Danskerne skal vide, hvad de kan regne med efter et hårdt og langt arbejdsliv.

Sådan lød det fra Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, i hendes 1. maj-tale på Arbejdermuseet i København.

- Det er præcis her, at der er brug for vished, sagde hun og langede ud efter "tre af Folketingets partier" – Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti, der i forrige uge tonede frem sammen i en "reformalliance", der blandt andet vil afskaffe Arne-pensionen og efterlønnen og til gengæld vil bevare og styrke seniorpensionen.

- Det er ikke min vej, understregede Mette Frederiksen på Arbejdermuseet.

Men det er spin, mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Der bliver smurt tykt med spinpenslen, siger han.

- Hallo, hvorfor er det, at der er blevet skabt utryghed? Det er da, fordi hendes regering har skrevet i regeringsgrundlaget, at de vil afskaffe seniorpensionen, fastslår han.

Regeringen vil lave permanent trepart

Vi ved endnu ikke, hvad der bliver Mette Frederiksens – eller regeringens – vej, for i sidste uge medgav hun på talerstolen i Folketinget, at der ikke er opbakning til regeringens planer om at slå seniorpension og Arne-pensionen sammen til én model.

- Derfor overvejer vi også i regeringen, hvad det næste skridt så er på det her spørgsmål, sagde hun tirsdag.

I weekenden kom så et bud: Regeringens tre partiledere uddybede i en kronik i Politiken et andet punkt fra regeringsgrundlaget. Nemlig, at regeringen vil indkalde arbejdsmarkedets parter til en "permanent trepartsinstitution", der skal ”fremme et kontinuerligt samarbejde” og ”løbende følge op på centrale reformspor og nødvendige omstillinger”.

Jeg respekterer fagbevægelsen – også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Regeringen vil indkalde parterne til et indledende møde inden sommer.

- Det bliver ikke let, medgav Mette Frederiksen i sin tale på Arbejdermuseet.

Kammeratlige samtaler og værre

Talen kommer på et tidspunkt, hvor der er elendig stemning mellem regeringen og fagbevægelsen. Dels på grund af regeringens planer om at skrotte seniorpensionen og så afskaffelsen af store bededag.

Det gjorde flere fagforbund så vrede, at Socialdemokratiets politikere er blevet bedt om at holde sig væk fra 1. maj-arrangementer i store dele af landet.

Det er ikke første gang, at der er dårlig stemning mellem fagbevægelsen og Socialdemokratiet.

Mette Frederiksen kom selv ind på det i sin tale – at "Socialdemokratiet og fagbevægelsen igennem tiden har haft kammeratlige samtaler og det, der er værre".

- Blot for at sige, at jeg respekterer fagbevægelsen, forsikrede hun.

- Også når det handlede om store bededag. Vi var blot uenige. Betyder det så, at det skal bestemme fremtiden for vores samarbejde? Overhovedet ikke. Vi har meget, vi skal nå sammen. Rigtigt meget. Det er jeg også sikker på, at vi vil.

Man skal være i stand til at komme videre

Hun er sikker på, at Socialdemokratiet og fagbevægelsen kan komme videre sammen. Det baserer hun blandt andet på, at det ikke kom til skældsord, selvom bølgerne gik højt om store bededag.

- Nogle husker måske, at Anker Jørgensen som statsminister blev kaldt en lille lort?

- Jeg er – særligt i høje hæle – noget højere end Anker, så jeg var nervøs for, hvad jeg kunne blive kaldt. Så langt kom det dog ikke, sagde Mette Frederiksen og fik folk i salen til at grine.

- Gode kammerater ved, at selv efter en følelsesladet og ophidset diskussion skal man være i stand til at komme videre. Det ønsker jeg. Det har Danmark brug for, sagde hun og fik store klapsalver fra tilhørerne.

En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: "Er det her en joke?"

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Det var også et smart træk, mener TV 2s politiske kommentator Pernille Skipper, der selv har en fortid i front for Enhedslisten.

- Hun taler om uenigheden med fagbevægelen og store bededag. Hun laver sjov med sig selv og insinuerer, at de måske kunne finde på at kalde hende en stor lort. Så griner vi og kan komme videre. Det er meget klogt, siger hun.

Ret og pligt

Det var i det hele taget en tale fyldt med "klassisk Mette Frederiksen"-jokes.

