Der har løbende været kritik af, at vaccineudrulningen i Europa har været for langsom, men noget tyder på, at der nu kommer lidt mere fart på.

Velkommen til ugens første udgave af dagens overblik.

Massevaccination i Danmark

Vi starter lige præcis med udrulningen af vacciner, hvor man mandag gik efter at slå alle rekorder herhjemme. Mandag har nemlig været store vaccinedag, da næsten 100.000 danskere efter planen skulle vaccineres for at stressteste vaccinationssystemet.

Det har været en form for generalprøve, som peger frem mod juni, hvor planen er at kunne vaccinere helt op til 400.000 om dagen, hvis ellers leverancerne af vacciner kan følge med.

- Det er jo en festdag i Danmark, lød det fra statsminister Mette Frederiksen (S), der var mødt op ved et af vaccinationscentrene.

Nye eltog til Danmark

Der kommer også fart på skinnerne i en anden forstand i 2024, hvor disse nye elektriske togsæt efter planen skal tages i brug af DSB.

Samlet set er der indkøbt 100 togsæt for i alt 20 milliarder kroner, og det bliver den franske togproducent Alstom, der skal levere togsættene.

De nye elektriske tog skal erstatte de nuværende IC3-tog og de skandaleramte IC4-tog, der begge kører på diesel. Togene vil efter planen være fuldt indfaset på det danske jernbanenet i 2030 og vil både være mere lydløse og grønnere end de nuværende dieseltog.

Naser Khader sygemeldt efter afsløringer

I dansk politik har De Konservatives profil Naser Khader meldt sig syg med stress.

Det sker umiddelbart efter en række fremtrædende debattører i weekendens udgave af Berlingske stod frem og fortalte, at de har følt sig truet af Naser Khader i årevis. Flere kunne berette, at Naser Khader har forsøgt at lægge pres på dem ved at tage kontakt til deres arbejdsgivere.

På Twitter skriver formand Søren Pape Poulsen, at alle har ret til at ytre sig frit, uanset hvem de arbejder for. Derfor kan der kun være én holdning til, om det er i orden at skrive til folks arbejdsgivere, lyder det.

Taler for første gang om prins Joachims blodprop

I et interview i Hjernesagens medlemsblad fortæller prinsesse Marie for første gang om sommeren 2020, hvor prins Joachim blev ramt af en blodprop i hjernen.

- Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorligt galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse, det var – det var meget, meget forfærdeligt, siger prinsesse Marie.

I interviewet fortæller prins Joachim og prinsesse Marie også om, hvordan de oplevede timerne, umiddelbart efter at blodproppen havde ramt og om de efterfølgende dage og uger.

Test din paratviden

For at få lov til at skrive dagens overblik skal man jo uddannes som journalist, og det kan man blandt andet blive på Syddansk Universitet i Odense.

Her kræver det dog, at man blandt andet består en test i paratviden, og den er ikke altid helt nem.

Hvis du vil prøve lykken, kan du følge dette link. Ifølge uddannelseslederen er det uhyre sjældent, at ansøgere svarer rigtigt på alle spørgsmål.

***

Vi er tilbage med en ny udgave af dagens overblik i morgen.

Landets regioner er mandag aften fortsat i gang med at forsøge at nå at vaccinere op mod 100.000 personer på én dag. Det sker for at teste, om systemet kan håndtere det.

Generalprøven peger frem mod juni, hvor planen er at kunne vaccinere helt op til 400.000 om dagen, hvis ellers leverancerne af vacciner kan følge med.

Regionerne skal tilsammen kunne vaccinere 100.000 personer om dagen, mens private aktører skal hjælpe til med at nå de 400.000 daglige vaccinationer.

De private aktører skal dog først i spil, hvis Danmark modtager flere vacciner, end regionernes kapacitet kan håndtere. Der er valgt private aktører til opgaven i fire ud af landets fem regioner.

