Yderligere 547 personer er bekræftet smittet med ny coronavirus. Det viser lørdagens tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det svarer til 0,27 procent af de 204.130 prøver, der er kommet svar på. Det tal kaldes også positivprocenten.

Det er det laveste siden slutningen af marts. Siden midten af januar har den været under 1,00.

Antallet af indlagte med covid-19 falder med 13 til 177. Det er det laveste antal siden 17. april, hvor der var 173 indlagte.

Der er sket 24 nye indlæggelser af smittede. Der er dog også sket udskrivelser, hvorfor det samlede antal alligevel falder.

Samtidig er der sket to dødsfald blandt smittede. Det vides dog ikke, om disse har været indlagt på hospitalet.

22.000 flere har fået første stik

Arbejdet med at vaccinere befolkningen skrider fortsat frem. Yderligere 22.269 personer har fået det første stik med en coronavaccine.

Det betyder, at tæt på 1,2 millioner danskere - eller 20,4 procent af befolkningen - har fået mindst ét stik med en vaccine.

Med de vacciner, der bruges i Danmark, kræver det to stik, før man er færdigvaccineret. Det er 565.934 personer - eller 9,7 procent af befolkningen.

I ti dage var fremtiden for Johnson & Johnson-vaccinen usikker.

De amerikanske sundhedsmyndigheder CDC og FDA, der fokuserer på sygdomsforebyggelse og lægemidler, satte vaccinen mod coronavirus i bero, efter 15 tilfælde af blodpropper blev registreret i USA.

Men sent fredag aften dansk tid blev der meldt grønt lys fra både CDC og FDA til at genoptage vaccinen, på trods af at den i meget sjældne tilfælde kan forårsage blodpropper.

Det skyldes, at Johnson & Johnson-vaccinen er essentiel for den amerikanske vaccinationsplan, siger TV 2s USA-korrespondent, Jesper Steinmetz.

- Den er en vigtig brik til, at man her i landet får vaccineret så mange som muligt, lyder det.

På mange måder minder bivirkningerne om de blodpropper, som vaccinen fra AstraZeneca i få tilfælde har givet.

Men mens det vurderes, at AstraZeneca kan give blodpropper i 1 ud af 40.000 tilfælde, er risiciene ved Johnson & Johnson 1 ud af 500.000 ifølge de amerikanske myndigheder.

Ifølge klinisk professor Søren Risom Kristensen ved Aalborgs Universitet er der dog ligheder mellem selve blodpropperne, som de to vacciner i sjældne tilfælde kan forårsage.

- Fra de beskrivelser der har været i nyhederne, er det sandsynligt, at det kan være samme mekanismer, der spiller ind, siger han.

Blodpladerne klumper sammen

Når man vaccinerer mod covid-19 er det for at få kroppen til at danne nogle antistoffer, der virker mod sygdommen.

Men vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson får i nogle tilfælde kroppen til at danne antistoffer, som kan aktivere kroppens blodplader, forklarer Søren Risom Kristensen.

- Og bliver de aktiveret, kan de klumpe sammen og danne blodpropper, siger han.

De amerikanske sundhedsmyndigheder har alligevel vurderet, at når der kun er tale om 15 tilfælde ud af 8 millioner vaccinerede med Johnson & Johnson, så er risikoen så lille, at man godt kan fortsætte med at bruge den.

- Begge agenturer har fuld tiltro til, at denne vaccines fordele vejer tungere end dens risici for personer fra 18 år og op, siger Janet Woodcock, konstitueret kommissær i FDA.

Jesper Steinmetz peger på, at risikoen i dette tilfælde simpelthen også er så lav, at USA har lavet en vurdering om, hvad der er værst – sygdommen eller medicinen.

- Det er stadigvæk en meget lavere risiko, end det er for kvinder, som tager p-piller. Der er også en lille risiko for, at man får blodpropper, og dér er risikoen altså større end for Johnson & Johnson, siger han og fortsætter:

- Derfor er de nået frem til, at den er så afgørende i bekæmpelsen af covid-19, at man bør bruge den.

Mange amerikanere vil ikke vaccineres

De forskellige vacciner mod covid-19 kræver hver især, at man giver to stik. Efter første stik skal man vente mellem 14 og 21 dage, før man giver det næste.

