Storbritannien har i alt registreret 168 tilfælde af sjældne blodpropper og 32 dødsfald blandt personer, der har fået AstraZeneca-vaccinen.

Det oplyser den britiske sundhedsmyndighed, MHRA, torsdag.

Tallene er opgjort til 14. april. Frem til den periode har 21,2 millioner mennesker fået første stik med vaccinen.

Det svarer til, at 0,0007 procent af de vaccinerede er blevet ramt af en sjælden blodprop, mens 0,0001 procent af de vaccinerede er døde.

- På baggrund af den igangværende evaluering forbliver anbefalingen, at fordelene ved vaccinen opvejer risiciene for lange de fleste, siger MHRA.

Den britiske regering blev i denne måned enige om, at alle under 30 år skal tilbydes et alternativ til AstraZenecas vaccine på grund af bekymringen omkring blodpropper. Det skete på råd fra MHRA.

De seneste tal repræsenterer en stigning på ti dødsfald og 68 blodproptilfælde, siden tallene senest blev opgjort 5. april.

Ud af de 168 blodpropper har der været 77 tilfælde af en sjælden hjerneblodprop. Her har gennemsnitsalderen været 47 år.

91 af tilfældene har været sjældne blodpropper med et lavt antal blodplader, hvor folk i gennemsnit har været 55 år.

I alt er 93 kvinder og 75 mænd blevet ramt af de sjældne blodpropper efter at have fået vaccinen.

- Jeg forventer, at det sande antal blodproptilfælde per en million vaccinedoser snart bliver mere tydeligt, i takt med at indberetningerne af tallene stabiliserer sig.

- Men det er allerede tydeligt, at sådanne tilfælde vil vedblive at være meget sjældne, siger Adam Finn, der er professor i pædiatri ved University of Bristol og medlem af den britiske vaccinationskomité, JCVI.

Storbritannien har i totale tal registreret flere døde med covid-19 end noget andet land i Europa.

Men siden landet tog hul på sit vaccinationsprogram i december med blandt andet AstraZenecas vaccine er antallet af smittede, døde og indlagte styrtdykket.

Den fængslede russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj er blevet overflyttet til et hospital uden for fængslet.

Det oplyser Navalnyjs nære medarbejder Leonid Volkov.

Den 44-årige regeringskritiker bliver undersøgt på en hospital i byen Vladimir øst for Moskva.

- Der er blevet udført adskillige undersøgelser, siger Leonid Volkov.

Navalnyj, der var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok, afsoner en flerårig fængselsstraf i et fængsel uden for Moskva.

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben.

For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj en sultestrejke 31. marts.

Ifølge hans egen læge er hans helbred så svagt på grund af sultestrejken - og muligvis også sidste års alvorlige forgiftning - at han risikerer at dø.

Volkov har kaldt fængslet, hvor Navalnyj sidder, for en torturlejr, og onsdag deltog tusindvis af mennesker i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne har stemplet som ulovlige.

I løbet af onsdagen er flere hundrede af Alexej Navalnyjs støtter blevet anholdt, og ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan det dreje sig om over 1000 anholdte.

Ifølge TV2s korrespondent Frederikke Ingemann er det meget svært at få et overblik over, hvor stor opbakning der har været til demonstrationerne:

- Ifølge politiet har der været 4500 i Sankt Petersborg og 6000 i Moskva. Det er selvfølgelig tal, som andre vil bestride. Men der er ingen tvivl om, at det samlede deltagertal ligger langt fra de 500.000 mennesker, der på forhånd havde skrevet under på, at de ville deltage. Nogle er måske blevet bange for at deltage, siger hun.

Det kunne være undgået, at flere hundrede medlemmer af Korsør Kogræsser og Naturplejeforening har spist kød, der indeholder det kræftfremkaldende stof PFOS.

Allerede i 2014 påpegede en rapport fra Miljøstyrelsen nemlig, at der kunne være problemer med forurening i området.

Foreningen har gennem de seneste 15 år haft køer græssende på en eng ned mod et vandløb, hvor den lokale brandskole frem til 2008 var skyld i en omfattende forurening.

