Midtjyllands Kristne Friskole i Herning er en af de to skoler, der i går blev bedt om at lukke ned, fordi den ligger i et sogn med for mange coronasmittede.

I dag venter skoleleder Thorkild Bjerregaard stadig på en god begrundelse for hvorfor.

Man skal passe på med at tage så drastiske skridt, hvis man ikke er sikker på, at det er godt

Thorkild Bjerregaard, skoleleder

- Jeg er rigtig træt af det. Vi har ingen smittede og har ikke haft det siden jul. Alligevel skal vi lukke ned med så kort varsel. Jeg har ikke overblik over begrundelsen, men det, håber jeg, eksperterne har, for ellers er det til at miste modet over, siger han til TV MIDTVEST.

Der går 480 elever i 0. til 10. klasse på skolen. 40 procent af dem bor i sognet, hvor skolen ligger, mens de sidste 60 procent af eleverne kommer fra andre steder.

- Men man skal passe på med at tage så drastiske skridt, hvis man ikke er sikker på, at det er godt. Hvis det er her i sognet, så skal vi selvfølgelig bakke op, men man skal også kunne forklare forældrene hvorfor, så vi venter stadig på en rigtig god begrundelse, siger skolelederen.

Ny model for automatisk nedlukning

Det er en ny model for lokale nedlukninger af sogne, der er blevet taget i brug i Herning, helt konkret Hedeager Sogn, som et af de første steder i landet.

Modellen er behandlet af Folketingets Epidemiudvalg og trådte i kraft 12. april.

Den betyder, at lokale sogne automatisk lukker ned, hvis der de seneste syv dage har været følgende:

Et incidenstal på mindst 400 smittede per 100.000 borgere Der er registreret mindst 20 smittetilfælde Positivprocenten er på mindst 2 procent

Når sognet i syv dage i træk er under niveau på et af de tre parametre, bliver nedlukningen ophævet.

Kilde: coronasmitte.dk

Lige kommet tilbage

Først i går kom de sidste elever helt tilbage på skolen igen efter den lange nedlukning med hjemmeundervisning, men nu er det altså hjem foran skærmen igen.

- 7. klasse var tilbage for første gang i går, og de var så glade. Det er så frustrerende og næsten ikke til at bære, at de nu skal hjem igen.

Skolelederen oplyser, at de på skolen har overholdt alle regler som på andre skoler.

- Jeg må jo tro på, at det giver mening, og at nogen ved mere om det her, end jeg gør, siger han.

Også Hernings borgmester har i dag ytret sin utilfredshed med modellen for den lokale nedlukning. Han mener, at det er to forkerte skoler, der er under lup.

Sundhedstyrelsen ventes at komme med udmelding om Johnson & Johnson-vaccinen i denne uge. Det sker, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder har anbefalet at sætte vaccinen på pause.

- Selvfølgelig gør det indtryk på os, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder nu anbefaler en pausering af Janssen-vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip, siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm i en skriftlig kommentar.

Danmark modtager onsdag den første sending af vaccinen, der også er kendt under navnet Janssen, der er det datterselskab i Johnson & Johnson-koncernen, som udvikler vaccinen.

- Det er meget vigtigt for os, at vi får afdækket dokumentationsgrundlaget for alle vacciner, som vi bruger imod covid-19, også Janssen-vaccinen, siger Søren Brostrøm.

Kvinder ramt af sjældne blodpropper

De amerikanske sundhedsmyndigheder har tirsdag anbefalet, at vaccinen bliver sat på pause efter seks sjældne tilfælde af blodpropper blandt de knap syv millioner, der har fået vaccinen. Der er ikke påvist en sammenhæng endnu, men det skal nu undersøges.

- Det skal vi gøre, før vi fastlægger ibrugtagning i Danmark, for eksempel om vi har brug for yderligere dokumentation og videnskabelige undersøgelser, om der skal være særlige forholdsregler ved ibrugtagning, om den skal bruges til bestemte målgrupper, siger Søren Brostrøm.

Det er kvinder i alderen 18 år til 48 år, der er blevet ramt af en sjælden type blodprop inden for godt to uger efter deres vaccination.

En af de seks kvinder er død. En anden er i kritisk tilstand.

Sammenhæng ikke påvist

Der er ikke påvist en sammenhæng endnu mellem blodpropperne og vaccinen, men det skal nu undersøges.