Men vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun et enkelt stik, før den giver immunitet mod covid-19.

Derfor er den ekstremt effektiv i nogle områder i USA, siger Jesper Steinmetz.

- Især i tyndt befolket områder kan man få vaccineret befolkningen i en fart, og man skal så ikke have dem kaldt ind igen til endnu en vaccination, lyder det fra korrespondenten.

Men ud over at vaccinen er en vigtig brik i USA's strategi, så er amerikanerne også bekymrede for, om de kan overtale nok til at lade sig vaccinere.

En undersøgelse lavet af det amerikanske medie NPR viser, at en fjerdedel af den amerikanske befolkning simpelthen ikke vil lade sig vaccinere. Og det kan true flokimmuniteten.

- Det, mener forskere og eksperter, er et problem, fordi det kan blive vanskeligt at opnå flokimmunitet, siger Jesper Steinmetz, som peger på, at man netop også derfor ser vaccinen, der kun kræver et enkelt stik, som et vigtigt redskab til at overtale flere til at blive vaccineret.

Ifølge NPR skyldes det blandt andet, at der er blevet spredt meget misinformation omkring bivirkningerne ved vaccinerne særligt på sociale medier, som har fået mange amerikanere til at være skeptiske over for at lade sig vaccinere.

USA er klar til at fortsætte med brugen af Johnson & Johnson vacciner.

Det besluttede USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) fredag aften dansk tid efter et fem timer langt møde, hvor medicinalfabrikantens våben mod coronapandemien var til debat.

Ekspertpanelet, bestående af 15 medlemmer, voterede med 10 stemmer for, fire imod og en blank stemme.

- Janssen Covid-19-vaccinen anbefales til personer 18 år og ældre i den amerikanske befolkning under FDA's autorisation til nødbrug, lød det ifølge den officielle meddelelse.

Ifølge CNN har det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) besluttet, at indlægssedlen i vaccinedoserne skal opdateres, så det fremgår, at kvinder under 50 år skal være opmærksomme på de sjældne blodpropper.

På pause siden april

Johnson & Johnsons vaccine har været sat på pause siden midt i april, fordi man efter flere uregelmæssige forløb ville vurdere, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og en sjælden bivirkning.

De berørte var seks hvide kvinder i alderen 18-48 år, som alle udviklede blodpropper mellem 6 og 13 dage efter vaccinationen.

Alle seks havde blodpropper i hjernen, mens tre af dem både havde store blodpropper i kroppen og i hjernen. Mindst en af kvinderne blev beskrevet som overvægtig. Kort efter kom yderligere en 25-årig mand, der fik reaktionen under de kliniske test af vaccinen.

Men fredag skrev Bloomberg, at Johnson & Johnson-vaccinen i alt kædes sammen med 15 tilfælde. 13 af de 15 tilfælde er alle knyttet til kvinder under 50 år, skrev det amerikanske medie.

Samlet set er lidt over syv millioner amerikanere blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

I alt har omkring 1,4 millioner amerikanske kvinder i aldersgruppen 20-50 år fået vaccinen.

Fem procent af amerikanerne har fået J & J

Ekspertgruppen har tidligere vurderet, at der groft regnet er opstået tre gange så mange tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, end der naturligt ville.

Selvom de millioner af doser kan lyde af meget, er det kun cirka fem procent af USA's vaccinerede, der er blevet stukket med Johnson & Johnson-vaccinen. Resten er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Danmark har endnu ikke taget Johnson & Johnson vaccinen i brug.

Tirsdag meddelte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), at der er en mulig sammenhæng mellem Johnson & Johnsons vaccine mod covid-19 og de sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader.

Herhjemme vil Sundhedsstyrelsen bruge de forskellige konklusioner i overvejelserne om, hvorvidt vaccinen skal bruges i det danske vaccinationsprogram.

I Danmark ligger der aktuelt omkring 40.000 doser fra Johnson & Johnson i karantæne.

Historien om den danske enhedschef i Lægemiddelstyrelsen Tanja Erichsen, der pludselig faldt om midt under et pressemøde om vacciner, sluttede godt.

Hun blev hurtigt meldt i god bedring, og få dage efter den dramatiske situation, hvor blandt andre direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, hurtigt kom hende til undsætning, takkede hun for omsorg og hilsner på Twitter.

