Sverige skubber vaccinationskalenderen med tre uger. Alle voksne svenskere ventes nu tilbudt første stik 5. september. Det oplyser socialminister Lena Hallengren fredag på et pressemøde.

Den hidtidige forventning var, at alle havde fået første stik 15. august.

- Justeringen bygger først og fremmest på, at Folkhälsomyndigheten anbefaler en fortsat pause af anvendelsen af Janssen-vaccinen for hele befolkningen, og prognosen kan ændres frem og tilbage i tid, siger socialminister Lena Hallengren.

Janssen-vaccinen er den, vi i Danmark typisk kender som vaccinen fra Johnson & Johnson.

Sverige har ligesom Danmark sat brugen af vaccinen på pause, mens man afventer yderligere oplysninger om risikoen for alvorlige bivirkninger.

- Det er vigtigt at lade ekspertisen afgøre, hvordan vi anvender vaccinen. Det er utrolig vigtigt for det svenske folk, at man kan føle sig tryg, når man vaccineres, siger Hallengren.

Verdenshandelsorganisationen WTO skal fredag drøfte et forslag om at suspendere vaccinepatenter, så verdens fattigste lande hurtigere og billigere kan få adgang til vacciner.

Sydafrika og Indien står bag forslaget, som skal diskuteres, mens netop Indien er hårdt ramt af coronavirus.

- Tilbage i oktober var Indien sammen med Sydafrika blandt de lande, der fremsatte forslaget om midlertidigt at fjerne patenter. Havde man gjort det, havde der formentlig været en meget højere grad af vaccineproduktion, siger Trine Pertou Mach, der er politisk chef i ulandsorganisationen Oxfam Ibis.

Hun siger, at det primært er lande i EU, Nordamerika samt Japan og Schweiz, der slår bremserne i i forhold til at lempe patentreglerne, der umuliggør, at andre end ejerne – i dette tilfælde er det medicinalvirksomhederne – har lov til at fremstille for eksempel coronavacciner.

Over 100 lande støtter forslaget, siger hun.

- Vi er nødt til at få den her pandemi under kontrol og kan på en eller anden måde ikke få ammunitionen ud til fronten, så derfor er vi nødt til at fjerne de intellektuelle rettigheder, der bremser det.

Kan ikke købe vacciner, selvom pengene er der

På hospitalerne i New Delhi er kapaciteten opbrugt, men spredningen af virus viser ingen tegn på at stoppe. Fredag blev der igen slået smitterekord, og flere indiske delstater melder nu også om mangel på vacciner.

- Vi har ikke vacciner lige nu. Vi har bestilt dem fra virksomhederne, og vi melder ud, så snart vi får dem, siger Satyendar Kumar Jain, sundhedsminister i New Delhi.

Banna Gupta, sundhedsminister i provinsen Jharkand, stemmer i:

- Vi har modtaget ordren om at vaccinere personer over 18 år. Men vi kan ikke engang købe vaccinerne, selvom vi har pengene.

Danmarks ambassadør i Indien, Freddy Svane, siger til TV 2, at han ikke oplever diskussionen om, hvorvidt patentet på coronavacciner bør fjernes eller ej.

Han peger samtidig på, at Indien er verdens største vaccineproducent.

- Nu har fortvivlelse og pessimisme aldrig løst mange problemer, så på trods af det triste billede har Indien nogle styrker og er gode til at få rettet op. Der er en enorm indsats, der er gået i gang (for at afbøde krisen, red.), og den sker også med støtte udefra, siger Freddy Svane.

Godt 208.000 personer er døde med coronavirus i Indien, viser tal fra Johns Hopkins University. Flere eksperter peger dog på, at det reelle dødstal er langt, langt højere.

Andre løsninger

Flemming Konradsen, der er professor i global sundhed på Københavns Universitet, siger, at selvom diskussionen om patenter på medicinske produkter er vigtig, ville det ikke gøre en stor forskel at lempe dem helt.

- Vi hører, at der er virksomheder i Indien, der er interesserede i at omlægge produktionen, men vi hører også, at der er en række kemikalier, udstyr og andre leverancer, der mangler. Så det er ikke kun opskriften, men også en løbende tilstrømning af komponenter, der indgår i vaccineproduktionen, der ikke er til stede, siger han.