- Vi er meget opmærksom på de nye sikkerhedssignaler, der kommer ind fra USA, hvor de jo allerede har brugt Jannsen-vaccinen til cirka syv millioner personer, siger Søren Brostrøm.

Danmark har samlet bestilt 8,2 millioner doser af vaccinen. Den kræver modsat de tre andre godkendte vacciner kun et stik.

Bestillingen hos Johnson & Johnson udgør omkring en tredjedel af de 25 millioner vacciner, som Danmark har lagt billet ind på.

Der er det seneste døgn konstateret 563 nye tilfælde af coronasmittede i Danmark. Tre er døde, mens antallet af indlagte falder med ti til 197. Det er det laveste antal indlagte siden 27. marts.

Tidligere tirsdag skrev sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter, at kontakttallet i Danmark er beregnet til 1,0. Dermed er værdien fastholdt fra sidste uge.

- Det er fantastisk flot og er et virkelig godt sted at være, lyder det fra Heunicke, som tilføjer:

- Vi lykkes med at holde epidemien på et stabilt lavt niveau, og det giver os grundlag for at få vurderet, om der er plads til yderligere genåbning.

De 563 nysmittede er konstateret blandt 155.519 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,36. Tallet har siden 1. februar ligget på et stabilt niveau mellem 0,30 og 0,50.

Lektor: Gode muligheder for yderligere genåbning

Når Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af en ekspertgruppe i SSI, kigger på den seneste tids tal, vurderer han, at der er gode muligheder for en yderligere genåbning af landet.

- Det lader til, at smitten, til trods for at vi har åbnet nogle ting, er ret konstant. Givet at vejret også synes at blive bedre, så lover det meget positivt, siger Troels Petersen.

Han finder også optimisme i, at kontakttallet nu er blevet beregnet til 1,0 to uger i træk. Det er sket sideløbende med genåbningen af landet.

- Det vil sige, at de ting, vi har åbnet, i hvert fald ikke har haft den store indflydelse, eller at folk har kunnet administrere den del af genåbningen. Det kalder på mere genåbning i et roligt tempo, siger Troels Petersen.

Hver sjette dansker har fået første stik

Der er også foretaget 328.445 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Hver sjette dansker har nu fået mindst et stik med en coronavaccine, efter at storskala-vaccination mandag blev testet.

Siden seneste opgørelse har 93.567 personer fået det første vaccinestik, mens endnu 11.787 har fået det andet og sidste stik.

Det svarer til, at 16,7 procent af befolkningen - eller hver sjette - har fået mindst et stik. 7,9 procent har fået begge stik.

Myndighederne i USA anbefaler, at man sætter brugen af Johnson & Johnsons coronavaccine på pause efter tilfælde af sjældne blodpropper hos seks vaccinerede.

Det skriver det amerikanske svar på Lægemiddelstyrelsen, FDA, og Sundhedsstyrelsen, CDC, på Twitter, hvor de anbefaler en pause for vaccinen.

Anbefalingen skyldes, at man vil undersøge om seks indberetninger om sjældne, men alvorlige tilfælde af blodpropper har en sammenhæng med vaccinen. Der er endnu ikke påvist en sammenhæng. Ifølge myndighederne er der tale om et "ekstremt forsigtighedsprincip."

De seks tilfælde var blandt kvinder, der var mellem 18 og 48 år gamle, skriver The New York Times. En kvinde er død, mens en anden er indlagt på hospitalet i kritisk tilstand. Alle kvinderne udviklede det sjældne bivirkningsbillede mellem seks og 16 dage efter vaccinationen.

Mere end 6,8 millioner amerikanere er blevet vaccineret med vaccinen fra Johnson & Johnson, og ifølge CDC er der sendt ni millioner Johnson & Johnson-doser ud til hele landet. De seks registrerede tilfælde af sjældne blodpropper svarer til cirka 0,000088 procent af de vaccinerede.

Johnson og Johnson vil nu sætte den planlagte vaccineudrulning i Europa på pause.

Samme sygdomsbillede som AstraZeneca

Der er tale om færre end ét tilfælde af den alvorlige bivirkning per 1 million vaccinerede, og dermed er det en meget sjælden reaktion.

Men bivirkningsbilledet minder om det, der har meldt sig efter vaccinationer med en anden vaccine mod coronavirus fra AstraZeneca. Her meldte Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) i sidste uge ud, at man så en mulig sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper.

Undersøgelserne af blodpropperne fik flere lande til at sætte AstraZeneca-vaccinen på pause. Men efter EMAs konklusion genoptog de fleste udrulningen - kun Danmark og Norge har stadig AstraZeneca-vaccinen på pause.