Historien kunne så være sluttet der.

Det gjorde den dog ikke. Mediet Tjekdet, der har specialiseret sig i at faktatjekke historier, har nemlig fundet frem til to mindre græske medier, der har fået historien galt i halsen.

Det drejer sig om medierne Pronews og Greek News On Demand. Begge medier skriver, at Tanja Erichsen døde efter sit ildebefindende – og at dødsårsagen var, at hun var blevet vaccinereret med vaccinen fra AstraZeneca.

Begge dele må siges at være fake news – og hovedpersonen selv var endda frisk nok til selv at kommentere rygterne fra sin Twitterprofil.

Ærgrer sig over historien

Ifølge TjekDet har historien fået liv på de sociale medier, hvor den blandt andet er blevet delt i flere forskellige Facebook-opslag.

Ekstra Bladet har talt med Tanja Erichsen, der fortæller, at hun ærgrer sig over, at nogle kobler vaccinen til, at hun skulle være besvimet og død.

- Det er et super godt eksempel på, at vi skal tænke, før vi deler på de sociale medier. Det er noget af det, som vi arbejder med herinde hver dag, og vi har også selv kørt kampagne på 'tænk, før du deler'. For os er det jo vigtigt, at al information om coronavaccine foregår på et oplyst grundlag, siger Tanja Erichsen til Ekstra Bladet.

På pressemødet talte hun sammen med Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, om myndighedernes beslutning om at skrotte AstraZeneca-vaccinen fra det danske vaccinationsprogram.

Tanja Erichsen var dog hverken vaccineret mod coronavirus på daværende tidspunkt eller i dag.

Fredag var ikke nogen god dag for de mange tusinde danskere, der havde klynget sig til et håb om at komme til Roskilde Festival, Copenhell eller en anden af de store festivaler i sommer.

Sagt på festivaldansk var fadølsbægeret nok mere halvtomt end halvfyldt, da anbefalingerne fra regeringens ekspertgruppe var landet.

Festivalerne får ingen muligheder

Og fra Venstre er man klar til at give arrangørerne støtte i kampen for at kunne byde publikum velkommen i 2021. Her er man klar til at åbne langt mere, end hvad ekspertgruppen lægger op til.

- Vi synes, man ser begrænsninger i stedet for muligheder. Planen er for rigid, smittetallene er lave og danskerne har vist, at de kan opføre sig ordentligt, og det åbner slet ikke nogen mulighed for festivalerne, siger Kim Valentin, der er kulturordfører for Venstre, til TV 2.

Festivalarrangørerne ser det som en umulighed at gennemføre på de givne præmisser.

Udspillet fra ekspertgruppen anbefaler, at publikum skal deles op i sektioner af op til 2000 mennesker. Samtidig må kun 10.000 mennesker være samlet på én festival. Derudover vil det ifølge anbefalingerne ikke være muligt at gennemføre festivaler med campingområder og overnatning.

Mange ting er mulige

Kulturminister Joy Mogensen (S) erkender, at danskerne ikke kommer til at valfarte til festival som før pandemien.

- Det handler om, hvad der kan lade sig gøre. Mange ting er mulige, og jeg er glad for, at ekspertgruppen har bygget på mange af de ting, branchen selv har spillet ind med, siger Joy Mogensen til TV 2.

Hos Dansk Live, som er interesseorganisation for Jelling Musikfestival, Heartland, NorthSide, Copenhell, Tinderbox, Roskilde Festival og Nibe Festival, slår man ikke de optimistiske toner an efter ekspertgruppens anbefalinger.

- Vi kan ikke se andet, end at der fortsat vil være restriktioner gældende størstedelen af sommeren, som betyder, at vi ikke kan holde vores festivaler i 2021 – og vi har brug for en klar udmelding nu, lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Live.

- Snakker man med festivalerne, er det ikke nok at kunne have mulighed for at lukke 10.000 personer ind. Det betyder, at festivalerne enten må lukke eller decimere, så de dermed får en besværlig drift. Og det er ikke godt nok, siger Kim Valentin.

Superligaen som eksempel

Kulturministeren hæfter sig ved, at ekspertgruppen har skelet til Superligaen, hvor man netop er begyndt at lade publikum i begrænset omfang komme tilbage på tribunerne.