Han peger på, at USA eksempelvis har et forbud mod at eksportere nødvendige komponenter, der skal indgå i produktionen af coronavaccinen, og det vanskeliggør også at sætte fuld kraft på fremstilling af vaccinerne i eksempelvis Indien.

I stedet bør politikere i rige lande stille krav til medicinalvirksomheder om at opbygge produktionskapacitet i andre områder end i den rige del af verden, siger han. Især da regeringer i mange lande støtter medicinalvirksomheder med store summer til forskning og udvikling af ny medicin.

Presset fra politikerne på virksomhederne skal øges, siger han.

Men her og nu har han en anden idé til, hvordan man kan afhjælpe situationen.

- Vi skal frigive en større del af den vaccinekvote, som vi har købt i Europa, Nordamerika, Japan eller andre steder til lavindkomstlande og støtte opbygning af produktion, udrulning af vacciner og forbedring af infrastruktur. Det kan kun gå for langsomt, siger Flemming Konradsen.

Efter en krævende sæson sidste år med covid-19 er optimismen i Djurs Sommerland stor forud for sæsonåbningen i dag, fredag.

Og det er, selvom coronapandemien også kommer til at sætte sit aftryk hos forlystelsesparken ved Nimtofte på Djursland i år.

- Sidste år kæmpede vi med covid-19 og alle de udfordringer, der fulgte med. Med en senere åbning og en sommerpakke, som vi ikke var en del af, blev det da heller ikke den sæson, vi oprindeligt havde håbet på. Når det er sagt, så klarede vi os alligevel fornuftigt igennem sæsonen, siger Henrik B. Nielsen, administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Han fortsætter:

- Med de erfaringer, vi har med i bagagen, og de restriktioner, der gælder for den kommende sæson, er vi positive i forhold til den kommende sæson. Selvom vi selvfølgelig helst ville være foruden pandemien.

Ligesom i landets andre forlystelsesparker gælder der også i Djurs Sommerland en række coronarestriktioner, der skal overholdes.

Det gælder blandt andet, at alle fra 12 år og op skal bære mundbind i forlystelser, butikker og på restauranter og toiletter, ligesom alle over 15 år skal kunne fremvise en maksimalt 72 timer gammel negativ test eller coronapas.

- Vores setup i parken fungerede rigtig godt sidste år. Desuden er det jo også blevet en del af vores hverdag, at vi bliver testet og bruger mundbind.

Og selvom dette år også bliver præget af diverse restriktioner, så tyder det på, at mange trænger til at komme ud og lave noget efter lang tid med begrænsede muligheder.

I hvert fald melder Djurs Sommerland, at de forud for sæsonen har solgt et rekordstort antal sæsonkort.

Og ifølge direktøren kan gæsterne se frem til frit valg på forlystelseshylderne:

- Derudover er det positivt, at alle forlystelser kan køre på normal vis i år, siger Henrik B. Nielsen.

Der er cirka 650 ansatte i Djurs Sommerland under åbningsperioden, som har til opgave at tage sig af de cirka 800.000 gæster.

Smittetallet er den seneste måneds tid eksploderet i Tyrkiet, og nu forbereder tyrkerne sig på 18 dages total nedlukning, der træder i kraft torsdag og varer til 17. maj.

Det er Tyrkiets første landsdækkende nedlukning under coronapandemien.

Flere steder i landet er der meldinger om lange køer ved butikkerne og hamstring af forskellige varer. Især alkohol er i høj kurs, da myndighederne har indført total spiritusforbud under nedlukningen.

Nedlukningen betyder desuden, at borgere ikke må rejse fra en by til en anden uden først at indhente officiel tilladelse.

Derudover er der almindelige restriktioner, som man kender fra andre lande, hvor det kun er de essentielle butikker, der må holde åbent.

Nedlukningen kommer alt for sent

Sultan Coban er opvokset i Danmark, men har siden 2015 boet i Istanbul, hvor hun arbejder som freelancejournalist.

