Først blev AstraZeneca-vaccinen kædet sammen med et sjældent syndrom, og derefter blev den droppet af de danske myndigheder. En måned senere har de samme bivirkninger vist sig blandt personer, der har fået Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.

Nu er vaccinen på pause, mens den undersøges, og i næste uge fælder de danske myndigheder dom over Johnson & Johnson-vaccinen.

De to vacciner er lavet på samme teknologi - men alligevel er de ikke helt ens.

Og det kan blive afgørende for den danske vurdering, mener to eksperter, som TV 2 har talt med.

- Man kan snildt forestille sig, at konklusionen bliver en anden, siger Jens Lundgren, der er professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet.

Ens, men forskellige

Først til fællestrækkene: Begge vacciner er såkaldte adenovektorvacciner.

Teknologien, som Jens Lundgren kalder "en trojansk hest", er velkendt og har for eksempel været brugt til en vaccine mod ebola.

Her bliver en almindelig forkølelsesvirus - adenovektoren - klippet over, så den ikke længere kan kopiere sig selv. Til gengæld sætter man et lille stykke af coronavirussens DNA ind, som bliver transporteret ind via den "døde" forkølelsesvirus. Så opdager immunforsvaret, at det er under angreb og danner antistoffer imod coronavirussen.

På den måde er kroppen forberedt, hvis den på et tidspunkt bliver ramt af en ægte coronavirus.

Men de to vacciners "indpakningspapir" er forskelligt:

AstraZeneca er baseret på en adenovirus fra en chimpanse, mens Johnson & Johnson-vaccinens adenovirus er en forkølelsesvirus fra et menneske. Det samme er Sputnik V-vaccinen, som endnu ikke er godkendt i Europa.

En grund til at vælge en virus fra chimpanser er, at vi ikke har været udsat for den før.

Derfor er der ingen antistoffer til at slå den ned, og derfor vil immunforsvaret reagere effektivt på den, fortæller Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

For meget af det gode

En stærk immunreaktion på en vaccine er en god ting, men det kan også blive for meget af det gode, lyder det fra begge professorer.

- Vi ved det ikke endnu, men det kan vise sig, at chimpansevektoren er så anderledes, at man får en meget voldsom immunrespons, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis immunresponsen sætter gang i produktionen af en særlig form for antistoffer, er det farligt. For de kan være katalysatoren for det syndrom, der har vist sig efter vaccinationer med AstraZeneca, som er blevet døbt VITT.

Bliver der produceret tilstrækkeligt af det farlige antistof, aktiverer det kroppens blodplader på et forkert tidspunkt. Blodpladerne får blodet til at størkne, og så kan blodet klumpe sammen i blodbanerne og give livstruende blodpropper.

- Det er den samme bivirkning, der udvikler sig på samme måde, som vi har set ved begge vacciner, siger Jens Lundgren.

Han understreger - ligesom Det Europæiske Lægemiddelagentur gjorde for et par dage siden - at det er for tidligt at koble teknologien til de sjældne tilfælde af syndromet VITT.

Men det er også for tidligt at udelukke, at det ikke har noget med hinanden at gøre.

Spørgsmålet om hyppighed

Selvom begge vacciner kan udløse syndromet, kan det sagtens være, at der er forskel på, hvor ofte det vil ske.

Jan Pravsgaard kalder spørgsmålet om hyppigheden for "et springende punkt".

For AstraZeneca ligger frekvensen på omkring et tilfælde af VITT per 40.000 vaccinerede, mens det for Johnson & Johnson-vaccinen drejer sig om cirka én per en million vaccinerede.

- De foreløbige data tyder på, at det er meget lavere tal for Johnson & Johnson - et tal der svarer til, hvad man ser af alvorlige bivirkninger ved andre vacciner, siger Jens Lundgren.

Men tallene er netop foreløbige. Da de amerikanske myndigheder anbefalede en pause af vaccinen, var det blandt andet for at undersøge, om flere tilfælde af VITT ville dukke op. Detaljerne om det fremlægger de amerikanske myndigheder fredag.

Hvis tallet bliver højere, bliver problemet større, og afvejningen mellem fordele og ulemper kan falde anderledes ud herhjemme.

- Dukker der 600 VITT-tilfælde op, så vil EMA's vurdering måske forblive den samme, men de danske myndigheder vil ikke have andet valg end at gøre som med AstraZenecas vaccine, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Ryger Johnson & Johnson-vaccinen ud af vaccinekalenderen, vil det betyde en forsinkelse på omkring tre uger, har Sundhedsstyrelsen meldt ud.

Vi bliver klogere

Men ud over det der er i hætteglasset og hyppigheden af VITT-tilfælde, er der endnu en afgørende forskel på Johnson & Johnson-vaccinen og AstraZenecas vaccine.