Stewardesser kan komme i spil i Syddanmark

Borgere i Region Syddanmark kan komme til at blive vaccineret af en stewardesse, hvor virksomheden Practio skal drive otte vaccinationscentre. Her skal firmaet fra 1. juni kunne vaccinere 20.400 personer om dagen. Med tiden skal de kunne vaccinere 61.200.

Practio er nu i gang med at ansætte omkring 750 medarbejdere, og der bliver brug for andet personale end læger.

- Det vil være sygeplejersker, studerende eller andre, som skal læres op i det, siger læge og direktør i Practio Jonas Nilsen.

Først skal virksomheden ansætte daglige ledere. De resterende skal stå klar til at blive aktiveret og uddannet fra 1. juni.

- Det kan også være kabinepersonale, som ikke før har vaccineret, men det lærer vi dem så, siger han.

Practio har lavet en aftale med SAS om, at flyselskabets medarbejdere kan hjælpe til med opgaven. Og SAS er positive over aftalen.

- Vi har lært personale om at hjælpe til i testcentrene, og de er blevet gode i den rolle. SAS’ personale er vant til at håndtere folks behov. Vi har jo ikke mange fly i luften, så vi har folk, der står til rådighed. Vi ser det som positivt, at vi kan bidrage til at bekæmpe covid, siger Alexandra Lindgren Kaoukji, fungerende pressechef i SAS.

En stor opgave

Danske Lægers Vaccinations Service skal drive 23 vaccinationscentre fordelt på tre regioner: Hovedstaden, Nordjylland og Midtjylland.

Virksomheden driver i dag 40 klinikker, hvor læger og sygeplejersker årligt vaccinerer mere end 200.000 danskere. Det drejer sig blandt andet om rejsevaccinationer og influenzavaccinationer.

Men allerede fra 1. juni skal Danske Lægers Vaccinationsservice kunne foretage 65.100 covid-vaccinationer om dagen – og i de tre regioner skal sundhedsfagligt personale stå for vaccinationerne.

- Det er en stor opgave, og vi er også i gang med at rekruttere personale. Vi har allerede en del fast personale, men selvfølgelig skal vi ud og have fat i yderligere sundhedsfagligt personale til at hjælpe med opgaven, siger medicinsk direktør, Carsten Schade Larsen, til TV 2.

Danske Lægers Vaccinations Service ansætter ekstra læger, sygeplejersker og medicinstuderende, så de med tiden skal være klar til at kunne vaccinere op mod 195.000 personer om dagen.

- Vi håber på at kunne trække på erfaringerne fra de regionale vaccinecentre. Vi har allerede kontakt til dem for at høre deres erfaringer, og hvilke problemer der kan være, siger Christian Schade Larsen.

Krav om oplæring

Der er dog ikke noget krav til, at det skal være læger, der vaccinerer. Men sygeplejersker og medarbejdere uden sundhedsfaglig erfaring skal modtage undervisning i blandt andet at udføre vaccinationer, ligesom de skal kunne svare på borgernes spørgsmål om vaccinen og mulige bivirkninger.

De forskellige krav til oplæring kan findes i Sundhedsstyrelsen retningslinjer for håndteringen af vaccination mod covid-19. Der står blandt andet, at:

“Vaccination kan foretages af enhver læge, der i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed har autorisation som læge og tilladelse til selvstændigt virke. (...) Lægen kan delegere opgaven til både autoriseret sundhedspersonale og andre personer, uanset uddannelse og baggrund”.

Der var ingen private udbydere, der bød på opgaven med at vaccinere i Region Sjælland. Derfor går Region Midtjylland, som har stået for udbuddet, nu i direkte forhandlinger om at få Practio eller en af de fravalgte udbydere til at overtage udbuddet.

Hvor mange gæster kan inviteres til fest og bryllup hen over sommeren? Hvordan bliver rejsereglerne de kommende måneder? Og hvad skal der ske med AstraZeneca-vaccinen?

