Fredag kan blive en skæbnedag for Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.

For senere i eftermiddag mødes en amerikansk ekspertkomité for anden gang for at vurdere, om der er en sammenhæng mellem vaccinen, der lige nu er på pause i blandt andet USA og Danmark, og en sjælden bivirkning.

Jeg er chokeret. Jeg kan ikke sige det på andre måder

José R. Romero, formand for en ekspertkomité CDC

Myndighederne har kendskab til otte tilfælde af en sjælden kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader, hvor de i to tilfælde har resulteret i dødsfald. Lidt over syv millioner amerikanere er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

Den ret lave hyppighed – omkring et tilfælde per en million vaccinerede – vækker lettelse hos sundhedsmyndighederne på den anden side af Atlanten.

- Der er dukket flere tilfælde op, men det er ikke en lavine. Vi ser ikke en enorm bølge, og det er en stor lettelse, siger Janet Woodcock, der er kommissær i FDA, som svarer til den danske sundhedsstyrelse, til CNN.

Ifølge New York Times og The Washington Post er det mest sandsynlige udfald derfor, at udrulningen af vaccinen kan genoptages.

Men måske lurer andre ligeså store problemer forude for vaccinen, der ellers blev spået til at få en central rolle i den amerikanske vaccineudrulning, fordi den kun kræver et enkelt stik.

15 millioner kasserede doser

Det drejer sig først og fremmest om produktionen af vaccinerne og særligt om en fabrik i Baltimore, der bliver drevet af biotekvirksomheden Emergent.

Fabrikken tiltrak sig uheldig opmærksomhed for mindre end en måned siden, hvor 15 millioner Johnson & Johnson-doser – nok til at vaccinere 7 procent af USA's voksne befolkning – blev erklæret ubrugelige og smidt ud.

De ødelagte vacciner bundede i "en menneskelig fejl", hvor fabrikkens to vacciner, AstraZenecas og Johnson & Johnsons, blev blandet sammen.

Kort efter blev det besluttet, at fabrikken kun skulle producere én type vacciner, og at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, skulle se fabrikken efter i sømmene.

Flager af maling og manglende bade

Nu har FDA så kvalitetstjekket fabrikken, og det har skabt endnu en udfordring for Johnson & Johnson.

For en 13 sider lang rapport viser en vifte af problemer, der kan påvirke kvaliteten af vaccinerne: Skriftlige procedurer, der ikke blev overholdt, manglende uddannelse af de ansatte og for dårligt vedligeholdte og for små lokaler.

Blandt andet faldt flager af malingsrester ned fra vægge og loft, mens overvågningsvideoer viser, at ansatte ikke overholdt sikkerhedsprocedurerne. For eksempel skulle medarbejderne skifte tøj og gå i bad, inden de gik fra én produktionszone til en anden, men den regel blev gentagne gange overtrådt.

- Jeg er chokeret. Jeg kan ikke sige det på andre måder, siger Dr. José R. Romero, der er formand for en ekspertkomité i Center for Disease Control.

Rapporten har fået FDA til at standse al produktion af nye doser fra fabrikken, mens de vacciner, den allerede har produceret, skal testes af de amerikanske myndigheder for at sikre, at der ikke er problemer med dem.

For det kan ikke udelukkes, at der kan være problemer med dosernes renhed.

- De vacciner, der allerede er produceret, vil gennemgå ekstra test og løbende blive evalueret for at sikre deres kvalitet, inden de kan distribueres, siger Janet Woodcock fra FDA.

- Kvalitet er altafgørende

Johnson & Johnson har meldt ud, at de vil "fordoble deres indsats", for at den karantæneramte fabrik igen kan få lov til at producere vaccinedoser.

- Kvaliteten er altafgørende, skriver vaccineproducenten i en pressemeddelelse.

Selvom noget af FDA's kritik er relativt hurtig at løse, kan dele af den vise sig at skabe mere længerevarende problemer:

Ifølge Politico vil det tage fire måneder for Johnson & Johnson at erstatte de doser, der lige nu bliver testet, hvis de ikke lever op til myndighedernes krav. Det vil også tage tid at øge fabrikkens størrelse, så den opfylder myndighedernes krav.

