Politiske forhandlinger endte natten til fredag med en bred genåbningsaftale. Kun Nye Borgerlige stod udenfor den plan, der fra onsdag 21. april udfaser en række af de nuværende coronarestriktioner.

Forud for forhandlingerne havde Statens Serum Institut udarbejdet et notat, der gennemgik fire forskellige scenarier for en genåbning. Men på flere punkter endte den endelige plan med at være endnu mere vidtrækkende.

Fra 21. april bliver det blandt andet igen muligt at forsamles op til 50 personer udendørs, og herefter forøges det antal løbende frem til den 11. august, hvor forsamlingsloftet helt bortfalder udendørs. 1. august bortfalder loftet indendøre.

Men netop det punkt var ikke en del af det udarbejdede notat. I alle fire opstillede scenarier fra SSI’s hånd lød det udendørs forsamlingsloft på maksimalt 20 personer.

I den endelige aftale gives der ligeledes grønt lys til tilskuere på fodboldstadions i de øverste divisioner. Heller ikke det område var berørt i risikovurderingerne.

- Et stort scenarie 4

Direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum medgiver, at den endelige genåbningsplan på flere punkter er mere omfattende.

- Det, der i nat blev vedtaget, kan man betegne som et stort scenarie 4. Det er ikke et scenarie, vi har kigget på, men det er stadig et scenarie, som vi vurderer, er fuldt forsvarligt og kan give en god genåbning af Danmark, siger Henrik Ullum.

Også andre områder er blevet en del af genåbningsplanen uden at være berørt på forhånd i SSI’s notat. Det drejer sig om blandt andet en åbning af foreningsliv som musikskoler for børn og unge under 18 år, en åbning af daghøjskoler med testkrav og en lempelse af anbefalingerne angående indendørs gudstjenester.

På forhånd lød det i risikovurderingerne fra SSI, at de to mest vidtrækkende scenarier – scenarie 3 og 4 - kunne bidrage til smittestigninger og omfattende nedlukninger på kommuneniveau, og derfor kunne de to scenarier ”i mindre grad rummes”.

Men politisk set var der under forhandlingerne et stort ønske om yderligere genåbning. Forhandlinger som også SSI sad med under som rådgivningsinstans.

Ifølge TV 2s oplysninger blev den politiske iver på et tidspunkt så stor, at Tyra Grove Krause, afdelingsschef i Statens Serum Institut, måtte skride ind og fastslå, at der ikke var plads til at lempe restriktionerne mere.

Lokale nedlukninger kan komme på tale

Henrik Ullum anerkender, at genåbningsplanen afspejler det store politiske ønske om en genåbning. Men han vurderer, at smittetallene i øjeblikket er så gunstige, at den vil kunne gennemføres, uden at hverken regionale nedlukninger eller en nedlukning af hele landet må i spil igen.

- Det er en præmis, at vi er villige til at acceptere en stigning i smitten, og det er der plads til. Hvis genåbningen giver en kraftig smitte, kan det være relevant at lave en lokal nedlukning enten på sogne- eller kommuneniveau for at sikre, at den ikke spredes til omkringliggende samfund, vurderer han.

De eksperter som TV 2 fredag har talt, med er også overvejende positive for genåbningsplanen. De peger på, at sæsonens milde vejr og udrulningen af vaccinationsprogrammet forhåbentlig vil kunne afbøde den ventede smittestigning.

Der er dog punkter, som bekymrer. Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen peger eksempelvis på, at en åbning af barer og værtshuse kan være med til at accelerere smitten. Og han og lektor på Institut for Matematik og Fysik på Roskilde Universitet Viggo Andreasen mener begge, at intervallet mellem øgningen af forsamlingsloftet er for kort.

- Der er sat 14 dage af, mellem forsamlingsloftet gradvist øges, og det er lige i underkanten. Andre lande arbejder eksempelvis med tre uger, så man kan nå at se konsekvenserne af den ene indsats, inden man tager hul på den næste. Det kan betyde, at man må ud i at lukke ned igen i stedet for blot at udskyde den næste genåbningsfase. Så det punkt kan give uheldige bivirkninger på længere sigt, vurderer Viggo Andreasen.