Da Mette Frederiksen – foran alle socialdemokraterne i salen – skulle forsvare, at hun nu står i spidsen for en bred regering med partiets tidligere hovedfjende, Venstre, og hendes egen tidligere hovedmodstander, Lars Løkke Rasmussen (M), medgav hun, at det kan lyde som en dårlig vittighed.

- En venstremand, en moderat og en socialdemokrat går ind på et bar. Bartenderen ser op på de tre og siger: ”Er det her en joke?"

Hun kom også ind på den historisk høje beskæftigelse trods pandemi og krig, at der er brug for at lave grundlæggende om på hele beskæftigelsesindsatsen og parolen om "ret og pligt".

- Det står på vores røde faner. Og er i dag er det vel en af de vigtigste danske værdier. Alle, der kan, de skal, sagde hun og nævnte forslaget om 37 timers arbejdspligt for særligt kvinder med ikke-vestlig baggrund, der står uden for arbejdsmarkedet.

Der er et stykke vej endnu

Derimod nævnte hun ikke Lizette Risgaards navn, selvom denne 1. maj om noget står i skyggen af, at FH-formanden gik af søndag efter anklager om upassende opførsel.

Hun lagde derimod ud med at sige, at hun godt ved, at det er en ualmindeligt svær dag for den danske fagbevægelse, og at hun af princip ikke kommenterer på personsager i andre organisationer eller virksomheder.

- Men det er tydeligt, at vi som samfund fortsat har et stort arbejde foran os. Vi er ikke kommet langt nok endnu.

Et historisk tilbageskridt

Før Mette Frederiksen gik på scenen, fik hun hårde ord fra de to tidligere støttepartier, Enhedslisten og SF.

- Hvorfor en fortælling om, at vi står i en stor krise, der kræver ofre fra lønmodtagerne, når vi samtidig giver skattelettelser? Jeg forstår det ikke, siger sagde Pia Olsen Dyhr (SF).

Mai Villadsen (Ø) anklagede Mette Frederiksen for at have "valgt side" og "vendt ryggen til arbejderbevægelsen" ved at stå i front for en regering, der med inddragelsen af store bededag har hævet arbejdstiden i Danmark for første gang i mere end hundrede år.

- Det er et historisk tilbageskridt, sagde Mai Villadsen.

TV 2-programmet 'Operation X' afslørede for år tilbage, hvordan den nordjyske fiskefabrik Jelex Seafood havde manipuleret med en listeriatest, sådan at den fremstod negativ, selvom den i virkeligheden var positiv.

I kølvandet på programmet blev fiskefabrikken politianmeldt hele ni gange af Fødevarestyrelsen og politianmeldt af det laboratorium, som havde foretaget listeriatesten, som efterfølgende blev manipuleret.

Flere år efter har anklagemyndigheden nu valgt at rejse tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken for at have kendt til, at der blev forfalsket dokumenter, som efterfølgende blev sendt videre til kunder.

Anklagerne fremgår af anklageskriftet i sagen, som TV 2 har fået aktindsigt i.

Ansat optog direktør i skjul

Hele sagen startede, da den tidligere ansatte i fiskefabrikken Karin Silva kontaktede redaktionen bag 'Operation X' og fortalte, at der var noget helt galt.

Hun havde som medarbejder i Jelex Seafood oplevet, hvordan en listeriaprøve var blevet manipuleret, sådan at testsvaret fremstod negativt, selvom prøven i virkeligheden viste, at den testede laks indeholdt listeria.

Den rigtige test og den manipulerede test udleverede Karin Silva til TV 2 og indvilgede i at tage en skjult mikrofon på og optage et møde med direktøren og ejeren af fiskefabrikken.

Under mødet kom det frem, at direktøren Jens Elsnab godt kendte til den falske listeriatest. Sagen førte til, at danske og udenlandske kunder opsagde samarbejdet med fiskefabrikken, og Jelex Seafood er i dag gået konkurs.

Tiltalt for grov dokumentfalsk

Efter 'Operation X'-programmet gik politiet ind i sagen og begyndte at undersøge forholdene, og her fire år efter har anklagemyndigheden rejst tiltale mod den tidligere direktør Jens Elsnab og en tidligere ansat i fiskefabrikken.

Af anklageskriftet fremgår, at de begge er tiltalt for dokumentfalsk af særlig grov karakter for i to tilfælde at have sendt en falsk listeriatest til udenlandske kunder, hvor det ene tilfælde er det, som fremgik af 'Operation X'-programmet.

