Den sure smag af kvalme fik hendes mund til at løbe i vand.

Hun sad i den gule bybus og kiggede på Københavns morgentrafik glide ubesværet forbi, mens hun selv kæmpede for at holde koldsveden tilbage.

En halv time tidligere havde Alberte Andersen taget den lille pille for første gang. Den skulle hjælpe hende gennem dagen. Men nu sad hun i stedet og rystede, og da bussen endelig standsede ved Istedgade, løb hun febrilsk ud i morgenluften.

Resten af dagen er sløret i hendes hukommelse.

Alligevel blev det ikke sidste gang, at hun startede dagen med en af de små piller.

Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var helt træt og sløv. Jeg rystede og var utilpas i min krop

Alberte Andersen De ambitiøse og de dovne

Pillen, som Alberte Andersen havde taget, var receptpligtig medicin, der bruges til at behandle ADHD og søvnlidelsen narkolepsi.

Men hun brugte pillerne som et præstationsfremmende middel til at klare sig bedre på studiet.

Og hun er ikke den eneste, der har gjort brug af de såkaldte study drugs som eksempelvis Ritalin og Modafinil.

Både i gymnasiet og på videregående uddannelser er pillerne at finde på læsesale og i privaten, fortæller Margit Anne Petersen, som er antropolog og lektor ved Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Ifølge hende er der primært to grunde til, at de unge misbruger den receptpligtige medicin.

- Det er både de ambitiøse, som gerne vil have et ekstra boost. Men også de lidt dovne, som har udskudt opgaverne til sidste øjeblik og egentlig ikke gider lave dem, siger Margit Anne Petersen.

Ofte skaffer de unge medicinen gennem egne venner, men også sociale medier og onlinekøb er en udbredt vej til pillerne. På trods af at det er ulovligt at købe eller være i besiddelse af dem uden recept.

Pres avler pres

Inde bag de tunge døre på handelsgymnasiet Niels Brock i København blev presset større og større, da Alberte Andersen i 2017 nåede andet semester.

Det var, mens hun studerede på EUX, at hun første gang brugte den receptpligtige medicin.

De lange skoledage drænede hende for energi, og når hun forlod gymnasiet, overtog et enormt forventningspres fra hendes forældre på hjemmefronten. Og til sidst blev det for svært at følge med.

Alberte Andersen overvejede at købe sig til opgaver eller at betale for en mentor, som kunne hjælpe hende gennem studiet. Men så hørte hun om pillerne og besluttede sig for at prøve dem.

- Jeg blev enormt fokuseret. Jeg kunne sidde otte timer med hovedet nede i en opgave, siger hun om mødet med medicinen.

Med en pille fra morgenstunden var Alberte Andersen klar til at studere hele dagen, genkalder hun. Og med endnu en pille om aftenen kunne hun fortsætte arbejdet med sine opgaver det meste af natten.

Der gik da heller ikke lang tid, før Alberte Andersen indkasserede en succesoplevelse, som hun tilskriver medicinen. Kort efter hun var startet på det, trillede det første 12-tal nogensinde ind på karakterbogen.

Men glæden var kun kortvarig, før præstationstankerne igen tog over.

- Jeg gik stolt hjem til mine forældre med karakteren. Men det lagde jo også bare et endnu større pres på de næste opgaver, siger hun i programmet Gravegruppen på TV 2 PLAY.

Men har du ikke nogle moralske skrupler over at tage det her receptpligtige medicin?

- Nej, for jeg ved, hvor meget det hjalp mig som studerende. Og jeg ved, hvor meget det har hjulpet andre, siger Alberte Andersen.

Gør man det kun for at få misbrugseffekten, risikerer man at hænge fast i dem. Eller i yderste tilfælde at få en psykose

Troels Kjær, hjerneforsker

Derfor fortsatte hun med pillerne, selvom de også havde en slagside: Bivirkningerne.

Hun mærkede dem første gang den morgen i bussen på vej til studiet. Og i takt med at medicinen blev en del af Alberte Andersens hverdag, gjorde ubehaget det også.

- Jeg kunne ikke sove om natten, selvom jeg var helt træt og sløv. Jeg rystede og var utilpas i min krop. Og så blev mit humør påvirket. Jeg var bare sur på alle, siger hun.

Og brugen af præstationsfremmende midler kan have endnu mere vidtrækkende konsekvenser, når de bliver misbrugt.