Men på trods af, at der eksisterede en rapport, var der ingen, der fortalte foreningens medlemmer om de mulige problemer.

- Det er ubærligt at tænke på, hvad vi kunne have været skånet for, hvis det her var blevet fulgt til dørs af de rigtige myndigheder, siger formand Kenneth Nielsen, der har spist kød fra engen i 15 år.

Samtidigt kalder han det "katastrofalt" og "under al kritik", at man ikke har gjort noget, når man har været opmærksom på det siden 2014.

Stoffet øger ikke bare risikoen for kræft, det giver også hormonforstyrrelser, lavere fødselsvægt og et dårligere immunforsvar. I kødet fra det græssende kvæg blev der konstateret en mængde, der er 63 gange højere, end hvad der er det tålelige indtag af PFOS for mennesker.

På baggrund af rapporten fra 2014 anbefalede Miljøstyrelsen, at Slagelse Kommune, der er den ansvarlige kommune, undersøgte drikkevand og grundvand for forurening, men da der ikke var drikkevand i området, blev det ikke undersøgt.

- Vores fokus har været på drikkevandet og ikke på jordforureningen, det er det, vi er blevet anbefalet af myndighederne at gøre, så vi har fulgt myndighedernes anbefalinger, siger Jette Jungsberg, der er afdelingsleder i Center for Miljø, Plan og Teknik i Slagelse Kommune.

Samtidig understreger hun, at de i bagklogskabens lys ville ønske, at de havde haft fokus på jordforurening tidligere.

I Miljøstyrelsen mener de omvendt, at de har gjort de pågældende kommuner, der blev undersøgt i rapporten, opmærksomme på, at brandøvelsespladserne kunne være forurenet med det kræftfremkaldende stof.

- Vi skrev ud til kommunerne med det samme. Vi havde et særligt fokus på drikkevand, men vi skrev også, at der var risiko for de her jord- og grundvandsforureninger med det her stof, siger Jane Hansen, der er kontorchef i Miljøstyrelsen.

På baggrund af sagen fra Slagelse Kommune vil styrelsen nu se på, om der er brug for yderligere tiltag.

- Det er klart, at når der kommer sådan en sag, så skal vi selvfølgelig se på, om der kan være andre grunde, der også er forurenede på samme måde, om der er en risiko andre steder, siger Jane Hansen.

Venstres miljøordfører Jacob Jensen har sammen med sin partikollega Stén Knuth indkaldt miljøminister Lea Wermelin til samråd om sagen.

Derudover nedsatte Region Sjælland 10. marts en arbejdsgruppe på Holbæk Sygehus, der skal vurdere, hvordan de kan hjælpe de borgere, der har spist kødet.

Arbejdsgruppen bliver nedsat på Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling, der står for at undersøge personer i regionen med risiko for helbredspåvirkning efter en kemisk eksponering.

Der er stadig en måned til, at en eventuel strejke blandt sygeplejerskerne kan begynde, men torsdag blev de første skridt taget, da Dansk Sygeplejeråd (DSR) udsendte et såkaldt konfliktvarsel.

Det betyder kort fortalt, at 10 procent af de sygeplejersker, der er medlem af DSR og ansat enten i kommunalt eller regionalt regi, vil nedlægge arbejdet 21. maj, hvis ikke man har landet en ny aftale inden.

For nuværende er det langt fra håbet, at konflikten munder ud i en strejke, men hvis det sker, vil et nødberedskab skulle træde til.

- Der vil være et nødberedskab, så vi sikrer, at livsvigtigt arbejde bliver udført på hospitalerne. Men der vil være meget af det planlagte, der ikke kan lade sig gøre, siger Grete Christensen, formand for DSR, torsdag til TV 2.

Ifølge den seneste medlemsstatistik har DSR knap 80.000 medlemmer. Cirka 47.500 af disse er ansat i enten en af de fem regioner eller i en af landets 98 kommuner. En strejke på 10 procent af DSR's medlemmer vil altså omfatte knap 5000 sygeplejersker.

