Medicinalfirma står til bøde for valgstøtte til V-profil

Forud for det seneste folketingsvalg modtog Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, et større beløb fra medicinalfirmaet Orifarm.

Det viser en granskning af de politiske partiers regionale regnskaber, som Politiken har foretaget.

Men den økonomiske støtte er i strid med lægemiddelindustriens regler, som skal sikre, at politikere ikke bliver usagligt påvirket af særinteresser.

Derfor har Orifarm nu udsigt til en bøde.

Det fortæller sekretariatschef i Etisk Nævn for Lægemiddelindustrien Rikke Bækgaard Thomassen til Politiken.

Ifølge sekretariatschefen fremgår det meget klart af medicinalindustriens lobbykodeks, at virksomheder og virksomhedsrepræsentanter ikke på nogen måde må give økonomisk støtte eller sponsorater til beslutningstagere.

Når der er tale om betydelig støtte, vil bøden typisk ligge på mellem 75.000 og 150.000 kroner, fortæller Rikke Bækgaard Thomassen.

Tilbagebetaler beløb

Selv om Troels Lund Poulsen ikke har overtrådt reglerne for partistøtte, fordi navnet på sponsoren er oplyst, er det alligevel problematisk, at han har modtaget pengene.

Det vurderer Mats Lindberg, som er speciallæge i akutmedicin og formand for foreningen Læger Uden Sponsor.

- Det er alvorligt, når pengene kommer fra en virksomhed, hvis indtjening i høj grad bliver påvirket af politiske beslutninger. Selv om politikerne vil afvise det, så kan partistøtten skabe en form for afhængighed af industrien, siger han til Politiken.

Mens det ikke har været muligt for avisen at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen, erkender administrerende direktør i Orifarm, Erik Sandberg, at der er blevet begået fejl.

Han siger, at Orifarm, der er Danmarks største leverandør af lægemidler, ikke har været opmærksom på et muligt brud på lobbykodekset.

Efter Politikens henvendelse har Venstre valgt at tilbagebetale pengene fra Orifarm, "for at der ikke skal være noget ballade".

/ritzau/

Australien opgiver vaccinemål efter nye råd om AstraZeneca-stik

Australien har opgivet et mål om at få vaccineret alle landets 26 millioner indbyggere mod covid-19 inden årets udgang.

Det skyldes en ny anbefaling om, at folk under 50 år bør vaccineres med Pfizer/BioNTechs coronavaccine frem for AstraZenecas.

Australien havde ellers satset på at vaccinere størstedelen af befolkningen med vaccinen fra AstraZeneca.

Efter den nye anbefaling har regeringen ingen planer om at sætte et nyt mål for, hvornår alle skal være færdigvaccinerede.

Det skriver Australiens premierminister, Scott Morrison, i et opslag på Facebook.

- Selv om vi helst så, at alle doser bliver givet inden slutningen af året, så er det ikke muligt at sætte sådan nogle mål, på grund af de mange usikkerheder det involverer, skriver han.

Kritik af udrulning

Myndighederne i Australiens hovedstad, Canberra, ændrede anbefalingerne til i stedet at give Pfizer-vaccinen til folk under 50 år torsdag.

Det skete, efter at Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) dagen forinden oplyste, at der kan være en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og flere meldinger om sjældne blodpropper.

Den australske regering skyndte sig i sidste uge at fordoble landets ordre af Pfizers vaccine i 2021 fra 20 til 40 millioner.

Landets vaccineudrulning har på det seneste skabt splid mellem Scott Morrison og lederne af Australiens delstater og territorier, der beskylder vaccineudrulningen for at gå for langsomt.

Australien har indtil nu givet omkring 1,16 millioner stik. Det er kun godt en fjerdedel af det officielle mål for, hvor mange der burde være blevet vaccineret i slutningen af marts.

Regeringen har afvist beskyldningerne.