Smittetallene følges fortsat løbende, og af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag skal mødes hver 14. dag og revurdere.

Siden Sundhedsstyrelsen tog AstraZeneca-vaccinen ud af vaccinationsprogrammet, har der været uklarhed om, hvad der skulle ske med de 150.000, som allerede har fået første stik.

Fredag oplyser Sundhedsstyrelsen, at de borgere, der har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen, vil blive tilbudt stik nummer to fra en anden vaccineproducent.

Det er primært sundhedspersonale og ansatte i ældreplejen, der er vaccineret med AstraZeneca.

De vil snarest få en invitation til anden vaccinedose. Det andet stik bliver med en vaccine fra enten Pfizer/BioNTech eller Moderna, som skal gives, cirka 12 uger efter, at de fik første stik.

Afviser eksperiment

Direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm afviser, at der er tale om et medicinsk eksperiment.

- Det vil jeg ikke kalde det. Det er det ikke. Det med at blande vacciner har man også set i andre sammenhænge.

- Det er noget, man er nødt til at gøre nogle gange af mange forskellige grunde. For eksempel hvis en borger ikke kan tåle det første stik, eller hvis man løber tør for vacciner.

- Så et eksperiment vil jeg ikke kalde det, men det er selvfølgelig ikke noget, som vi har kæmpestore, videnskabelige studier af, siger han til Ritzau.

Vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna er - i modsætning til AstraZenecas vaccine - begge udviklet på baggrund af mRNA-teknologi.

Denne type vacciner indeholder små genetiske koder, der lærer kroppen at danne de antistoffer, som beskytter mod coronavirusset.

AstraZeneca benytter derimod en såkaldt viral-vektor-teknologi.

Vaccinen er lavet af en modificeret version af et almindelig forkølelsesvirus fra chimpanser. Forkølelsesvirusset er ændret, så det ligner et coronavirus, men man bliver ikke syg af det.

Virusset får kroppen til at danne antistoffer, så den vaccinerede er beskyttet mod coronavirus.

Fra på onsdag kan kalenderen igen fyldes ud med middage på landets restauranter, shopping i byens storcentre og fødselsdagsfejringer med mere end bare den allernærmeste familie.

Her begynder den nye genåbningsplans første fase nemlig at træde i kraft, efter de politiske partier med undtagelse af Nye Borgerlige natten til fredag blev enige om en aftale.

I aftalen indgår foruden en gradvis udfasning forsamlingsloftet også muligheden for at få tilskuere tilbage til blandt andet Superligakampe, der åbnes for mere indendørs idræt, og landets skoleelever kan i endnu større grad vende tilbage til deres undervisning.

Men med genåbningen følger også en risiko for en øget smittespredning.

Faktisk går planen på flere områder længere end de risikoscenarier, Statens Serum Institut havde opstillet forud for de politiske forhandlinger. Blandt andet er det udendørs forsamlingsloft hævet fra 20 til 50, og tilskuere på fodboldstadions var slet ikke en del af vurderingerne.

Vi har derfor spurgt en række eksperter om deres vurdering af genåbningsplanen.

Jens Lundgren

Professor i infektionsmedicin, Institut for Klinisk Medicin, Københavns Universitet

Jens Lundgren kalder genåbningsplanen for den ”gyldne middelvej”. Han er positivt stemt i forhold til genåbningsplanen, da situationen i forhold til smittetal og antal af indlæggelser lige nu er gunstig i Danmark.

Men han peger samtidig på, at andre lande tidligere har kastet sig ud i samme genåbningsøvelser med mindre gode resultater. Derfor peger han på væsentligheden af, at restriktioner som afstandskrav og lignende overholdes, så smittespredningen ikke løber løbsk.

- Hvis man tror, at åbningen er en fribillet, er det farligt. Og hvis vi sænker paraderne nu, vil det være problematisk. Men det er ikke det samme som, at vi skal holde restriktionerne i jerngreb, og jeg har ikke grund til at tro, at det ikke vil kunne lade sig gøre. Især også fordi situationen bliver forbedret af, at vi bliver vaccineret, siger han.