Risikerer psykose

I korte træk går medicin som Modafinil eller Ritalin ind og ændrer i balancen af signalstoffer i hjernen, fortæller Troels Kjær, som er hjerneforsker og overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Det er en fordel, hvis man har nogle af de diagnoser, som den receptpligtige medicin er udviklet til, lyder det. Men det kan også have store konsekvenser, hvis man ikke har.

- Gør man det kun for at få misbrugseffekten, risikerer man at hænge fast i dem. Eller i yderste tilfælde at få en psykose, hvor man ikke bliver normal igen, siger Troels Kjær.

Derudover kan medicinen give bivirkninger som angstanfald, søvnløshed, hallucinationer, kvalme, ukontrollerbar rysten, opkastning og ujævne hjerteslag.

Ungdomsliv og stoledans

Det var især presset fra skolearbejdet, som fik Alberte Andersen til at ty til study drugs. Hun mener, at det var altafgørende, at hun præsterede i gymnasiet for at komme godt videre i uddannelsessystemet.

- Der skal nok komme en dag, hvor jeg igen ikke er svimmel, hvor jeg igen ikke har det dårligt. Men de her karakterer de hjælper mig altså videre i resten af livet, siger hun.

Men hvorfor bliver du ved, når du får det sådan?

- Jeg har skullet opveje at få gode karakterer mod godt helbred, siger Alberte Andersen.

Der er en følelse af utilstrækkelighed hos nogle unge

Noemi Katznelson, professor

Og hun er ikke den eneste, der mærker forventningerne fra uddannelserne rundt om i landet.

En undersøgelse fra 2019 fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at hver femte studerende på en videregående uddannelse oplever stress.

Den tendens genkender Noemi Katznelson, der er professor og forskningsleder ved Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. Hun sammenligner nutidens ungdomstilværelse med en stoledans, hvor der hele tiden er én stol for lidt.

Det skyldes ifølge hende blandt andet, at uddannelsessystemet har ændret sig. Tidligere var det et sted, hvor de unge kunne fejle og prøve sig frem, før de skulle levere på arbejdsmarkedet. Men i dag starter presset i højere grad allerede på uddannelsesinstitutionerne og fortsætter, lyder det.

- De oplever simpelthen ikke at have helle nogen steder, siger hun.

Kan du forstå, at man kan komme til et sted, hvor man opsøger study drugs?

- Der er en følelse af utilstrækkelighed hos nogle unge. Man har en forestilling om, at man skal levere eller præstere noget bestemt, men man føler ikke, at man kan nå derop. Og så vil jeg gætte på, at sådan nogle midler kunne hjælpe de unge med at forestille sig, at de bedre kan nå dertil, siger hun.

Minister: Jeg har fejlet

Den store forekomst af stress hos landets studerende er allerede et fokuspunkt for uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Dog overrasker det ministeren, at presset på studierne for nogle unges vedkommende ender med misbrug af receptpligtig medicin for at kunne følge med.

- Sådan må det ikke være. Sådan skal vi ikke bygge rammerne omkring vores uddannelser op i Danmark. Der skal være plads og tid til at være til, siger hun.

Men har du som minister fejlet, når de studerende på dine uddannelser tænker sådan?

- Ja, det mener jeg faktisk, at jeg har. Nu har jeg næsten siddet her i to år. Fra dag ét har jeg trådt ind og sagt, at vi har et trivselsproblem. Og vi har et problem med en kultur på vores uddannelser, hvor mange føler, at der ikke er plads til at begå fejl, siger hun.

Derudover understreger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun vil kigge nærmere på problematikken med præstationsfremmende midler på landets uddannelsesinstitutioner.

Drømmeuddannelsen

I dag læser Alberte Andersen til socialrådgiver. En uddannelse hun har drømt om siden tiden på Niels Brock.

Alligevel kan hun ikke lade være med at ærgre sig over den stressede tilværelse, som var med til at præge hendes år på EUX.

- Jeg synes, at gymnasierne lægger et for hårdt pres på de studerende. Både i forhold til hvad man kan fagligt på det tidspunkt, og hvor meget man kan nå, siger hun.

Derfor håber hun, at der fra politisk side bliver kigget nærmere på de omstændigheder, som fik hende til at føle, at study drugs var en nødvendighed for at opnå drømmestudiet.