- Tid er en afgørende faktor, når man har med en ny sygdom at gøre. For tid giver læring, viden og muligheder for at forstå den bedre, siger Jens Lundgren.

Nu har myndigheder og eksperter undersøgt det særlige syndrom i over en måned, og derfor er der færre ubesvarede spørgsmål.

Blandt andet kender man de første symptomer, så syndromet kan fanges i tide, og man har fundet visse behandlingsmetoder, ligesom man har opdaget, at et særligt præparat skal undgås.

Den nye viden kan vise sig at blive en fordel for Johnson & Johnson-vaccinens fremtidsudsigter.

- Jo bedre behandlingen for bivirkningerne bliver, jo bedre kan vi leve med dem, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Selvom AstraZenecas vaccine er ude af de danske planer, vil den voksende viden også gavne den svensk-britiske vaccine, som mange andre lande stadig ruller ud.

- Når vi bliver bedre til at identificere og behandle bivirkningerne, vil det også smitte af på AstraZenecas vaccine. Det kan jo betyde, at de ekstremt sjældne VITT-tilfælde udvikler sig til at blive godartede, siger Jens Lundgren.

Det seneste døgn har 893 personer fået et positivt svar på deres coronaprøve.

Det oplyser Statens Serum Institut (SSI) torsdag i sin daglige opgørelse.

De 893 positive test er fundet i i alt 206.272 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til antallet af test giver en positivprocent på 0,43. Det er på niveau med de seneste mange uger. Faktisk skal man tilbage til midten af januar for at finde den seneste gang, hvor positivprocenten lå over 1,00.

Lave smittetal

Søren Riis Paludan, professor i virologi og immunologi ved Aarhus Universitet, siger, at situationen er stabil.

- Smittetallene er lave, vi har set en del mere genåbning, som ikke har ført til øget smitte målt på positivprocenten, og så ligger indlæggelsestallene stadig omkring 200, siger han.

Der er også blevet foretaget 366.896 lyntest, som er de test, hvor man podes i næsen. Positive tilfælde herfra indgår ikke i statistikken over smittetilfælde.

Det skyldes, at der er usikkerhed med testsvarene. Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er testet positiv med lyntest.

På landets sygehuse er der i øjeblikket indlagt 191 coronasyge patienter. Det er uændret i forhold til onsdag.

Af de 191 indlagte er 44 på intensiv, og af dem får 24 hjælp af en respirator.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde det seneste døgn. Det vil sige, at i alt 2467 smittede nu er døde under epidemien i Danmark.

19,5 procent har fået første stik

Mens april lakker mod enden, bliver det gradvist varmere, men det spiller en afgørende rolle i forhold til smitten, siger Søren Riis Paludan.

- Der er helt klart en sommer- og vintereffekt, men det er ikke som influenza. Man kan ikke sige, at der er tre dage med godt vejr, og så falder smitten, mens den stiger efter fem dages dårligt vejr. Sådan forholder det sig ikke, forklarer han.

Det danske vaccinationsprogram skrider fortsat fremad, da flere har fået enten første eller andet vaccinationsstik mod coronavirus det seneste døgn.

Nu er der 19,5 procent af befolkningen, som har påbegyndt vaccination mod virusset.

549.173 personer har fået begge vaccinationsstik og er færdigvaccinerede. Det svarer til 9,4 procent af befolkningen.

I næste uge kommer der måske svar på, om de danske myndigheder vil gøre brug af Johnson & Johnsons coronavaccine, som er sat i bero i Danmark.

Søren Riis Paludan håber, at man vil tage den med i vaccinationsprogrammet.

- Det ville accelerere programmet betydeligt, fordi det kun er ét stik. Så vi ville stå i en anden situation meget hurtigt.

Indien har torsdag registreret 314.835 nye tilfælde af covid-19, hvilket er det hidtil højeste tal for et enkelt døgn i noget land under pandemien.

Dette forstærker frygten for, at landets sundhedssektor er ved at blive overbebyrdet, da hospitaler i det nordlige og vestlige Indien - også i hovedstaden New Delhi - mangler iltflasker til covid-19 patienter.

Mange hospitaler siger, at de kun har hospitals-ilt til holde patienter i live nogle få timer endnu.

- To tredjedele af hospitalerne har ikke flere sengepladser, oplyses det i den indiske regerings onlinedatabase. Læger råder patienter til at blive i deres hjem. Situationen er yderst kritisk, siger lægen Kirit Gadhvi, som er leder af lægeforeningen i den vestlige by Ahmedabad.

- Patienter kæmper om de få sengepladser på hospitalernes covid-19 afdelinger. Der er specielt problemer med mangel på ilt.

