Som udgangspunkt skal vi holde mindst én meters afstand - og når det er muligt, og når der er særlig risiko for smitte, så hold to meters afstand til hinanden.

Sådan lyder en opdateret anbefaling ifølge Sundhedsstyrelsen.

Dermed går myndighederne tilbage til at anbefale den afstand mellem personer i det offentlige rum, som gjaldt i begyndelsen af epidemien.

I maj 2020 blev afstandskravet sænket fra to til én meter i forbindelse med genåbningen, men 5. januar valgte de danske sundhedsmyndigheder at ændre anbefalingen, som blev hævet to meter.

Sang og dans kræver to meters afstand

Den nye anbefaling skyldes den gode kontrol med epidemien, og den kommer i forbindelse med den aftalte fremrykning af genåbning 21. april.

- Ved sang, råb, fysisk anstrengelse og i andre situationer, hvor der er øget risiko for smittespredning, anbefales det fortsat at holde mindst to meters afstand. Desuden anbefales personer, som er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19, også til at holde mindst to meters afstand til andre, lyder det i en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er man desuden blevet klogere på, hvilke forhold der har betydning for reduceringen af smittespredning.

Myndighederne giver disse seks råd til forebyggelse af smittespredning:

Hold to meters afstand når muligt og altid mindst én meter. Undgå håndtryk, kys og kram Hvis du får symptomer, så bliv hjemme og bliv testet Luft ud og skab gennemtræk og undgå at være for mange sammen Host og nys i ærmet Husk at vaske hænder tit eller brug håndsprit Gør rent, særligt overflader som mange rører ved

En gruppe uafhængige eksperter i USA havde diskuteret frem og tilbage i fire timer onsdag, da de tog beslutningen:

Der var brug for mere tid og mere data, før man kunne tage endelig stilling til, hvad der skal ske med Johnson & Johnsons vaccine mod coronavirus.

Dagen inden blev vaccinen sat på pause i både USA og Europa, fordi der er indberettet få, men alvorlige tilfælde af blodpropper blandt folk, der er blevet vaccineret med doser fra Johnson & Johnson.

Der er endnu ikke påvist nogen sammenhæng, men efter mødet i ekspertkomitéen står det klart, at pausen strækker sig mindst en uge længere frem.

Selvom den endelige konklusion er udsat, kom der flere nye oplysninger frem på mødet i Atlanta. Her er et overblik over, hvad vi ved – og stadig mangler svar på – om de sjældne blodpropper.

Hvor mange tilfælde af blodpropper er der tale om?

Da anbefalingen om pausen kom tirsdag fra de amerikanske myndigheder, var det på baggrund af seks indrapporterede tilfælde af en sjælden kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader i USA.

Der er tale om seks hvide kvinder i alderen 18-48 år, som alle udviklede blodpropperne mellem 6 og 13 dage efter vaccinationen:

En kvinde på 45 der er død En kvinde på 38 der er indlagt En kvinde på 48 der er indlagt En kvinde på 18 der er indlagt En kvinde på 26 der er udskrevet En kvinde på 28 hvis tilstand er ukendt

To af kvinderne er indlagt på intensiv. Alle seks havde blodpropper i hjernen, mens tre af dem både havde store blodpropper i kroppen og i hjernen. Mindst en af kvinderne er overvægtig.

Fordi der kun er tale om kvinder i den fødedygtige alder, er der blevet spekuleret i, om blodpropperne har en forbindelse med prævention. Men kun en af kvinderne var på p-piller.

Onsdag blev endnu et tilfælde indrapporteret til de amerikanske myndigheder – der er tale om en 25-årig mand, der fik reaktionen under de kliniske test af vaccinen.

Minder sygdomsbilledet om det, der er set ved AstraZeneca-vaccinen?

Ja. De syv amerikanske tilfælde har et sygdomsbillede, der er meget lig det, man har set hos en række personer, der er blevet vaccineret med AstraZenecas vaccine.

Der er tale om en sjælden kombination af blodpropper flere steder i kroppen og et lavt antal blodplader.

En del af bekymringen er, at en almindelig behandling mod blodpropper, det blodfortyndende middel Heparin, ser ud til at forværre tilstanden hos dem, der er ramt af det særlige sygdomsbillede, efter de er blevet vaccineret.

Mindst fire af de syv personer blev behandlet med Heparin, inden de fik symptomerne på de sjældne bivirkninger.