Derudover vil bestemte afdelinger blive friholdt af strejken. Det drejer sig om afdelinger for livstruende sygdomme – herunder også coronapatienter – kræftafdelinger, børneafdelinger og psykiatriske afdelinger.

Henny Christensen, der er redaktør på TV 2 News og har fulgt arbejdsmarkedet og dets konflikter tæt gennem mange år, fortæller, at 10 procent er minimumskravet for et konfliktvarsel.

- Så det er ikke fordi, de slår på den helt store tromme. De varsler konflikt for dem, de skal, siger Henny Christensen.

Hun mener, at Dansk Sygeplejeråd står over for en balanceakt, da de på den ene side skal finde en konflikt, der kan mærkes, og som viser, hvor vigtige medlemmerne er. Men omvendt må det ikke genere så meget, at danskerne bliver sure på sygeplejerskerne.

Anders Kühnau (S), der er chefforhandler for regionerne og formand for regionsrådet i Region Midtjylland, ærgrer sig over situationen.

Han forventer snart at få en invitation til Forligsinstitutionen, hvor de to parter skal forsøge at finde frem til en ny aftale, sygeplejerskerne vil støtte op om. Samtidig skal der dog lægges en plan for nødberedskab, og det vil uundgåeligt føre til problemer, hvis konflikten ender ud i en strejke.

- Det er klart, at en potentiel konflikt – hvilket jeg håber, vi kan undgå – vil ramme nogle andre patientgrupper, som ikke er akut eller alvorligt syge, siger Anders Kühnau til TV 2.

Torsdag har også Radiograf Rådet, der repræsenterer knap 2500 radiografer, varslet konflikt fra 21. maj. Ligesom DSR har Radiograf Rådet udtaget 10 procent af sine medlemmer til en eventuel strejke. 48 procent af Radiograd Rådets medlemmer stemte nej til OK21-aftalen, da den blev sendt til urafstemning tidligere på året.

På kortene herunder kan du se, hvilke afdelinger der ifølge TV 2s oplysninger er på listen over områder, der kan indgå i sygeplejerskenes strejke - tryk på de enkelte punkter for at læse mere:

Det startede i bogstavelig forstand som en rigtig lortedag, da en lastbil med 36.000 liter gylle kørte galt ved Sdr. Felding øst for Tarm.

Der var fare for, at gyllen ville forurene vandløb og søer i området, men heldigvis fik det lokale beredskab styr på udslippet.

Vi starter i en anden del af beredskabet, hos sygeplejerskerne, der i dag varslede konflikt.

Velkommen til.

Efter et snævert flertal stemte nej til den overenskomstaftale, der blev indgået tidligere på året, valgte Dansk Sygeplejeråds (DSR) Hovedbestyrelse i dag at sende et konfliktvarsel til arbejdsgiverne.

Sygeplejerskerne mener ikke, at udsigten til en lønstigning på fem procent over de kommende tre år er tilstrækkelig. Ultimativt kan det altså ende med en strejke.

Ifølge DSR-formanden er det dog ikke målet. I stedet håber hun, at strejkevarslet kan bringe parterne sammen i ”reelle forhandlinger”.

Præsident Joe Biden har indkaldt Danmark og en række andre lande til et virtuelt klimatopmøde i dag og i fredag.

Og her er der godt nyt for verdensborgere, der er bekymret for de stigende temperaturer, for USA har i sinde at halvere deres udslip af drivhusgasser inden 2030.

Målsætningen er dog ikke bindende, men ventes at blive brugt som et af nøgleelementerne ved topmødet.

Udenrigsministeriet tilbyder nu at evakuere en fireårig pige, der har fået posttraumatisk stress i en syrisk fangelejer, til Danmark.

Moderen, der er en etnisk dansk kvinde fra Nordvestsjælland, vil dog ikke lade pigen rejse uden hende, hvilket er en forudsætning for, at de danske myndigheder vil hente den syge pige hjem.

