4. april lettede flyet UK6395 fra New Delhi med 146 passagerer og syv små børn, der havde negative coronatest. Flyet var 85 procent fuldt.

Det landede i Hongkong, og passagererne blev indlogeret på karantænehoteller, da Hongkong har strenge regler for indrejsende. Stort set alle, der ankommer til byen, skal gå i karantæne i 21 dage på et af byens hoteller ved ankomst.

Efter landing blev 25 mennesker testet positive. På dag 12 var yderligere 22 positive.

Efter tyve dage er i alt 52 mennesker blevet testet positive. Det svarer til over en tredjedel af passagererne.

Flere medier, blandt andre Wall Street Journal, har beskrevet forløbet.

Hvordan kunne det gå så galt?

Udluftning - eller manglen på den

En af forklaringerne kan være udluftningen. Det er et bud fra Bjarke Frost Nielsen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet i biofysik og medforfatter til en række artikler om blandt andet superspredning.

Han siger, at med meget smitsomme mennesker, sker smitten gennem luften. Særligt aerosoler, der er meget små dråber, udgør en stor smittefare. Det er flere forskere enige i.

- Med aerosoler er udluftning vigtig, og det gør man til en vis grad i fly – men man genbruger også meget af luften, siger Bjarke Frost Nielsen.

Han peger på et eksempel fra Kina, hvor en kvinde kørte i bus og smittede flere medpassagerer, også selvom de ikke sad tæt på hende. Ifølge ham skyldtes det udluftningen – eller mangel på samme.

- Samtidig kender jeg til et studie fra et hospital i Hongkong, hvor man fandt flere coronaviruspartikler på overflader i selve udluftningssystemet end på de øvrige overflader. Også i de rum, hvor smitten var sket, siger Bjarke Frost Nielsen.

Det siger noget om, hvor luftbåren denne sygdom er, mener han.

Niels Høiby, professor i klinisk mikrobiologi på Rigshospitalet, er enig.

- Der sker en recirkulation af luften, når man er oppe i ti kilometers højde.

Mundbindets virkning

Selvom passagererne bar mundbind på den seks timer lange rejse fra New Delhi til Kina, er det ikke sikkert, det har gjort en væsentlig forskel. Passagererne måtte fjerne dem, mens de spiste eller drak.

- Jeg kan levende forestille mig, at det er under spisningen, der kan være sket smitte, eller fra en af stewardesserne, der har gået op ad gangene, siger Niels Høiby.

Han siger samtidig, at fuldskæg kan være med til at forpurre mundbinds virkning. Men om nogen af passagererne havde det, er uvist. Niels Høiby peger på tætsluttende mundbind som en af nøglerne til en sikker flyrejse.

Derudover er afstand centralt, siger han. Med 85 procent belægning af flyet har der ikke været mange tomme sæder mellem passagererne.

- Hvis man overholder reglerne, holder afstand, har en tætsluttende maske og isolerer sig, når man kommer frem, eliminerer man en del af risiciene.

Test tæt på afgang

Passagerernes coronatest skulle være maksimalt 72 timer gammel. Men passagerer kan i princippet godt være blevet smitsomme i tidsrummet, fra testen blev taget, til de gik ombord på flyet, mener Bjarke Frost Nielsen.

Niels Høiby bakker op.

Hvis der er en superspreder med ombord, som man ikke ved om var tilfældet med Hongkong-flyet, er der ikke meget, man kan stille op.

- Hvis du har at gøre ved en superspreder, som har været et af coronavirussens karaktertræk, tror jeg mere på, at man forsøger at undgå at få smittede ombord ved at teste tæt på afgang, siger Bjarke Frost Nielsen.

En garanti for at undgå smittede ombord er vacciner, siger Niels Høiby. Men hvor mange af passagererne, der var blevet vaccineret, er uvist, skriver Wall Street Journal.

En del af smitten kan først have fundet sted på isolationshotellet efterfølgende. Hvis en familie har rejst sammen og en har samlet virussen op, er det sandsynligt, at man smitter resten af familien, siger Niels Høiby.

Det kan også være en af forklaringerne på den efterfølgende eksplosion i smittetallene fra flyet.

Hvad kan vi lære?

Som det ser ud nu, bliver EU-coronapasset taget i brug 26. juni. Det vil betyde, at danskerne kan rejse på sommerferie.