Australien begyndte at vaccinere befolkningen meget senere end andre lande. Det skyldes til dels, at landet har haft succes med stort set at eliminere smittespredningen i samfundet.

Cirka 29.400 er blevet smittet med coronavirus i Australien siden pandemiens begyndelse. 909 har mistet livet som følge af virusset i landet.

/ritzau/Reuters

100.000 skal vaccineres mandag – forvent kø og ventetid

Mandag er store vaccinedag, når 100.000 danskere skal vaccineres som en test af systemet.

Det er en generalprøve, som peger fremad mod juni, hvor planen er at kunne vaccinere helt op til 400.000 danskere om dagen, hvis ellers leverancerne af vacciner kan følge med. Og derfor deltager landets fem regioner mandag i en såkaldt stresstest, som skal afprøve regionernes kapacitet og finde eventuelle bump i den store vaccineudrulning.

Stresstesten af vaccinationskapaciteten i regionerne finder sted på 60 store og små vaccinationssteder over hele landet.

Testen gælder også i forhold til setuppet omkring logistik, distribution, invitationer og bookinger.

Klar til det store rykind

I Region Syddanmark er det planen at vaccinere 20.000, og ifølge centerleder Charlotte Pugh er både hun og personalet klar til det store rykind.

- Vi har sat to minutter af til hver borger, og derfor er det så vigtigt, at borgeren kommer så tæt på sin bookede tid som overhovedet muligt, siger hun til TV Syd.

Og man forventer, at dagen kan byde på kø og ventetid.

- Når så mange skal vaccineres, er det dog ikke sikkert, vi kan undgå, at der opstår ventetid nogle steder. Det håber jeg, at der vil være forståelse for, siger Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark, i en pressemeddelelse.

Helene Bliddal Døssing, der er konstitueret vicedirektør i Akutberedskabet med ansvar for vaccination, melder de syv centre i Region Hovedstaden klar til at vaccinere de mange borgere, som tropper op.

- Vi udvikler hele tiden arbejdsgangene i vaccinationscentrene, og jeg glæder mig til, at vi igen skal afprøve det i stor skala. Vores opgave er at få flest mulige borgere forsvarligt igennem til vaccine, samtidig med at det skal være en god og tryg oplevelse, siger hun i en pressemeddelelse.

Mere end en fordobling af den daglige kapacitet

I maj måned forventes antallet af daglige vacciner at ligge på godt 60.000, og i april på cirka 40.000, så stresstesten mandag byder altså på mere end en fordobling af den aktuelle daglige kapacitet og udrulning, som kan ses her.

868.461 personer har fået mindst ét stik med en vaccine mod covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) søndag.

I alt har 445.566 personer - svarende til 7,6 procent - modtaget begge stik med en coronavaccine.

Fire tilfælde af modstandsdygtig britisk variant fundet

Yderligere fire tilfælde af en særlig udgave af den britiske coronavariant er nu fundet i Danmark.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

- Vi holder ekstra øje med den i lighed med P.1 og B.1.351, skriver ministeren.

Magnus Heunicke oplyser også, at de smittede ikke er blevet smittet i forbindelse med rejse, og man må derfor formode, at de er blevet smittet i Danmark.

Den 3. marts skrev han på Twitter, at de første to tilfælde af denne mutation af den britiske variant var blevet fundet i Danmark. Ud over Danmark og Storbritannien, er den blevet påvist i Holland.

- @STPS_DK (Styrelsen For Patientsikkerhed, red.) har iværksat intensiv smitteopsporing, skriver Magnus Heunicke.

Vacciner kan have nedsat effekt

Denne nye variant af coronavirus er som udgangspunkt den samme, som den der allerede dominerer i Danmark: Den britiske coronavariant, B117. B117 har været den dominerende coronavariant i Danmark siden den 21. februar.

Den britiske variant er i forvejen en muteret variant af den oprindelige coronavirus, der ramte Danmark i slutningen af februar 2020. Den har mutationen N501Y, som gør, at virusset er mere smitsomt.

