Tysk politi har anholdt en 51-årig kvinde, efter at fire mennesker er fundet dræbt på et hospital i byen Potsdam i delstaten Brandenburg.

Det oplyser politiet.

Den 51-årige kvinde, som arbejder på hospitalet, mistænkes for at være gerningsmanden.

Motivet er endnu ukendt.

- I alt er der fundet fire personer med fatale skader samt en femte person med alvorlige kvæstelser på forskellige hospitalsstuer på den samme gang, oplyser politiet i en erklæring.

I erklæringen oplyses det videre, at den indledende efterforskning viser, at alle ofrenes skader skyldes "omfattende vold".

Det præcise hændelsesforløb er fortsat uklart.

Politiet modtog anmeldelsen onsdag kort før klokken 21.00.

Ifølge avisen Tagesspiegel var alle de dræbte patienter på hospitalet

Oberlin Klinik-hospitalet består af flere specialklinikker.

Politiet oplyser, at det ikke vil offentliggøre flere oplysninger, før alle ofrenes pårørende er blevet underrettet.

Præsident Joe Biden siger i sin første tale til Kongressen, at USA er tilbage på sporet, og at amerikanernes tro på demokratiet er blevet genskabt.

Talen, der bliver holdt onsdag aften lokal tid, markerer, at Biden torsdag har siddet i præsidentembedet i 100 dage.

- Efter bare 100 dage kan jeg melde til nationen: Amerika er tilbage på sporet. Vi omdanner trusler til muligheder, en krise til muligheder og modgang til styrke, siger Joe Biden i talen.

Talen bliver holdt i Repræsentanternes Hus for en udvalgt skare af republikanere og demokrater. På grund af coronarestriktionerne deltager færre end sædvanligt, og deltagerne bærer desuden mundbind.

Den 78-årige præsident siger, at den nye skattepakke, coronahjælpepakken og infrastrukturplanen på flere milliarder dollar er investeringer, som er afgørende for USA's fremtid.

- I aften kommer jeg for at tale om krise - og om muligheder. Om at genopbygge vores land og genoplive vores demokrati. Og om at vinde USA's fremtid, siger Biden.

Han fremhæver, at USA's udrulning af vacciner mod coronavirusset er den "største logistiske bedrift" i nationens historie.

Men han siger samtidig også, at der nu skal fokuseres på at genoprette økonomien efter coronakrisen og bekæmpe uligheden.

Det vil Biden blandt andet rydde bod på med pakken, der har fået navnet "The American Families Plan", der skal være med til at skabe bedre vilkår for kvinder gennem børnepasning og uddannelse.

Han siger også, at USA skal genoprettes med hjælp fra "den største jobplan siden Anden Verdenskrig".

- Arbejderklassen i USA er blevet overset, og denne plan skal give dem endnu en chance, siger præsidenten.

I sin tale fremfører Biden også andre emner på den demokratiske ønskeliste, herunder en politireform, indvandringsreform og våbenkontrol.

Bidens tale til Kongressen byder desuden på et lille stykke amerikansk historie, da det er første gang, at to kvinder er repræsenteret bag præsidenten.

Under talen sidder nemlig vicepræsident Kamala Harris og formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi.

Over halvdelen af amerikanerne er tilfredse med at have Joe Biden som præsident.

Det viser den seneste meningsmåling fra Reuters/Ipsos.

Dermed har Biden, der torsdag markerer sine første 100 dage på posten, allerede opnået en højere grad af opbakning, end hans forgænger Donald Trump nogensinde formåede at få i de fleste større meningsmålinger.

Siden 1933 har det været en tradition i USA at gøre status over nyvalgte præsidenters første 100 dage.

Men selv om 55 procent af de 4423 adspurgte i målingen siger, at de er tilfredse med Biden, så er det stadig lavere end nogen anden præsident i historien på dette tidspunkt med undtagelse af Donald Trump.

40 procent af de adspurgte er således utilfredse med Biden, mens fem procent er i tvivl.

Alligevel vil tallene formentlig hjælpe Demokraterne med at presse på for øgede investeringer i USA's infrastruktur og i grøn omstilling.

Det vurderer Julian Zelizer, der er politisk historiker ved Princeton University.

Begge dele står højt på Bidens dagsorden, nu hvor de første 100 dage er overstået.

Da Joe Biden overtog præsidentembedet 20. januar var det især den igangværende coronapandemi, der var den helt store udfordring.

Derfor lovede præsidenten som noget af det første, at mindst 100 millioner amerikanere skulle vaccineres i løbet af hans første 100 dage.

Siden er der dog kommet fart under USA's vaccineudrulning, og over 200 millioner har allerede fået det første stik, samtidig med at antallet af daglige smittetilfælde og dødsfald er faldet støt.

I samme periode har Biden formået at hjælpe med at få en 1900 milliarder kroner stor coronahjælpepakke vedtaget i USA's kongres, og han har generelt fået stor ros for sin håndtering af krisen.