Medicin som Ritalin og Modafinil er receptpligtigt og ulovligt at købe eller være i besiddelse af, hvis man ikke har fået det ordineret.

Gravegruppen på TV 2 PLAY jagter svar på, hvem der sælger den illegale medicin. Følg med på TV 2 PLAY.

En mere smitsom variant af coronavirusset, der første gang blev opdaget i den sydengelske region Kent, forårsager ikke mere alvorlig sygdom hos indlagte patienter end andre varianter.

Det viser en ny undersøgelse offentliggjort i det anerkendte, medicinske tidsskrift The Lancet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Undersøgelsen analyserede en gruppe på 496 coronapatienter, der var indlagt på britiske hospitaler i november og december sidste år.

Resultaterne blev sammenlignet mellem patienter, der var smittet med den britiske variant kaldet B117, og patienter med andre varianter.

Forskerne fandt ingen forskel i risikoen for svær sygdom, død eller andre kliniske resultater hos patienterne med B117 og andre varianter.

B117 er dominerende i flere lande

Studiet er ifølge det britiske medie The Telegraph blevet fagfællebedømt. Ved en fagfællebedømmelse gennemgår uvildige forskere resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

En selvstændig undersøgelse, der også er blevet offentliggjort i The Lancet, viser, at vacciner sandsynligvis vil være effektive mod den britiske variant.

Ifølge britiske forskere er coronavarianten mellem 40 og 70 procent mere smitsom end tidligere dominerende varianter.

Dette konkluderer den nye undersøgelse også.

Siden B117 blev opdaget i Kent i England i september sidste år, er den blevet den mest dominerende variant i USA, Tyskland og Danmark.

Undersøgelse ændrer ikke på dansk vurdering

En undersøgelse foretaget af Statens Serum Institut (SSI) har tidligere vist, at personer smittet med B117 har en estimeret øget risiko for indlæggelse på 64 procent. Det er i forhold til personer smittet med den oprindelige variant. SSI understregede i den forbindelse, at i de fleste tilfælde giver B117 mildt sygdomsforløb.

I et skriftligt svar til TV 2 understreger Statens Serum Institut, at det nye britiske studie ikke ændrer på deres vurdering fra februar. At den øgede risiko for indlæggelse er nemlig ikke i modstrid med den nye britiske undersøgelse af indlagte patienter.

- Det er fortsat SSI’s vurdering, at B117 er forbundet med mere alvorlige forløb end for andre varianter. Studier publiceret i fagfælle bedømte videnskabelige tidsskrifter fra England har vist øget risiko for død forbundet med B117 i forhold til andre varianter, skriver SSI i en mail.

Storbritannien har nået sit mål om at tilbyde alle personer over 50 år en coronavaccine inden 15 april.

Det meddeler premierminister Boris Johnson i en erklæring mandag aften.

- Vi har passeret en meget vigtig milepæl i vores vaccineudrulning ved at tilbyde stik til alle i de ni højeste risikogrupper, udtaler Johnson i erklæringen.

Sundheds- og socialarbejdere er blandt dem, der har fået tilbudt det første stik.

- Det betyder, at flere end 32 millioner mennesker har fået den dyrebare beskyttelse, som vacciner giver mod covid-19, siger Johnson videre.

Han tilføjer, at nu vil fokus være at levere anden dosis af vaccinen samt at tilbyde alle voksne det første stik inden august.

England har egne regler

Der bor lidt flere end 66 millioner mennesker i Storbritannien, og omkring halvdelen af alle voksne er blevet tilbudt vaccinen.

I Danmark har omkring 15 procent eller 883.000 personer har fået mindst ét stik af en coronavaccine.

Storbritanniens milepæl er blevet nået, samme dag som en større genåbning i England har fundet sted. Her har frisører, barer og restauranter igen fået lov at slå dørene op.

Genåbningen af England vil ske gradvist. Det betyder, at det først senere bliver tilladt at tage imod spisende og drikkende gæster indendørs på barer og restauranter.

Det vil sandsynligvis ske 17. maj, mens teatre, biografer og natklubber forbliver lukkede indtil videre.

Skotland, Wales og Nordirland har deres egne planer, men også de er begyndt at planlægge en genåbning. I Skotland vil man genåbne ikke-essentielle butikker 26. april.

Selv om Storbritannien har nogle af de højeste smitte- og dødstal relateret til covid-19, er smitten og antallet af døde i øjeblikket faldende.