Spørgsmålet er så, om historien om flyet fra New Delhi bør inspirere til at ændre på nogle ting ved måden, danskerne kommer til at rejse på til sommer

Men hvis det er med fly, er begge eksperter enige om, at det ville være smart, hvis der var en regel om, at en coronatest skulle foretages så tæt på afgangen som muligt.

Bjarke Frost Nielsen siger, at det kunne ske som det sidste inden ombordstigning i gaten.

Der er dog en risiko forbundet med falske svar.

- Man kan teste negativ, hvis man er asymptomatisk, og så kan man stadig smitte, siger Niels Høiby.

En anderledes sommer

Niels Høiby har har bestilt en rejse til Svalbard i Norge med sin kone. Den skal foregå via fly.

- Vi er begge vaccinerede, og så længe man er det, er der ingen risiko, siger han.

Bjarke Frost Nielsen har ikke planlagt sin sommerferie endnu, men han er ikke afvisende overfor at tage ud at rejse med fly.

Det ville dog give mening at begrænse rejse mellem visse lande, mener han.

- Hvis nye og særligt bekymrende varianter florerer, giver det mening at lukke ned for rejser til de dele af verden i en periode, lyder det.

Siden 8. januar har hele verden været farvet rød. Men 21. april blev de fleste af verdens lande farvet orange. Orange betyder, at Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser.

Den fortsat usikre rejsesituation vækker stor frustration hos danske sommerhusejere. For situationen er så usikker, at tyske turister ikke tør booke et sommerhus i Danmark.

Fra Feriehusudlejernes Brancheforening lyder det, at de er "helt vildt" bagud på bookinger. Faktisk er der, siden Folketinget i midten af april indgik en aftale om rejserestriktioner, ikke kommet nogen bookinger overhovedet.

Hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Carlos Villaro Larsen, administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening

- Det, vi har set i stedet, er aflysninger, og frustrationen er enorm, for der er slet ingen lydhørhed fra regeringens side. Man har lavet en genåbningsplan, men den er en forlængelse af den totale nedlukning, siger Carlos Villaro Larsen, som er administrerende direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening.

Da Folketinget i april indgik en aftale om rejserestriktioner, var det ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) "et vigtigt skridt mod gradvist og sikkert at kunne åbne for ferie- og fornøjelsesrejser igen".

Men aftalen hjælper ikke de danske sommerhusejere, mener Carlos Villaro Larsen.

Han har fuld forståelse for, at de tyske turister skal medbringe en negativ coronatest, men det helt store problem er karantænen. For hvis turisterne skal bruge de første fire dage af deres ferie i Danmark på at være i karantæne, bliver de væk, siger han.

Desuden er det ifølge direktøren også problematisk, at Danmark kan lukke ned for enkelte regioner i andre lande, hvis smittetallet stiger.

- Det kan komme ud af den blå luft, at din region bliver erklæret rød. Man har lavet en sikker mekanisme til, at man ikke tør booke, for hvem er herre over, om der lige pludselig er en brasiliansk variant i Hamburg?

Kommer I, eller kommer I ikke?

Udlejningsbureauet Købmand Hansens Ferieudlejning fik i sidste uge en storm af e-mails, og 88 procent af turisterne har enten ombooket eller annulleret deres reservation. Det fortæller bureauchef hos udlejningsbureaet Lars Ravnholt til JydskeVestkysten.

- Det betyder nu, at vi har en maj og en juni, som er smadret. Det er arbejdspladser, vi snakker om, og bundlinjen er, at vi har tomme huse, siger han.

Lene Møllegaard Larsen ejer et sommerhus på Langeland, og hun kan nikke genkendende til, at det ser sort ud for maj og juni, fordi tyske turister har aflyst.

Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?

Lene Møllegaard Larsen, sommerhusejer

Hun har en del reservationer liggende fra sidste år, fordi tyskere, der havde lagt en booking sidste år, men som ikke kunne komme til Danmark, kunne forhåndsreservere Lene Møllegaard Larsens sommerhus i år.

Derfor er hendes kalender stadig booket af tyskere i juli og august, selvom de ikke ved, om de kan komme ind i Danmark uden karantæne til den tid.