- De erfaringer, vi har fra superliga-ordningen er blevet et bærende princip, og sektionering med et siddende publikum er blevet et bærende princip. Kan man det, er der faktisk ikke antalsbegrænsning. Det havde vi ikke turdet håbe på for bare kort tid siden, siger Joy Mogensen, som erkender, at betingelserne er "nedslående" for de helt store begivenheder som for eksempelvis Roskilde Festivalen.

Fra festivalen på Dyrskuepladsen ved domkirkebyen Roskilde ringer klokkerne da også for en aflysning.

- Vi kan ikke se nogen anden konklusion, end at der fortsat vil være restriktioner. Restriktioner som betyder, at det ikke kan lade sig gøre at afholde Roskilde Festival. Det er fuldstændigt ubærligt. Men det er dér, vi er endt, skriver Roskilde Festivalen i en pressemeddelelse.

SF mener ikke, at man bør gå imod ekspertgruppens anbefalinger. Men det haster med at komme til forhandlingsbordet.

- Det vigtigste er nu, at vi får en hurtig politisk beslutning, og derfor er det utilfredsstillende, at der ikke er indkaldt til forhandlinger endnu. Der burde være lavet en plan. For det er et urimeligt inferno af ingenting, man har budt arrangørerne indtil nu, siger SF’s kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

Nogle festivaler har set mulighed for at gennemføre koncerter i løbet af sommeren.

Grøn Koncert har foreslået kun at lukke 10.000 gæster ind i 10 forskellige zoner med 1.000 personer i hver med egne madboder, ølboder og toiletter.

Samtidig lever håbet endnu for Smukfest sidst på sommeren, hvis vaccinationsprogrammet følger det nuværende skema, som er sat til at være gennemført i uge 31. Det er den samme uge, som Smukfest er sat til at finde sted.

Selv om vi har mærket varmen og lyset tidligere på måneden, kan april stadig ikke helt bestemme sig for nogen klar vejrmæssig linje.

Der ventes da også en weekend med nogen sol, men stadig med en luft, der er kold for årstiden, lyder det fra TV2 Vejret.

Så husk det fornuftige tøj, alle jer, der står overfor at skulle nyde lidt udendørs servering i weekenden.

Velkommen til dagens overblik.

EU tæt på at sikre 1,8 milliarder vaccinedoser fra Pfizer

Leverance af vacciner eller mangel på samme har været et gennemgående tema de seneste par måneder. Men nu er EU-kommissionen tæt på at sikre sig en aftale med BioNTech og Pfizer, som vil være lig med to års forbrug af vacciner til de 27 medlemslandes tilsammen 450 millioner indbyggere.

Megakontrakten kan være en indikator på, hvem EU satser på som fremtidens leverandører af coronavacciner. Samtidig har vaccinerne fra netop Pfizer indtil nu vist sig som dem med færrest problemer i forhold til bivirkninger.

EU har undervejs også kæmpet med en langsom vaccineudrulning sammenlignet med USA og Storbritannien. Og derudover periodevist måttet indstille brugen af produkter fra AstraZeneca og Johnson & Johnson på grund af frygt for blodpropper.

Pfizer/BioNTech-vaccinen er baseret på den nyudviklede mRNA-teknologi, hvorimod AstraZeneca-vaccinen og Johnson & Johnsons vaccine er lavet på den såkaldte adenovirus-teknologi.

Store festivaler kan ikke gennemføres som planlagt, siger ekspertgruppe

Hvis du havde sat næsen op efter en festival nogenlunde, som vi kender den, må du formentlig pakke teltet sammen igen. Bogstaveligt talt.

En ekspertgruppe under Kulturministeriet og Erhvervsministeriet har kigget på muligheder og rammer for afviklingen af de ellers så traditionsrige festivaler som Roskilde Festival, Tinderbox og Northside i det danske sommerland.

Anbefalingen lyder, at publikum skal deles op i sektioner af op til 2000 mennesker. Samtidig må kun 10.000 mennesker være samlet på én festival. Derudover vil det ifølge anbefalingerne ikke være muligt at gennemføre festivaler med campingområder og overnatning.