Flere eksperter har tidligere udtalt, at moderen af hensyn til den 4-åriges behandling bør følge med til Danmark. Alternativt kan pigen ende op med alvorlige og varige mén.

En højtstående admiral i det amerikanske militær advarer nu om, at Kina og Rusland er ved at overhale USA’s atomvåbenlager.

Mens russerne er 80 procent i mål med udviklingen og moderniseringen af deres atomprogram, så er USA slet ikke kommet i gang, lyder det. Kritikken fra admiralen er mest for at gøre opmærksom på fremtidige problemer, for lige nu kan USA godt modstå truslerne fra både Kina og Rusland.

En fuld opgradering og modernisering af det amerikanske atomprogram vil løbe op i 1,2 billioner dollars (7.423.404.000.000 kroner), konkluderede en rapport fra Kongressens budgetkontor i 2017.

Perioden mellem det første og andet stik med vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna bliver forlænget fra tre og op til seks uger. Det betyder, at danskerne vil få en invitation til coronavaccination en uge tidligere end planlagt.

Dermed kan flere danskere få det første vaccinestik hurtigere, og immuniteten i befolkningen kan øges.

Datoen, for hvornår alle danskere er færdigvaccineret, er i den seneste vaccinationskalender fra 14. april uændret og sat til 8. august.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor en godt tyve ældre borgere var mødt op til en omgang ”rollator-træning”. Tiltaget i Tune skal skabe et fællesskab for ældre borgere, der har været alene og isoleret som følge af coronarestriktionerne.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Landet over står festivaler, byfester og andre store arrangementer fortsat uden afklaring på, hvad der kan finde sted og hvornår, og flere er begyndt at aflyse.

En skæbnedag kan dog være lige om hjørnet. Myndighederne er sammen med en ekspertgruppe på vej med forslag til, hvordan større forsamlinger og arrangementer kan afholdes sundhedsmæssigt forsvarligt.

Selvom aftalen om genåbning lægger op til en afskaffelse af det udendørs forsamlingsforbud 11. juni og en hel genåbning, når sårbare borgere og alle over 50 år, der ønsker det, er vaccineret med første stik. Men der er en undtagelse for større arrangementer som for eksempel sommerens festivaler, der ifølge aftalen fortsat kan være underlagt restriktioner.

Tre professorer, der beskæftiger sig med covid-19, giver her deres bud på, hvad der kan lade sig gøre. De tre er henholdsvis Søren Riis Paludan, professor ved Institut for Biomedicin. Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, Syddansk Universitet og Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet.

Søren Riis Paludan: Mit bedste bud er, at det begynder at være sundhedsmæssigt forsvarligt fra sidst i maj. Men spørgsmålet vedrørende Johnson & Johnson-vaccinen skaber en del usikkerhed for de præcise datoer lige nu.

Hans Jørn Kolmos: Vi har jo et forsamlingsforbud, som også er fremskrevet, og det harmonerer ikke med festivalerne. Så jeg tror ikke ikke meget på det i maj. Det er nok for tidligt, når vi taler festivaler.

Allan Randrup Thomsen: Jeg tvivler på, at det kan lade sig gøre. Vi er ikke færdige med at vaccinere dem over 50 på det tidspunkt, og mange af dem, der kommer på festivaller, er jo yngre målgrupper. Det eneste der kan tale for, er at man bliver testet inden man kommer ind og samtidig lave opdelte zoner som ved fodbold.

Søren Riis Paludan: NorthSide har jo den fordel, at der ikke er campingplads, men at du går tilbage til din lejlighed, eller hvor du ellers sover. Roskilde Festival har nok alle argumenter imod sig. Der er mange, de er tætte, og de sover sammen. Man kunne godt se på et format med færre deltagere eller tænke i negative tests før og under festivalen, selvom det vil kræve en del logistik.

Hans Jørn Kolmos: Jeg synes, det er meget meget tidligt. Man kan aldrig vide, hvad politikerne og myndighederne finder på. For der kommer jo en diskussion og et pres. Med den forsigtighedsstrategi, vi har lagt, vil det være ærgerligt at snuble ved at lade smitten sprede sig blandt alle dem under 50, der ikke er blevet vaccineret.