Således blev der mandag fundet 3568 nye smittede, mens flere end 50.000 briter dagligt blev testet positive i januar.

Siden pandemiens begyndelse har 4,3 millioner personer i Storbritannien fået konstateret coronavirus, mens 127.000 af dem har mistet livet.

Den fængslede russiske oppositionsleder, Aleksej Navalnyj, taber sig drastisk og oplever følelsesløshed i benene.

- Hans helbred bliver dårligere, og det bekymrer os meget.

Det fortæller hans kampagnechef Leonid Volkov til TV 2.

TV 2s korrespondent Frederikke Ingemann har fået eksklusivt interview med ham på en hemmelig lokation, for Volkov har i to år levet under jorden udenfor Ruslands grænser og væk fra præsident Vladimir Putins styre.

I Rusland sidder 44-årige Aleksej Navalnyj i straffelejr for at have brudt betingelserne for en betinget dom, han fik for skatteunddragelse tilbage i 2014.

Helt ærligt, så ville alle kunne blive en meget bedre leder end Putin

Leonid Volkov

Ifølge Navalnyj selv er anklagen fabrikeret af det russiske styre.

- De sætter én person bag tremmer for at skræmme millioner, sagde Aleksej Navalnyj, da han tilbage i februar modtog sin dom på 3,5 års fængsel.

Kan ikke mærke sine ben

Navalnyj har siden marts både tabt sig 15 kilo og muligvis pådraget sig tuberkulose i straffelejren, men han nægtes fortsat lægehjælp, lyder rapporterne fra hans støtter og advokater.

- Han har problemer med ryggen, nogle neurologiske problemer af ukendt oprindelse, for han er ikke blevet tilset af en læge. Han har følelsesløshed i begge ben og i sin venstre hånd, forklarer Navanyjs kampagnechef, Leonid Volkov, til TV 2.

I slutningen af marts gik Navalnyj i sultestrejke i protest mod den manglende lægehjælp.

Putin har aldrig stået over for konkurrence

Leonid Volkov

- Han sultestrejker, fordi det er den eneste måde, han kan få sine helt grundlæggende og lovlige krav opfyldt: At blive tilset af en læge og få en konsultation for at forstå, hvordan det står til med hans helbred, siger Leonid Volkov.

Ifølge fængselsmyndighederne har Navalnyj fået tilbudt lægehjælp, men ikke taget imod den, fordi han selv ville vælge sin læge.

Fængslets personale er nu så desperate, at de dagligt truer med at tvangsfodre ham, får TV 2 at vide fra Volkov.

Fortsætter kampen

Udenfor fængslet fortsætter Navalnyjs parti Fremtidens Rusland kampen for at blive hørt og konkurrere med Putin om russernes stemmer på lige vilkår.

- Putin har aldrig stået over for konkurrence. Når Navalnyj får lov til at konkurrere, klarer vi os langt bedre end Putin, siger Leonid Volkov.

Han henviser blandt andet til valget om posten som Moskvas borgmester i 2013. Her gik Aleksej Navalnyj fra at stå til tre procent af stemmerne i meningsmålingerne til at vinde 27 procent af stemmerne mod 51 procent til modstanderen Sergej Sobjanin.

- Sobjanin fik ingen jordskredssejr efter kun tre måneders valgkamp, hvor vi kunne forklare moskovitterne vores holdninger, siger han. Ved præsidentvalget i 2018 fik Navalnyj ikke lov til at stille op.

Strategien for Navalnyjs parti lige nu er først og fremmest at få deres leder løsladt, men samtidig se frem mod valget til det russiske parlament, Dumaen, i september, hvor de har ambitioner om at slå Putins parti Forenet Rusland.

- Navalnyj vil kunne blive en langt bedre leder for Rusland end Putin. Helt ærligt, så ville alle kunne blive en meget bedre leder end Putin, siger Leonid Volkov.

Skal ramme Putins pengepung

Efter attentatforsøget på Aleksej Navalnyj sidste år indførte EU sanktioner mod Rusland. De blev rettet mod seks personer ansat under Vladimir Putin. Men det har ikke haft den ønskede effekt, siger Volkov.

- Det var for Putin snarere grønt lys til at fortsætte med tortur mod Navalnyj og anden form for negativ adfærd, for han havde en fornemmelse af at kunne slippe godt fra det, siger kampagnechefen.