For flere af de mindre festivaler er der håb forude.

Grøn Koncert har allerede foreslået kun at lukke 10.000 gæster ind i 10 forskellige zoner med 1.000 personer i hver.

Samtidig afventer Smukfest i Skanderborg spændt den danske vaccineudrulning. For hvis den forløber som planlagt, falder det sammen med uge 31 - den uge, hvor Smukfest finder sted.

Udlændingestyrelsen ser bort fra advarsler i egen rapport i udvisning af syriske flygtninge

En række eksperter sår i ny rapport tvivl om en central vurdering i sagen om hjemsendelse af syriske flygtninge.

Udlændingestyrelsen vurdering siger, at familiemedlemmer til mænd, der har unddraget sig militærtjeneste eller er deserteret, generelt ikke vil være i fare i Syrien.

Men både i denne rapport og flere andre er der advarsler om politisk forfølgelse i form af fængsling, tortur og husransagninger.

I øjeblikket får mange syriske flygtninge inddraget deres opholdsgrundlag og dermed blive sendt tilbage til Syrien.

De danske myndigheders vurdering af situationen i Syrien har mødt hård kritik, og Danmark er det eneste europæiske land, der vil sende flygtninge tilbage.

Flere eksperter peger på, at Udlændingestyrelsen bør genoptage sagerne, fordi faresignalerne ved en hjemsendelse er blevet overset.

Tre måneder til OL og Japan er igen i undtagelsestilstand

Fra på søndag lukker Japan ned for en fjerdedel af landets befolkning for at mindske den stigende smitte med covid-19 op til OL.

Hele Japans hovedstad Tokyo lukker drastisk ned for nattelivet, og byens guvernør, Yuriko Koike, opfordrer indbyggerne til at rette ind efter stramningerne med det samme, selvom de først gælder fra søndag.

Smittetallene i Japan er umiddelbart meget lavere end i mange andre lande. Incidenstallet er på 24, mens det eksempelvis i Danmark er 93, hvor vi lige nu er ved at genåbne.

Alligevel bekymrer stigende smittetal både myndigheder og lægeeksperter op til afholdelsen af OL til sommer, hvor arrangørerne insisterer på, at legene kan afvikles som planlagt.

Det er tredje runde med undtagelsestilstand på grund af pandemien for Japan og den vil vare til 11. maj.

Hunpandaen er i brunst, men tiden er knap

Mens resten af landet forsøger at undgå for meget fysisk kontakt, er det lige omvendt hos pandaerne i København Zoo.

Hunpandaen Mao Sun nærmer sig sin årlige brunst, og derfor er der ved at blive gjort klar til parring mellem hende og magen Xing Er.

Normalt lever hun- og hanpandaer sammen som hund og kat. Eller som i et konfliktfyldt ægteskab skildret af August Strindberg. Og holdes derfor adskilt.

Men én gang om året, når hunnen har ægløsning, er det muligt at sætte dyrene sammen. Og den tid nærmer sig.

Pandaer har kun én meget kort parringsperiode. Så dyrepasserne i Zoo nærstuderer kønslæber og tager urinprøver for at se, hvornår Mao Sun har ægløsning og dermed er ultimativt klar til at lade sig bedække.

Så må vi bare krydse fingre og andet for, at Xing Er kan levere på dagen.

***

Festivaler, sportsbegivenheder og øvrige store arrangementer skal finde på en ny måde at blive afholdt på, hvis de ikke skal risikere at blive aflyst, som det var tilfældet for flere arrangementer sidste år.

En ekspertgruppe har fredag udgivet en rapport, hvor de kommer med deres anbefalinger til, hvordan store arrangementer kan afholdes, hvor der bliver taget højde for covid-19.

Anbefalingerne er nu blevet overdraget til partierne bag rammeaftalen for genåbning af Danmark.

- Det handler om, hvordan vi kan sikre, at de store begivenheder kan lade sig gøre. Det bliver ikke, ligesom det plejer, det står tydeligt ifølge ekspertgruppen. Men vi skal prøve at se, hvad der kan lade sig gøre, siger kulturminister Joy Mogensen (S) til TV 2.

Opdelt i syv ordninger

Ekspertgruppen har foreslået syv ordninger for afholdelse af større arrangementer og forsamlinger. De syv ordninger er opdelt i to faser.