Derudover er de også tiltalt for i flere omgange at have sendt falske dokumenter til kunder, hvor der var ændret i produktbeskrivelsen, produktionsdatoen, holdbarhedsdatoen, autorisationsnummeret og varepartinummeret.

Det fremgår af anklageskriftet, at de falske dokumenter er sendt fra den ansattes e-mail til kunder i udlandet med direktørens vidende eller stiltiende accept.

Det fremgår ikke af anklageskriftet, hvem der rent fysisk udarbejdede de falske dokumenter. Specialanklageren i sagen, Peter Møller Nielsen, fortæller til TV 2, at dokumentfalsk er en alvorlig sag, men vil ikke kommentere sagen yderligere.

Anklagerne er så alvorlige, at det kan ende med fængselsstraf.

Nægter sig skyldige

Hverken tidligere direktør Jens Elsnab eller den tidligere ansatte i Jelex Seafood har ønsket at kommentere sagen forud for retssagen, men deres forsvarsadvokater Mogens Olesen og Jan Snogdal oplyser til TV 2, at de begge nægter sig skyldige.

Selve retssagen mod de to tiltalte begynder 8. maj ved Retten i Hjørring, hvor der er afsat to retsdage til at behandle sagen.

I Storbritannien står sundhedsvæsenet lige nu over for sin største krise – nogensinde.

Når klokken slår 21 søndag aften dansk tid tager krisen endnu et kritisk skridt, når de britiske sygeplejersker indleder en 28 timer lang strejke, der skal vare frem til midnat 1. maj.

Det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne

Steve Barclay, britisk sundhedsminister

For første gang vil også de ansatte på intensive afdelinger deltage i strejken, og det har givet stor bekymring for patientsikkerheden.

Blandt den britiske befolkning mærkes manglen på sundhedspersonale tydeligt, og det er blandt andet kommet frem, at folk har mistet livet, fordi ambulancer ikke er nået frem i tide, eller fordi de har holdt i kø med patienterne foran hospitalerne.

Lønkonflikt

Konflikten er blandt andet opstået efter en lang periode med alvorlig mangel på sygeplejesker.

Desuden har sygeplejerskerne oplevet en reallønsnedgang på op mod 20 procent, og det er endnu ikke lykkedes sundhedspersonalet og de forhandlende parter at blive enige om en lønstigning til en ansatte i sundhedsvæsenet.

For nylig blev regeringen og fagbosserne enige om en bonus på to procent af ens løn i regnskabsåret 2022-2023 og en fem procents lønstigning i året 2023-2024.

Noget, der ifølge den britiske sundhedsminister, Steve Barclay, er både ret og rimeligt.

Men det er altså det tilbud, som sygeplejerskerne gennem deres forbund RCN har nægtet at tage imod, og derfor udvider de nu strejken.

"Ekstremt forstyrrende"

Et antal ansatte er af RCN blevet bedt om at møde ind og levere en minimumstandard på særligt de intensive hospitalsafdelinger og akutte afdelinger.

Tiltaget bliver hilst velkommen hos sundhedsministeren, der dog udtrykker stor bekymring for patientsikkerheden:

- De her strejker lægger endnu mere pres på NHS (det britiske sundhedsvæsen, red.), og det bliver ekstremt forstyrrende for patienterne, lyder det fra Steve Barclay.

Ministeren opfordrer samtidig den britiske befolkning til blandt andet fortsat at benytte sig af alarmtelefonen ved livstruende tilfælde.

Også Nick Hulme, administrerende direktør i en underafdeling af NHS, har udvist bekymring forud for de kommende 48 timer.

- Jeg er bekymret. Jeg er sikker på, at vi godt vil kunne yde en sikker service for patienterne, og at offentligheden kan føle sig tryg, men der vil blive voldsomme forstyrrelser, har han udtalt.

TV 2 har tidligere kunnet fortælle historien om den britiske mor til fire, Hannah Marie Houghton, der mistede livet efter at have ventet 11 timer på en ambulance.

Flere britiske medier har siden beskrevet, hvordan minimum 511 personer i England mistede livet i 2022, mens de ventede på en ambulance. Hertil kommer så patienter, der – ligesom Hannah Marie Houghton – er død efter indlæggelse, men hvor dødsfaldet måske kunne være undgået, hvis ambulancen havde været hurtigere fremme.