- Min frustration er, at vi ingenting hører. Jeg vil egentlig bare gerne vide: kommer I, eller kommer I ikke?, siger Lene Møllegaard Larsen.

Ophæv karantænekrav

Hun kan godt mærke, at danskerne er begyndt at komme tilbage på arbejde og dermed ikke tager i sommerhus.

- Det er voldsomt i maj og juni, siger hun,

Hun frygter især højsommeren, og at hun heller ikke til den tid har fået vished.

- Sidste år blev der åbnet op i bedre tid. Jeg havde en fin sommer og et fint efterår, hvor tyskerne måtte komme igen. Men jeg synes, der er alt for lidt fokus på det fra regeringens side, siger hun.

Carlos Villaro Larsen ønsker først og fremmest, at karantænekravet bliver ophævet.

- Det, vi beder om, er at man ophæver kravet om karantæne fra 14. maj, hvis man kommer fra et orange land. Det er nok, at folk bliver testet, siger han og henviser til, at de har erfaringer fra sidste sommer, som viser, at smitten ikke blev spredt, da tyske turister tog i sommerhus i Danmark.

Hvis et land er orange, betyder det, at alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådes. Desuden skal rejsende fra orange lande i karantæne, når de kommer til Danmark.

Aftalen om rejserestriktionerne lægger op til at hæve restriktionerne i fire faser fra 21. april.

Fjerde og sidste fase forventes at starte 26. juni, når EU-coronapasset formentlig tages i brug, og herefter kan sommerturister komme ind i Danmark, hvis de er vaccinerede eller kan fremvise en negativ coronatest.

Google har sparet milliarder under pandemien, hvor selskabets medarbejdere har arbejdet hjemmefra. Rejseudgifter er på et minimum og aflysning af fysiske konferencer sikre store besparelser.

Sundhedsstyrelsen har indtil nu forventet at melde nyt ud om brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark i denne uge, men vi kommer formentlig til at vente noget længere.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) torsdag på vej ind til genåningsforhandlinger med Folketingets partier.

- Forhåbentlig vil vi først i næste uge have den melding fra vores sundhedsmyndigheder. Det betyder så også, at man kan lægge en vaccinekalender, som vi så kan bruge til at se, præcist hvor hurtigt og hvordan vi kan få genåbnet de næste dele af samfundet, siger Magnus Heunicke.

Forud for mødet har TV 2 spurgt Sundhedsstyrelsen om et interview med direktør Søren Brostrøm for at blive klogere på, hvad der kommer til at ske med vaccinen, der foreløbigt er sat på pause.

Det har ikke været muligt at få et interview, men Sundhedsstyrelsens presseafdeling oplyste torsdag formiddag, at "forventningen" er, at der kommer en udmelding i denne uge. Det er så det, Magnus Heunicke et par timer senere sår tvivl om.

Efter Magnus Heunickes melding har Sundhedsstyrelsen kontaktet TV 2. Herfra lyder det nu, at forventningen er, at der kommer en melding i næste uge og altså ikke længere i denne uge.

Får indflydelse på genåbningen

Vaccinen fra Johnson & Johnson er vigtig for det danske vaccinationsprogram.

Det er den af vaccinerne, vi har bestilt flest af, og ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke får brugen af Johnson & Johnson-vaccinen i Danmark indflydelse på, hvor hurtigt vi får vores normale liv uden restriktioner tilbage.

- Den har konsekvenser for vaccinekalenderen, som igen har konsekvens for genåbningshastigheden, siger Magnus Heunicke.

Ifølge den seneste vaccinationskalender har alle danskere fået tilbudt vaccination i begyndelsen af august. Men Søren Brostrøm sagde for et par uger siden til Berlingske, at vaccinationsplanen kan blive tre uger forsinket, hvis ikke Johnson & Johnson-vaccinen tages i brug i Danmark.

- Det er ikke en kæmpe stor katastrofe, hvis vi ikke har den, sagde Søren Brostrøm til Berlingske.

Sådan ser den nuværende vaccinationskalender ud:

Mulige bivirkninger

Usikkerheden om brugen af vaccinen fra Johnson & Johnson, der kun kræver ét stik, er opstået, fordi de amerikanske sundhedsmyndigheder tidligere på foråret satte den på pause efter mistanke om sjældne, men alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper og et lavt antal blodplader.