Det forventes, at de danske myndigheder melder noget ud om AstraZeneca-vaccinen i løbet af denne uge.

AstraZeneca-vaccinen og Johnson og Johnson-vaccinen er baseret på en anden teknologi end Pfizer og Modernas vacciner, men det vides endnu ikke, om der er nogen sammenhæng med de sjældne tilfælde.

9. april meldte EMA ud, at man undersøgte fire tilfælde af det særlige sygdomsbillede i forbindelse med Johnson & Johnson-vaccinen. Et af dem var opstået i de kliniske test.

Brostrøm: - Det gør indtryk

Meldingen fra den anden side af Atlanten bliver mødt med alvor, lyder det fra Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm.

- Vi er meget opmærksom på de nye sikkerhedssignaler, der kommer ind fra USA (...) Og selvfølgelig gør det indtryk på os, at de amerikanske lægemiddelmyndigheder nu anbefaler en pausering af Janssen-vaccinen ud fra et forsigtighedsprincip, siger han.

Nu handler det, ifølge Søren Brostrøm, om at "afdække dokumentationsgrundlaget" for alle vacciner, der bliver brugt mod coronavirus.

Derfra kan man fastlægge, om der skal tages særlige forholdsregler for vaccinerne. Styrelsen venter at melde noget ud om både AstraZenecas vaccine og Johnson og Johnsons vaccine i løbet af denne uge.

Ingen danskere inviteret

Danmark har lagt billet ind på 8,2 millioner doser af den amerikanskproducerede vaccine. Den første sending på lidt over 38.000 vaccinedoser ankommer i den her uge til Danmark.

Hvad der skal ske med vaccinerne, er endnu ikke afklaret, oplyser Statens Serum Institut til TV 2.

- Vaccinerne fra Johnson og Johnson kommer til SSI i morgen, hvorefter de bliver lagt på køl her. Og så afventer vi Sundhedsstyrelsens beslutning, om hvad der skal ske med dem, lyder det.

Der er endnu heller ingen danskere, der har fået en invitation til en vaccination med Johnson og Johnsons vaccine, oplyser SSI.

En vigtig brik

USA har formået at vende en sløv start på vaccineudrulningen til en effektiv proces.

Omkring 120 millioner amerikanere er blevet vaccineret mod coronavirus, og selv om størstedelen af dem har fået Moderna eller Pfizer/BioNTechs vaccine, er Johnson og Johnsons vaccine en vigtig brik i landets vaccinationsstrategi.

Vaccinen kræver nemlig kun et enkelt stik, og derfor har den været praktisk på større vaccinationssteder, på campus-områder og på mere isolerede steder, hvor det er krævende at transportere doserne til.

Johnson og Johnson-pausen kommer i kølvandet på en skandale, hvor en amerikansk fabrik, der både producerede AstraZeneca- og Johnson og Johnson-vacciner, ved et uheld fik blandet de to vacciner.

Derefter var man nødt til at smide mellem 13 og 15 millioner vaccinedoser ud.

Hotel Absalon i København er næsten tomt.

På denne tid ville der normalt være omkring 200 bookinger. Men nu er der 24.

Hotellet på den anden side af gaden, der har samme ejere, har været lukket siden sidste år. Og et anneks, der hører til hotellet, er udlejet til studerende.

Direktøren hungrer efter udenlandske gæster.

Derfor er hendes største ønske også, at partierne på Christiansborg lidt senere på dagen bliver enige om en aftale, der åbner grænserne for turister.

- Vi har så meget brug for, at grænserne åbner. Hver dag er der udenlandske gæster, der ringer og spørger: Hvornår åbner I? Hvornår må vi komme til Danmark?, fortæller direktør hos Hotel Absalon Karen Nedergaard til TV 2.

Derfor har det også stor betydning for direktøren at få en afklaring, så de udenlandske gæster kan planlægge et ophold i København til sommer, som er hotellets højsæson.

Gift for dansk turisme

Samme melding lyder fra brancheorganisationen Horesta, der har knap 2000 medlemmer inden for hotel-, restaurant- og turisterhvervet.

- Desværre har vi jo tegnet verdenskortet rødt. Grænserne er lukkede, og personer, der kommer til Danmark, skal i karantæne i hele ti dage. Og det er gift for dansk turisme. Både reglerne, men også den usikkerhed, det giver, siger politisk direktør i Horesta Kirsten Munch.