Står i kø med tomme iltflasker

Mindst 22 patienter er døde på grund af manglen på ilt, rapporterer BBC. Det skete på et hospital i byen Nashik onsdag, hvor der manglende ilt i 30 minutter efter en lækage.

Det totale antal af smittede i Indien er nu på 15.93 million. Antallet af registrerede dødsfald med covid-19 er torsdag steget med 2104 til i alt 184.657, viser de seneste tal fra sundhedsministeriet.

Indisk tv viser reportager fra hospitaler i den befolkningsrige delstat Uttar Pradesh, hvor folk står i kø med tomme iltflasker og venter på at få genopfyldninger til deres pårørende på hospitalsafdelingerne.

- Vi havde aldrig troet, at en anden bølge kunne ramme os så hårdt, skriver Kiran Mazumdar Shaw, leder af firmaet Biocon & Biocon Biologis, i Economic Times.

En af kilderne til den store smittespredning menes at være Kumbh Mela -festivalen, som er en hindufestival, hvor man bader i floden Ganges.

Ifølge BBC er Indiens testsystem også under pres. Testresultaterne er forsinkede, og det betyder, at smittede ikke bliver diagnosticeret og behandlet hurtigt nok. Forsinkelserne skyldes den store efterspørgsel.

Med genåbningsaftalen, der trådte i kraft onsdag, kan skolerne undervise elever i 5. til 8. klasse på fuld tid, hvis de gør brug af udendørsundervisning.

Kravet er, at eleverne skal undervises udenfor hver anden uge. Indtil nu er de blevet undervist en uge på skolen og en uge hjemme.

Men Skolelederforeningen vurderer, at mere end halvdelen af skolerne vil holde fast i fjernundervisning, fordi kvaliteten bliver for ringe, og udeundervisning kræver mange ressourcer.

Det får nu partier til at presse på for at genåbne skolerne helt.

Ikke godt nok

Det gælder blandt andet Venstre.

Oppositionspartiets politiske ordfører, Sophie Løhde, forstår ikke, hvorfor Danmark ikke har gjort som i en række andre lande, hvor der er åbnet for al undervisning - under overvågning og restriktioner i forhold til smitte.

Det var det krav, som Venstre gik ind i genåbningsforhandlingerne med, men der var ikke opbakning til forslaget.

- Den nuværende situation er bedre end ingenting, men det er bestemt ikke godt nok, siger Sophie Løhde.

"Kan godt forstå, at de er ved at kløjes i det"

Også regeringens støtteparti Radikale Venstre ser gerne, at alle elever kommer tilbage i skole hver dag.

Partiet vil skrue ned for retningslinjerne, så det er mere op til den enkelte skole at sammensætte skoledagen.

- Jeg kan godt forstå, at der er lærere, der er ved at kløjes i, at de får nye retningslinjer hele tiden, siger undervisningsordfører Lotte Rod, som håber, at politikerne kan blive enige om, at eleverne kan komme tilbage til daglig fysisk skoleundervisning.

Hun henviser til retningslinjerne fra sidste år, hvor skolerne genåbnede med retningslinjer, som opfordrede til udeundervisning i videst muligt omfang, men samtidig gjorde det op til den enkelte skole at sammensætte undervisningen, så det gav mening.

- Vi mener, at det er forsvarligt, fordi vi siden sidst har lavet regler for, at hvis der er smitte på en skole, skal man reagere med det samme, siger den radikale folketingspolitiker.

Svært at få til at hænge sammen

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal er bekymret for, at skolesystemet er slidt af de mange skiftende retningslinjer.

- Det er rigtig svært at få det hele til at hænge sammen, siger han torsdag morgen til TV 2.

Den nye mulighed for udeundervisning hver anden uge er i mange tilfælde ikke muligt, fordi det kræver to lærere, hvilket der ofte ikke er ressourcer til, siger formanden.

I mange tilfælde vil skolerne derfor kun vælge én dags udeundervisning, mens de resterende fire dage vil fortsætte som fjernundervisning.

- Det er en frustration, selvom det er velment fra politisk side. Der er skoler, som kan få det til at fungere fornuftigt, og der er skoler, som slet ikke kan få det til at fungere. Det er den virkelighed, vi lever i, siger han.

S: Tempoet kan forsvares

Regeringen vil gerne så tæt på en normal skoledag som muligt, fortæller undervisningsordfører i Socialdemokratiet Jens Joel, som mener, at de nuværende regler giver frihed til, at de enkelte skoler kan indrette sig efter fysiske rammer, trivsel og faglige udfordringer.

- Det er forskelligt, hvad skolerne kan tilbyde. Det må vi have respekt for i en periode, hvor vi bliver nødt til at have restriktioner, siger han.

Regeringen er ikke klar til at åbne skolerne helt.