På Christiansborg og hos sundhedsmyndighederne bliver der i denne uge diskuteret en række store emner, og flere beslutninger med indvirkning på danskernes liv kan blive truffet.

Sammen med TV 2s politiske analytiker Hans Redder kan du her få et overblik over, hvor der forventes at komme nyt om i de kommende dage.

Højere forsamlingsloft

Hvis bryllupper, konfirmationer og havefester skal kunne gennemføres hen over foråret og sommeren, vil det i mange tilfælde være afgørende, at forsamlingsloftet bliver hævet.

I dag er det på fem personer indendørs og ti udendørs, men i en skriftligt kommentar sendt til TV 2 lørdag sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at der kommer nyt i denne uge. Konkret fortalte sundhedsministeren, at Folketingets partier i løbet af ugen vil modtage en plan for udfasning af det nuværende forsamlingsforbud.

I maj sidste år lavede et flertal af partierne en aftale, der gradvist hævede forsamlingsforbuddet til 50 i juni, 100 i juli og 200 i august. Hvordan den nye plan kommer til at se ud, vil danskerne få mere information om senere på ugen.

- Forsamlingsforbuddet er helt afgørende for, hvad der egentlig kan lade sig gøre af aktiviteter frem mod sommeren. Og nu får vi for første gang en konkret plan for, hvornår og i hvor højt omfang vi må begynde at se flere mennesker, siger TV 2s politiske analytiker Hans Redder.

Hurtigere genåbning?

De borgerlige partier, men også regeringens støtteparti Radikale Venstre, har i løbet af weekenden presset på for at få genåbnet samfundet hurtigere, end det blev aftalt af et flertal på Christiansborg sidst i marts.

De næste store faser i den nuværende genåbningsplan siger blandt andet, at store indkøbscentre og udeservering kan åbne fra 21. april, mens indendørsservering, biografer og teatre efter planen kan slå dørene op fra 6. maj.

Flere partier mener dog på baggrund af de forholdsvis lave indlæggelses- og smittetal, at planen skal fremrykkes en uge, og ifølge TV 2s oplysninger mødes regeringen torsdag med Folketingets partier for at drøfte, hvad der videre skal ske. Det er formentlig også her, at de vil få mere at vide om planen for en udfasning af forsamlingsforbuddet.

Statsminister Mette Frederiksen sagde mandag eftermiddag, at genåbningsplanen skal rykkes frem, hvis der er mulighed for det, og at det skal diskuteres med Folketingets partier.

Vi ved endnu ikke, hvordan det lander, men TV 2s politiske analytiker Hans Redder hæfter sig ved, at den gradvise genåbning efterhånden har været i gang et stykke tid, uden at der har været en nævneværdig ændring i antallet af indlagte.

- I løbet af denne uge vil man også kunne begynde at se, om påsken har haft en effekt på smittespredningen. Og hvis indlæggelsestallene heller ikke i denne uge stiger, kan jeg godt forestille mig, at der bliver sat mere fart på genåbningen, end der var lagt op til for bare få uger siden, siger Hans Redder.

Skæbneuge for AstraZeneca i Danmark

Brugen af den omdiskuterede AstraZeneca-vaccine er foreløbigt sat på pause i Danmark til og med på søndag, og derfor skal der komme nyt fra myndighederne i denne uge.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, sagde i sidste uge, at der er en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og alvorlige tilfælde af sjældne typer blodpropper. Men EMA mener, at fordelene ved vaccinen opvejer risici og anbefaler derfor fortsat brug af vaccinen.

Ifølge Hans Redder bliver det meget interessant at følge, om de danske sundhedsmyndigheder vil følge anbefalingen, måske kun give vaccinen til udvalgte grupper eller endnu engang helt droppe at give den til nogen.

- Beslutningen bliver ret afgørende for, hvor hurtigt vi kan nå det punkt, hvor alle sårbare og personer over 50 år er vaccineret. Hastigheden i udrulningen af vacciner hænger jo uløseligt sammen med tempoet for genåbningen af Danmark, siger han.