Hun understreger, at udenlandske turister på et normalt år bruger 58 milliarder kroner i Danmark og derfor er en af de vigtigste omsætningsparametre i dansk turisme.

- Hver eneste dag mister vi bookinger eller får ikke vundet de personer, der nu sidder og planlægger deres sommerferie. For det sker nu. De tager i stedet til lande eller regioner, som åbner op for personer med vaccine. Og derfor er klarhed over reglerne - både om vi kan åbne op i morgen eller om tre uger - usandsynlig vigtigt, siger Kirsten Munch.

Og det tyder nu på, at hun ikke skal vente så meget længere på i hvert fald en delvis afklaring.

For regeringen har tirsdag eftermiddag indkaldt partierne til forhandlinger om åbning af grænserne. Ifølge TV 2s oplysninger mødes partierne klokken 15.45 med justitsminister Nick Hækkerup for bordenden, og ambitionen er at nå en aftale samme dag.

Et aftaleudkast, som TV 2 er i besiddelse af, ligger blandt andet op til, at færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande kan rejse ind og ud af Danmark fra 6. maj.

Fra 21. april ligger udkastet op til, at danskere med en ødegård i Norden frit kan rejse dertil uden isolationskrav. Desuden ligges der op til at udvide listen over anerkendelsesværdige formål for at rejse ind i Danmark.

Frygter, at tyskerne udebliver

Det sidste er et stort ønske fra sommerhusudlejerne, der gerne ser et lejebevis som et anerkendelsesværdigt formål. Det vil betyde, at en tysk familie i egen bil kan køre over grænsen og direkte i sommerhus.

Sådan lyder det fra Carlos Villaro Lassen, direktør i Feriehusudlejernes Brancheforening, der i høj grad savner de tyske turister.

- Det er millioner af overnatninger, som det her drejer sig om, og milliarder i omsætning, og det ligger vi bare og taber hver dag, siger han til TV 2.

Frygten er, at tyskerne afholder deres sommerferie et andet sted, hvis der ikke kommer en afklaring snarest.

Købmand Hansens Feriehusudlejning har omkring 800 sommerhuse langs vestkysten. Her er 90 procent af kunderne tyskere.

Og selvom danskerne har været gode til at holde sommerhusferie i eksempelvis påsken, så mangler de tyskerne til at fylde op i alle de uger, som ikke er typiske danske ferieuger.

Derfor haster det med at få åbnet grænserne, lyder det fra bureauleder Lars Ravnholt.

- Vi er hårdt ramt, og vi oplever hver dag, at der er tyske turister, som ringer og annullerer deres ferie. For når de spørger, hvad sker der, så kan vi ikke give dem et svar. Det er rigtig ærgerligt, siger ham.

Sidste år havde den danske turistbranche 44,6 millioner overnatninger, hvilket var 20 procent færre end i 2019 og på niveau med 2013.

I feriehusene blev det dog til en mere beskeden tilbagegang på 4 procent, hvilket gjorde året til det næstbedste nogensinde.

Piller som Modafinil og Ritalin er medicin til behandling af ADHD og søvnlidelsen narkolepsi, som kun kan fås på recept.

Alligevel bliver det brugt som præstationsfremmende middel - et såkaldt study drug - rundt omkring på landets uddannelser.

Medicinen er direkte ulovlig at være i besiddelse af uden en recept. Men på det sorte marked er det alligevel muligt at skaffe pillerne uden først at tage en tur til lægen. Det fortæller Margit Anne Petersen, som er lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet og har forsket i brugen af study drugs.

For din egen skyld: Lad være med at tage for meget

Pusher

Ifølge hende opsøger de unge både medicinen ved salg på gaden, på hjemmesider og gennem sociale medier. Og så får de ofte pillerne af hinanden.

- Det findes i de sociale relationer. Der er en udveksling af både piller og viden om medicinen mellem de studerende, siger hun.

Pusher: - Jeg er meget liberal

Gravegruppen på TV 2 Play har kigget nærmere på det sorte marked for study drugs, som findes i Danmark.

Gennem en app, der kan kryptere beskeder, gik journalisterne undercover. Her fik de blandt andet fat i en pusher, som var villig til at sælge dem et Modafinil-lignende præparat.

Gravegruppens journalist mødtes med ham i ly af et halvtag i Kødbyen i København. Efter en kort ordveksling fandt han pakken med medicin frem fra sin store, sorte jakke og gjorde klar til handlen.