Cocktail gør det svært at nå mål

Kombinationen af udrulningspausen og en fabrik i karantæne har gjort det sværere for Johnson & Johnson at nå sin målsætning: Vaccineproducenten har tidligere sagt, at de vil levere 100 millioner doser til amerikanerne i løbet af 2021's første halvår.

Indtil videre har producenten leveret 18 millioner doser.

Selvom fabrikken i Baltimore er ikke den eneste, Johnson & Johnson har, er den en af de vigtigste. Planen var, at den skulle producere en stor del af de kommende vaccinedoser til det amerikanske marked.

De syv millioner doser, der er endt i amerikanske overarme, er alle produceret på fabrikker i Europa.

Et rødt flertal i Folketinget har stemt nej til at afskaffe den omstridte bookingregel, som betyder, at man skal have booket et bord på en restaurant eller café, mindst 30 minutter inden man sætter sig, hvis man vil sidde indendørs. Det skriver Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, på Twitter.

Ifølge Martin Geertsen stemte Socialdemokratiet, SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten imod beslutningsforsalget, mens Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti bakkede op om beslutningsforslaget fra Venstre.

I forbindelse med genåbningen af restauranter, caféer og barer blev det vedtaget, at indendørsservering skulle finde sted med krav om forudgående bordbestilling. Det blev siden hen udformet som et krav om bordbestilling.

Hos Det Radikale Venstre kaldes Martin Geertsens beslutningsforslag for respektløst og en "happening."

- Det er en misforstået brug af udvalget. Vi har i Radikale Venstre hele tiden kritiseret den konkrete udmøntning med de 30 minutter og sagt, at der skal noget bedre i stedet. Men vi respekterer naturligvis den indgåede aftale. Lige nu sidder myndighederne og erhvervet og diskuterer en løsning, og den proces har jeg respekt for og vil ikke kortslutte, skriver partiets sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, til TV 2.

Ifølge ham er Epidemiudvalget, EPI, ikke det rigtige sted til forhandlinger.

- Det er også respektløst over for aftalepartierne at lave en politisk happening ud af det her. I EPI sidder Nye Borgerlige, der ikke er en del af aftalen, mens Liberal Alliance ikke har plads, selvom de er med i aftalen. Man forhandler ikke i udvalget. Det er det forkerte forum.

Roskilde Festival og en række af sommerens store musikfestivaler kan ikke gennemføres som planlagt.

Sådan lyder det i en vurdering fra en ekspertgruppe under Kulturministeriet og Erhvervsministeriet.

Ekspertgruppen anbefaler en række restriktioner, indtil den danske vaccineplan er gennemført. Og beslutter politikerne at rette sig efter anbefalingerne, kan det stikke en kæp i hjulet på blandt andet NorthSide, Tinderbox og Roskilde Festival.

Minister: Nu skal partierne se på ekspertgruppens arbejde

Ekspertgruppen anbefaler nemlig, at publikum skal deles op i sektioner af op til 2000 mennesker. Samtidig må kun 10.000 mennesker være samlet på én festival.

Derudover vil det ifølge anbefalingerne ikke være muligt at gennemføre festivaler med campingområder og overnatning.

- Ekspertgruppen har nu afleveret sine anbefalinger til, hvordan der kan afholdes koncerter, festivaler og andre større arrangementer sundhedsmæssigt forsvarligt. Nu skal partierne se på ekspertgruppens arbejde, siger kulturminister Joy Mogensen (S) i en pressemeddelelse.

- Det handler om, hvordan vil kan sikre, at de store begivenheder kan lade sig gøre. Det bliver ikke, ligesom det plejer, det står tydeligt ifølge ekspertgruppen. Men vi skal prøve at se, hvad der kan lade sig gøre, siger hun til TV 2.

Brancheorganisation: Brug for udmelding nu

Hos Dansk Live, som er interesseorganisation for Jelling Musikfestival, Heartland, NorthSide, Copenhell, Tinderbox, Roskilde Festival og Nibe Festival, er man ikke optimistisk efter ekspertgruppens anbefalinger.

- Som festivalarrangører appellerer vi kraftigt til, at regeringen arbejder hurtigt med behandlingen af de anbefalinger, som ekspertgruppen for store arrangementer netop har afleveret. For vi kan ikke se andet, end at der fortsat vil være restriktioner gældende størstedelen af sommeren, som betyder, at vi ikke kan holde vores festivaler i 2021 – og vi har brug for en klar udmelding nu, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Live.