Forskerne undersøger nu, om vaccinerne kan trigge en immunrespons, der danner et særligt antistof PF4, som sætter gang i den sneboldeffekt, der i sidste ende skaber de sjældne blodpropper – det kan du læse mere om i artiklen her.

Seks ud af de syv tilfælde testede positive for det særlige antistof, inden de blev behandlet med Heparin.

Hvor mange har fået vaccinen?

I USA er flere end syv millioner mennesker blevet vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine, der har været i brug siden 2. marts. Yderligere 10 millioner doser er blevet sendt ud til forskellige amerikanske delstater.

Selvom de millioner af doser kan lyde af meget, er det kun cirka 5 procent af USA's vaccinerede, der er blevet stukket med Johnson & Johnson-vaccinen. Resten er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer-BioNTech og Moderna.

Danmark har endnu ikke taget vaccinen i brug.

Hvor stor er risikoen ved vaccinen?

Det er stadig for tidligt at konkludere en egentlig risikoestimering. Det er også svært at finde et præcist sammenligningsgrundlag for, hvor mange tilfælde der naturligt ville opstå i befolkningen.

Men hvis man regner ud fra de syv millioner doser, der er givet, er der tale om et tilfælde per én million – altså ekstremt sjældne tilfælde.

I alt har omkring 1,4 millioner amerikanske kvinder i aldersgruppen 20-50 år fået vaccinen. Ekspertgruppen vurderer, at der groft regnet er opstået tre gange så mange tilfælde af den sjældne kombination af blodpropper og få blodplader, end der naturligt ville.

Kan der dukke flere tilfælde op?

Ja. Risikovinduet er stadig åbent. I løbet af de seneste to uger har 3,8 millioner amerikanere fået vaccinen fra Johnson & Johnson, så derfor kan der godt komme flere tilfælde.

Hvad betyder det for Danmark?

Ingen danskere har endnu fået vaccinen – den første leverance ankom til Danmark onsdag, og indtil videre er de knap 40.000 doser i karantæne.

Ifølge direktøren for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, kommer vaccinerne ikke videre fra køleskabene til danske overarme lige foreløbigt.

- Vi har ikke besluttet noget endnu, men vi følger anbefalingerne fra Johnson & Johnson og vurderer nøje de sikkerhedssignaler, man undersøger i USA, sagde Søren Brostrøm på et pressemøde onsdag.

Hvornår kommer der en konklusion?

Der kan gå op til ti dage, før der kommer en konklusion på undersøgelserne.

Indtil da skal der indsamles mere data, som eksperterne kan bruge som grundlag for at beslutte, hvad de mener, der skal ske med vaccinen.

Det mangler vi svar på: Er der en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper? Skal vaccinen genoptages, anbefales til særlige grupper, eller skal den ud af vaccinationsprogrammet? Er særlige grupper i højere risiko end andre? Har blodpropperne noget med vaccineteknologien at gøre?

Kilder: New York Times, Wall Street Journal, The Washington Post, CNN, CDC.

Mellem februar 2020 og marts 2021 er 852 brasilianske børn under ni år døde af coronavirus.

Men tallet kan være mere end dobbelt så højt. Det siger den brasilianske læge og seniorrådgiver hos NGO'en Vital Strategies Dr. Fatima Marinho torsdag til BBC.

Ifølge hende bliver mange af tilfældene nemlig slet ikke opdaget på grund af manglende test af befolkningen. Hun vurderer, at Brasilien nærmere ser ind i et tal, der hedder over 2000 døde børn.

Mange forskere har ellers været ude at sige, at børn sjældent bliver hårdt ramt af covid-19 og, at det er endnu mere sjældent, de dør af det.

Det er der heldigvis fortsat meget, der tyder på, lyder det fra Klaus Birkelund Johansen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Pædiatrisk Selskab.

Han mener derfor heller ikke, at vi skal frygte mere alvorlige tilfælde eller dødsfald blandt de danske børn.

Har et dårligere sundhedsvæsen

Brasilien ligger lige nu på en tredjeplads over lande med flest coronatilfælde – kun overgået af Indien og USA. I alt er der registreret 362.180 dødsfald relateret til covid-19 i landet.

Børnedødsfaldene skal derfor også ses i lyset af Brasiliens høje smittetal. Ifølge BBC viser statistikkerne, at kun 0,58 procent af de coronarelaterede dødsfald er blandt børn mellem 0-9 år.

I Danmark har vi til sammenligning registreret ét barn død med coronavirus. Det svarer til 0,04 procent ud af i alt 2449 døde.