Hun fortæller, at både eksperterne og tyrkerne på gaden er enige om, at beslutningen om en nedlukning kommer alt for sent.

- Det er ikke nemt at tale frit om situationen i Tyrkiet. Så det er ikke mange, der tør være kritiske – i hvert fald ikke på mainstream-kanalerne hernede. Men jeg har hørt flere sige, at man ikke kan regne med de officielle tal, og at de formentlig er langt, langt højere, siger Sultan Coban til TV 2.

Har præsident Erdogan ikke skudt sig selv i foden, når han ender med så hård en nedlukning et år inde i pandemien?

- Det kan man sige. Man kan også sige, at hvis Tyrkiet kan komme ud på den anden side af den her nedlukning med et land, hvor smittetallet er under kontrol, så man kan åbne op for turismen, så kan det vise sig at være en sejr.

Hun fortæller videre, at tyrkerne er bekymrede forud for nedlukningen, fordi regeringen ikke har hjælpepakker på vej til de mange tyrkere, der bliver ramt økonomisk.

Hvorfor gik det så galt?

På dette tidspunkt sidste år blev Tyrkiets håndtering af epidemien set som en succeshistorie, og landets myndigheder blev rost af Verdenssundhedsorganisationen, WHO, fordi man havde været hurtig til at indføre de nødvendige restriktioner.

Men så snart myndighederne lempede på restriktionerne, ramte en ny smittebølge Tyrkiet.

Præsident Recep Tayyip Erdogans regering vendte på en tallerken og genindførte restriktionerne i starten af april, men da var det allerede for sent.

Og siden er smittetallet kun gået én vej - op.

I april er det samlede antal smittede indtil videre over 1,4 millioner - det er et gennemsnit på 51.200 smittede om dagen. Siden 18. april har været over 300 daglige coronarelaterede dødsfald.

I alt har Tyrkiet registreret 4,7 millioner smittetilfælde og lige under 40.000 coronarelaterede dødsfald.

Tyrkiet er dermed et af de lande, der er hårdest ramt af pandemien på verdensplan – og er nu det land i Europa med den højeste smitterate.

Mere fart på vaccinationerne

Sundhedseksperter i Tyrkiet er enige om, at den nye smittebølge skyldes, at myndighederne lempede restriktioner for tidligt. Det skriver BBC.

Samtidig har udrulningen af vaccinerne i Tyrkiet ikke været hurtig nok. Ud af landets 82 millioner indbyggere, har 22 millioner fået det første stik.

- Vi bliver nødt til at sætte mere fart på vaccinationerne og må også inkludere Sinovac (kinesisk vaccine, red.) og Sputnik V (russisk vaccine, red.), sagde Tyrkiets sundhedsminister Fahrettin Koca for nylig.

Sundhedsmyndighederne mener, at især den britiske coronavariant er skyld i, at smitteraten er steget så markant i Tyrkiet.

En vaccine til børn ned til 12 år fra vaccineproducenterne Pfizer/BioNTech kan muligvis være på trapperne.

Det bekræfter den administrerende direktør hos BioNTech, Ugur Sahin, ifølge The Guardian. Han fortæller, at vaccinen bør være klar fra juni.

- I juli kan vi forvente at have resultater for 5-12-årige og i september for yngre børn. Evalueringerne tager mellem fire og seks uger. Hvis alt går vel, og så længe vores data er blevet analyseret på det tidspunkt, kan vi indsende en ansøgning om godkendelse af vaccinen for alle børn i disse aldersgrupper i flere forskellige lande, siger han.

Indtil videre er coronavaccinen godkendt til brug til mennesker fra 16 år og op.

Vacciner til børn kan blive en realitet i Danmark

Vaccinen har i et forsøg vist en effekt på 100 procent i forhold til at beskytte børn mellem 12 og 15 år mod coronavirus. Derfor meldte Pfizer i marts ud, at de ville ansøge om at få vaccinen godkendt til børn i netop denne aldersgruppe.

Selskabet tester desuden deres vaccine på babyer helt ned til seks måneder.

Som det er nu, er børn under 16 år ikke en del af det danske vaccinationsprogram, fordi hverken Moderna-vaccinen eller Pfizer-vaccinen, som vi bruger herhjemme, er godkendt til børn.