Roskilde Festival skriver i en pressemeddelelse, at det ikke er realistisk at gennemføre festivaler på baggrund af anbefalingerne.

- Vi har på baggrund af anbefalingerne meget svært ved at tro, at det er realistisk at gennemføre festivaler i Danmark før sidst på sommeren. Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt.

Stadig håb for mindre festivaler

For flere af de mindre festivaler er der dog håb forude.

Grøn Koncert har allerede foreslået kun at lukke 10.000 gæster ind i 10 forskellige zoner med 1000 personer i hver.

Ved hver koncert bliver publikum inddelt i ti sektioner, der kan skaleres op og ned efter myndighedernes anbefalinger, med egne madboder, ølboder og toiletter.

Samtidig er håbet endnu ikke tabt for Smukfest sidst på sommeren, hvis vaccinationsprogrammet følger det nuværende skema, som er sat til at være gennemført i uge 31. Det er den samme uge, som Smukfest er sat til at finde sted.

Den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj siger, at han vil begynde at indstille sin sultestrejke.

Læger, som har tilset Navalnyj, har indtrængende opfordret ham til at indstille sin sultestrejke, da han ellers risikerer at dø.

Navalnyj siger, at det formentligt vil tage ham 24 dage gradvist at slutte sultestrejken.

Den 44-årige regeringskritiker blev fredag undersøgt på en hospital i byen Vladimir øst for Moskva.

Afsoner i en straffelejr

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben. For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj en sultestrejke 31. marts.

Ifølge hans egen læge er hans helbred svagt på grund af sultestrejken. Der kan også være tale om følger af sidste års alvorlige forgiftning.

Navlanys stabschef, Leonid Volkov, siger, at "stort antal undersøgelser er blevet foretaget" i forbindelse med Putin-kritikerens helbred.

Den 44-årige oppositionspolitiker blev i februar sendt to og et halvt år i fængsel. Han afsoner i en straffelejr i byen Pokrov.

Volkov har kaldt den fangekoloni, hvor Navalnyj er fængslet, for en "torturlejr".

Harry Potter-forfatter har underskrevet brev til Putin

Navalnyj var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok.

Tusindvis af mennesker deltog onsdag i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Den russiske systemkritiker sender en hilsen til dem, der har støttet ham, i slutningen af sin erklæring fredag.

- Og endnu en gang tak. Dette er takket være Jer - gode, tænksomme og omsorgsfulde mennesker over hele verden, Jeg kommer ikke til at svigte Jer".

Tidligere har snesevis af kendte personer fra hele verden også skrevet et åbent brev til præsident Putin, hvori de krævede lægehjælp til Navalnyj.

Blandt underskriverne er "Harry Potter"-forfatter JK Rowling, de tre nobelprismodtagere i litteratur Herta Müller, Louise Glück og Svetlana Alexievich og Abba-medlem Björn Ulvaeus.

Turister, der afholder deres sommerferie i den amerikanske delstat Alaska, vil få lidt mere end flot natur.

I et forsøg på at sætte gang i turismen efter mange måneder med pandemi tilbyder delstaten nu, at alle turister, der ankommer efter 1. juni, vil modtage en coronavaccine.

Det skriver The Independent.

Det gælder turister, der ankommer til en af fire lufthavne i enten Anchorage, Juneau, Ketchikan eller Fairbank.

Vaccinen er gratis og er enten fra Moderna eller Pfizer, lyder det. Bliver man i staten i enten 21 eller 28 dage, får man også andet stik.

Ifølge delstatens sundhedsansvarlige, Heidi Hedberg, er der rigeligt med vacciner til både folk fra Alaska og turister.

De tre V'er

Alaska er ikke den eneste destination, der gør sit for at tiltrække turister.

Også på ferieøerne Maldiverne i Det Indiske Ocean har man en plan for at få turisterne tilbage, annoncerede landets sundhedsminister, Abdulla Mausoom, i sidste uge.

Planen hedder '3V turisme', skriver CNN. De tre V’er står for "Visit, Vaccine, Vacation" – altså besøg, vaccine, ferie.

Har nok vacciner

Ifølge Mausoom planlægger man at tilbyde begge stik til turisterne. Det betyder, at de skal blive i landet i flere uger.