- Radikale Venstre og Venstre er begge med i de aftaler, vi har lavet. Vi kigger løbende på, om der er muligheder for at lukke mere op. Vi gør det i det tempo, som kan forsvares, og hvor vi stadig har styr på smitteudviklingen og pandemien, lyder det fra Jens Joel.

Perioden mellem det første og andet stik med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna bliver forlænget fra tre og op til seks uger.

Det betyder, at danskerne vil få en invitation til coronavaccination en uge tidligere end planlagt. Det oplyser Sundhedsstyrelsen.

Gevinsten er, at flere får det første vaccinestik hurtigere, og immuniteten i befolkningen øges.

- Det betyder, at vi har flere doser at gøre godt med og dermed kan invitere flere borgere til vaccination hurtigere, skriver Sundhedsstyrelsen.

God beskyttelse efter et stik

Sundhedsstyrelsen kan ifølge DR ikke oplyse, hvad det helt konkret betyder for vaccinationskalenderen, som viser takten for udrulningen af vaccinerne.

Datoen, for hvornår alle danskere er færdigvaccineret, er i den seneste vaccinationskalender fra 14. april uændret og sat til 8. august.

Andre lande har også valgt at forlænge perioden mellem vaccinestikkene.

Det gælder eksempelvis Norge og Storbritannien.

Et studie fra Skotland har vist, at man allerede efter det første stik har opnået en god beskyttelse.

Fire uger efter første stik har man ifølge studiet nedsat risikoen for at blive alvorligt syg med hospitalsindlæggelse til følge med 85 procent.

Skæver til Storbritannien

Ifølge Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, giver det god mening at forlænge perioden mellem første og andet stik.

- Briterne har tydeligvis kontrol over epidemien, blandt andet fordi de har prioriteret, at så mange skal have første stik ved at forlænge perioden mellem stikkene. Derfor er det godt, at vi nu også forlænger perioden, siger han til DR.

De seneste vaccinationstal viser, at 1.119.575 personer herhjemme har fået mindst ét vaccinestik. Det svarer til 19,2 procent af befolkningen.

536.334 - svarende til 9,2 procent - har fået begge stik og regnes for færdigvaccineret.

Omkring 4000 tilskuere ventes at deltage, når Storbritanniens største musikpris, Brit Awards, i næste måned løber af stablen i London.

Det gør ifølge arrangørerne prisuddelingen til den første større indendørs musikbegivenhed i landet, siden Storbritannien første gang lukkede ned i begyndelse af sidste år på grund af coronavirus.

Prisuddelingen skal efter planen afholdes 11. maj i O2 Arena.

Arbejdsgruppe studerer show

Showet er en del af den britiske regerings Events Research Programme. Her har en arbejdsgruppe fået til opgave at kigge på, hvorvidt det er muligt at afholde større arrangementer med tilskuere på en forsvarlig måde.

Udvalget har i den forbindelse udpeget flere pilotprojekter, hvoraf Brit Awards er et af dem.

Showet skal blandt andet bruges til at afklare, om det kan lade sig gøre at afholde en stor indendørs begivenhed på en sikker måde uden for eksempel krav om at holde afstand.

De mange tilskuere behøver heller ikke at bære mundbind under showet. Men det vil være et krav, at de kan fremvise en negativ coronatest, før de bliver lukket ind i arenaen.

Alle deltagere vil også blive bedt om at tage en coronatest efter prisuddelingen og give deres kontaktoplysninger, så de er nemmere at opspore i tilfælde af et smitteudbrud.

Massevaccinationer

Ligesom i flere andre lande har livemusik-begivenheder med publikum været fuldstændig bandlyst i Storbritannien under pandemien.

Takket være en hurtig vaccineudrulning er flere restriktioner dog ved at blive hævet i landet, og ifølge regeringens genåbningsplan kan blandt andet spillesteder se frem til at åbne dørene igen i næste måned.

- Vi håber, at det kan skabe en vej for livemusikkens tilbagevenden, hvilket både fans og kunstnere har savnet rigtig meget, siger administrerende direktør for Brit Awards Geoff Taylor.

Af de godt 4000 tilskuere til prisuddelingen vil 2500 af dem bestå af frontlinjearbejdere, der får billetterne foræret.

Den mørkegrå sky lignede en enlig regnbyge på den klare, blå himmel.

Beboerne i den lille landsby Wamba i det nordlige Kenya håbede, at skyen ville dryppe på dem.

Men den var levende.

Efterspørgslen på alle slags fossile brændstoffer ser ud til at stige signifikant i 2021

Det Internationale Energiagentur

I løbet af få øjeblikke slog den enorme græshoppesværm ned på byen.

- Det var som en paraply, der dækkede himlen, fortalte en af landsbyens beboere, Joseph Katone Leparole, efterfølgende til The New York Times.