Hvad skal der ske med grænserne?

De danske grænser er langt hen ad vejen lukkede, og Udenrigsministeriet fraråder rejser til hele verden. Men i denne uge kan der komme nyt om planerne for både ind- og udrejse de kommende måneder.

Det Konservative Folkepartis partiformand Søren Pape Poulsen foreslog i påsken, at grænserne bliver åbnet for vaccinerede turister, så der kan komme gang i turisterhvervet igen.

Og ifølge Hans Redder har regeringen igennem de seneste uger drøftet med Folketingets partier, hvordan en lempelse af indrejsereglerne og anbefalingerne for udrejse kan finde sted.

- Forventningen er, at man i denne uge når til enighed om en plan frem mod sommeren. Både for at skabe mere klarhed for blandt andet det hårdt ramte turisterhverv i Danmark, men også forhåbentlig mere klarhed for de mange danskere, som håber på at rejse på ferie i udlandet hen over sommeren.

Statsminister Mette Frederiksen (S) er ikke interesseret i at købe doser af den russiske coronavaccine, Sputnik V.

- Vi skal kun bruge vacciner i Danmark, der er godkendte af EMA (Det Europæiske Lægemiddelagentur, red.). Det er den russiske vaccine ikke, siger Mette Frederiksen til journalister foran et vaccinecenter i Roskilde mandag.

Herefter bliver statsministeren spurgt ind til, om man ikke kan forhåndskøbe vaccinedoserne, mens man venter på en mulig godkendelse.

- Hvorfor købe en vaccine, der ikke er godkendt, når vi i Danmark har købt rigtig mange, svarer hun.

Tyskland og Østrig forhandler om forhåndsindkøb

Mette Frederiksen har ellers tidligere vist interesse for at skaffe yderligere vacciner til Danmark. Her drejede det sig dog om allerede godkendte vacciner i EU.

- Vi forsøger jo at få så mange vacciner som muligt. Så hvis nogen har et overskud af vacciner, skal de bare sige til. Vi henter dem gerne. Og vi betaler også gerne en god pris for dem, lød det fra statsministeren i slutningen af februar.

Andre steder i Europa er der til gengæld interesse for den russiske vaccine.

Tyskland og Østrig forhandler lige nu med Rusland om forhåndsindkøb af den Sputnik V-vaccinen.

En forudsætning for den tyske aftale vil være, at EMA vil anbefale en godkendelse af vaccinen, og at den herefter bliver godkendt i EU.

Om det samme gælder for Østrig, vides ikke. Men den østrigske aftale skulle omhandle levering af en million doser af vaccinen inden udgangen af juni.

Èt EU land bruger Sputnik V

I Ungarn vaccinerer man som det eneste EU-land med Sputnik V. Her har man godkendt vaccinen uden om EU.

Der er endnu ikke sendt en formel ansøgning om EU-godkendelse for Sputnik-vaccinen til EMA.

Men EMA gik 4. marts i gang med at undersøge forsøgsdata for vaccinen. Det kan potentielt bane vej for en godkendelse i EU.

Ifølge et studie i lægetidsskriftet The Lancet har vaccinen vist en effektivitet på knap 92 procent i næsten 20.000 forsøgspersoner.

Mandag morgen var der 207 indlagte med covid-19 på de danske hospitaler, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er fire færre end søndag morgen og det laveste siden 28. marts, hvor 200 smittede var indlagt på hospitalerne i Danmark.

Den hidtil største coronabelastning på hospitalerne var 4. januar, hvor der var 964 smittede indlagt. Siden er antallet dog faldet stejlt.

Siden midten af februar har der været færre end 300 indlagte, og i en periode har der været lige i underkanten af 200 indlagte.

Positivprocent ligger stabilt

Siden den seneste opgørelse er der sket 23 nye indlæggelser af smittede. Færre er dog indlagt, da der også er sket udskrivelser.