Kigger man på smitteforholdene og forskellen på det brasilianske og danske sundhedsvæsen, er tallene ikke overraskende, vurderer Klaus Birkelund Johansen.

- Vi kommer ikke til at se lignende smittetilfælde i Danmark, fordi vi har en god smittekontrol og et godt sundhedsvæsen, siger han til TV 2.

Overlægen tilføjer, at det er forventeligt, at Brasilien har et større antal coronadødsfald, da deres sundhedsvæsen ikke tilbyder samme adgang til behandling. En undersøgelse foretaget af den nationale sammenslutning af private hospitaler i landet i sidste uge viser for eksempel, at selv de rigeste hospitaler mangler livsnødvendig medicin.

Derudover bor mange brasilianere meget tæt og i fattige områder i favelaer (tætbefolkede slumkvarterer i Brasilien), hvor smitten ifølge overlægen har bedre mulighed for at sprede sig.

Børnene bliver ramt af sjælden følgesygdom

En anden brasiliansk børnelæge Dr. Manuela Monte fortæller til BBC, at hun har oplevet flere og flere brasilianske børn blive ramt af følgesygdommen MIS-C, der står for Multisystem Inflammatory Syndrome, efter de har været smittet med coronavirus.

Følgesygdommen, der kan være livsfarlig, giver symptomer som høj feber, stærke mavesmerter, røde øjne og læber samt udslæt på kroppen.

TV 2 skrev i februar, at der har været under 20 tilfælde i Danmark, og lægerne estimerer, at sygdommen rammer ét ud af 20.000 børn – der er altså tale om en meget sjælden tilstand.

Klaus Birkelund Johansen fortæller, at antallet af danske børn med MIS-C er aftagende siden jul, og at sygdommen fortsat er sjældent forekommende. Han understreger yderligere, at alle børn er blevet raske. Men det er ifølge BBC ikke tilfældet i Brasilien.

Klaus Birkelund Johansen fortæller, at det generelt er svært at fastslå, hvad den egentlige dødsårsag er.

- Vi ved ikke, om børnene er døde af coronavirus eller med coronavirus, siger han.

Han tilføjer dog, at man yderst sjældent i Danmark ser børn, der kommer ind på sygehuset i det akutte forløb med covid-19.

Danmark er på vej til at genåbne yderligere, og dermed kan danskerne snart se frem til en mere normal hverdag.

Det skyldes den aftale, som alle Folketingets partier med undtagelse af Nye Borgerlige indgik natten til fredag.

Dette åbner 21. april

Det politiske flertal har besluttet, at følgende dele af samfundet kan åbne fra onsdag 21. april.

Restauranter, caféer, barer og værtshuse får lov til at åbne for indendørs servering. Det sker med krav om bordbestilling og fremvisning af gyldigt coronapas. Kravet om coronapas fjernes ved udendørs servering. Indendørsservering skal ske med et arealkrav på to kvadratmeter for siddende servering og fire kvadratmeter, hvis man primært står op. Sidste udskænkning er klokken 22, og spisestederne skal holde lukket fra klokken 23 til klokken 5 De store indkøbscentre og stormagasiner kan slå dørene op for handlende Museer, videnspædagogiske aktivitetscentre som eksempelvis Experimentarium, kunsthaller samt biblioteker åbner med fremvisning af gyldigt coronapas Afgangseleverne i grundskoler og på ungdoms- og voksenuddannelser må have 80 procent fremmøde, mens erhvervsuddannelser må genåbne i fuldt omfang. Genåbningen vil være geografisk differentieret og omfatte alle dele af landet - med undtagelse af Hovedstadsområdet 5.-8.-klasses elever får mulighed for udendørs fremmøde i de uger, hvor der ikke er adgang til indendørs undervisning Studerende på landets videregående uddannelser må nøjes med 30 procent fremmøde, og der bliver mulighed for at anvende udendørsarealer til undervisningsbrug. Genåbningen vil være geografisk differentieret og omfatte alle dele af landet - med undtagelse af Hovedstadsområdet Daghøjskoler, inklusiv seniorhøjskoler, kan åbne med testkrav svarende til testmodellen på uddannelsesområdet Der åbnes for mere indendørs idræt for unge og ældre. Åbningen af indendørs idræt i organiseret regi for børn under 18 år vil omfatte alle idrætsgrene med et forsamlingsloft på 25 personer og uden coronapas. Dette forsamlingsloft omfatter også idrætsaktiviteter, hvor personer over 18 år deltager, hvis disses tilstedeværelse er nødvendig for en forsvarlig afholdelse af aktiviteterne. For personer over 70 år er loftet ti personer med krav om gyldigt coronapas. Foreningsliv, musik- og kulturskoler samt andre kunstskoler for børn under 18 år kan åbne med et forsamlingsloft på 25 personer. Genåbningen gælder ikke sangaktiviteter Tilskuere får lov til at vende tilbage til stadioner i Superligaen, Kvindeligaen, 1.- og 2. division, pokalfinalerne for herrer og kvinder samt ved A-landskampe for herrer og kvinder. Det skal ske med klart adskilte sektioner med maksimalt 500 tilskuere i hver og med krav om gyldigt coronapas. Samtidig skal samtlige tilskuere registreres med henblik på smitteopsporing Anbefalingerne bliver lempet i forhold til indendørs gudstjenester og kirkelige handlinger. For nuværende må de højst vare 30 minutter og skal gennemføres uden fællessang