Eksperterne åbner for, at der kan lempes i de foreslåede ordninger, når alle borgere over 50 år har modtaget første stik med en coronavaccine, hvis de ønsker det.

- Men der bør foretages en konkret vurdering af, om det er muligt at overgå til fase to i alle ordningerne samtidig, skriver de.

Ekspertgruppen forventer desuden som udgangspunkt at kunne ophæve alle anbefalingerne, når alle over 16 år har fået tilbudt vaccination. Det vil dog bero på en konkret vurdering af den generelle situation i forhold til covid-19.

Har mødt modstand

Anbefalingerne har mødt modstand fra blandt andet festivaler landet over, der ikke kan se, det er muligt at afholde en festival, hvis anbefalingerne bliver en realitet.

Dansk Live, der er interesseorganisation for Jelling Musikfestival, Heartland, NorthSide, Copenhell, Tinderbox, Roskilde Festival og Nibe Festival, appellerer kraftigt til, at politikerne arbejder hurtigt med behandlingen af anbefalingerne.

- For vi kan ikke se andet, end at der fortsat vil være restriktioner gældende størstedelen af sommeren, som betyder, at vi ikke kan holde vores festivaler i 2021 – og vi har brug for en klar udmelding nu, skrev Dansk Live fredag i en pressemeddelelse.

Se anbefalingerne her

Ekspertgruppen har delt anbefalingerne op i syv ordninger.

Coronavirussen presser dette forår igen Sverige hårdt, og vores nabo mod øst er blevet ramt af en tredje smittebølge.

Antallet af indlæggelser som følge af covid-19 stiger, hvilket har ført til, at landets intensivafdelinger efterhånden er fyldt til bristepunktet.

Den svenske regering var både døv og blind overfor, at en pandemi kunne ramme Sverige

Björn Olsen, professor og overlæge i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet

Endelig har Sverige været nødsaget til at indføre visse restriktioner for blandt andet restauranter og caféers lukketider og antal personer i butikkerne i et forsøg på at bremse smittespredningen.

Helt anderledes går det i Danmark, hvor samfundet i øjeblikket langsomt, men sikkert er ved at genåbne.

Blind over for pandemien

Björn Olsen er professor og overlæge i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet er en af de fremmeste kritikere af Sveriges håndtering af coronakrisen gennem det seneste halvandet års tid.

Han mener, at de svenske sundhedsmyndigheder ført an af statsepidemiolog for Folkhälsomyndigheten, Anders Tegnell, i al for lang tid ikke har villet erkende, at de tog fejl af coronavirussen.

Sidste forår, da coronaepidemien for første gang ramte Europa, troede Tegnell og den svenske sundhedsstyrelse ikke, at situationen ville udvikle sig til en pandemi.

- Jeg har fra dag ét modsagt Anders Tegnell og kunne se, at der ikke var styr på coronavirussen i udlandet, siger Björn Olsen til TV 2.

Derfor tog Sverige - ifølge professoren - alt for let på håndteringen af den spirende sundhedskrise.

- Den svenske regering var både døv og blind overfor, at en pandemi kunne ramme Sverige, lyder det.

Han fortæller, at de fagfolk som protesterede og havde en anden opfattelse end de svenske sundhedsmyndigheder blandt andet blev kaldt for 'dommedagsprofeter' og 'hobby-epidemiologer'.

Professoren med de danske aner mener, at den svenske sundhedsstyrelse med Anders Tegnell i spidsen nægtede at forholde sig til realiteterne og dermed blev blind over for pandemiens udbredelse.

Han kalder begrebet kognitiv dissonans, som dækker over, at myndighederne stoppede med at opføre sig rationelt.

- Jo mere man bliver overbevist om, at man har fejlet, desto mere sikker bliver man i sin sag, lyder analysen fra Björn Olsen om Anders Tegnell og co.

Fire afgørende grunde til smittespredning

Sverige er det land i Norden under pandemien, der med afstand har haft flest coronarelaterede dødsfald.

Ifølge tal fra Johns Hopkins University har Sverige ved udgangen af april oplevet 13.882 covid-19-relaterede dødsfald, mens Danmark til sammenligning har haft 2468.