Han peger specifikt på, at der er en risiko ved, at der bliver åbnet for tilskuere på fodboldstadions.

Nils Strandberg Pedersen

Tidligere direktør for Statens Serum Institut

Nils Strandberg Pedersen kalder genåbningsplanen ”fornuftig”, men understreger, at den kan være med til at sætte boost under smittetallene. Hvilket betyder, at det kan blive nødvendigt at lukke ned igen, hvis smittetallene stiger for voldsomt.

Han har dog svært ved at se, at der er så mange andre veje at gå.

- Det er det bedste, vi kan gøre lige nu. Vi satser jo også på, at foråret betyder noget for smitten. Vi løber en risiko, men det er et politisk valg. De her åbninger skal ses i lyset af, at man bliver nødt til at åbne op. Vi skal jo også se at have lidt gang i samfundet.

Viggo Andreasen

Lektor, Institut for Matematik og Fysik, Roskilde Universitet

Overordnet set er Viggo Andreasen positivt stemt over for genåbningsplanen. Den vil uundgåeligt medføre en stigning i smittetallet over de næste uger, men situationen vil dog efter alt at dømme kunne afbødes af sæsonens mildere vejrforhold, og at flere bliver vaccineret, lyder det.

Især ét punkt i genåbningsplanen kan ifølge Viggo Andreasen vise sig at blive den største kilde til en voksende smitte - udfasningen af forsamlingsloftet.

- Der er sat 14 dage af mellem forsamlingsloftet gradvist øges, og det er lige i underkanten. Andre lande arbejder eksempelvis med tre uger, så man kan nå at se konsekvenserne af den ene indsats, inden man tager hul på den næste. Det kan betyde, at man må ud i at lukke ned igen i stedet for blot at udskyde den næste genåbningsfase. Så det punkt kan give uheldige bivirkninger på længere sigt, vurderer han.

Allan Randrup Thomsen

Professor i eksperimentel virologi, Københavns Universitet

Allan Randrup Thomsen mener, at forudsætningerne for en yderligere genåbning umiddelbart er gode, og mange af elementerne vil kunne gennemføres uden den store risiko for øget smittespredning. Men han peger samtidig på, at der er mange bolde i spil i planen på samme tid, og enkelte områder gør ham nervøs. Også han peger på det korte interval mellem øgningerne af forsamlingsloftet.

Men i særdeleshed genåbningen af barer og værtshuse bekymrer.

- På restauranter er der afstandskrav, bookingsystemer, og man skal bære mundbind, når man rejser sig. Det skal man også på barer og caféer, men her er miljøet mere loose, og de, der frekventerer sådanne steder, er ikke generelt set vaccineret. Så her er jeg urolig for, at der vil kunne ske en smittespredning, som vi ikke kan kontrollere, siger han.

667 danskere er siden den seneste opdatering konstateret smittet med coronavirus.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Fredagens opgørelse er lavet tidligere end sædvanligt, og derfor inkluderer nøgletallene kun prøvesvar for 22 timer - imod de normale 24 timer.

De positive prøver er fundet blandt i alt 183.827 PCR-tests, hvilket betyder, at positivprocenten er 0,37. Denne værdi var til sammenligning 0,40 torsdag.

Antallet af indlagte falder

På de danske hospitaler ligger der nu seks færre indlagte med covid-19 end i den seneste opdatering.

Dermed er der i alt 185 indlagte med coronavirus. Det er det laveste antal coronapatienter i fire uger.

36 personer ligger på intensiv og heraf får 30 hjælp til at trække vejret via en respirator.

Der er registreret tre nye coronarelaterede dødsfald, hvilket bringer antallet af døde med covid-19 op på 2452 under pandemien.

God grund til hurtigere genåbning

Gennem de seneste uger har smittetallet ligget stabilt, og det har fået et politisk flertal til at fremrykke genåbningen.

Således kan danskerne fra 21. april nyde indendørs og udendørs serveringer på caféer og restauranter.

Lars Østergaard, der er ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, mener, at der på baggrund af de seneste smittetal er god grund til at genåbne større dele af samfundet.

- Hvis man ser på, hvor stor kapacitetsmuligheden er i sundhedsvæsnet, er der i hvert fald god plads til flere aktiviteter i samfundet, siger han.