Nana Nora Andersen sidder i sin grå sofa i sin lejlighed i Mårslet. På væggene rundt om hende hænger billeder af hende og hendes kæreste.

Udenpå ligner hun en helt almindelig 26-årig kvinde. Men indeni er noget anderledes. For Nana Nora Andersens æggeledere er brændt over. Hendes krop kan ikke blive gravid, og det har hun selv valgt.

- Børn har aldrig interesseret mig. Da jeg selv var barn, og de andre ville lege far, mor og børn, gad jeg ikke være med. Jeg ville hellere lege noget andet, siger Nana Nora Andersen.

For fire år siden tog Nana Nora Andersen et definitivt valg om, at hun ikke ville have børn.

- Lige så naturligt det er for nogle mennesker at få børn, lige så naturligt er det for mig, at jeg ikke skal have børn. Det ligger så dybt i mig, og det er en principsag for mig. Det er mit valg, og jeg vil bestemme over min egen krop, siger Nana Nora Andersen.

Klokkeklart nej fra lægen

Nana Nora vil ikke anvende prævention med hormoner, når hun er sikker på, at hun ikke vil have børn. Derfor undersøgte hun sine muligheder og gik til lægen. Det første møde blev dog en stor skuffelse.

- Første gang jeg gik til lægen og spørger ind til sterilisation, får jeg et klokkeklart nej, siger Nana Nora Andersen.

Men ifølge lovgivningen har kvinder over 18 år ret til sterilisation. Derfor søgte Nana Nora Andersen en ny vurdering hos en anden læge.

- Vi havde en lang diskussion om mit valg, hvor vi også vendte alternative veje som p-piller og spiral. Men fordi jeg er så sikker i mit valg, fik jeg til sidst lov at blive sendt videre til en forundersøgelse, siger Nana Nora Andersen.

De samme spørgsmål igen og igen

Til forundersøgelsen mødte Nana Nora Andersen mange af de samme spørgsmål, som hendes læge også kritisk havde stillet.

- De spurgte mange gange, om jeg var sikker. Det var hårdt at skulle igennem det igen, for jeg følte, at jeg hele tiden skulle stå ved mit valg. Det giver god mening, at lægerne er kritiske, men der må også være en grænse. Når beslutningen er taget, så skal det accepteres af lægerne, siger Nana Nora Andersen.

Jeg vil hellere fortryde ikke at få børn, end jeg vil fortryde at få børn

Nana Nora Andersen

Når en kvinde under 25 år skal steriliseres, er der en betænkningstid på seks måneder. Da de seks måneder var gået, kom dagen, hvor Nana Nora Andersen skulle steriliseres.

- Jeg glædede mig helt vildt. Jeg vidste godt, at der var en risiko forbundet med operationen, men det påvirkede mig ikke. Det er jo også farligt at føde eller bruge p-piller. Da jeg vågnede op fra narkosen, følte jeg mig fri, siger Nana Nora Andersen.

- Det er grund nok, at jeg ikke har lyst

Nana Nora Andersen har mødt mange spørgsmål, siden hun tog beslutningen om fravalget af børn. Som 18-årig fik Nana Nora Andersen diagnosen autisme. Det gjorde, at hendes tanker om valget om at få børn, gik fra overvejelse til et stensikkert valg.

I dag oplever hun, at mange stiller spørgsmålstegn ved, hvordan hun kan være sikker i sit valg.

- Jeg har ikke noget imod, at folk spørger ind til min beslutning, men folk burde bare acceptere mit valg. Jeg vil gerne slå fast, at det er mit valg. Jeg forstår mig selv bedst, og jeg ved, at jeg ikke har lyst til at få børn, og det burde være grund nok, siger Nana Nora Andersen.

På landsplan bliver cirka 2.500 kvinder steriliseret om året. Til sammenligning blev der født omkring 58.000 børn i 2022.

- Jeg synes heller ikke, at folk skal forsvare, at de får tre børn eller får en abort. Det er kvindens egen krop, og den skal man selv bestemme over. Der er ingen fortrydelsesret i at få børn. De valg, man træffer, er endegyldige, og det er mit også, siger Nana Nora Andersen.

Et valg med konsekvenser

Da Nana Nora Andersen mødte sin kæreste, gjorde hun det klart for ham, at hun ikke ville have børn. Han støtter hende i i hendes beslutning, og det samme gør hendes mor.