Den særlige variant, som Magnus Heunicke beskriver har en mutation, der går under navnet E484K. Det er den samme mutation, som også den sydafrikanske variant, B1351, og den brasilianske virusvariant P1 har.

Statens Serum Institut (SSI) skriver på sin hjemmeside, at denne mutation gør, at virusset har nedsat følsomhed over for antistoffer.

Det kan betyde, at vaccinen kan have nedsat effekt på netop denne variant af virusset.

Det er dog endnu ikke bekræftet, at mutationen er modstandsdygtig over for vaccinerne mod covid-19.

Tirsdag begynder ramadanen og det giver corona-bekymring flere steder

Tirsdag indledes den muslimske fastemåned ramadan, hvor familier typisk samles efter solnedgang for at bryde fasten og bede.

Samværet i anledning af den religiøse højtid har dog fået kommuner, der i forvejen balancerer på randen af restriktioner på grund af for høje incidenstal, til at tage forholdsregler overfor de borgere, der står overfor at skulle samles.

- Der er en vis nervøsitet for, at der kan komme en stigning i smittetallene, siger Ole Bjørstorp, borgmester i Ishøj Kommune for Ishøjlisten, til TV 2.

Som led i den seneste aftale fra Folketinget vil der være mulighed for automatiske nedlukninger helt ned på sogneniveau, hvis et sogn har et incidenstal over 400 per uge.

Har indkaldt etniske foreninger til møde

Incidenstallet for Ishøj lå søndag på 389,3 per 100.000 indbyggere, og kommunen er sammen med Odense-bydelen Vollsmose blandt de områder med mange muslimske beboere, som i den kommende tid vil fejre ramadanen.

Det har fået Ishøj Kommune til at indkalde til møde med de etniske foreninger.

- Vi skal mødes to gange i de kommende uge for at få klargjort sundhedsmyndighedernes retningslinjer, og få talt om hvordan man overholder dem, siger Ole Bjørstorp.

Råd fra Sundhedsstyrelsen

I Vollsmose var incidenstallet søndag på 339,1, og også her frygter man, at den muslimske højtid kan medføre en stigning i smittetallene.

- Vi holder ugentlige møder med både beboerrepræsentanter, frivillige og trossamfund, og Sundhedsstyrelsen har lavet noget rigtig godt materiale, vi får formidlet via de kanaler, lyder det fra lederen af Taskforce Vollsmose, Rami Ezzeddine til TV2 Fyn.

Der er blandt andet tale om videomateriale, der viser, hvordan man mest forsvarligt kan mødes, når man i familierne mødes hen under aften for at spise sammen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at man fortsat kun ses med de samme få personer, man plejer at se. Derfor bør ramadanaktiviteter begrænses til husstanden eller en fast lille omgangskreds på de samme få personer, lyder det.

- Socialt samvær er en væsentlig del af det at fejre ramadan. Som ved andre højtider i løbet af denne corona-epidemi er det vigtigt at holde fast i vores smitteforebyggende råd, så ramadanen kan fejres på en hyggelig og samtidigt sikker måde, siger Niels Sandø, enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Hos Dawaa Center og Moske i Vollsmose lyder det fra bestyrelsesmedlem Monzer Dodar, at man netop forsøger at tage forholdsregler.

For at komme ind i moskeen skal man derfor have en negativ coronatest, der er maksimum 48 timer gammel.

Og derudover er der også ekstra stramme begrænsninger for, hvor mange der bliver lukket ind, lyder det.

Få smittede kan gøre en stor forskel

Ramadanen falder i år sammen med den genåbning af Danmark, der træder i kraft i den kommende uge. Og derfor er man i Odense Kommune ekstra opmærksomme på, at der er en risiko for, at nogle restriktioner risikerer at måtte genindføres.