- For din egen skyld: Lad være med at tage for meget, sagde pusheren og advarede om bivirkningerne, før journalisten afslørede sin identitet.

Du må ikke blive forskrækket nu, men jeg er faktisk journalist.

- Okay.. Jamen det er fint, hvis du vil interviewe mig, lød det lidt tøvende fra pusheren.

Han fortalte, at han i længere tid har solgt medicin som Modafinil og andre lignende præparater. Piller, som han selv har recept på, fordi han har diagnosen ADHD.

Det er ulovligt, og ulovligt salg af medicin kan straffes

Lægemiddelstyrelsen

Oplever du, at dem, der sælger det, typisk er folk, som får det på recept?

- Alle dem, jeg kender, som sælger det, har det på recept. Og så sælger de bare deres overskud, siger han.

Hvordan er din moral i det her? Kan du få lidt dårlig samvittighed?

- Jeg er meget liberal. Jeg mener et eller andet sted, at man som voksen bør have lov til at gøre, som man vil. Så længe, det ikke går ud over andre mennesker, siger pusheren.

Se konfrontationen herunder.

Medicin som Ritalin og Modafinil kan give bivirkninger som angstanfald, søvnløshed, hallucinationer, kvalme, ukontrollerbar rysten, opkastning, ujævne hjerteslag og i yderste konsekvens psykoser.

Advarer mod falske produkter

Det er Lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for at overvåge misbrug af receptpligtig medicin i Danmark.

Her ser de meget strengt på de personer, som vælger at sælge de udskrevne piller til andre.

- Det er ulovligt, og ulovligt salg af medicin kan straffes. Så det skal vi selvfølgelig indskærpe, siger Karen Juul Jensen, der er specialkonsulent ved Lægemiddelstyrelsen.

Samtidig advarer styrelsen mod at købe medicin fra uofficielle hjemmesider og forhandlere, som ikke har tilladelse til at sælge det.

For selvom både pakningerne og hjemmesiderne kan se professionelle ud, er det ikke muligt at forudse, hvad det egentlig er for et produkt, køberen i sidste ende modtager, lyder det fra hende.

- Ulovlig medicin er fremstillet uden nogen former for tilladelse. Det vil sige, at ingen ved, hvordan det er fremstillet, håndteret, hvad der er i, og hvordan det virker. Og så kan det være meget sundhedsfarligt at anvende, siger specialkonsulenten.

Ulovlig medicin er et stort problem, og det er noget, som tages meget alvorligt

Lægemiddelstyrelsen Et illegalt marked

I samarbejde med Toldstyrelsen arbejder Lægemiddelstyrelsen løbende på at stoppe medicin, som bliver indført ulovligt til Danmark - heriblandt Modafinil og Ritalin.

Ofte bliver medicinen solgt fra lande uden for EU. Men da det er et illegalt marked, kan styrelserne ikke sige noget om det præcise omfang af udfordringen med ulovligt indførte study drugs.

- Men ulovlig medicin er et stort problem, og det er noget, som tages meget alvorligt - både her i lægemiddelstyrelsen, men også af andre nationale myndigheder i hele verden. For det skal bekæmpes, siger Karen Juul Jensen.

Medicin som Ritalin og Modafinil er receptpligtigt og ulovligt at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret.

Gravegruppen på TV 2 Play jagter svar på, hvem der sælger den illegale medicin. Følg med på TV 2 Play.

Skolerne er på vej mod en mere normal hverdag efter nedlukningen, og det har allerede vist sig i trafikken omkring skolerne i Nordjylland. Flere og flere børn bliver kørt i skole af deres forældre, og det er en udfordring, mener otte nordjyske kommuner, som nu vil give forældre et skub til at få deres skolebørn af sted på cykler, gåben eller med bus.

Det føles ofte som den letteste og umiddelbart mest trygge løsning at køre børn til skole, men det giver trafikkaos ved ringetiderne og forstærker bare en dårlig spiral, lyder det fra Helene Østergaard Kristensen fra Teknik- og Miljøforvaltningen i Hjørring Kommune i en pressemeddelelse.

- De mange biler omkring skolerne gør flere forældre utrygge, og de får derfor også lyst til at køre deres børn. Det er bare en rigtig dårlig spiral. Det er også vigtigt for børnene allerede i en tidlig alder at lære at begå sig i trafikken, siger hun.