Men efter at have evalueret vaccinen besluttede de amerikanske sundhedsmyndigheder i sidste uge, at brugen af den skal genoptages, selvom vurderingen er, at der en "meget lille risiko" ved at få den.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA vurderer i en foreløbig anbefaling til vaccinen, at fordelene ved den opvejer ulemperne. Men EMA siger også, at det er sandsynligt, at vaccinen kan være årsag til sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper.

EMA har lagt op til, at det er de enkelte lande, der må vurdere, om de vil bruge vaccinen eller ej, og det er det, de danske sundhedsmyndigheder for øjeblikket er ved at se på. Og med Magnus Heunickes melding tyder det altså på, at det tager længere tid end forventet.

Efter mødet med partilederne torsdag eftermiddag siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, til TV 2, at sundhedsmyndighederne på mødet er kommet med en forklaring på forsinkelsen. Hun fortæller, at det skyldes, at de danske myndigheder endnu ikke har fået fyldestgørende data om mulige bivirkninger fra blandt andet USA.

Flertal vil have skoler genåbnet

På grund af den fortsatte usikkerhed om vaccinen fra Johnson & Johnson forventer Magnus Heunicke ikke, at der på mødet torsdag bliver enighed om næste fase af genåbningsplanen, der efter planen begynder 6. maj.

Et flertal uden om regeringen har ellers forud for mødet krævet, at alle skolebørn skal tilbage på skolebænken fuldtid fra næste uge. Men det vil Magnus Heunicke ikke svare på, om regeringen vil imødekomme.

- Nu vil vi drøfte med partierne, hvor vi står i epidemien, og vi står et godt sted. Men der er også nogle usikkerheder, vi godt vil have elimineret, før vi kan vurdere de næste skridt, siger sundhedsministeren på vej ind til mødet.

Han forventer derfor først, at partierne kan blive enige om yderligere genåbning i næste uge.

Ellemann: De finder på dårlige undskyldninger

Hos Venstre forstår partiformand Jakob Ellemann-Jensen ikke meldingen fra Magnus Heunicke om, at de ikke kan tage næste skridt i genåbningen, før der er en afklaring om Johnson & Johnson-vaccinen.

Han mener, det er nyt, at regeringen kobler genåbning og vacciner så tæt.

- Statsministeren sagde tidligere på året, at der skulle fuld epidemikontrol til, så kunne man komme tilbage i skole. Det har vi nu, så lad os få børnene tilbage, siger Jakob Ellemann-Jensen og fortsætter:

- Man flytter hele tiden målstregen og finder hele tiden på en eller anden ny, dårlig undskyldning til at holde børn og unge i et jerngreb. Det fortjener de ikke.

Den russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj har torsdag vist sig offentligt, for første gang siden han 31. marts indledte en sultestrejke i fængslet.

Oppositionspolitikeren deltager torsdag via et videolink i et retsmøde, og ifølge en journalist fra nyhedsbureauet Reuters er det tydeligt, at Navalnyj er afkræftet og har tabt sig betydeligt.

I retten beskriver Navalnyj sig selv som et "forfærdeligt skelet", rapporterer nyhedsbureauet AFP.

Klager over manglende hjælp

Navalnyj, der var tæt på at miste livet sidste år ved et påstået drabsforsøg med nervegiften Novitjok, afsoner en flerårig fængselsstraf i et fængsel uden for Moskva.

Han klagede for nylig over alvorlige rygsmerter og lammelse i arme og ben.

For at protestere mod mangel på lægehjælp i fængslet indledte Navalnyj 31. marts en sultestrejke.

Ifølge hans egen læge systemkritikerens helbred så svagt på grund af sultestrejken - og muligvis også sidste års alvorlige forgiftning - at han risikerer at dø.

Støtte til Navalnyj

21. april deltog tusindvis af mennesker i landsdækkende demonstrationer, der krævede, at Navalnyj fik adgang til uafhængige læger.

Nogle af Navalnyjs nærmeste medarbejdere blev anholdt, allerede inden starten på demonstrationerne, som myndighederne havde stemplet som ulovlige.

Adskillige personer blev anholdt under støttedemonstrationerne for Navalnyj, og ifølge aktivistgruppen OVD-info, der overvåger anholdelser af demonstranter i Rusland, kan der være tale om over 1000 anholdte.