De geografisk differentierede genåbninger på uddannelsesområdet gælder ikke Bornholm, hvor uddannelserne allerede er åbne.

Aftalen om yderligere genåbning giver ikke svar på, om sommerens store festivaller kan afholdes. Men ifølge aftalen er svaret lige på trapperne, da en ekspertgruppe i begyndelsen af næste uge skal komme med deres anbefalinger.

Natklubber og diskoteker er ikke nævnt i aftaleteksten.

Forsamlingsloftet udfases

Forsamlingsloftet har det seneste års tid under coronaepidemien haft stor indvirkning på danskernes liv.

Dette er for nuværende på fem personer indendørs og ti personer udendørs, men ifølge den politiske aftale skal forsamlingsloftet gradvist udfases.

Det vil skal ske efter følgende plan:

21. april hæves forsamlingsloftet til 10 personer indendørs og 50 udendørs 6. maj hæves loftet til 25 indendørs og 75 udendørs 21. maj hæves det til 50 indendørs og 100 udendørs 11. juni hæves det til 100 indendørs - og fra denne dato afskaffes forsamlingsloft udendørs 1. august afskaffes forsamlingsloftet helt

I aftalen fremgår det, at politikerne skal mødes før hver enkelt genåbningsdato for at vurdere den aktuelle smittesituation.

Der er i ovenstående tale om ændringer i det såkaldte lille forsamlingsloft. Det store forsamlingsforbud på op til 500 personer vil fortsat være gældende.

Ændringerne for det lille forsamlingsloft vil ifølge Sundhedsstyrelsen samtidig medføre tilpasning af anbefalinger i private hjem.

Personer, der er fuldt vaccineret med covid-19-vaccinen fra Pfizer, skal "sandsynligvis" have et tredje stik inden for et år for fortsat at være beskyttet mod virusset.

Desuden kan årlige vaccinationer mod coronavirusset blive nødvendige.

Det siger det amerikanske selskabs topchef, Albert Bourla, i et interview med den amerikanske tv-station CNBC.

Kender ikke slutdato for beskyttelse

- Et muligt scenarie er, at der sandsynligvis er brug for en tredje dosis et sted mellem seks og 12 måneder (efter det andet stik, red.). Og derefter vil der være en årlig genvaccinering, men det er alt sammen noget, vi skal have bekræftet, siger Bourla.

- Det er ekstremt vigtigt at nedbringe puljen af personer, der kan være modtagelige for virusset, siger han.

Forskere ved på nuværende tidspunkt ikke, i hvor lang tid vaccinerne yder beskyttelse mod coronavirusset.

Tidligere denne måned oplyste Pfizer, at dets vaccine beskytter i op til seks måneder efter den anden af de to doser, som selskabet anbefaler for at opnå fuld effekt.

Forskere har endnu ikke tilstrækkeligt med information til at fastslå, om beskyttelsen varer længere end seks måneder.

Kan blive brug for booster

Dr. Anthony Fauci, der er den ledende amerikanske statsepidemiolog, forventer heller ikke, at det vil være tilstrækkeligt at blive vaccineret bare en gang - eller med blot to doser for de vacciner, som kræver det.

- Hvis de viser sig at holde et år eller halvandet, så kan det meget vel være, at vi har behov for booster-vacciner for at holde beskyttelsesniveauet oppe, siger Anthony Fauci torsdag til CNBC.

Ifølge Fauci er det "meget sandsynligt", at effekten af vaccinerne fra Pfizer og Moderna vil vare i en "betydeligt længere periode" end et halvt år.

Vaccinerne mod corona er dog ganske nye, og derfor er seks måneder noget af det længste, man indtil nu har kunnet følge.