- Man siger jo, at børnebørn er livets dessert. Men hvis man får børn, fordi man ønsker sig børnebørn, synes jeg, det er et tyndt grundlag. Min mor er glad på mine vegne og for, at jeg finder min vej i livet, siger Nana Nora Andersen.

Ikke bange for ensomheden

Det gennemgående budskab fra Nana Nora er, at hun er sikker i sit valg. At hun ikke kommer til at fortryde sterilisation, og at hun kender sin egen krop bedst.

- Folk spørger mig tit, om jeg er bange for at blive ensom. Men hvis man får børn, fordi man er bange for at være ensom, så synes jeg, man får børn på et forkert grundlag, siger Nana Nora Andersen.

Der er kommet en kultur, hvor forældre ikke tør at lade deres børn gå i skole selv.

Det mener skoleleder på Petersmindeskolen i Vejle, Anders Hyltoft.

Han bakker derfor op om skolens nylige forsøg med at få flere til at møde i skole via cyklen eller på gåben.

Vi vil gerne have, at der er endnu flere, der cykler eller går. Det er jo godt for helbredet, og mindre kørsel i bil er generelt den vej, vi gerne vil

Gerda Haastrup Jørgensen (V), formand teknisk udvalg, Vejle Kommune

Fra mandag 1. maj vil der alle hverdage være en bilfri zone på Gemmavej syd for skolen mellem klokken 7.40 og 8.05.

Initiativet kommer fra skolens forældregruppe, som længe har følt, at forholdene ikke var sikre nok grundet biltrafik på skolens 'Kiss and ride'-kørebaner, som er ved begge skolens indgange på Petersmindevej og Gemmavej.

- Det har ikke været trygt at gå eller at cykle. Især på vintermorgener har det været slemt, siger repræsentant fra forældregruppen, Stine Rauff Søndergaard.

Stine Rauff Søndergaard har selv to børn på skolen, der går i henholdsvis 0. og 3. klasse. De bor tæt på skolen, hvor de derfor selv kan gå hjemmefra. Hendes indtryk fra andre forældre, som kører børnene, handler om utryghed.

Forældregruppen tog derfor kontakt til Vejle Kommune.

Her besluttede det tekniske udvalg, at den ene vej ind til skolen på Petersmindevej skulle bevare sin 'Kiss and ride'-kørebane, mens Gemmavej skulle laves om til en cykelvej, hvor biler ikke må køre mellem klokken 7:40 og 8:05.

- Vi vil gerne have, at der er endnu flere, der cykler eller går. Det er jo godt for helbredet, og mindre kørsel i bil er generelt den vej, vi gerne vil, fortæller formand for Teknisk Udvalg i Vejle Kommune, Gerda Haastrup Jørgensen (V).

Med lukningen for biler på den ene side af skolen, vil der være risiko, at biltrafikken på Petersmindevej bliver større, men ifølge skolelederen har man kapacitet nok til at have de ekstra biler.

Forsøget vil vare resten af skoleåret. Herefter skal forsøget evalueres, og en beslutningen om, hvorvidt den bilfrie zone skal gøres permanent, skal tages.

Sker det ikke, synes skolelederen, at det vil være en ide at forsøge igen, når vinteren kommer. I sommerhalvåret er der generelt få elever, der bliver kørt i skole.

Forsøget løber til 23. juni i år.

I danske kiosker og webshops kan man lige nu købe stoffet HHC, der også bliver kaldt "lovligt hash".

Det såkaldte Hexahydrocannabinol, HHC, minder på mange måder om cannabis. Men i modsætning til cannabis er HHC ikke ulovligt at købe og sælge.

Det skal der nu ændres på, for regeringen lægger op til at forbyde HHC i Danmark. Det oplyser sundhedsminister Sofie Løhde (V) i en mail til TV 2.

- Når der kommer nye stoffer på markedet, som viser sig at være farlige, skal vi reagere. Og det gør vi nu, lyder det fra Sofie Løhde.

Dermed bliver Danmark et af de første lande i Europa til at forbyde det semisyntetiske cannabisstof, som lynhurtigt har spredt sig i Danmark såvel som i Europa.

Kan gøre en skæv

Sundhedsministeren skriver yderligere i mailen, at Sundhedsstyrelsen er kommet frem til, at stoffet kan være skadeligt.