Derudover er der sket to dødsfald blandt smittede personer. Det vides dog ikke, om disse var indlagt på hospitalet.

Der er det seneste døgn fundet yderligere 514 tilfælde af covid-19 i Danmark i de 155.519 prøver, der er kommet svar på.

Det svarer til, at 0,33 procent af prøverne har været positive. Det tal kendes også som positivprocenten. Den har siden 1. februar ligget stabilt mellem 0,30 og 0,50.

Det vil også sige, at der endnu ikke har været nogen større smitteeffekt af påskens sammenkomster, som der ellers var frygt for forud for højtiden.

For tidligt at sige, hvad påsken har betydet

Ifølge Henrik Nielsen, professor og overlæge ved Aalborg Universitetshospital, er det dog for tidligt at konkludere noget på en eventuel påskeeffekt. Han mener, at det først er muligt efter denne uge.

- Der er kun gået en uge siden påsken. Så det er endnu for tidligt at sige, at der ikke kommer en stigning i tallene. Vi skal nok igennem den her uge, før vi kan sige det med større sikkerhed, siger Henrik Nielsen.

Derudover er der foretaget 183.230 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde fra lyntest indgår på grund af usikkerhed om testsvarene ikke i statistikken over smittetilfælde. Det gør kun svar fra PCR-test.

Yderligere 14.914 personer har fået det første stik med en coronavaccine, så i alt 883.375 - eller 15,1 procent af befolkningen - har fået mindst ét af de to stik, som vaccinerne kræver.

Samtidig har 3853 personer fået det andet og sidste stik. Det bringer det samlede antal op på 449.419 - eller 7,7 procent af Danmarks befolkning.

Mandag sigter landets regioner efter at give 100.000 stik. Det sker i forbindelse med en stresstest af

På onsdag ankommer den første leverance af coronavaccinen fra Johnson & Johnson til Danmark.

I alt bliver der leveret 38.400 doser af den amerikanske vaccine. Det bekræfter Statens Serum Institut (SSI) over for TV 2.

Efter planen skulle Danmark have modtaget den første levering i uge 16, som er næste uge, men den leverance er nu blevet fremrykket.

Der er dog ikke lagt nogen plan for den videre levering endnu, oplyser SSI. Det vil sige, at det ikke er afgjort, om vaccinerne skal sendes direkte videre til regionerne, som står får at vaccinere borgerne, eller om de bliver lagt på køl hos SSI.

Færre doser fra AstraZeneca

Ifølge den foreløbige plan, som ligger offentligt tilgængelig på SSI’s hjemmeside, vil den næste leverance af Johnson & Johnson – 67.200 doser – blive leveret til Danmark i uge 17.

Om fremrykningen af den første leverance får betydning for den plan, kan SSI ikke svare på på nuværende tidspunkt.

Det var planen, at Danmark skulle have modtaget 495.000 doser fra Johnson & Johnson i april, men i marts blev forventningen kraftigt reduceret.

Udover doserne fra Johnson & Johnson leverer Pfizer som planlagt 204.750 doser i denne uge. De ankommer til Danmark tirsdag, oplyser SSI til TV 2.

Desuden skulle AstraZeneca efter planen levere 31.472 doser, men den leverance bliver reduceret til 16.800 doser.

Foreløbig er brugen af vaccinen fra AstraZeneca sat på pause i Danmark til og med på søndag.

8,2 millioner doser til Danmark

Vaccinen fra Johnson & Johnson fik 11. marts en betinget godkendelse i EU og er derfor klar til at blive brugt på befolkningen.

EU har bestilt i alt 200 millioner doser af Johnson og Johnson til de 27 medlemslande og har mulighed for at bestille yderligere 200 millioner. Derfor har det stor betydning for den europæiske vaccineindsats, at den nu er klar til udrulning.

- Det vil hjælpe til at speede adgangen til vaccinationer op for borgere og sikre, at vi når vores mål om at vaccinere 70 procent af den voksne befolkning til sommer, skriver EU's kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella Kyriakides, på Twitter.