Det kan dog blive en realitet, at børn kan tilbydes en vaccine, skriver Statens Serum Institut på deres hjemmeside.

- Efterhånden som vi får mere viden om både effekt og bivirkninger blandt børn og unge, er det muligt, at vi på et senere tidspunkt kan vaccinere børn og unge, skriver instituttet.

Vigtigt for flokimmuniteten

Og det giver god mening at vaccinere børn, har Ole Frilev Olesen, som er ph.d. og direktør i European Vaccine Initiative, tidligere sagt til TV 2.

Det er der mindst to grunde til.

- For det første for børnene og de unges egen skyld, for selvom de variationer af covid-19, vi ser cirkulere i samfundet lige nu, har vist sig at være forholdsvist risikofrie og milde overfor børn og unge mennesker, er det bestemt ikke nogen garanti for, at det vil fortsætte i fremtiden.

- Den anden grund til, at vi skal gøre det, er, at vi skal opbygge flokimmunitet. For at opnå flokimmunitet skal mellem 70 og 90 procent af befolkningen være vaccineret eller immune overfor coronavirus, sagde Ole Frilev Olesen i marts.

Mens vi stadig venter på, at forårsvarmen endelig kommer til Danmark, har grækerne på Kreta i nat nok efterspurgt en lille smule kulde.

Den græske ø gennemlever netop nu en historisk hedebølge, og natten til torsdag blev den varmeste aprilnat nogensinde i Europa målt, da en målestation registrerede intet mindre end 30,7 grader.

Det er måske mere behageligt at sove i de temperaturer, vi har herhjemme, så.

Velkommen til dagens overblik.

Alarmfirma anmeldt for at overdrive trusler

Alarmfirmaet Verisure er blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden.

Ifølge ombudsmanden har Verisure lavet ulovligt telefonsalg og vildledt forbrugerne til at tro, at der var en trussel mod deres hjem i deres nabolag.

Blandt andet mener Forbrugerombudsmanden, at Verisure har oplyst eller givet indtryk af, at der har været mange indbrud i forbrugernes områder, selvom det ikke er korrekt.

Alarmfirmaet er desuden blevet anmeldt for ulovlige opkald til 57 forbrugere samt to enkeltmandsvirksomheder, der står på Robinsonlisten, som giver markedsføringsbeskyttelse.

Oldgammel anmeldelse smider kultfilm ud af prestigeklub

En ikonisk filmklassiker fra 1941 har mistet sin plads i den prestigefyldte klub for film, der ikke har fået nogen dårlige anmeldelser.

Orson Welles ’Citizen Kane' havde indtil for nyligt fået intet mindre end 116 anmeldelser, der alle var positive. Men en 80 år gammel artikel fra Chicago Tribune har nu vendt op og ned på filmens status.

'Citizen Kane' er interessant, anderledes og faktisk bizar nok til at blive udstillet på et museum, står der blandt andet i anmeldelsen.

Filmen har haft en score på 100 procent på siden ’Rotten Tomatoes’, der samler filmanmeldelser, men fremover vil filmens score være 99 procent.

Orson Welles’ klassiker er skubbet af pinden, men der er stadig en lang række andre film, der kan bryste sig af en score på 100 procent.

Det gælder blandt andre 'Paddington 2', de to første 'Toy Story'-film, 'The Terminator', 'Before Sunrise' og 'Man on Wire'.

Det ser fornuftigt ud for den danske økonomi

Sådan lyder budskabet fra Danmarks finansminister Nicolai Wammen (S).

Ifølge ministeren er der stadig store udfordringer i dansk økonomis fremtid, men udsigterne er nogenlunde.

Danmarks økonomi forventes at vokse med 2,1 procent i 2021 og 3,8 procent i 2022.

Vækstudsigterne til 2022 vil ifølge Finansministeriet være den højeste BNP-vækst i 15 år, og samtidig blev underskuddet på de offentlige finanser i 2020 mindre end forventet.