Allan Randrup Thomsen: Stadigvæk meget usikkert også i begyndelsen af juni. I princippet skal man nærmest forlange en negativ antigentest hver dag. Men det hele kommer an på, hvad regeringens ekspertgruppe kommer frem til. Roskilde Festivalen ser jeg som meget problematisk. Der er mange mennesker over flere dage. Hvis du kommer med en negativ lyntest, kan du ikke være sikker på, at du ikke smitter den næste dag. Måske det kan lade sig gøre, men mit store problem er størrelsen.

Søren Riis Paludan: De burde bare kunne køre derudaf. Det er omtrent samtidig med, at den nuværende vaccinationskalender ser sin slutning. Hvis vi ikke her er tilbage til normalen med et frit samfund, så har vi et gigantisk problem, hvor vi har accepteret en verden med restriktioner som normalen.

Hans Jørn Kolmos: Der begynder det at lysne for mig. Hvis de 16-30-årige også er færdigvaccineret, kan man jo godt åbne en festival, mod fremvisning af coronapas. Men jeg vil se det, før jeg tror det, når det kommer til at vaccinationskalenderen og de scenarier, den lægger op til.

Allan Randrup Thomsen: Det er eneste af de nævnte scenarier, der for mig at se kan nå det - antaget at vi vaccinationskalenderen holder stik, så alle er færdigvaccineret. Men jeg vil stadig kombinere det med en negativ test, da ingen vacciner er 100 procent sikre. Men jeg er meget forbeholden overfor begivenheder i størrelsesorden 10-20.000 og opefter.

Mens Danmark gradvist åbner mere, er restriktionerne torsdag blevet forlænget hos vores svenske naboer.

Det har de svenske myndigheder oplyst på et pressemøde.

- Det er meget hårdt, men nu er vi i opløbet, og det er vigtigt at holde fast og holde ud. Alle ønsker en dato for, hvornår livet kan vende tilbage til det normale, men det hele afhænger af, hvor godt vi passer på nu, sagde den svenske statsminister Stefan Löfven ifølge SVT.

De landsdækkende restriktioner indebærer blandt andet, at restauranter skal lukke klokken 20.30, og at der er et maksimum antal på, hvor mange personer der må være i eksempelvis butikker.

Sverige er ligesom en række andre lande i Europa ramt af en tredje bølge af coronasmitten, og med høje smittetal peger den svenske "corona-kurve" lodret opad.

Torsdag er der registreret 7736 nysmittede, mens 19 coronasmittede er døde siden onsdag. 403 coronapatienter er indlagt på en intensiv afdeling.

Sidstnævnte lægger pres på sundhedssystemet, og derfor er myndighederne bekymret.

- Man er ikke tryg ved, at det her snart klinger af. Det ser ud til, at vi har et par måneder foran os, hvor trykket stadig vil være højt, sagde den svenske socialminister Lena Hallengren onsdag på et pressemøde, hvor hun præsenterede de seneste tal for indlæggelser på intensivafdelinger.

TV 2s korrespondent i Norden, Jesper Zølck, fortæller, at både de svenske hospitaler og svenskerne generelt er ramt af en "enorm corona-træthed".

- Der er på de svenske hospitaler en ekstrem træthed og frustration. Og der er så meget smitte i samfundet, at det ikke slutter foreløbig, siger han.

På dagens pressemøde opfordrede både statsminister Stefan Löfven og socialminister Lena Hallengren svenskerne til at overholde restriktionerne på trods af trætheden.

Socialministeren påpegede, at jo flere der følger restriktioner, jo hurtigere kan de lempe på dem, mens statsministeren sagde, at næsten en fjerdedel af den svenske befolkning har fået den første dosis af en coronavaccine.

- Vi vil klare det her, og vi vil gøre det hurtigt. Det handler om, at vi skal vaccineres og følge anbefalingerne, lød det ifølge Aftonbladet fra Löfven.