Men de turister, der er interesseret i en såkaldt ’vaxication’, skal vente lidt endnu. Først skal alle Maldivernes 550.000 indbyggere være vaccinerede.

Ministeren tror ikke, at det bliver et problem at skaffe nok vacciner til turister. Han siger nemlig ifølge CNN, at landet har fået doneret vacciner af Indien og Kina og er en del af COVAX-programmet, der er et globalt vaccineinitiativ, som skal sørge for, at en vaccine bliver ligeligt fordelt mellem verdens lande.

Singapore er også på vej med en donation, lyder det.

Sicilien hjælper til

På Sicilien i Italien tilbyder man ikke vacciner, men til gengæld betaler det regionale styre en tredjedel af hotelopholdet og en tredjedel af prisen for at besøge turistattraktioner.

Det blev meldt ud i september sidste år.

Planen er, at det er et tiltag, der gælder helt indtil udgangen af dette år.

Også i Danmark

Også herhjemme er der et projekt, der skal lokke flere turister til. Det er søsat af SydKystDanmark, der sender fire familier på gratis sommerferie med alt, hvad det indebærer af madoplevelser, attraktioner og sågar lommepenge.

Ferien vil være på det sydlige Sjællandsområde og går blandt andet forbi Michelin-restauranten Frederiksminde i Præstø, Rødvig Kro & Badehotel, BonBon-Land, Skovtårnet og Klintholm Gods Lake Apartments. Den samlede værdi af en ferie ville løbe op i omkring 30.000 kroner, hvis familierne selv skulle punge ud for oplevelserne.

Det eneste, familierne skal yde for at få deres ferie, er at dele billeder fra den på Instagram.

De fire familier er ikke blevet valgt endnu, men man regner med, at der kommer mange ansøgninger.

EU-Kommissionen er at indgå en aftale med BioNTech og Pfizer om levering af yderligere 1,8 milliarder vaccinedoser, oplyser EU-Kommissionen til Reuters.

Kontrakten strækker sig over to år og slutter i 2023.

Formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, forventer, at kontrakten falder endeligt på plads i løbet af de næste par dage.

Indtil videre har EU indgået to kontrakter med vaccineproducenten om 500 millioner doser med muligheden for at øge det tal med yderligere 100 millioner doser.

I alt bor der 450 millioner mennesker i EU-landene, så den nye ordre dækker vaccinationer af alle borgere de næste to år.

Planen er, at de kommende doser skal fungere som "booster-shots", der skal gives efter folk har fået de første stik, ligesom de kommende vacciner kan beskytte mod nye virusvarianter, skriver formanden for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, på Twitter.

Fokus på RNA

Megakontrakten kan være en indikator på, hvem EU satser på som fremtidens leverandører af coronavacciner.

Aftalen blev første gang nævnt Ursula von der Leyen, i onsdags.

- Vi bliver nødt til at fokusere på de teknologier, der har bevist deres værd, sagde von der Leyen.

Pfizer/BioNTech-vaccinen er baseret på den nyudviklede mRNA-teknologi, hvorimod AstraZeneca-vaccinen og Johnson & Johnsons vaccine er lavet på den såkaldte adenovirus-teknologi.

Og selv om alle vaccineproducenterne har kæmpet med at leve op til det, de har lovet i kontrakterne, har Pfizer/BioNTech haft færre problemer end konkurrenterne.

Særligt slemt har det været for AstraZeneca-vaccinen, som har leveret en fjerdedel af de 120 millioner doser, man har lovet EU.

Skal produceres i EU

Kort før kontraktforhandlingerne gik i gang, meldte Ursula von der Leyen ud, at de kommende års vacciner skulle produceres i EU.

- Ikke kun produktionen af vaccinerne, men også alle væsentlige komponenter, vil være baseret i EU, sagde hun i en pressemeddelelse.

EU har kæmpet med en langsom vaccineudrulning sammenlignet med USA og Storbritannien.

Det skyldes både leveringsproblemerne, men også at to vacciner har været på pause, mens de er blevet undersøgt i forbindelse med få, men alvorlige tilfælde af sjældne blodpropper og et lavt antal blodplader.

- Der er stadig mange faktorer, der kan forstyrre vores planlagte vaccineudrulning. Og derfor er det vigtigt at handle hurtigt, forudse og justere, når det er muligt, lyder det fra Ursula von der Leyen.