Det er altså bare med at komme i gang, så man kan få glæde af de mange positive sideeffekter det har, at børnene er i stand til at transportere sig selv til og fra skole og fritidsaktiviteter

Petrea Overgaard Busck, specialkonsulent, Rådet for Sikker Trafik

På TV 2 NORDs Facebook-side er der forståelse, for at skolebørn selv går, cykler eller tager bussen til skole, men flere gør opmærksom, at det vil kræve bedre sikring af vejen til skole.

- Mine børn kommer aldrig til at cykle alene i skole, så længe kommunen ikke trafiksikrer vejen dertil. Selv os voksne er utrygge ved at cykle vejen, så det bliver skolebussen hver dag, lyder det for eksempel fra Charlotte Nørenberg Jørgensen.

Mange har muligheden

Helene Østergaard Kristensen understreger, at det selvfølgelig ikke er alle børn, der har en sikker skolevej eller som bor i en passende afstand til at transportere sig selv – altid. Men hun vurderer samtidig, at der faktisk er mange børn, der selv ville kunne transportere sig til skole, og det er en fordel på flere måder.

For det første giver det barnet mere frihed og selvtillid og styrker samtidig barnets ansvarsfølelse. Børn, der går eller cykler i skole, får mere motion og forbedrer deres koncentrationsevne. Endelig er det vigtigt, at alle lærer at begå sig sikkert i trafikken. Og så kan der være andre positive effekter i form af for eksempel miljøhensyn og mindre trafik på skolevejene, lyder det fra de nordjyske kommuner.

Forældre er i tvivl

Specialkonsulent Petrea Overgaard Busck fra Rådet for Sikker Trafik har mange års erfaring med børn og trafik. Hun mener, at det er godt med en kampagne, da mange forældre kan være i tvivl om, hvordan de skal træne trafik med deres børn.

- Det kræver træning og forældrenes involvering, hvis børnene skal lære at færdes sikkert på egen hånd i trafikken. Det behøver dog ikke være en sur og besværlig opgave, for der er masser af kvalitetstid forbundet med at træne trafik med sit barn. Kampagnen kan hjælpe forældrene igennem de udfordringer og barrierer, som de oplever. Så det er altså bare med at komme i gang, så man kan få glæde af de mange positive sideeffekter, det har, at børnene er i stand til at transportere sig selv til og fra skole og fritidsaktiviteter, siger hun.

Politiet i Nordirland søger desperat på sociale medier for at finde dem, der har styret voldelige optøjer i Belfast og andre nordirske byer i den seneste uge.

Det fremgår blandt andet af The Observer, det irske RTE og britiske Sky News.

Sky News bringer klip fra WhatsApp med enslydende budskaber, der kalder til opstande både i de pro-britiske East Belfast, hvor 90 procent af befolkningen er protestanter og tilhængere af unionen med Storbritannien, og i Bangor øst for Belfast, hvor trefjerdedele af befolkningen er briter.

Budskabet er hver gang, at drenge og helt unge teenagere skal gå i aktion for at "beskytte" områder som East Belfast og North Down. Desuden er budskabet: "Vi er seriøse og vil ikke acceptere den Irske Protokol."

Det fremgår, at disse opfordringer henvender sig til alle "uanset hvilken organisation, du støtter".

Det er ifølge Sky News en særlig kode, som henviser til de paramilitære bander, der udkæmpede borgerkrigen frem til fredsaftalen i 1998, den såkaldte Langfredagsaftale.

Freden kom i stand, efter at USA's præsident Bill Clinton fik Storbritannien og Irland til at samarbejde om at lægge pres på militserne både på katolsk-irsk side og på den protestantiske pro-britiske side.

Advarer mod teenagebander

Så spørgsmålet i Belfast er, om det i virkeligheden er de paramilitære ledere, der styrer nye teenagebander?

Eller om det er drenge, der er født ti år efter fredsaftalen, der samler sig på eget initiativ i protest mod en aftale, der aldrig er blevet til rigtig fred, men symboliserede af den lange, fire meter høje "fredsmur", der fortsat holder katolikker og protestanter adskilt?

På den pro-irske side er advarslerne indtrængende. Viceførsteminister Michelle O’Neill fra det stærkt nationalistisk Sinn Fein advarer mod at misbruge de unge til børnekrigen.

Advarslen kommer blandet andet i en video på Twitter.

Til gengæld afviser to af de vigtigste pro-britiske "unionist"-grupper at have noget som helst at gøre med disse teenageopråb.