Johnson & Johnsons vaccine er den, som Danmark har bestilt flest af – i alt 8,2 millioner doser. I modsætning til de andre godkendte vacciner, er man færdigvaccineret med Johnson & Johnson efter én dose.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, er i gang med at undersøge fire usædvanlige tilfælde af blodpropper hos personer, der er vaccineret med Johnson & Johnsons vaccine.

Tilfældene er fundet i forbindelse med udrulningen og kliniske forsøg i USA. Det er endnu ikke klart, om der er en sammenhæng mellem vaccinen og blodpropperne, men det bliver undersøgt nærmere af EMA's bivirkningskomité, PRAC.

Det er en måned siden, at den sidste dansker smøgede ærmet op og fik et stik med AstraZenecas vaccine mod coronavirus.

Siden 11. marts har vaccinen været på pause, mens man undersøger, om der er en sammenhæng mellem sjældne, alvorlige tilfælde af blodpropper og vaccinen.

Det giver for mig at se ingen mening at brokke sig over pausen. Hvad er alternativet?

Anton Pottegård, professor i klinisk farmakologi

Det har sat os i en "meget mærkelig situation" og "et limbo", siger Anton Pottegård, der er professor i lægemiddelbrug ved Syddansk Universitet.

- Vi har alle sammen set frem til de her vacciner i, hvad der føles som hundrede år. De skulle være redningen. Så kommer sådan en pause her som en brat opvågning, siger han.

Den bratte opvågning har fået en tilliden til vaccinen med et i forvejen blakket ry til at smuldre: En undersøgelse viste for en uge siden, at hver anden dansker vil takke nej til et stik med AstraZeneca-vaccinen.

Når et så vigtigt vaccineprogram bliver ramt af mistanke om en ny bivirkning, så er det helt centralt at sikre en god offentlig samtale om processen, som borgerne står med, lyder det fra Anton Pottegård.

Og det kræver, at myndighederne kan tale om usikkerheder og folks bekymringer, uden at tilliden til hele systemet krakelerer, mener tre eksperter, TV 2 har talt med.

Ingen mening i at vaccinere unge

Det er normalt og forventeligt, at der viser sig sjældne bivirkninger, når man ruller et nyt medicinalprodukt ud i stor skala, siger både Anton Pottegård og Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

Men det er unormalt, at man vaccinerer så mange mennesker på én gang, som man gør nu.

Hvis vi havde haft brasilianske tilstande, ville vi bruge AstraZenecas vaccine på alt og alle

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi

Hver gang myndighederne overvejer, om en person skal vaccineres, holder man fordelene og ulemperne op mod hinanden. Og her ændrer den store vaccineudrulning afvejningen, så den bliver mere fintfølende.

- Havde det været cancerbehandling, ville vægtskålen næsten altid pege på, at man skulle give behandlingen for at undgå alvorlig sygdom eller død. Men herhjemme lige nu er situationen en anden, så bivirkningen vejer tungere, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Derfor mener han ikke, at det på nuværende tidspunkt giver mening at vaccinere yngre, raske mennesker med AstraZeneca.

Blandt andet fordi epidemien er nogenlunde under kontrol, og risikoen for smitte er ret lav. Mange yngre vil sandsynligvis slet ikke blive alvorligt syge, hvis de blev smittet med covid-19.

- Hvis vi havde haft brasilianske tilstande, ville vi bruge AstraZenecas vaccine på alt og alle. Men herhjemme er det anderledes. Og det er ikke nogen katastrofe, hvis slutdatoen rykker sig et par uger for de sidste grupper, siger han.

Forsigtighedsprincippet

De danske myndigheder kan gå flere veje, når de i denne uge melder noget ud om vaccinen:

Enten kan de forlænge pausen, de kan stoppe udrulningen permanent, eller de kan genoptage vaccinationerne for alle eller begrænse den til brug i særlige målgrupper.