Mens resten af landet forsøger at undgå for meget fysisk kontakt, er det lige omvendt hos pandaerne i København Zoo.

Hunpandaen Mao Sun nærmer sig sin årlige brunst, og derfor er der ved at blive gjort klar til parring mellem hende og hanpandaen Xing Er.

Normalt lever hun- og hanpandaer adskilt, da de ellers er aggressive over for hinanden. Men én gang om året, når hunnen har ægløsning, er det muligt at sætte dyrene sammen. Og den tid nærmer sig.

Derfor tager dyrepasserne i København Zoo prøver af Mao Suns urin, så de ved præcis, hvornår hun har ægløsning, og de to pandaer kan sættes sammen.

Mao Sun bliver også trænet i at ligge på ryggen, og der bliver holdt øje med farven på hendes kønslæber. Når de er røde og hævede er det et tegn på, at hun er klar til parring.

Imens har hanpandaen Xing Er trænet squats, så han har gode stærke ben og kan klare at bedække Mao Sun.

- Pandaer er helt specielle, fordi de kun er i brunst en gang om året. Der er mus, der er i brunst hver femte dag, og giraffer, der er hver 14. Det her er altså én gang om året, og det er lige nu. Derfor følger vi ægløsningen dag for dag, siger han.

Andet forsøg

Sidste år, da Mao Sun var i brunst, forsøgte dyrepasserne også at få de to pandaer til at parre med samme minutiøse tilgang.

Dengang lykkedes det dog ikke.

- Det, vi så sidste år, var, at hunnen var klar, men at hannen egentligt hellere ville have et stykke med bambus, siger Mads Frost Bertelsen.

Men der er måske bedre forudsætninger i år, hvor begge pandaer er blevet mere voksne. Mao Sun er syv år, mens Xing Er er otte år.

Truet dyreart

Pandaen har i mange år været en truet dyreart. Det skyldes både dens snævre cyklus, men også dens madvaner, der indebærer, at den æder op til 40 kilo bambus om dagen.

- Pandaen er en gåde på mange måder. Det, de spiser, er de slet ikke bygget til at indtage. De skal have mange, mange kilo bambus for at overleve, de findes kun i nogle få tågeskove op i Kina, siger Mads Frost Bertelsen.

Men efter man begyndte at avle på arten 1980’erne, ser det lysere ud for artens overlevelse.

I 2020 blev der født 44 pandaer alene i Kina.

Kinas pandaer

Hvis det lykkes at gøre Mao Sun gravid i weekenden, vil fødslen finde sted i august eller september.

Fordi de to pandaer i zoo kun er udlånt fra Kina, er det kineserne, der bestemmer, hvor en kommende pandaunge skal bo.

Lange køer af lastbiler står fredag klar til at blive læsset ved et luftgasanlæg i udkanten af Indiens hovedstad New Delhi.

Produktionen er skruet i vejret, for overalt i landet, både i millionbyerne New Delhi og Mumbai samt i mindre byer, er hospitalerne overfyldte og få timer fra at løbe fuldstændigt tør for den ilt, deres covid-19-patienter skal bruge for at overleve.

- Mindre end en times oxygenbeholdning tilbage, meddelte hospitalskæden Max Healthcare her til morgen om to hospitaler, de har i New Delhi. De fik til to timer mere og afventer nu igen mere ilt.

I byen Gondol i den indiske delstat Gujarat meddeler tre hospitaler ifølge den indiske avis The Hindu, at de må lukke ned ved aftenstid, hvis de ikke når at modtage ilt.

Det er grimt, og det er alvorligt

T. S Sign Deo, sundhedsminister i delstaten Chhasttisgarth Verdensrekord

Indiens sundhedssystem er løbet over ende af landets anden bølge af coronasmitte. Landet har slået verdensrekorden for coronasmittede to døgn i streg – fredag med over 333.000 registreret positive for covid-19. Og man forventer først, at smitten topper i maj.

- Det er indlysende, at når man får så mange nye smittetilfælde, så vil et hvilket som helst sundhedssystem jo være under voldsomt pres, og det gælder jo ikke mindst os her i Indien. Så de kommende dage er ret afgørende, siger Danmarks Ambassadør i Indien, Freddy Svane.