Set i forhold til størrelsen af de enkelte befolkninger i de nordiske lande har der været mere end tre gange så mange coronarelaterede døde i Sverige sammenlignet med Danmark og hele ti gange så mange døde som i Norge.

Professor Björn Olsen mener, at Sverige overordnet set har begået en lang række fejl i håndteringen af coronakrisen.

Han fremfører disse fire afgørende grunde til, at Sverige har klaret sig så dårligt gennem coronapandemien:

Sundhedsmyndighederne troede fejlagtigt, at flokimmunitet var let at opnå Der gik lang tid, før myndighederne erkendte, at virus er luftbåren Sundhedsmyndighederne havde en meget liberal tilgang til nedlukning, som længe var ikke-eksisterende Fravalg af brug af mundbund i det offentlige rum igennem det første års tid af pandemien

Sverige er verdens mest liberale folk

Björn Olsen, professor og overlæge i infektionssygdomme ved Uppsala Universitet En ud af ti bruger mundbind

Den svenske Folkhälsomyndighet har de seneste måneder formået at forandre sig en smule til det bedre og har i højere grad erkendt realiteterne omkring coronavirus i landet, lyder det anerkendende fra Björn Olsen.

Men det er sket med små skridt og først fra omkring julen 2020, hvor det blev til en anbefaling, men ikke et decideret krav, at bære mundbind visse steder i det offentlige rum - blandt andet i den kollektive trafik i myldretiden.

Det er dog meget få svenskere, der i realiteten overholder myndighedernes anbefalinger.

- I supermarkederne og i den offentlige transport er det kun i omegnen af en ud af ti, som bruger mundbind, lyder vurderingen fra Björn Olsen.

Sveriges håndtering af coronapandemien har betydet, at store dele af samfundet som skoler og daginstitutioner har været åbne, og samtidig har offentligt ansatte gået på arbejde, som før sundhedskrisen ramte.

Den svenske strategi med meget få restriktioner og et frit og åbent land under coronakrisen passer imidlertid perfekt til den svenske mentalitet.

- Sverige er verdens mest liberale folk og de mest liberalistisk tænkende, siger Björn Olsen.

Der er ikke styr på smittespredningen i Sverige

Jesper Zølck, nordiske korrespondent for TV 2 Restriktioner forlænges

Torsdag kom det frem på et pressemøde med den svenske regering, at restriktionerne i Sverige bliver forlænget. Her bebudede Sveriges statsminister, Stefan Löfven, at de nuværende restriktioner løber til 17. maj.

Den oprindelige plan var ellers, at restriktionerne skulle være lempet fra 3. maj, men det har en øget smittespredning sat en stopper for.

Restriktionerne omfatter blandt andet de svenske spisesteder, butikker samt afholdelsen af kultur- og sportsbegivenheder.

- Det er meget hårdt, men nu er vi i opløbet, og det er vigtigt at holde fast, hjælpe hinanden og holde ud, sagde Löfven.

Et maratonløb

Coronasmittens tredje bølge presser i øjeblikket det svenske sygehusvæsen til det yderste, da der ligger mere end 400 patienter på intensiv. Til sammenligning er der i Danmark aktuelt 42 indlagte på intensiv.

- Kurven peger lodret opad, lød det onsdag fra generaldirektør i Socialstyrelsen, Olivia Wigzell.

Ifølge TV 2s nordiske korrespondent, Jesper Zølck, står det slemt til i Sverige med den nuværende coronasituation.

- Der er ikke styr på smittespredningen i Sverige, siger Jesper Zølck.

Han fortæller, at antallet af intensivpatienter i Sverige er højere end under anden bølge, og samtidig er der ikke for alvor tegn på, at presset er aftagende.

Derfor er forholdene i Sverige bekymrende, mener korrespondenten.

Det svenske folk må væbne sig med tålmodighed lidt endnu i forhold til restriktionerne, siger Anders Tegnell, og han sammenligner den nuværende situation med et maratonløb.

- Vi har kæmpet med coronavirussen i mere end et år, og det ville være meget trist, hvis vi snubler, når nu vi kan se målstregen foran os, siger Tegnell til Aftonbladet.

Statsepidemilogen mener, at det i midten af maj vil være muligt at lempe på restriktionerne.