ACT Initiative, som forsøger at integrere tidligere bandemedlemmer, sagde forleden, at man intet har med disse trusler at gøre. De skriver ifølge Belfast Telegraph, at det hele kommer fra anonyme agitatorer, der vil trække børnene ind i voldelige optøjer.

Protestantiske militser

Og det såkaldte Loyalist Communities Council, LLC, der ifølge Irish Times samler en stribe af de mest rabiate protestantiske militser, er lige så afvisende. Rådet advarer mod "faren fra falske og anonyme grupper på de sociale medier", skriver Belfast Telegraph.

Der er dog ifølge irske aviser langt fra enighed blandt LLC-grupperne, som har fundet sammen i protest mod den Irske Protokol; traktaten, som EU og Storbritannien indgik som en del af Brexit-aftalen.

Protokollen har skabt en toldgrænse, hvor alle varer mellem Storbritannien og provinsen skal fortoldes og underkastes fødevarekontrol. Det har skabt store problemer for handelen. Men det har også skabt intens frygt blandt unionisterne for, at briterne i virkeligheden vil opgive unionen og lade provinsen blive en del af Irland.

De er også vrede over, at politiet forsømte at retsforfølge de pro-irske Sinn Fein-medlemmer, som sidste år trodsede corona-reglerne for at deltage i begravelsen af den tidligere leder fra den Irske Republikanske Hær, IRA, Bobby Storey. Så vreden er også blusset op hos de gamle militante kræfter fra borgerkrigen.

Freden i fare

Konklusionen er klar hos de mest indsigtsfulde diplomater: Freden er i fare! Det fastslår Jonathan Powell, som forhandlede selve fredsaftalen for den britiske premierminister Tony Blair og gennem ti år stod for sikring af freden, i avisen The Guardian. Han anklager også de pro-britiske politikere i provinsen for ikke at støtte politiet under den nye voldelige opstand. Så nu står man 23 år efter fredsslutningen med unge fra begge sider, der angriber hinanden.

På den diplomatiske front har Irlands premierminister Micheál Martin forlangt et topmøde med Storbritannien for at sætte en stopper for volden. Samtidig har USA's præsident Joe Biden, hvis familie kommer fra Irland, advaret de to lande om, at de ikke må risikere, at Langfredagsaftalen bryder sammen.

Irritation i Downing Street

Men i London er irritationen stor. Premierminister Boris Johnson vil ikke have Irland med på banen. Han siger nej til et topmøde, skrev The Observer søndag.

Til gengæld er der kommet tilsyneladende seriøse forhandlinger i gang mellem EU og Storbritannien – forhandlinger, der sigter efter at gøre Brexit-aftalen mere acceptabel for de pro-britiske kræfter i Nordirland. Forhandlingerne har stået i stampe indtil nu. Men der ventes et afgørende møde i denne uge mellem den britiske chefforhandler David Frost og EU-kommissær Maroš Šefčovič.

Det afgørende bliver, om briterne vil gå med til fælles fødevareregler, så grænsekontrollen kan lempes. Det har Boris Johnson foreløbigt sagt nej til. Men hvis det kan sikre freden, er der måske håb. Det er i hvert fald noget, man overvejer, siger en kilde i Downing Street til Financial Times.

En aftale om rejser ind og ud af Danmark for forår og sommer er tæt på at være på plads.

Af et lækket aftaleudkast, som TV 2 er i besiddelse af, fremgår det blandt andet, at der er godt nyt på vej til de danskere, der har en ødegård i Sverige eller vil holde sommerferie i udlandet.

I det foreløbige udkast lægges der op til, at danskere fra 21. april kan rejse frit til ødegården i Norden uden isolationskrav, ligesom erhvervsrejsende også kan møde på arbejde igen uden først at skulle i isolation.

Genåbningen af rejseaktivitet skal dog ske gradvist og under hensyn til den aktuelle coronasituation - både i Danmark og i landene omkring os. Derfor ligger udkastet op til, at lempelserne sker i faser, der løbende skal revurderes.

Plan i flere faser

Tirsdag eftermiddag mødes regeringen og Folketingets partier og forhandler videre om planen for forårets og sommerens rejser.

