, der allerede havde været smittet, efter første stik fik et immunrespons, der var seks gange højere end hos dem, der ikke havde været smittet.

I et andet studie fra Mount Sinai i New York viste det sig, at smittede personer, der var vaccineret én gang, havde et immunrespons, der var op til ti gange højere end hos personer, der ikke havde været smittet, men som var blevet vaccineret to gange, skriver det anerkendte medicintidsskrift The British Medical Journal.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet New England Journal of Medicine.

- Vi mener, at en enkelt dosis af de godkendte mRNA-vacciner (Pfizer eller Moderne, red.) er nok for personer, som allerede har været smittet med Sars-CoV-2, siger professor Vivian Simon ved afdelingen for mikrobiologi ved Icahn Mount Sinai i New York i USA.

Årsagen er forenklet fortalt, at første vaccinestik hos personer, der har været smittet, virker som en booster – det samme som andet vaccinestik gør hos personer, der ikke har været smittet.

Også studier fra Maryland i USA og fra Israel viser samme tendens.

I Frankrig og Quebec er anbefalingen ét stik

Frankrig har siden februar anbefalet kun et stik til personer, der allerede har været smittet. Også Frankrig har været hårdt ramt af en tredje bølge.

Også i den canadiske millionby Quebec har det siden slutningen af marts været anbefalingen, at tidligere smittede kun får ét vaccinestik.

Canada har været hårdt ramt af smitte med coronavirus og har – ligesom mange andre lande – haft vanskeligheder ved at skaffe nok vaccinedoser. Derfor undersøger den nationale rådgivningskomite, om anbefalingen skal gælde hele landet.

På spørgsmålet om, hvorvidt det ville have gjort en forskel for den danske genåbning, vaccinestrategi og andelen af vaccinerede danskere, hvis Danmark havde indført samme anbefaling som Frankrig allerede i februar, lyder svaret fra Jan Pravsgaard Christensen, at det ville have gjort "en stor forskel."

Det samme ville have været tilfældet, hvis de danske myndigheder på et tidligere tidspunkt havde anbefalet, at der i stedet for seks uger kunne være 12 uger mellem to vaccinestik.

- Men på det tidspunkt havde vi ingen data, der antydede, at begge dele var en mulighed. Vi er hele tiden blevet gjort klogere, siger han.

TV 2 har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Sundhedsstyrelsen om, hvorvidt myndighederne i Danmark overvejer en anbefaling om kun ét stik til en person, der har været smittet.