Verdens næststørste økonomiske magt, Kina, har i første kvartal haft en vækst i sit bruttonationalprodukt på rekordhøje 18,3 procent.

Det viser data fra landets statistikbureau fredag.

- Den nationale økonomi fik en god start, siger bureauets talskvinde Liu Aihua ifølge nyhedsbureauet AFP.

Nedgang i 2020

Fremgangen, der skal ses i lyset af en stor nedgang i første kvartal 2020 på grund af virusudbruddet, er den største siden mindst 1992, hvor Kina begyndte at tage pulsen på sin økonomi på kvartalsbasis.

I de tre første måneder af 2020 trak økonomien sig sammen med 6,8 procent, da et udbrud af coronasmitte i millionbyen Wuhan udviklede sig til en epidemi i fuld skala.

Men Kina fik med skrappe tiltag bekæmpet udbruddet, og siden har økonomien rettet sig op.

Det ses også af, at økonomien i første kvartal voksede med 10,3 procent sammenlignet med første kvartal i 2019.

Stor eksport, stort forbrug

Fremgangen i år skyldes især en stor eksport samt et stigende privatforbrug.

I en kommentar til fredagens tal konstaterer cheføkonom hos Dansk Industri (DI), Allan Sørensen, at Kinas økonomi "har rystet coronakrisen af sig", og det kan også aflæses af den danske eksport til landet.

- Det kinesiske marked vokser hurtigere end vores øvrige eksportmarkeder, og med en voksende middelklasse åbner der sig nye muligheder i Kina, siger han.

I 2020 voksede Danmarks eksport af varer og tjenester til Kina med ti procent til 61 milliarder kroner ifølge DI.

- Over de seneste tre-fire måneder har vi eksporteret mere til Kina end Norge. Fortsætter disse takter, vil Kina i 2021 overtage pladsen som Danmarks femtestørste eksportmarked fra Norge, siger Allan Sørensen.

'Den første omfavnelse' er titlen på verdens bedste pressefoto, der blev kåret torsdag. Dermed blev det for anden gang danske Mads Nissen, der vandt den prestigefulde hovedpris.

Billedet, der viser en omfavnelse mellem en plejehjemsbeoer og en sygeplejerske, fanger et anderledes, kærlighedsfyldt øjeblik under den lange, dystre pandemi, der lukkede hele verden ned.

Fotografiet vandt samtidig kategorien 'Generelle nyheder', enkeltbilleder.

4315 fotografer deltog med 74.470 billeder, og nedenfor kan du se alle vinderbillederne. Hvis du vil mere om, hvordan det er at vinde, og hvilke tanker der gik ind i arbejdet, så kan du læse mere her.

Vinder 'Aktuelle temaer', billedserier

Isabella Nikolaeva er kendt i Sakha for sine teaterroller, og på billedet er hun i gang med at forberede sig, inden hun skal opføre en historisk komedie.

Billedet er en del af en serie, der fortæller historien om de mennesker, der bor i den russiske region i det yderste hjørne af enorme Rusland, hvor temperaturerne rammer minus 50 grader om vinteren.

Der bor kun 950.000 mennesker i regionen, der bruger kunsten til at ære og bibeholde deres kultur. Blandt andet gennem filmkunsten, og nogle ynder sågar at kalde området for ’Sakhawood’.

Vinder 'Aktuelle temaer', enkeltbilleder

I Khor Omeira-bugten i Yemen er Fatima ude at fiske med sin søn. Han er blot et af hendes ni børn.

Hendes landsby er blevet ødelagt i den konflikt, der siden 2014 har hærget landet – en konflikt, som UNICEF kalder for ”verdens største humanitære krise".

Alligevel har hun valgt at vende tilbage, og hun har købt en båd, som hun fisker fra. Fiskene, hun fanger, bliver solgt, og på den måde forsørger hun sin familie.

Vinder ’Miljø’, billedserier

En række skovbrande i Patanal i Brasilien opslugte mellem 140.000 og 160.000 kvadratkilometer.

Området er verdens største vådområde og er anerkendt af UNESCO som et af de vigtigste naturområder ikke blot i Brasilien, men i verden.

Mange af skovbrandene startede på grund af den skovhugst, der har været i kraftig vækst, efter at præsident Jair Bolsonaros administration har lempet reglerne på området.

Vinder 'Miljø', enkeltbilleder

World Animal Protection anslår, at 136.000 sæler, søløver og hvaler hvert år dør efter at være blevet viklet ind i plastik.