Bankerne beder Kollerup passe sig selv

Efter erhvervsminister Simon Kollerup (S) tirsdag langede ud efter landets banker og deres negative renter, siger brancheorganisationen Finans Danmark nu, at han skal blande sig uden om.

- Det er ikke i samfundets eller kundernes interesse med politisk indblanding i prisfastsættelsen – og vi er nødt til at sige fra nu, siger administrerende direktør Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Men Simon Kollerup står ved sin kritik om, at bankerne skal stoppe med at sænke grænsen for, hvornår danskerne skal betale negative renter.

For grænsen er allerede blevet sænket fra 750.000 kroner til 100.000 kroner, siger han.

- Jeg vil insistere på, at der må og skal være en rimelighed i forholdet mellem bank og den almindelige kunde, lyder det fra ministeren.

Johnson & Johnson-beslutning udskydes

Der er én vaccine, som Danmark er mere afhængig af end nogen anden: Vaccinen fra Johnson & Johnson.

Vi har bestilt flere millioner vacciner, og man skal kun give ét stik med den, før den virker. Hvis den bliver taget ud af planerne, kan det rykke vaccinationsplanerne flere uger.

Og lige nu er dens fremtid usikker. For der er fundet få tilfælde af blodpropper i forbindelse med vaccinen, meget lig AstraZeneca, dog i et langt mindre omfang.

Det var meningen, at de danske myndigheder ville melde ud torsdag, hvad planen for Johnson & Johnsons fremtid var. Men beslutningen er blevet udskudt.

Det meddelte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, lød det fra Magnus Heunicke.

Oppositionen anklager regeringen for at finde på dårlige undskyldninger for at undgå yderligere genåbning.

***

Lige nu står der knap 40.000 doser af Johnson & Johnson-vaccinen i danske køleskabe, og i løbet af de næste to uger vil endnu 150.000 doser komme ind over grænserne.

Men indtil videre har nul danskere fået vaccinen.

Blandt Johnson & Johnson-vaccinerede amerikanere har en sjældent bivirkning vist sig, og derfor har de danske myndigheder sat vaccinen på pause - selvom USA og EU har vurderet, at dens fordele opvejer dens risici.

Hvad vaccinens danske skæbne bliver, bliver der taget stilling til i løbet af næste uge. Mens vi venter på det, kan du blive klogere på fem mulige udfald:

Scenarie 1: Vi ruller Johnson & Johnson ud til alle

Første scenarie er, at vaccinen bliver rullet fuldt ud. Så vil man fra den ene dag til den anden have en ekstra kandidat i den danske vaccinevifte, og det vil sætte skub i udrulningen - særligt fordi Johnson & Johnson kun kræver et enkelt stik for fuld effekt.

- Så kommer der virkelig gang i vaccinebutikken, siger Søren Riis Paludan, der er professor i immunologi på Aarhus Universitet.

Der er dog risiko for, at AstraZeneca vil spøge i nogle danskeres baghoved, hvis de får en invitation til et stik med Johnson & Johnson-vaccinen, påpeger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet.

Det kan skabe en udfordring for de danske myndigheders kommunikation.

- Man kan risikere, at en del vil sige nej, fordi de er utrygge, siger han.

Scenarie 2: Vi ruller Johnson & Johnson ud til nogle grupper

Måske ender det med, at det kun bliver nogle af os, der får tilbudt vaccination med Johnson & Johnson-doser.

For hvis myndighederne ud fra alskens demografisk data kan se, at nogle aldersgrupper, køn eller noget tredje er særligt udsatte, frifinder det nemlig resten.

- Så lægger man et snit, hvor fordele overstiger risikoen ved vaccinen, siger Søren Riis Paludan.

Blandt de 15 amerikanske tilfælde har der været en overvægt af kvinder under 50 år, men det kan ifølge Jan Pravsgaard Christensen også have noget at gøre med, at den er givet til flere yngre kvinder.

Scenarie 3: Vaccinen bliver frivillig

En tredje mulighed er, at Johnson & Johnsons vaccine bliver givet til dem, der vil have den. Den model blev diskuteret i forbindelse med AstraZenecas vaccine, men indtil videre har partierne ikke kunnet finde frem til en endelig løsning.