Natten til fredag indgik regeringen og Folketingets partier en aftale, som fremrykker genåbning af Danmark yderligere.

Blandt andet kan man allerede fra på onsdag 21. april gå på café og restaurant og få indendørs servering. Også børn og unge kan se frem til at få lov at møde mere op i skolen og til fritidsaktiviteter.

Men selv om vi nu har fået sat datoer på, hvornår livet så småt kan vende tilbage til normalen, er der stadig et par huller, vi mangler at få svar på. Blandt andet følgende:

Hvornår kan nattelivet åbne? Hvornår kan festivaler og de store udendørsarrangementer åbne? Hvornår kan vi slippe for mundbindet?

TV 2 har spurgt tre eksperter om deres bud på, hvornår vi kan forvente, at de tre ting falder på plads. Alle tre eksperter understreger, at deres bud afhænger af, at epidemien fortsat er under kontrol.

Nattelivet

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Nattelivet, som for eksempel diskoteker, kommer til at være blandt det allersidste, der bliver genåbnet. I og med at afstand og det at undgå tæt kontakt med hinanden er altafgørende i kampen mod coronavirussen, så er alt med sprut og dans dømt ude et godt stykke tid endnu. Præcis hvornår nattelivet kan åbne igen, er svært at sige, men jeg tror ikke, at det kan ske på denne side af sommeren, når man ser på, hvor vi står i vaccinationsprogrammet. En vigtig faktor er selvfølgelig også, hvordan epidemien udvikler sig.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Nattelivet bliver det sidste, man tør slippe – med god grund. Mit bud er, at når vi har vaccineret alle over 40 år, så kan der også ske en genåbning her, da selv betydelig smitte ikke vil føre til pres på sundhedssystemet eller betydelig stigning i alvorligt syge. I forhold til vaccinationskalenderen kunne det være omkring først i juni måned.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Nattelivet er der, hvor det hele begyndte. Det var barerne i Østrig, der sendte den første smittebølge ind over Danmark. For at åbne her bliver man nødt til at være sikker på, at man har epidemien under fuld kontrol. Desuden skal vi nok næppe regne med, at nattelivet åbner igen, før mindst alle over 50 år er vaccineret. Mit bedste bud er, at det kan komme til at ske hen over sommeren.

Festivaler og store udendørs arrangementer

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Her er jeg ikke særlig optimistisk. Jeg kan i min vildeste fantasi ikke forestille mig, hvordan man skal kunne arrangere en festival, uden at deltagerne er vaccineret. Så også her afhænger det af vaccinationsprogrammet, og som det ser ud nu, ser det ikke ud som om, vi er færdige med at vaccinere før sidst på sommeren. Så de store festivaler som for eksempel Roskilde Festival, tror jeg desværre heller ikke bliver til noget i år.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Jeg mener, at det vil være forsvarligt at afholde sommerens festivaler i et eller andet omfang. Når vi når hen sidst i juni, vil vi være nået meget langt med at vaccinere befolkningen, og et mindretal vil være i risiko for at udvikle indlæggelseskrævende covid-19. Det vil sige, at eventuel smitte på festivaller vil kunne håndteres af sundhedssystemet. Så kombineret med et vaccinepas og testning, så er mit bud, at det kan komme til at ske i en hvis form. Roskilde Festivalen har helt klart mest, der taler imod sig, fordi den er først og størst. Men når det kommer til for eksempel sådan noget som en festival som Samsø Festivalen og lignende, så ser jeg ikke de store hindringer.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Når vi taler festivaler og store markeder, så er det en lidt anden snak, end det er, når det gælder nattelivet. For her er vi primært udenfor, og vi ved, at meget lidt smitte sker i det fri. Så her kan man nok åbne lidt tidligere, men med krav om for eksempel en negativ test. Men jeg kunne godt se et scenarie, hvor festivalerne åbner i mindre skala med coronapas hen over sommeren. Dog vil min vurdering være, at vi godt kan vinke farvel til Roskilde Festival, som vi kender den, i år.