Med coronapandemien er verden blevet oversvømmet med brugte mundbind, hvilket i høj grad er med til at øge mængden af plastik - ikke kun på overfladen, men også i havene.

Billedet af en legesyg søløve i Californien bliver en huskekage om, at det er vigtigt, vi passer på miljøet og ikke mindst dyrene, som nemt kan tage fejl af en plastikmaske og et måltid mad.

Vinder 'Generelle nyheder', billedserier

Da Sovjetunionen begyndte at falde fra hinanden i slutningen af 1980’erne, vedtog Nagorno-Karabakhs parlament, at regionen nu skulle være en del af Armenien.

Det blev startskuddet på en blodig krig, der kostede op mod 30.000 mennesker livet i bjergregionen og fordrev flere hundrede tusinde.

I september brød konflikten ud igen. Billedserien følger almindelige mennesker under konflikten, der varede lidt mere end en måned. Blandt andre Areg, der brændte sit eget hus ned, før området igen skulle underlægges Aserbajdsjans kontrol.

Vinder i 'Generelle nyheder', enkeltbilleder

Billedet forestiller 85-årige Rosa Luzia Lunardi, der for første gang i fem måneder får et knus.

Det er taget på et plejehjem i São Paulo i Brasilien, der som i Danmark havde været lukket for besøgende som følge af coronapandemien.

Plejerne var ligeledes beordret til at holde afstand til beboerne og undgå unødig fysisk kontakt.

Men et ’kramme-gardin’ af plastik gjorde det pludselig muligt igen at omfavne hinanden – og det er præcis, hvad sygeplejersken Adriana Silva da Costa Souza gjorde. Hun holdt Rosa helt tæt ind til sig.

Vinder 'Længerevarende fotoprojekter'

Projektet følger en række palæstinensere, der er eller har været fængslet af israelerne.

På billedet her kan man se Nael al-Barghouthis jakkesæt. Det hænger i hans soveværelse i Kobar nær Ramallah, hvor det altid har hængt.

Han blev første gang arresteret i 1978 og sad fængslet frem til 2011, hvor han blev gift. Allerede i 2014 blev han igen arresteret - og denne gang fik han livstid. Han er den palæstinenser, der har siddet længst tid i et israelsk fængsel.

Vinder 'Natur', enkeltbilleder

En Rothschild giraf bliver fragtet i sikkerhed fra en ø i en kenyansk sø.

Den særlige girafart er ikke bare verdens højeste pattedyr, som kan blive mere end seks meter høj, det er også en truet dyreart.

Massivt regnfald i området omkring Baringosøen har fået vandstanden til at stige så markant, at der er blevet dannet øer.

Vinder 'Natur', billedserier

Mange kan ikke udstå duerne i byen, der ofte bliver sammenlignet med flyvende rotter, men et hollandsk duepar valgte at bruge pandemien til at bringe en olivengren til en fotografs familie.

Billedserien bevidner, hvordan familien pludselig blev to større, da duerne Ollie og Dollie flyttede ind.

Vinder 'Portrætter', enkeltbilleder

Gennem hele sin skolegang blev Ignat mobbet – og han blev konfronteret af skolens psykolog, da der pludselig gik rygter om, at han brugte det mandlige pronomen, når han omtalte sig selv.

Psykologen blev den første person, Ignat fortalte, at han var transseksuel. Efterfølgende blev han bedt om at holde det hemmeligt.

Billedet forestiller Ignat med sin kæreste Marie, der bor sammen i Sankt Petersborg, og det er en fortælling om de ydmygelser og den stigmatisering, LGBTQ+-personer lever under i Rusland.

Vinder 'Portrætter', billedserier

Robert Baldwin Jr. står i sit hemmelige våbenrum, der er gemt bag et spejl, som dem man kender fra afhøringsrum på film. I baggrunden sidder hans kæreste ved spisebordet.

Projektet bringer fokus på USA og landets tungtbevæbnede befolkning. Undersøgelser viser, at der er knap 400 millioner våben blandt civilbefolkningen, der tæller 328 millioner mennesker.

Rettighederne til at eje våben er sikret i forfatningen, men er med jævne mellemrum oppe til debat.

Vinder 'Sport', enkeltbilleder

I bouldering skal man klatre på vægge, der normalt ikke er mere end seks meter høje.

Til at starte med var det en form for træning for bjergbestigere og lignende, men nu er det blevet en sport i sig selv.

På billedet ses George, der er i gang med at træne til bouldering på en stabel træstammer.