Men ifølge Søren Riis Paludan skal scenariet også i spil i forbindelse med Johnson & Johnson.

- Den her mulighed bør man bestemt også overveje. Det vil være attraktivt, at vi kan gøre brug af de syv millioner doser, vi har bestilt, når de rapporterede bivirkninger er så sjældne, siger han.

Scenarie 4: Den bliver droppet

Det kan også ende med, at vaccinen bliver strøget fra den danske vaccinationsplan, som det var tilfældet med AstraZeneca.

Den model bliver en realitet, hvis de sjældne blodpropper, der har vist sig på den anden side af Atlanten, vejer for tungt.

Sygdomsbilledet ligner det, man har set hos AstraZeneca-vaccinerede, men hyppigheden er forskellig: Risikoen ved AstraZenecas vaccine ligger omkring én ud af 40.000 vaccinerede, mens det for Johnson & Johnson er omkring ét tilfælde per 500.000 vaccinerede.

- Med andre vacciner, hvor risikoen var så lille, så ville det være good enough for works. Men her er jeg virkelig splittet. Og det er umuligt ikke at se det her upåvirket af AstraZeneca-vaccinen, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger også på, at vi har to alternativer i form af Moderna og Pfizer/BioNTechs vacciner og en god kontrol med epidemien.

- Det kan ende med, at to-tre personer vil dø af bivirkninger, selvom de ikke ville være blevet alvorligt syge af covid-19. Det er den vurdering, myndighederne skal lave, siger han.

Men man skal passe på med at putte Johnson & Johnson i samme kategori som AstraZeneca, mener Søren Riis Paludan. For hyppigheden af de sjældne blodpropper er meget lavere, og så ville den meget hurtigt fremme vaccineudrulningen, fordi den kun kræver ét stik.

- Man skal huske proportionerne i det her. AstraZeneca blev talt op i det røde felt, og det smitter af på Johnson & Johnson nu, siger han.

Scenarie 5: Pausen forlænges

En femte mulighed er, at pausen, der ind til nu har varet to uger, bliver forlænget endnu en gang.

- Myndighederne kan også vurdere, at de skal bruge mere tid. Så lurepasser man lidt og ser, om der dukker mere data op, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Den model er Søren Riis Paludan dog kritisk over for.

- Et eller andet sted er det jo lidt en krystermetode. At vi sidder trygt og venter på, om vi ser, at flere får bivirkninger andre steder i verden, siger han.

Ifølge ham vil en forlænget pause også rejse et etisk spørgsmål:

- Sat på spidsen kan man spørge sig selv: Hvor længe kan man se på uden at tage ansvar? Der - vil jeg mene - kommer et tidspunkt, hvor Danmark må komme ind i kampen og tage sin del af ansvaret for at indsamle erfaringer, siger Søren Riis Paludan.

Spørgsmålet om tid

TV 2 har været i kontakt med Sundhedsstyrelsen og spurgt, hvad det vil betyde for den danske vaccinationskalender, hvis Johnson & Johnson bliver droppet.

Styrelsen ønsker ikke at kommentere på det, inden de har meldt noget ud om vaccinen. Men tidligere har SST fortalt til Berlingske, at vaccineprogrammet vil blive udskudt tre uger.

De tre uger vil betyde, at alle voksne danskere først er blevet tilbudt en vaccination mod coronavirus i slutningen af august. Jan Pravsgaard mener, at en udsættelse i den størrelsesorden lyder overskuelig.

Særligt fordi man nu har strukket afstanden mellem de to vaccinationer, så flere danskere hurtigere kommer i gang med vaccinationerne.

- Hvis det handlede om månedsvis, så var situationen værre. Men her vil jeg trække ordsproget: "Hastværk er lastværk", for vi skal nok nå i mål, siger Jan Pravsgaard Christensen

Forsinkelsen er ifølge Søren Riis Paludan "til at leve med". Men alligevel vil det ikke være umærkeligt for os, hvis Johnson & Johnson forsvinder ud af vaccineplanerne.

- Det er ikke hvilke som helst tre uger. Det ligger midt i sommerferien, og store dele af verden omkring os vil være åbne igen, siger han.