Björn Olsen er ikke lige så optimistisk.

For den nuværende tredje bølge af coronavirus i Sverige kan let komme til at vare længere, end regeringen og sundhedsmyndighederne regner med.

- Den kan let strække sig ind i juni. Det skyldes det fortsatte høje niveau af coronasmitte og spredningen til alle dele af samfundet samt nye coronamutationer, siger Björn Olsen.

Obligatorisk mundbind

Overlægen fra Uppsala Universitet mener, at svenskerne i pandemiens begyndelse stolede blindt på, hvad Tegnell og co. sagde og udstak af retningslinjer.

Samtidig var de svenske lovgivere meget tavse om coronasituationen.

- Helt frem til efteråret 2020 var politikerne nærmest usynlige. I lang tid var Tegnells ord lov, siger Björn Olsen.

Nu har politikerne oppet sig, mener professoren, og samtidig er medierne begyndt at kaste et kritisk lys over den svenske håndtering af coronakrisen. Noget der i lang tid var fuldstændigt fraværende, mener Björn Olsen.

Hvis Sverige hurtigst muligt skal ud af krisen, bør det ifølge Björn Olsen være obligatorisk at bruge mundbind inden for på alle offentlige steder.

- Man bør også lukke skolerne ned og skære kraftigt ned i antallet af personer, som man ser, lyder rådene fra professoren.

TV 2 har forsøgt at få Anders Tegnell til at forholde sig til kritikken, men statsepidemiologen har ikke ønsket at stille op til interview.

Landsdommer Michael Kistrup bliver formand for granskningskommissionen.

Det oplyser Folketingets Granskningsudvalg i en pressemeddelelse. Heri står der, at et kommissorium for kommission en nu står klart.

Kommissionen har til opgave at kulegrave regeringens håndtering af minksagen.

- Med granskningen af minksagen skriver Folketinget historie. Det er første gang, vi bruger et nyt parlamentarisk redskab til en sag, der har påkaldt sig kritisk opmærksomhed, siger Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S) i pressemeddelelsen.

Ikke en klassisk undersøgelseskommission

Det er alle partier i Folketinget, som sidste år blev enige om en granskningskommission, som altså bliver den første af sin slags i Danmark.

Den nye type undersøgelse er ikke som en klassisk undersøgelseskommission, som man kender det fra andre meget omtalte sager.

Her er der tale om en undersøgelsesform, der er mere vidtgående end for eksempel en advokatundersøgelse med udelukkende skriftlige svar.

Kommissionens arbejde skal være afsluttet om et år. Og herefter skal landsdommer Michael Kistrup aflevere arbejdet til Folketinget.

Minksagen

Michael Kistrup stod i sin tid i spidsen for Irak- og Afghanistankommissionen. Juraprofessor Helle Krunke fra Københavns Universitet og advokat Ole Spiermann fra firmaet Bruun & Hjejle sidder ligeledes i kommissoriet.

Minksagen består af, at regeringen anført af statsminister Mette Frederiksen (S) 4. november sidste år meldte ud, at alle mink i Danmark skulle slås ned.

Alle mink skulle aflives, fordi der var fundet mutationer af covid-19 i mennesker spredt fra mink. Det kunne få konsekvenser for kommende vacciner. Det sagde regeringen.

Få dage efter kom det dog frem, at der ikke var hjemmel i loven til den beslutning.

Skal være afsluttet indenfor 12 måneder

Det førte til anklager om, at regeringen havde udstedt - og myndighederne eksekveret - en ulovlig ordre. Sagen førte til, at Mogens Jensen (S) gik af som fødevareminister.

De borgerlige partier havde krævet en undersøgelseskommission. Her sidder en dommer for bordenden, og her kan ministre og embedsfolk indkaldes som vidner. Dette lader sig også gøre i granskningskommissionen.

Fra både rød og blå blok er der enighed om, at granskningskommissionen mest af alt minder om en undersøgelseskommission.

Den store forskel er dog, at kommissoriet for granskningskommissionen er forankret i Folketinget. Og at arbejdet skal være afsluttet inden for 12 måneder.

Det er altså ikke som normalt i en undersøgelseskommission forankret i Justitsministeriet, hvor en kommissions arbejde i nogle tilfælde kan vare i flere år.