Det ses også i meningsmålinger fra Reuters/Ipsos, hvor 65 procent støtter Bidens håndtering af pandemien.

Der er dog store partipolitiske forskelle, da henholdsvis 90 procent af demokrater, 61 procent af uafhængige og 39 procent af republikanere siger, at de er tilfredse.

Biden får i meningsmålingen hårdest kritik for sin håndtering af migranter langs USA's sydlige grænse til Mexico.

Her mener 42 procent, at præsidenten gør et fornuftigt stykke arbejde, mens 49 procent mener det modsatte.

Blandt republikanske vælgere er kun omkring 20 procent generelt tilfredse med Joe Biden, siden han blev præsident, hvilket ikke har ændret sig meget i løbet af det seneste år.

Præsidenten nyder dog næsten universel støtte blandt demokratiske vælgere og har også stor opbakning blandt uafhængige.

Og ifølge Robert Shrum, der forsker i politik ved University of Southern California, så er det cirka så godt, som en demokrat kan forvente at have det i et hyper partipolitisk USA.

Brasiliens sundhedsmyndigheder har stoppet importen af den russiske Sputnik V-vaccine på grund af mistanke om fejl.

Flere importerede forsendinger indeholdt en såkaldt viral vektor, som kunne kopiere sig selv, lyder det.

Onsdag bakker uafhængige forskere også op om myndighedernes beslutning.

De mener, at problemet potentielt kan give bivirkninger hos nogle mennesker med et svagt immunsystem.

- Jeg kan godt forstå, hvorfor de brasilianske myndigheder er bekymrede, lyder det fra den amerikanske kemiker Derek Lowe i et blogopslag hos magasinet Science.

Virologen Angela Rasmussen fra Georgetown University Center i USA bakker op om dette og mener, at fundene "sætter spørgsmålstegn ved fremstillingsprocesserne" bag den russiske vaccine.

Sputnik V er en såkaldt vektorbaseret vaccine baseret på adenovirus. Det vil sige, at vaccinen er baseret på et virus, som normalt vil give en mild luftvejsinfektion.

I vaccineudgaven er der i øvrigt indsat de dele af coronavirus, der koder for det spike-protein, som coronavirus bruger til at inficere kroppens celler med.

Det skal bevirke, at kroppen på baggrund af vaccinen får en immunrespons mod coronavirus, hvis den møder virussen i det "virkelige liv".

Adenovirusset er i vaccinen modificeret, så det ikke kan formere sig og dermed forårsage sygdom.

Men netop her opstår problemet. Brasilianske sundhedsmyndigheder har angiveligt fundet eksempler på, at nogle Sputnik V–prøver kunne "replikere sig selv".

Angela Rasmussen, som er tilknyttet Georgetown University Center og canadiske sundhedsmyndigheder, forklarer, at det "for de fleste formentlig ikke vil betyde det store".

- Men hos folk med svagt immunsystem kan det give en højere grad af bivirkninger, heriblandt mere alvorlige, siger hun.

Fundene skyldes sandsynligvis en fejl i produktionen, lyder det videre fra forskere.

De russiske vaccineudviklere har dog afvist historien.

Det er ikke første gang, at lande melder om problemer med Sputnik V.

Tidligere denne måned lød det fra Slovakiet, at man var bekymret over sammensætningen af importerede russiske vacciner, da de ikke svarede til de prøver, som var brugt i kliniske studier.

I studier har vaccinen ellers vist gode resultater. Blandt andet har det anerkendte tidsskrift Lancet bragt et studie, som viste, at vaccinen var sikker og mere end 90 procent effektiv.

Derfor ærgrer det også Angela Rasmussen, hvis sagen underminerer tilliden til vaccinen.

Også i EU har Sputnik V været på tale. Men endnu har myndighederne ikke modtaget nok information til at godkende den, lød det onsdag fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Konkret var der i Brasilien tale om mulige problemer med den anden dosis af Sputnik V-vaccinen. Den første er endnu ikke blevet undersøgt.

Det kan være farligt at få covid-19, selvom man ikke bliver særligt syg.

Og flere af klodens borgere kan have mistet livet til sygdommen, end vi hidtil har regnet med.

Det er konklusionerne i et nyt, fagfællebedømt studie, der er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

- Når vi opgør antallet af covid-19-dødsfald, så er det reelle antal døde i virkeligheden langt højere, siger Ziyad Al-Aly til Jerusalem Post. Han er professor ved Washington University og leder af forskergruppen bag studiet.

Han fortsætter med at forklare, at deres undersøgelse viser, at alle, der har været smittet, har 60 procent højere risiko end normalt for at dø i seks måneder efter diagnosen, hvis man sammenligner med ikke-smittede.

- Det her er kun toppen af isbjerget, siger Ziyad Al-Aly med henvisning til det globale antal dødsfald på omkring 3,2 millioner.

Ifølge professoren er der ikke anden måde at undgå eftervirkningerne end ved at forsøge ikke at blive smittet.