Tre mænd fra et arabisk mindretal i Iran er alvorligt truede på deres sikkerhed. Det fortæller retsformand John Larsen torsdag i det lokale i et industrikvarter i Herfølge, som Retten i Roskilde har lejet til at gennemføre sagen mod de tre.

De tre er anklaget for at indsamle penge til arabiske separatistmilitser i Iran og for at bistå en saudiarabisk efterretningstjeneste med at operere i Danmark. I mere end et år har de siddet fængslet, og torsdag er sagen mod dem gået i gang.

Den grå betonbygning på Islandsvej i Herfølge er omringet af politifolk. I løbet af morgenen har sprængstofhunde sniffet sig gennem området uden for bygningen, og alle biler er blevet gelejdet væk af de maskinpistolbevæbnede politifolk på stedet.

- Det handler ikke om, at de tiltalte udgør en sikkerhedsrisiko, eller at der er en flugtrisiko. Den høje sikkerhed handler om, at de tiltalte er alvorligt truede. Så det handler om beskyttelse af de tiltalte og os alle, fortæller John Larsen.

Mål for attentat

De tre tiltalte er i bestyrelsen for foreningen Ahwazna Fonden. Den er en del af separatistbevægelsen ASMLA, som kæmper for løsrivelse af det arabiske område omkring byen Ahvaz i det vestlige Iran.

En af dem har været mål for at attentat, som en iransk efterretningstjeneste planlagde på dansk grund. En mand blev i fjor idømt syv års fængsel i den sag.

Så der har været en konkret trussel, og meddelelsen fra retsformand John Larsen ved indledningen af torsdagens retsmøde tyder på, at der stadig er fare på færde.

I den mere kuriøse ende har truslen den meget mærkbare konsekvens, at tilhørere ved retssagen skal ledsages af en politimand ved toiletbesøg.

Nægter sig skyldige

I den lejede bygning er der nemlig fire toiletter i kælderen, som er tiltænkt tilhørerne.

- Man må som tilhører ikke gå ned i kælderen uden at være ledsaget af politiet, lyder det fra John Larsen.

De tre mænd nægter sig skyldige i anklagerne mod dem. De ser sig selv som værende forfulgt af det iranske regime - ikke som terrorister og spioner.

Der er afsat 60 dage til sagen, som ventes afgjort i november eller december.

De seneste ugers gode vejr har ikke kun ført flere soltimer med sig.

For mere sol betyder også mere travlhed på akutmodtagelserne Herlev og Gentofte Hospital, fortæller afdelingssygeplejerske Marianne Hummel.

- I takt med at solen kommer frem, så ser vi også de kendte "sommeruheld", for eksempel folk der kommer til skade på cykel, løbehjul eller trampoliner, siger hun i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.

Hun oplyser, at Herlev og Gentofte Hospital eksempelvis har behandlet 31 borgere, der er kommet til skade efter uheld på trampolin.

Desuden må sygeplejerskerne og lægerne også tage sig af borgere med brud og sårskader efter styrt på løbehjul, cykel og rulleskøjter, siger afdelingssygeplejersken.

Kærligt opråb

Personalet på Herlev og Gentofte Hospital står naturligvis klar til at hjælpe de uheldige og har desuden valgt at gå ud med et velment opråb på Facebook.

Det kan afdelingssygeplejerske Marianne Hummel kun tilslutte sig:

- Det er et mønster, vi ser hvert år, når vejret bliver godt, så vi ved godt, at der kan ske uheld, selvom man tager sine forholdsregler, når man er ude og røre sig i solen.

- Men derfor er det stadig en god idé at minde sig selv om at tage for eksempel cykelhjelm og håndledsbeskyttere på, når man skal ud at rulle. Og at passe på når der hoppes på trampolinen. Skulle uheldet alligevel være ude, så er vi selvfølgelig helt klar til at sørge for, at de uheldige bliver godt behandlet, siger Marianne Hummel.

Er det rimeligt, at forbrydelser begået til en demonstration mod coronarestriktioner straffes dobbelt så hårdt?

Det spørgsmål skal justitsminister Nick Hækkerup (S) blandt andet besvare torsdag formiddag, hvor der er samråd om loven om dobbeltstraf for coronarelaterede lovovertrædelser.