Insekterne gav sig til at æde alt, hvad der var grønt, mens landsbyboerne så forbløffede til.

De var ikke blevet advaret, og grådige græshoppesværme havde været udryddet i Kenya i 70 år.

Men nu var de vendt tilbage.

Angrebet på Wamba i 2020 var langt fra det eneste. Ifølge lokale medier målte den største sværm i Kenya 2400 kvadratkilometer – altså et areal dobbelt så stort som Lolland.

I 2021 har græshoppesværmene fortsat med at hærge i Kenya.

Enorme mængder afgrøder er gået tabt, og et stort antal afrikanere risikerer at sulte.

En bekymrende rapport

Tidligere på ugen fandt græshopperne også vej ind i den seneste rapport om klimaforandringer fra FN's meteorologiske organisation (WMO).

2021 skal være handlingens år

Antonio Guterres, generalsekretær, FN

Rapporten hedder State of the Global Climate 2020, og konklusionen lyder:

- Indikationer på og indvirkninger af klimaforandringer forværredes i 2020.

Rapporten indeholder en række nedslående nyheder fra 2020, som ikke fik ret megen opmærksomhed på grund af coronapandemien.

Blandt andet at insektplagen i Kenya kan kædes sammen med klimaforandringer.

Mere om hvordan det hænger sammen lige om lidt.

Rapporten fra WMO forsøger at identificere, hvordan kloden påvirkes, når temperaturen stiger, og den udkommer, netop som USA's præsident Joe Biden har indkaldt stats- og regeringschefer fra en lang række lande til virtuelt klimatopmøde torsdag 22. april.

Det så godt ud et øjeblik

Hvis nogle af topmødedeltagerne troede, at det store udbrud af coronavirus med sine nedlukninger og begrænsede rejseaktivitet har haft større betydning for klodens klima, ser det ud til, at de bliver skuffede.

Godt nok var der nogle dage i foråret 2020, hvor størstedelen af klodens fly blev stående på jorden.

Hvor vandet i Venedigs kanaler blev rent igen.

Og hvor mængden af smog i Indien faldt så meget, at man kunne se Himalaya 200 kilometer væk.

Men temperaturen på jordkloden så ikke ud til at falde af den grund.

2020 blev det næstvarmeste år, der nogensinde er målt på jordkloden, kun overgået af 2016, og på trods af pandemien faldt udslippet af drivhusgasser kun lidt.

Masser af kul i 2021

Men pandemier varer ikke evigt, og når der kommer gang i verdensøkonomien igen senere på året, ser det ud til, at der kommer ekstra fart på udledningen af drivhusgasser.

Faktisk ser stigningen i CO2-udslippet i 2021 ud til at blive det næststørste, der nogensinde har været på et enkelt år. Det skriver Det Internationale Energiagentur (IEA) i en rapport, der udkom 20. april.

- Efterspørgslen på alle slags fossile brændstoffer ser ud til at stige signifikant i 2021. Efterspørgslen på kul alene ventes at stige med 60 procent mere end alle typer grøn energi til sammen, skriver IEA i rapporten.

Det bliver formentlig også CO2-udslippet fra fossile brændstoffer, som Joe Biden vil forsøge at gøre noget ved på topmødet.

Den røde graf på billedet herover skal til at dykke kraftigt, hvis vi skal undgå de værste konsekvenser.

Videnskabsfolk fra det meste af verden er enige om, at det er nødvendigt, og FN's generalsekretær Antonio Guterres sagde tidligere på ugen, at vi er tåbelige, hvis vi bliver ved med at ignorere klimaforandringerne.

- Klimaet ændrer sig, og effekterne er allerede alt for kostbare for såvel menneskene som planeten, sagde generalsekretæren tidligere mandag, hvor WMO udgav sin egen rapport om, hvordan klimaforandringerne påvirkede kloden i 2020.

Ifølge Antonio Guterres skal den globale udledning af CO2 helst være skåret ned med 45 procent et godt stykke tid, inden vi når frem til år 2030.

Hvis det lykkes, vil det se således ud på den røde graf:

Der er formentlig ingen af stats- og regeringscheferne på klimatopmødet, der synes, at det ser nemt ud at få grafen til at dykke så meget, men de kommer under pres – blandt andet på grund af rapporten fra FN's meteorologer.

WMO beskriver nemlig også de hændelser i 2020, som er konsekvenser af klimaforandringerne.

En bibelsk plage

For eksempel græshoppesværmene i Kenya, der kædes sammen med ændringer i havtemperaturerne i Det Indiske Ocean, der i 2019 sendte mere regn end sædvanligt ind over Østafrika og Den Arabiske Halvø.