Men fordi Søren Brostrøm flere gange brugte ordet "forsigtighedsprincip", da vaccinen blev sat på pause, er der – ud fra et kommunikationsperspektiv – én vej, der er klart den nemmeste, fortæller Sine Nørholm Just, der er professor i krisekommunikation på Roskilde Universitet.

- Hvis man følger sin egen logik, må man stoppe med at bruge vaccinen nu, siger hun.

Det var for at være på den sikre side, at man undersøgte, om der var en sammenhæng mellem vaccinen og de sjældne blodpropper.

Og den sammenhæng har man nu fået bekræftet af EMA.

- Forsigtighedsprincippet hænger dårligt sammen med at rulle en vaccine ud, hvor der er påvist en mulig sammenhæng.

Hvis Sundhedsstyrelsen alligevel vælger at bruge vaccinen i en eller anden form, skal kommunikationen ifølge Sine Nørholm Just være "meget præcis og skudsikker".

Faldende tillid og flydende afvejning

AstraZenecas vaccine er den, som EU har lagt billet ind på flest af: I alt har man fået lovning på 400 millioner doser.

En del af dem bliver brugt, mens du læser artiklen her, for selvom Danmark og Norge stadig har trukket bremsen, vaccinerer mange andre lande stadig med AstraZeneca.

Den bedste strategi er at lægge alt frem. Også usikkerhederne

Sine Nørholm Just, professor i krisekommunikation

I Spanien, Italien og Belgien tilbyder man den kun til folk over 60, og i Storbritannien vil personer under 30 år blive tilbudt en anden vaccine end AstraZenecas. Og udenfor EU, for eksempel i Brasilien og Mexico, vaccinerer man alle med den.

De forskellige strategier bunder i, at myndighederne i de enkelte nationer opvejer fordelene ved at bruge vaccinen, som Jan Pravsgaard og Anton Pottegård tidligere har forklaret.

Men den flydende og forskellige afvejning kan være svær at kommunikere og mudret at afkode.

Alligevel er den danske pause på sin plads, mener de tre eksperter. Jan Pravsgaard Christensen kalder det "rettidig omhu", mens Anton Pottegård ser alternativet som værre:

- Det giver for mig at se ingen mening at brokke sig over pausen. Hvad er alternativet? At man klør på og vaccinerer i flere uger, før man har fået undersøgt den faktiske risiko? Så bliver det først noget rigtig skidt, siger Anton Pottegård.

Mistillid kan sprede sig til andre vacciner

Indtil nu er myndighedernes strategi lykkedes med mindst én ting, vurderer Sine Nørholm Just.

- De har holdt tilliden til resten af vaccinationsprogrammet højt under pausen, så folk trygt er blevet vaccineret med vaccinerne fra Pfizer og Moderna, siger hun.

En af de farligste konsekvenser ved en fejlslagen AstraZeneca-kommunikation er, hvis mistilliden spreder sig til de andre vacciner mod coronavirus.

- Det er en klassisk fejlslutning, når vi taler om vacciner: At vi ikke evner at skille det ad. Og det er meget uheldigt, for det har ingen gang på jord, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han peger på, at langt størstedelen af de indrapporterede tilfælde af sjældne blodpropper har vist sig i forbindelse med AstraZenecas vaccine.

Forekomsten af de sjældne blodpropper ligger for AstraZenecas vaccine på ét eller to indrapporterede tilfælde per 100.000, hvorimod det for eksempelvis Johnson & Johnsons vaccine drejer sig om cirka ét indberettet tilfælde per én million.

De små tals lov

Når vi alligevel hæfter vi os ved de små, ubehagelige tal, frem for de store og betryggende, skyldes det, at det giver os en form for kontrol i kaos, fortæller Sine Nørholm Just.

- Det bliver en personlig beslutning: Vil jeg løbe risikoen, selvom den er forsvindende lille? Så fylder det lille tal pludselig meget, siger hun.