Reglerne om dobbeltstraf blev forhandlet hurtigt på plads i Folketinget i slutningen af marts 2020, og siden har reglerne løbende været udsat for kritik. Blandt andre fra Advokatsamfundet, som især kritiserer, at vedtagelsen foregik så hurtigt, at der i første omgang ikke var tid til debat og høring om ændringerne:

- Det er demokratisk ikke særligt betryggende, når der ikke er tid til grundige lovbehandlinger, og politikerne efterfølgende er uenige om, hvad de vedtog, lød det fra Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, i marts.

Til Berlingske siger to juraprofessorer ligeledes, at dobbelt straf er "helt overdrevet", og at lovarbejdet har været "dybt problematisk".

To års fængsel til 30-årig demonstrant

Det er Kristian Hegaard (R), der har indkaldt justitsministeren til samrådet. På Facebook har Kristian Hegaard begrundet det med, at han synes, at dobbeltstraffen er "helt forkert":

- I en retsstat skal de samme forbrydelser straffes ens. I en retsstat er man lige for loven, siger han.

Paragrafferne har blandt andet fundet anvendelse ved danske domstole i forlængelse af coronaskeptiske demonstrationer.

Efter vedtagelsen i marts sidste år var der i efteråret nye politiske drøftelser, hvor et stort politisk flertal blev enige om at forlænge reglerne om dobbeltstraf for coronarelaterede forbrydelser frem til 1. marts 2021. Siden er de igen blevet forlænget frem til 1. januar 2022.

Debatten om den dobbelt straf blev dog først for alvor aktiveret i marts i år, da en 30-årig kvinde blev straffet med fængsel i to år for at opfordre til vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter mod politiet i forbindelse med en demonstration i København 9. januar i år. Dommen ved Københavns Byret blev skærpet, fordi den dømtes forseelser havde "baggrund i eller sammenhæng med Covid 19-epidemien i Danmark".

Det fik flere retsordførere og eksperter til at kritisere lovens udformning.

Målrettet udnyttelse af pandemien

Også blandt coronaskeptikerne har reglerne været genstand for mange frustrationer. En af dem er koncertbooker Maria Jensen, som er meget aktiv på sociale medier, hvor hun blandt andet bestyrer en Facebook-gruppe, der er kritisk over for regeringens coronarestriktioner.

- Det bryder jo med det princip, at vi alle sammen er lige for loven, siger hun.

Udfordringen med loven er ifølge ph.d. i strafferet Lotte Helms fra Syddansk Universitet, at den oprindeligt ville give dobbelt straf til personer, som for eksempel udnyttede coronaepidemien til at begå tricktyverier mod ældre eller stjæle medicinsk udstyr.

- Målet har jo været at ramme de personer, som udnytter den krise, som landet er i. Der har man sagt fra lovgivernes side, at det vil vi ikke have, og at det skal straffes hårdt, siger hun.

Store partier står fast

Selvom dommen mod den 30-årige kvinde førte til skarpe reaktioner fra visse dele af Folketinget, så vurderede Socialdemokratiet i marts, at den ramte inden for skiven.

Jeppe Bruus, der er retsordfører i Socialdemokratiet, kaldte i marts dommen for "et klart signal":

- Der er lagt vægt på i dommen, at 16 betjente kommer til skade i forbindelse med demonstrationen. Det er i sig selv grov vold, og der er tale om en ekstraordinær situation. Vi har bevidst skærpet straffene markant, fordi vi står i en ekstraordinær situation.

Også Peter Skaarup, retsordfører i DF, kaldte dengang dommen for "helt på sin plads":

- Det har været skræmmende at se på voldelige demonstrationer, og det er i orden at slå benhårdt ned på uromagere, når de fortsætter til trods for, at det udvikler sig voldeligt.

Lignende toner lød i marts fra Venstre:

- Der er ingen tvivl om, at Venstre stadig står bag loven. Det blev helt nøjagtigt pointeret, da vi vedtog loven, at det også skulle dække sådanne situationer, sagde Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen dengang til Ritzau.

Alle skolebørn skal tilbage på skolebænken på fuld tid i næste uge. Sådan lyder det fra et flertal i Folketinget, forud for nye forhandlinger i dag klokken 12 om en yderligere genåbning af Danmark.