Studiet bygger på data fra 87.000 amerikanske covid-19-patienter. 74.435 af dem er blevet behandlet i det amerikanske sundhedssystem for veteraner, 'Veterans Health Administration'.

Virolog Allan Randrup Thomsen mener, at studiet understreger, at covid-19 er en alvorlig sygdom.

- Det viser, at der er risiko for alvorlig sygdom og død, selv hvis man ikke har været indlagt og særligt syg, mens man var smittet, lyder det.

Nogle af de symptomer, der blev observeret i studiet, var blandt andet lungesygdomme, forhøjet blodtryk og påvirkninger på centralnervesystemets funktioner.

Og det er alle sammen alvorlige eftervirkninger, mener virologen:

- Det er ikke bare et spørgsmål om at overleve den akutte fase af covid-19, men også at overleve på længere sigt.

Allan Randrup Thomsens bekymringer giver genklang, når man læser Ziyad Al-Aly udtalelser i Jerusalem Post. Han har døbt eftervirkninger "lang-covid" og siger, at verden skal være forberedt på, at det kan være alvorligt:

- Vi blev taget med bukserne nede, da covid-19 ramte. Lad os sørge for, det samme ikke sker med lang-covid.

Selvom risikoen for, at man dør, stadig ikke er meget høj, når man har været syg, så peger studiet på en ganske seriøs udfordring, siger han.

- Selv folk med milde symptomer – dem, der fik covid og så ud til at klare sig fint med kun feber og hoste – kan flere måneder hen ad vejen pludselig få et hjerteanfald eller en blodprop, der er relateret til covid, siger Al-Aly.

Selvom studiet viser, at der sandsynligvis er en overset risiko forbundet med covid-19 på længere sigt i form af alvorlige sygdomme og potentielt død, så er det ikke noget, der ændrer situationen markant.

For situationen er ikke værre, end den var i går, og der er ikke noget, man kan gøre ved det. Som en del af konklusionerne fremgår det også, at jo værre ens sygdomsforløb har været, desto større risiko er der bagefter for alvorlige eftervirkninger.

Blandt de patienter, der var indlagte og overlevede, var der 29 ekstra dødsfald per 1000 patienter over seks måneder. I den totale gruppe af patienter var antallet 8 dødsfald per 1000 patienter over seks måneder.

Det er dog stadig vigtig information at have med i de fremtidige vurderinger af risikoen ved covid-19, siger Allan Randrup Thomsen.

- Sådan nogle observationer vil i højere grad tale for, at flere skal vaccineres, og ikke kun dem, der er i risiko for at dø af sygdommen, siger han med henblik på, at man skal beskytte folk fra eftervirkningerne.

Det kan også spille ind i eksperternes overvejelser omkring fremtidige vacciner og mulige bivirkninger.

Selvom det var den rigtige beslutning at lægge AstraZeneca på hylden, så kan den nye viden om eftervirkningerne være med til at hæve barren for, hvor mange bivirkninger, en vaccine må have, siger Allan Randrup Thomsen.

- Det kan spille ind, hvis vi står i en situation med Johnson & Johnson, hvor der kan være bivirkninger, men i mindre grad end AstraZeneca, siger han.

Siden tirsdag er 751 personer blevet testet positive for coronavirus i de PCR-test, som det offentlige tilbyder gratis til borgerne.

Det viser tal fra Statens Serum Institut på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Antallet af smittetilfælde skal ses i lyset af, at der i samme periode er blevet foretaget 175.526 PCR-test.

Andelen af smittetilfælde i forhold til test giver en positivprocent på 0,43. Det er nogenlunde på niveau med de seneste efterhånden mange uger.

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, siger den stabile positivprocent noget om, at myndighederne har succes med flere af de tiltag, der er sat i søen under coronaepidemien.

- Det er et tegn på, at den smittekontrol, vi har, i form af at vi tester en stor del af befolkningen og laver smitteopsporing på alle de positive prøver, vi finder, hjælper til at holde epidemien så meget i ro, at vi selv efter de første genåbninger ikke har set smittestigninger, siger Viggo Andreasen.

SSI oplyser, at der også er foretaget en efterregistrering af PCR-test bagudrettet fra private udbydere. Der er tale om 84 tilfælde, viser SSI's tal.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 332.502 lyntest siden tirsdag. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er usikkerhed forbundet med testsvarene.

Man opfordres derfor til at få foretaget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Antallet af patienter indlagt med coronavirus er siden tirsdag steget med ni til 181. 32 er på intensivafdeling, og af dem får 21 hjælp fra respirator.

Yderligere to personer smittet med coronavirus er døde, viser tallene.

I myndighedernes vaccinationsprogram er der nu 1.280.156 borgere, der har fået minimum én vaccinationsdosis. Det svarer til 21,9 procent af befolkningen.

607.400 - eller 10,4 procent af befolkningen - har fået to vaccinationsstik og er færdigvaccinerede.