Med det store pres er der sket flere uheld. I onsdags døde 22 covid-19-patienter på et offentligt hospital i delstaten Maharashtra, da de løb tør for oxygen. Det viste sig at skyldes en lækkende tank. Samtidig døde mindst 13 mennesker fredag i en brand på et coronabehandlende hospital i en forstad til Mumbai.

- Det er grimt, og det er alvorligt. Der er en ekstrem mangel på sengepladser, sagde T. S. Sign Deo, sundhedsminister i delstaten Chhasttisgarth om situationen i landet.

Iltkrise

Mens covid-19-patienter dør af iltmangel uden for de overfyldte hospitaler, arbejdes der lige nu i døgndrift på at skaffe mere ilt. Og fordi produktionen af oxygen er skæv i forhold til efterspørgslen i de forskellige dele af landet, møder myndighederne en stor udfordring.

- Det er der, hvor den indiske centralregering er trådt til og sagt, "vi er nødt til at have en national distributionsplan, og vi er nødt til at skalere produktionen op", forklarer ambassadør Freddy Svane.

Ud over det bliver der også fløjet iltbeholdninger ind fra udlandet.

Satser på vacciner

Samtidig er udrulningen af vacciner til landets befolkning også i gang. Knap 130 millioner indere har modtaget mindst et stik, mens der 1. maj åbnes for, at alle personer over 18 år kan blive vaccineret.

- Det er de flestes opfattelse, at ud over det med håndhygiejne, så er man nødt til at stole på, at vaccinerne er vejen frem og den eneste reelle mulighed for at begrænse smitten, siger Freddy Svane.

Landets premierminister, Narendra Modi, har mødt stor kritik for både det uforberedte sundhedsvæsen og tempoet med at få vaccinerne ud.

- Den dårlige forvaltning af vacciner er tragisk. For et land, der er kendt for at være verdens apotek, så er det en fiasko, der er svær at begribe, at mindre end 1,5 procent er vaccineret, skriver blandt andet professor Kaushik Basu fra Cornell University, tidligere økonomisk rådgiver for den indiske regering, på Twitter.

Ikke taget forholdsregler

En del af forklaringen på den store smittestigning i Indien er, at der er blevet taget for let på risikoen for smitte i den seneste måned. Det mener flere eksperter.

- Inderne svigter deres kollektive vagtværn. I stedet for at blive bombarderet med beskeder om at være årvågne, har vi hørt selvfede sejrsmeldinger fra vore ledere, som nu udstilles som ren selvforstærket hybris, skriver Zarir F Udwadia, en lungespecialist og medlem af en task force under staten Maharashtras regering, fredag i et debatindlæg i Times of India.

Og det billede har ambassadør Freddy Svane også kunnet genkende fra sin base i New Delhi.

- Befolkningen har stort set ignoreret de her sædvanlige tiltag med håndhygiejne og mundbind, og hvis der ikke er særligt mange, der beskytter sig med god hygiejne, så er det klart, at smitten spreder sig lynhurtigt. Også givet det forhold, at vi bor så tæt og er så mange herude, siger han.

Bevar roen

Eksperter mener også, at en særlig smitsom covid-19-variant kan spille en rolle i de voldsomme smittetal i Indien. Det er varianten B1617, der har to mutationer, som begge har vist resistens over for antistoffer.

Det vil sige, at den kan skabe problemer i forhold til virkningen af vacciner. B1617-varianten er lige nu den dominerende i sekventerede prøver i Indien.

På trods af den alvorlige situation maner Danmarks ambassadør i Indien alligevel til besindighed:

- Det gælder om ikke at gå i panik og bevare et koldt hoved, siger Freddy Svane og opfordrer danskere i Indien til at fokusere på de forholdsregler, de kan tage, såsom god håndhygiejne og mundbind.

- Vi har set alt for mange mennesker, der drønede til det lokale apotek for at købe alverdens medicin. Så der er meget panik rundt omkring.

USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) er ved at undersøge et dødsfald i Oregon i forbindelse med Johnson & Johnson's covid-19 vaccine.

Samtidig undersøges en indlæggelse i Texas i forbindelse med vaccination med vaccinen. Det oplyser sundhedsmyndighederne.

Undersøgelserne er indledt på et tidspunkt, hvor eksperter og rådgivere fra CDC fredag ventes at afgøre, hvorvidt det er sikkert at genoptage vaccinationer med vaccinen, som er særligt kendt for kun at kræve en vaccinedosis mod de to, som kræves ved de øvrige vacciner.