Mundbind

Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør i Statens Serum Institut:

Mit bud er, at vi ikke slipper for at skulle bruge mundbind indendørs og i offentlig transport før hele gruppen på 50+ er blevet vaccineret. Og lige nu ser det ud til, at vi først er i mål med det i løbet af juni måned. Men igen kommer det an på, hvordan epidemien udvikler sig.

Søren Riis Paludan, professor i immunologi på Aarhus Universitet:

Af de tre ting på listen, er det klart mest sikkert at smide mundbindet. Man kan diskutere, om det overhovedet har nogen effekt. Og den effekt, man har kunnet dokumentere, er afhængig af smittetrykket i befolkningen. Rent sundhedsfagligt ser jeg ingen grund til, at vi ikke kan smide mundbindet med det samme, nu hvor vi er tæt på at have vaccineret alle over 70 år, som er gruppen, hvori 90 procent af alle covid-19-relaterede dødsfald er sket.

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet:

Efter min vurdering kan vi lægge mundbindet fra os i løbet af forsommeren. Mundbindet har en meget beskeden effekt, og det var et af de sidste værnemidler, vi overhovedet indførte herhjemme. Det kan være, at det stadig vil blive opretholdt i myldretiden i offentlig transport, men ellers ser jeg ingen grund til at bruge det fortsat.

Da en bred forligskreds natten til fredag tonede frem og meddelte, at landet kan åbne mere, end hvad der hidtil har været udsigt til, var det en markant større genåbningsplan, end regeringen havde lagt op til.

Dermed går aftalen også væsentlig længere, end hvad sundhedsmyndighederne har nikket til.

Ifølge TV 2s oplysninger blev iveren efter yderligere genåbning under torsdagens forhandlinger på et tidspunkt så stor, at Tyra Grove Krause, afdelingsschef i Statens Serum Institut, måtte skride ind med en formaning om, at der altså ikke var plads til mere.

Corona-træthed spillede ind

At aftaleparterne er landet på en genåbning så langt fra regerings udspil, handler ifølge TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren om flere ting.

Dels har særligt blå blok og Radikale Venstre presset på for at åbne mere.

Dels kan regeringen ikke komme udenom det faktum, at antallet af indlagte har vist sig at ligge langt under det scenarie, vi var stillet i udsigt, da første del af genåbningsplanen blev vedtaget.

Aftalen handler om at indgyde noget håb og skabe nogle fremtidsperspektiver

Jesper Vestergren, politisk analytiker på TV 2

Derudover er der opstået en erkendelse i regeringstoppen af, at danskernes opbakning til restriktionerne - og velvilje til at følge dem - daler.

- Derfor handler den her aftale også om at indgyde håb og skabe nogle fremtidsperspektiver, siger Jesper Vestergen.

Kan føre til omfattende lokale nedlukninger

Statens Serum Institut skriver i en sundhedsfaglig vurdering om genåbningen af barer, værtshuse og indendørs servering, at lempelserne kan føre til smittestigning og omfattende lokale nedlukninger.

Særligt i de områder, der allerede er hårdt ramt af coronasmitte.

Og selvom der i regeringens udspil kun er taget stilling til scenarier, hvor det indendørs forsamlingsforbud i første omgang hæves fra 5 til 10 personer indendørs 21. april og til 25 udendørs, har partierne valgt at fastlægge, hvornår det helt kan afskaffes.

21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs 11. juni hæves det til 100 indendørs - og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt Kan fortsat trække i håndbremsen

Af aftaleteksten fremgår det, at partierne bag aftalen skal mødes hver 14. dag og revurdere.

Det skal sikre hurtig eksekvering og aflysning af genåbningstiltag, hvis smitten skulle begynde at stige.

- Der er skabt plads til, at politikerne kan trække i håndbremsen og udskyde nogle af de ting, der nu er sat til at genåbne. På den måde forsøger de at have hånd i hanke med epidemikontrollen, siger Jesper Vestergren.

Trods det udendørs forsamlingsforbud nu er sat til at blive afskaffet 11. juni, er det fortsat uvist, om sommerens festivaller han afholdes - og i givet fald hvordan. Det vil en ekspertgruppe i løbet af få dage komme med anbefalinger til.