- Vi skal blive under 400, hvis vi skal i gang med yderligere genåbning næste uge. Lige nu ligger incidenstallene det rigtige sted, men ganske få smittede de næste dage kan gøre, at der sker nedlukning i Vollsmose, sider Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S).

Ramadanen slutter onsdag 12. maj.

Fejl i Lægemiddelstyrelsen stoppede støtte til dansk vaccine

Den danske vaccine AdaptVac blev forbigået, selv om Sundhedsministeriet var interesseret i at støtte vaccineudviklingen og indkøbe vaccinen, skriver Information.

Lægemiddelstyrelsen havde forklaret ministeriet, at fordi AdaptVac havde indgået en aftale med lægemiddelproducenten Bavarian Nordic, der på daværende tidspunkt var i forhandlinger med EU-Kommissionen, kunne Sundhedsministeriet ikke støtte AdaptVac økonomisk.

Men det var en fejlfortolkning.

Det bekræfter både Sundhedsministeriet og EU-Kommissionen over for Information.

Sundhedsministeriet var ellers interesseret i både at støtte udviklingen af vaccinen og at indkøbe den.

- Det er helt skandaløst

Inden AdaptVac i slutningen af juli indgik et samarbejde med Bavarian Nordic, var Sundhedsministeriet på anbefaling af Lægemiddelstyrelsen klar til at indgå en aftale med AdaptVac, som indebar støtte med cirka 75 millioner kroner.

Men aftalen mellem AdaptVac og Bavarian Nordic fik altså Lægemiddelstyrelsen til at meddel Sundhedsministeriet, at "vinduet for national aftale med AdaptVac" nu var "lukket".

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, kalder forløbet "helt horribelt".

- Det er fuldstændig uacceptabelt, at myndighederne ikke sikrer sig, at de svar, man giver, er korrekte, når de har så stor betydning for Danmarks forsyningssikkerhed og rolle i den globale produktion af vacciner, siger Peder Hvelplund. Han har indkaldt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd i sagen.

Også Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre, er rystet.

- Det er helt skandaløst. Hvis man ikke har styr på juraen i forhold til lægemidler i Lægemiddelstyrelsen, hvem pokker skulle så have det? Det er utrygt for at sige det mildt.

- Vi er nødt til at få redt trådene ud i det her og placeret et ansvar, siger han.

SF vil forbyde rygning på flere københavnske strande

SF i København vil nu forbyde rygning på flere strande i Københavns Kommune - ligesom der i dag er forbud mod tobaksrygning på byens offentlige legepladser.

Strandene, der er tale om, er nærmere bestemt Amager Strandpark, Svanemøllen Strand og den kommende Valby Strand, som åbner til sommer.

Og det giver god mening, lyder det fra Klaus Mygind, der er gruppeformand for SF:

- Rygning er som bekendt en af de største dræbere i vores samfund, og vi har en vision om, at børn og unge skal kunne færdes uden at blive generet af røg. Og strandene er jo et af de steder, hvor især børnefamilier kommer meget - og de er der i lang tid - og så synes vi faktisk, det er oplagt, at vi gør det til et røgfrit område, siger Klaus Mygind.

Helt konkret skal der opsættes en række skilte, samt ekstra affaldskurve med askebægre ved indgangen til strandene. Derudover skal der etableres rygezoner.

- Vi skal starte med at sige, hvis man er på stranden, og man er ryger, så skal der være mulighed for at ryge et andet sted. Og så bliver der afgrænsede områder til askebægre, siger Klaus Mygind.

Det er ikke første gang, at et forslag om røgfri strande skal diskuteres i Københavns Kommune.

I sommeren 2020 var det sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) der lancerede et forslag i Borgerrepræsentationen på Rådhuset om at gøre de københavnske strande fri for røg.

Danmark fik sidste sommer sin første røgfri strand, da en del af stranden i Tisvildeleje blev erklæret røgfri.

Tenik- og Miljøudvalget skal tage stilling til forslaget mandag.