Sverige er nået langt med vaccinationer af landets ældre. Blandt de 80-89-årige har 60 procent fået to doser med en coronavaccine, mens det gælder for knap 80 procent af de svenskere, som er 90 år eller ældre.

I aldersgruppen 70-79 år har cirka 75 procent fået et enkelt stik, mens over 10 procent har fået to stik.

43-årige Maria Gade Madsen, som til dagligt arbejder på akutsengeafsnittet på Regionshospital Nordjylland, er fuldstændig enig i, at Sygeplejerådet varslede strejke.

Det fortæller hun til TV 2.

- Det er det eneste våben, vi har i forhold til at presse arbejdsgiverne til at få noget mere ud af posen. Så fuld opbakning til, at vi er nået dertil, siger Maria Gade Madsen, der er blandt de 47,3 procent, som har stemt nej til overenskomsten i håbet om, at de kan forhandle sig til noget bedre.

Den varslede strejke fremgår af en pressemeddelelse på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

Her kan man også læse, at hovedbestyrelsen i Dansk Sygeplejeråd (DSR) har besluttet at varsle konflikt for 10 procent af medlemmerne ansat i kommune- og regionsregi.

Konsekvensen af konfliktvarslet kan i sidste ende blive en strejke, der kan begynde mellem 20. og 21. maj, hvis ikke man har fundet en løsning inden da.

Maria Gade Madsen er også parat til at nedlægge arbejdet i protest. Og selvom hun medgiver, at det er ærgerligt, og at "ingen sygeplejerske ønsker at tage patienter som gidsler", så er nok nok.

- Vi har et 50 år gammelt lønefterslæb, som ikke er blevet løst. Vi er fyldt op. Der skal ske noget markant, siger hun.

Maria Gade Madsen mener, at sygeplejerskerne er blevet straffet i reguleringsordningen for at tage ekstra vagter under coronakrisen, og det er ikke rimeligt.

- Det har udmøntet sig negativt. Det private arbejdsmarked har stået stille, siger hun.

I København holder Louise Mønster også fast i sit nej.

Udover at være sygeplejerske er hun også afdelingstillidsmand på Rigshospitalet og kredsbestyrelsesmedlem i Dansk Sygeplejeråd, og hun mener, at det er tid til at trække en grænse.

- Et nej er et nej, og sygeplejerskerne har fået nok, siger hun.

Udnytter I situationen nu, hvor der er brug for sygeplejerskerne?

- Jeg synes, det er meget frækt at sige, at sygeplejersker på noget tidspunkt udnytter et moment. Vi forhandler overenskomster hvert 3. år. Vi tager ingen gidsler, vi forhandler på vores ret ifølge overenskomsten - og retten er også at strejke, hvis man ikke er enig, svarer Louise Mønster.

Hun ønsker at pille corona ud af overenskomsten, således at sygeplejerskerne ikke bliver ramt af negativ regulering. Hvis det sker, tror hun, at "vi kan komme rigtig langt i overenskomsten".

- Det er vel i orden, at vi får honorering for alt det arbejde, vi har lagt. Hvorfor skal vi så betale overarbejde tilbage i en negativ reguleringsordning. Det synes jeg bare ikke er fair, siger Louise Mønster.

Hvad vil du sige til de patienter, som måtte blive ramt?

- Jeg vil inderligt håbe, at de kan se mening i, at når vi arbejder over, skal vi også lønnes for det. At de vil støtte op om vores kamp, og at læger og andre faggrupper også vil støtte os.

Konfliktvarslet kommer, fordi et flertal af sygeplejerskerne for en måned siden stemte nej til det udkast til en ny overenskomst, der var blevet forhandlet frem i forbindelse med OK21.

Som en del af OK21-aftalen var der lagt op til, at sygeplejerskernes løn skulle stige med 5,02 procent over de næste tre år. Men særligt denne del har mødt kritik, da sygeplejerske ikke mener, at det er nok.

47,3 procent af sygeplejerskerne stemte nej, mens 46,5 procent stemte ja. Det var dog kun lidt mere end halvdelen af Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der stemte.