- De usædvanlige vejrforhold ved Den Arabiske Halvø i efteråret 2019 skabte stærke cykloner og voldsom regn, hvilket resulterede i mere plantevækst end normalt. Dette skabte idéelle forhold for ørkengræshopper, skriver WMO i sin rapport.

Sværmene opstod formentlig først i Yemen, hvorfra de pludselig kunne brede sig uhæmmet, komme til områder, de ellers ikke plejer at nå, og så formere sig der.

Og det er ikke kun ud for Den Arabiske Halvø, at temperaturerne i havet har været usædvanlige i 2020.

- Omtrent en femtedel af havet på jordkloden oplevede en marin hedebølge på en hvilken som helst dag i 2020, skriver meteorologerne.

Det er havvandet, der lige nu absorberer 90 procent af den temperaturstigning, som drivhusgasserne i atmosfæren fører med sig, og hvis man ser på gennemsnittet af vandtemperaturerne kloden rundt, er de ifølge WMO aldrig blevet målt højere end i 2020.

Ekstreme temperaturer

Også på land var der hedebølger, og 2020 bød på en hel del af de ekstremer, der er kendetegnende for klimaforandringerne.

Der var for eksempel usædvanligt varmt nord for polarcirklen, hvor den lille by Verkhoyansk målte 38 graders varme 20. juni.

En måned senere blev der målt nogle lidt mere beskedne rekorder på 21,9 grader i polarbyen Eureka i Canada og 21,7 grader i lufthavnen på Svalbard.

De høje temperaturer nord for polarcirklen medførte store naturbrande i det arktiske område. Ifølge WMO var det den værste sæson for brande i de 18 år, der er blevet målt.

Lidt længere sydpå, i Asien og Europa var det også varmt, og vinteren 2020 endte som den varmeste, der nogensinde er registreret på de to kontinenter.

Også i Amerika blev der målt usædvanlige temperaturer – et af stederne var på klodens varmeste sted i Death Valley, hvor termometeret nåede op på 54,4 grader 16. august, hvilket er den højest målte temperatur i 80 år.

Regn, orkaner, tørker og brande

I Storbritannien var det ikke varme, men regn, der satte rekord, og 3. oktober blev den vådeste dag, der nogensinde er målt i kongeriget med et dagsgennemsnit på 31,7 millimeter.

Også på større skala kommer WMO med bekymrende observationer.

For eksempel bød orkansæsonen i Atlanterhavet på hele 30 storme i 2020, hvilket også er rekord.

I Sydamerika var der til gengæld ekstrem tørke, og WMO anslår, at det alene i Brasilien kostede i omegnen af tre milliarder dollar, mens Argentina, Uruguay og Paraguay også blev ramt.

Også i det vestlige USA var der tørt, og det var medvirkende årsag til de største skovbrande i landets historie.

I Indien og Bangladesh bød 2020 på cyklonen Amphan, der endte som det dyreste stormvejr nogensinde i de to lande, ifølge WMO.

Også Filippinerne blev ramt af en cyklon – den hed Goni og blev målt som en af de kraftigste, der nogensinde har ramt land.

Ozonhullet kom tilbage

I det hele taget er der langt mellem de gode nyheder i WMO's rapport.

Selv hullet i ozonlaget over Arktis og Antarktis, som, de fleste troede, var væk, dukkede op igen i 2020.

Ifølge WMO var ozonhullet over Antarktis et af de dybeste i 40 år, mens hullet over Arktis satte rekord i som det dybeste nogensinde marts 2020.

Årsagen til de dybe ozonhuller var ifølge WMO usædvanlige vejrforhold.

Hullerne lukkede sig igen i januar 2021, og ifølge WMO er ozonlaget overordnet i bedring.

2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer

Antonio Guterres, generalsekretær, FN

Langt værre ser det ud med alt den is, der smeltede fra Grønland, Arktis, Antarktis og klodens gletsjere i 2020.

Grønland alene mistede ifølge WMO 152 gigatons is sidste år, mens Antarktis mistede op mod 225 gigatons, og isdækket på Det Arktiske Hav nåede sin næstmindste udstrækning i den tid, der er blevet målt.

Det kunne en polarekspedition dokumentere med billedet herunder. Det er taget lige på den geografiske nordpol, hvor der ikke var nogen fast is i sigte.

Menneskets tåbelighed

Mængden af dårlige nyheder i rapporten fra WMO er så omfattende, at FN's generalsekretær Antonio Guterres kom med en stærk appel på Twitter ved udgivelsen.

- 2020 var et hidtil uset år med ekstremt vejr og klimakatastrofer. Årsagen er klar: Forstyrrelser af klimaet, der er forårsaget af menneskelig aktivitet, menneskers beslutninger og menneskers tåbelighed. 2021 skal være handlingens år. Lad os alle forpligte os til at stabilisere vores klima og afslutte vores krig mod naturen, skrev han.