Han mener, at det er Putins venner og allierede i form af rige russiske forretningsmænd og oligarker, der skal rammes.

- Vi vil have verden til at sanktionere Putins nærmeste venner, hans pengepung, hans værdier, hans oligarker, hans penge, slutter han.

Vladimir Putin har ikke kommenteret på Navalnyjs retssag eller fængsling. I Januar sagde en talsmand fra Kreml, at oppositionslederen "på ingen måde" kan sammenlignes med præsidenten, da der blev spurgt til, om Putin så Navalnyj som sin rival.

Kreml nægter at have noget at gøre med forgiftningen af Navalnyj.

Du kan se hele TV 2s interview med Leonid Volkov på TV 2 PLAY.

De seneste uger har smittetallet i Sverige været stigende, og 392 personer er på nuværende tidspunkt indlagt på intensivafdelingerne.

Det er ifølge Reuters det højeste niveau siden anden bølge, hvor 389 var indlagt i januar i år

- Det svenske sygehusvæsen, og specielt dem, der arbejder med corona, har været presset siden foråret sidste år, siger TV 2s korrespondent i Norden, Jesper Zølck.

Det betyder, at der konstant er stor udskiftning på de svenske hospitaler. Flere steder er der stadig afdelinger, hvor de kører med kriseaftaler.

Det vil sige, at de ansatte kan få inddraget fridage og have 60 timers arbejdsuger mod en økonomisk kompensation for at få lappet hullerne i vagtplanerne, forklarer Jesper Zølck.

- De har sådan set intensivsenge nok til at dække behovet. Problemet er, at de ikke har nok veluddannet personale. Det betyder, at de ansatte skal løbe hurtigere. Så de stopper på stribe, fordi de er trætte, siger han.

Imod stor nedlukning

Sverige har fra begyndelsen af pandemien haft en anderledes tilgang til virussen, hvor den socialdemokratiske statsminister Stefan Löfven har stået for en mere kritisk holdning til nedlukninger.

Derfor har Sverige været lukket ned i et mindre omfang end mange af de øvrige europæiske lande.

Men efterhånden som smitten er steget, har der gradvist været flere restriktioner i brug i forsøg på at begrænse trykket på landets hospitaler.

Der er eksempelvis indført begrænsninger på, hvor mange personer, der må opholde sige i butikker og restauranter samtidigt.

- Et problem i diskussionen er, at man rent faktisk ikke ved, om smittetallet ville være markant lavere, hvis man havde lukket ned, siger Jesper Zølck og henviser til, at man kan formode det ud fra sammenhængen mellem restriktioner og faldende smittetal i Danmark og Norge.

Men samme effekt har man ikke oplevet i Frankrig, hvor der også har været omfattende nedlukninger.

- Så Sverige har vurderet, at nedlukningerne ikke har været givtige nok i forhold til konsekvenserne, siger Jesper Zølck.

Vaccinestrategi til de svageste

Sverige er i gang med en intensiv vaccinestrategi, hvor ældre og særligt udsatte, ligesom i Danmark, prioriteres først.

Målet er, at alle over 65 år har fået mindst en dosis med covid-19-vaccinen inden 16. maj, mens alle voksne skal være blevet tilbudt første dosis midt i august.

Oprindeligt var målet juli.

- Som det står i øjeblikket, virker de nye mål realistiske at nå, slutter Jesper Zølck.

Omkring 400 danskere har mere end 90 dage efter deres første positive testsvar for covid-19 fået endnu et positivt testsvar.

Det oplyser Statens Serum Institut i en mail til TV 2.

Det betyder dog langt fra, at alle 400 rent faktisk har været syge med covid-19 i begge tilfælde. Der kan også være tale om rester af virus i kroppen eller en falsk positiv prøve. I skrivende stund har 238.306 danskere været bekræftet smittet med sygdommen.

Seks unikke episoder med reinfektion

For at kunne slå fast med sikkerhed, at der er tale om en person, der er smittet med sygdommen to gange, skal Statens Serum Institut indhente en række ekstra oplysninger, hvilket man langt fra har gjort i alle 400 tilfælde.

Man skal blandt andet gensekventere begge prøver, så man kan se, om der er tale om to selvstændige infektioner. Men man skal også kigge på mængden af antistoffer og kigge på den enkeltes symptombillede.