Indiens milliardstore befolkning er netop nu hårdt ramt af coronasmitte.

De daglige dødstal ligger rekordhøjt på over 3000 om dagen, og i denne uge rundede landet 200.000 officielt registrerede coronarelaterede dødsfald.

Men samtidig tyder meget på, at de reelle dødstal kan være meget højere end de officielle.

Det skyldes dels, at mange covid-19-patienter aldrig kommer på hospitalet eller får konstateret en dødsårsag.

Dels, at de indiske myndigheder tilsyneladende bevidst underdriver antallet af døde.

- Data bliver fuldstændig forvredet. Ud fra alle de modeller vi har opstillet, er det vores opfattelse, at det sande dødstal er to til fem gange større end det officielle, siger den indisk-amerikanske professor i epidemiologi Bhramar Mukherjee fra universitetet i Michigan til New York Times.

Optælling på krematorier

Der er mange eksempler på, at dødstallene ikke bliver rapporteret korrekt.

Dagbladet Sandesh i den indiske Gujarat-provins satte sig tidligere på måneden for at kontrollere de officielle dødstal i nogle af provinsens største byer. På dage, hvor det officielle tal for corona-relaterede dødsfald lå mellem 73 og 121, kunne avisen efter besøg på krematorier og begravelsespladser dokumentere gennemsnitligt 610 dødsfald om dagen.

En tilsvarende undersøgelse i byen Bhopal afslørede en endnu større forskel. Her lå det samlede officielle tal for en 13 dages periode i april på 41 coronarelaterede dødsfald, mens sammentællingen på krematorier og begravelsespladser viste over tusind dødsfald.

- Mange dødsfald bliver ikke registreret, og antallet stiger for hver dag, siger en læge i Bhopal, doktor G C Gautam, til New York Times.

Han forklares myndighedernes underregistrering med, at "man ikke ønsker at skabe panik".

En medarbejder ved et af delstatens store krematorier forklarer, at man efter ordre ovenfra aldrig skriver covid-19 eller corona på dødsattesterne.

- Sygdom. Sygdom. Sygdom. Det er det, vi skriver, forklarer medarbejderen, Suresh Bhai.

Straffes for at udsprede rygter

Samtidigt er der også flere meldinger om, at myndighederne forsøger at undertrykke historier om svigt i landets hospitalssystem.

Blandt andet meldes om overfyldte hospitaler, mangel på intensivpladser og mangel på ilt til syge patienter, men myndighederne forsøger at undertrykke klagerne.

I delstaten Uttar Pradesh blev en ung mand ved navn Shashank Yadav tirsdag sigtet for at sprede rygter, der havde til hensigt at "skabe frygt eller ophidselse".

Hans forbrydelse var, at han på Twitter havde efterlyst ilt til sin døende bedstefar, skriver avisen Indian Express.

Politiets hårde linje overfor "rygter" har opbakning fra delstatens førsteminister, Yogi Adityanath, der tidligere har krævet, at enhver, der spreder "propaganda eller rygter", skal have sine ejendele konfiskeret, skriver BBC.

Der har været mange historier fremme om, at ilt bliver solgt på det sorte marked, eller at patienter i værste fald dør på grund af mangel på ilt.

De historier har myndighederne gentagne gange afvist, skriver The Guardian:

- Lad os nu ikke være nogle grædekoner. Indtil videre har vi sikret, at ingen i dette land har stået uden ilt, udtalte den indiske vicestatsadvokat Tusha Mehta eksempelvis i sidste uge i den indiske højesteret.

Torsdagens drøftelser mellem regeringen og Folketingets partier om genåbning førte ikke til nogen aftale.

Og det bekymrer Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

- Regeringen bliver ved med at finde på nye årsager til, at det ikke kan lade sig gøre at åbne mere. Det synes jeg ikke, man kan være bekendt. Særligt ikke over for vores børn og unge, siger Venstres formand til TV 2.

Forud for mødet havde et flertal uden om regeringen krævet børn og unge tilbage i skole i næste genåbningsfase, der efter planen begynder 6. maj.