Inden Joe Bidens topmøde, hvor næste træk i "krigen" skal besluttes, forsøger 101 nobelprismodtagere at lægge pres på verdens stats- og regeringschefer.

I et brev til topmødets deltagere skriver nobelprismodtagerne, at de fossile brændstoffer, der er årsag til CO2-udledningen, bør udfases helt for at undgå en katastrofe.

- Systemet med fossile brændstoffer er globalt og kræver en global løsning, en løsning, som lederne på klimatopmødet må arbejde hen imod. Og det første skridt er at lade de fossile brændstoffer blive i jorden, står der blandt andet i brevet ifølge CNN.

En smule håb

Verdens største udledere af CO2 er Kina, USA og Europa, og flere steder er der initiativer i gang, der skal begrænse udledningen.

Når topmødet går i gang kommer de europæiske lande, der er med i EU, for eksempel med en helt frisk aftale om at reducere CO2-udledningen i medlemslandene med 55 procent inden 2030.

Og ifølge rapporten fra Det Internationale Energiagentur er mængden af bæredygtig energi i vækst.

Her har Kina taget føringen og ventes at skabe 900 terawatt-timer med sol og vindenergi i 2021, mens EU ventes at skabe 580 og USA 550.

Hvor langt kineserne, amerikanerne og de øvrige lande er villige til at gå for også at skære ned i deres CO2-udslip, har vi endnu til gode at se.

Men måske kræver det utraditionelle idéer at løse problemet – som for eksempel i Kenya, hvor de store græshoppesværme nu indfanges, pulveriseres og bruges som dyrefoder og gødning.

Flere hundrede støtter af den fængslede, russiske oppositionsleder Alexej Navalnyj er blevet anholdt i løbet af onsdagen, hvor der har været demonstrationer over hele Rusland. Ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan det dreje sig om over 1000 anholdte.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne har stemplet som ulovlige.

Hvis I kunne se mig nu, så ville I grine. Et levende skelet, der vakler rundt i sin celle

Alexej Navalnyj

Det gjaldt blandt andre hans talsperson Kira Yarmysh og hans nære medarbejder Lyubov Sobol.

Samtidig har myndighederne lagt ekstra pres på Navalnyjs anti-korruptions organisation. Anklagemyndigheden i Moskva vil forsøge at få organisationen, der har kontorer over hele Rusland, stemplet som ”en ekstremistisk organisation”.

Det vil gøre det umuligt for organisationen at arbejde og betyde, at medlemmer og donorer risikerer op til ti års fængsel for at støtte den.

- Det er selvfølgelig en eskalering, men jeg må bare sige, at vi før har været i stand til at omorganisere og fortsætte vores arbejde trods presset. Jeg er sikker på, at vi også denne gang vil finde en måde at fortsætte vores arbejde, siger direktøren i Navalnyjs organisation, Vladimir Ashurkov, til nyhedsbureauet AP.

Demonstrationer i 100 byer

Demonstrationerne har været i gang hele onsdagen.

I det udstrakte land med mange tidszoner begyndte demonstrationerne – og anholdelserne – allerede natten til onsdag dansk tid i den østlige del af landet, og var onsdag aften dansk tid stadig i gang i Sankt Petersborg i det vestlige Rusland.

I alt har der været demonstrationer i mere end 100 russiske byer.

Ifølge TV2s korrespondent Frederikke Ingemann er det meget svært at få et overblik over, hvor stor opbakning der har været til demonstrationerne:

- Ifølge politiet har der været 4500 i Sankt Petersborg og 6000 i Moskva. Det er selvfølgelig tal, som andre vil bestride. Men der er ingen tvivl om, at det samlede deltagertal ligger langt fra de 500.000 mennesker, der på forhånd havde skrevet under på, at de ville deltage. Nogle er måske blevet bange for at deltage, siger hun.

Sultestrejke, sygdom og nervegift

Demonstranterne kræver Navalnyj frigivet fra den straffekoloni, hvor han afsoner, fordi han er alvorligt svækket efter tre ugers sultestrejke.

Og sultestrejken kommer oven i andre helbredsproblemer.

Faktisk indledte han sin sultestrejke i protest mod, at han ikke har kunnet få uafhængig lægehjælp i fængslet i forbindelse med en ryglidelse, der har givet ham nedsat følsomhed i den ene arm og begge ben.

Ovenikøbet er hans fængselsophold en indirekte følge af, at han sidste år blev forgiftet med nervegiften Novichok og måtte flyves til Tyskland, hvor han først kom sig efter et langvarigt hospitalsophold.