Nøglen til en vellykket kommunikation er, at myndighederne er åbne, mener hun.

- Den bedste strategi er at lægge alt frem. Også usikkerhederne.

Fra i dag kan briterne nyde en pint på en pub, løfte en vægtstang i fitnesscenteret eller få studset coronalokkerne hos frisøren.

Det er blot nogle af eksemplerne fra den omfattende del af Storbritanniens genåbningsplan, der i dag træder i kraft.

Siden 8. marts har briterne kunne sende deres børn i skole, og for to uger siden blev forsamlingsloftet hævet til seks personer udendørs, mens også udendørs sport blev tilladt. Men fra i dag udvides genåbningen til også at gælde for detailhandlen, biblioteker, museer og udendørsservering på restauranter og barer – dog kun med tidsbestilling og brug af mundbind.

Genåbningen omfatter følgende områder:

Alle butikker kan genåbne. Frisører, skønhedssaloner og andre servicefag med tæt kontakt kan åbne. Restauranter og pubber kan servere mad og alkohol til siddende kunder udenfor. Fitnesscentre, spacentre, zoologiske haver, forlystelsesparker, biblioteker og borgerhuse kan åbne. Medlemmer af samme husholdning kan tage på ferie rundt omkring i England. Op til 15 personer kan deltage ved bryllupper, mens 30 kan deltage ved begravelser. Børn kan deltage ved indendørsaktiviteter. Plejehjemsbeboere må have op til to besøgende. Køretimer genoptages, og køreprøver afholdes fra 22. april. Hård anden bølge medførte stor nedlukning

Tilbage i januar skyllede en voldsom anden bølge af coronasmitte ind over Storbritannien med tusinder af dødsfald til følge. I en periode på to uger døde mere end 1000 briter hver dag med covid-19. Dermed var landet blandt de hårdest ramte i verden i forhold til antallet af indbyggere.

Men nu tyder alt på, at de britiske myndigheder har fået smitten under kontrol, samtidig med at landets vaccinationsprogram er blevet udrullet. De britiske smittetal er lavere end i de fleste europæiske lande. Målt på smitte per million indbyggere bliver omkring 24 briter smittet. Til sammenligning er tallet i Danmark 110.

Mens smittetallene rammer det laveste siden august, har omkring 61 procent af den voksne befolkning modtaget mindst ét stik med en vaccine. Det svarer til flere end 32 millioner mennesker. Samtidig er mere end 14 procent færdigvaccineret.

I alt har Storbritannien etableret en plan for genåbning i fire faser:

8. marts. Fase 1: Skoler i England bliver åbnet. 29. marts: Det bliver igen tilladt at samles udenfor i grupper op til seks personer eller to husstande, og sport som tennis og fodbold bliver tilladt. 12. april. Fase 2: Her bliver ikke-essentielle butikker og eksempelvis frisører og fitnesscentre igen åbnet. Biblioteker, museer og udendørsservering kan åbne. 17. maj (tidligst). Fase 3: Forsamlingsforbud udenfor kan hæves til op til 30 personer. Hoteller, biografer og lignende kan åbne – med afstandsregler. 21. juni (tidligst). Fase 4: Alle restriktioner på sociale kontakter bliver løsnet. Prinsedød aflyser Johnsons første fadøl

Det var oprindeligt planen, at premierminister Boris Johnson skulle være med til at markere genåbningen mandag med en fadøl.

Men som følge af prins Philips død har Johnson aflyst flere officielle planer og pressemøder i respekt.

I forbindelse med det nye skridt i genåbningen, som Boris Johnson kalder et stort skridt, har han lagt vægt på, at befolkningen skal "opføre sig ansvarligt", hvis ikke smitten skal løbe ud af kontrol.

- Jeg opfordrer alle til at opføre sig ansvarligt og huske hænder, ansigt, plads og frisk luft for at undertrykke covid, mens vi presser på med vores vaccinationsprogram.