Både regeringens støttepartier samt Venstre, Dansk Folkeparti og de konservative ønsker nemlig, at alle skolebørn skal tilbage i skole på fuld tid fra torsdag i næste uge i de områder, hvor coronasmitten ikke er høj.

Slut med små skridt

Det nuværende system, hvor elever hver anden uge skal have undervisning hjemmefra eller udenfor, går ud over fællesskabet, siger undervisningsordfører i Radikale Venstre, Lotte Rod, som mener, at det skal være slut med at "tage små skridt og lave nye retningslinjer".

- Det går jo fornuftigt med smitten. Det handler om at prioritere, og det vigtigste er, at skolerne kan genåbne helt, siger hun til TV 2.

Ud over skolerne, vil Radikale Venstre også have fokus på børn og unges muligheder for at komme på idræts- og spejderlejr i sommerferien.

Skræmmebillede

Også Venstre vil under dagens forhandlinger lægge pres på regeringen for at åbne skolerne helt for fysisk undervisning.

- Man har malet det her skræmmebillede op, om at der vil være 870 indlagte i midten af april. Der er 170. Der er ingen grund til, at børnene skal betale så høj en pris for det her, siger oppositionspartiets formand Jakob Ellemann-Jensen.

Samtidig vil han have gjort op med 30-minutters-kravet ved bordbestilling og med reglen om, at bryllupper slutte klokken 23.

- Få nu ryddet op i det her, så folk kan komme tilbage til deres liv. Det her handler om frihed, lyder det fra Venstre-formanden.

Yderligere genåbning 6. maj

Den næste fase af genåbningen er sat til at finde sted torsdag 6. maj, hvor forsamlingsloftet blandt andet vil blive hævet til 25 indendørs og 75 udendørs. Der bliver også åbnet for konferencer, spillesteder, teatre og biografer og lignende lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Det bliver med krav om coronapas.

Og så åbnes der for indendørsidræt for voksne over 18 år. Også med krav om coronapas.

Og der kan være noget, som tyder på, at der er plads til at åbne mere, end der allerede er vedtaget i forhold til næste fase af genåbningsplanen, da antallet af smittede og indlagte i øjeblikket ligger stabilt.

Det er noget af det, der giver anledning til, at de fleste politikere argumenterer for, at der er rum til at åbne yderligere, fortæller TV 2s politiske analytiker, Hans Redder.

Til gengæld skaber det usikkerhed, at der stadig er en meget stor ubekendt i forhold til vacciner, især Johnson & Johnson.

- De to spor hænger derfor sammen. Man vil gerne vide, hvad vi gør med vaccinen, før vi beslutter os for, hvor stor den næste fase af genåbningen skal være, siger han.

I en mail, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det, at man ikke forventer at blive færdige med forhandlingerne torsdag - blandt andet fordi, de faglige anbefalinger i forhold til brugen af Johnson & Johnson-vaccinen fortsat mangler.

Virolog: Vent til der er gået tre uger

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, ser positivt på coronatallene. Alligevel anmoder han politikerne om at vente lidt længere med at åbne yderligere op.

- Vi kender endnu ikke effekten af genåbningen 16. april. Det ser ud til, at vores testning har lagt låg på stigninger. Men vi ved jo ikke, hvor længe elastikken holder, siger han.

Ifølge virologen kan politikerne sagtens forhandle og planlægge yderligere genåbning af det danske samfund, men han opfordrer dem til at vente med at genåbne yderligere til efter 6. maj, hvor der er gået tre uger fra sidste genåbning.

Regeringen kommer under pres

Hans Redder forventer, at regeringen i dag kommer under pres fra både de borgerlige partier og regeringens egne støttepartier for at åbne yderligere op for fysisk undervisning til skoleeleverne.

Også den udskældte regel om reservation indenfor 30 minutter på indendørs bordbestillinger, forventer Hans Redder vil blive diskuteret under dagens forhandlinger. Reglen varer indtil videre indtil 6. maj.

Spørgsmålet er, om reglen bliver sløjfet eller ændret.

Danskerne skal dog væbne sig med tålmodighed, for TV 2s politiske analytiker forventer, at aftalen om en yderligere genåbning falder på plads mandag eller tirsdag i næste uge.

Alle partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik 15. april en udvidet genåbningsaftale.