- Menneskerettighedseksperter fra FN vurderer, at hans liv er i "overhængende fare" og opfordrer til, at han bliver bragt ud af landet til behandling, fortæller Frederikke Ingemann.

"Et levende skelet"

Selv tager Navalnyj sin situation i fængslet med galgenhumor. I en meddelelse, der blev lagt på Instagram tirsdag, siger Navalnyj til sine tilhængere:

- Hvis I kunne se mig nu, så ville I grine. Et levende skelet, der vakler rundt i sin celle.

Han tilføjer, at han i sin nye rolle som "levende skelet" kunne bruges af forældre "til at skræmme børn, hvis de ikke vil spise deres mad", fortæller den amerikanske tv-station CNN.

De russiske fængselsmyndigheder oplyste mandag, at Navalnyj var flyttet fra straffekolonien i Pokrov ved Moskva til et fængselshospital, hvor han er blevet sat i "vitamin-terapi".

- Hans tilstand er tilfredsstillende, siger fængselsmyndighederne.

Onsdag kunne både restauranter, caféer, barer og værtshuse igen åbne for servering både inde og ude.

TV 2 satte kameraer op ved Gråbrødre Plads i Odense og i Kødbyen og Nyhavn i København, der filmede både tirsdag før genåbningen og onsdag, for at se, om det var en mulighed, danskerne ville benytte sig af.

Nedenfor kan du se videoerne fra København, og i toppen af artiklen kan du se, hvordan dagene forløb i Odense.

Kødbyen, København

Kristian Bøje, 20, Mads Walter, 21

De to kammerater Kristian og Mads udnyttede muligheden genåbningen gav dem til at tage en mini-pubcrawl.

- Vi havde ikke booket noget på forhånd, men da vi forleden morgen så, at der ville blive åbnet op i dag, der vidste vi, at vi skulle af sted, siger Kristian Bøje.

Venstre billede er fra Kødbyen tirsdag, mens det højre er fra onsdag:

Sidste gang, de var på en rigtig bytur, var i forbindelse med en gallafest på gymnasiet i marts sidste år, men måden at komme ud på nu, hvor der er nogle restriktioner, generer dem ikke.

- Både gæster og personale er meget opmærksomme. Der er både sprit og afstand. Det er helt fint for os – vi kan både komme ud og se frem til, at det hele forhåbentligt snart åbner endnu mere op, siger Mads Walter.

Ingen af dem er bekymrede for smittespredning, men begge er mere opmærksomme på baggrund af det år, vi lige er gået igennem. Af samme årsag er de specifikt gået efter udendørssteder i forbindelse med dagens ølsmagninger.

Katrine Carstensen, 23

Ikke siden i sommer har Katrine Carstensen været ude med veninderne, som hun er i dag. Og selvom det blæser lidt, har både solskin og smil fundet vej til Kødbyen i København.

- Stille og roligt bliver der åbnet mere og mere op, og det er simpelthen fantastisk at komme lidt ud igen, siger hun.

Både hende og veninderne tager smitten alvorligt og det samme med retningslinjerne, så en øget smittespredning er ikke noget, hun er bekymret for.

- Der er nogle regler, som vi skal følge lige nu, og sådan er det. Det er for vores allesammens bedste. Nu er der lidt åbent, og om lidt er der helt åbent – og det bliver skønt, siger Katrine Carstensen.

Nyhavn, København

Elin Tabitha Hansen, 47, Michael Vilhelmsen, 54

- Jeg ville bare gerne ud og se folks smil, når de igen kunne sidde ude på restauranterne og cafeerne, siger Elin Tabitha Hansen.

Hende og Michael Vilhelmsen nåede dog ikke længere end forbi de første fire udskænkningssteder i Nyhavn, før de selv fandt en plads.

- Det har påvirket mig mere, end jeg troede, det ville. Det er mere end det at få en øl, det er det mentale i, at vi er på vej tilbage til en normal tilstand efter en utroligt lang vinter, siger Michael Vilhelmsen.

Venstre billede er fra Nyhavn tirsdag, mens det højre er fra onsdag:

Venneparret har et afslappet forhold til coronasmitten – ikke mindst grundet de gode testmuligheder. Men selvom der er styr på smitten i Danmark, så er de enige om, at det er fint, der stadig er nogle restriktioner.

- Hver eneste dag har jeg gået forbi et fuldstændigt nedlukket Nyhavn, og det har været umådeligt trist. Der skal vi nødigt hen igen, siger Elin Tabitha Hansen.

Og der er enighed omkring, at restriktionerne er et nødvendigt onde lidt endnu.

- Jeg glæder mig virkelig, til vi igen kan gå ud og være sammen som før. Og med vaccinationsprogrammet, der kører, er jeg optimistisk, men jeg har også en forståelse for, at der går lidt tid endnu, siger Michael Vilhelmsen.