Vinder 'Sport', billedserier

Den amerikanske by Flint, Michigan, er under afvikling. Byen, der er kendt som fødestedet for General Motors, blomstrer ikke længere, i takt med at der er sket en nedgang i industrien.

Samtidig begyndte bystyret i en spareøvelse at tage vand fra floden og sende det ud til byens borgere som drikkevand uden at rense det ordentligt, hvilket førte til en større sundhedskrise.

Serien af billeder følger Flint Jaguars. Et high school basketballhold, der er blevet et billede på en by, der nægter at give op. Efter nærmest aldrig at have vundet fik de vendt det hele på hovedet, og før pandemien brød ud, var de på vej i divisionsfinalen.

Vinder 'Nyhedsspot', enkeltbilleder

Statuen The Emancipation Memorial viser præsident Abraham Lincoln, der holder emancipationserklæringen i hånden. Ordren der frigav slaverne fra sydstaterne.

For Lincolns fødder knæler en sort mand i et lændeklæde.

Statuen har været oppe til debat i forbindelse med, at fokusset på sorte amerikaneres rettigheder og levevilkår for alvor blev en del af dagsordenen med Black Lives Matter-bevægelsen.

Kritikere mener ikke, at statuen anerkender, at sorte amerikanere i høj grad spillede en rolle i frigivelsen af slaverne.

Vinder 'Nyhedsspot', billedserier

Eksplosionen på havnen i Beirut kunne høres flere hundrede kilometer væk.

I et lager blev der opbevaret 2750 ton ammoniumnitrat, og da det eksploderede, mistede mere end 200 mennesker livet, og 300.000 blev hjemløse.

Landet er i forvejen plaget af stor utilfredshed med politikerne, hvilket har ført til enorme og langvarige demonstrationer og en kæmpe inflation. Eksplosionen blev set som endnu en ting, myndighederne ikke havde styr på.

Mens Danmark har stoppet brugen af AstraZeneca-vaccinen, fortsætter brugen af vaccinen i Tyskland

Fredag skal den 66-årige kansler Angela Merkel have vaccinen. Det skriver flere tyske medier – heriblandt Bild.

AstraZenecas vaccine har ligesom i Danmark været meget omstridt i Tyskland, hvor mange tyskere har nægtet at modtage vaccinen, selvom den er godkendt af EU.

Det har fået flere tyske toppolitikere til at vælge vaccinen for at understrege tilliden til AstraZeneca.

Og fredag er det altså Angela Merkels tur til at få sit første stik.

Vaccinen er frivillig i Tyskland

Flere partier på Christiansborg presser på for at få det gjort frivilligt for danskerne, om de vil lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine.

Den beslutning er allerede taget i Tyskland.

AstraZeneca-vaccinen er suspenderet for tyskere under 60 år, men resten af befolkningen kan frit vælge at få et stik af vaccinen – og faktisk hoppe udenom diverse fastlagte skemaer for, hvis tur det er til at blive vaccineret.

Det fortæller TV 2s korrespondent i Tyskland Uffe Dreesen.

- Hvis man er over 60 år og villig til at tage den minimale risiko, der er forbundet med vaccinen, kan man faktisk få sig en tid stort set lige på stedet, siger han.

Von der Leyen vaccineret

Også den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er torsdag blevet vaccineret. Det skriver hun på Twitter.

Kommissionsformanden oplyser dog ikke, om hun blev stukket med AstraZenecas vaccine.

I Norge valgte regeringen torsdag at udskyde beslutningen om, hvorvidt brug af AstraZenecas vaccine skal genoptages

De norske sundhedsmyndigheder har ellers anbefalet at droppe AstraZeneca-vaccinen, efter den blev sat i forbindelse med flere tilfælde af blodpropper.

Til gengæld er der mere usikkerhed fra politisk hold. Regeringen ønsker flere beviser for, at faren for at modtage AstraZeneca-vaccinen overstiger faren for ikke at blive vaccineret.

Torsdag forhandler Folketingets partier om at hæve forsamlingsforbuddet både indendørs og udendørs.

Imens venter tusindvis af danskere stadig på at finde ud af, hvornår de kan fejre de store milepæle i livet, der har fundet sted under pandemien.

TV 2 har talt med en håndfuld af de danskere, som sidder ekstra langt ude på stolekanten, mens der forhandles.

Stephanie forsøger for trejde gang at arrangere bryllup

Egentlig var planen, at 26-årige Stephanie Schor Mogensen og hendes forlovede Thomas skulle giftes i april sidste år. Men på grund af Danmarks første nedlukning måtte de pludseligt slå bremserne i.