- Sundhedsstyrelsen vurderer nemlig, at HHC indebærer en alvorlig sundhedsrisiko og bør optages på bekendtgørelsen om euforiserende stoffer. Derfor forbyder vi HHC, som kun tjener ét formål, og det er at blive anvendt som rusmiddel, lyder det fra Sundhedsministeren.

HHC er en olie, der er fremstillet syntetisk og indeholder cannabinoider, som findes naturligt i cannabisplanten. Stoffet er dog stadig så nyt, at man ikke ved ret meget om det.

HHC blev for første gang fundet i Europa i maj sidste år, og siden har EU's narkoagentur, EMCDDA, holdt stærkt øje med det nye stof.

De oplever, at HHC er populært, og at det har spredt sig hurtigt i Europa. Det fortæller Joanna De Morais, der er videnskabelig analytiker hos EU's narkoagentur (EMCDDA).

- I slutningen af maj sidste år modtog vi rapporter om, at der var identificeret HHC i 20 medlemsstater, herunder Norge – vi har også identificeret HHC i Schweiz, siger Joanna De Morais til TV 2.

Hun fortæller, at de forventer at HHC vil blive mere populært i Europa i den kommende tid. Blandt andet fordi det i dag er let tilgængeligt i butikkerne.

- HHC bliver solgt åbent, som en lovlig erstatning til THC og cannabis i en række forskellige former og farverige indpakninger, som kan tiltrække mange kunder. Det kan potentielt føre til en stor efterspørgsel efter HHC produkter – både fra eksisterende cannabisbrugere, men også nye kunder – herunder unge og andre ikkeerfarne kunder, forklarer Joanna De Morais.

Joanna De Morais peger på, at stoffet stadig er så nyt, at man ikke ved meget om, hvordan stoffet kan påvirke brugeren.

- Der har ikke været rapporter om menneskelig brug før 2021, så vi ved kun meget lidt om potentielle sundhedsrisiko, siger hun.

EMCDDA vil ikke komme med konkrete anbefalinger om, at stoffet skal forbydes, men de har gjort medlemslandene opmærksom på det nye stof. I december samledes 140 eksperter for at undersøge brugen af stoffet.

Her kom de frem til, at HHC havde stort set de samme effekter som THC i laboratorieundersøgelser. De skriver også, at "anekdotiske rapporter fra forbrugere indikerer, at stoffets effekter er sammenlignelige med cannabis".

Bør ikke forbydes

Hos Enhedslisten mener de ikke, at man bør forbyde HHC. I stedet bør man sørge for oplysning og behandling til de mennesker, som bliver afhængige af stoffet, lyder det fra retsordfører Rosa Lund (Ø).

- Vi ved fra andre euforiserende stoffer, som er forbudte, at de også har helbredsmæssige konsekvenser, men det har jo ikke stoppet folk fra at tage dem, siger Rosa Lund.

Skal man ikke reagere, når Sundhedsstyrelsen siger, det er et farligt stof?

- Vi skal bestemt reagere, men jeg synes bare, vi kan se fra andre euforiserende stoffer, eksempelvis cannabis, at forbudspolitikken ikke virker, siger Rosa Lund.

Hun peger på, at det bliver sværere at kontrollere, hvem der køber stoffet, og hvad der er i, når det er ulovligt.

Butik oplever stort salg

I cannabisbutikken Greenheaven i Lyngby nord for København er de også ærgerlige over regeringens udsigter til at gøre HHC ulovligt. Her sælger de såkaldte HHC-klumper i stort antal.

Og det er populært, fortæller butiksbestyrer Daniel Heintzelmann.

Da TV 2 var på besøg i butikken en formiddag, kom der tre kunder ind, som alle spurgte efter HHC.

- Danmark bryster sig af, at vores regering er et fremgangsland, alligevel sidder vi fast i 1960'erne i forhold til vores holdning til cannabis. Flere og flere lande begynder at legalisere det her. Jeg synes klart, vi bør se på en legalisering frem for at bandlyse ting, vi ikke bryder os om, siger Daniel Heintzelmann.

Der har været eksempler på, at HHC har været solgt i kiosker i farverige og børnevenlige indpakninger med forskellige frugt- eller sliksmag.

Dem sælger de dog ikke butikken, fortæller Daniel Heintzelman. Han understreger også, at de ikke sælger HHC til børn under 18 år.