Statens Serum Institut siger til TV 2, at man indtil videre blot har fundet frem til seks personer, som har oplevet to unikke episoder med coronainfektion.

Tallene overrasker ikke Peter Garred, som er klinisk professor ved Københavns Universitet og leder af et forskningsprojekt, der undersøger smittespredningen af covid-19 blandt den arbejdsaktive befolkning herhjemme.

- Der vil altid være nogle personer, som ikke lagrer et ordentligt immunsvar mod en virus eller bakterier, så det vil ikke overraske, siger han.

Derfor skal tallene fra Statens Serum Institut også tolkes sådan, at man er godt beskyttet, hvis man først har været inficeret, tilføjer han.

Formentlig ikke svært syg anden gang

Det samme siger Trine Mogensen, som er professor i infektionsimmunologi ved Aarhus Universitet. Hun forsker blandt andet i, hvem der er særligt udsat for at blive alvorligt syg af en virusinfektion, og hovedreglen er, at man er immun efter en infektion, siger hun:

- Men der er ganske få undtagelser, og det er formentlig mennesker, der har en immundefekt eller lignende. Jeg har desuden ikke kendskab til, at nogen, der har haft det før, får svær sygdom anden gang, lyder det.

Statens Serum Institut tilføjer i mailen til TV 2, at man fortsat overvåger reinfektioner og holder øje med, hvordan de nye virusmutationer eventuelt påvirker.

Et studie udgivet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science viste i begyndelsen af året, at kroppen med stor sandsynlighed er immun i mindst seks måneder og muligvis længere end det efter sygdom med covid-19.

Ifølge Peter Garred og Trine Mogensen kan man forvente, at immuniteten efter sygdom kan holde helt op til et år. Men fordi coronavirussen stadig er så ny, så er det svært at se længere frem i horisonten.

Kroppen husker

Studiet i Science bygger på blodprøver fra 188 tidligere coronasmittede, hvoraf 43 af patienterne havde været raske i mere end seks måneder.

Her undersøgte forskerne blandt andet mængden af såkaldte antistoffer i blodet, som var relativt stabil i mere end seks måneder.

Derudover undersøgte de også mængden af hukommelses-B-celler, som er dem, der husker coronavirus og laver nye antistoffer ved et nyt møde med coronavirus. Det er med andre ord dem, der sørger for, at man er immun mod at blive smittet igen.

I løbet af seks måneder kunne studiet konstatere, at de tidligere smittede fik flere og flere af den slags celler i blodet.

Derudover viste forskernes undersøgelser også, at de corona-specifikke T-celler, der kan gøre det af med de af kroppens egne celler, der er inficeret med coronavirus, også var til stede hos de tidligere smittede efter seks måneder. Her var mængden dog halveret.

Med andre ord havde deltagerne flere hukommelses-B-celler, nogenlunde den samme mængde antistoffer og færre corona-specifikke T-celler.

Det fik forskerne i Science til at konkludere, at man er immun over for coronavirus i minimum seks måneder.

Gennem de seneste dage har en række videoer af små, sorte tråde, der vrider og vender sig i engangsmundbind, floreret på sociale medier.

Det har fået flere til at spekulere i, om maskerne indeholder levende orme eller parasitter.

Spekulationerne får nu Lægemiddelstyrelsen til at gå ind i sagen.

I en række Tweets mandag aften oplyser Lægemiddelstyrelsen, at man ikke skal være bange for, at der er noget levende i ens rene maske.

- Vi har også rådført os med eksterne eksperter, og på det foreliggende grundlag er vores vurdering, at der ikke er tale om orme, skriver styrelsen blandt andet om videoerne, som florerer på blandt andet Facebook.

Pilen peger på et andet fænomen

Selvom orme ikke lyder som en almindelig del af et mundbind, valgte Lægemiddelstyrelsen alligevel at undersøge sagen nærmere.

Den statslige styrelse har nemlig helt faste procederer for, hvordan den slags indberetninger skal behandles. Og derfor bliver der nu holdt ”et vågent øje med udviklingen”, skriver styrelsen.

Men efter at have gennemgået alt materialet og rådført sig med eksperter, er vurderingen, at der ikke er tale om noget dyr.

- Pilen peger på et andet fænomen: syntetiske fibre, som tilsyneladende bevæger sig, når de optager fugt fra damp eller ånde. Det er ufarligt, slutter Lægemiddelstyrelsen sine tweets.