- Der var kun nogle uger til brylluppet, så jeg havde forberedt det hele og havde købt en masse pynt med datoer på. Så jeg blev rigtig ked af det, og det var virkelig hårdt, fortæller hun.

Derfor valgte parret at blive viet ved en lille uformel ceremoni, mens festen for deres venner og familie blev udskudt et år.

Stephanie var nemlig gravid og ville gerne nå at ”smide babyvægten,” inden den store dag. Og samtidig måtte parret starte helt forfra på både invitationer, bordkort, glas og vielsesringe, der allerede havde bryllupsdatoen indgraveret.

Men under vinterens nedlukning mistede parret troen på, at et nyt forårsbryllup med deres knap 80 gæster kunne lade sig gøre. Og derfor flyttede de endnu en gang datoen – denne gang indtil midten af august.

- Vi vil jo gerne fejre kærligheden til hinanden, og det synes vi ikke, vi kan, når man kun må samles 10 mennesker. Der er altså for meget gang i vores familie og venner, siger Stephanie Schor Mogensen.

Men efter Danmark i denne uge droppede AstraZenecas vaccine og satte brugen af Johnson & Johnsons på pause, frygter hun, hvad forhandlingerne om forsamlingsloftet munder ud i.

- Man har en knude i maven og når slet ikke at se frem til det, fordi man hele tide frygter at skulle aflyse igen. Hvis det bliver nødvendigt at udskyde en gang mere, bliver det rigtig håbløst. Man gider jo ikke blive ved, siger hun.

Magnus vil ikke konfirmeres i gymnasiet

Også blandt forårets konfirmander er stemningen lige nu anspændt. Og det har Christina Vogelius Salbæk om nogen kunne mærke.

Sidste år blev hendes søn, Magnus’, konfirmation rykket til august. Og selvom han på dagen tilkendte sig den kristne tro, er den store fejring med hele familien indtil nu blevet udskudt tre gange.

- Han synes jo, det er rigtig frustrerende. Vi har en søn, som blev konfirmeret for tre år siden, så han har næsten lige set sin bror få en stor fest, og så bliver hans egen måske slet ikke til noget, fortæller hun.

Indtil videre har forsamlingsloftet sammen med anbefalinger om mundbind og begrænset fællessang nemlig stukket en kæp i hjulet på den store fest, Magnus ønsker sig.

Men nu håber Christina Vogelius Salbæk, at familien til juni kan samle 63 gæster på en restaurant.

- Det er svært at glæde sig til en fest, når man ikke ved, om det bliver til noget. Og det er virkelig hårdt hele tiden at lave nye bordplaner, for det er jo et helvede til arbejde, siger hun.

Magnus er den eneste i sin klasse, som endnu ikke har fejret sin konfirmation. Men bliver forsamlingsforbuddet ikke løftet tilstrækkeligt, overvejer familien helt at aflyse festen.

- Han synes, det er rigtig ærgerligt, men hvis der ikke kan afholdes noget i juni, så vil han helst slet ikke have en fest. Han starter jo i 1. g til sommer, og det er jo lidt mærkeligt at holde konfirmationsfest, når man går i gymnasiet, siger Christina Vogelius Salbæk.

Nu kan Iris selv gå op til døbefonten

Sidste sommer skulle 31-årige Barbara Struwe-Lundgreens datter Iris have været døbt.

Men en stor del af hendes familie bor i Norge, og på grund af landets strenge regler for ind- og udrejse under coronaen blev Iris’ dåb udskudt helt indtil juni i år.

- Vi har en dåbskjole, der er gået i arv i familien, men den kan hun ikke passe mere. Og hun fylder jo halvandet år inden dåben, så hun vil jo selv kunne gå op til døbefonten og hoppe i vandet, fortæller Barbara Struwe-Lundgreen.

Egentlig er planen kun at samle cirka 30 mennesker både i kirken og til festen. Men selvom familien tror på, at forsamlingsloftet kommer derover, frygter de også, at det først sker ud på sommeren.

Og i værste fald kan det betyde, at Barbara Struwe-Lundgreens norske familie ikke kan nå at planlægge både fly og hotel inden dåben.

- Vores nærmeste familie skal jo være med til hendes dåb, så vi ville helt sikkert udskyde det igen. Men det vil vi være rigtig trætte af, for hun skal jo ikke gå glip at sin dåb, bare fordi vi ramler ind i alt det her.