Melding om Johnson-vaccine udskudt

Men sundhedsminister Magnus Heunicke (S) meddelte lige inden mødet, at der ikke vil blive truffet nogle endelige beslutninger torsdag, fordi der ikke er en afklaring på, hvad der skal ske med vaccinen fra Johnson & Johnson.

Meldingen fra Sundhedsstyrelsen havde ellers ind til da været, at der ville komme nyt om den pauserede vaccine i denne uge. Men det er nu rykket til, at det først kommer i næste uge.

Ifølge Magnus Heunicke hænger vaccine og genåbning tæt sammen, og derfor genoptages de politiske drøftelser om genåbning også først mandag og tirsdag i næste uge.

- Den (beslutningen om brug af Johnson & Johnson-vaccinen, red.) har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

- Vi kan ikke sidde og stirre ind i væggen

Hos Venstre mener Jakob Ellemann-Jensen dog godt, at partierne allerede torsdag kunne have besluttet, at eleverne skal tilbage i skole på fuldtid fra i næste uge.

- Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig, men ikke det eneste vigtige. Vi skal huske på, at de ældste og mest sårbare i vores samfund er vaccineret. Og så nytter det ikke noget, at resten af samfundet sidder og stirrer ind i væggen og venter på, at alle er vaccineret, siger han.

Overrasket DF-formand

Vaccinen fra Johnson & Johnson kræver kun ét stik og er den vaccine, som Danmark har bestilt flest af. Men de danske sundhedsmyndigheder har ikke taget den i brug endnu og er for øjeblikket ved at undersøge den efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, fortæller, at partilederne på mødet har fået en gennemgang af, hvad det betyder for vaccinationskalendren, hvis vaccinen fra Johnson & Johnson ender med ikke at blive taget i brug. Og han er overrasket.

Ifølge DF-formanden vil et farvel til vaccinen stort set ikke forsinke tidspunktet for, hvornår alle over 50 år er tilbudt vaccine. Og for den sidste gruppe, dem mellem 30 og 34 år, vil den nuværende plan, hvor de får tilbudt vaccine først i august, kun blive forsinket et par uger, lyder det.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Det flugter godt med en melding fra Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm til Berlingske for et par uger siden. Her sagde han, at et farvel til Johnson & Johnson ikke vil være ”en kæmpe stor katastrofe”, fordi det kan give en forsinkelse på tre uger.

- Jeg er meget positivt overrasket over, hvor lidt det påvirker vaccinationskalenderen, om Johnson & Johnsonson-vaccinen er inde eller ude, siger Kristian Thulesen Dahl efter mødet torsdag.

- Det er tyndt

Og netop fordi et farvel til Johnson & Johnson-vaccinen ifølge de foreløbige meldinger ikke giver en større forsinkelse, forstår Kristian Thulesen Dahl ikke, hvorfor politikerne skal vente på en afklaring, før de kan gå videre med genåbningen.

Han siger, at partierne allerede nu som minimum bør kunne lave en aftale på baggrund af de anbefalinger, en ekspertgruppe fredag afleverede om afholdelse af større forsamlinger som festivaler og spejderlejre.

- Arrangørerne har brug for at få en afklaring hurtigt. Og jeg synes, det er tyndt, at vi nu skal vente til næste uge. Vi kunne godt have handlet hurtigere her, lyder det fra DF-formanden.

Forståelse hos støttepartierne

Hos flere af regeringens støttepartier er der imidlertid ingen utilfredshed med, at der ikke kommer en aftale om yderligere genåbning torsdag.

Den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, siger, at det hele tiden har været planen, at der først skal træffes beslutninger i næste uge. For Radikale Venstre er det vigtigt, at partierne her når frem til, at børn og unge hurtigt kommer tilbage i skole, og hun hæfter sig ved, at smitte og indlæggelsestallene er stabile og forholdsvis lave.

Men for genåbningen på den lidt længere bane forstår hun godt regeringens synspunkt om, at det er vigtigt at få en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinens skæbne.

- Når vacciner bliver forsinket, er man nødt til at være noget mere varsom, for så kan flere bliver syge, og flere kan blive smittet, siger hun.

Folketingets partier er både indkaldt til forhandlinger med regeringen mandag og tirsdag i næste uge.