Det var en kvinde i 50'erne, som døde i Oregon. Hun fik en sjælden, men alvorlig, blodprop i forbindelse med få blodplader. Det skete, inden for to uger efter at hun var blevet vaccineret med Johnson & Johnson.

Det skete før brugen af vaccinen blev suspenderet i USA.

- Det er vigtigt at huske, at blot fordi noget indrapporteres og bliver undersøgt, så betyder det ikke nødvendigvis, at det er forårsaget af eller knyttet til vaccinen, pointerer Imelda Garcia, som arbejder for sundhedsmyndighederne i Texas. Hun har fremsat udtalelsen til avisen Austin American-Statesman.

Stoppede udrulning i Europa

Vaccinen fra amerikanske Johnson & Johnson har endnu ikke været brugt af de danske myndigheder.

Det skyldes, at der i USA tidligere har været få tilfælde af personer, som har oplevet alvorlige bivirkninger efter at være blevet vaccineret med vaccinen.

På grund af tilfældene stoppede Johnson & Johnson i sidste uge sin udrulning af vaccinen i Europa.

Tirsdag kunne selskabet så fortælle, at den genoptager udrulningen, og CDC forventes fredag at beslutte, om vaccinen skal tages i brug igen i USA. Den ledende statsepidemiolog Anthony Fauci har dog allerede sagt, at han venter en genoptagelse i en eller anden form.

RMA: Der er en mulig sammenhæng

Tirsdag meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons coronavaccine og sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

I en pressemeddelelse skrev EMA, at det anbefales, at risikoen for de sjældne blodpropper fremgår på produktet som en mulig bivirkning.

Herhjemme vil Sundhedsstyrelsen bruge de forskellige konklusioner i overvejelserne om, hvorvidt vaccinen skal bruges i vaccinationsprogrammet.

Janssen er et datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen. Derfor kendes vaccinen også som Janssen-vaccinen.

Faktisk er tallet 14 gange højere end året før corona.

Det seneste år har langt de fleste af os fået en markant anderledes hverdag, efter corona kom til landet og sendte os på hjemmearbejde eller måske endda på overarbejde.

Overarbejde er i hvert fald tilfældet, hvis man har arbejdet som sygeplejerske på hospitalerne i Region Nordjylland. En aktindsigt, TV 2 NORD har søgt, viser, at antallet af frivillige overarbejdstimer er steget markant.

Faktisk er antallet af frivillige overarbejdstimer hele 14 gange højere end sidste år. Fra 1463 timer året før corona til 20.448,5 timer samme tid året efter.

- Det er rigtig meget. Tallene er meget høje. Det kommer ikke som nogen overraskelse. Vi har haft det her år med corona, som har trukket store veksler på sygeplejersker. Samtidig står vi i en situation, hvor vi mangler sygeplejersker. Eksempelvis nedlægges sengepladser, fordi der ikke er tilstrækkeligt med sygeplejersker, lyder det fra Jytte Wester, der er kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland.

Arbejdet over for at få dagligdagen til at fungere

Det er ikke bare de frivillige overarbejdstimer, der har været en stigning i det seneste år. Også antallet af overarbejdstimer, som kan afspadseres eller udbetales, har været i markant stigning.

Det seneste år har sygeplejerskerne haft 25 procent flere overarbejdstimer, der enten kunne afspadseres eller udbetales. Men det er stadig markant lavere end den eksplosive stigning i antallet af frivillige overarbejdstimer.

- Man har villet have sygeplejerskerne til at arbejde mere, end de er ansat til, derfor bliver det frivilligt, at de skal præstere ud over den ansættelse, de har, siger Jytte Wester og tilføjer:

- Det er ikke i orden. Det er et signal om, at der mangler sygeplejersker. Der er simpelthen ikke nok i forhold til de opgaver, der skal løses. Som det er nu, slider man på de ansatte.

Men er det ikke forventeligt i en pandemi?

- Tallene relaterer sig sikkert ikke kun til corona. For det er ikke bare dem, der har været i beredskabet, der har overarbejdet. Andre har arbejdet over for at få det daglige arbejde til at fungere, mener hun.

TV 2 arbejder i øjeblikket på at få en kommentar fra Region Nordjylland.