Derfor kan planen - og datoerne - ændre sig efter de videre forhandlinger, men her er de forskellige faser i det foreløbige aftaleudkast:

Fase 1 - 21. april:

Krav om test og isolation fortsætter, men der lempes på isolationskrav for indrejsende fra "gule lande". Erhvervsrejsende vil kunne møde på arbejde uden krav om isolation. Danskere med ødegårde i Norden kan rejse uden isolationskrav. Listen over anerkendelsesværdige formål, der skal til for at rejse ind i Danmark, udvides. Det giver blandt andet udenlandske udvekslingsstuderende, heste-, båd- og sommerhusejere mulighed for at rejse ind. Der lempes desuden på isolationskravene af hensyn til studerende med bopæl i grænselandet.

Desuden skal der herefter tages højde for nye, bekymrende virusvarianter, når verden opdeles i røde, gule og orange lande.

Fase 2 - forventes 6. maj:

Færdigvaccinerede danskere og udlændinge fra gule og orange EU-lande kan rejse ind og ud af Danmark. Det gælder dog ikke røde lande.

Fase 3 - forventes i midten af maj, eller når alle danske borgere over 50 år er vaccinerede:

Krav om anerkendelsesværdige formål for indrejsende turister fjernes, hvis de rejser fra orange EU-lande eller enkelte tredjelande. Krav om test og isolation gælder dog fortsat, medmindre de indrejsende er vaccinerede eller netop har været smittet med coronavirus. Kravet om en negativ test ved indrejse i Danmark lempes, så testen ikke længere behøver at være maks et døgn gammel, men to døgn.

Fra slutningen af juni forventes det, at et fælles coronapas mellem EU-lande skal gøre det muligt for danskere at holde sommerferie i resten af Europa. Samtidig kan europæiske turister rejse ind i Danmark.

Muligheden for at rejse med EU-passet forventes at være klar fra 26. juni.

Hæv forsamlingsloftet, få tilskuerne tilbage i Superligaen og fremryk åbning af restauranterne.

Det er nogle af de krav til en hurtigere genåbning, Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen nu spiller ud med i et forsøg på at presse regeringen.

Udspillet kommer efter længere tids insisteren fra partierne i blå blok, men også regeringens støtteparti Radikale Venstre, for at få genåbnet samfundet hurtigere end aftalt af et bredt flertal på Christiansborg i slutningen af marts.

En del af aftalen var at holde øje med smitteudviklingen. Og den lægger i øjeblikket op til at sætte mere skub i genåbningen, mener Jakob Ellemann-Jensen.

- Vi bliver nødt til at tage højde for, hvordan verden udvikler sig, og så være klar til lokalt at lukke ned hurtigt og resolut, siger han til TV 2.

Venstres fem krav

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil i denne uge samle partierne til et møde om genåbningen, og det bliver ifølge TV 2s oplysninger på torsdag.

Men i mellemtiden er Venstre klar med fem krav til en hurtigere genåbning:

Lemp forsamlingsforbuddet Børn og unge skal mere tilbage i skole Åbn for fitness og indendørs idræt Åbn restauranterne både uden- og indendørs med rimelige afstandskrav og gerne uden coronapas Få Superligaordningen i gang – det vil sige tilskuere på stadion

Udspillet kommer, samme dag som genåbningen fortsætter med genåbning af indkøbscentre, stormagasiner og arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder, dog undtaget kommuner med særligt høje incidenstal.

Dermed følger genåbningen den langsigtede plan, der blev lagt frem 23. marts, og som blev indledt 6. april, da eleverne i 5.-8. klasse vendte tilbage i skole med 50 procent fysisk møde.

Men mandag sagde statsminister Mette Frederiksen, at genåbningsplanen skal rykkes frem, hvis der er mulighed for det, og at det skal diskuteres med Folketingets partier.

Og i flere af partierne er holdningen på baggrund af de forholdsvis lave indlæggelses- og smittetal, at planen skal fremrykkes en uge.

Det forventes at blive et stort tema, når der tirsdag er partilederdebat på Christiansborg.

Randrup ser muligheder

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet, ligger smittetallene da også på et fornuftigt niveau, og det kan give mulighed for yderligere genåbning.

- Der er nogle af de åbninger, som bliver forslået nu, som jeg ikke er så bekymret over, siger Allan Randrup Thomsen.

Han ser for eksempel ikke udendørs servering som nogen stor smitterisiko, heller ikke uden coronapas. Til gengæld vil han helst holde fast i coronapasset ved indendørs servering, så længe der ikke er flere vaccinerede.

- Der, hvor jeg ser de store problemer, det er skoleåbninger. Det er mange individer, og vi ved endnu ikke, hvad den sidste skoleåbning kommer til at betyde for smitteudviklingen, siger Allan Randrup Thomsen.